Kendelse af 13-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2022

Journalnr. 20-0094258

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Perioden 1. januar 2016- 31. december 2016
Forhøjelse af indeholdelse af A-skat	406.748 Kr.	0 Kr.	Stadfæstelse
Forhøjelse af indeholdelse af AM-bidrag	64.308 Kr.	0 Kr.	Stadfæstelse
Perioden 1. januar 2017 – 31. december 2017
Forhøjelse af indeholdelse af A-skat	431.192 Kr.	0 Kr.	Stadfæstelse
Forhøjelse af indeholdelse af AM-bidrag	68.173 Kr.	0 Kr.	Stadfæstelse
Perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018
Forhøjelse af indeholdelse af A-skat	539.820 Kr.	0 Kr.	Stadfæstelse
Forhøjelse af indeholdelse af AM-bidrag	85.347 Kr.	0 Kr.	Stadfæstelse
Perioden 1. januar 2019- 31. december 2019
Forhøjelse af indeholdelse af A-skat	442.012 Kr.	0 Kr.	Stadfæstelse
Forhøjelse af indeholdelse af AM-bidrag	69.883 Kr.	0 Kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, er stiftet den 15. marts 2014. Selskabet er registreret under branchekoden 812100 almindelig rengøring i bygninger. Selskabets formål er at drive rengøringsvirksomhed. Den 1. oktober 2014 skiftede selskabet navn fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] ApS. Selskabet er ejet og drevet af [person1], herefter benævnt direktøren.

Ifølge CVR havde selskabet i 2016 mellem 2-9 medarbejdere ansat med mellem 1-4 årsværk. I 2017 havde selskabet 5-19 medarbejdere med 2-9 årsværk. I 2018 havde selskabet mellem 5-9 medarbejdere og 2-4 årsværk. I 2019 havde selskabet 2-9 medarbejdere og 1-4 årsværk. Selskabet har i perioden bogført udgifter til fremmed arbejde på konto [...05] i selskabets kontoplan.

Selskabet har i henhold til Skattestyrelsens oplysninger indberettet følgende lønoplysninger:

”...

2016 548.455 kr.

2017 1.107.862 kr.

2018 774.486 kr.

2019 679.668 kr.

Følgende er udbetalt til selskabets direktør/ejer [person1] og hans ægtefælle [person2]:

[person2] [person1]

2016 157.786 kr. 52.396 kr. (feb-maj)

2017 272.464 kr. 30.000 kr. (dec)

2018 286.864 kr. 0 kr.

2019 286.864 kr. 134.621 kr. (jun-nov)

...”

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til følgende underleverandører i afgiftsperioderne fra 1. januar 2016 til 31. december 2019:

•	[virksomhed3] ApS CVR-nr. [...1]
•	[virksomhed4] ApS CVR-nr. [...2]
•	[virksomhed5] CVR-nr. [...3]
•	[virksomhed6] IVS CVR-nr. [...4]
•	[virksomhed7] S.M.B.A CVR-nr. [...5]
•	[virksomhed8] CVR-nr. [...6]
•	[virksomhed9] ApS CVR-nr. [...7]
•	[virksomhed10] CVR-nr. [...8]
•	[virksomhed11] ApS CVR-nr. [...9]
•	[virksomhed12] ApS CVR-nr. [...10]
•	[virksomhed13] A/S CVR-nr. [...11]

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for årene 2016-2019 nægtet selskabet fradrag for i alt 3.596.387,42 kr. ekskl. moms for fakturaerne fra de ovennævnte underleverandører. Skattestyrelsen har samtidig indrømmet selskabet et fradrag for yderligere lønudgifter med samme beløb og anvendt dette som beregningsgrundlag for selskabets indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag.

Der er fremlagt kontoudtog for selskabets bankkonto, [finans1] Konto[...03], for 2016, 2017, 2018 og 2019. Skattestyrelsen har ved behandlingen af sagen lagt til grund, at fakturaerne er betalt ved elektronisk overførsel i overensstemmelse med de fremlagte kontoudtog.

Specifikation af fakturaerne i form af timesedler

Selskabet har i sammenhæng med de fremlagte fakturaer vedlagt specifikation i form af timesedler. Timesedlerne redegør for dato, kundested, opgave, materialer, antal medarbejdere og timer anvendt i relation til hver underleverandør under titlen ”faktureringsgrundlag for perioden...”.

De fleste af fremlagte timesedler anvender samme layout. På timesedlerne er der påført oplysninger om leverandørens navn, adresse, e-mailadresse og cvr-nr. Timesedlerne er ikke dateret ud over angivelsen af dateringen for ydelsernes levering. Timesedlerne er hverken underskrevet eller på anden vis påført validering.

Der er i relation til 6 fakturaer fra underleverandøren SJ, for hvilken Skattestyrelsen har nægtet momsfradrag, fremlagt timesedler, som har et andet layout end de timesedler, der er beskrevet ovenfor. Disse timesedler er derimod identiske med timesedlerne, som er fremlagt i relation til 6 fakturaer fra underleverandøren [virksomhed6].

Samarbejdskontrakter

Selskabet har fremlagt samarbejdskontrakter med underleverandørerne, [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed13], [virksomhed11] ApS. De nævnte samarbejdskontrakter har alle samme ordlyd og layout. Aftalerne vedrører selskabets løbende behov for assistance med diverse opgaver, der er anført vederlag på mellem 185 kr. og 250 kr. per time for forskellige opgaver. I henhold til kontrakterne skal ”[d]et nærmere omfang af timer for de enkelte arbejdsopgaver aftales (på skrift) forud for arbejdsopgavernes igangsættelse – hvis dette er muligt”. Ikke alle kontrakterne er underskrevet af underleverandørerne.

