Kendelse af 29-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomstår 2016 på baggrund af indsættelse på konto i [finans1], Schweiz i klagerens navn, Skattestyrelsen har endvidere forhøjet klagers indkomst i indkomstår 2017 på baggrund af gevinst af aktier.

Klager fik den 4. marts 2019 en generel mail, da Skattestyrelen første gang fik indberetning om indestående i Schweiz for indkomståret 2017, den 9. december fik Skattestyrelsen oplysninger fra Schweiz for indkomstår 2018.

Klager har kontaktet Skattestyrelsen den 24. juni 2019 pr. brev, hvoraf det bl.a. fremgår:

”(...)

Jeg har boet og arbejdet i Schweiz som ung, hvor jeg traf mit livs franskmand. Igennem hele livet har vi bevaret vor tætte forbindelse, hvorfra mine aktier i Schweiz stammer fra.

I 2017 blev de sat i mit navn for at "sikre mig på mine gamle dage", da min ven var begyndende dement og hans kone og børn ikke skulle indblandes.

Selv har jeg over hovedet ingen forstand på at læse papirer, som drejer sig om aktier og afkast, hvorfor jeg anmoder skattestyrelsen om at finde ud af, hvad jeg skylder i dansk skat. Jeg kan ikke selv rette mine elektroniske opgørelser, da jeg ikke forstår mig på afkast/bidrag eller evt. omkostningsbeløb til fradrag.

Da jeg dog ikke har i sinde at snyde mig til uberettige goder har jeg netop kontaktet den schweiziske bank, som har sendt mig vedlagte papirer. Jeg har også bedt dem sælge papirerne og overføre beløbet til min danske bankkonto, hvilket allerede er sket. Desværre forstår jeg stadig ikke bankens opstillinger.

(...) "

Endvidere er med brevet fremlagt værdiudvikling af depot i [finans1] i [by1], Schweiz, hvoraf det fremgår at depotet pr. 31. december 2017 udgjorde 66.943 EUR, 31. december 2018 udgjorde 51.662 EUR og 26. april 2019 udgjorde 53.049 EUR. Af oversigten ”Performance” fremgår det af grafen ”Portfolio index” samt af ”Historical performance,” at depotet har eksisteret siden 11. januar 2016.

Klager har endvidere pr. 24. juli 2019 kontaktet Skattestyrelsen pr. brev hvoraf det fremgår:

”Under henvisning til dit brev af den 3. juli 2019 har jeg forsøgt at få klarhed over min udenlandske aktieindkomst.

Derfor returnerer jeg de tilsendte skemaer med beløbene på aktieudbyttet for 2017 og 2018. Jeg har ingen papirer for 2016, hvor jeg sidst på året åbenbart har fået dem indsat i [finans1]. Hvor aktierne før har befundet sig aner jeg ikke, og det må åbenbart have været en meget kompliceret konstruktion, som min tidl. Ven, der er bosat i Frankrig, har benyttet sig af. For øvrigt aner jeg ikke om han lever i dag.

(...)”

Endvidere er der med brevet medsendt selvangivelser for udenlandsk indkomst for 2016, 2017 og 2018. Af selvangivelsen for 2016 fremgår ”ikke aktuelt år for mig”, af selvangivelsen 2017 fremgår der under kapitalindkomst et beløb på 18.844 kr. og af selvangivelsen 2018 fremgår under kapitalindkomst et beløb på 10.074 kr.

Klager rykkede den 18. marts 2020 for sagsbehandlingen.

Af Skattestyrelsens sagsnotat fremgår det, at en sagsbehandler den 19. marts 2020, anmoder klager om at kontakte denne.

Skattestyrelsen sender anmodning om dokumentation for gave til klager den 28. april 2020.

Klager sender e-mail dateret 16. juni 2020, hvoraf det bl.a. fremgår:

”(...)

Jeg har tidl. forklaret situationen omkring disse papirer, som jeg straks har hjemtaget til Danmark for at gøre det hele mere gennemskueligt. samtidig bad jeg den schweiziske bank om at sende alle oplysninger, som de også har gjort - og afsluttet sagen. Alle disse papirer har jeg videresendt til jer, så jeg kan ikke se, hvad jeg yderligere kan bidrage med - ud over naturligvis at betale den skyldige skat.”

Af Skattestyrelsens sagsnotat fremgår det den 17. juni 2020 bl.a.:

”(...)

