Kendelse af 24-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2023

Journalnr. 20-0094462

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Virksomhedens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2017

Forhøjelse af A-skat

449.772 kr.

0 kr.

Hjemvist

Forhøjelse af AM-bidrag

71.110 kr.

0 kr.

Hjemvist

Indkomståret 2018

Forhøjelse af A-skat

421.970 kr.

0 kr.

Hjemvist

Forhøjelse af AM-bidrag

66.715 kr.

0 kr.

Hjemvist

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at virksomheden, [virksomhed1], i perioden 1. december 2015 til 30. december 2018 har været registreret under CVR-nr: [...1]. Virksomheden var registreret under branchekoden ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”

Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens angivne lønninger. Virksomheden har haft mellem 5 og 7 personer ansat hver måned. Ved sammentælling af de indberettede timer har det været udbetalt løn for i alt 1.226 timer i 2017 og 1.767 timer i 2018.

Den angivne løn er specificeret på følgende måde:

Timer 2017

Timesats 2017

Timer 2018

Timesats 2018

1 person

-

-

113 timer

127,43 kr.

5 personer

928 timer

60,00 kr.

1.296 timer

60,00 kr.

1 person

76 timer

85,00 kr.

67 timer

85,00 kr.

1 person

222 timer

55,00 kr.

291 timer

55,00 kr.

I alt

1.226 timer

1.767 timer

Indehaveren har i klagen af 3. november 2020 tilkendegivet, at virksomheden havde åbningstid fra 11:30-21:00 alle dage i ugen, svarende til 9,5 time pr. åbningsdag.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat helligdage og andre lukkedage til to uger om året. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens åbne timer til 3.325 pr. år.

Skattestyrelsen har beregnet et samlet timebehov på i alt 9.975 timer per år.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående vurderet, at der har været udeholdt indtægter i virksomheden til betaling af lønninger.

Det fremgår af overenskomsten for hotel og restaurationspersonale, at timelønnen uden tillæg i 2020 var 127,24 kr. Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i en sats på 127 kr.

Skattestyrelsen har skønnet en yderligere omsætning i indkomstårene 2017 og 2018 svarer til henholdsvis 888.878 kr. ekskl. moms og 833.933 kr. ekskl. moms.

Der er givet et fradrag i overskud af virksomhed svarende til forhøjelsen af resultat af virksomhed. Der er derfor ikke sket korrektion af de selvangivne resultater for indkomstårene 2017 og 2018.

Indehaveren har i forbindelse med klagen fremsendt skærmprint af den nuværende virksomheds hjemmeside, hvoraf det fremgår, at der ikke sker udbringning i virksomheden.

Indehaveren har endvidere i forbindelse med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse fremsendt årsregnskab for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Det fremgår af årsregnskabet for indkomståret 2017, at der har været udgifter til lønninger på 79.450 kr. Det fremgår af årsregnskabet for indkomståret 2018, at der har været udgifter til lønninger på 114.340 kr.

Det fremgår af indehaverens personlige skatteoplysninger, R75, for indkomståret 2018, at indehaveren den 25. maj 2018 anskaffer sig en sekundær bil, en Peugeot 107 med registreringsnummer [reg.nr.1], som indehaveren står som ejer af. Indehaveren har endvidere en Audi A6 med registreringsnummer [reg.nr.2], som indehaveren står som ejer og bruger af. Indehaveren solgte bilerne henholdsvis den 29. juli 2019 og den 1. marts 2019. Bilerne står anført med anvendelsen privat personkørsel.

Det fremgår endvidere af virksomhedens årsregnskab, at der i indkomstårene 2017 og 2018 er fratrukket henholdsvis 7.042,11 kr. og 2.836,74 kr. vedrørende ”bilens driftsomkostninger”.

