|
|
Kendelse af 24-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2023
Journalnr. 20-0092448
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 | |||
Yderligere omsætning | 888.878 kr. | 0 kr. | Hjemvist |
Fradrag for betalinger af lønninger | 888.878 kr. | 0 kr. | Hjemvist |
Indkomståret 2018 | |||
Yderligere omsætning | 833.933 kr. | 0 kr. | Hjemvist |
Fradrag for betalinger af lønninger | 833.933 kr. | 0 kr. | Hjemvist |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i perioden 1. december 2015 til 30. december 2018 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden, [virksomhed1], CVR-nr: [...1]. Virksomheden var registreret under branchekoden ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”
Klageren har indberettet 1.553.861 kr. i omsætning for indkomståret 2017 og 1.888.285 kr. i omsætning for indkomståret 2018.
Skattestyrelsen har indkaldt kontoudtog fra bank og pengeinstitutter for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 for bl.a. følgende konti:
| • | [finans1], reg. nr. [...], kontonr. [...70] |
| • | [finans2], reg. nr. [...], kontonr. [...65] |
| • | [finans2], reg. nr. [...], kontonr. [...73] |
Det fremgår af bankkontoudtogene for klagerens bankkonti hos [finans2], at der har været indsætninger med betalingskort for i alt 4.108.738 kr., som fordeler sig med henholdsvis 1.840.267 kr. i 2017 og 2.268.471 kr. i 2018. Indsætningerne fremgår blandt andet med posteringsteksterne ”DKFLX” og ”FNR”.
Der fremgår endvidere af bankkontoudtoget for klagerens bankkonto [...]-[...65], at der har været kontantindsætninger for henholdsvis 114.800 kr. i 2017 og 118.870 kr. i 2018. Der er 35 kontantindsætninger på mellem 1.500 kr. og 40.000 kr.
Af klagerens bankkonto ved [finans1], konto [...70], er der ligeledes kontantindsætninger. Kontantindsætningerne udgør i alt 273.850 kr., som fordeler sig med henholdsvis 171.000 kr. i 2017 og 102.850 kr. i 2018.
Klageren har indberettet løntimer for henholdsvis 1.226 timer i 2017 og 1.767 timer i 2018. Klageren har haft mellem 5 og 7 personer ansat hver måned. Antallet af de udbetalte timer fordeles således:
Timer 2017 | Timesats 2017 | Timer 2018 | Timesats 2018 | |
1 person | - | - | 113 timer | 127,43 kr. |
5 personer | 928 timer | 60,00 kr. | 1.296 timer | 60,00 kr. |
1 person | 76 timer | 85,00 kr. | 67 timer | 85,00 kr. |
1 person | 222 timer | 55,00 kr. | 291 timer | 55,00 kr. |
I alt | 1.226 timer | 1.767 timer |
Klageren har i klagen af 3. november 2020 tilkendegivet, at virksomheden havde åbningstid fra 11:30-21:00 alle dage i ugen, svarende til 9,5 time pr. åbningsdag.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat helligdage og andre lukkedage til to uger om året. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens åbne timer til 3.325 per år.
Skattestyrelsen har beregnet et samlet timebehov på i alt 9.975 timer per år.
Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående vurderet, at der har været udeholdt indtægter i virksomheden til kontant betaling af lønninger.
Det fremgår af overenskomsten for hotel og restaurationspersonale, at timelønnen uden tillæg i 2020 var 127,24 kr. Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i en sats på 127 kr.
Skattestyrelsen har skønnet en yderligere omsætning i indkomstårene 2017 og 2018 svarer til henholdsvis 888.878 kr. ekskl. moms og 833.933 kr. ekskl. moms.
Der er givet et fradrag for udbetalt løn svarende til forhøjelsen af omsætningen. Der er derfor ikke sket korrektion af de selvangivne resultater for indkomstårene 2017 og 2018.
Klageren har i forbindelse med klagen fremsendt skærmprint af den nuværende virksomheds hjemmeside, hvoraf det fremgår, at der ikke sker udbringning i virksomheden.
Klageren har endvidere i forbindelse med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse fremsendt årsregnskab for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Det fremgår af årsregnskabet for indkomståret 2017, at der har været udgifter til lønninger på 79.450 kr. Det fremgår af årsregnskabet for indkomståret 2018, at der har været udgifter til lønninger på 114.340 kr.
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, R75, for indkomståret 2018, at klageren den 25. maj 2018 anskaffede sig en sekundær bil, en Peugeot 107 med registreringsnummer [reg.nr.1], som klageren står som ejer af. Klageren har endvidere en Audi A6 med registreringsnummer [reg.nr.2], som klageren står som ejer og bruger af. Klageren solgte bilerne henholdsvis den 29. juli 2019 og den 1. marts 2019. Bilerne står anført med anvendelsen privat personkørsel.
Det fremgår endvidere af virksomhedens årsregnskab, at der i indkomstårene 2017 og 2018 er fratrukket henholdsvis 7.042,11 kr. og 2.836,74 kr. vedrørende regnskabsposten ”bilens driftsomkostninger”.
Klageren har ved siden af ejerskabet af [virksomhed1], været ansat som vagt. Der er indberettet samlet 2.396 arbejdstimer i indkomståret 2017 og 2.087 arbejdstimer i indkomståret 2018 vedrørende vagtgerningerne. Klageren har endvidere indberettet befordringsforhold for samlet 54.162 km i indkomståret 2017 og 51.839 km i indkomståret 2018.
Klageren har den 7. maj 2023 fremsendt materiale i forbindelse med klagesagens behandling. Klageren har fremsendt lønseddel for perioden 1. november 2018 – 30. november 2018 og 1. december 2018 – 31. december 2018 for lønmodtager [WGZ] samt lønmodtager [LSBC]. Af de fremsendte lønsedler fremgår, at lønmodtagerne har en timeløn på 60 kr. og at der er afregnet A-skat med 38 % af beregningsgrundlaget.
(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens omsætning med henholdsvis 888.898 kr. i indkomståret 2017 og 833.933 kr. i indkomståret 2018.
