Kendelse af 16-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2023

Journalnr. 20-0091090

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1972 og bor på adressen [adresse1], [by1], sammen med sin ægtefælle og to børn, der er født i henholdsvis 2003 og 2014.

Klageren og hans ægtefælle er begge førtidspensionister.

Klageren har boet sammen med sin ægtefælle siden den 3. juni 2000.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til i alt 376.051,21 kr. og består af restskat for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2014, B-skat for indkomståret 2016, boligsikring og inddrivelsesrenter.

Klagerens gæld er primært stiftet i perioden 2007-2016. Derudover har klageren to mindre restancer vedrørende boligsikring, som er stiftet henholdsvis 1. maj 2018 og 1. januar 2019.

Ved ansøgning af 28. maj 2019 anmodede klageren om eftergivelse af sin gæld til det offentlige.

Klageren anførte i ansøgningen, at han modtog en erstatning, som han ikke vidste, at han skulle betale skat af. Da SKAT efter et par år oplyste, at klageren skulle betale skat af erstatningen, havde klageren brugt pengene. Klageren har endvidere anført, at han nu er førtidspensionist og har en lav indkomst, hvorfor han ikke kan betale sin gæld.

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter	Klageren	Ægtefællen
Indtægter efter skat	11.368,00 kr.	8.255,00 kr.
Andre indtægter	73,55 kr.	3.797,00 kr.
Boligstøtte	1.296,00 kr.
Samlede indtægter for hver person	12.737,55 kr.	12.052,00 kr.
Indtægter i alt		24.792,55 kr.
Udgifter	Klageren	Ægtefællen
Husleje	7.549,00 kr.
El, gas, vand, varme	2.115,59 kr.
Offentlig transport	200,00 kr.	200,00 kr.
Medicinudgifter	100,00 kr.	200,00 kr.
Samlede udgifter for hver person	9.964,59 kr.	400,00 kr.
Udgifter i alt		10.364,59 kr.

Af ansøgningen fremgår også følgende budgetoplysninger for klagerens børn:

Indtægter/udgifter	Barn født 2014	Barn født 2003
Børnefamilieydelse	1.203 kr.	946 kr.
Andre indtægter		3.361kr.
Nettoindtægt	1.203 kr.	4.307 kr.

Det fremgår af klagen af 15. juni 2020, at klageren og hans ægtefælle har en månedlig indtægt på henholdsvis 11.422 kr. og 8.325 kr. i førtidspension. Klagerens ægtefælle har endvidere en indtægt på 2.408,84 kr. i supplement til brøkpension. Klageren og hans ægtefælle modtager ligeledes 1.349 kr. i boligstøtte og har udgifter til husleje på 7.641 kr., varme på 953 kr., vand på 755 kr. og el på 675,22 kr.

Klageren har vedlagt en ekspeditionsliste til sin klage, hvoraf det fremgår, hvilke udgifter han har til medicin. Klageren havde i perioden 28. maj 2019 til 28. maj 2020 bl.a. udgifter til følgende medicin; Dronabinol (canabis) på henholdsvis 1.394,45 kr., 1.346,75 kr., 364,60 kr. og 312,55 kr., Pantoprazol ”Sandoz” (mavesår) på henholdsvis 93,75 kr. og 80,05 kr., Pantoprazole ”Teva” (mavesår) på 9,50 kr. og Gabaratio (epilepsi) på 11,45 kr.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2014, at klageren i 2014 fik udbetalt en erstatning fra [virksomhed1] på 389.885 kr. Det fremgår ligeledes af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2014, at klageren den 31. december 2014 havde et indestående på i alt 144.096 kr.

Daværende SKAT Inddrivelse fremsendte den 1. december 2014 en oversigt til klageren, hvoraf fremgik klagerens gæld, som SKAT inddriver. Det fremgik heraf, at klageren havde gæld til det offentlige på henholdsvis 133.042,79 kr. og 6.446 kr.

Af de indberettede oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold for indkomståret 2020 fremgår det blandt andet, at klageren pr. 31. december 2020 havde gæld til [finans1] på i alt 3.096 kr. Gælden blev stiftet i 2010.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Derfor får du ikke eftergivet gælden

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

•	Vi vurderer, at du på baggrund af dine økonomiske forhold vil være i stand til, eller med tiden får mulighed for at betale din gæld.

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du på baggrund af en betalingsevneberegning kan betale 3.700 kr. om måneden i afdrag på din offentlige gæld.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Du kan se vores beregning af din betalingsevne nedenfor.

