Kendelse af 11-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2021

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende afslag på genoptagelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. marts 1982 og beskæftiger sig med juridisk bistand.

Klageren har den 25. maj 2020 anmodet om genoptagelse af indkomståret 2014 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, med henblik på fradrag for tab på debitorer på 1.100.000 kr.

Ifølge klageren vedrører udgiften juridiske ydelser til virksomheden [virksomhed2] GmbH i forbindelse med et vindfarmsprojekt kaldet ”[projekt1]” i Polen.

Der er fremlagt en udskrift fra et schweizisk online virksomhedsregister. Det fremgår heraf, at [virksomhed2] GmbH den 4. marts 2014 har ændret navn til ”[virksomhed2] GmbH in Liquidation”. Udskriften henviser til en publikation med nummeret [...]. Det fremgår heraf, at denne er fra det Schweiziske Statssekretariat for Økonomiske Anliggender, og at selskabet er opløst og optaget til likvidation efter konkursbestemmelserne.

Det fremgår af den efterfølgende meddelelse, at konkursbehandlingen er indstillet den 12. juni 2014 grundet manglende aktiver. Den 18. september 2014 fremgår det, at selskabet er slettet af registret, idet der ikke er modtaget begrundet indsigelse mod sletningen.

Der er yderligere fremlagt følgende bilag til sagen:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

4. Skattestyrelsens begrundelse

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 udløb 1. maj 2018. Da du ikke inden dette tidspunkt har forelagt Skattestyrelsen en konkretiseret anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, er fristen for ordinær genoptagelse udløbet, i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Du kan derfor kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at du ikke er berettiget til genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, da du ikke opfylder de objektive betingelser, der fremgår af disse bestemmelser.

Du har i forbindelse med din anmodning om genoptagelse specifikt henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke opfylder betingelsen i denne bestemmelse. Det skyldes, at det ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, er en betingelse, at der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag. Vi mener ikke, at den omstændighed, at du efter udløb af den ordinære frist for ændring af skatteansættelsen, bliver opmærksom på, at du måske har realiseret et tab i indkomståret 2014, er en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for din skatteansættelse. Der er ikke tale om, at der er sket en ændring, du har blot ikke været opmærksom på de konkrete faktiske forhold. Vi mener derfor, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af din skatteansættelse, i henhold til skatteforvaltningslovens

§ 27, stk. 1, nr. 1.

Du kan herefter kun få genoptaget skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er en særlig omstændighed, at du har glemt eller ikke været opmærksom på at fratrække et eventuelt tab på fordringer. Det fremgår entydigt af praksis på området, at et glemt eller overset fradrag ikke anses for en særlig omstændighed, der kan berettige til genoptagelse af skatteansættelsen.

Der er derfor ikke grundlag for at genoptage din skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det bemærkes, at det endvidere er en betingelse for en ekstraordinær genoptagelse, at der er anmodet om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til det forhold, som begrunder ændringen, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår af din anmodning om genoptagelse for indkomståret 2014, at tabet på fordringerne formentlig er realiseret i 2014. Det er derfor vores opfattelse, at du må have været bekendt med de faktiske forhold i mere end 6 måneder, da du den 25. maj 2020 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Der er ikke oplyst om særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra overskridelsen af 6-månedersfristen.

Fristen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor ikke opfyldt, hvorfor der heller ikke af denne grund kan ske genoptagelse af din skatteansættelse for 2014.

Det fremgår af retspraksis på området, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, er det en grundlæggende betingelse, at anmodningen skal indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse. Det bemærkes derfor, som meddelt i Skattestyrelsen afgørelse vedrørende din skatteansættelse for 2016, at det omtalte fradrag for tab, efter Skattestyrelsens vurdering, ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, hvilket betyder, den grundlæggende betingelse for genoptagelse heller ikke er opfyldt.

Skattestyrelsen sendte dig den 15. juli 2020 et forslag til afgørelse med ovennævnte indhold. Det fremgik heraf, at bemærkninger til forslaget skulle være modtaget hos Skattestyrelsen senest den 7. august 2020.

Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger fra dig.