Skattestyrelsen har samtidig forhøjet klagerens fradrag for betaling af lønninger med henholdsvis 888.898 kr. i indkomståret 2017 og 833.933kr. i indkomståret 2018.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du er pligtig til, at selvangive din indkomst efter skattekontrollovens § 1, stk. 1 (§2, stk. 1 for 2018). Du har selvangivet resultat af personlig virksomhed. Vi har indkaldt grundlaget for den selvangivne indkomst. Da du ikke har fremsendt det ønskede materiale kan vi efter skattekontrollovens § 5, stk. 3 og § 74, stk. 1 (§ 6, stk. 3 for 2018) foretage en skønsmæssig ansættelse af din skattepligtige indkomst.
Tilsvarende gælder for afgifter, som du er pligtig til at angive efter udløbet af hver afgiftsperiode, jævnfør momslovens § 57, stk. 1. Du har for både 2017 og 2018 angivet moms halvårligt. Du har imidlertid ikke fremsendt det indkaldte materiale, som du er pligtig til efter momslovens § 74, stk. 5, hvorfor vi kan foretage en skønsmæssig ansættelse af dit afgiftstilsvar efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Vi har derfor i stedet taget udgangspunkt i det foreliggende grundlag, som består af dine indberetninger til Skattestyrelsen, samt modtagne kontoudtog fra [finans3], [finans1] og [finans2]. Dette er eneste grundlag, vi har til vurdering af de angivne oplysninger.
I og med du ikke har reageret på vores henvendelser, har vi ikke kunnet få afklaret om du har arbejdet i virksomheden, og i givet fald hvor meget. Vi har lagt til grund for vores skønsmæssige ansættelse, at du ikke selv arbejder på fuldtid i restauranten. Du har en fuldtidsansættelse i både indkomståret 2017 og 2018 i henhold til det af dine arbejdsgivere indberettede ATP-bidrag. I henhold til disse indberetninger er du fuldtidsforsikret. Herudover har du selvangivet befordringsfradrag for strækningen [by1] – [by2] for langt de fleste dage, hvor du har haft kørsel. Det kan ikke afvises, at du også deltager i driften, men dette anser vi alene for værende i mindre omfang, da du arbejder fuldtid og har haft en ikke ubetydelig kørsel i forbindelse hermed, som der ligeledes skal tages hensyn til ved vurderingen af, om du har haft mulighed for at deltage i din personlige virksomhed.
Vi har derfor taget udgangspunkt i den nuværende virksomheds åbningstider. Vi er bekendt med, at din virksomhed er ophørt den 30. december 2018, men den nuværende virksomhed vurderer vi, at være sammenlignelig i forhold til din virksomhed. Vi har i den forbindelse konstateret, at restauranten har åbent 9,5 time om dagen, alle ugens dage. Åbningstiden er fra kl. 11:30 til 21:00. Helligedage og andre lukkedage er skønsmæssigt ansat til to uger om året. Det betyder, at der i alt er 350 dage med åbning om året af 9,5 time pr. dag, hvilket svarer til 3.325 timers åbning per år.
Det fremgår af hjemmesiden – [...dk] (nuværende virksomhed) - at der sker udbringning af mad. Da du ikke har reageret på vores henvendelser, har vi lagt til grund, at dette også har været tilfældet tidligere. Det ses ikke, at der er begrænsninger på tidsrummet for udbringning. Herudover vurderer vi, at der er behov for to personer i restauranten i åbningstiden. En person til ekspedition og assistance i køkkenet, samt en person der udelukkende er i køkkenet. Dermed er der behov for tre ansatte i åbningstiden. Dette giver et samlet timebehov for at servicere kunder på i alt 9.975 timer (3.325 timer x tre personer) per år.
Ifølge ovenstående har du angivet lønninger for henholdsvis 1.226 timer i 2017 og 1.767 timer i 2018. Dette er vores vurdering, at det ikke et tilstrækkeligt til, at kunne holde åbent med alene en person i restauranten i åbningstiden – 3.325 timer om året. Din mulighed for, at være tilstede i åbningstiden er for begrænset til, at der alene behøver at være en person tilstede i åbningstiden.
Dette er i tråd med SKM 2016.9.BR, hvor det blev konkluderet, at indehaveren ikke kunne drive rengøringsvirksomheden alene. For din virksomheds vedkommende er det ikke sædvanligt, at der bliver anvendt underleverandører, hvorfor assistancen efter vores vurdering alene kan være lønansatte personer.
Vi vurderer derfor på grundlag heraf, at der er udeholdt indtægter i virksomheden til betaling af lønninger. Baggrunden herfor er, at der ikke er modtaget regnskabsmateriale, og vi ikke kan se, at åbningstider og antallet af ansatte matcher.
Det er desuden ikke muligt at vurdere på det foreliggende grundlag, at alle indtægter (kontanter) i kassen er blevet indsat i banken. Der er alene kontantindsætninger i banken på 285.800 kr. i 2017 og 221.600 kr. i 2018. Dette svarer af den samlede omsætning ifølge regnskabstallene til mellem 9,4 % og 13,4 % af omsætningen. Samtidig ses det ikke, at der er mobilepayindsætninger.
Tallene virker usædvanlige henset til branchen, henset til at der sker udbringning af mad, og udviklingen i samfundet, hvor mobilepay bliver anvendt mere og mere til småbetalinger. Ved udbringning vil der også være flere kontantbetalinger og mobilepaybetalinger end ved salg i restauranten.
Ifølge overenskomsten for hotel og restaurationspersonale, så er timelønnen uden tillæg i 2020 på 127,24. Vi har derfor taget udgangspunkt i en sats på 127 kr., som indeholder tillæg efter overenskomsten. Ved en omregning af de manglende timer til bemanding af restauranten til omsætning, vil der være en yderligere omsætning i virksomheden på følgende:
Indkomståret 2017: 9.975 timer – 1.226 timer = 8.749 timer a DKK 127 = | 1.111.123 kr. |
Heraf moms – efterangivelse | 222.245 kr. |
Ændring af overskud af virksomhed | 888.878 kr. |
Indkomståret 2018: 9.975 timer – 1.767 timer = 8.208 timer a DKK 127 = | 1.042.416 kr. |
Heraf moms – efterangivelse | 208.483 kr. |
Ændring af overskud af virksomhed | 833.933 kr. |
Herefter vil der i henhold til de foreliggende regnskabsoplysninger være følgende nøgletal for virksomheden under forudsætning af, at vareforbruget accepteres på det foreliggende grundlag.