Der er ligeledes fremlagt en samarbejdskontrakt mellem selskabet og [virksomhed5] ApS. Denne kontrakt er forskellig fra de øvrige. Det fremgår af kontrakten, at parterne i fællesskab skal samarbejde om betjening samt servicering af selskabets kunder. Parterne skal på månedlig basis drøfte projektbeskrivelse og ressourceplan. Kontrakten er underskrevet, men underskriften er ikke læsbar.

Derudover har selskabet fremlagt en oversigt over selskabets samarbejdspartnere med angivelse af branche, firma, navnet på kontaktpersonen, adresse, post nr., by, telefon, mail og cvr-nr.

Materiale fra Politiet – Særlig Efterforskning [...]

I forbindelse med Skattestyrelsens undersøgelse af selskabet modtog Skattestyrelsen den 4. december 2019 oplysninger fra [by1] Politi – Særlig Efterforskning [...], omhandlende flere af selskabets underleverandører. Det modtagne materiale bestod blandt andet af en afhøringsrapport, en kundeopgørelse samt et foto af håndskrevne noter fundet på en beslaglagt mobiltelefon.

Det fremgår af afhøringsrapporten, at [virksomhed9] ApS og [virksomhed8] ApS ikke har haft nogen ansatte og i stedet fungerede som gennemstrømningskanal for pengeoverførsler, uden at der er blevet formidlet arbejdskraft. Politiets efterforskning af disse og en række andre enheder går under kaldenavnet ”operation greed”.

Selskabets mailadresse er anført på et stykke A4 papir, som er gemt på en beslaglagt telefon tilhørende [person3]. Oplysningerne på papiret stemmer overens med en række fakturaer udstedt fra underleverandøren [virksomhed6] IVS til selskabet.

[by1] Byret afsagde den 18. august 2022 dom i sagen om ”operation greed”. Byretten fandt, at de ovenstående selskaber og personer havde begået moms- og kædesvig med fiktive fakturaer.

Følgende forhold gør sig i øvrigt gældende i relation til de angivne underleverandører:

[virksomhed3] ApS CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 15. december 2014. [virksomhed3] er registreret under branchekoden 811000 Kombinerede serviceydelser og bibranche 431200 Forberedende byggepladsarbejder.

[virksomhed3]’s formål er udøvelse af rengøringsvirksomhed samt udlejning af mandskab samt enhver anden aktivitet, der efter direktionens skøn er beslægtet hermed.

I 1. kvartal 2016 havde [virksomhed3] ingen ansatte. Der er ingen oplysninger vedrørende antal ansatte for perioden 2. kvartal 2016 -1. kvartal 2019. [virksomhed3] blev opløst efter konkurs den 13. februar 2019. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger fremgår det, at [virksomhed3] på baggrund af indsendt årsregnskab til Erhvervsstyrelsen har været uden aktivitet, og at [virksomhed3] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser.

Selskabet har fremlagt 2 fakturaer fra [virksomhed3].

Fakturaerne har nummer 851 og 1156. De er dateret i 1. kvartal 2016. Fakturanr. 851 er dateret 3. februar 2016, og er specificeret i fem aftalepunkter der angiver 1 stk. ”8 x støvsugning af trapper ([virksomhed14] hovedkontor), 1 stk. slut rengøring ([adresse1]). 1 stk. Rengøring efter slut rengøring ([adresse2]), 1 stk. Inddækning af vinduer ([adresse3]) og 1 stk. Tømning af lejlighed ([adresse4])”. Fakturanr. 1156 er dateret 3. marts 2016, og er specificeret i seks aftalepunkter der angiver 1. stk. ”[adresse2], rengøring efter håndværker, 1 stk. [virksomhed14], støvsugning af 5 etager, 2 trapper 1 gang ugligt = 4 uger. 1 stk. [adresse5], støvsugning af 40000m2 1 gang ugligt. 1 stk. [adresse3], lægge blik tag. 1 stk. [adresse6], pladsmand og 1 stk. [adresse7], 24m2op bygge hems.”

[virksomhed4] ApS CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 1. december 2015. [virksomhed4] er registreret under branchekoden 782000 Vikarbureauer og bibranche649900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n. [virksomhed4]’s formål er udlejning af mandskab og dermed beslægtet aktivitet. Der fremgår ingen oplysninger om antallet af ansatte i [virksomhed4].

[virksomhed4] blev opløst efter konkurs den 1. december 2015.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed4] ikke angivet moms og løn.

Selskabet har fremlagt 6 fakturaer fra [virksomhed4].

Fakturaerne har nummer 1800, 3146, 3147, 3148, 3149 og 3809. De er dateret i 2. kvartal 2016.

Fakturaerne er ikke ensartet layout, idet nogle mangler logo.

Som specifikation er eksempelvis anført teksten: ”Tilbud april [virksomhed14]”, ”Opsætning af vinduesrammer”.

[virksomhed5] CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 28. september 2015. [virksomhed5] er registreret under branchekode 412000 Opførelse af bygninger og bibrancherne439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering, 439910 Murere. [virksomhed5]’s formål er at udøve virksomhed inden for anlægsarbejde, brolægning og murerarbejde samt aktiviteter i tilknytning hertil. Der fremgår ingen oplysninger om antal ansatte.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed5] ikke angivet moms.

[virksomhed5] er opløst efter konkurs den 14. september 2017.

Selskabet har fremlagt 4 fakturaer fra [virksomhed5].

Fakturaerne angiver som specifikation teksten: 1 stk. ”iht tilbud”.

[virksomhed6] IVS CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 7. januar 2015. [virksomhed6] er registret under branchekoden 532000 Andre post- og kurertjenester og bibranche 811000 Kombinerede serviceydelser. [virksomhed6]’s formål er at drive virksomhed indenfor vikarbureau samt hermed beslægtede virksomhed. Det fremgår ingen oplysninger om antallet af ansatte i [virksomhed6].

[virksomhed6] blev opløst efter konkurs den 30. oktober 2017.

Selskabet har fremlagt 6 fakturaer fra [virksomhed6] til et samlet momsbeløb på 30.492,50 kr.

