Kendelse af 09-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2019

Fuld skattepligtig – Danmark

domicilland

Ægtefællefradrag

Befordringsfradrag

Ja

Nej

5.109 kr.

Nej

Ja

58.575 kr.

Ja

Nej

5.109 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 19. februar 2007 registreret som kildeskattepligtig. Siden den 22. februar 2008 har klageren været tilmeldt det danske folkeregister og har samtidig haft forskellige danske adresser i løbet af årene 2008-2014. Klageren har senest den 26. juni 2014 været tilmeldt og er fortsat tilmeldt den danske adresse på [adresse1], [by1].

Klageren har fremlagt en bopælsattest fra Polen, hvoraf det fremgår, at han er tilmeldt en polsk adresse sammen med sin ægtefælle, [person1] og to børn, [person2] og [person3].

Klageren har siden 2014 været ansat hos [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by2].

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens danske adresse og arbejdsstedet på 37,6 km tur/retur.

Klageren har i indkomståret 2019 haft en lønindkomst på 370.614 kr. Det fremgår tillige af skatteoplysningerne, at klageren har haft 1.590 timer ved [virksomhed1] A/S, samt at klageren har været tilmeldt og har indbetalt til en dansk A-kasse og fagforening i det pågældende indkomstår.

Klageren har selvangivet befordringsfradrag på 58.575 kr. i indkomståret 2019. Klageren har videre selvangivet at have haft 172 arbejdsdage i 2019 og har kørt 39 km pr. dag, hvorved det samlede befordringsfradrag udgør 5.109 kr.

Klageren har fremlagt CFR-1 (Tax Residency Certificate) fra Polen og kvitteringer for køb af brændstof i Polen.

Klageren har købt brændstof på følgende datoer i Polen:

Uge 2

Lørdag

12-01-2019

Uge 4

Lørdag

26-01-2019

Uge 6

Søndag

10-02-2019

Uge 9

Søndag

03-03-2019

Uge 12

Søndag

24-03-2019

Uge 14

Lørdag

06-04-2019

Uge 16

Torsdag

18-04-2019

Uge 19

Fredag

10-05-2019

Uge 20

Lørdag

18-05-2019

Uge 22

Søndag

02-06-2019

Uge 24

Søndag

16-06-2019

Uge 26

Søndag

29-06-2019

Uge 27

Lørdag

06-07-2019

Uge 29

Fredag

19-07-2019

Uge 31

Søndag

04-08-2019

Uge 32

Lørdag

10-08-2019

Uge 36

Lørdag

07-09-2019

Uge 39

Lørdag

28-09-2019

Uge 41

Lørdag

12-10-2019

Uge 43

Lørdag

26-10-2019

Uge 44

Fredag

01-11-2019

Uge 45

Lørdag

09-11-2019

Uge 48

Lørdag

30-11-2019

Uge 49

Fredag

06-12-2019

Uge 51

Fredag

20-12-2019

Uge 1

Tirsdag

31-12-2019

Klageren har fremlagt et arbejdsskema fra [virksomhed1] A/S for indkomståret 2019, hvoraf det fremgår, at ud af 201 arbejdsdage har klageren haft 29 dage med en fraværskode som f.eks. ferie, sygdom, afspadsering 37 timer, fritvalg 37 timer m.v. På baggrund af det fremlagte arbejdsskema har klageren således haft 172 arbejdsdage i indkomståret 2019, når arbejdsdagene fratrækkes med fraværskoder.

Klageren er ansat på en 4-dages uge, som er fordelt på 2-5 hverdage uden faste fridage. F.eks. har klageren arbejdet tirsdag, onsdag, torsdag og fredag den ene uge og mandag, onsdag, torsdag og fredag ugen efter. Af arbejdsskemaet kan det udledes, at klageren i 2019 har haft 26 fridage, som har ligget mellem to arbejdsdage (herefter betegnet som mellemdage). Disse mellemdage kan sammen med klagerens arbejdsdage opgøres til 198 dage i indkomståret 2019.

Af arbejdsskemaet kan det videre udledes, at der i alt er 104 lørdage og søndage i indkomståret 2019 samt 26 dage med fraværskoder, hvorved det kan udledes, at klageren har været 130 dage i Polen.

Klagerens rådgiver har den 2. september 2020 sendt følgende mail til Skattestyrelsen:

”Jeg skriver på vegne af min kunde [person4].

Jeg sender [person4]s klage over afgørelsen vedr. årsopgørelse for 2019.

