Kendelse af 28-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2022

Journalnr. 20-0087522

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren ved skatteberegningen for indkomstårene 2015 og 2016 er berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 24, stk. 2, litra f, jf. litra g, jf. artikel 15, stk. 3, i dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland for udenlandsk lønindkomst optjent ved arbejdet udført som pilot i international trafik for [virksomhed1] GmbH, jf. lov nr. 861 af 30. november 1999.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 1. juni 2013 i Folkeregistret være tilmeldt den danske adresse [adresse1] i [by1].

Det følger af ansættelseskontrakt af 20. juni 2013 mellem klageren og [virksomhed1] GmbH, [adresse2], [by2], Germany, at klageren blev ansat som pilot med hjemmebase i [Tyskland] og ”Proceeding Gateway” i [by3].

Klageren var i indkomstårene 2015 og 2016 ansat som pilot hos det tyske luftfartsselskab [virksomhed1] GmbH.

Klageren selvangav en lønindkomst fra Tyskland for indkomstårene 2015 og 2016 på henholdsvis

467.205 kr. og 469.332 kr. Skattestyrelsens godkendte i afgørelsen af 10. januar 2019 klagerens selvangivne lønindkomster på baggrund af klagerens lønsedler fra [virksomhed1] GmbH.

På klagerens lønsedler fra [virksomhed1] GmbH fremgår bl.a. en post benævnt ”Wage tax” og ”Lohnsteuer”, som kan oversættes til indkomstskat.

Klagerens repræsentant har fremlagt en ”Lohnsteuerbescheinigung”, som kan oversættes til skatteattest, indgivet af arbejdsgiveren, [virksomhed1] GmbH for klageren for indkomstårene 2015 og 2016. Af disse attester fremgår bl.a., at arbejdsgiveren har indeholdt indkomstskat på henholdsvis 14.197,00 euro og 14.028,76 euro og indeholdt solidaritetstillæg på henholdsvis 780,77 euro og 771,52 euro.

Repræsentanten har endvidere fremlagt “Bescheid für 2015 über Einkommensteuer und Solidaritätszuschlag vom 04.01.2017“ fra Finanzamt [...], der kan oversættes til afgørelse for 2015 for indkomstskat og solidaritetstillæg af 4. januar 2017. Heraf fremgår en indkomstskat på 13.112,00 euro, på baggrund af hvilken der er blevet beregnet et solidaritetstillæg på 721,16 euro.

For indkomståret 2016 er der fremlagt en tilsvarende afgørelse af 5. marts 2020 fra Finanzamt [...]. Heraf fremgår bl.a. en indkomstskat på 13.216,00 euro på baggrund af hvilken der er blevet beregnet et solidaritetstillæg på 726,88 euro.

Klagerens repræsentant har fremlagt en A1-blanket fra AOK [...] – Die Gesundheitskasse af 23. december 2020, hvoraf fremgår, at klageren var omfattet af tysk social sikring i perioden fra 4. oktober 2013 til 30. april 2019 i henhold til EF-forordning nr. 883/2004.

Formalitet

Den 10. januar 2019 traf Skattestyrelsen afgørelse for indkomstårene 2015 og 2016, hvori Skattestyrelsen afviste exemptionslempelse for betalt tysk skat med henvisning til, at klageren ikke havde fremlagt en A1-blanket.

Klagerens repræsentant henvendte sig til Skattestyrelsen den 16. januar 2019 med oplysning om, at han havde uploadet forklaring og dokumentation for exemptionslempelse til klagerens skattemappe.

Den 17. januar 2019 indgav repræsentanten en anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016 med henvisning til, at klageren i disse år var socialt sikret i Tyskland og dermed berettiget til exemptionslempelse i den danske skatteberegning og anmodet om, at årsopgørelserne blev bragt i overensstemmelse med selvangivelserne. Ved anmodningen blev der vedlagt brev fra Finanzsamt [...], Lohnsteuerbeschenigung og lønsedler som dokumentation for tysk social sikring, ligesom repræsentanten gjorde gældende, at klageren efter EU-reglerne ikke kunne blive omfattet af dansk social sikring, hvorved han i stedet var omfattet af tysk social sikring.

