Kendelse af 17-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 20-0095181

Klageren har bedt om bindende svar på følgende spørgsmål:

Spørgsmål:

”Kan spørgeren anvende ”forskerskatteordningen”, jf. kildeskattelovens §§ 48E-48F, hvis han flytter til Danmark for at arbejde hos [virksomhed1] A/S (CVR-nr. [...1])?”

Skattestyrelsen har besvaret spørgsmålet med nej.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens svar.

Faktiske oplysninger

Af Skattestyrelsens afgørelse af 5. oktober 2020 fremgår følgende:

”I oplyser i anmodningen:

Spørgeren er ansat som direktør i selskabet [virksomhed2], men er blevet tilbudt ansættelse i det danske koncernselskab [virksomhed1] A/S. Spørgeren ønsker i den forbindelse afklaret, om han vil kunne anvende "Forskerskatteordningen", jf. Kildeskattelovens §§ 48E og 48F, hvis han flytter til Danmark og lader sig ansætte i det danske selskab.

Det er tanken, at spørgeren skal være driftsdirektør i [virksomhed1] A/S. Der vil ikke være tale om en udstationering, men om en egentlig ansættelse i [virksomhed1] A/S. Spørgerens ansættelse i [virksomhed2] vil således ophøre i forbindelse med ansættelsen i [virksomhed1] A/S.

Spørgeren har i en lang årrække boet og arbejdet i udlandet. Helt tilbage i 1983 blev han således udstationeret i Dubai af sin daværende arbejdsgiver [virksomhed3]. I tiden herefter har han primært boet i Dubai, men også i Kuwait, Saudi-Arabien og Grækenland.

Siden sin udrejse fra Danmark i 1983 har spørgeren kun boet i Danmark i to perioder; fra 1990-1992 på grund af Golfkrigen, og i perioden 25. august 2005 til 1. oktober 2006. Siden da har spørgeren boet i Dubai. Spørgeren er gift med [person1], der i en kortere årrække har boet sammen med spørgeren i udlandet.

Spørgeren var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. januar 2005 og til den 1. oktober 2006, hvor han og hans ægtefælle fraflyttede Danmark og flyttede til Dubai.

Spørgerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. oktober 2006, jf. skatteankenævnsafgørelse af 6. november 2013 (bilag 1).

Den 15. august 2008 flyttede spørgerens ægtefælle til Danmark, hvor hun bosatte sig på adressen [adresse1], [by1].

Spørgerens fulde skattepligt er ikke genindtrådt. Spørgeren har siden 2006 kun opholdt sig i Danmark på korte ophold i forbindelse med ferie og lignende.

I 2017 blev spørgeren opmærksom på, at han i årene 2010 og frem efter ved en fejl fra skattemyndighedernes side var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Dette blev efter henvendelse til skattemyndighederne rettet, jf. afgørelser af 30. januar 2018 vedrørende indkomstårene 2014-2016 (bilag 2) og forslag til afgørelse af 27. februar 2018 vedrørende indkomstårene 2010-2013 (bilag 3).

Spørgeren har i perioden været begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, da han ejer fast ejendom her.

Det kan om koncernstrukturen oplyses, at [virksomhed1] A/S er ejet af kapitalfonden [virksomhed4]. [virksomhed1] A/S ejer datterselskabet [virksomhed2], der er beliggende i Dubai. Indtil 11. december 2018 ejede [virksomhed1] A/S kun 60 % af selskabskapitalen i datterselskabet. De resterende 40 % var indtil den nævnte dato ejet afspørgeren med 25 %, mens de resterende 15 % var ejet af en anden aktionær, der også var i ledelsen i [virksomhed1]-koncernen. Der var ikke knyttet stemmeretter til spørgerens 25 %'s ejerandel. [virksomhed2] ejer 100 % af selskabskapitalen i et datterselskab beliggende i Canada, hvor spørgeren også er direktør. Det bemærkes, at der er flere andre selskaber i [virksomhed1]-koncernen end de nævnte.

Skattestyrelsens oplysninger:

Spørgers revisor har den 11. november 2011 indsendt oplysningskort for 2010 og selvangivet lønindkomst 1.010.000 kr. Indkomsten lempes efter reglerne i ligningslovens § 33 A.