•	Via oplysningerne fra din skattemappe for indkomståret 2019 kan vi konstatere, at du den 21. oktober 2019 har optaget et nyt lån til [finans2] i forbindelse med erhvervelsen af en ny bil. Din andel af lånets restgæld var pr. 31. december 2019 på 70.607 kr., da du hæfter for 50 % af gælden.

Vi vurderer på den baggrund, at du har påtaget dig en ny og yderligere gældsforpligtelse på et tidspunkt, hvor du har oplyst, at du ikke er i stand til at betale din offentlige gæld. Det taler imod eftergivelse.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt du har stiftet en ikke uvæsentligt gæld på et tidspunkt, hvor du var ude af stand til at opfylde dine økonomiske forpligtigelser. Det står i § 13, stk. 2 nr. 2, litra a, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Du har ikke afdraget på din gæld på daværende tidspunkt, selvom vi vurderer, at du har haft rimelig mulighed for det.

Det fremgår af din skattemappe for 2014, at du fik udbetalt en erstatning fra [virksomhed1] i september 2014 på i alt 389.875 kr. Beløbet er før skat.

Den 31. decbember 2014 havde du jf. skattemappen et samlet indestående på i alt 144.096 kr. Du har fået tilsendt en gældsoversigt den 1. december 2014, som viser er at din samlede offentlige gæld var på 133.042,79 kr.

Du har derfor haft rimelig mulighed for, at betale din offentlige gæld på daværende tidspunkt.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Du har i din ansøgning ikke oplyst om sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld. Vi har i vores vurdering taget oplysningerne om at du modtager førtidspension med i betragtning, men finder ikke, at forholdene i din sag i særlig grad taler for en eftergivelse efter nedennævnte bestemmelse.

Du kan få eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om dine økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Andre oplysninger

Vi bemærker, at det fremgår af din gældsoversigt, at en væsentlig del af din gæld er fra 2014 og 2016, som vedrører restskat og b-skat. Gælden skal have en vis alder, før den betragtes som saneringsmoden.

Vi har vurderet din mulighed for at betale

Vi har vurderet, at du har mulighed for at betale din gæld (betalingsevne). Du kan se vores beregning nedenfor:

Indtægter:

Indkomst fra e-indkomstregister -Pension 11.257 kr.

Indkomst fra e-indkomstregister - Pension - ægtefælle 14.248 kr.

Indtægter i alt 25.505 kr.

Udgifter:

Boligudgifter (fratrukket boligstøtte) -5.150 kr.

El/vand/varme -2.115 kr.

Underskud fra bøneregnskab -3.393 kr.

Udgifter i alt 10.658 kr.

Indtægter i alt 25.505 kr.

Udgifter i alt -10.658 kr.

Rådighedsbeløb til øvrige udgifter -11.110 kr.

Din betalingsevne 3.737 kr.

Din betalingsevne, nedrundet 3.700 kr.

Da gælden er stiftet mens du og din ægtefælle har været samlevende, fremgår det af inddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, at vi skal foretage en beregning af husstandens samlede økonomiske forhold.

Vi har udarbejdet denne betalingsevneberegning ud fra de oplysninger om din økonomi, som du har sendt til os, og som er tilgængelige i din skattemappe.

Vi har ved betalingsevneberegningen ikke godkendt dine udgifter til offentligtransport, der godkendes kun rimelige omkostninger til erhvervelsen af indkomsten, jf. § 19 stk. 4.nr. 3 i bekendtgørelse nr. 188 om inddrivelse af gæld til det offentlige af 9. marts 2020.

Da I begge modtager førtidspension, er der ikke grundlag for at godkende udgifterne.

Boligudgiften på 5.150 kr. er beregnet udfra den indsendte dokumentation, hvor huslejen, kælderrum, antennebidrag, Copy-Dan og Tv adm. til sammen giver 7.549 kr.. Boligstøtte på 2.399 kr. trækkes fra de 7.549 kr. hvilket giver 5.150 kr. som er anført i betalingsevneberegningen.

I betalingsevneberegningen har vi anført et rådighedsbeløb på 11.110 kr. Rådighedsbeløbet skal dække kost, forsikringer, tøj, hygiejne, mobiltelefon, internet og licens m.v.

Vi har I dit budget ikke godkendt dine anførte medicinudgifter, da der ikke er dokumentation for udgifterne. Udgifter til andet ikke-lægeordineret medicin skal dækkes af dit rådighedsbeløb.