Fakturaerne har nummer 2714, 2713, 2712, 2711, 2708 og 2707. De er dateret i 4. kvartal 2016.

Som specifikation er eksempelvis anført: ”[virksomhed15]”, [adresse8]” og ”[adresse9]”.

[virksomhed7] S.M.B.A , CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 4. februar 2011. [virksomhed7] er registreret under branchekoden 812100 Almindelig rengøring i bygninger og bibranche 463890 Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n. [virksomhed7]’s formål er at drive servicevirksomhed med kombinerede ejendom service og handel med fødevarer herom samt efter direktionen skøn dermed beslægtede virksomhed. I 1. og 2. kvartal i år 2016 havde [virksomhed7] 10-19 medarbejdere. I 3. kvartal 2016 havde [virksomhed7] 5-9 medarbejdere. I 4. kvartal 2016 havde [virksomhed7] 2-4 medarbejdere. I 1. kvartal 2017 havde [virksomhed7] 1 medarbejder.

[virksomhed7] blev opløst efter konkurs den 7. maj 2019.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed7] ikke angivet moms og lønninger.

Selskabet har fremlagt 1 faktura fra [virksomhed7].

Fakturanr. 80 er dateret 21. december 2016, og er specificeret i fire aftalepunkter der angiver ”111,50 timer dalges boulevard 21/12-16 til 20/01-17, 88,50 timer [adresse5] støvsugning af trapper 23/12 til 14/01, 131,00 timer [virksomhed16]-[adresse10] 21/12-16 til 20/01-17 og 295,00 timer [virksomhed17] [adresse11]1/12-16 til 20/1-17 pladsmand”.

[virksomhed8] , CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 2. november 2016. [virksomhed8] er registreret under branchekoden 431200 Forberedende byggepladsarbejder.

[virksomhed8] er ophørt den 28. august 2017.

[virksomhed8] har ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke angivet moms og lønninger.

Selskabet har fremlagt 5 fakturaer fra [virksomhed8]. Fakturaerne har nummer 3064, 3216, 3393, 3450 og 3557. Fakturanr. 3064 er dateret den 30. december 2016 og de resterende fakturaer er dateret i 1. halvår 2017.

Som specifikation er eksempelvis anført: ”[virksomhed17] [adresse11] 1 arbejdsmand 21/4-20/5, [virksomhed15] 2 abejdsmand til oprydning, [person4] arbejdsmand oprydning”.

[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 1. december 2015. [virksomhed9] er registreret under branchekoden ”782000” Vikarbureauer. [virksomhed9]’s formål var at drive ’Vikarbureau’. Der fremgår ingen oplysninger om antal af medarbejdere i [virksomhed9]. Konkursdekretet blev afsagt af Sø- og Handelsretten den 24. maj 2018.

Skattestyrelsen har reguleret [virksomhed9]’s A-skat og AM-bidrag.

[virksomhed9] er opløst efter konkurs den 16. august 2021.

Selskabet har fremlagt 4 fakturaer fra [virksomhed9]. Fakturaerne har nummer 5292, 5640, 5886 og 7031. Fakturanr. 5292 er dateret den 28. juni 2016 og de resterende er dateret i 2. halvår 2017.

Som specifikation er eksempelvis anført: ”[virksomhed17] [adresse11] arbejdsmand, [virksomhed18] 2 arbejdsmand, [virksomhed19] [adresse12] arbejdsmand”.

[virksomhed10] , CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 1. januar 2012. [virksomhed10] er registreret under branchekoden 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler” og bibranche 782000 ”Vikarbureauer.

[virksomhed10] har registreret 2-4 medarbejdere i 4. kvartal 2017 og 1. kvartal 2018.

[virksomhed10] er ophørt den 30. september 2019.

Skattestyrelsen har ved nægtelsen af fradrag for fakturaerne fra [virksomhed10] lagt til grund, at der i forbindelse med en kontrol for den omhandlende periode er konstateret misbrug med af [virksomhed10]s navn og cvr-nr. i forbindelse med udstedelse af fiktive fakturaer.

Selskabet har fremlagt 2 fakturaer fra [virksomhed10].

Som specifikation er eksempelvis anført: ”[adresse13], [adresse14], [virksomhed17] [adresse11], [virksomhed19] [...] skole, [virksomhed15] [adresse15], [virksomhed15] [adresse16]” eller ”TIMER IFØLGE BILAG”.

[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 3. februar 2016. [virksomhed11] skiftede navn den 16. april 2019 til [virksomhed20] ApS. [virksomhed11] er registret under branchekoden 811000 Kombinerede serviceydelser. [virksomhed11]’s formål er at udøve kombinerede serviceydelser omfattende transport, rengøring m.v., samt hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed11] havde i 3. kvartal 2017 2-4 medarbejdere. I 4. kvartal 2017 havde [virksomhed11] ingen medarbejdere. Der er ikke registreret medarbejdere i [virksomhed11] fra 1. kvartal 2018 og frem.

[virksomhed11] blev opløst efter konkurs den 28. april 2020.

Selskabet har fremlagt 26 fakturaer fra [virksomhed11].

Som specifikation er eksempelvis anført:

”[adresse13]TIMER IFGL BILAG”, ”[...] SKOLE [virksomhed19] IFLGL BILAG” eller ”TIMER IFGL BILAG”.

[virksomhed12] ApS , CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 27. februar 2009. [virksomhed12] er registreret under branchekoden 631200 Webportaler og bibranche 620200 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi. [virksomhed12]’s fomål er at drive virksomhed med udvikling og salg af hjemmesider, sites eller communities eller andre lignende digitale produkter, eller anden hermed beslægtet virksomhed.

Der fremgår ikke oplysninger om antal medarbejdere i [virksomhed12].

[virksomhed12] er under konkurs.

Selskabet har fremlagt 1 faktura fra [virksomhed12]. Fakturaen har nummer 235, og er dateret den 10. oktober 2019. Fakturaen er specificeret i ét aftalepunkt som angiver ”Dustcontroller Demo og Vandstøvsuger, Antal: 1”.