Skatteankenævnets afgørelse vedrørende klage over indkomstårene 2005 – 2009 har resulteret i følgende nye årsopgørelser:

2005 10. marts 2014

2006 10. marts 2010

2007 10. marts 2014

2008 6. januar 2014

2008 7. januar 2014

2010 3. marts 2014

Den nye årsopgørelse for 2010 skyldes ændret beregning af skattetillæg og ændring i underskud tidligere år.

Årsopgørelsen 2010 med kørselsdato 3. marts 2014:

(tabel udeladt)

Spørgers skattepligt ifølge årsopgørelserne:

2010 Fuld skattepligtig

2011 Fuld skattepligtig

2012 Fuld skattepligtig

2013 Fuld skattepligtig

2014 Begrænset skattepligtig”

Af SKATs afgørelse af 27. februar 2018 vedrørende klagers skatteansættelse for 2010-2013 fremgår følgende:

”SKATs begrundelse

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2010-2013 udløb 1. maj 2014, 2015, 2016 og 2017. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1 - 7.

Ifølge skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder.

I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har selvangivet for store beløb. Se den Juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

SKAT mener, at der ikke er grundlag for at genoptage din skatteansættelse, da det forhold, at SKAT ikke automatisk har ændret dine skatteansættelser for indkomstårene 2010 til 2013 efter, at Skatteankenævnet den 6. november 2013 traf afgørelse om, at din fulde skattepligt til Danmark er ophørt den 1. oktober 2006 ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er SKATs opfattelse at det, at der ikke er rettet op på din skattepligt i forbindelse med Skatteankenævnets afgørelse af 6. november 2013 for indkomstårene 2010 og frem ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse, da der ikke ses at være tale om en myndighedsfejl, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8. Her ses ikke at være begået ansvarspådragende fejl og der ses heller ikke at være tale om en materielt forkert ansættelse, som

det efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides.

Da du først nu anmoder om genoptagelse af indkomstårene 2010 til 2016 på trods af, at Skatteankenævnet den 6. november 2013 traf afgørelse om, at din fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. oktober 2006 er det SKATs opfattelse, at kundskabstidspunktet løber fra Skatteankenævnets afgørelse og du derfor heller ikke opfylder betingelserne for at få genoptaget dine skatteansættelser for 2010 til 2013 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har besvaret spørgsmålet med nej.

Der er ved det bindende svar alene vurderet på, om klageren opfylder kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Følgende er anført som begrundelse:

”I kildeskattelovens § 48 er omregnet en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan omfattes af beskatningen efter § 48 F.

Medarbejderen må bl.a. ikke inden for de seneste 10 år forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen have været

•	fuldt skattepligt efter KSL § 1, eller
•	begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, af bl.a.
•	lønindkomst for arbejde udført her i landet, herunder skattepligtige personalegoder, vederlag i form af aktier, tegnings- og køberetter til aktier, vederlag for konkurrenceklausuler, fratrædelsesgodtgørelser og lignende samt lønindkomst for arbejde udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet
•	bestyrelseshonorar m.v.
•	indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet
•	pensioner, sociale ydelser m.v.

Spørger står registreret som fuldt skattepligtig i perioden 2010-2013.

Spørgeren har indsendt selvangivelse for fuldt skattepligtige for 2010, hvor han bl.a. har selvangivet lønindkomst fra udlandet.

Spørgeren har efter skatteankenævnets behandling af klage over skatteansættelserne for indkomståret 2005-2009 modtaget ny årsopgørelse for indkomståret 2010 i 2014, hvor han står registreret som fuld skattepligt med angivelse af bl.a. lønindkomst fra udlandet.

Spørgeren har ikke, som i SKM2020.87.SR, påklaget den nye årsopgørelse. Spørgeren har således haft kendskab til, at han var registreret som fuld skattepligtig i marts 2014.

Der kan ikke godkendes beskatning i henhold til kildeskattelovens § 48 E og F, da spørger ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 om ikke at have været fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år.

Der henvises bl.a. til SKM2020.87.LSR, hvor Landsskatteretten lagde vægt på de faktiske forhold, hvorefter SKAT foretog en skatteansættelse for indkomståret 2008, som klageren ikke påklagede, og hvorefter klageren først 6 år efter SKATs afgørelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 – og umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen om beskatning efter forskerskatteordningen anmodede om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, hvilket efterfølgende afslag klageren heller ikke påklagede.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at spørgsmålet skal besvares med et ja.

Som begrundelse er følgende anført:

”Det er klagerens opfattelse, at betingelserne for at anvende "forskerskatteordningen" er opfyldt. Der henvises til argumentationen i anmodningen om bindende svar (bilag 4) punktet "Bemærkninger" i anmodningen.