Skattestyrelsen traf den 12. august 2020 afgørelse om afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 med den begrundelse, at klageren ikke havde fremlagt materiale til dokumentation for genoptagelsesanmodningen, herunder en A1-blanket fra de tyske myndigheder.

Klagerens repræsentant indgav den 19. oktober 2020 en klage til Skatteankestyrelsen over afgørelsen af 12. august 2020.

Klagerens repræsentant anmodede den 21. februar 2021 Skattestyrelsen om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017. Ved anmodningen blev fremlagt en A1-blanket fra Tyskland.

Den 26. marts 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse for indkomståret 2017, hvorefter hele klagerens lønindkomst blev omfattet af exemptionlempelse efter artikel 15, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Sagsfremstilling

1.1. De faktiske forhold

Ved brev herfra af den 20. juli 2018 bad vi dig om at indsende materiale vedrørende dine skatteansættelser for 2015 og 2016. I materialeindkaldelsens punkt 9 anførte vi følgende om social sikring:

A1-blanket fra det land, hvor du er sikret. Efter vores opfattelse er fradraget betinget af, at du kan dokumentere at være omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning. Det er den kompetente myndighed i aftalelandet, der afgør i hvilket land, personen er omfattet af social sikring. I Danmark træffer Udbetaling Danmark afgørelse vedrørende spørgsmål om international social sikring.

Ved mail af den 8. august 2018 fremsendte du dele af det udbedte materiale. Den udbedte A1 blev ikke fremsendt.

Ved agterskrivelse af den 11. oktober 2018 foreslår vi at der ikke godkendes lempelse, som følge af manglende dokumentation.

Sagen er blevet drøftet med din rådgiver den 14. november 2018 og den 29. november 2018.

Da vi den 4. januar 2019 fortsat ikke havde modtaget det udbedte materiale, traf vi afgørelse om at der ikke kan godkendes lempelse.

Skattestyrelsen har den 16. januar 2019 modtaget en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 fra din rådgiver.

Sagen drøftes telefonisk med din rådgiver den 17. januar 2019. Vi beder igen om at der bliver fremsendt tysk årsopgørelse, og A1-afgørelse fra kompetent myndighed vedrørende social sikring.

Da materialet fortsat ikke er modtaget den 23. april 2020 udsender vi forslag til afgørelse, hvorefter anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes, som følge af manglende dokumentation.

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med hensyn til din rådgivers anmodning om foreløbig udsættelse til den 30. september 2020, skal det bemærkes at Skattestyrelsen har afventet behørig dokumentation i over 2 år. Det er som følge heraf vores opfattelse, at der er indrømmet rimelig fristudsættelse. Din rådgivers anmodning om yderligere udsættelse, kan derfor ikke imødekommes.

Såfremt du på et senere tidpunkt kommer i besiddelse af det udbedte dokumentationsmateriale har du mulighed for at søge om ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27.

-----

Det fremgår af lovgrundlaget at der alene kan indrømmes exemptionlempelse såfremt skatteyder er omfattet af EU's forordning om social sikring. Se desuden bestemmelserne i ligningslovens § 8M om fradrag for udgifter til obligatorisk social sikring.

Dette betyder modsætningsvis, at der ikke kan godkendes lempelse på baggrund af frivillige bidrag, eller bidrag til private ordninger etableret gennem kollektiv overenskomst.

På det foreliggende grundlag er det vores opfattelse, at du ikke har dokumenteret at du er omfattet af en obligatorisk social sikring i Tyskland, baseret på EU's forordning om social sikring.

EU forordningerne (grundforordningen og gennemførelsesforordningen) om social sikring for vandrende arbejdskraft, herunder regler om det udgiftsbærende land og anden koordinering, og EU domstolens praksis i den forbindelse, er et særskilt fagområde, som i Danmark administreres af Udbetaling Danmark.

I Danmark er kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende sociale bidrag tillagt Udbetaling Danmark. I udlandet er der udpeget en tilsvarende kompetent myndighed.

Skattereglerne for blandt andet vandrende arbejdskraft, herunder reglerne om oplysningspligter, indberetning og opkrævning udspringer grundlæggende set af hensynet til finansiering af vores samfund og udgør et andet særskilt fagområde, som i Danmark administreres af Skattestyrelsen.