[person4] oplyser, at han ønsker beskattet som fuld skattepligt i Danmark med dobbeltdomicil, men

med Polen som domicilland (han er fuld skattepligt og bosiddende i Polen), herunder beskattet

med hans ægtefælles fradrag og kørselsfradrag.

[person4]s begrundelse er, at hans kone og hele familie ikke er bosat i Danmark, samt at han er

hjemmehørende og fuldt skattepligt i Polen.

[person4] kører ofte til hans familie boende i Polen, fordi det er meget vigtigt for ham at opholde

med familien oftest muligt (kvitteringer vedhæftet). Han har rigtig stærke forbindelse med Polen.

Han har polsk statsbo, er hjemmehørende og fuld skattepligt i Polen.

[person4] leje en lejlighed her i Danmark med hans kollegaer fra arbejdspladsen, han har kun et

værelse til brug. [person4] ikke har noget sociale relationer i Danmark (ingen familie, ingen venner,

ingen medlemskaber), kun økonomiske forbindelse - arbejde.

[person4] oplyser at han har stærke personlige, sociale samt økonomiske forbindelse med Polen:

- familie: ægtefælle og børn, forældre osv.

- venner,

- eget hus, agerjord

- forsikringer

- bil, osv.

[person4] har også dyrkbar jord i Polen, som skal passes. Han dyrker jorden selv, til eget brug.

[person4] oplyser at hans ægtefælle arbejder ikke, og at alle faste udgifter i Polen betaler han

selv (nogle dokumenter vedhæftet).

[person4] sender derfor nogle dokumenter, som kan have betydning i sagen og kunne hjælpe

med positiv behandling af hans sag.

[person4] beder dig at kontrollere hans årsopgørelse for 2019 igen under hensyntagen af alle hans

oplysninger samt vedhæftet dokumentation.

[person4] forventer at positiv behandling af hans sag.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren alene er berettiget til befordringsfradrag med 5.109 kr. i indkomståret 2019, og at han ikke kan benytte ægtefællens uudnyttede personfradrag. Skattestyrelsen har endvidere afgjort, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 og § 7.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Skattestyrelsen mener ikke at der er grundlag for, at ændre din skatteansættelse for 2019, da du er skattemæssig hjemmehørende i Danmark.

Din skattepligt til Danmark

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 med efterfølgende ændringer).

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler blandt andet;

1. Personer, der har bopæl her i landet (kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1)

Du er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du har rådighed over en bopæl her i landet, og du samtidig har taget ophold jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Jfr. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 indtræder fuld skattepligt når der er rådighed over en bopæl her i landet og du samtidig jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1 tager ophold, hvis du opholder dig i landet af andre årsager end ferie og lignende.

Arbejde der direkte retter sig mod Danmark er som udgangspunkt uforenelig med begrebet ferie og lignende jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Du har i 2019 dokumenteret at du er fuldt skattepligtig til Polen, Skattestyrelsen er som udgangspunkt enig i, at der forekommer en situation hvor du er fuldt skattepligtig i to lande, på én og samme tid.

Skattemæssig hjemsted jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Når du er fuld skattepligtig til to lande på én og samme tid, er det artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der bruges til vurdering af hvilket land der er dit skattemæssige hjemsted.

Se den juridiske vejeledning afsnit C.F.8.2.2.4.1.2

Når det skattemæssige hjemsted i artikel 4 skal vurderes, er der tale om en prioriteret rækkefølge.

• Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)

• Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

• Regel nr. 3: Statsborgerskab

• Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Regel nr. 1:

Det skattestyrelsens vurdering, at du har rådighed over en bopæl i Danmark.

Du oplyser at du er samlevende med din ægtefælle i Polen – skattestyrelsen er som udgangspunkt derfor også enig i, at du har en bopæl til rådighed i Polen.

Vi formoder at dine stærkeste personlige interesser er i Polen, som begrundes med at du har din ægtefælle m.v. i Polen.

Dine økonomiske interesser formodes dog, at være i Danmark. Da du siden 2013 har haft fast indtægtsgivende hverv her i landet, og for samme arbejdsgiver.

I vurderingen er der endvidere lagt vægt på, at du har en arbejdsgiver administreret pensionsordning, hvor dig og din arbejdsgiver indbetaler en procentdel, hver i sær.

At de stærkeste økonomiske interesser formodes at være i Danmark, må også understøttes af, at du hvert år har tilkendegivet at opfylde grænsegængerreglen.

Ved anvendelse af grænsegængerreglen er det en betingelse at den del af en persons indkomst, som beskattes efter interne danske subjektive og objektive regler samt efter en eventuel indgået DBO, skal udgøre mindst 75 pct. af personens samlede indkomst (globalindkomst).