[virksomhed13] A/S , CVR-nr. [...11], herefter [virksomhed13], blev stiftet den 17. september 2018. [virksomhed13] er registreret under branchekode 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering og bibranche 433900 Anden bygningsfærdiggørelse. [virksomhed13]’s formål er at varetage entreprenørvirksomhed indenfor byggeri og servicebranchen.

I 2. og 3. kvartal havde [virksomhed13] 5-9 medarbejdere. Der er ikke registreret oplysninger om antallet af ansatte i [virksomhed13] for 4. kvartal 2019.

[virksomhed13] blev ved anmodning af den 21. april 2021 taget under tvangsopløsning, og blev siden 21. maj 2021 tegnet af en likvidator. Sø- og Handelsretten afsagde den 2. juni 2021 konkursdekret over [virksomhed13].

Selskabet har fremlagt 3 fakturaer fra [virksomhed13]. Fakturaerne har nummer 10219, 10301, 10363 og er dateret i 2. halvår 2019 (4. kvartal).

Som specifikation er eksempelvis anført: ” Opgave, Rengøringsmedarbejdere Oktober, arbejdsmand November”.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelse af A-skat og AM-bidrag med i alt =SUM(ABOVE) 2.107.483,00 kr. for indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende

”...

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge selskabets salgsfakturaer udgør det arbejde der udføres for selskabets kunder rengøring og forefaldende arbejde på diverse byggepladser og lign., samt lidt havearbejde og snerydning. Rengøringsarbejdet fremgår ikke af arbejdssedler og det forudsættes derfor, at en del af rengøringsarbejdet udføres af [person2].

Der er imidlertid ikke lønninger i selskabet, som sammen med den godkendte andel af de bogførte underleverandører jf. ovenfor under punkt 1 og 2, kan dække det arbejde der er udført jf. selskabets salgsfakturaer. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter til betaling af de ikke godkendte underleverandører, reelt er anvendt til betaling af sorte lønninger. Dette støttes af politiets efterforskning af en række af underleverandørerne, jf. ovenfor i punkt 1.4. ovenfor.

Som det fremgår under ovenstående punkt 3.3. hæfter selskabet for de A-skatter og am-bidrag der skulle være indeholdt af lønnen til en ukendt kreds af personer.

De manglende indeholdte A-skatter og am-bidrag fremgår af bilag 1 og udgør som følger:

År Beregnings- Am-bidrag A-skat

Grundlag 8 % 55 %

2016 803.850 kr. 64.308 kr. 406.748 kr. (803.850-64.308*55 %)

2017 852.158 kr. 68.173 kr. 431.192 kr. (852.158-68.176*55 %)

2018 1.066.839 kr. 85.347 kr. 539.820 kr. (1.066.839-85.347*55 %)

2019 873.541 kr. 69.883 kr. 442.012 kr. (873.541-69.883*55 %)

3.596.387 kr. 287.711 kr. 1.819.772 kr. 2.107.483 kr.

Forbehold

Forslag til afgørelse er udarbejdet ud fra den forudsætning, at en del af virksomheden faktisk har leveret de på fakturaerne anførte ydelser. Skattestyrelsen kan dog ikke på det foreliggende grundlag udelukke, at ud faktureringerne helt eller delvist er af fiktiv karakter og at pengestrømmene helt eller delvist understøtter denne fiktive fakturering.

Såfremt det efterfølgende måtte vise sig, at der ikke er sket levering, vil Skattestyrelsen ændre denne afgørelse i overensstemmelse hermed.

...”

Skattestyrelsen har i samme afgørelse under punkt 2.4 anført følgende om beregningsgrundlaget for i relation til de angivne underleverandører:

”...

Som beskrevet ovenfor i punkt 1.4., er det Skattestyrelsens opfattelse at denne bevisbyrde ikke er løftet grundet forhold omkring de enkelte underleverandører oplistet i punkt 1.4. ovenfor og da det ikke er muligt at afstemme selskabets salgsfakturaer til de arbejdssteder og antal timer der er betalt for jf. fakturaer og arbejdssedler fra underleverandører. Det er endvidere i ingen af de omhandlede tilfælde oplyst hvem der har udført det arbejde der er faktureret fra underleverandørerne.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses tvivl om hvorvidt de afleverede fakturaer og arbejdssedler er fiktive, og alene udarbejdet til brug for skatte- og afgiftssvig og ydelserne der er faktureret for reelt ikke er leveret, for følgende underleverandørers vedkommende:

•	[virksomhed3] ApS CVR-nr. [...1]
•	[virksomhed4] ApS CVR-nr. [...2]
•	[virksomhed5] CVR-nr. [...3]
•	[virksomhed6] IVS CVR-nr. [...4]
•	[virksomhed7] S.M.B.A CVR-nr. [...5]
•	[virksomhed8] CVR-nr. [...6]
•	[virksomhed9] ApS CVR-nr. [...7]
•	[virksomhed10] CVR-nr. [...8]
•	[virksomhed11] ApS CVR-nr. [...9]
•	[virksomhed12] ApS CVR-nr. [...10]
•	[virksomhed13] A/S CVR-nr. [...11]

Skattestyrelsen opfattelse finder støtte i de observationer politiet har gjort i forbindelse med deres efterforskning af svigskomplekses ”Greed”, hvor følgende virksomheder ifølge politiets opfattelse har udstedt fiktive fakturaer og efterfølgende tilbageføres til ”kunden”, til brug for betaling af sorte lønninger:

•	[virksomhed4] ApS CVR-nr. [...2]
•	[virksomhed6] IVS CVR-nr. [...4]
•	[virksomhed8] CVR-nr. [...6]
•	[virksomhed9] ApS CVR-nr. [...7]

Der henvises endvidere til det beskrevne under punkt 1 ovenfor.