Omsætning ifølge regnskabstal og momstal | 1.553.861 kr. |
Yderligere omsætning til betaling af lønninger | 888.878 kr. |
Reguleret omsætning for 2017 | 2.442.739 kr. |
Vareforbrug ifølge regnskabstal | 1.051.258 kr. |
Bruttofortjeneste | 1.391.481 kr. |
Omsætning ifølge regnskabstal og momstal | 1.888.285 kr. |
Yderligere omsætning til betaling af lønninger | 833.933 kr. |
Reguleret omsætning for 2018 | 2.722.218 kr. |
Vareforbrug ifølge regnskabet | 1.213.619 kr. |
Bruttofortjeneste | 1.508.599 kr. |
Dette svarer til en bruttoavance på mellem 55,5 % og 56,2 %. Ifølge Danmarks statistik var bruttoavancen i 2017 gennemsnitligt 66,1 % - www.statistikbanken.dk/REGN3A - for hoteller og restauranter drevet som enkeltmandsvirksomhed eller I/S. Der vil typisk på hoteller og restauranter være andre former for indtægter – eksempelvis overnatning – ligesom der vil være flere borde end i den konkrete virksomhed.
Derfor ligger vores skøn i den lave ende, da der heri er taget højde for usikkerhederne, forskellighederne fra restaurant til restaurant og at der eventuelt kan være stor konkurrence i særlige geografiske områder. Vi skønner derfor på det foreliggende grundlag, at en bruttoavance på mellem 55,5 % og 56,2 % ikke er usandsynlig. Derfor vurderer vi, at de manglende timer til bemanding af restauranten giver et realistisk bud på en samlet omsætning i forhold til vareforbruget.
Det følger blandt andet af praksis i SKM2019.425.BR, at der kan foretages et skøn i forhold til bruttoavancen, hvis denne er for lav. Hvis der kan ske tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget, og eksempelvis oplysninger fra Danmarks Statisk giver det bedste grundlag for skønnet, vil disse oplysninger kunne lægges til grund. Vi har skønnet i forhold til manglende bemanding i restauranten, og dette skøn ligger inden for en rimelig usikkerhedsmargin af tallene fra Danmarks Statistik. Derfor underbygger tallene fra Danmarks Statistik vores skøn over manglende omsætning i form af kontantbetalinger og mobilepay.
Det kan ikke på det foreliggende grundlag konkluderes, at det udelukkende skulle være vennetjenester, som også er skattepligtige for dig, og som ikke berettiger til et korresponderende fradrag i den udeholdte omsætning. Det fremgår blandt andet af praksis i SKM 2020.23.LSR, hvor der ikke kunne opnås fradrag for lønninger til vennetjenester, da det ikke var bevist, hvem der skulle have været beskattet heraf. Derfor er det lagt til grund, at der alene har været tale om ansat personale.
Vi accepterer, at der har været tale om ansatte, hvorfor der gives et fradrag i overskud af virksomhed svarende til forhøjelsen af resultat af virksomhed. Derfor sker der ikke korrektion af de selvangivne resultater for indkomstårene 2017 og 2018. Fradraget godkendes efter statsskattelovens § 6, stk. 1.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
[person1] har i forbindelse med fremsendelse af sin klage til Skatteankestyrelsen fremsat en række anbringender, samt fremsendt en række bilag, som vi i det følgende kommenterer. Der er i den forbindelse modtaget nye oplysninger, da han ikke i forbindelse med vores sagsbehandling har reageret på vores henvendelser, og derfor ikke fremsendt det ønskede materiale. Derfor har vi truffet en afgørelse på det foreliggende grundlag.
[person1] fremkommer med følgende anbringender i sin klage til Skatteankestyrelsen:
| • | Han oplyser, at han ikke kan være mere uenig i vores afgørelse, og at denne ikke har hold i virkeligheden. Dette giver ikke anledning til, at vi giver helt eller delvist medhold i hans anbringender, og vi fastholder derfor vores afgørelse i sin helhed, dog med undtagelse af nedenstående særlige forhold. |
| • | Personale. [person1] anfører i sin klage, at Skattestyrelsen påstår, at der var 5-7 medarbejdere på arbejde. Heraf var 2 muligvis chauffører til udbringning. Hertil oplyser han, at der var 6 medarbejdere ansat et antal timer hver måned, og at ingen af disse medarbejdere var ansat som chauffører. Medarbejderne indgik i en fast turnus ordning, og ingen medarbejdere arbejdede fuld tid. |
Med den anvendte struktur og arbejdsgange kan 1,5 medarbejder om dagen betjene dagens kunder ifølge [person1].
Det er muligt, at der er opstået en misforståelse om, at der skal være 5-7 medarbejdere på arbejde samtidig. Dette har vi imidlertid ikke anført i vore afgørelse. Vi har givet udtryk for, at der er indberette løn for 5-7 personer månedligt, og at der i forhold til den konkrete åbningstid i [virksomhed1] er et behov for medarbejdere i 9.975 timer årligt. Dette er opgjort som 2 medarbejdere i forretningen og en medarbejder til udbringning af mad i den fulde åbningstid.
Vi har ud fra den nuværende virksomheds hjemmeside konstateret, at der sker udbringning af mad på tidspunktet for, at vi har truffet afgørelse i sagen. Han har lavet et screen-print den 1. november 2020, og her fremgår det, at der ikke ser udbringning af mad.
Det afgørende er imidlertid, om hvorvidt han har foretaget udbringning af mad i 2017 og 2018. Vi har vurderet dette for værende sædvanligt i denne type af virksomhed, og henset til at den nuværende virksomhed har gjort dette tidligere. Derfor er det vores vurdering, at dette skal afklares. Hvis det kan dokumenteres, eller på anden måde sandsynliggøres, at der ikke sker udbringning af mad i indkomstårene 2017 og 2018, så skal der alene ske opgørelse af timebehovet i forhold til 2 ansatte dagligt i restauranten.