[person1]:

Børnefamilieydelse = 1.213 kr. pr. måned.

Der er således en indtægt på 1.213 kr. pr. måned.

Efter skifterettens praksis skal der for et barn i alderen 2-7 år være et rådighedsbeløb på 2.280 kr. Resultatet viser derfor et underskud for [person1] på 1.067 kr. pr. måned.

[person2]:

Børnefamilieydelse = 954 kr. pr. måned.

Der er således en indtægt på 954 kr. pr. måned.

Efter skifterettens praksis skal der for et barn i alderen 7-18 år være et rådighedsbeløb på 3.280 kr. Resultatet viser derfor et underskud for [person2] på 2.326 kr. pr. måned.

Det samlede underskud for begge børn på 3.393 kr. indgår i betalingsevneberegningen.

Reglerne om beregning af betalingsevne står i kapitel 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 188 om inddrivelse af gæld til det offentlige af 9. marts 2020.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

RIM fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 15. maj 2020.

Afgørelsen om afslag på eftergivelse af 15. maj 2020, giver klager afslag på ansøgningen om eftergivelse med nedenstående begrundelser:

•	Gældsstyrelsen vurderer, at klager på baggrund af sine økonomiske forhold vil være i stand til, eller med tiden får mulighed for at betale sin gæld, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.
•	Klager har stiftet ny gæld på et tidspunkt, hvor klager var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra a.
•	Klager har undladt at afdrage på gæld, selvom Gældsstyrelsen vurderer, at klager har haft rimelig mulighed herfor, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4.
•	Gældsstyrelsen vurderer ikke, at der er sociale eller andre forhold, der gør, at der i øvrigt kan meddeles eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Klager vil være i stand til, eller med tiden få mulighed for at betale sin gæld.

Gældsstyrelsen vurderer, at klager har en betalingsevne på 3.700 kr. om måneden.

I klagen fremgår en beregning, som giver en betalingsevne på negativt 474 kr. om måneden.

Klager har stiftet ny gæld på et tidspunkt, hvor klager var ude af stand til at opfylde sine forpligtelser.

Via oplysningerne fra klagers skattemappe for indkomståret 2019 kan Gældsstyrelsen konstatere, at klager den 21. oktober 2019 har optaget et nyt lån til [finans2] i forbindelse med erhvervelsen af en ny bil. Klagers andel af lånets restgæld var pr. 31. december 2019 på 70.607 kr., da klager hæfter for 50 % af gælden.

Gældsstyrelsen vurderer på den baggrund, at klager har påtaget sig en ny og yderligere gældsforpligtelse på et tidspunkt, hvor klager har oplyst, at han ikke er i stand til at betale sin offentlige gæld. Dette taler imod eftergivelse.

Klager anfører, at billånet til [finans2] er en kautionsforpligtelse i forbindelse med hans datters billån. Klager hævder, at billånet er indfriet på nuværende tidspunkt.

Klager har undladt at afdrage på gælden

Det fremgår af klagers skattemappe, at klager fik udbetalt en erstatning fra [virksomhed1] i september 2014 på i alt 389.875 kr. Beløbet er før skat.

d. 31. december 2014 havde klager et samlet indestående på i alt 144.096 kr.

Pr. 1. december 2014 havde klager en samlet offentlig gæld på 133.042,79 kr.

Gældsstyrelsen vurderer derfor, at klager har haft rimelig mulighed for at betale sin offentlige gæld på daværende tidspunkt.

Sociale/andre forhold

En ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

I forarbejderne til loven (L20 FT 2008-09) står der, at hensigten med § 13, stk. 6 er at udvide adgangen til at give eftergivelse af offentlige restancer, hvis der er sociale eller andre forhold, der taler for eftergivelsen modsat tidligere, hvor det kun var i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure eller force majeure-lignede forhold, der kunne gives eftergivelse efter denne paragraf.

I forarbejderne er der angivet, at sociale eller andre forhold kan være:

•	Hvor en offentlig restance er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
•	hvor det synes urimeligt at fastholde restancen f.eks. ved restskat i forbindelse med en indsamling eller legater til godgørende formål, der ville forspildes, hvis restancen vedrørende skat fastholdes.
•	Hvis skyldneren ikke inden for de nærmeste år er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en tydelig del af gælden, hvorved han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

RIM har efter en konkret vurdering af klagers ansøgning vurderet, at en imødekommelse af klagers ansøgning om eftergivelse ikke ses at give klageren den varige forbedring af hendes økonomiske forhold, som forarbejderne lægger op til, hvorfor det vurderes, at der ikke foreligger sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for en eftergivelse af offentlige restancer efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Af ovenstående grunde fastholder RIM afgørelsen om afslag på eftergivelse af 15. maj 2020.