Klageren forstår det bindende svar sådan, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at Klageren ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have være skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år, idet Klageren står registreret som fuldt skattepligtig i perioden 2010-2013. Styrelsen henviser til en landsskatteretsafgørelse offentliggjort i SKM 2020.87 LSR.

Det er Klagerens opfattelse, at betingelsen i kildeskattelovens § 48E, stk. 3, nr. 1, er opfyldt i nærværende sag, og at landsskatteretsafgørelsen i SKM 2020.87 LSR ikke er sammenlignelig med nærværende sag.

Det følger af kildeskattelovens § 48E, stk. 3, nr. 1, at det er en betingelse for at anvende kildeskattelovens §§ 48E-48F, at "den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6."

Heri ligger alene, at den skattepligtige er afskåret fra at benytte §§ 48E-48F, hvis den skattepligtig rent faktisk og reelt har været skattepligtig til Danmark. Fejlregistreringer og lignende kan derimod ikke - sådan som Skattestyrelsen tilsyneladende antager - afskære en skattepligtig fra at benytte §§ 48E-48F, hvis den skattepligtige ikke reelt har været skattepligtig.

I modsætning til hvad Skattestyrelsen tilsyneladende antager, fastslår afgørelsen i SKM2020.87 LSR da heller ikke, at fejlregistreringer vedrørende skattepligt udelukker anvendelse af§§ 48E-48F. I afgørelsen var der - efter at borgeren var fraflyttet til udlandet - af borgerens tidligere arbejdsgiver i Danmark i 2008 blevet udbetalt og indberettet en lønudbetaling ("off-shore-tillæg"). Arbejdsgiveren havde indberettet beløbet til skattemyndighederne som en lønindtægt, som borgeren skulle medregne ved sin danske indkomstopgørelse for indkomståret 2008, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Borgerens skatteansættelse for 2008 blev foretaget i overensstemmelse hermed den 4. november 2010 og blev ikke påklaget af borgeren. Først umiddelbart forud for en ansøgning i efteråret 2016 om at benytte §§ 48E-48F anmodede borgeren om genoptagelse af skatteansættelsen for 2008, hvilket han fik afslag på, da de tidsmæssige betingelser for genoptagelse ikke var opfyldt. Afslaget på ekstraordinær genoptagelse blev ikke påklaget.

Landsskatteretten fastslog, at borgeren ikke kunne anvende §§ 48E-48F, da han "(e)fter den gældende skatteansættelse er ... skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, i 2008" og derfor ikke opfyldte kravet i kildeskattelovens § 48E, stk. 3, nr. 1, da han på ny tog ansættelse i Danmark i januar 2017.

Resultatet af landsskatteretsafgørelsen er ikke overraskende. Skattepligten efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, omfatter (og omfattede i de år afgørelsen drejer sig om) ethvert "vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet', og det er (og var) "uden betydning for skattepligten ... om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet'. Det er derfor helt utvivlsomt, at lønudbetalingen i 2008 som udgangspunkt var skattepligtig for borgeren, og at han var begrænset skattepligtig til Danmark i dette år.

Landsskatteretsafgørelsen er blot udtryk for, at borgeren ikke har været i stand til at bevise, at skatteansættelsen trods det klare udgangspunkt om skattepligt alligevel var forkert. Landsretten lægger her bl.a. vægt på, at han først anfægtede afgørelsen umiddelbart forud for ansøgningen om brug af§§ 48E-48F i efteråret 2016. Landsskatteretsafgørelsen er derimod ikke udtryk for, at en fejlregistrering af skattepligt udelukker anvendelse af §§ 48E-48F. Beskatningen i 2008 var netop ikke en fejl eller fejlregistrering, men i fuld overensstemmelse med kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, om begrænset skattepligt.

Nærværende sag adskiller sig fundamentalt fra landsskatteretsafgørelsen, idet det i nærværende sag er helt utvivlsomt, at der i årene 2010-2013 er tale om en fejlregistrering, som skattemyndighederne endda selv burde have rettet.

Forløbet i nærværende sag er, at det ved Skatteankenævnets afgørelse af 6. november 2013 (bilag 1) blev fastslået, at klagerens skattepligt til Danmark ophørte den 1. oktober 2006 og ikke senere er genindtrådt, jf. bilag 1 (sagsfremstillingen, side 58-59). Afgørelsen omfattede indkomstårene 2005-2009. Klagen er indgivet den 29. marts 2012, jf. bilag 1 (sagsfremstillingen, side 1).