Der kan således ikke godkendes fradrag for følgende fratrukne udgifter til underleverandører. Nærmere specifikation af beløbene fremgår af vedlagte bilag 1:

Underleverandør CVR-nr. Ikke godkendt

fradrag

[virksomhed3] ApS	[...1]	180.800,00 kr.
[virksomhed4] ApS	[...2]	209.090,00 kr.
[virksomhed5]	[...3]	67.700,00 kr.
[virksomhed6] IVS	[...4]	121.970,00 kr.
[virksomhed7] S.M.B.A	[...5]	123.430,00 kr.
[virksomhed8]	[...6]	461.180,00 kr.
[vrksomhed9] ApS	[...7]	411.935,00 kr.
[virksomhed10]	[...8]	170.422,50 kr.
[virksomhed11] ApS	[...9]	1.616.048,92 kr.
[virksomhed12] ApS	[...10]	10.466,00 kr.
[virksomhed13] A/S	[...11]	223.345,00 kr.
I alt		3.596.387,42 kr.

Samlet ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører udgør 3.596.387,42 kr. Beløbet anses imidlertid anvendt til sorte lønninger, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. Statsskattelovens § 6 litra a. Se nærmere nedenfor i punkt 3.

...”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens erklæringsskrivelse fremsendt følgende bemærkninger den 3. marts 2022:

”Klagesagen skal behandle om, hvorvidt der er udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde og afregne A-skat og AM-bidrag.

Skattemæssigt godkendes fradrag ikke som betaling til underleverandører i en af de sammenholdte sager (sagsnummer [sag1] og sagsnummer [sag2] vedrørende moms). Følgelig er beløbet ikke godkendt skattemæssigt som omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattemæssigt er der godkendt fradrag for lønudgifter i den omtalte sag. Udgifter til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er en fradragsberettiget udgift for Klager, som det almindeligvis gør sig gældende for lønudgifter omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Beløbet anses at være løn til en ukendt kreds af lønmodtagere, udbetalt af Klager som sort løn. Udgangspunktet for uregistreret arbejdskraft / sort løn er, at dette ikke er fradragsberettiget.

Fradraget for lønudgifter er betinget af, at indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag effektueres, og denne klagesag vedrører Klagers manglende afregning af heraf, idet Skattestyrelsen i afgørelse af 11. september 2020, har henført kravet for A-skatter og AM-bidrag til Klager.

Klager var registeret med pligter herfor og er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag. Denne forpligtigelse har Klager ikke opfyldt. Det bemærkes i sagen, at arbejdet personerne udførte for Klager, anses for omfattet af kildeskatteloven (§ 43).

Der blev foretaget udbetalinger til en ubestemt kreds af personer uden, at udbetaler havde modtaget skattekort, bikort eller frikort. Arbejdsgivers pligt til at indeholde A-skat fremgår af Kildeskattelovens § 43, stk. 2 og i henhold til lovens § 46, stk. 1 skal der indeholdes på baggrund af et skattekort.

I de tilfælde, hvor der ikke modtages et skattekort skal, der indeholdes og afregnes 55 pct. af den udbetalte A-indkomst og 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag jf. bestemmelserne i kildeskatteloven.

Skattestyrelsen mener, at Klager anses derfor at have udvist forsømmelig adfærd, ved ikke at indeholde skatterne, inden der skete udbetalinger.

Klager hæfter derfor for den manglende indbetalte A-skatter og AM-Bidrag. Dette retteligt omtalt og bestemt i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen fastholder, at der kan rettes et krav på virksomheden jf. kildeskatteloven.

Efteropkrævning af A-skat og AM-bidrag vurderes derfor at kunne foretages retteligt hos Klager og sagen skal ifølge vores vurdering fastholdes.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af indeholdelsespligten for A-skat og am-bidrag nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

” Ovennævnte ændring af Selskabets moms og skat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skyldes, at Skattestyrelsen ikke anerkender [virksomhed1] udgifter til underleverandører. Henset til, at Selskabet har dokumenteret anvendelse af underleverandører, ved blandt andet at have fremsendt behørige fakturaer, underbilag og dokumentation for, at betalingerne til underleverandørerne er sket elektronisk, bør Skattestyrelsen godkende momsfradraget. Skattestyrelsen anses på nuværende tidspunkt ikke at have løftet bevisbyrden for, at Selskabets udgifter til underleverandører er fiktive som Skattestyrelsen har gjort gældende i afgørelsen af 11. september 2020.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen har lagt politiets kontroloplysninger til grund, hvoraf det fremgår, at der udstedt fakturaer til Selskabet fra blandt andet [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] IVS, [virksomhed8] og [virksomhed9] ApS. Henset til, at det på nuværende tidspunkt er politiets opfattelse, at de virksomheder som fakturaerne er udstedt til, har været vidende om at der er tale om fiktive fakturaer, som udelukkende er blevet udarbejdet og udstedte til brug for skatte- og afgiftssvig – er det ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at Selskabet ikke har fået leveret en ydelse i overensstemmelse med de udstedte fakturaer.

Skattestyrelsens påstande i afgørelsen er i det store hele udokumenterede. Det gælder specifikt det forhold, at Skattestyrelsen uden videre lægger til grund, at Selskabet ikke har modtaget en ydelse i overensstemmelse med de udstedte fakturaer. Skattestyrelsen har således lagt politiets efterforskning til grund i for verserende straffesager. Henset til, at sagerne som Skattestyrelsen henviser til ikke er afgjort i domstolene, er det yderst kritisabelt, at Skattestyrelsen uden videre lægger forholdene til grund i indeværende sag på trods af, at der ikke er afsagt dom i de verserende sager. Skattestyrelsen kan ikke, uden anden dokumentation lægge ovennævnte efterforskning til grund. Dette gælder særligt når Selskabet ikke er en del af de verserende retssager.

På baggrund af ovenstående, gøres det gældende, at Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende Selskabets udgifter til assistance i forbindelse med Selskabets udførelse af arbejder for Selskabets kunder.