Du har bopæl til rådighed i begge lande, dine stærkeste personlige interesser formodes at være i Polen og de stærkeste økonomiske interesser formodes, at være i Danmark.

Af nuværende praksis lægges der som oftest vægt på, at de personlige og de økonomiske interesser er sideordnet. Oftest vægtes de personlige og økonomiske interesser lige, dog skal der ske hensyntagen til den individuelle situation.

Bindende svar SKM2020.19.SR

Hvor Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i land X. Skattestyrelsen fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

Det er skattestyrelsen vurdering, at dit skattemæssige hjemsted ikke kan fastsættes efter regel nr. 1 (centrum for livsinteresser), men skal fastsættes efter regel nr. 2 (sædvanligt ophold).

Regel nr. 2

Det er skattestyrelsens vurdering at du er skattemæssig hjemmehørende i Danmark, som følge af, at du opholder dig flest dage i Danmark, og hermed har sædvanlig ophold her i landet. Til grund for vurderingen er der langt vægt på følgende;

Du har siden 2013 arbejdet fast her i landet, fra 2014 og til nu, har du arbejdet for samme arbejdsgiver [virksomhed1] A/S.

Antal arbejdstimer ved [virksomhed1] svarer stort set, til et gennemsnitlig antal arbejdstimer for timeansatte medarbejdere.

Siden 2013 har du haft dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold her til landet.

Dertil er vurderingen også foretaget ud fra, at du siden 2013 har været fast tilmeldt og registreret med fast folkeregisteradresse her i landet.

For at kunne varetage ovennævnte antal arbejdstimer, for [virksomhed1], er det derfor skattestyrelsens samlede vurdering, at du ud fra ovenstående opholder dig største delen af tiden i Danmark, og dermed er skattemæssig hjemmehørende i Danmark jf. artikel 4, stk. 2, litra b. (sædvanligt ophold).

Vurderingen er fortaget på baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige for Skattestyrelsen. Vi er ikke i besiddelse af oplysninger om at du har økonomiske forhold i Polen. Hvis der er oplysninger om dine personlige- og økonomiske forbindelser i Danmark såvel som i udlandet som vi ikke har taget højde for bør du gøre opmærksom på disse og indsende relevant dokumentation, se nedenfor under ”Har du bemærkninger?”.

Relevant dokumentation for dine personlige- og økonomiske forbindelser kan f.eks. være medlemskab af foreninger og sportsklubber, oplysninger om fritidsinteresser i Danmark eller Polen, ejerbolig og fritidsbolig, bil, værdipapirer og pensionsopsparinger, samt kopi af din skatteopgørelse fra Polen for 2019.

Relevant dokumentation kan ligeledes være dokumentation for antal opholdsdage i Polen for 2017, 2018 og 2019.

Ligeledes dine Polske årsopgørelser for samme år.

For at kunne anvende din ægtefælles uudnyttede personfradrag, skal hun være fuld skattepligtig til Danmark, eller du skal jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen anses for, at have dit skattemæssige hjemsted i polen. Samtidig skal du opfylde grænsegængerreglen jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Du er fuldt skattepligtig til Danmark, med skattemæssig hjemsted i Danmark, alene af den grund kan du ikke blive omfattet af bestemmelsen i kildeskattelovens § 5 A-D (grænsegængerreglen), og kan dermed ikke anvende din ægtefælles uudnyttede personfradrag.

Befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C stk. 1 (sædvanlig bopæl)

Du har via TastSelv for 2019 indberettet befordring med i alt 58.575 kr.

5.109 kr. vedrører kørsel mellem din bopæl i Danmark og din arbejdsplads i Danmark. Differencen (53.466 kr.) formodes derfor, at være kørsel mellem Polen og Danmark.

Af bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1-2 fremgår:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

I vurderingen efter bestemmelsen i ligningslovens 9 C, er der kun én sædvanlig bopæl. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret.

For at kunne få fradrag for befordring mellem bopælen i Polen og arbejdspladsen i Danmark, er det en betingelse at din sædvanlige bopæl er i Polen.

Det er skattestyrelsens vurdering at du opholder dig hyppigste i Danmark, hyppigheden af dit ophold er baseret på en tilstrækkelig lang periode, og er baseret på din ankomst til Danmark i 2013,

sammenholdt med din fast indtægtsgivende arbejde ved din danske arbejdsgiver.