Det ses, at der i 2018 er anskaffet en peugeot 107 som bil nummer 2 hos [person1]. Hvorfor er dette sket, og hvad bliver denne bil anvendt til? Vi har desuden aldrig modtaget et regnskab, hvorfor det ikke kan konkluderes, om hvorvidt der i dette er fratrukket biludgifter eller godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel.
Vi kan ikke på det foreliggende grundlag vurderer om hvorvidt der alene er behov for 2 personer halvdelen af dagen i restauranten, som anført af [person1] (1,5 personer om dagen), eller der er behov for to personer hele dagen. Vi har lagt til grund ved vores vurdering, som beskrevet i vores afgørelse, at der er behov for 2 personer hele dagen, til udførelse af de anførte funktioner.
Vi har opgjort åbningstiden til 3.325 timer per år, hvorfor der er et behov for medarbejdere svarende til 9.975 timer, jævnfør ovenstående og vores afgørelse (3 personer). Han oplyser, at han alene anvender 1,5 person per dag i 9,5 timer. Dette giver årligt i forhold til vores skøn på antal åbningstimer et samlet behov for timer på 3,.325 timer x 1,5 person = 4.987,50 timer.
Han har alene angivet løn for henholdsvis 1.226 timer i 2017 og 1.767 timer i 2018. Dette er alene mellem 1/4 og 1/3 af de timer, der som minimum er behov for ifølge hans egne udsagn om 1,5 person i restauranten fuldtid.
Vi har ikke forholdt os til hvor mange timer hans far præsterer i restauranten, og dermed har bidraget til dækning af det samlede timebehov. Det er imidlertid konstateret, at virksomheden har angivet lønninger med 12.210 kr. i 2017 og 16.005 kr. i 2018 vedrørende hans far. Dette svarer til 222 timer a 55 kr. i 2017 og 291 timer a 55 kr. i 2018 ifølge indberetningerne til Skattestyrelsen.
[person1] bekræfter over for os, at han har samme åbningstider i 2017 og 2018, som den nuværende ejer.
Derfor fastholder vi vores skøn med den modifikation, at hvis det kan dokumenteres eller på anden måde sandsynliggøres, at der ikke har udbringning af mad i 2017 og 2018, at der så alene er behov for 2 ansatte i åbningstiden.
| • | Løn |
Det anføres i klagen, at vi har anvendt en lønsats på 127,00 kr. i henhold til den gældende overenskomst. Der er ikke for restauranten indgået overenskomst, og ifølge [person1], og der er udbetalt løn med en timesats på 60 kr. per time. Han anfører desuden, at Skattestyrelsen har anvendt den gældende timesats for 2020.
Dette er korrekt. Vi har anvendt en timesats på 127,00 kr. per time, da denne stemmer overens med den overenskomstmæssige løn. Vi har desuden konstateret, jævnfør afsnit 1.1 i vores afgørelse, at [person1] også selv har anvendt en timesats på 127,43 kr. per time i 2018. Derfor har vi vurderet, at en sådan timesats vil kunne anvendes til udøvelsen af vores skøn.
Ydermere har vi vurderet, at den efter vores opfattelse manglende omsætning fra blandt andet mobilepay er anvendt til supplering af timesatserne for de øvrige medarbejder, og lønninger til øvrige medarbejdere. Det er vores vurdering, at personerne ansat i restauranten, ikke vil arbejde for 60 kr. i timen. Ifølge de angivne lønninger er langt de fleste ansatte personer voksne mennesker, og derfor kan det ikke forventes, at der accepteres en timeløn på 60 kr., jævnfør den gældende overenskomst.
Vi har imidlertid ikke på det foreliggende grundlag kunne vurdere hvem, der har modtaget denne yderligere betaling og hvor meget.
Det har ikke i denne forbindelse nogen relevant betydning, at der bliver afregnet skatter og anvendt skattekort på den angivne løn, som anført af [person1], da det er den manglende løn, som vi har forholdt os konkret til.
Skattestyrelsen kan ikke stille krav om størrelsen af en timeløn, da dette er en aftale med arbejdsgiver og medarbejderen. Vi har imidlertid skønnet ud fra ovenstående, at der ikke foreligger andet grundlag. Vi vurderer ikke, at [person1] i sin klage er fremkommet med et andet og bedre grundlag, hvorfor vi fastholder grundlaget for vores skøn med anvendelsen af en timesats på 127,00 kr. per time.
(...)”
Skattestyrelsen har den 18. juli 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten:
”(...)
Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en ændring af Skattestyrelsens afgørelse af 5. august 2020. Skattestyrelsen fastholder den påklagede afgørelse af 5. august 2020.
(...)
Yderligere omsætning
Klager har for indkomstårene 2017 og 2018 indberettet en omsætning i virksomheden på henholdsvis 1.553.861 kr. og 1.888.285 kr.
Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagers skattepligtige indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.
Skattestyrelsen fastholder, at det må skønnes, at klagers virksomhed har 350 åbningsdage om året, hvor der er åbent 9,5 time pr. dag, hvilket svarer til 3.325 åbningstimer årligt. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der er behov for tre medarbejdere i åbningstiden, hvilket giver et samlet timebehov på i alt 9.975 timer om året.
Henset til at der i forbindelse med klagers vagtgerninger er indberettet henholdsvis 2.396 timer i 2017 og 2.087 timer i 2018, ændrer klagers forklaring om at han selv deltager i driften, ikke på Skattestyrelsens skøn.
Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at det har afgørende betydning i forhold til skønsudøvelsen, hvorvidt og i hvilket omfang virksomheden har udbringning. Skattestyrelsen fastholder således, at det skal skønnes, at der er behov for tre medarbejdere i åbningstiden til ekspedition og til at stå i køkkenet.
Klager har indberettet løntimer for henholdsvis 1.226 timer i 2017 og 1.767 timer i 2018, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at kunne dække det samlede timebehov på 9.975 timer i henholdsvis 2017 og 2018.
Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden har haft medarbejdere til at dække virksomhedens åbningstimer, som ikke er dækket af de indberettede løntimer, og at der er udeholdt indtægter i virksomheden til betaling af lønninger. Der kan desuden henvises til SKM2016.9.BR, hvor Byretten vurderede, at rengøringsopgaven ikke kunne udføres af indehaveren alene, hvorfor selskabet måtte have yderligere ansatte.
Timesats
Skattestyrelsen har i afgørelsen af 5. august 2020 skønnet, at der er en yderligere omsætning i virksomheden på 888.878 kr. ekskl. moms i indkomståret 2017 og 833.933 kr. ekskl. moms i indkomståret 2018.Ved skønsudøvelsen er der taget udgangspunkt i en timeløn på 127 kr., idet det følger af overenskomsten for hotel og restaurationspersonale fra [...], at timelønnen uden tillæg for medhjælpere pr. 1. marts 2020 var på 127,24 kr. Skattestyrelsen kan ikke tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller, at der med udgangspunkt i de fremlagte lønsedler for perioden 1. november 2018 til 31. december skal benyttes en timeløn på 60 kr.
Der er lagt vægt på, at klager selv har indberettet henholdsvis 1.226 timer for 2017 og 1.767 timer for 2018. De indberettede timer er ikke tilstrækkelige til at kunne dække en fuldtidsstilling. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den indberettede løn på 60 kr. i timen ikke kan godtgøre, at timelønnen ligeledes er 60 kr. for det timetal, som ikke er indberettet. Det må desuden have formodningen mod sig, at alle løntimer kan dækkes til en timeløn på 60 kr. Det bemærkes, at de yderligere løntimer væsentligt overstiger det af klager antal indberettede timer. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af den påklagede afgørelse, at der for nogle af medarbejderne har været anvendt en højere timesats.
Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ved skønsudøvelsen skal anvendes en time-sats på 127 kr.
Skattestyrelsen finder herefter fortsat, at der med yderligere 8.749 timer (9.975 – 1.226) i 2017 til en timesats på 127 kr. er en yderligere omsætning i virksomheden i indkomståret 2017 på 888.878 kr. ekskl. moms (1.111.123 kr. inkl. moms). For indkomståret 2018 er der yderligere 8.208 timer (9.975 – 1.767) til en timesats på 127 kr., hvilket svarer til en yderligere omsætning i virksomheden på 833.933 kr. ekskl. moms (1.042.416 kr. inkl. moms).
Fradrag for betalinger af lønninger
Skattestyrelsen finder, at der har været tale om en yderligere kontantomsætning på 888.878 kr. ekskl. moms i indkomståret 2017 og 833.933 kr. ekskl. moms i indkomståret 2018, som har været anvendt til at betale lønninger. Der gives derfor et fradrag i overskud af virksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der er tilsvarende forhøjelsen af resultat af virksomhed.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse af virksomhedens omsætning.
Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:
”(...)
Da jeg begyndte og etablerede [virksomhed1] i [by3] kontaktede jeg naturligvis en revisor til at varetage dels administration og registrering af bilag dels indberetninger til SKAT.
Det viste sig at være den største fejl jeg har begået i mit liv. Jeg var i god tro og jeg var af den overbevisning at tidligere revisor havde styr på salg og udgifter.
Som I så rigtigt bemærker, havde jeg fuldtidsarbejde, da jeg etablerede og drev [virksomhed1] i [by3].
Jeg boede privat i [by1].
Min far fungerede som lønnet ”blæksprutte” i [virksomhed1], og efter egen arbejdstids ophør i [by2] og på fridage deltog jeg selv aktivt i driften af [virksomhed1].
Nu er [by2] ikke verdens ende, der blot 100 km mellem [by2] og [by3], så det faktum at jeg deltog aktivt i driften [virksomhed1] gav ingen problemer. Jeg havde skæve arbejdstider og optjente fridage, som jeg kunne bruge på min forretning.
Som indehaver hævede jeg ikke nævneværdige beløb i [virksomhed1] til privat forbrug. Jeg havde jo min løn fra [virksomhed2] I/S, [virksomhed3] A/S eller [virksomhed4] A/S, alle i [by2] området.
Jeg ønskede som nystartet virksomhedsejer at konsolidere min virksomhed.
Afgørelsen fra SKAT kan jeg ikke være mere uenig i, den har ingen hold i virksomheden.
PERSONALE
Skattestyrelsens antagelser:
Skattestyrelsen påstår, at der var 5-7 medarbejdere på arbejde, hvoraf 2 muligvis var chauffører til udbringning.
Konkrete forhold:
Ja, der var i gennemsnit 6 medarbejdere, der arbejdede et antal timer hver måned.
Ingen medarbejdere var ansat som chauffører af den gode grund, at vi ikke havde udbringning af mad.
Konklusion:
Alle medarbejdere arbejde ikke hverdag men indgik i en fastlagt turnus ordning.
Ingen medarbejder arbejdede på fuld tid. Medarbejderne havde typisk fra 6 arbejdstimer om måneden til 18-20 arbejdstimer om måneden.
Med den struktur, opbygning og forretningsgange kan 11/2 medarbejder om dagen betjene dagens kunder.
LØN
Skattestyrelsens antagelser:
Skattestyrelsen påstår og beregnet løn efter overenskomst ansatte i restaurationsbranchen i 2020 med en timeløn på 127,00 kr.
Skattestyrelsen beregner A-skat med 55 %.
Konkrete forhold:
[virksomhed1] har aldrig haft overenskomst med [...] eller andre.
Den afregnede timeløn til medarbejderne har ligget på 60,00 kr. pr. time.
Alle medarbejdere i [virksomhed1] havde lovlige skattekort, hvor skatteprocenten typisk lå 39 %, enkelte havde endda frikort dvs. nul A-skat.
Konklusion:
Nu er Skattestyrelsen meget grundige i deres fejlbehæftede beregninger, men at anvende 2020 lønstatistikker for 2017 og 2018 er ikke acceptabelt.
