Kendelse af 05-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2019

Fuld skattepligtig – Danmark domicilland

Ægtefællefradrag

Befordringsfradrag

Ja

Nej

0 kr.

Nej

Ja

108.457 kr.

Ja

Nej

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og arbejder i Danmark. Klageren er registreret som skattepligtig fra den 22. maj 2014.

Siden den 22. maj 2014 har klageren været tilmeldt det danske folkeregister og har samtidig haft en dansk adresse på [adresse1], [by1].

Klageren har fremlagt en bopælsattest fra Polen, hvoraf det fremgår, at han er tilmeldt en polsk adresse sammen med sin ægtefælle, [person1] og to børn, [person2] og [person3].

Klageren har været ansat ved [virksomhed1] A/S siden han ankom til Danmark i 2014, hvor arbejdsstedet er på adressen [adresse2], [by1].

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens danske adresse og arbejdsstedet på 4,8 km tur/retur.

Klageren har i indkomståret 2019 haft en lønindkomst på 362.168 kr. Det fremgår tillige af skatteoplysningerne, at klageren har haft 1.536 timer ved [virksomhed1] A/S, samt at klageren har været tilmeldt og har indbetalt til en dansk A-kasse og fagforening i det pågældende indkomstår.

Klageren har selvangivet befordringsfradrag på 108.457 kr. i indkomståret 2019.

Klageren har fremlagt CFR-1 (Tax Residency Certificate) fra Polen.

Klageren har fremlagt en kalender for indkomståret 2019, hvor han har markeret de dage, som han har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Polen. Klageren har noteret, at han har opholdt sig 232 dage i Polen og 133 dage i Danmark i indkomståret 2019.

Klageren har fremlagt et arbejdsskema fra [virksomhed1] A/S for indkomståret 2019, hvoraf det fremgår, at ud af 201 arbejdsdage har klageren haft 45 dage med en fraværskode som f.eks. ferie, sygdom, afspadsering 37 timer, fritvalg 37 timer, fri uden løn m.v. På baggrund af det fremlagte arbejdsskema har klageren således haft 156 arbejdsdage i indkomståret 2019, når arbejdsdagene fratrækkes med fraværskoder.

Klageren er ansat på en 4-dages uge, som er fordelt på 2-5 hverdage uden faste fridage. F.eks. har klageren arbejdet tirsdag, onsdag, torsdag og fredag den ene uge og mandag, onsdag, torsdag og fredag ugen efter. Af arbejdsskemaet kan det udledes, at klageren i 2019 har haft 14 fridage, som har ligget mellem to arbejdsdage (herefter betegnet som mellemdage). Disse mellemdage kan sammen med klagerens arbejdsdage opgøres til 170 dage i indkomståret 2019.

Af arbejdsskemaet kan det videre udledes, at der i alt er 104 lørdage og søndage i indkomståret 2019 samt 45 dage med fraværskoder, hvorved det kan udledes, at klageren har været 149 dage i Polen, såfremt han hver weekend, alle ferier og fridage har opholdt sig i Polen.

Klageren har oplyst, at han har en ægtefælle, børn og et hus i Polen. Hertil er der fremlagt vielsesattest, fødselsattester for børnene, bolig og regninger. Derudover har klageren oplyst, at han har en grund og flere køretøjer, som er registreret i Polen, hvor han dækker alle de nødvendige vedligeholdelsesudgifter. Klageren har videre fremlagt oplysninger om fælleskonto, medlemskab af katolsk kirke, læge- og tandlægeattest samt forsikring.

Klagerens kontoudtog for indkomståret 2019 er ligeledes fremlagt, hvoraf der fremgår ugentlige polske køb.

Motorstyrelsen har givet klageren tilladelse til kørsel her i landet med et polsk registreret køretøj.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag i indkomståret 2019, og at han ikke kan benytte ægtefællens uudnyttede personfradrag. Skattestyrelsen har endvidere afgjort, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 og § 7.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Afstanden mellem din bopæl [adresse1], [by2] og arbejdspladsen [adresse2], [by1] er 5 km. og det berettiger ikke til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.

Vedrørende befordringsfradrag mellem Danmark og Polen henviser vi til afgørelse fra Landsskatteretten af 12. september 2019. (SKM2019.603.LSR))

På skat.dk/tastselv kan du se, hvilke oplysninger vi har modtaget, som har betydning for din skat.

Begrundelse for vores forslag:

For at få fradrag for befordring mellem Danmark og Polen samt uudnyttet personfradrag for din ægtefælle, skal du opfylde betingelserne for at kunne bruge grænsegænger reglerne efter kildeskattelovens §5A.