Det skattestyrelsens vurdering at du i alle årene har haft en bopæl til rådighed her i landet, siden 2013 har du været registret med fast folkeregisteradresse her i landet.

Ud fra denne foranstaltning er det skattestyrelsens opfattelse, at du har dit boligmæssige forhold i Danmark.

Dertil har du i alle været ansat af samme arbejdsgiver [virksomhed1], og har i alle årene udelukkende haft indtægter fra din danske arbejdsgiver.

Skattestyrelsens vurdering er derfor, at din sædvanlige bopæl er i Danmark, da du opholder dig hyppigst i Danmark, du har haft folkeregisteradresse i Danmark i alle årene, dertil har du i alle årene haft fast arbejde her i landet.

Dine rejser mellem Danmark og Polen, er herefter at anse som værende en privat ikke fradragsberettiget udgift.

Skattestyrelsen godkender dog dit allerede indtastet kørsel, mellem din sædvanlige bopæl i Danmark og din arbejdsplads i Danmark.

(...)

Skattemæssig hjemsted

Du har dokumenteret, at du har en bopæl i Polen, hvor din ægtefælle og børn bor. Du anfører endvidere at du ejer et hus i Polen, hvor du også dokumenterer dine faste udgifter.

Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en fast ejendom, men når der er tale om en ejendom som du selv beboer, så er investeringen en privat interesse, som dermed henses som en personlig forbindelse.

Denne foranstaltning, at din ægtefælle og børn forsat er i Polen, taler for, at centrum for livsinteresser er i Polen.

Dyrkning af agerjord i Polen til eget brug, er ligeledes en personlig interesse, hvor det økonomiske aspekt ikke kan tillægges betydning, for vurderingen af de stærkeste økonomiske forbindelser.

Skattestyrelsen vurderer ligeledes, at udgifter til bil, eget hus og forsikringer er private udgifter, som skal anses som personlige forbindelser.

Skattestyrelsen er ikke uenig i, at du har opretholdt de stærkeste personlige forbindelser til Polen, dette henset til, at du forsat har din ægtefælle og børn i Polen.

Skattestyrelsen er derfor enig i, at du har de stærkeste personlige forbindelser i Polen, som kan begrunde, at centrum for livsinteresser er i Polen.

Du anfører at din bolig i Danmark, er en lejet lejlighed hvor du bor sammen med dine kollegaer.

Skattestyrelsen fastslår, at du har en bolig til fast rådighed i Danmark, jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, mellem Danmark og Polen.

OECD-modellens artikel 4, er inddraget til fortolkning, her fremgår at en fast bolig er:

Bopæl (hus, lejlighed, lejet værelse) anses for at være det sted, som person ejer eller råder kontinuerligt over, og af vedvarende karakter, dvs. person skal have etableret og beholdt den til stadig brug i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under vilkår, hvor det åbenbart, at opholdet er kortvarigt

Skattestyrelsen vurderer ikke, at dit ophold i boligen kan anses som kortvarig, da du har boet og været tilmeldt samme folkeregisteradresse siden 2014.

Skattestyrelsen fastslår at de stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark, da der ikke er dokumenteret, at du har økonomi i Polen.

Du har haft dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold til Danmark siden 2013. Siden 2014 har du været ansat af samme arbejdsgiver [virksomhed1] A/S. Dertil har du en pensionsordning her i landet, som også begrunder, at de stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark.

Skattestyrelsen fastholder, at dit skattemæssige hjemsted skal prøves fastlægges efter regel 2 (sædvanlig ophold), da dine personlige forbindelser taler for, at du skal have centrum for livsinteresser i Polen, mens de økonomiske forbindelser taler for, at du skal centrum for livsinteresser i Danmark.

Artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen svarer på dette punkt til OECD-modellens artikel 4, og kommentarerne til OECD-modellens artikel 4 kan derfor inddrages ved fortolkningen.

Følgende fremgår af punkt 19.1: Det er relevant at optælle opholdsdage over en længere periode, eventuelt antal overnatninger i de relevante lande. Hvis det ud fra dette opholdsmønster kan udledes, at den pågældende overvejende har ophold i det ene land, anses denne for hjemmehørende i det pågældende land. Se SKM2007.135.ØLR[SM1].

Følgende fremgår af punkt 19.1 i kommentaren til OECD-modeloverenskomsten § 4:

Litra b) præciserer ikke varigheden af den periode, der skal danne grundlag for at fastslå, hvorvidt en fysisk person har sædvanligt ophold i den ene eller begge stater. Vurderingen skal dække en tilstrækkeligt lang periode til, at det er muligt at fastslå hyppigheden, varigheden og regelmæssigheden af ophold, som udgør en del af den fysiske persons fastlagte livsvaner.