Til støtte herfor anføres, at der er tale om lovmæssige fakturaer udstedt for reelt udført arbejde, hvilket fremgår af faktorerne samt de dertilhørende underliggende bilag. Fakturaerne og de underliggende bilag anses som udgangspunkt for at være tilstrækkeligt bevis for, at arbejdet reelt er udført og at der ikke er tale om fiktive fakturaer. Skattestyrelsen bør derfor godkende fakturaernes indhold.

Selskabet har været samarbejdsvillig siden Skattestyrelsens første henvendelse og har i den forbindelse fremlagt regnskabs- og bogføringsmateriale, samarbejdsaftaler med underleverandører, fakturaer, kontoudskrifter samt underbilag til disse fakturaer. Hvad angår Selskabets manglende fremsendelse af visse samarbejdsaftaler bemærkes, at Selskabet ikke er forpligtet til at underskrive samarbejdsaftaler med alle underleverandører – især når Selskabet kun skal bruge underleverandøren lejlighedsvist. Det vil således ikke være i Selskabets kommercielle interesse at indgå samarbejdsaftaler med samtlige vikarbureauer i Danmark.

Det bemærkes, at størstedelen af de udstedte fakturaer er specificerede. Såfremt fakturaerne ikke er specificerede, har Selskabet vedlagt et underbilag, hvoraf arten af det udførte arbejde, antal timer, perioder for arbejdets udførelse fremgår.

Hertil bemærkes, at Selskabets procedure ligeledes er ændret – således at Selskabet anmodede underleverandørerne om de underliggende bilag, herunder at underleverandører skulle anføre de enkelte medarbejderes navne på de underliggende bilag.

Det skal samtidig bemærkes, at Selskabet forud for indgåelsen af et samarbejde med en underleverandør, foretog en kontrol af underleverandøren. Undersøgelsen af underleverandøren omfatter følgende risikobegrænsende tiltag:

- gennemgang af offentlige tilgængelige oplysninger om virksomheder,

- gennemgang af offentlige tilgængelige oplysninger om selskabets ledelse,

- gennemgang af offentlige tilgængelige oplysninger om selskabets kapitalejere,

- kontrollering af at virksomheden status i CVR-registret er normal,

- kontrollering af, at virksomheden er momsregistret.

Efter ovennævnte kontrol, indgik Selskabet et samarbejde med underleverandøren.

Jeg bemærker, at Selskabet til dagligt gør sit ypperste for at levere kvalitetsarbejde til Selskabets kunder, hvorfor Selskabet stillede store krav til sine underleverandører. Når disse underleverandører ikke levede op til Selskabets krav, blev underleverandørerne udskiftet, for derved at bibeholde kontrakterne med Selskabets kunder. Det er således en del af Selskabets strategi at bruge forskellige underleverandører på markedet.

Det gøres gældende, at Selskabet ved at fremsende selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale har løftet bevisbyrden for, at Selskabet har fået leveret en ydelse i overensstemmelse med de udstedte fakturaer. Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at Selskabet alene skal sandsynliggøre, at ydelsen er leveret jf. SKM2004.162HR analogt. Det bemærkes samtidig, at Selskabet har løftet bevisbyrden i sådan en høj grad, at dette må anses for at være atypisk. Konsekvensen af, at en skatteyder løfter sin bevisbyrde, er rettelig, at bevisbyrden overgår til Skattemyndigheden.

Selskabet har været meget samarbejdsvillig og fremsendt al nødvendigt materiale til Skattestyrelsen på et meget tidligt stadie. Det kom således som en overraskelse for Selskabet, at Skattestyrelsen har truffet den i sagen påklagede afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse er derfor udtryk for, at Selskabet ikke har muligheder for at dokumenterer, at Selskabet reelt modtog en ydelse i forbindelse med de betalinger af fakturaerne. Særligt når der henses til den omstændighed, at Skattestyrelsen henviser til politiets efterforskning i greed sagen. Enhver afgørelse med henvisning hertil må kræve klare og sikre beviser fra Skattestyrelsen side og dette er i sagens natur ikke muligt, allerede fordi der er ikke er afsagt dom i sagen. Derfor er Skattestyrelsens afgørelse materielt forkert.

Hvad angår domstolsafgørelserne som Skattestyrelsen henviser til bemærkes, at disse sager er meget konkret begrundende og dommenes præmisser afviger fra faktum i indeværende sag. Afgørelserne som Skattestyrelsen henviser til, referer til sager hvor der er skærpet bevisbyrde. Det er således min vurdering, at der i nærværende sag ikke er omstændigheder der begrunder en skærpet bevisbyrde, idet en sådan skærpet bevisbyrde forudsætter at Selskabet gør forhold gældende som må betragtes for usædvanlige. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvorfor Skattestyrelsen afgørelse går videre end

...

3. Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsens afgørelse er som udgangspunkt bygget på nedenstående fire punkter:

•	De anvendte underleverandører er kendt af både Skattestyrelsen og politiet for kædesvig,
•	Underleverandørerne har ikke overholdt deres forpligtelser om angivelse af moms og skat, herunder at underleverandørerne i deres årsrapporter har angivet, at der ikke har været aktivitet i deres selskaber,
•	Mangelfulde fakturaer,
•	Mistanke om fakturaernes realitet.

Ovennævnte punkter behandles særskilt nedenfor.

Ad – De anvendte underleverandører er kendt af både Skattestyrelsen og politiet for kædesvig:

Det er tidligere anført, at Selskabet inden der etableres indgåelse af samarbejde med underleverandøren, blev de undersøgt nærmere, jf. gennemgang under pkt. 1 ovenfor. I den forbindelse indhentede Selskabet et udskrift fra CVR-registret og momsregistreret, hvoraf underleverandøren blev undersøgt om de var momsregistreret, og at underleverandørens status i CVR-registreret var ”normal” – altså at underleverandøren ikke f.eks. var under tvangsopløsning og/eller konkursbehandling.