Ved denne nøjere gennemgang vurderes, at skattepl. gave er modtaget senest 11.1.2016 og derfor medtages indkomstår 2016 i ansættelsen.

(...)”

Forslag til afgørelse udsendes den 18. juni 2020 og afgørelsen udsendes den 31. juli 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens skattepligtige indkomst med 795.103 kr. i indkomstår 2016 og 50.619 kr. i indkomstår 2017.

Som begrundelse er anført:

”(...)

Som udgangspunkt kan vi ikke sende forslag om at ændre skatteansættelsen for personer efter den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Vi kan dog sende forslag om ændring af din skatteansættelse, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Du har pligt til at give os oplysninger om skattepligtige indkomst. Du har også en pligt til at sætte dig ind i skattereglerne. Vi vurderer, at du burde have vidst, at du har haft et udenlandsk depot og at du skulle beskattes af den modtagne gave og, at det dermed som minimum er groft uagtsomt, at du ikke har givet os oplysningerne. Forholdet er derfor omfattet af den ekstraordinære frist, og vi kan derfor ændre din skattepligtige indkomst selv om den almindelige frist er overskredet. Vi bemærker, at det ikke er en betingelse, at der rejses eller gennemføres en straffesag. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen og af bl.a. SKM2006.153.HR, SKM2006.190.HR og SKM2011.211.HR.

Vi skal dog sende et forslag til dig senest 6 måneder efter, at vi er kommet til kundskab om gevinsterne. Den 16. juni 2020 må vi konstatere, at vi ikke får nærmere dokumentation for modtagelse af værdipapirer eller kontantoverførsel og vi må opgøre den skattepligtige indkomst ud fra et skøn over de tilgængelige og modtagne oplysninger. Da vores forslag er dateret 18. juni 2020, har vi overholdt fristen på 6 måneder.

Du har muligvis overtrådt nogle straffebestemmelser

Du har måske overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Det kan vi ikke afgøre i vores enhed. Vi overvejer derfor at sende sagen til Skattestyrelsens straffesagsenhed, når vi er færdige med at behandle den. Du hører nærmere om vores overvejelser, når vi har truffet afgørelse i sagen.

Du har ikke pligt til at sende bemærkninger

Vi har en konkret mistanke om, at du kan have begået en strafbar overtrædelse af skattelovgivningen, og vi ikke kan udelukke, at du ved at sende dine bemærkninger til dette forslag vil kunne give oplysninger, der også kan have betydning for fastsættelse af straf. Du skal være opmærksom på, at du ikke har pligt til at sende eventuelle bemærkninger til os.

Vi har ændret grundlaget for din skat for 2016-2018 sådan:

lndkomstår 2016

Anden personlig indkomst er skattepligtig795.103 kr.

Tab på aktier/beviser i investeringsselskaber kan ikke trækkes fra 0 kr.

Indkomstår 2017

Gevinst på aktier/beviser i investeringsselskaber er skattepligtig 50.619 kr.

Indkomstår 2018

Tab på aktier/beviser i investeringsselskaber kan ikke trækkes fra 0 kr.

Formueoplysninger:

Kursværdi af aktier i udenlandsk depot og investeringsbeviser i udlandet.

Indestående i udenlandske pengeinstitutter m.v.

Omregning af valutakurser/globalindkomstprincippet

Beskatningen af indkomst i Danmark sker ud fra globalindkomstprincippet. Det betyder, at du er skattepligtig af din samlede indkomst, når du er fuldt skattepligtig her til landet. Det er uden betydning, om din indkomst er her fra landet eller fra udlandet. Det står i statsskatteloven § 4.

Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske regler.

Indtægter og udgifter skal medregnes efter den valutakurs, der er handlet til på retserhvervelsestidspunktet. Hvis kursen ikke kendes, skal den officielle valutakurs (Nationalbankens kurs) ifølge praksis anvendes.

Se Den juridiske vejledning 2020-1 afsnit C.F.2.1. og bl.a. Landsskatterettens begrundelse i SKM2015.286.LSR.

Modtaget gave

Ifølge den modtagne kontoudskrift, ser det ud til at kontoen er startet den 11.1.2016 med et indskud på 106.578 EURO (€), der omregnet til DKK ved kurs 746,03 pr. 11.1.2016 udgør 795.103 kr. I mangel af andet skønner vi, at dette er gavetidspunktet.