Indehaveren har ved siden af ejerskabet af [virksomhed1], været ansat som vagt. Der er indberettet samlet 2.396 arbejdstimer i indkomståret 2017 og 2.087 arbejdstimer i indkomståret 2018 vedrørende vagtgerningen. Indehaveren har endvidere indberettet befordringsforhold for samlet 54.162 km i indkomståret 2017 og 51.839 km i indkomståret 2018.

Indehaveren har den 7. maj 2023 fremsendt materiale i forbindelse med klagesagens behandling. Indehaveren har fremsendt lønseddel for perioden 1. november 2018 – 30. november 2018 og 1. december 2018 – 31. december 2018 for lønmodtager [[person1]] samt lønmodtager [[person2]]. Af de fremsendte lønsedler fremgår, at lønmodtagerne har en timeløn på 60 kr. og at der er afregnet A-Skat med 38 % af beregningsgrundlaget.

Det fremgår endvidere af lønsedlerne, at der er samlet, er arbejdet 111 timer af de to medarbejdere i perioden 1. november 2018 til 31. december 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2017 og 2018 forhøjet virksomhedens A-skat skønsmæssigt med henholdsvis 449.772 kr. og 421.970 kr. og AM-bidrag skønsmæssigt med henholdsvis 71.110 kr. og 66.715 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi tilsidesætter den indberettede løn, da vi vurderer, at det er udsædvanligt, at der ikke er større kontantsalg og at der ikke foreligger mobilepay indsætninger i virksomheden. Herudover har vi vurderet, at der ikke er tilstrækkeligt med ansatte i virksomheden til, at kunne betjene kunderne.

Derfor har vi skønnet, at der er udeholdt omsætning i virksomheden, som er anvendt til betaling af lønninger til medarbejdere. Vi har opgjort denne omsætning eksklusive moms til henholdsvis 888.878 kr. i 2017 og 833.933 kr. i 2018. Der skal af denne indkomst indeholdelse kildeskatter efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Grundlaget for kildeskatterne er opgjort i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Vi har på baggrund af de opgjorte tal beregnet den manglende indeholdelse til følgende:

Ikke indeholdt am-bidrag i 2017 – 888.878 kr. x 8 %

71.110 kr.

Ikke indeholdt A-skat i 2017 – (888.878 kr. – 71.110 kr.) x 55 %

449.772 kr.

I alt ikke indeholdte skatter for 2017

520.882 kr.

Ikke indeholdt am-bidrag i 2018 – 833.933 kr. x 8 %

66.715 kr.

Ikke indeholdt A-skat i 2018 – (833.933 kr. – 66.715 kr.) x 55 %

421.970 kr.

I alt ikke indeholdte skatter for 2018

488.685 kr.

Am-bidrag opkræves med 8 % af bruttoindkomsten i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, og sker indeholdelse af A-skatter med 55 % efter kildeskattelovens § 48, stk. 8. Am-bidrag og A-skatter vil blive fordelt ligeligt ud over angivelsesperioder i 2017 og 2018, da der er efter vores vurdering er tale om udeholdt omsætning, som er fordelt ligeligt hen over hele året.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

[person3] har i forbindelse med fremsendelse af sin klage til Skatteankestyrelsen fremsat en række anbringender, samt fremsendt en række bilag, som vi i det følgende kommenterer. Der er i den forbindelse modtaget nye oplysninger, da han ikke i forbindelse med vores sagsbehandling har reageret på vores henvendelser, og derfor ikke fremsendt det ønskede materiale. Derfor har vi truffet en afgørelse på det foreliggende grundlag.

[person3] fremkommer med følgende anbringender i sin klage til Skatteankestyrelsen:

Han oplyser, at han ikke kan være mere uenig i vores afgørelse, og at denne ikke har hold i virkeligheden. Dette giver ikke anledning til, at vi giver helt eller delvist medhold i hans anbringender, og vi fastholder derfor vores afgørelse i sin helhed, dog med undtagelse af nedenstående særlige forhold.
Personale.
[person3] anfører i sin klage, at Skattestyrelsen påstår, at der var 5-7 medarbejdere på arbejde. Heraf var 2 muligvis chauffører til udbringning. Hertil oplyser han, at der var 6 medarbejdere ansat et antal timer hver måned, og at ingen af disse medarbejdere var ansat som chauffører. Medarbejderne indgik i en fast turnus ordning, og ingen medarbejdere arbejdede fuld tid.