(...)”

Gældsstyrelsen har endvidere den 9. februar 2021 udtalt følgende:

”(...)

•	Boligstøtten påvirker betalingsordningen.

Klageren har hertil anført, at boligstøtte udgør 1.349 kr., og ikke 2.399 kr. Det er en forskel på 1.050 kr., som vil påvirke betalingsevnen således, at den reduceres fra 3.700 kr. til 2.650 kr. Klager vil således stadig have mulighed for at betale af på sin gæld.

•	Klagers billån er indfriet.

Gældsstyrelsen iagttager, at klager ifølge sine skatteoplysninger har en privat gæld registreret på 74.811 kr. for 2019. I 2020 er gælden på 3.096 kr. Dette indikerer, at klager ganske korrekt har frigjort sig fra sin gældsforpligtelse i forbindelse med billånet. Klager forklarer, at han har kautioneret for lånet, og det er betal af hans datter, som er den primære låntager. Nægtelsesgrunden i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra a er dermed ikke længere relevant for vurderingen.

•	Gældens alder.

Det er korrekt, at en del af gælden er fra 2009. En anden del af gælden er fra 2014 og 2016. Derfor vurderer Gældsstyrelsen ikke gælden som saneringsmoden på nuværende tidspunkt.

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 12. maj 2020.”

Gældsstyrelsen har ydermere den 12. april 2021 udtalt følgende:

”(...)

Gældsstyrelsen afslog eftergivelse i sagen Gældsstyrelsen er blevet bedt om at vurdere sagen igen på baggrund af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 i sin nuværende udformning.

Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 i sin nuværende udformning ændrer ikke på Gældsstyrelsens vurdering i forbindelse med afslaget på eftergivelse af 12. maj 2020.

Gældsstyrelsen noterer sig, at:

•	Klageren vidste ikke, at der skulle betales skat af erstatning, han modtog i september 2014.
•	Klageren er førtidspensionist.

Det ovennævnte forhold mener Gældsstyrelsen ikke er tilstrækkeligt til, at der kan gives eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 i sin nuværende form.

Gældsstyrelsen giver afslag på eftergivelse begrundet i opfyldelse af nægtelsesgrundene i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, samt § 13, stk. 2, nr. 4.

Således fastholder Gældsstyrelsen sin afgørelse om afslag på eftergivelse af 12. maj 2020.”

Gældsstyrelsen har ligeledes den 3. juni 2021 udtalt følgende:

”(...)

•	Klager og klagers ægtefælles fælles adresse.

Jeg har vedhæftet dokumentation fra CPR for den fælles adresse. Klager og hans ægtefælle fik fælles adresse d. 3. juni 2000

•	Ægtefællens indkomst.

Det er korrekt, at klagers ægtefælle får udbetalt 8.325 kr. i pension samt 2.408,84 kr. i brøkdelspension. Samlet set giver det 10.733,84 kr., og ikke 14.248 kr. forskellen er 3514,16 kr.

I mail af 12. april 2021 besvarer vi et spørgsmål omkring boligstøtte, der påvirker betalingsevnen hos klager. Betalingsevnen ændres til 2.650 kr.

Med de korrigerede oplysninger, som Skatteankestyrelsen har gjort opmærksom på, bliver betalingsevnen i stedet -864,16 kr.

Altså er betalingsevnen negativ, og klager har således ikke udsigt til i den nærmeste fremtid at kunne betale sin gæld. Dermed er gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 opfyldt, for så vidt nægtelsesgrundende i de følgende bestemmelser ikke måtte føre til andet resultat.

Som tidligere nævnt er klagers billån indfriet, og gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra a er derfor ikke længere relevant som nægtelsesgrund.

Fra den oprindelige afgørelse står tilbage det forhold, at klager ikke betaler den skat, der følger med det modtagne erstatningsbeløb fra [virksomhed1] i september 2014. Klager havde pr. 31. december et samlet indestående på i alt 144.096 kr. 1. december samme måned havde klager fået tilsendt en gældsoversigt, som viste en samlet gæld på 133.042,79 kr. Klager havde altså midler til at betale af på sin gæld, men gjorde det ikke, hvilket følger af nægtelsesgrunden i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse af gælden til det offentlige skal imødekommes.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”Vedr. Afslag på eftergivelse af gæld.