Der sker en kombination, fordi reglerne om fradrag for udenlandske sociale bidrag og visse former for lempelse af dobbeltbeskatning er bygget oven på EU’s forordningernes regler, om hvilket land, der er socialt sikringsland. For at undgå samspilsproblemer skal Skattestyrelsen have en tilstrækkelig forståelse af de to fagområder, men Skattestyrelsen har ikke kompetence til at træffe afgørelser vedrørende andre områder, end det Skattestyrelsen er tiltænkt at beskæftige sig med.

Da skattestyrelsen ikke har kompetence til at træffe afgørelse om social sikring, kan skattestyrelsen ikke tages stilling til om en skatteyder er omfattet af bestemmelserne om social sikring i udlandet, med mindre der foreligger en afgørelse fra den kompetente myndighed i det land hvor skatteyder er socialt sikret. Inden for EU træffes sådanne afgørelser som udgangspunkt ved at kompetent myndighed udarbejder en blanket kaldet Al.

Vi bemærker at en Al-blanket er udtryk for en afgørelse fra den udenlandske kompetente myndighed om, at skatteyderen er omfattet af obligatorisk social sikring i det pågældende land.

Det fremsendte brev fra AOK [...] kan ikke sidestilles med en A1-afgørelse fra kompetent myndighed i Tyskland.

En skatteyder ikke har adgang til selv at bestemme hvor vedkommende vil være omfattet af obligatorisk social sikring. Det er endvidere heller ikke skatteyders arbejdsgiver, der - fordi arbejdsgiver finder det mest belejligt at afregne sociale bidrag til det land hvori arbejdsgiver har sit lønkontor liggende - kan beslutte hvor en borger er omfattet af social sikring. Det er kun den kompetente myndighed der har denne kompetence.

Skattestyrelsen betvivler således ikke EU forordningens indhold eller formål. Sagen drejer sig alene om, at der ikke foreligger en afgørelse fra en kompetent myndighed om, at skatteyder er omfattet af obligatorisk social sikring i det land, hvortil det sociale bidrag er betalt.

Anmodning om en afgørelse vedrørende obligatorisk social sikring rettes til Udbetaling Danmark, der varetager kontakten til kompetent myndighed i udlandet. Skattestyrelsen har således ikke kompetence til at træffe afgørelse om - og hvor - en skatteyder er omfattet af en obligatorisk pligt til at betale sociale bidrag i udlandet. Vi kan derfor heller ikke bidrage med vejledning eller rådgivning herom.

Vi træffer derfor afgørelse om at dine skatteansættelser ikke genoptages, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26.”

Skattestyrelsen traf den 10. januar 2019 afgørelse for indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen fastholdt klagerens indberettede lønindkomst, men godkendte ikke lempelse for betalt udenlandsk skat.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Skattepligt og ligningsfrist

1.1. De faktiske forhold

Ifølge folkeregistret har du siden den 1. juni 2013 boet i Danmark, og er fortsat bosiddende her i landet.

Du har oplyst, at du i indkomståret 2015 og 2016 har været ansat som pilot hos det tyske luftfartsselskab [virksomhed1] GmbH.

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har skatteministeren fastsat en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og § 1 i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 er personer med indkomst fra udlandet ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Personer med indkomst fra udlandet er dermed omfattet af den 3 årige ligningsfrist.

Du anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i 2015 og 2016 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1., da du har haft bopæl her i landet i hele 2015 og 2016.

(...)

2. Indkomstopgørelse

2.1. De faktiske forhold

Du har selvangivet lønindkomst fra Tyskland i 2015 på i alt 467.205 kr. og i 2016 på i alt 469.332 kr. Vi har den 20. juli 2018 sendt dig en materialeindkaldelse, hvori vi har bedt dig om oplysninger til brug for opgørelsen af din indkomst for 2015 og 2016.

Du har indsendt materiale til brug for opgørelsen af din indkomst. Du har indsendt dine lønsedler for henholdsvis 2015 og 2016.

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Derfor skal hele din udenlandske indkomst medregnes i indkomstopgørelsen.

Vi har ved opgørelsen af din indkomst for indkomståret 2015 og 2016 lagt de fremlagte lønsedler til grund. Vi godkender din selvangivne indkomst for indkomståret 2015 og 2016.