Med den anvendte struktur og arbejdsgange kan 1,5 medarbejder om dagen betjene dagens kunder ifølge [person3].

Det er muligt, at der er opstået en misforståelse om, at der skal være 5-7 medarbejdere på arbejde samtidig. Dette har vi imidlertid ikke anført i vore afgørelse. Vi har givet udtryk for, at der er indberette løn for 5-7 personer månedligt, og at der i forhold til den konkrete åbningstid i [virksomhed1] er et behov for medarbejdere i 9.975 timer årligt. Dette er opgjort som 2 medarbejdere i forretningen og en medarbejder til udbringning af mad i den fulde åbningstid.

Vi har ud fra den nuværende virksomheds hjemmeside konstateret, at der sker udbringning af mad på tidspunktet for, at vi har truffet afgørelse i sagen. Han har lavet et screen-print den 1. november 2020, og her fremgår det, at der ikke ser udbringning af mad.

Det afgørende er imidlertid, om hvorvidt han har foretaget udbringning af mad i 2017 og 2018. Vi har vurderet dette for værende sædvanligt i denne type af virksomhed, og henset til at den nuværende virksomhed har gjort dette tidligere. Derfor er det vores vurdering, at dette skal afklares. Hvis det kan dokumenteres, eller på anden måde sandsynliggøres, at der ikke sker udbringning af mad i indkomstårene 2017 og 2018, så skal der alene ske opgørelse af timebehovet i forhold til 2 ansatte dagligt i restauranten.

Det ses, at der i 2018 er anskaffet en peugeot 107 som bil nummer 2 hos [person3]. Hvorfor er dette sket, og hvad bliver denne bil anvendt til? Vi har desuden aldrig modtaget et regnskab, hvorfor det ikke kan konkluderes, om hvorvidt der i dette er fratrukket biludgifter eller godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel.

Vi kan ikke på det foreliggende grundlag vurderer om hvorvidt der alene er behov for 2 personer halvdelen af dagen i restauranten, som anført af [person3] (1,5 personer om dagen), eller der er behov for to personer hele dagen. Vi har lagt til grund ved vores vurdering, som beskrevet i vores afgørelse, at der er behov for 2 personer hele dagen, til udførelse af de anførte funktioner.

Vi har opgjort åbningstiden til 3.325 timer per år, hvorfor der er et behov for medarbejdere svarende til 9.975 timer, jævnfør ovenstående og vores afgørelse (3 personer). Han oplyser, at han alene anvender 1,5 person per dag i 9,5 timer. Dette giver årligt i forhold til vores skøn på antal åbningstimer et samlet behov for timer på 3,.325 timer x 1,5 person = 4.987,50 timer.

Han har alene angivet løn for henholdsvis 1.226 timer i 2017 og 1.767 timer i 2018. Dette er alene mellem 1/4 og 1/3 af de timer, der som minimum er behov for ifølge hans egne udsagn om 1,5 person i restauranten fuldtid.

Vi har ikke forholdt os til hvor mange timer hans far præsterer i restauranten, og dermed har bidraget til dækning af det samlede timebehov. Det er imidlertid konstateret, at virksomheden har angivet lønninger med 12.210 kr. i 2017 og 16.005 kr. i 2018 vedrørende hans far. Dette svarer til 222 timer a 55 kr. i 2017 og 291 timer a 55 kr. i 2018 ifølge indberetningerne til Skattestyrelsen.