Der er fortaget forkerte beregning i jeres anvendte indtægter og udgifter. Se beregningen nedenfor:

Indtægter:

Indkomst- Pension bilag 1	11.422 Kr.
Indkomst- Pension-ægtefælle, bilag 2	8.325 Kr.
Indkomst- Supplement til brøkpension, bilag 3	2.409 Kr.
Indtægter i alt	22.156 Kr.

Udgifter:

Boligudgifter (fratrukket boligstøtte), bilag 4	-5299 Kr.
El/Vand/Varme, bilag 4 og 5	-2.384 Kr.
Underskyd fra børneregnskab.	-3.393 Kr.
Medicin, bilag 6	-365 Kr.
Medicin- ægtefælle, bilag 7	-79 Kr.
Udgifter i alt	11.520 Kr.

Indtægter i alt	22.156 Kr.
Udgifter i alt	-11.520 kr.
Rådighedsbeløb til øvrige udgifter	-11.110 Kr.
Betalingsevne	-474 Kr.

Boligstøtten er kun på 1.349 kr. og ikke på 2.399 kr.

Med hensyn til min gældsandel vedr. billån til [finans2] så har jeg kautionere for min dater fordi hun ikke kunne optage billån alene, men hun kunne ikke betaler afdragene til billån. Derfor har hun solgt bilen og betalt gælden tilbage.

Jeg har tidligere betalt afdrag på skattegælden i ca. et år tid, men kunne ikke klare udgifterne i det udgifterne blev støre end indtægterne derfor har jeg kontaktede skattevæsen som fortalte mig at jeg skal stoppe betaling af afdragende til gælden da vi ikke havde indtægter nok i forhold til udgifterne.”

Klageren har ved henvendelse af 19. april 2021 anført følgende:

”(...)

Jeg har modtaget jeres afgørelse, som jeg har kommentarer til.

I har regnet min ægtefælles indtægt forkert ud (i henhold til min tidligere skrivelse) og i har ikke godkendt mine udgifter til lægeordineret medicin, selv om jeg har dokumenteret begge dele. I har udregnet min betalingsevne til over 2.000,-/ mdr., selvom den korrekt udregnet er tæt på 0,-. Så den del af jeres afslag (ikke har betalt trods betalingsevne) er ikke korrekt. Jeg noterer dog, at Gældsstyrelsen ikke mener, at der grundlag for eftergivelse også pga. min restskat fra 2014 (erstatning). Derfor vil jeg fremover betale afdrag til det offentlige, hvis jeg har råd og søge eftergivelse på et senere tidspunkt, hvis disse kommentarer ikke kan ændre på min mulighed for at få eftergivelse.”

Klageren har endvidere ved henvendelse af 6. juli 2021 anført følgende:

”(...)

Mit formål med klagen er, at de to ud af de tre årsager til afslag er faktuelt forkerte.

Det vil jeg meget gerne have på skrift fra jer til min fremtidige ansøgning. Jeg er klar over, at noget af gælden til det offentlige er fra 2014 og 2016.

Vil i forklare, hvorfor den sendes videre til Landsskatteretten?”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Selvom ægtefæller og samlevere som udgangspunkt ikke hæfter for hinandens gæld, skal der ved vurderingen af, om en skyldners anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige skal imødekommes, som udgangspunkt ikke alene lægges vægt på skyldnerens egne økonomiske forhold, men på hele husstandens. Såfremt en skyldners gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelsen af samlivet med en ægtefælle eller samlever, skal skyldnerens ægtefælles eller samlevers økonomiske forhold dog ikke inddrages i vurderingen.

Det fremgår af sagen, at klageren og hans ægtefælle har været samlevende siden 2000, og at klagerens gæld primært er stiftet i perioden mellem 2007-2016.

Klagerens gæld til det offentlige er således ikke i al væsentlighed stiftet før påbegyndelsen af samlivet med ægtefællen, og der skal ved vurderingen af, om klagerens anmodning om eftergivelse skal imødekommes, derfor lægges vægt på klagerens husstands økonomiske forhold.