For at bruge grænsegænger reglerne, skal du være fuld skattepligtig i både Danmark og Polen, men med domicil i Polen.

Vi mener, at du er fuld skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen der regulerer hvilket land, der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler. Artikel er rangordnet således at hvis ikke det skattemæssige hjemsted kan afgøres ud fra nr. 1 går man videre til nr. 2 osv.

Vi vurderer, at:

Du er flyttet til Danmark i 2014 og har boet på [adresse1] i [by2] lige siden. Du har bolig og er hjemmehørende i begge lande. Se reglen i artikel 4, stk. 1

Du har de stærkeste personlige forbindelser i Polen på grund af din ægtefælle. De stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark på grund af din arbejdsindtægt her.

Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra a.

Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du har flere opholdsdage i Danmark end i Polen Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra b.

Du har arbejdet for [virksomhed1] siden du kom til Danmark og haft løn hele året, derfor vurdere vi at du overvejende opholder dig i Danmark.

Dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4, stk. 2, litra b. er derfor Danmark, du er fuldt skattepligtig i Danmark og med domicil i Danmark. Du kan derfor ikke bruge grænsegænger reglerne, og vi kan ikke godkende fradrag for uudnyttet personfradrag fra din ægtefælle samt befordring mellem Danmark og Polen.”

Skattestyrelsen har den 27. oktober 2020 udtalt følgende i klagesagen:

”Jeg er ikke bekendt med det meste af det som skatteyder sender. Han er ikke fremkommet med

det, hverken da jeg indkaldte materiale eller efter mit forslag.

Det jeg hæfter mig ved er blandt andet:

Registreringsattest, her ligger der en vurdering til grund for at han får tilladelse til at køre på udenlandske nummerplader i DK.

Vurdering af bolig/hjemmehørende i lovbekendtgørelse om Registreringsafgift er ikke at

sammenligne med vurdering af skattepligt og bolig/hjemmehørende

Efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Kalender, arbejdstidsplan og kontoudtog stemmer ikke overens.

På kontoudtog bliver der trukket beløb i Polen på dage hvor han har skrevet at han er i DK (kan

måske være fordi det bogføres senere end beløbet er brugt)

Og på arbejdsplanen er der 45 dage med fraværskoder + 104 lørdag søndage, det giver i alt 149

dage han har været i Polen, mens hans kalender siger 189 og her lægger han

halvdelen af ankomst/afgang til.

Jeg er bekendt med vielsesattest, fiscal certificate og andre ting der viser han er hjemmehørende

i Polen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til et befordringsfradrag på 108.457 kr. i indkomståret 2019, og at han er berettiget til at benytte sin ægtefælles uudnyttede personfradrag, idet Polen skal anses som hans domicilland, således at han ikke skal anses for fuldt skattepligtig til Danmark.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Skattestyrelsen har den 21. juli.2020 truffet en afgørelse om, at jeg er fuld skattepligtig i Danmark og at Danmark er mit domicilland. Af dette grund mine rejser til Polen blev ikke godkendt som befordring fradrag og jeg kan ikke udnytte personfradrag for min kone efter grænsegænger reglerne jf. Kildeskattelovens § 5.

Jeg er ikke enig med Skattestyrelsens afgørelse samt begrundelsen.

Jeg klager over de følgende punkter i afgørelsen:

1. Vurdering af centrum for livs interesser

Skattestyrelsen vurderer ikke, at mit skattemæssig hjemsted kan afgøres ud fra nr. 1 bestemmelse i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer hvilket land, der er domiciland.

Af Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR) fremgår, at

" Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang.

Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle - en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres.

Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti.

Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene.

Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion fra SKM2019.420.SR

"Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt

hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark".

Jeg mener bestemt, at spørgers situation ligner fuldstændigt min situation, derfor med udgangspunkt i artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvor der er beskrevet, at omstændigheder, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresser skal bedømmes ud fra en helhed, ville jeg gerne understrege følgende:

I Polen bor jeg sammen med min familie, dvs. min ægtefælle og vores to børn (bilag nr. 3 vielsesattest, bilag nr. 5 børne fødselsattester). Vi har eget hus med den tilhørende grund (bilag nr.4). Af ejendommen opkræves polsk ejendoms skat samt grundskat (bilag nr.7).