Af dit indsendte materiale ses i bilagene kvitteringer der kan begrunde, at du har været i Polen.

Langt de fleste datoer der dokumenteres i de medsendte kvitteringer, ses at være i weekender.

Følgende dage er dokumenteret, at være opholdt i Polen. Ved opmåling af antal dage i Polen er det forudsat, at du er kørt til Polen fredag efter arbejde og dermed overnattet i Polen fredag. Fredag er derfor tillagt opmålingen af antal dage i Polen.

Der fremkommer af det tilsendte arbejdsskema, at du for ugerne 35,36,37 og 46 har afholdt ferie.

Skattestyrelsen har tillagt disse uger (28 dage), som værende afholdt i Polen.

Måneder

Datoer dokumenteret i Polen

Antal dage i Polen (inkl. overnatninger)

Januar

26/1-2019 (Fredag-søndag)

3 dage

Februar

10/2-2019 (Fredag-søndag)

3 dage

Marts

3/3-2019 (Fredag - Søndag) og

24/3-2019 (Fredag - Søndag)

3 dage

3 dage

April

6/4-2019 (Fredag - Søndag)

18/4-2019* (Torsdag - Søndag)

3 dage

4 dage

Maj

2/5-2019 (Torsdag - Søndag)

10/5-2019 (Fredag - Søndag)

18/5-2019 (Fredag - Søndag)

4 dage

3 dage

3 dage

Juni

16/6-2019 (Fredag - Søndag)

3 dage

Juli

6/7-2019 (Fredag - Søndag)

19/7-2019 (Fredag - Søndag)

3 dage

3 dage

August

4/8-2019 (Fredag - Søndag)

10/8-2019 (Fredag - Søndag)

3 dage

3 dage

September

7/9-2019 (Fredag - Søndag)

28/9-2019 (Fredag - Søndag)

3 dage

3 dage

Oktober

12/10-2019 (Fredag - Søndag)

26/10-2019 (Fredag - Søndag)

3 dage

3 dage

November

1/11-2019 (Fredag - Søndag)

30/11-2019 (Fredag - Søndag)

3 dage

3 dage

December

6/12-2019 (Fredag - Søndag)

20/12-2019 (Fredag - Søndag)

31-12-2019 (Fredag uge 51 –

Torsdag uge 1)

3 dage

3 dage

15 dage

Total antal dage dokumenteret i Polen

89 dage

Afholdt ferie

28 dage

Samlet dage i Polen

117 dage

*Der ses umiddelbart ud fra arbejdskalderen,

at være udført

arbejde disse dage.

Efter gennemgang af de medsendte bilag, er det skattestyrelsens vurdering, at du rejser til Polen ca. 2 gange om måneden henover weekender. Opholdene er vurderet at have en varighed af ca. 3 dage ad gangen.

Det er efter en sammentælling ud fra dokumenteret dage i Polen, derfor skattestyrelsens vurderingen, at du opholder dig i Polen ca. 117 dage, resten af dagene vurderes at være i Danmark, da andet ikke er dokumenteret.

Opholdet i Danmark vurderedes i langt overvejede grad, at overstige opholdet i Polen.

Rejsedage til og fra Polen er tillagt sammentællingen som opholdsdage i Danmark såvel som i Polen.

Skattestyrelsen fastslår, at du som følge af, at du opholder dig mest i Danmark med signifikant forskel, er skattemæssig hjemmehørende i Danmark jf. artikel 4, stk. 2 litra b, da det er i Danmark du opholder dig mest.

Kørselsfradrag jf. ligningslovens § 9 C

Skattestyrelsen fastslår ligeledes, at du har sædvanlig bopæl i Danmark jf. bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Særligt er det tillagt betydning, at du med signifikant forskel opholder dig mest i Danmark. Ligeledes er der lagt særlig vægt på, at du har haft folkeregisteradresse i Danmark siden 2014, samt at du har fuldtidsarbejde og dermed opholder dig i Danmark størstedelen af året.

Der er endvidere lagt vægt på det erhvervsmæssige tilhørsforhold til Danmark, idet det samtidig bemærkes, at, der i det fremlagte, ikke er noget der tyder på, du også er erhvervsmæssigt tilknyttet til Polen

Det forhold, at du har din ægtefælle, børn og også har en bopæl til rådighed i Polen, kan ikke føre til et andet resultat.