3. Fordeling af lønindkomst til beskatning i Danmark og Tyskland

3.1. De faktiske forhold

Du har oplyst, at du i indkomståret 2015 og 2016 var ansat som pilot i det tyske luftfartsselskab [virksomhed1] GmbH.

Vi har den 20. juli 2018 sendt dig en materialeindkaldelse, hvori vi har bedt dig om oplysninger til brug for opgørelsen af din lempelse for udenlandsk indkomst for 2015 og 2016.

Du har indsendt materiale til brug for opgørelsen af din lempelse. Du har indsendt ansættelseskontrakt og lønsedler.

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i 2015 og 2016, da du har bopæl her i landet, efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Derfor skal hele din udenlandske indkomst medregnes i indkomstopgørelsen.

Artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 12. juni 1996 mellem Danmark og Tyskland angiver, at løn optjent i Tyskland kan beskattes i Tyskland.

Artikel 24, stk. 2 litra f i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 12. juni 1996 mellem Danmark og Tyskland angiver, at indkomst som kan beskattes i Tyskland efter Artikel 15 stk. 3, som er oppebåret af personer, der er hjemmehørende i Danmark, tillige kan beskattes i Danmark med creditlempelse.

Artikel 24, stk. 2 litra g i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 12. juni 1996 mellem Danmark og Tyskland forudsætter, at lempelse kun kan ske efter fremlæggelse af dokumentation for, at der er forekommet betaling af tysk skat på denne indkomst.

Den fremsendte Lohnsteuerbescheinigung er efter vores opfattelse ikke fyldestgørende dokumentation for endelig betalt skat. Lohnsteuerbescheinigung er arbejdsgiversindberetning, det samme som et skattekort i Danmark.

På baggrund af ovenstående kan vi ikke godkende lempelse af den betalte tyske skat af indkomsten for indkomståret 2015 og 2016, da der ikke er dokumentation for endelig betalt skat i form af en tysk årsopgørelse.

4. Fradrag for obligatorisk social sikring

4.1. De faktiske forhold

Vi har den 20. juli 2018 sendt dig en materialeindkaldelse, hvori vi har bedt dig om oplysninger til brug for opgørelsen af fradrag for obligatorisk social sikring for 2015 og 2016.

Du har indsendt lønsedler, hvor det fremgår, hvor meget du har betalt i social sikring i indkomståret 2015 og 2016.

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.1.11 kræves det at der fremlægges en A1 blanket, for at der kan gives fradrag for betalt obligatorisk udenlandsk social sikring.

Du har ikke indsendt en A1 blanket, og vi kan derfor ikke godkende fradrag for betalt social sikring for indkomståret 2015 og 2016. Du kan henvende dig til Kontoret for international social sikring hos Udbetaling Danmark, hvor du kan få yderligere vejledning i, hvad du skal gøre for at få en A1 blanket eller tilsvarende.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren for indkomstårene 2015 og 2016 var omfattet af social sikring i Tyskland i henhold til i EU social sikringsforordningen nr. 83/2004, hvilket berettiger til exemptionslempelse for udenlandsk lønindkomst optjent i indkomstårene 2015 og 2016 jf. artikel 15, stk. 3 sammenholdt med artikel 24, stk. 2, litra f og g i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Repræsentanten har hertil gjort gældende, at 467.205 kr. af lønindkomsten henføres til

exemptionlempelse for indkomståret 2015 og 469.332 kr.af lønindkomsten henføres til

exemptionlempelse for indkomståret 2016.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at klageren for indkomstårene 2015 og 2016 er berettiget til creditlempelse for betalt skat i Tyskland efter artikel 24, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, og at klageren er berettiget til fradrag for bidrag til obligatorisk udenlandsk social sikring efter ligningslovens § 8 M, stk. 2.

Repræsentanten har i sin endelige klage bl.a. anført følgende til støtte herfor:

”(...)

Summarisk klage over afgørelse for indkomståret 2015 og 2016

På vegne af vores kunde [person1] (cpr. [...]) påklager vi hermed afgørelse fra august 2020 vedr. sags-id [...] vedrørende anmodning om genoptagelse af årsopgørelserne for 2015 og 2016.

Vi indgiver denne klage summarisk med henblik på at bryde klagefristen. Yderligere dokumentation for social sikringsdækning i Tyskland fremsendes, når denne modtages fra de tyske social sikringsmyndigheder.