Da vi ikke har modtaget bemærkninger fra dig, træffes der afgørelse i overensstemmelse med forslaget.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende høringssvar:

”Vi har følgende kommentarer til klagen fra repræsentanten [person1]:

Det anføres i klagen af 22. oktober 2020, at Skattestyrelsen i afgørelsen af 2. juli 2020 har henvist tabet og fradraget vedrørende den eventuelle fordring mod [virksomhed2] GmbH på 1.100.000 kr. til indkomståret 2014. Det skal præciseres, at det ikke er en korrekt gengivelse. Skattestyrelsen har ikke henvist tabet og fradraget til indkomståret 2014. Det er [person2] der selv, i brev af 25. maj 2020, i forbindelse med svar på Skattestyrelsens forslag, anmoder om, at tabet og fradraget henføres til indkomståret 2014, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen imødekom herefter denne anmodning og meddelte, at spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2014 ville blive behandlet i en selvstændig afgørelse, hvilket fremgår indledningsvist i afgørelsen af 2. juli 2020.

Klager anfører, at der ikke synes at være tvist om, at der er tale om et konstateret debitortab, men udelukkende om hvornår det skal indrømmes. Skattestyrelsen er ikke enig heri. Skattestyrelsens vurdering af forholdet er klart beskrevet i afgørelsen af 2. juli 2020, hvoraf det fremgår, at det fratrukne tab på debitorer ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort. Der er ikke konkrete oplysninger, der viser, hvilket arbejde der oprindeligt er udført, samt at debitor erkender og accepterer at skylde et beløb af den omtalte størrelse, i alt 1.100.000 kr. Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger, der viser, at klager reelt har forsøgt at inddrive fordringen og det er ikke dokumenteret på hvilket tidspunkt et eventuelt tab er lidt. Der er ikke oplysninger, der viser, hvornår fordringen må anses for at være uerholdelig.

Skattestyrelsen afviser, som hævdet af klager, at det er drøftet med den tidligere repræsentant, hvorvidt fradragsretten for tab på debitorer skulle henføres til 2016 eller 2014. Forholdet er håndteret af Skattestyrelsen, som det fremgår af afgørelsen af 2. juli 2020.

Det gøres gældende af klager, at Skattestyrelsen har pligt til at foretage konsekvensrettelser af ændringer i indkomsten under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27. Skattestyrelsen forstår ikke denne argumentation, idet det fremgår af begge de tidligere omtalte afgørelser, at det omtalte fradrag for tab ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, hvilket betyder, at den grundlæggende betingelse for genoptagelse og ændring af indkomsten ikke er opfyldt. Det giver således ikke mening at tale om pligt til konsekvensrettelse.

Skattestyrelsen har behandlet indkomstårene i to selvstændige sager på baggrund af sagsforløbet ved behandlingen af indkomståret 2016 og klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014. Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til om sagerne skal behandles samlet.

Det overlades til Skatteankestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til vedhæftede oplysninger, samt oplysninger fremsendt tidligere med henvisning til Skatteankestyrelsens jnr. 20-0070888.

Skattestyrelsen kan naturligvis redegøre nærmere for ovennævnte, hvis der er behov for det.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2014 genoptages.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”3.Faktiske forhold

(...)

Advokatvirksomheden har udført arbejde for [virksomhed2] GmbH i Schweiz vedrørende finansielle forhold og etablering af en større polsk vindmøllepark og faktureret dette arbejde med i alt DKK 1.100.000. Kopi af faktureringerne vedlægges.

De foretagne faktureringer er indtægtsført i virksomheden.

[virksomhed2] GmbH i Schweiz lykkes desværre ikke med sit polske vindmølleprojekt og er blevet begæret konkurs og selve konkursbehandlingen er afsluttet i 2014, som det fremgår af vedlagte udskrift fra det Schweiziske selskabsregister.

[person2] oplyser, at der har været drøftelser om betaling af de skyldige regninger og der har også været drøftet mulige løsninger om at bistå ved et nyt vindmølleprojekt og få betaling ad denne vej. Dette blev ikke aktuelt.

Tabet er derfor realiseret og konstateret. Debitor er gået konkurs og selskabet er opløst, bilag 3

4.Retsregler og praksis

I sagen forholder det sig således, at Skattestyrelsen og den tidligere repræsentant [person3] har drøftet, hvorvidt fradragsretten for tab på debitorer skulle henføres til 2016 eller 2014.