Ovennævnte procedure blev foretaget i forbindelse med Selskabets spontane bestillinger af underleverandøren og i det tilfælde hvor Selskabet indgik en samarbejdsaftale med underleverandøren.

Selskabet kunne ikke på baggrund af oplysninger indhentet fra hverken CVR-registreret eller andre offentlige tilgængelige oplysninger konstatere, at underleverandørerne på tidspunkt hvor bestillingen og/eller indgåelse af samarbejdsaftalerne var mistænkt for kædesvig. Oplysninger om kædesvig er ikke offentligt tilgængelige og det er alene skattemyndighederne og politiet som har adgang til disse oplysninger. Såfremt skattemyndigheden havde gjort Selskabet bekendt med oplysningerne, og Selskabet på trods af dette kendskab ikke iagttog sin undersøgelsespligt, kunne det danne grundlag for den afgørelse Skattestyrelsen er kommet frem til selskabet.

Såfremt disse informationer var offentligt tilgængelige, ville Selskabet ikke havde indgået en samarbejdsaftale og/eller bestilt de omtalte ydelser fra dem.

At politiet under en politimæssig efterforskning mistænker visse underleverandører for kædesvig, er derfor Selskabet uvedkommende, idet underleverandøren på tidspunktet for bestillingen og/eller samarbejdsaftalens indgåelse ikke var mistænkt for kædesvig. Såfremt underleverandøren var mistænkt for kædesvig, kunne Selskabet, herunder Selskabets ledelse ikke vide det jf. afsnittet umiddelbart ovenfor. Hertil bemærkes, at der var intet i de offentlige tilgængelige registre der indikerede, at underleverandørerne ikke overholdt deres skattemæssige forpligtelser.

At underleverandørerne er mistænkt for kædesvig, har således ikke relevans for nærværende sag, idet underleverandørerne har leveret ydelserne i overensstemmelse med de udstedte fakturaer og Selskabet, herunder Selskabets ledelse har udført deres undersøgelsespligt forud for enhver bestilling og/eller indgåelse af en samarbejdsaftale.

Under hele Selskabets samarbejdsperiode med underleverandørerne har der ikke været forhold der har givet anledning til mistanke om kædesvig. Skattestyrelsen har således ikke dokumenteret, at der var noget der gav anledning til mistanke under Selskabets samarbejdsperiode med underleverandørerne.

Ad – Underleverandørerne har ikke overholdt deres forpligtelser om angivelse og afregning overfor SKAT:

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at underleverandørerne ikke har overholdt deres forpligtelser over SKAT.

At underleverandørerne ikke har angivet moms og/eller andre forpligtelser kan således ikke komme Selskabet til last. Selskabet og underleverandørerne har blot haft et forretningsforhold, vedrørende levering af en ydelse (mandskab) og har eller ikke andet foretagende eller samarbejde i øvrigt. Det er derfor Selskabet uvedkommende om, hvorvidt underleverandørerne overholder deres skattemæssige forpligtelser.

Ad – Mangelfylde fakturaer:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at grundet mangel på specifikation i fakturaerne, er det ikke muligt for Skattestyrelsen at se hvor, hvornår og hvem arbejdet er udført af og for. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsen.

Selskabet har således rettet op på deres interne procedure og kræver således ovennævnte informationer fra enhver samarbejdspartner.

Det bemærkes, at Selskabet har siden Selskabets stiftelse haft en revisor tilknyttet til at hjælpe Selskabet med udarbejdelse af diverse indberetninger, årsrapporter og bogføring. Henset til, at Selskabets revisor ikke har gjort Selskabets ledelse opmærksom på kravene i momsbekendtgørelsen – kan det ikke forventes, at Selskabets ledelse kender alle krav i momsbekendtgørelse.

Der skal i den forbindelse bemærkes, at Selskabets ledelse forventede, at alle fakturaer levede op til alle krav i momsbekendtgørelsen, idet Selskabets revisor ikke havde indvendinger og/eller bemærkninger til de udstedte fakturaer. Det forhold, at Selskabet uddelegerer denne opgave til sin professionelle rådgivere, illustrerer, at Selskabet ville være sikker på, at tingene bliver gjort ordentligt og i overensstemmelse med gældende regler.

Der er ikke oplysninger i sagen, som viser at Selskabet kunne eller burde have ageret på anden vis. Skattestyrelsen har heller ikke redegjort for eller dokumenteret, hvordan et selskab generelt set, burde agere i en situation som i indeværende sag.

Ad – mistanke om fakturaernes realitet

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at visse af Selskabets underleverandører er mistænkt for moms- og skattesvig. Der henvises til Selskabets undersøgelse af underleverandørerne ved bestilling og/eller indgåelse af samarbejdsaftalen.

Jeg bemærker indledningsvist, at der blot er tale om en mistanke rettet mod – ikke Selskabet – men Selskabets underleverandører. Når der er tale om en mistanke er det ikke dokumenteret, at underleverandørerne har udført den ulovlige gerning. Det bemærkes i den forbindelse at mistanken ikke er rettet mod Selskabet. Allerede af den grund må Skattestyrelsens afgørelse anses for at være yderst mangelfuld. Dertil kommer, at der skal foreligge konkret og håndgribelig dokumentation før der bør træffes en afgørelse af så indgribende karakter, idet Selskabet ved Skattestyrelsens afgørelse drages til Selskabet til ansvar for en gerning som først og fremmest er mistænkt udført af 3. mand. Et sådant ansvar må nødvendigvis kunne dokumenteres udover enhver rimelig tvivl. Dette er imidlertid ikke tilfældet i indeværende sag.

Som tidligere anført, er Selskabets betalinger af fakturaerne sket ved elektronisk overførsel til underleverandørens bankkonto. Hvad underleverandørerne efter modtagelsen af penge gør med de modtagene penge, er ikke noget som kan og/eller skal kontrolleres af Selskabet, herunder Selskabets ledelse. Der er ganske enkelt ikke hjemmel til at underlægge Selskabet en så vidtgående forpligtelse, rent selskabsretligt.