Vi anses indskuddet for at være en gave fra en ikke nærtbeslægtet person, og gaven skal regnes med ved indkomstopgørelsen som personlig indkomst. Se statsskattelovens § 4 litra c, personskattelovens § 3, stk. 1 og den juridiske vejledning C.A.6.1.1 om beskatning af gaver

Investeringsforeningsbeviser, der skal beskattes efter lagerprincippet

Skattestyrelsen kan i depotudskriften se, at du har ejet investeringsforeningsbeviser i investeringsselskabet [...] FUNDS: [...], og at du ikke har medregnet bevisernes værdiudvikling i din skattepligtige indkomst efter lagerprincippet.

I de indsendte bilag fremgår ingen oplysninger om udbetalt udbytte.

I 1.ste kvartal 2016 hæves 40.488 € af indestående i det udenlandske depot og værdi i depot efter hævning af 40.488 € i Ql 2016 udgør 66.090 €, der omregnet til DKK ved valutakursen 746,03 pr. 11.1.2016 udgør 493.051 kr. Beløbet skønnes brugt til at købe værdipapirer med navn: [...] FUNDS: [...].

Ved en købskurs på 12,82 svarer det til ca. 5155 stk.

Vi skønner der er solgt følgende:

300 stk. i 2016 for 26.856 kr.

155 stk. i 2017 for 18.844 kr.

850 stk. i 2018 for 90.954 kr.

Værdier 11.1.2016 og pr. 31.12 i 2016, 2017 og 2018 og valutakurser er opgjort således:

* nationalbanken.statistikbank.dk

Vi har opgjort værdiudviklingen sådan:

2016

Kursværdi af investeringsforeningsbeviser pr. 31.12.2016447.952 kr.

Minus kursværdi af investeringsforeningsbeviser pr. 1.1.2016 0 kr.

Plus salgspris for solgte investeringsforeningsbeviser 26.856 kr.

Minus købspris for købte Investeringsforeningsbeviser493.051 kr.

Værdiudvikling til lagerbeskatning -18.243 kr.

Du har medregnet 0 kr.

Tabet kan ikke trækkes fra fordi Skattestyrelsen ikke har fået rettidig oplysning om købene af de investeringsbeviser, der har været tab på. Se mere nedenfor i afsnittet Betingelser for at få fradrag for tab.

2017

Kursværdi af investeringsforeningsbeviser

pr. 31.12.2017479.727 kr.

Minus kursværdi af investeringsforeningsbeviser

pr. 1.1.2017447.952 kr.

Plus salgspris for solgte

investeringsforeningsbeviser18.844 kr.

Minus købspris for købte

Investeringsforeningsbeviser 0 kr.

Værdiudvikling til lagerbeskatning 50.619 kr.

Du har medregnet 0 kr.

Gevinsten er skattepligtig.

2018

Kursværdi af investeringsforeningsbeviser

pr. 31.12.2018383.513 kr.

Minus kursværdi af investeringsforeningsbeviser

pr. 1.1.2018479.727 kr.

Plus salgspris for solgte

Investeringsforeningsbeviser 90.954 kr.

Minus købspris for købte

Investeringsforeningsbeviser 0 kr.

Værdiudvikling til lagerbeskatning -5.260 kr.

Du har medregnet 0 kr.

Tabet kan ikke trækkes fra fordi Skattestyrelsen ikke har fået rettidig oplysning om købene af de investeringsbeviser, der har været tab på. Se mere nedenfor i afsnittet Betingelser for at få fradrag for tab.

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Definitionen af investeringsselskaberne er:

Værdipapirer m.v. afgrænses til aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefor­ dringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt fi­ nansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. Værdipapirer omfatter derfor både børsnoterede og unoterede værdipapirer, ligesom det er uden betyd­ ning, om værdipapirerne er umiddelbart omsættelige eller ej eller

Det står i aktieavancebeskatningslovens§ 19, stk. 2-5.

Vi opgør gevinst og tab efter gennemsnitsmetoden og lagerprincippet. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1 og§ 23, stk. 7.

Lagerprincippet betyder, at for hvert indkomstår opgøres gevinst og tab som forskellen mellem kursværdien den 31. december det foregående år og kursværdien 31. december. Vi medregner dermed årets kursstigninger og kurstab. Hvis aktierne/beviserne er købt i løbet af året, anvendes købesummen i stedet for kursværdien 31. december. Hvis aktierne/beviserne er solgt i året, anvendes salgssummen i stedet for kursværdien 31. december.