I overensstemmelse med Skatteforvaltningslovens § 27 begæret genoptagelse i konsekvens af rettelsen af 2016 indkomsten.

Efter SKF § 27 har Skattestyrelsen en egen pligt til at foretage konsekvensrettelser af ændringer i indkomsten og desuden indrømme skatteyder, retten til at foretage rettelser i konsekvens af skattestyrelsens rettelser af indkomsten.

Det er ikke sket.

Tidligere rådgiver har foretaget den i SFL § 27 anførte begæring om genoptagelse, således at der ikke måtte forpasses eventuelle frister.

Skattestyrelsen har den 1. september 2020 har givet afslag på genoptagelse af 2014 indkomsten, hvilket efter vor opfattelse er direkte i strid med bestemmelserne i SFL § 27 og i øvrigt ligeledes i strid med Skattestyrelsens egen pligt til af egen drift at genoptage sagen.

(...)

Afslutnigsvist vedlægger vi Skatteforvaltningslovens § 27 med kommentarer og afgørelser i relation til § 27.

Det fremgår blandt andet, ikke udtømmende af bemærkningerne til § 27,

at en ekstraordinær skatteansættelse foretages, når ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige selv for et andet indkomstår at en ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26

5.Afslutning

Som anført påstås 2014 indkomsten genoptaget og debitortabet indrømmet dette år.

Alternativt indrømmes debitortabet i 2016.

Det forbeholdes at fremsende yderligere dokumentationer.”

Der er skrevet følgende referat af kontormødet mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsen:

” Repræsentanten indleder med, at både han og tidligere rådgiver undrer sig over, hvad Skattestyrelsen rent faktisk mener, og at der kan være misforståelser.

Jeg oplyser, at det er min opfattelse, at sagen for Skattestyrelsen har handlet om manglende dokumentation af kontraktforholdet, men at jeg naturligvis ikke kan udtale mig om deres tanker eller intentioner, ud over hvad jeg kan læse af det der er fremlagt til sagen.

Baseret på engagement letter mener repræsentanten, at strukturen er helt normal, nemlig en cross border jurist til den internationale jura og [virksomhed3] i Schweiz til det skattemæssige.

Repræsentanten gennemgår de fremsendte dokumenter og det forløb, de afspejler:

Han oplyser, at han kan se på skrifttype og skrivestil, at klageren har skrevet ”Executive Summary”, hvilket han oplyser, at klageren har bekræftet overfor ham.

Han fremhæver, at vindmølleparken omfatter 320 MW, hvilket ville føre til en børsudmelding, hvis en tilsvarende ordre landede hos [virksomhed4]. Med andre ord er det et omfattende projekt.

Han fremhæver den samlede projektsum, som er på EUR 568.272.000. Det er således også meget store beløb projektet omhandler.

Klageren sender den 31. december 2011 opkrævninger på det udførte arbejde på henholdsvis 650.000 kr. og 450.000 kr. til [virksomhed2] GmbH. Han er indstillet på, at projektet er finansieringsafhængigt, hvorfor det kan tage noget tid at modtage pengene. Han har en løbende dialog med [virksomhed2] GmbH om betaling af beløbet i perioden 2011 til 2013. Dialogen bliver i 2013 mere vanskelig og mindre hyppig, indtil den helt bortfalder.

Da klageren oplever, at han ikke længere kan fortsætte dialogen med selskabet, fremsender han skriftlige rykkerskrivelser i henholdsvis januar og juli 2014 samt i april og august 2015. Det er først efter at regnskabet for 2015 er udarbejdet, at [person4], der tidligere har repræsenteret klageren, gør ham opmærksom på, at [virksomhed2] GmbH er gået konkurs. På dette tidspunkt erfarer klageren ligeledes, at vindmølleprojektet ikke er blevet til noget.

Han tager derfor tabet med i det førstkommende regnskab han udarbejder herefter, nemlig regnskabet for 2016.

Han foretager ikke nogen selvstændige undersøgelser af baggrunden for, at dialogen med [virksomhed2] GmbH ophører forud for fremsendelse af rykkeren i januar 2014. Han undersøger hellere ikke nærmere, da der ikke reageres på rykkerne i 2014.