[virksomhed1] har afregnet medarbejderne med 60,00 kr., hvilket var kutyme og helt normalt i 2017 og 2018.
Ligeledes er det fuldstændig uacceptabelt at Skattestyrelsen først beregner løn ud fra en dobbelt så høj timeløn, dernæst beregner A-skat for personer uden skattekort (55 %)
LEVERING/DELIVERY
Skattestyrelsens antagelser:
Skattestyrelsen påstår at vi leverede menuer ud af huset samt undrer sig desuden over, hvorfor man ikke kan se MobilPay indbetalinger. Man er i Skattestyrelsen måske af den opfattelse, at alle med sort hår har en off shore konto i et skattely.
Konkrete forhold:
[virksomhed1] har aldrig leveret menuer ud af huset.
Vi valgte fra starten kun, at havde en take-away forretning (hurtigt ind – hurtigt ud)
Det vil sige, at kunderne bestiller på telefon eller fysisk i forretningen.
Igen er det et bevist fravalg, at vi ikke var tilmeldt MobilPay Erhverv.
Konklusion:
Det er ikke alle pizzeriaer og lignende forretninger, der bringer ud.
[virksomhed1] i [by3] råder over et ganske lille butiksareal og et ganske lille køkken til tilberedning.
Køkkenet har kun ét formål; at gøre råvarerne klar til endelig tilberedning bag disken i butikslokalet.
Friske råvarer og ny tilberedte menuer var og stadig er kendetegnede for [virksomhed1] i [by3].
[virksomhed1] i [by3] kan absolut ikke sammenlignes med en stor restaurant på flere hundrede kvadratmeter med plads til spisende gæster.
Der er mange forretningsindehavere i branchen, der har et løst forhold til dansk lovgivning, men qua mine tidligere og nuværende jobs er jeg sikkerhedsgodkendt har jeg som forretningsindehaver sat en ære i at gøre tingene på den rigtige måde.
ÅBNINGTID
Skattestyrelsens antagelser:
Skattestyrelsen har gjort sig umage med at finde åbningstider for [virksomhed1] 2020.
11:30 – 21:00 alle ugens dage.
Konkrete forhold:
Ny ejer af [virksomhed1] har valgt at have åbningstider som jeg havde 2017 og 2018.
Konklusion:
Som det fremgår af vedhæftede oversigt omkring åbningstider fremgår det ganske tydeligt, at der ikke er udbringning af mad i [virksomhed1] heller ikke i dag.
Afsluttende kommentarer:
Med Skattestyrelsens beregninger til A-skat og AM-bidrag skulle [virksomhed1] i 2017 have bruttolønninger på ca. 1.736.273 kr. og i 2018 bruttolønninger på ca. 1.628.950 kr. Det har faktuelt ikke noget med virkeligheden at gøre.
(...)”
Klageren har den 7. marts 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”(...)
Ad udbringning
Skattestyrelsen har vurderet (gættet på) at det er sædvanligt, at denne type virksomhed har udbringning. Der har hverken nu eller tidligere været udbringning.
Skattestyrelsen konstaterer, at der i dag sker udbringning i [virksomhed1]. Dette er heller ikke tilfældet.
Jeg vil egentligt gerne vide hvordan Skattestyrelsens kommer til denne udokumenterede konklusion. Fordi påstanden er opfundet ud fra den blå luft.
Skattestyrelsen er velkommen til fysisk at møde op på [virksomhed1]’ adresse og ved selvsyn se om der sker udbringning af menuer mm. Skattestyrelsen er også velkommen til i én uge, at interviewe alle kunderne der står i kø udenfor og inde i forretningen om pågældende kunder nogensinde har kunnet få leveret menuer til deres hjemmeadresse.
Skattestyrelsen er også velkommen til at ringe til [virksomhed1] for bestilling og levering af menu.
Svaret på ovenstående er givet på forhånd. Udbringning eksisterer ikke hverken nu eller tidligere.
Som det fremgår af vedhæftede balancer fra [virksomhed1] har der aldrig været fratrukket driftsomkostninger på bil i virksomheden, hvilket i sig selv også er et udtryk for, at der ikke har været udbringning i [virksomhed1].
Hvorfor ”snyde” sig selv for moms fradrag?
Ja, jeg spørger bare.
Ad Chauffører
Der har ikke været ansat chauffør i [virksomhed1] eftersom behovet ikke har været eksisterende.
Kunderne bestiller og afhenter.
I øvrigt kan kunder ikke bestille via hjemmesiden til senere levering.
[virksomhed1] har desuden ej heller været koblet op på internetbaserede bestillingssystemer, så som [virksomhed5], [virksomhed6] eller andre.
Opkoblingen på diverse internetbaserede bestillingssystemer har ikke været et must. Kunderne kender os og vores kvalitet.
Der har altid udelukkende været tale om fysisk handel.
Ad Bil
Peugeot 107.
Det er korrekt, at jeg har anskaffet mig en Peugeot 107 i maj måned 2018 som bil nr. 2.
Som det fremgår af biloplysningerne på Skat er jeg, helt korrekt den primære ejer, men ikke bruger af køretøjet.
Min søster har været bruger af bilen.
Hvorfor?
Bilen var billig og jeg mente det var en god ide, at lade min søster anvende bilen.
Og ja, jeg har måske en enkelt gang anvendt bilen fra [by2] til [by3], men bilen har udelukkende været til privat kørsel...
Der er ikke på noget tidspunkt udgiftsført omkostninger til kørsel i virksomheden, eftersom der ikke har været noget erhvervsmæssig kørsel.
Ad Løn og medarbejdere
Skattestyrelsens påstår at ingen medarbejder vil arbejde for 60,00 kr. i timen. Og Skattestyrelsen forventer at ingen medarbejdere vil acceptere en timeløn på 60,00 kr. jf. den gældende overenskomst.
[virksomhed1] havde ikke nogen overenskomst med 3F eller andre.
Skattestyrelsen erkender selv, at lønforhandlinger er et mellemværende mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Det er korrekt, at en medarbejder i [virksomhed1] en enkelt måned i 2018 blev aflønnet med 127,00 kr. pr. time. Dette var et enkeltstående tilfælde og har de facto ikke været kutymen i [virksomhed1]; Skattestyrelsens formodning eller ej.