Påstande

Vi gør følgende gældende:

[person1] er omfattet af social sikring i Tyskland i henhold til i EU social sikringsforordningen nr. 883/2004, hvilket berettiger [person1] til exemptionslempelse for udenlandsk lønindkomst optjent i indkomstårene 2015 og 2016 jf. artikel 15, stk. 3 sammenholdt med artikel 24, stk. 2, litra f og g i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Vores påstand understøttes af vedlagt tilkendegivelse fra Udbetaling Danmark, hvor de bekræfter, at [person1] vurderes til at være omfattet af social sikring i Tyskland.

Der er således ikke tvist om, hvorvidt [person1] er omfattet af tysk social sikring, men alene om hvorvidt dette er dokumenteret tilstrækkeligt. Da Skattestyrelsen ikke ønsker at vente på bekræftelsen fra de tyske myndigheder, så er vi nødsaget til at påklage sagen, selvom [person1] helt åbenlyst har ret til exemptionslempelsen, så snart svaret fra de tyske myndigheder foreligger.

Opgørelse af beløb

Vi anmoder om, at [person1]s årsopgørelser for indkomstårene for 2015 og 2016 korrigeres således [person1] tildeles exemptionslempelse herpå, jf. artikel 15, stk. 3 sammenholdt med artikel 24, stk. 2, litra f og g i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, herunder at:

Den fulde udenlandske lønindkomst for indkomståret 2015 på 467.205 kr. henføres til exemptionlempelse
Den fulde udenlandske lønindkomst for indkomståret 2016 på 469.332 kr. henføres til exemptionlempelse.

Vi anmoder endvidere om, at den registrerede gæld samt renter hos gældsstyrelsen for indkomstårene 2015 og 2016 annulleres.

Sagens omstændigheder

[person1] har hele 2015 og 2016 udført arbejde som pilot på et charterfly for hans tyske arbejdsgiver, hvor ledelsen har sit sæde i Tyskland. [person1] flyver uden fast rute, men typisk mellem Tyskland og Sydeuropa – flyet flyver aldrig til og fra Danmark. [person1] har i forbindelse med ansættelsen i Tyskland betalt tyske sociale sikringsbidrag, som ligeledes fremgår af vedlagte Lohnsteuerbescheinigung for indkomstårene 2015 og 2016. [person1] driver ved siden af sin ansættelse hos den tyske arbejdsgiver en selvstændig virksomhed i Danmark.

Skattestyrelsen anmoder i juli 2018 om yderligere materiale vedrørende skatteansættelserne for 2015 og 2016, herunder dokumentation for social sikringsdækning i Tyskland. Klagers rådgiver indsendte i august 2018 dele af det efterspurgte materiale, da den resterende del af materialet, herunder dokumentation for social sikringsdækning, først skulle fremskaffes af klager.

Klager har i en lang periode selv forgæves forsøgt at fremskaffe den efterspurgte dokumentation for social sikringsdækning hos både de danske og tyske social sikringsmyndigheder. Klagers rådgiver var endvidere af flere omgange i telefonisk og skriftlig dialog med Skattestyrelsen vedrørende omfanget af dokumentationskravet for social sikring, idet Skattestyrelsen ikke accepterede den allerede fremsendte dokumentation i form af Lohnsteuerbescheinigung, lønsedler og erklæring fra AOK [...]s (Die Gesundheitskasse).

Klagers rådgiver ender herefter med at overtage processen med at få fremskaffet dokumentation for klagers sociale sikringsdækning i Tyskland, hvilket Skattestyrelsens informeres om i forbindelse med, at der anmodes om en tilkendegivelse om mulig genoptagelse, når den efterspurgte A1-erklæring foreligger fra de tyske skattemyndigheder. Dette imødekommes dog ikke af Skattestyrelsen, trods de informeres om at Udbetaling Danmark telefonisk bekræftede, at [person1] ud fra deres vurdering vil være omfattet af social sikring i Tyskland i indkomstårene 2015 – 2019.

Udbetaling Danmark har ligeledes tilkendegivet dette skriftligt i vedlagte brev fra Udbetaling Danmark, hvoraf det fremgår, at ansøgningen er sendt til behandling hos de tyske skattemyndigheder, da [person1] vurderes til at være omfattet af social sikring i Tyskland.