Klageren var i årene 2010-2013 (og dermed forud for Skatteankenævnets afgørelse af 6. november 2013) blevet registreret som skattepligtig i skattemyndighedernes systemer. Som konsekvens af afgørelsen (bilag 1) skulle skattemyndighederne, da Skatteankenævnets afgørelse forelå, af egen drift i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler have ændret registreringerne. Dette skete imidlertid ikke.

Klageren, der boede i udlandet, blev først, da han modtog en servicemeddelelse af 10. marts 2017 fra det daværende SKAT opmærksom på, at han var registreret som skattepligtig. Klageren anmodede straks i forlængelse heraf om genoptagelse af skatteansættelserne for årene 2010-2016 for at få fejlregistreringen rettet. Genoptagelsesanmodningen med bilag, herunder servicemeddelelsen af 17. marts 2017, er vedlagt som bilag 4.

SKAT var enig i, at det var forkert, at klageren var registreret som skattepligtig, og at skatteansættelserne for 2010-2016 derfor var forkerte. Ansættelserne for 2014-2016 blev derfor ændret (bilag 2). Når ansættelserne for 2010-2013 ikke blev ændret, jf. bilag 3, skyldes det ikke, at SKAT ikke var enig i, at klageren ikke var skattepligtig, men alene, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 ikke var opfyldt.

I nærværende sag ligger det således fast - og er erkendt af skattemyndighederne - at klageren ikke har været skattepligtig til Danmark i årene 2010-2013. Det skyldes alene en fejl eller fejlregistrering, som skattemyndighederne selv burde have rettet i forlængelse af Skatteankenævnets afgørelse af 6. november 2013 (bilag 1), at Klageren har været registreret som skattepligtig. Da Klageren bliver opmærksom på fejlen i foråret 2017, anmoder han straks om at få fejlen rettet. Dette sker flere år før anmodningen om brug af kildeskattelovens §§ 48E-48F, der først er indgivet i starten af 2020.

Under disse omstændigheder er betingelsen i kildeskattelovens §§ 48E, stk. 3, nr. 1, opfyldt. En registrering kan ikke afskære Klageren fra at benytte §§ 48E-48F, når der utvivlsomt er tale om en fejl eller fejlregistrering. Afgørelsen af, om §§ 48E-48F kan benyttes skal naturligvis baseres på de reelle forhold og ikke på registreringer, der utvivlsomt ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.”

Klagerens bemærkninger til møde i Skatteankestyrelsen

Ved møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte klagerens repræsentant, at nærværende sag er sammenlignelig med bindende svar fra Skatterådet, gengivet i SKM2019.246.SR, og at det i den sag blev lagt til grund, at fejlregistrering i borgerens skatteansættelser fra tidligere indkomstår ikke var til hinder for at anvende forskerskatteordningen. Derfor burde der bortses fra registreringerne for indkomstårene 2010-2013 ved besvarelsen af klagerens spørgsmål.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Til støtte for påstanden er yderligere anført:

”Som redegjort for i klagen af 11. november 2020 (herefter: Klagen) må det afgørende være, om Klageren reelt har være skattepligtig til Danmark. Afgørelsen af, om §§ 48E-48F kan benyttes skal naturligvis baseres på de reelle forhold og ikke på registreringer, der utvivlsomt ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.

Dette resultat følger også klart af Skatterådets afgørelse i SKM 2019.246 SR.

SKM 2020.87 LSR er helt i tråd med SKM 2019.246 SR, jf. Klagen, side 3-4, hvor det bl.a. anføres, at SKM 2020.87 LSR netop angik en situation, hvor der som udgangspunkt var skattepligt, og hvor skatteyderen ikke havde været i stand til at afkræfte denne formodning.

Afgørelsen i SKM 2020.407 LSR er ikke sammenlignelig med nærværende sag. I SKM 2020.407 LSR søgte skatteyderen så vidt ses genoptagelse af de fejlagtige skatteansættelser umiddelbart forud for, at han ønskede at rejse hjem til Danmark og gøre brug af kildeskattelovens §§ 48E-48F. I nærværende sag skete dette helt tilbage i 2017, jf. Klagen, side 4-5. Klagerens ønske om at få ansættelserne ændret, var således ikke begrundet i et ønske om at kunne benytte kildeskattelovens §§ 48E-48F, men i et ønske om at få registreringerne rettet og bragt dem i overensstemmelse med virkeligheden.