Timelønnen har hver måned ligget på højst 60,00 kr.
I korte perioder har [virksomhed1] haft ulønnede personer i jobtræning under [Diverse] jobtræningsordninger.
I øvrigt glemmer Skattestyrelsen helt, at jeg ([person1]) som ejer også har deltaget i driften i forretningen [virksomhed1].
Selvom jeg qua mine jobs i [by2] har jeg arbejdet i [virksomhed1].
Og når alt kommer til alt har jeg gennemsnitlig haft en samlet arbejdsdag på mere end hvad der er almindeligt. Mine totale arbejdsdage kunne typisk snige sig op på 120 timer om ugen eller mere.
Mig bekendt er der ingen lov i Danmark der forbyder, at selvstændige erhvervsdrivende/ejere ikke må arbejde 15-20 timer om dagen.
Især om aftenen og om natten brugte jeg tiden på, at tilberede, gøre klar til næste dags salg og rengøring. Om aftenen, om natten, på afspadseringsdage og i ferier har jeg brugt masser af timer i [virksomhed1].
Skattestyrelsen antager, at der er behov for så og så mange medarbejdere i [virksomhed1]. Jeg som ejer ved helt konkret, hvor stort behovet for medarbejdere har været.
Der er én medarbejder som åbner forretningen, hvilket ofte var mig selv. I løbet af dagen var forretningen bemandet med 2 medarbejdere til kundebetjening. Lukning om aftenen var det typisk én medarbejder der tog sig af det. I særlige tilfælde måske 2 medarbejdere.
Skattestyrelsen vurderer:
”Ydermere har vi vurderet, at den efter vores opfattelse manglende omsætning fra blandt andet MobilPay er anvendt til supplering af timesatserne for de øvrige medarbejder, og lønninger til øvrige medarbejdere.”
Dette er en udokumenteret påstand.
MobilPay ikke var et betalingsmiddel, der blev anvendt i [virksomhed1].
Ad Restaurant
[virksomhed1] drev take-away forretning, (hurtigt ind – hurtigt ud)
At kalde [virksomhed1] en restaurant er skudt over målet.
Salgslokalet i [virksomhed1] er på beskedne 3-4 m2, hvor der maksimalt var plads til 5 personer (kunder), og så stod kunderne tæt.
(...)”
Klageren og klagerens repræsentant har på et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 17. april 2023 udtalt følgende:
Klageren var uforstående overfor hvordan Skattestyrelsen uden dokumentation kunne sige, at der har været udbringning i virksomheden, herunder at man som en myndighed som Skattestyrelsen ikke har været ude og teste tesen vedrørende udbringning før man træffer en så betydningsfuld afgørelse.
Klageren har endvidere forklaret, at han ikke ved hvorfor det fremgår af virksomhedens årsregnskab, at der har været fratrukket henholdsvis 7.042,11 kr. og 2.836, 74 kr. for bilens driftsomkostninger, men at der må være tale om en fejl. For hvis der havde været udbringning, ville denne udgift være væsentligt højere.
Klageren forklarede endvidere, at der aldrig har været et behov for to medarbejdere i virksomheden på samme tid, da klageren hver aften tog en stor del af slæbet og sørgede for at gøre klar til dagen efter, herunder at timelønnen ikke var 127 kr. som Skattestyrelsen mente, men 60 kr. i timen.
Klageren har den 20. juni 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG
Bankkonti
Det er korrekt, at jeg på daværende tidspunkt (2017 og 2018) havde 3 bankkonti
• én erhvervskonto i [finans2], [by4] afdelingen der i øvrigt er [virksomhed1]’s erhvervsmæssige Nem-konto.
• én privatkonto i [finans2], [by5] afdeling
• én privatkonto i [finans1]. En konto der i øvrigt er min privat Nem-konto.
En sammenblanding af disse konti under [virksomhed1] er total uacceptabel.
De private konti har intet med [virksomhed1] at gøre.
De private konti har udelukkende været brugt på privat underhold og fornøjelser.
Jeg har i perioder besøgt [virksomhed7] og [virksomhed8]. Det er der ingen lov i Danmark der forbyder.
Er der tvivl om rigtigheden af dette faktum kan Skatteankestyrelsen med lethed kontrollere idet alle Kasinoer i Danmark er underlagt en meget streng lovgivning.
Alle gæster bliver ved indgang og udgang registreret samt tillige af sikkerhedsmæssige årsager bliver gemt i flere år.
Jeg har på intet tidspunkt anvendt mit erhvervsmæssige kreditkort herpå.
Kontante udtræk på mine private konti er anvendt på Kasino. Det er jo ikke tilfældigt, at der i umiddelbar nærhed af et Kasino er ATM (kontante hæveautomater).
Kontante indsættelser på de private konti er gevinster.
Dermed sagt at der ikke er tale om ”sort” omsætning i [virksomhed1].
Medarbejdere
Jeg har helt korrekt haft min gang i [virksomhed1] når min vagtplan i vagtselskaberne har tilladt det. Jeg boede i den periode i [by1]. Dermed sagt at [virksomhed1] var på hjemvejen. Det vil sige, at mit arbejde i [virksomhed1] bestod af den overordnede og administrative drift, samtidigt med at jeg solgte mad, lavede maden og hjalp med rengøring af forretning samt klargjorde til næste dag.
I [virksomhed1] havde vi i perioder givet arbejde til medarbejdere i praktikforløb under Job Center [by3].
Som jeg forstår det indgår disse i den samlede opgørelse fra Skattestyrelsen af antallet af arbejdstimer i [virksomhed1].
Ja, praktikanterne indgik i den samlede arbejdsstyrke, men de var lønnet via statslige midler under Job Center [by3].
ALLE medarbejdere på lønningslisten er alle beskattet efter de gængse regler på området.
Der hvor kæden springer helt af; er at man stadigvæk omtaler en chauffør til udbringning. Det kan ikke tydeligt nok pointeres, at der i [virksomhed1] ALDRIG har været 1 til 2 chauffør ansat i [virksomhed1].