Ved vurderingen af, hvorvidt skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, kan der tages udgangspunkt i en opgjort betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kapitel 7.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, at det alene er rimelige udgifter til bolig, nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, udgifter til samvær med mindreårige børn, bidragsforpligtelser, udgifter til særlige og ganske særlige behov, et rådighedsbeløb samt ydelser på ægtefællens gæld eller anden gæld, der indgår i beregningen af betalingsevnen. Øvrige udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Gældsstyrelsen har beregnet en betalingsevne på -864,16 kr. Landsskatteretten har ikke fundet anledning til at tilsidesætte den af Gældsstyrelsen beregnede betalingsevne.

Det anses herved for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til gældens størrelse, og at klagerens udgifter overstiger klagerens indtægter.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Ved vurderingen heraf lægges der blandt andet vægt på, om klageren har anden betydelig gæld, klagerens betalingsevne, samt om klageren vil være i stand til at opfylde fremtidige forpligtelser.

Det følger af praksis for gældssanering, herunder Vestre Landsrets kendelse af 13. november 2020,offentliggjort i FM 2020.269, at udgangspunktet er, at man skal have et rådighedsbeløb svarende til det takstmæssigt fastsatte rådighedsbeløb, men at det beror på en konkret vurdering. I den vurdering indgår hovedsageligt oplysninger om, hvorvidt skyldneren igennem en periode har vist, at skyldneren kan leve for et lavere beløb uden at stifte ny gæld.

Det takstmæssige rådighedsbeløb for en husstand i 2022 er, jf. SKM2021.630.GÆLDST, 11.510 kr. pr. måned, og klagerens husstands reelle rådighedsbeløb er således 10.645,84 kr. pr. måned.

I vurderingen af, hvorvidt klageren vil få en varig forbedring ved en eftergivelse, indgår herefter de af klageren indsendte oplysninger for husstandens økonomi samt oplysningerne om både klagerens eventuelle private gæld og om klageren har stiftet ny gæld.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klageren reelt har et rådighedsbeløb på 10.645,84 kr. pr. måned, som er lavere end det takstmæssige rådighedsbeløb, ikke i sig selv kan begrunde, at eftergivelse nægtes, såfremt klageren har vist, at han kan leve for det beløb uden at stifte ny gæld.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2020, at klageren pr. 31. december 2020 havde gæld til [finans1] på i alt 3.096 kr. Gælden blev dog stiftet i 2010 og anses ikke for at være af betydelig størrelse. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at klagerens gæld til det offentlige primært er stiftet i perioden 2007-2016, samt at klageren derudover har to mindre restancer vedrørende boligsikring, som er stiftet henholdsvis den 1. maj 2018 og 1. januar 2019.

På den baggrund og efter en konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder det oplyste om klagerens indkomst og udgifter, gældens størrelse, klagerens alder, at klageren ikke har en anden betydelig gæld, samt at klageren ikke har stiftet ny gæld siden den 1. januar 2019, må det antages, at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, såfremt klageren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om klageren har haft rimelig mulighed herfor.

Klageren fik i indkomståret 2014 udbetalt en erstatning fra [virksomhed1] på 389.885 kr. Den 1. december 2014 fik klageren tilsendt en oversigt over sin gæld, hvoraf det fremgik, at klageren havde gæld under inddrivelse på henholdsvis 133.042,79 kr. og 6.446 kr. Klageren havde pr. 31. december 2014 et indestående på i alt 144.096 kr., men anvendte ikke beløbet til at afdrage på sin offentlige gæld.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om klageren har haft rimelig mulighed herfor.

Det følger endvidere af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, at der ved afgørelse efter stk. 2 skal lægges vægt på gældens alder. Gælden er primært stiftet i perioden 2007-2016, idet to mindre restancer er stiftet henholdsvis den 1. maj 2018 og 1. januar 2019. Landsskatteretten finder herefter, at gældens alder ikke taler imod eftergivelse.

På baggrund af en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at det ikke taler afgørende imod eftergivelse, at klageren har undladt at afdrage på sin offentlige gæld, selvom han har haft rimelig mulighed herfor. Der er herved henset til gældens alder, at klageren modtog erstatningen tilbage i 2014, samt at en væsentlig del af klagerens gæld er stiftet efter, at klageren modtog erstatningen.

Idet det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til eftergivelse. Der er herved henset til, at Gældsstyrelsen ikke har oplyst om andre forhold, der skulle være til hinder for at meddele klageren eftergivelse.

Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse således, at klageren er berettiget til eftergivelse.