På baggrund af ovenstående, fastholder skattestyrelsen, at din sædvanlige bopæl er i Danmark, jf. ligningslovens § 9, C, stk. 1.

Befordring mellem Danmark og Polen, er derfor en privat ikke fradragsberettiget udgift.

Befordring mellem din sædvanlige bopæl i Danmark og din arbejdsplads i Danmark, kan fradrages, forudsat at betingelserne i ligningslovens § 9 C er til stede.”

Skattestyrelsen har i høringssvaret sendt følgende bemærkninger:

”Han medsender i sin henvendelse, hvor han erklærer sin uenighed til afgørelsen alene et skriv om sædvanlig bopæl jf. ligningslovens § 9A (rejseudgifter). Dette er uden betydning for sagen og er ikke tillagt betydning, da dette er en definition af sædvanlig bopæl når man er på rejse jf. bestemmelsen i ligningslovens § 9A. (rejseudgifter) – vurderet ikke at være en ny og relevant oplysning til sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til et befordringsfradrag på 58.575 kr. i indkomståret 2019, og at han er berettiget til at benytte sin ægtefælles uudnyttede personfradrag, idet Polen skal anses som hans domicilland, således at han ikke skal anses for fuldt skattepligtig til Danmark.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Protest

Vi polakker, der arbejder i Danmark, men bor fast i Polen, vil hermed protestere mod den nye fortolkning af Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Polen af 6.december 2001.

Vi er ikke på nogen måde blevet informeret om ændringen fra 2016 vedrørende fortolkningen af bestemmelserne i ovennævnte overenskomst.

Skattestyrelsen udforer nu en massiv kontrol af polakkernes selvangivelser for perioden 2016-2019. Resultatet af denne kontrol er konsekvent afslag på ansøgninger om befordringsfradrag, der indtil 2016 var blevet imødekommet.

Skattestyrelsen argumenterer for sine afslag på fradrag med påstanden om, at polakkerne har "sædvanligvis ophold' i Danmark og ikke i polen.

Den samme argumentation viser sig, når der gives afslag på ansøgning om færdsel i Danmark med et køretøj, der er indregistreret i udlandet.

Skattestyrelsens eneste argument er, at ansøgeren opholder sig et større antal dage i Danmark end i Polen.

Skattestyrelsen tager ikke hensyn til andre, lige så vigtige faktorer, der er relevante for begrebet "sædvanligvis ophold", som styrelsen selv har indført,

såsom:

1. Familiemæssig tilknytning: F.eks. betragter Skattestyrelsen rejser til familiemedlemmer, der er ladt tilbage i hjemlandet Polen (hustru og mindreårige børn) som en privatsag på linje med ferierejser til udlandet. Skattestyrelsen mener, at en fader ikke er at betragte som familie i forhold til sine mindreårige børn, i det tilfalde hvor han er fraskilt, og ' han kan af den grund ikke få tilladelse til kørsel i Danmark med en udenlandsk indregistreret bil. Den konkrete mand har sit hjem i Polen, og i Danmark bor han sammen med en kollega, som heller ikke kan få tilladelse til at køre i en polsk bil i Danmark, for ganske vist har han en kone i Polen, men ingen b6rn, hvilket for Skattestyrelsen ikke er en tilstrækkelig baggrund.
2. Stedet for 'sædvanligvis ophold' er bevaret i Polen, for der bor polakken sammen med sin hustru og børn, ofte også sammen med forældrene. Dette sted, dvs. denne bolig, bliver aldrig udlejet til fremmede. Polakker, der arbejder i Danmark, ejer sædvanligvis deres hus eller har en ejerlejlighed. Dér investerer de deres penge, og dér betaler de alle afgifter. Det er også dér, de vender tilbage til, når de afslutter eller mister arbejdet i Danmark.
3. Hvor tilbringes fritiden og hvor hyppigt Polakkerne tilbringer alle fridage, ferie og helligdage sammen med deres familie på deres bopæl, i Polen. Tilbringelse af fritid: Skattestyrelsen tager ikke dette i betragtning, men vender det om og tæller antal arbejdsdage i Danmark, som naturligvis altid vil vare flere end det antal fridage, der tilbringes sammen med familien i Polen. For danskere vil en sådan optælling af arbejdsdage og fridage give det samme resultat som for polakker, Her bor man tage fridagene i betragtning.
4. De polakker, der ansøger om befordringsfradrag og tilladelse til kørsel i Danmark med et polsk indregistreret køretøj, bor sædvanligvis i Danmark på samme vilkår som på et hotel. De bor i huse eller lejligheder, ofte flere personer sammen. Disse personer er ikke på nogen måde knyttet sammen af familiemæssige bånd, det er tilfældige mand eller kvinder, som ofte arbejder sammen på den samme arbejdsplads. Boligforholdene er spartanske, for ingen af dem ser nogen forbindelse mellem denne bolig og deres fremtid. For dem drejer det sig kun om arbejde og overnatning. Alle udgifter til strøm, vand og varme betaler polakkerne via huslejen til boligejeren.
5. polakker i Danmark bor meget beskedent, i lejede værelser med falles kokken og bad. De har efterladt deres familie i Polen og er rejst til Danmark for at sikre sig en bedre tilværelse. l Polen bygger de deres huse eller køber ejerlejligheder. Danmark ligger i en overkommelig afstand fra Polen, og derfor var valget af arbejde netop i Danmark ikke mindst begrundet i muligheden for hyppigt samvær med familien. Nogle polakker rejser hjem til deres familie hver weekend.
6. Det er en kendsgerning, at vi "sædvanligvis opholder” os i Polen.
7. Vi arbejder i Danmark, og her betaler vi skat.
8. Økonomisk tilknytning: Polakker med sædvanligvis ophold i Polen har dér deres familie, deres ejendom (hus/lejlighed), og under deres ophold i Danmark er der kun tale om en arbejdsmæssig tilknytning. l Danmark ejer de intet. Endog brugte møbler, der er købt under opholdet i Danmark, bringes ikke altid med til Polen, når polakkerne vender hjem- Med udtrykket "økonomisk tilknytning" drejer det sig ikke kun om arbejdsløn, men også om ejendom og f.eks. værdipapirer i en bank. Polakkerne har ingen ejendom i Danmark.
9. Social tilknytning: Polakkerne indgår ikke i sociale relationer i Danmark, eftersom alle frie eftermiddage bruges til hvile og alle fridage til rejser hjem til familien i Polen.
10. Tilmelding til folkeregisteret Enhver polak er fra fødslen tilmeldt det polske folkeregister, mens han i Danmark først bliver registreret fra den dato, hvor han opfylder betingelserne, dvs. når han kan fremvise en kontrakt om arbejde i Danmark. Polakkerne afleverer til det danske skattevæsen dokumentet CFR1, der på dansk har betegnelsen 02.034A_DAIENG, og dette dokument oplyser om den polske bopæl, om tilmeldelsen til folkeregisteret og om den ubegrænsede skattepligt til Polen.
11. Retssagerne SKM2OO7-135 og SKM2008.632 som §kattestyrelsen bruger til sammenligning - som argument for, at polakkerne "sædvanligvis opholder" sig i Danmark - peger på den helt modsatte situation. Dommen i disse retssager går ud på, at begge danske statsborgere, der har ansøgt om skattefradrag for kørsel til de Iande, hvor de udover Danmark har haft opholdssted, hhv. Sverige og Finland, er undergivet skattepligt til Danmark. Det betyder, at det "sædvanligvise opholdssted" bestemmes af statsborgerskabet, dvs. det danske statsborgerskab, og derfor blev fradrag for rejser til hjemmet godkendt for rejser fra hjemmet i Danmark til arbejdsstedet i Danmark.

Tilsvarende hører polakker, der har to sædvanligvise opholdssteder, til det land, hvori de er statsborgere, dvs. Polen, hvilket betyder, at de bor tilstås fradrag for rejser fra hjemmet i Polen til arbejdspladsen i Danmark. Dette er i overensstemmelse med

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Polen, § 4, pkt. 2, litra C, hvor man kun anser det land, hvori man er statsborger, for at være bopælsland.

Skattestyrelsen nyfortolker en gammel lov men fejlagtigt, og sådan at vi polakker lider skade derved.

Derfor protesterer vi, og vi anmoder stærkt om, at man opgiver den nye praksis og giver os de muligheder for fradrag tilbage, som vi havde fra 2001 til 2016.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, som følge af at klageren har været tilmeldt det danske folkeregister og har haft en bolig til rådighed her i landet siden den 22. juli 2008.