[virksomhed1] havde IKKE udbringning af menuer og andet. Så hvorfor havde en chauffør ansat, det er en helt i gennem en utopisk tanke.
Det er helt fint, at man vurderer at der i [virksomhed1] efter statiske beregninger skal anvendes 9.975 løntimer for årene 2017 og 2018.
Husk på at jeg også anvendt arbejdstimer i [virksomhed1].
Faktum er at [virksomhed1] er en meget lidt arbejdskrævende virksomhed. I princippet kan én medarbejder bag disken klare alle ekspeditioner med hjælp fra en deltidsansat til afrydning ag opfyldning.
Driftsomkostninger på køretøj
Rent logisk vil omkostningerne til bil, hvis der var udbringning langt overstige hvad der er fratrukket.
For 2017 er der fratrukket 7.042,11 kr.
For 2018 er der fratrukket 2.836,74 kr.
Sandt at sige er det ikke mange kilometre en chauffør kan køre på et helt år.
HVIS vi antager, at der var udbringning i [virksomhed1] ville driftsomkostninger til et køretøj sandsynligvis overstige 60.000,00 kr. år når vi indtegner brændstof, service, reparationer og andet.
Jeg kan ikke huske hvilke omkostninger min daværende revisor har indtastet under ”bilens driftsomkostninger”.
Min umiddelbare kommentar er, at det er brændstof hvor jeg har anvendt min private bil til indkøb og afhentning af varer til [virksomhed1].
Af indlysende årsager kan min daværende ej heller genkalde disse bilag. Efter bogføringsloven er disse bilag i øvrigt forældede efter 5 år og borte for tid og evighed.
Omkring køretøjet kan der igen pointeres at hverken [virksomhed1] eller jeg selv var bruger af bilen. Den Peugeot 107 der omtales blev købt af mig således, at min søster kunne komme fra A til B.
Køretøjet er ALDRIG blevet anvendt i [virksomhed1]
(...)”
Retsmøde
Klageren fastholdt påstanden om, at virksomheden ikke har haft yderligere omsætning eller udgifter til medarbejdere, end hvad der er angivet og gennemgik sin anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til hvorvidt det er med rette at Skattestyrelsen har anset det for lidt angivne timer for udeholdt kontant omsætning og dermed forhøjet klagerens omsætning med henholdsvis 888.878 kr. i indkomståret 2017 og 833.933 kr. i indkomståret 2018.
Der skal endvidere tages stilling til hvorvidt Skattestyrelsen med rette har anset denne udeholdte kontante omsætning anvendt til kontant aflønning af personale, hvorfor der skal gives et fradrag i overskud af virksomhed svarende til den udeholdte omsætning.
Retsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Udgifter, der afholdes i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver del, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1. (lovbkg. nr. 1264 af 31. oktober 2013) og skattekontrollovens § 2, stk. 1. (Lov nr. 1535 af 19. december 2017).
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende (lovbkg. nr. 1264 af 31. oktober 2013) skattekontrollovs § 5, stk. 3.
Det følger af dagældende skattekontrollovs § 53, stk. 1, at en erhvervsdrivende skal indsende sit regnskabsmateriale med bilag på begæring af skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen er berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, såfremt begæringen ikke efterkommes. Det fremgår af dagældende (Lov nr. 1535 af 19. december 2017) skattekontrollovs § 53, stk. 3, jf. § 74, stk. 1.
Har en skattepligtig ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt. Det følger af dagældende (Lov nr. 1535 af 19. december 2017) skattekontrollovs § 74, stk. 1. Det følger endvidere af stk. 2, at ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208 H.
I afgørelse af 16. november 2015, offentliggjort i SKM2016.9.BR, slog byretten fast, at virksomhedens indehaver ikke kunne udføre arbejdet i virksomheden alene. Aktiviteten i virksomheden var for omfangsrig. Dog blev det ikke accepteret, at der var købt arbejdskraft hos underleverandører. Der var derimod ifølge Byretten tale om ansatte, hvorfor virksomheden hæftede for AM-bidrag og A-skat.
Den konkrete sag
Klageren har indberettet en omsætning i virksomheden på henholdsvis 1.553.861 kr. i indkomståret 2017 og 1.888.285 kr. i indkomståret 2018.
Landsskatteretten bemærker, at der på klagerens bankkonti, hos henholdsvis [finans2] og [finans1], er indsætninger fra både betalingskort samt kontantindsætninger for henholdsvis 2.126.067 kr. i indkomståret 2017 og 2.490.191 kr. i indkomståret 2018.
Klagerens bemærkninger om, at de kontante indsætninger og hævninger på klagerens bankkonti er relaterede til kasino gevinster og indskud kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nogle objektive kendsgerninger for dette.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at skønne over klagerens omsætning. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet fyldestgørende når der sammenlignes med klagerens bankkontoudtog.
Således som sagen er oplyst, er Landsskatteretten enig i, at virksomheden har haft yderligere omsætning, end hvad der har været selvangivet.
Med udgangspunkt i antagelser om virksomhedens branche, har Skattestyrelsen skønnet, at virksomheden har haft udbringning og at det på baggrund heraf har været nødvendigt at have udgifter til tre ansatte inklusive klageren. Skattestyrelsen har videre skønnet, at virksomhedens lønudgifter skal beregnes ud fra en timeløn på 127 kr., hvilket er i overensstemmelse med overenskomsten på området.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at virksomheden i den påklagede periode har haft udbringning af mad. Retten finder videre, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at det har været nødvendigt for virksomheden at have tre medarbejdere i gennemsnit. Landsskatteretten finder derudover, at det ikke er med rette, at Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens yderligere løn til en timesats på 127 kr. Retten har lagt vægt på, at virksomheden ikke har indgået en overenskomst.
Landsskatteretten hjemviser derfor Skattestyrelsen afgørelse til fornyet behandling af skønnet. Skønnet skal tage hensyn til, at der i gennemsnit har været 2 medarbejdere inklusive klageren selv, og at lønudgiften skal beregnes ud fra en timesats på 60 kr.