[person3] bekræfter over for os, at han har samme åbningstider i 2017 og 2018, som den nuværende ejer.

Derfor fastholder vi vores skøn med den modifikation, at hvis det kan dokumenteres eller på anden måde sandsynliggøres, at der ikke har udbringning af mad i 2017 og 2018, at der så alene er behov for 2 ansatte i åbningstiden.

Løn

Det anføres i klagen, at vi har anvendt en lønsats på 127,00 kr. i henhold til den gældende overenskomst. Der er ikke for restauranten indgået overenskomst, og ifølge [person3], og der er udbetalt løn med en timesats på 60 kr. per time. Han anfører desuden, at Skattestyrelsen har anvendt den gældende timesats for 2020.

Dette er korrekt. Vi har anvendt en timesats på 127,00 kr. per time, da denne stemmer overens med den overenskomstmæssige løn. Vi har desuden konstateret, jævnfør afsnit 1.1 i vores afgørelse, at [person3] også selv har anvendt en timesats på 127,43 kr. per time i 2018. Derfor har vi vurderet, at en sådan timesats vil kunne anvendes til udøvelsen af vores skøn.

Ydermere har vi vurderet, at den efter vores opfattelse manglende omsætning fra blandt andet mobilepay er anvendt til supplering af timesatserne for de øvrige medarbejder, og lønninger til øvrige medarbejdere. Det er vores vurdering, at personerne ansat i restauranten, ikke vil arbejde for 60 kr. i timen. Ifølge de angivne lønninger er langt de fleste ansatte personer voksne mennesker, og derfor kan det ikke forventes, at der accepteres en timeløn på 60 kr., jævnfør den gældende overenskomst.

Vi har imidlertid ikke på det foreliggende grundlag kunne vurdere hvem, der har modtaget denne yderligere betaling og hvor meget.

Det har ikke i denne forbindelse nogen relevant betydning, at der bliver afregnet skatter og anvendt skattekort på den angivne løn, som anført af [person3], da det er den manglende løn, som vi har forholdt os konkret til.

Skattestyrelsen kan ikke stille krav om størrelsen af en timeløn, da dette er en aftale med arbejdsgiver og medarbejderen. Vi har imidlertid skønnet ud fra ovenstående, at der ikke foreligger andet grundlag. Vi vurderer ikke, at [person3] i sin klage er fremkommet med et andet og bedre grundlag, hvorfor vi fastholder grundlaget for vores skøn med anvendelsen af en timesats på 127,00 kr. per time.

(...)”

Skattestyrelsen har den 18. juli 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten:

”(...)

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en ændring af den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen fastholder derimod den i afgørelsen skønsmæssige ansættelse af ikke indeholdt am-bidrag og A-skat for indkomstårene 2017 og 2018.

(...)

Manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag

Skattestyrelsen har i afgørelse af 5. august 2020 vurderet, at der har været udeholdt kontantomsætning i virksomheden på 888.878 kr. ekskl. moms i indkomståret 2017 og 833.933 kr. ekskl. moms i indkomståret 2018, der har været anvendt til betaling af lønninger.

Der skal indeholdes kildeskatter af den yderligere omsætning efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Skattestyrelsen har med baggrund i kildeskattelovens § 48, stk. 7 opkrævet A-skat med 55 % af beregningsgrundlaget. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger sådan en uklarhed om klagers indeholdelsespligt, som kan fritage klager for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag.

Skattestyrelsen er ikke enige med Skatteankestyrelsen i, at klager ved fremsendelse af lønsedler for to medarbejdere for perioden 1. november 2018 til 31. december 2018 har dokumenteret, at der skal ske indeholdelse af A-skatter med 38 % vedrørende disse medarbejdere for den pågældende periode. Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsen ved skønsudøvelsen vedrørende udeholdt omsætning har opgjort omsætningen på baggrund af det vurderede antal åbningstimer. Ved opgørelsen af åbningstimer er de indberettede løntimer fratrukket det samlede antal timer, hvorfor den manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag er beregnet på baggrund af den udeholdte omsætning. De fremlagte lønsedler vedrører medarbejdere, hvor der er indberettet løntimer, og det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at disse timer ikke har været indeholdt i den yderligere forhøjelse.