Det forhold, at klageren tidligere har været registeret som begrænset skattepligtig og grænsegænger er ikke til hinder for, at Skattestyrelsen kan ændre dette, når det sker inden for fristerne for at foretage en skatteansættelse.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som familiemæssig, social, politisk og kulturel tilknytning, samt hvor klageren har sit forretningssted, og hvorfra han administrerer sine aktiviteter med videre.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, som er sammenlignelig med nærværende. Klageren havde i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark i form af arbejde her i landet. Klagerens økonomiske interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angik hans personlige interesser havde han sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som han besøgte. Klageren havde således personlige interesser til Polen. Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, fandt Landsskatteretten, at han skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Landsskatteretten kunne således ikke afgøre, i hvilken af staterne klageren havde midtpunkt for sine livsinteresser. Klageren havde for de påklagede indkomstår angivet at have haft 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvorefter Landsskatteretten fandt, at klageren havde opholdt sig mere i Danmark end i Polen, og dermed måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det var den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold.

Der kan videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51, som er sammenlignelig med nærværende. Landsskatteretten fandt, at en skatteyder var hjemmehørende i Danmark. Hans personlige interesser var i Polen, og hans økonomiske interesser var i Danmark, og han havde bolig til rådighed i begge lande. Landsskatteretten lagde herefter vægt på, at han opholdt sig mest i Danmark, hvorfor han ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til befordringsfradrag, da den sædvanlige bopæl var i Danmark.

Klageren har i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i det påklagede indkomstår. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren har arbejdet i landet for [virksomhed1] A/S siden 2014, ligesom klageren siden den 22. juli 2008 har været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren har senest fra den 26. juni 2014 været tilmeldt adressen på [adresse1], [by1]. Derudover har klageren været medlem af en dansk A-kasse og fagforening i det påklagede indkomstår. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser har klageren sin kone og to børn boende i Polen, som klageren besøger samt en bolig han ejer. Klageren har således personlige interesser i Polen.

Da klageren har de væsentligste økonomiske interesser i Danmark og de væsentligste personlige interesser i Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Ifølge oplysninger indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet 1.590 timer i indkomståret 2019, hvilket gennemsnitligt svarer til 30 timer pr. uge.

På baggrund af det fremlagte arbejdsskema kan det udledes, at klageren minimum har opholdt sig 130 dage i Polen og 198 dage i Danmark i indkomståret 2019.

Henset til, at klageren har et arbejde i Danmark og som minimum har opholdt sig her i landet 198 dage, hvortil der kommer rejsedage, som tæller med som opholdsdage i indkomståret 2019, må klageren anses for sædvanligvis at have ophold i Danmark.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, er hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Det bemærkes, at klageren ud fra det foreliggende også forud for det påklagede indkomstår havde sit sædvanlige ophold i Danmark.

Eftersom det kan afgøres, hvor klageren sædvanligvis har ophold, er det herefter uden betydning, i hvilken stat klageren er statsborger. Klageren bliver således ikke omfattet af artikel 4, stk. 2, litra c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Da klageren anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan klageren ikke beskattes efter grænsegængerreglerne, som følger af kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatteretten skal bemærke, at der ikke er tale om nyfortolkning af loven eller praksis, og endvidere, at klageren ikke har opnået en retsbeskyttet eller berettiget forventning om at kunne anerkendes som grænsegænger, blot fordi det tidligere har været registreret.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ægtefællefradrag

Såfremt betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne er opfyldt, kan der ske overførsel af uudnyttede personfradrag mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 5 C.

Det følger af kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt., at de særlige grænsegængerregler i afsnit I A finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne.

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og anses for at være hjemmehørende i Danmark, jf. det ovenfor anførte vedrørende skattepligt til Danmark. Klageren opfylder således ikke betingelsen om at være hjemmehørende i en anden stat. Klageren betragtes derfor ikke som grænsegænger og kan derved ikke anvende grænsegængerreglerne til at opnå ægtefællefradrag.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår ægtefællefradrag.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter bestemmelsen er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til stedet, samt opholdenes hyppighed. Endvidere lægges der betydelig vægt på, hvor klageren er tilmeldt folkeregistret, jf. f.eks. TfS 1999,420 HRD.

I byretsdommen SKM2008.632 fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Der blev hertil lagt vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C. Der er lagt vægt på, at klageren har været tilmeldt det danske folkeregister og haft fast bopæl i Danmark siden 2008, haft et arbejde i landet siden 2014, hvor han har oppebåret løn i det påklagede indkomstår, samt opholdt sig i overvejende grad i Danmark i indkomståret 2019.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen har godkendt et befordringsfradrag med 5.109 kr. for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted.

Afstanden mellem klagerens danske adresse og arbejdssted ifølge Google Maps er 37,6 km tur/retur.

Landsskatteretten finder, at klageren er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted og finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsen beregning af fradraget herfor.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår befordringsfradrag.