Jeg vedhæfter en notarieldokument ang. køb af grund 1,37 ha (bilag nr. 6). Jeg benytter også, mod betaling, anden grund på størrelse af l, 73 ha (bilag nr.8). Jeg har mange vedligeholdelse udgifter i forbindelse med huset og relateret til anvendelse af den øvrige grund. Jeg har selvfølgelig en polsk konto. (bilag ...)De nævnte relationer er mine økonomiske forbindelser til Polen. Der vedhæftes forskellige regninger (bilag nr. 9, 10.) samt min og kones sidste årsopgørelse fra Polen (bilag nr.15 og 16)

Mit sociale liv med bredde-venners kreds samt familie foregår udelukkende i Polen og jeg foretager mig ingen social aktivitet i Danmark.
Jeg har en bil, som er registreret i Polen og som jeg med en særskilt tilladelse, udstedet af Motorstyrelsen, kan benytte i Den mark. Udover har jeg fire andre køretøj, som jeg bruger iPolen og betaler de nødvendige vedligeholdelse-udgifter, der indeholder b.la bilforsikringer (bilag nr.11). Jeg vedlægger registreringscertifikater på alle fem køretøj (bilag nr.13). Jeg vedhæfter en tilladelse fra Motorstyrelsen (bilag nr.12)
Jeg er en aktiv medlem af katolske kirke (bilag nr.14)
I forhold til den sundhedsmæssige sektor kan jeg oplyse, at jeg har egen læge og tandlæge i Polen, og slet ikke benytter den danske sundhedssystem (bilag nr.17)

2. Sædvanligt ophold i Danmark

Det fremgår af afgørelsen at" du har sædvanligt ophold i Danmark, da du har flere opholdsdage i Danmark end i Polen. Se reglen i artikel 4, stk.2 litra b."

Det er begrundet med, at jeg har arbejdet for [virksomhed1] siden jeg kom til Danmark og haft løn hele året.

Jeg vil hermed bevise, at ovenstående udsagn ikke er korrekt. Jeg opholder mig væsentlig færre dage i Danmark end i Polen. Jeg tillader mig at vedhæfte en kalender med markeret ophold dage i begge lande samt rejsedage. Alt er bekræftet af rejsedokumentation med fremmødelister fra [virksomhed1].

2019 år.

Ophold i Polen: 232 dage (heraf 43 dage af rejsedage)

Ophold i Danmark: 133 dage {heraf 42 dage af rejsedage)

Antal af rejsedage 85 dage er delt op i to.

3. Tilladelse til at køre bil med udenlandske plader

Jeg har modtaget en tilladelse til at køre min bil med polske plader, så jeg går ud fra, at det er på grund af, at der blev vurderet af anden Skats afdeling - Motor Styrelsen, at jeg er skattemæssigt hjemmehørende til Polen.

Lovgrundlag

-§ 5. Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis

1) der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,

2) ejeren i brug aftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og

3) brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

4. Polsk statsborgerskab

Jeg vil gerne citere her, hvad der står i Bindende svar fra Skatteråd (SKM2011.368.SR, 17 May 2011),

... En fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

* har fast bolig til sin rådighed,

* har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser),

* sædvanligvis opholder sig, eller

* er statsborger

Der er tale om en prioriteret rækkefølge.

På baggrund af overstående er jeg stærkt overbevist om, at jeg må anses for at være skattemæssigt hjemhørende til Polen. I Skattestyrelsens vurdering blev der ikke lagt vægt på, at jeg er polsk statsborger, som anses at være et væsentligt faktum til vurdering angående hvilken stat er jeg skattemæssigt hjemmehørende til.

Jeg vedlægger CFR 1 certifikat ang. skattemæssigt hjemsted til Polen. (bilag nr.2).

Jeg håber på, at Skatteankestyrelsen finder min klage vel begrundet og vel dokumenteret, såvel det kan bidrager til ændring af Skattestyrelsens afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, som følge af at klageren har været tilmeldt det danske folkeregister og har haft en bolig til rådighed her i landet siden den 22. maj 2014.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som familiemæssig, social, politisk og kulturel tilknytning, samt hvor klageren har sit forretningssted, og hvorfra han administrerer sine aktiviteter med videre.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, som er sammenlignelig med nærværende. Klageren havde i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark i form af arbejde her i landet. Klagerens økonomiske interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angik hans personlige interesser havde han sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som han besøgte. Klageren havde således personlige interesser til Polen. Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, fandt Landsskatteretten, at han skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Landsskatteretten kunne således ikke afgøre, i hvilken af staterne klageren havde midtpunkt for sine livsinteresser. Klageren havde for de påklagede indkomstår angivet at have haft 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvorefter Landsskatteretten fandt, at klageren havde opholdt sig mere i Danmark end i Polen, og dermed måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det var den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold.