Gevinst og tab opgøres normalt på grundlag af værdien ved begyndelsen og slutningen af investors indkomstår.

Vi beskatter gevinst som kapitalindkomst, og du kan fratrække tab i kapitalindkomsten. Det står i personskattelovens§ 4, stk. 1, nr. 5.

Betingelser for at få fradrag for tab

Angivelse af køb af aktier/beviser i investeringsselskaber - gældende for tab konstateret 1. januar 2015 og frem (aktieavancebeskatningslovens§ 19 a).

For at få fradrag for tab på dine aktier/beviser i investeringsselskaber, er det en betingelse, at vi har modtaget oplysninger om købet. Vi skal have oplysningerne senest den 1. juli i året efter, at du har købt aktierne/beviserne.

De oplysninger, som vi skal have er:

Hvis din bank har givet os oplysningerne ved at indberette din beholdning 31. december 2014, har vi modtaget oplysningerne rettidigt. Hvis din bank ikke har pligt til at indberette oplysningerne, skal du selv gøre det.

Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse selve tabet på aktierne i årsopgørelsen. Er køb af aktier/beviser i investeringsselskaber ikke oplyst til os inden den 1. juli i året efter købet, kan tab ikke fratrækkes. Reglerne står i aktieavancebeskatningslovens § 19 a, stk. 1.

Ved opgørelsen af gevinst og tab anvendes en bruttometode. Det fremgår af bl.a. af SKM2017.610.LSR.

Reglerne er gældende for tab opstået den 1. januar 2015 eller senere.

Du skal have givet os oplysningerne senest den 1. juli 2016 vedr. aktier/beviser, der er købt før 1. juni 2014. Det står i lov nr. 528 af den 28. maj 2014 § 4 og lov nr. 202 af den 27. februar 2015 § 12.

Tab, der er opstået før 1. januar 2015, har du fradrag for, selv om du ikke har oplyst os om købet.

(...)”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsen:

”Det fremgår af [person1]s klage til Skatteankenævnet, at [person1] nu anser de beløb, som er modtaget fra en person bosiddende i Frankrig for værende en arv, der ikke skal beskattes i DK. Skattestyrelsen er enig i, at hvis der er tale om en arv, så er der ikke hjemmel til at beskatte det modtagne beløb, men alene det efterfølgende afkast. Vi har imidlertid hverken før eller ved denne klage fået dokumentation eller sandsynliggørelse for, at indsættelse af kontanter på et værdipapir- depot i [person1]s navn stammer fra en arv.

I mangel af anden konkret dokumentation eller sandsynliggørelse mener vi fortsat, at beløb indsat på værdipapirdepot i hendes navn, er en gave på tidspunkt for indsættelse på kontoen i januar 2016. Vi har ikke konkret kendskab til, at hun ikke skulle være retsmæssig ejer fra dette tidspunkt.

For god ordens skyld skal nævnes, at [person1] får en generel mail den 4. marts 2019, fordi Skattestyrelsen for første gang har fået indberetning om oplysninger modtaget fra Schweiz for indkomståret 2017. Den 9. december 2019 får Skattestyrelsen også oplysninger fra Schweiz for indkomståret 2018.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indestående i [finans1] i [Schweiz] er at betragte som arv fra en person bosiddende i udlandet. Endvidere at klager ikke har haft rådigheden over kontoen og defor ikke skal beskattes af gevinsten.

Som begrundelse er anført:

”(...)

1. SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 31. juli 2020, at Skattestyrelsen har ændret grundlaget for [person1]s skat for 2016-2018, således at den skattepligtige indkomst er forhøjet med henholdsvis 795.103 kr. for 2016 og med 50.619 kr. for 2017.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det indskud på 106.578 euro (omregnet til 795.103 kr.), som en konto i [finans1] i [by1], Schweiz, den 11. januar 2016 er oprettet med, er en gave fra en ikke nærtbeslægtet person. [person1] står anført som ejer af denne konto. Som følge heraf anser Skattestyrelsen dette indskud som en gave, der skal indgå ved indkomstopgørelsen som personlig indkomst.

Derudover fremgår det af Skattestyrelsens afgørelse, at den gevinst, der i 2017 er fremkommet som følge af værdiudviklingen af investeringsbeviserne, som indestår på depotet i Schweiz, skal beskattes efter lagerprincippet med 50.619 kr.