Desuden er der den væsentlige forskel på SKM 2020.407 LSR og nærværende sag, at skattemyndighederne i nærværende sag, da Skatteankenævnets afgørelse af 6. november 2013 (bilag 1) blev truffet, kunne have nået at genoptage og rette de fejlagtige registreringer i indkomstårene 2010-2013. Skattemyndighederne har en pligt til at foretage korrekte skatteansættelser indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. f.eks. Skatteforvaltningsloven med kommentarer (2. udg.), side 514, og Bastian og Lindberg, Skatteansættelse, side 30 og 135 (med note 8). Skattemyndighederne var således forpligtet til at sikre, at resultatet af Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1) også blev gennemført for indkomstårene 2010-2013. Dette skete imidlertid i strid med almindelige forvaltningsretlige principper ikke, og nærværende sag adskiller sig herved helt afgørende fra SKM 2020.407 LSR.”

Retsmøde

Under retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten den nedlagte påstand og de fremsatte anbringender. Repræsentanten henviste til Byrets dom af 23. juni 2021, offentliggjort i SKM2021.406.BR. Repræsentanten anførte, at nærværende sag adskiller sig fra afgørelsen, idet det er helt utvivlsomt, at der i årene 2010-2013 er tale om en fejlregistrering, som ikke på nogen måde kan lægges materielt til grund i forhold til vurderingen af, hvorvidt klageren har mulighed for at blive beskattet efter de særlige regler i forskerskatteordningen.

Endvidere gjorde repræsentanten gældende, at der skulle foretages en materiel prøvelse af skattepligtsspørgsmålet ved ansøgning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Repræsentanten anførte i den forbindelse, at det således ikke er afgørende, om klageren i SKATs systemer har været registreret som fuldt skattepligtig, men om klageren inden for de seneste 10 år faktisk har opfyldt betingelserne for at være fuldt eller begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, kan vælge at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F (forskerskatteordningen).

For at blive omfattet af forskerskatteordningen er det blandt andet en betingelse, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2 i kildeskatteloven, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Personer, som tidligere har været omfattet af forskerskatteordningen anses at opfylde betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden for de seneste 10 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag, der er udbetalt på baggrund af en ansættelsesperiode, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 6.

Der er tale om en række objektive betingelser, hvorfra der ikke kan dispenseres, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2. Her fremgår under afsnittet ”Gældende ret”:

”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke.”

Klageren er i SKATs (nu Skattestyrelsens) systemer registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2010-2013.

Ved en ansættelse hos [virksomhed1] A/S på tidspunktet for det bindende svar opfylder han derfor ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

På baggrund af ovenstående, kan klageren i nærværende sag ikke anses at opfylde de objektive betingelser i kildeskattelovens § 48 E.

I overensstemmelse hermed henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. februar 2020, offentliggjort i SKM2020.87.LSR samt afgørelse af 2. juli 2020, offentliggjort som SKM2020.407.LSR.

Landsskatteretten finder i øvrigt ikke, at nærværende sag er fuldt sammenlignelig med det påberåbte bindende svar fra Skatterådet, gengivet i SKM2019.246.SR, idet der i sagen for Skatterådet på intet tidspunkt efter fraflytningen og i omhandlede år blev opgjort indtægter eller fradrag. Det bemærkes tillige, at Landsskatteretten som klageinstans ikke er bundet af en afgørelse fra Skatterådet.

Vedrørende den i klagen nævnte Skatteankenævnsafgørelse af 6. november 2013, bemærker Landsskatteretten, at afgørelsen alene vedrører klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005–2009 og i øvrigt ikke medfører en ændring af klagerens registrering som fuldt skattepligtig i de efterfølgende indkomstår. Det er i øvrigt Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at skattemyndighederne ikke har konsekvensrettet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013 på baggrund af Skatteankenævnets afgørelse af 6. november 2013, ikke har nogen betydning i relation til nærværende problemstilling.

Der kan kun foretages en realitetsbehandling af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013 i tilfælde af, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse imødekommes. Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse af førnævnte indkomstår, og afgørelsen er ikke påklaget til højere instans, hvorfor de foreliggende skatteansættelser lægges til grund ved afgørelsen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens svar på spørgsmålet.