Med henvisning til den sammenholdte skattesag (jr.nr. [sag1]) er Skattestyrelsen endvidere ikke enige med Skatteankestyrelsen i, at der skal anvendes en timeløn på 60 kr.

Skattestyrelsen fastholder således fortsat den påklagede afgørelse af 5. august 2020, hvor der har været en manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag med samlet 520.882 kr. for indkomståret 2017 og 488.685 kr. for indkomståret 2018.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens indehavere har fremsat påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser af AM-bidrag og A-Skat for indkomstårene 2017 og 2018 skal nedsættes til 0 kr.

Indehaveren har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Da jeg begyndte og etablerede [virksomhed1] i [by1] kontaktede jeg naturligvis en revisor til at varetage dels administration og registrering af bilag dels indberetninger til SKAT.

Det viste sig at være den største fejl jeg har begået i mit liv. Jeg var i god tro og jeg var af den overbevisning at tidligere revisor havde styr på salg og udgifter.

Som I så rigtigt bemærker, havde jeg fuldtidsarbejde, da jeg etablerede og drev [virksomhed1] i [by1].

Jeg boede privat i [by2].

Min far fungerede som lønnet ”blæksprutte” i [virksomhed1], og efter egen arbejdstids ophør i [by3] og på fridage deltog jeg selv aktivt i driften af [virksomhed1].

Nu er [by3] ikke verdens ende, der blot 100 km mellem [by3] og [by1], så det faktum at jeg deltog aktivt i driften [virksomhed1] gav ingen problemer. Jeg havde skæve arbejdstider og optjente fridage, som jeg kunne bruge på min forretning.

Som indehaver hævede jeg ikke nævneværdige beløb i [virksomhed1] til privat forbrug. Jeg havde jo min løn fra [virksomhed2] I/S, [virksomhed3] A/S eller [virksomhed4] A/S, alle i [by3] området.

Jeg ønskede som nystartet virksomhedsejer at konsolidere min virksomhed.

Afgørelsen fra SKAT kan jeg ikke være mere uenig i, den har ingen hold i virksomheden.

PERSONALE

Skattestyrelsens antagelser:

Skattestyrelsen påstår, at der var 5-7 medarbejdere på arbejde, hvoraf 2 muligvis var chauffører til udbringning.

Konkrete forhold:

Ja, der var i gennemsnit 6 medarbejdere, der arbejdede et antal timer hver måned.

Ingen medarbejdere var ansat som chauffører af den gode grund, at vi ikke havde udbringning af mad.

Konklusion:

Alle medarbejdere arbejde ikke hverdag men indgik i en fastlagt turnus ordning.

Ingen medarbejder arbejdede på fuld tid. Medarbejderne havde typisk fra 6 arbejdstimer om måneden til 18-20 arbejdstimer om måneden.

Med den struktur, opbygning og forretningsgange kan 11/2 medarbejder om dagen betjene dagens kunder.

LØN

Skattestyrelsens antagelser:

Skattestyrelsen påstår og beregnet løn efter overenskomst ansatte i restaurationsbranchen i 2020 med en timeløn på 127,00 kr.

Skattestyrelsen beregner A-skat med 55 %.

Konkrete forhold:

[virksomhed1] har aldrig haft overenskomst med [...] eller andre.

Den afregnede timeløn til medarbejderne har ligget på 60,00 kr. pr. time.


Alle medarbejdere i [virksomhed1] havde lovlige skattekort, hvor skatteprocenten typisk lå 39 %, enkelte havde endda frikort dvs. nul A-skat.