Skattestyrelsen har desuden truffet afgørelse om, at [person1]s tab på investeringsbeviserne ikke kan trækkes fra for så vidt angår årene 2016 og 2018.

2. KLAGENS INDHOLD

2.1 Skattepligtig gave – 795.103 kr.

Som ovenfor anført er det Skattestyrelsens opfattelse, at det indskud på 106.578 euro (omregnet til 795.103 kr.), som en konto i [person1]s navn i [finans1] i [by1], Schweiz, den 11. januar 2016 er oprettet med, er en gave fra en ikke nærtbeslægtet person, der skal indgå ved indkomstopgørelsen som personlig indkomst.

[person1] har stået anført som ejer af kontoen i udlandet. Det er [person1]s franske ven, som har stået for oprettelsen af denne udenlandske konto, og som har været den reelle ejer af indeståendet på denne konto. Dette støttes af det faktum, at indeståendet på kontoen stammer fra den franske vens midler, at han har haft fuldmagt til kontoen og han har, som den eneste, haft adgang til at hæve fra kontoen via hævekort.

Som også tidligere oplyst til Skattestyrelsen har [person1] ikke haft viden om de værdipapirer, som stod anført på kontoen i [finans1] i [by1], Schweiz. [person1] har hverken haft viden om eller adgang til disse værdipapirer. Det er alene [person1]s franske ven, der har haft hævekort hertil, og som dermed har haft adgang til de værdier, der var tilknyttet depotet i Schweiz. De hævninger på 40.488 euro, der i første kvartal af 2016 er foretaget af indestående i det udenlandske depot, er ikke foretaget af [person1], men derimod af den franske ven.

[person1] har ikke været med til oprettelsen af den udenlandske konto, og har ikke haft rådighed over indeståendet. Det forhold, at [person1]s navn har været anført på det udenlandske depot, er ikke ensbetydende med, at [person1] er den reelle ejer heraf.

Indeståendet på depotet har været tiltænkt [person1] "på et senere tidspunkt", og det har således ikke været hensigten, at indeståendet skulle være til [person1]s rådighed på tidspunktet, hvor kontoen blev oprettet (den 11. januar 2016).

Det har været [person1]s franske vens hensigt, at værdierne på denne konto skulle tilfalde [person1], når han ikke længere var iblandt os, og dermed ikke på tidspunktet for oprettelsen af kontoen. Værdierne i depotet er derfor at anse som arv fra udlandet.

[person1] har i forbindelse med, at Skattestyrelsen har kontaktet hende, forsøgt at tage kontakt til sin franske ven, dog uden held. Det har således været [person1]s opfattelse, at han er gået bort, og [person1] har således på dette tidspunkt anset indeståendet på kontoen i Schweiz, som arv fra den franske ven til hende.

Indkomsten fra indeståendet i [finans1] i [by1], Schweiz, er således efter vores opfattelse af betragte som arv fra udlandet. Det følger af boafgiftslovens § 9, stk. 2, at arv fra en person, der er bosiddende i udlandet, som udgangspunkt er fritaget fra afgift til den danske stat. [person1]s ven, der oprettede depotet i Schweiz, var bosat i Frankrig. Derudover er det vores opfattelse, at ingen af undtagelserne til denne hovedregel, finder anvendelse. Indeståendet på kontoen i Schweiz er derfor, efter vores opfattelse, at anse som arv, der ikke skal beskattes i Danmark. [person1] er derfor ikke skattepligtig heraf.

Såfremt Skatteankestyrelsen, mod forventning, ikke finder, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse om, at hele indeståendet på den udenlandske konto er en skattepligtig gave, er det vores subsidiære påstand, at [person1] ikke skal beskattes med mere end det beløb, der er overført til Danmark.

Skattestyrelsen kontaktede [person1] i 2019. [person1] forsøger herefter at kontakte sin franske ven, men da hun ikke kan komme i kontakt med ham, bliver værdipapirerne solgt, og afregningsbeløbet overføres til [person1]s danske konto. Det er således først på dette tidspunkt, at [person1] får rådighed over disse midler.

På baggrund af ovenstående, og såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder, at der er tale om arv, der ikke er skattepligtig, er det vores klare opfattelse, at [person1] ikke skal beskattes af mere end det beløb, der er overført til hendes danske konto, som følge af salget af investeringsbeviserne. Det skyldes, at [person1] først på dette tidspunkt for rådighed over midlerne, jf. også ovenfor.