Repræsentanten oplyser, at klageren ikke var del af en aftale om overskudsdeling og at der udover tabet på honorar også var tab på udlæg til bl.a. rejser og ophold. Disse var ligeledes udgiftsført som tabt.

Han har afventet tålmodigt at modtage sine penge, idet der til og med 2013 har været tale om god kommunikation og et normalt forløb.

Indtægten fra projektet er indtægtsført i 2011, hvorfor repræsentanten undrer sig over at Skattestyrelsen anfægter projektets eksistens. Repræsentanten har ikke en stærk holdning til om tabet skal bogføres i regnskabsåret 2016, hvor klageren konstaterer tabet, eller i regnskabsåret 2014 hvor skyldneren går konkurs, men finder tabets eksistens veldokumenteret og uanfægteligt, hvorfor der også bør godkendes fradrag for det.”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvist bemærkes det, at forholdet vedr. indkomståret 2016 er behandlet i en separat sag i forbindelse med klagen over Skattestyrelsens afgørelse for dette indkomstår.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst-eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 8, har følgende indhold:

Ӥ 27

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

8)Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Der kan dog ved særlige omstændigheder ses bort fra 6 måneders fristen.

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 er fremsendt den 25. maj 2020. Fristen for ordinær genoptagelse er således overskredet.

Retten finder ikke, at klageren opfylder betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen finder anvendelse, såfremt der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

[virksomhed2] GmbH bliver taget under likvidationsbehandling som følge af konkurs i januar 2014. Likvidationsbehandlingen afsluttes i maj 2014 og selskabet slettes i september 2014.

Der er anmodet om genoptagelse af indkomståret 2014 i maj 2020 på baggrund af konkursen.

Den omstændighed, at klageren oprindelig ikke var opmærksom på konkursen i 2014 er, som anført af Skattestyrelsen, ikke udtryk for, at der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, men blot, at klageren ikke har været bekendt med de faktiske forhold.

Retten finder ikke, at klageren opfylder betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen finder anvendelse, såfremt ansættelsen af indkomstskat er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Den ændring, som klageren ønsker gennemført for 2014, er imidlertid ikke en direkte følge af Skattestyrelsens ændring af ansættelsen for indkomståret 2016, men derimod en følge af klagerens manglende konstatering af debitorens konkurs i indkomståret 2014.

Det forhold, at klageren valgte at selvangive fradraget i 2016, hvorefter Skattestyrelsen afviste fradrag i 2016, kan efter rettens opfattelse ikke føre til, at en ændring af ansættelsen i indkomståret 2014 anses som en direkte følge af skatteansættelsen for 2016. Retten finder heller ikke i øvrigt, at der er en sådan sammenhæng mellem den endelige skatteansættelse for 2016 og den ønskede ændring af ansættelsen for 2014, at ændringen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten henviser til SKM.2007.44.VLR.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at bestemmelsen finder anvendelse, hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, eksempelvis i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Af forarbejderne fremgår endvidere, at bestemmelsen ikke omfatter tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Repræsentanten har overfor Skatteankestyrelsen forklaret, at klageren havde god kommunikation med debitor i 2011 og 2012, samt at kommunikationen i løbet af 2013 blev dårligere, indtil den ophørte helt, hvilket fik klageren til skriftligt at rykke for kravet i januar og juli 2014. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren forsøgte at afdække baggrunden for, at kommunikationen, som tidligere ifølge det oplyste havde været god, pludselig ophørte i 2014. Der er tilsvarende ikke fremlagt dokumentation for, at klageren forsøgte af afdække baggrunden for at hans rykkere i 2014 forblev ubesvarede.

På denne baggrund finder retten, at det forhold at konkursen ikke blev konstateret af klageren i 2014 og fradrag for tabet taget i indkomståret 2014 først og fremmest skyldes klagerens forhold.

Retten finder således, at tabet må sidestilles med et glemt fradrag, hvilket ifølge praksis ikke er tilstrækkeligt til at begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Retten bemærker, at der ikke i denne forbindelse er taget stilling til, hvorvidt kravet kan anses for dokumenteret.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.