Konklusion:

Nu er Skattestyrelsen meget grundige i deres fejlbehæftede beregninger, men at anvende 2020 lønstatistikker for 2017 og 2018 er ikke acceptabelt.

[virksomhed1] har afregnet medarbejderne med 60,00 kr., hvilket var kutyme og helt normalt i 2017 og 2018.

Ligeledes er det fuldstændig uacceptabelt at Skattestyrelsen først beregner løn ud fra en dobbelt så høj timeløn, dernæst beregner A-skat for personer uden skattekort (55 %)

LEVERING/DELIVERY

Skattestyrelsens antagelser:

Skattestyrelsen påstår at vi leverede menuer ud af huset samt undrer sig desuden over, hvorfor man ikke kan se MobilPay indbetalinger. Man er i Skattestyrelsen måske af den opfattelse, at alle med sort hår har en off shore konto i et skattely.

Konkrete forhold:

[virksomhed1] har aldrig leveret menuer ud af huset.

Vi valgte fra starten kun, at havde en take-away forretning (hurtigt ind – hurtigt ud)

Det vil sige, at kunderne bestiller på telefon eller fysisk i forretningen.

Igen er det et bevist fravalg, at vi ikke var tilmeldt MobilPay Erhverv.

Konklusion:

Det er ikke alle pizzeriaer og lignende forretninger, der bringer ud.

[virksomhed1] i [by1] råder over et ganske lille butiksareal og et ganske lille køkken til tilberedning.

Køkkenet har kun ét formål; at gøre råvarerne klar til endelig tilberedning bag disken i butikslokalet.

Friske råvarer og ny tilberedte menuer var og stadig er kendetegnede for [virksomhed1] i [by1].

[virksomhed1] i [by1] kan absolut ikke sammenlignes med en stor restaurant på flere hundrede kvadratmeter med plads til spisende gæster.

Der er mange forretningsindehavere i branchen, der har et løst forhold til dansk lovgivning, men qua mine tidligere og nuværende jobs er jeg sikkerhedsgodkendt har jeg som forretningsindehaver sat en ære i at gøre tingene på den rigtige måde.

ÅBNINGTID

Skattestyrelsens antagelser:

Skattestyrelsen har gjort sig umage med at finde åbningstider for [virksomhed1] 2020.

11:30 – 21:00 alle ugens dage.

Konkrete forhold:

Ny ejer af [virksomhed1] har valgt at have åbningstider som jeg havde 2017 og 2018.

Konklusion:

Som det fremgår af vedhæftede oversigt omkring åbningstider fremgår det ganske tydeligt, at der ikke er udbringning af mad i [virksomhed1] heller ikke i dag.

Afsluttende kommentarer:

Med Skattestyrelsens beregninger til A-skat og AM-bidrag skulle [virksomhed1] i 2017 have bruttolønninger på ca. 1.736.273 kr. og i 2018 bruttolønninger på ca. 1.628.950 kr. Det har faktuelt ikke noget med virkeligheden at gøre.

(...)”

Indehaveren har den 7. marts 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Ad udbringning

Skattestyrelsen har vurderet (gættet på) at det er sædvanligt, at denne type virksomhed har udbringning. Der har hverken nu eller tidligere været udbringning.

Skattestyrelsen konstaterer, at der i dag sker udbringning i [virksomhed1]. Dette er heller ikke tilfældet.

Jeg vil egentligt gerne vide hvordan Skattestyrelsens kommer til denne udokumenterede konklusion. Fordi påstanden er opfundet ud fra den blå luft.

Skattestyrelsen er velkommen til fysisk at møde op på [virksomhed1]’ adresse og ved selvsyn se om der sker udbringning af menuer mm. Skattestyrelsen er også velkommen til i én uge, at interviewe alle kunderne der står i kø udenfor og inde i forretningen om pågældende kunder nogensinde har kunnet få leveret menuer til deres hjemmeadresse.