2.2 Gevinst på kursværdi som følge af værdiudvikling til lagerbeskatning – 50.619 kr.

Som følge af ovenstående begrundelse har [person1] ikke været den reelle ejer af indeståendet på kontoen i Schweiz, og kan dermed ikke siges at have modtaget en gave på tidspunktet for oprettelsen af kontoen. [person1] har dermed ikke haft rådighed over investeringsforeningsbeviserne fra depotet i Schweiz, hvorfor hun ikke skal lagerbeskattes af gevinsten ved værdistigningen. Det er således vores opfattelse, at [person1] ikke skal beskattes af gevinsten, idet hun ikke har haft en gevinst. Det er i stedet [person1]s franske ven, der har haft en gevinst, og som derfor evt. skal beskattes.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet – indkomståret 2016

Det fremgår af bl.a. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1. Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. § 3.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår bl.a., at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår bl.a., at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår bl.a., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Af praksis defineres kundskabstidspunktet blandt andet i SKM2014.634BR, hvoraf det fremgår, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst måtte anses for at løbe fra det tidspunkt, hvor klager under et møde hos SKAT meddelte, at man ikke kunne få, de af SKAT udbedte oplysninger, om brug af kreditkortene i ind- og udland fra sin tidligere arbejdsgiver.

Af SKM2020.155BR, hvoraf det kan udledes, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt hvor SKAT var klar over, at der ikke kom yderligere dokumentation fra klager.

Af SKM.2019.69LSR (Dissens) hvoraf det fremgår, at der ikke efter indsendelsen af åbningsstatus fremkom nye oplysninger. Hvorefter retsmedlemmerne ikke fandt, at det forhold, at SKAT først på et senere tidspunkt valgte at beskæftige sig med sagen og påbegynde sagsbehandling, udskyder fristen efter stk. 2. To retsmedlemmer fandt, at den lille fristregel var iagttaget. Da retsformandens stemme ved stemmelighed er afgørende, ansås fristen i stk. 2 ikke for iagttaget.

Klager modtog 11. januar 2016 en gave fra en nær ven, i form af 106.578 Euro indsat på depotkonto i klagerens navn i [finans1], i [Schweiz].

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 18. juni 2020 og traf afgørelse den 31. juli 2020, hvilket er efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klager ved at undlade at selvangive den modtagne gave har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2016 efter skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1 nr. 5 er opfyldt. Skattestyrelsen har således været berettiget til at genoptage skatteansættelsen, selvom det skete efter udløbet af den ordinære frist. Det forudsætter dog, at skattestyrelsen har foretaget ansættelsen inden 6 måneder efter, at de fik kundskab til aktiverne.

Fristen på 6 måneder til at ændre en skatteansættelse regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Det er Landsskatterettens opfattelse at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet i den foreliggende sag ved modtagelsen af depotudskrifter fra klager i juni 2019, idet det ikke tillægges betydning ved vurderingen, at SKAT, først efter klagers kontakt i marts 2020, går i gang med sagsbehandlingen af sagen, og først i juni 2020 ved nærmere gennemgang vurderer at gaven er modtaget 11. januar 2016. Retten bemærker at, klager i juni 2019 pr. e-mail meddelte Skattestyrelsen, at indestående på kontoen var fra en nær fransk ven som ville ”sikre hendes gamle dage,” endvidere at klager i juli 2019 meddelte, at der ikke var mere materiale for 2016.

Det er derfor rettens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten annullerer på den baggrund Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst i 2016.

Indkomstår 2017

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, fremgår bl.a., at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Af aktieavancebeskatningsloven § 19 fremgår det hvad der forstås ved et investeringsselskab. Af § 19A fremgår det at gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringssel skab jf. §19 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gevinst og tab på aktierne opgøres efter gennemsnitsmetoden og lageprincipplet. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens §§ 23, stk. 7 og 24.

Aktierne, som blev indsat på depot 11. januar 2016, havde i indkomstår 2017 en gevinst på 50.619 kr.

Klageren er skattepligtig af udenlandsk aktieindkomst i henhold til SKATs afgørelse af 31. juli 2020. Det bemærkes at kontoen i [finans1], [by1] i Schweiz, er registret i klagers navn, som derfor også havde råderetten over denne.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår forhøjelse af den skattepligtige indkomst i indkomstår 2017.