Klageren har henvist til Skatterådets bindende svar af 25. juni 2019, offentliggjort i SKM2019.420.SR, hvori det blev bekræftet, at skatteyderen skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen. De konkrete forhold for skatteyderen adskiller sig imidlertid fra klagerens, idet det bl.a. fremgår, at skatteyderen ud fra et samlet antal arbejdsdage på 225 dage pr. år, havde 70-80 arbejdsdage i Danmark, mens han havde 10-15 arbejdsdage i Polen og 130-145 arbejdsdage i ”andre lande”. Landsskatteretten finder af den grund ikke, at det bindende svar kan tillægges betydning i nærværende sag, idet det bemærkes, at alle sager skal afgøres efter en konkret vurdering.

Klageren har i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i det påklagede indkomstår. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren har arbejdet i landet for [virksomhed1] A/S siden 2014, ligesom klageren siden den 22. maj 2014 har været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren har fra den 22. maj 2014 været tilmeldt en adresse på [adresse1], [by1]. Derudover har klageren været medlem af en dansk A-kasse og fagforening i det påklagede indkomstår. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser har klageren sin kone og to børn boende i Polen, som klageren besøger samt en bolig han ejer. Klageren har således personlige interesser i Polen.

Da klageren har de væsentligste økonomiske interesser i Danmark og de væsentlige personlige interesser i Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Ifølge oplysninger indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet 1.536 timer i indkomståret 2019, hvilket gennemsnitligt svarer til 30 timer pr. uge.

På baggrund af det fremlagte arbejdsskema kan det udledes, at klageren minimum har opholdt sig 149 dage i Polen og 170 dage i Danmark i indkomståret 2019.

Henset til, at klageren har et arbejde i Danmark og som minimum har opholdt sig her i landet 170 dage, hvortil der kommer rejsedage, som tæller med som opholdsdage i indkomståret 2019, må klageren anses for sædvanligvis at have ophold i Danmark.

Landsskatteretten finder ikke, at de fremlagte kontoudtog dokumenterer, at klageren har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark. Der er herved lagt vægt på, at størstedelen af de polske køb er bogført på dage, hvor klageren ifølge den fremlagte kalender og arbejdsskema har været i Danmark. Derudover er der lagt vægt på, at klageren har fælleskonto med sin hustru.

På baggrund af det fremlagte materiale er det således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark i indkomståret 2019.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, er hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Det bemærkes, at klageren ud fra det foreliggende også forud for det påklagede indkomstår havde sit sædvanlige ophold i Danmark.

Eftersom det kan afgøres, hvor klageren sædvanligvis har ophold, er det herefter uden betydning, i hvilken stat klageren er statsborger. Klageren bliver således ikke omfattet af artikel 4, stk. 2, litra c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det forhold, at Motorstyrelsen i forbindelse med registrering af klagerens køretøj har vurderet, at klageren ikke er hjemmehørende i Danmark, kan imidlertid ikke føre til et andet resultat, da dette vurderes efter et andet regelsæt end spørgsmålet om klagerens skattepligt.

Da klageren anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan klageren ikke beskattes efter grænsegængerreglerne, som følger af kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ægtefællefradrag

Såfremt betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne er opfyldt, kan der ske overførsel af uudnyttede personfradrag mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 5 C.

Det følger af kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt., at de særlige grænsegængerregler i afsnit I A finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne.

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og anses for at være hjemmehørende i Danmark, jf. det ovenfor anførte vedrørende skattepligt til Danmark. Klageren opfylder således ikke betingelsen om at være hjemmehørende i en anden stat. Klageren betragtes derfor ikke som grænsegænger og kan derved ikke anvende grænsegængerreglerne til at opnå ægtefællefradrag.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår ægtefællefradrag.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter bestemmelsen er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til stedet, samt opholdenes hyppighed. Endvidere lægges der betydelig vægt på, hvor klageren er tilmeldt folkeregistret, jf. f.eks. TfS 1999,420 HRD.

I byretsdommen SKM2008.632 fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Der blev hertil lagt vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C. Der er lagt vægt på, at klageren har været tilmeldt det danske folkeregister og haft fast bopæl i Danmark siden 2014, haft et fuldtidsarbejde i landet siden 2014, hvor han har oppebåret løn i det påklagede indkomstår, samt opholdt sig i overvejende grad i Danmark i indkomståret 2019.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Afstanden mellem klagerens danske adresse og arbejdssted er 4,8 km tur/retur og således under 24 km, hvorfor klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår befordringsfradrag.