Skattestyrelsen er også velkommen til at ringe til [virksomhed1] for bestilling og levering af menu.

Svaret på ovenstående er givet på forhånd. Udbringning eksisterer ikke hverken nu eller tidligere.

Som det fremgår af vedhæftede balancer fra [virksomhed1] har der aldrig været fratrukket driftsomkostninger på bil i virksomheden, hvilket i sig selv også er et udtryk for, at der ikke har været udbringning i [virksomhed1].

Hvorfor ”snyde” sig selv for moms fradrag?

Ja, jeg spørger bare.

Ad Chauffører

Der har ikke været ansat chauffør i [virksomhed1] eftersom behovet ikke har været eksisterende.

Kunderne bestiller og afhenter.

I øvrigt kan kunder ikke bestille via hjemmesiden til senere levering.

[virksomhed1] har desuden ej heller været koblet op på internetbaserede bestillingssystemer, så som [virksomhed5], [virksomhed6] eller andre.

Opkoblingen på diverse internetbaserede bestillingssystemer har ikke været et must. Kunderne kender os og vores kvalitet.

Der har altid udelukkende været tale om fysisk handel.

Ad Bil

Peugeot 107.

Det er korrekt, at jeg har anskaffet mig en Peugeot 107 i maj måned 2018 som bil nr. 2.

Som det fremgår af biloplysningerne på Skat er jeg, helt korrekt den primære ejer, men ikke bruger af køretøjet.

Min søster har været bruger af bilen.

Hvorfor?

Bilen var billig og jeg mente det var en god ide, at lade min søster anvende bilen.

Og ja, jeg har måske en enkelt gang anvendt bilen fra [by3] til [by1], men bilen har udelukkende været til privat kørsel...

Der er ikke på noget tidspunkt udgiftsført omkostninger til kørsel i virksomheden, eftersom der ikke har været noget erhvervsmæssig kørsel.

Ad Løn og medarbejdere

Skattestyrelsens påstår at ingen medarbejder vil arbejde for 60,00 kr. i timen. Og Skattestyrelsen forventer at ingen medarbejdere vil acceptere en timeløn på 60,00 kr. jf. den gældende overenskomst.

[virksomhed1] havde ikke nogen overenskomst med 3F eller andre.

Skattestyrelsen erkender selv, at lønforhandlinger er et mellemværende mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Det er korrekt, at en medarbejder i [virksomhed1] en enkelt måned i 2018 blev aflønnet med 127,00 kr. pr. time. Dette var et enkeltstående tilfælde og har de facto ikke været kutymen i [virksomhed1]; Skattestyrelsens formodning eller ej.

Timelønnen har hver måned ligget på højst 60,00 kr.

I korte perioder har [virksomhed1] haft ulønnede personer i jobtræning under Jobcenter [by1]s jobtræningsordninger.

I øvrigt glemmer Skattestyrelsen helt, at jeg ([person3]) som ejer også har deltaget i driften i forretningen [virksomhed1].

Selvom jeg qua mine jobs i [by3] har jeg arbejdet i [virksomhed1].

Og når alt kommer til alt har jeg gennemsnitlig haft en samlet arbejdsdag på mere end hvad der er almindeligt. Mine totale arbejdsdage kunne typisk snige sig op på 120 timer om ugen eller mere.

Mig bekendt er der ingen lov i Danmark der forbyder, at selvstændige erhvervsdrivende/ejere ikke må arbejde 15-20 timer om dagen.

Især om aftenen og om natten brugte jeg tiden på, at tilberede, gøre klar til næste dags salg og rengøring. Om aftenen, om natten, på afspadseringsdage og i ferier har jeg brugt masser af timer i [virksomhed1].

Skattestyrelsen antager, at der er behov for så og så mange medarbejdere i [virksomhed1]. Jeg som ejer ved helt konkret, hvor stort behovet for medarbejdere har været.