Det skal bemærkes, at Selskabet imod normen, rent faktisk undersøgte underleverandørerne forud for indgåelsen af samarbejdsaftaler, jf. pkt. 1, da Selskabets kunder blev betegnet som ”kræsne”. Det er således et forhold som Skattestyrelsen ikke har taget i betragtning, hvilket ligeledes illustrerer, at Skattestyrelsens afgørelse er mangelfuld.

På baggrund af ovennævnte, gøres det gældende, at Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende Selskabets udgifter til underleverandører, hvorfor Selskabets overskud og moms i indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019 ikke forhøjes. Endeligt bør Skattestyrelsen godkende fradrag for moms angående anvendt fremmedarbejde, idet forretningsforholdet er dokumenteret, arbejdet er udført og fakturaerne er betalt. Selskabet, herunder Selskabets ledelse har været i god tro ved bestilling af arbejdet og etablering af forretningsforbindelse med underleverandørerne.

...”

Selskabets repræsentant fremsendte den 1. december 2020 følgende supplerende bemærkninger til sagen:

” Selskabet fastholder, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om fiktive fakturaer. Politiets efterforskning kan ikke indgå med en sådan vægt, som det er sket i indeværende sag. Af Skattestyrelsens sagsfremstilling pkt. 1.4 ses det, at Skattestyrelsens udover politiets efterforskning har lagt vægt på oplysninger, som ikke er offentlig tilgængelige.

Der kan i sagens natur ikke stilles krav om, at Selskabet burde have været i besiddelse af samme form for oplysninger som Skattestyrelsen. Tilmed oplysninger som Skattestyrelsen indhenter i forbindelse med kontrol af virksomhederne. Det bemærkes, at oplysningerne som Skattestyrelsen henviser til, er oplysninger som blev indhentet i forbindelse med kontrol af virksomhederne. Det forhold dokumenterer, at hverken Skattestyrelsen eller Selskabet har været i besiddelse af oplysningerne som Skattestyrelsen henviser, hvorfor dette ikke kan komme Selskabet til last.

Det bemærkes endnu en gang at disse sager fortsat verserer og de kan ligeså vel være udtryk for, at Selskabet opfylder de krav som domstolene vil komme frem til, såfremt man tager Selskabets forhold i betragtning. Det er således min opfattelse, at det på nuværende tidspunkt er blot ”gætværk”, hvorfor disse informationer ikke kan danne grundlag for forvaltningsafgørelse.

Det er Selskabets opfattelse, at bevis i høj grad er tilvejebragt i sagen, ligesom Selskabet fra start af har medvirket aktivt til oplysning af sagen. Det bemærkes derudover, at den usandsynlige påstand i indeværende sag er den som Skattestyrelsen har fremsat. Den altovervejende hovedregel er, at en faktura ikke er fiktiv. Derfor kan Skattestyrelsen ikke lægge vægt på resultatet af undersøgelse af andre virksomheder, når Skattestyrelsen skal vurdere hvorvidt Selskabet har tilsidesat sine forpligtelser. Selskabet kan på intet tidspunkt være selskabsretligt eller regnskabsteknisk ansvarlig for, hvordan andre virksomheder indretter sig ift. Skattestyrelsen, herunder hvordan de i øvrigt korrespondere med Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen anfører derudover, at Selskabet ikke har været i god tro omkring anvendelse af underleverandører. Skattestyrelsen har hertil anført, at der har været anvendt underleverandører, som ikke har været kontaktbare for Skattestyrelsen. Jeg skal i den forbindelse opfordre Skattestyrelsen til at tilkendegive, hvorvidt Skattestyrelsen har givet Selskabet denne information. Dette er også et forhold, som ikke kan lægges Selskabet til last.

Skattestyrelsen har yderligere anført:

Det kan konstateres, at selskabet ikke har været kritisk nok i deres kontrol af underleverandørerne. Dokumentation i form af eksempelvis bevis for angivelse af moms og A-skat/am-bidrag, kunne være udbedt fra underleverandørerne. Dette er ikke urimeligt krav at stille til en underleverandør som ikke har noget at skjule.

Ovenstående illustrerer ganske tydeligt de skærpede krav Skattestyrelsen har stillet til Selskabet i indeværende sag. Det er ganske enkelt ikke rimelige krav at stille Selskabet, idet selskaber generelt set driver forretning, ikke skatteforvaltning. Skattestyrelsen kan ikke forlange, at selskaber udveksler den slags oplysninger imellem hinanden, når Skattestyrelsen skal ansætte skat og moms for én konkret virksomhed. Dette bekræfter tillige det i klagen anførte om, at Skattestyrelsens påstande i afgørelsen i det store hele er udokumenterede.”

Selskabets direktør har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler tilføjet, at selskabet har haft fokus på at fakturaerne fra selskabets underleverandører var specificeret ved timesedler. Dette er sket i forlængelse af en dialog med Skattestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag med i alt 2.107.483 kr. for 1. januar 2016 til 31. december 2019.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1.pkt. fremgår, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471 og lovbekendtgørelse 2020-02-07 nr. 121.

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 fremgår, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han/hun godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dennes side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 11. september 2020 truffet afgørelse om ikke at godkende selskabet fradrag for købsmoms pålagt fakturaer fra underleverandører. Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering mod vederlag fra underleverandører til selskabet. Som konsekvens har Skattestyrelsen vurderet, at arbejdet er udført af fiktive virksomheder for at dække over sorte lønninger.

Underleverandørerne ses ikke at være i besiddelse af de nødvendige ressourcer, og flere af selskaberne har ud fra det oplyste alene fungeret som gennemstrømningskanaler for betalinger.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2017, 2018 og 2019. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der have være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i AM-bidrag.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.