Der er én medarbejder som åbner forretningen, hvilket ofte var mig selv. I løbet af dagen var forretningen bemandet med 2 medarbejdere til kundebetjening. Lukning om aftenen var det typisk én medarbejder der tog sig af det. I særlige tilfælde måske 2 medarbejdere.

Skattestyrelsen vurderer:

”Ydermere har vi vurderet, at den efter vores opfattelse manglende omsætning fra blandt andet MobilPay er anvendt til supplering af timesatserne for de øvrige medarbejder, og lønninger til øvrige medarbejdere.”

Dette er en udokumenteret påstand.

MobilPay ikke var et betalingsmiddel, der blev anvendt i [virksomhed1].

Ad Restaurant

[virksomhed1] drev take-away forretning, (hurtigt ind – hurtigt ud)

At kalde [virksomhed1] en restaurant er skudt over målet.

Salgslokalet i [virksomhed1] er på beskedne 3-4 m2, hvor der maksimalt var plads til 5 personer (kunder), og så stod kunderne tæt.

(...)”

Retsmøde

Klageren fastholdt påstanden om, at virksomheden ikke har haft yderligere udgifter til medarbejdere, end hvad der er angivet og gennemgik sin anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt det er berettiget, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens betaling af A-skat og AM-bidrag på baggrund af vurderingen om, at udeholdt omsætning har været anvendt til udbetaling af løn.

Retsgrundlag

Ifølge dagældende (lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016) kildeskattelovs § 46 har arbejdsgiveren pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat af lønindkomst (A-indkomst) i Danmark. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 henviser til, at kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelse, opkrævning og hæftelse tilsvarende finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af AM-bidrag.

Grundlaget for indeholdelsen af AM-bidrag og A-skat er den ansattes skattekort. Har arbejdsgiveren ikke modtaget noget skattekort, bikort eller frikort, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat med 55 % af den udbetalte løn efter dagældende kildeskattelovs § 48, stk. 7.

Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag eller indeholder det med et for lavt beløb, er over for told- og skatteforvaltningen umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed. Det fremgår af dagældende kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Det følger af dagældende (lov nr. 471 af 12. juni 2009) arbejdsmarkedsbidragslov § 1, at personer der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, herunder at bidraget udgør 8 pct. af beregningsgrundlaget.

Den konkrete sag

Skattestyrelsen har som følge af yderligere opgjorte lønudgifter, svarende til den skønnede yderligere omsætning. Skattestyrelsen har med baggrund i kildeskattelovens § 48, stk. 7 opkrævet A-skat med 55 % af beregningsgrundlaget for lønudgifterne.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato hjemvist Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af omsætningen og lønudgifter i indehaverens virksomhed i indkomstårene 2017 og 2018. Der henvises til Landsskatterettens sagsnr. [sag1].

Landsskatteretten har i ovennævnte afgørelse fundet, at der har været udeholdt kontantomsætning i indehaverens virksomhed, men har hjemvist afgørelsen til fornyet behandling af skønnet, idet Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at der har været udbringning, og at det har været nødvendigt med lønudgifter til tre medarbejdere. Retten fandt derudover, at Skattestyrelsen ikke godtgjort, at lønudgiften skulle beregnes på en timesats på 127 kr.

Retten finder, at klageren ved fremsendelse af lønsedler for to medarbejdere for perioden 1. november 2018 til 31. december 2018 har dokumenteret, at der skal ske indeholdelse af A-skatter med 38 % vedrørende disse medarbejdere i denne periode.

På baggrund heraf, hjemviser Landsskatteretten afgørelsen til fornyet behandling af skønnet over virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Skønnet skal tage hensyn til, at der i gennemsnit har været to medarbejdere inklusive klageren og at lønudgiften skal beregnes på baggrund af en timesats på 60 kr. Indeholdelse af A-skat skal ske med 38 %.

Landsskatteretten hjemviser Skattestyrelsens afgørelse.