Supplerende oplysninger / endelig klage

Vi fremkommer hermed med følgende tillæg til den summariske klage, og dette samlede brev er således den endelige klage.

Primær påstand

Som tillæg til den ovenfor indsatte summariske klage kan vi tilføje følgende til sagen:

Vi vedlægger hermed blanket A1, som de tyske myndigheder i mellemtiden har udstedt. Vi vedlægger tillige Socialversicheringsausweis. Dermed er det endegyldigt dokumenteret, at klager er omfattet af tysk social sikring, hvorfor der ikke kan være nogen tvivl om, at klager er berettiget til exemptionslempelse i 2015 og 2016. Vi kan i øvrigt bemærke, at Skattestyrelsen har indrømmet exemptionslempelse i 2017 på baggrund af den udstedte A1, og dermed kan vi konstatere, at Skatteankestyrelsen er enig i, at det nu er tilstrækkeligt dokumenteret, at klager er omfattet af tysk social sikring, og dermed berettiget til exemptionslempelse.
Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsens bemærkninger forældelse/ekstraordinær genoptagelse ikke er relevante, da Skatteankestyrelsens afgørelse blev inden klagefristens udløb.
På baggrund af dette anmoder vi om, at [person1]s årsopgørelse for 2015 og 2016 korrigeres, således [person1] tildeles exemptionslempelse for hans lønindkomst i Tyskland, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland artikel 15, stk. 3 sammenholdt med artikel 24, sk. 2, litra f og g.

Subsidiær påstand

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder det dokumenteret, at klager er berettiget til exemptionslempelse, nedlægger vi subsidiær påstand om følgende:

a) at klager tildeles creditlempelse for den betalte skat i Tyskland i årene 2015 og 2016, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland artikel 24, stk. 2, litra a, se nærmere nedenfor.
b) at klager tildeles fradrag for betaling af tyske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8M, stk. 2., se nærmere nedenfor.

Ad a) Creditlempelse:

Baggrunden for den subsidiære påstand om creditlempelse er, at klager har betalt fuld tysk skat af sin tyske løn for 2015 og 2016, og at der tillige er opkrævet fuld dansk skat uden nogen form for lempelse for udenlandsk skat.

Den betalte tyske skat, som der skal gives creditlempelse for i den danske skat fremgår af vedlagte tyske årsopgørelser, og er som følger:

I 2015 er den betalte tyske skat 13.833,16 EURO (13.112 + 721,16), svarende til 103.175 DKK
I 2016 er den betalte tyske skat 13.942,88 EURO (13.216 + 726,88), svarende til 103.808 DKK

Disse tal er omregnet på baggrund af Nationalbankens gennemsnitskurs for årene 2015 og 2016.

Ad b) Fradrag for udenlandske sociale bidrag

Baggrunden for den subsidiære påstand om fradrag for udenlandske sociale bidrag er, at klager har betalt lønmodtagerbidrag til tysk social sikring. Dette berettiger til fradrag efter Ligningslovens § 8 M, stk. 2.

De betalte obligatoriske tyske sociale bidrag fremgår af vedlagte Lohnsteuerbescheinigung for henholdsvis 2015 og 2016, og beløbene er som følger:

I 2015 er der betalt 15.756 EURO (5.856,84+7.672,56+1.287,00+939,60), svarende til 117.517 DKK
I 2016 er der betalt 16.145,48 EURO (5.894,24+7.983,48+1.322,16+945,60), svarende til 120.206 DKK

Disse tal er omregnet på baggrund af Nationalbankens gennemsnitskurs for årene 2015 og 2016.

(...)”

Repræsentanten er den 13. februar 2022 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Fakta er følgende:

De tyske myndigheder udstedte blanket A1 den 23. december 2020, hvor det således en gang for alle er slået fast, at [person1] var omfattet af tysk social sikring i de påklagede år.
Den 30.12.2020, straks efter modtagelsen, blev blanket A1 uploadet på www.skat.dk/tastselv, se vedlagte screen dump.
Den 25.03.2021 (se vedlagte screendump) sendte vi igen blanket A1 til Skattestyrelsen, som accepterede den og indrømmede derfor exemptionslempelse på [person1]s skatteansættelsen for 2017, jf. vedlagte afgørelse af 26.03.2021.

Skattestyrelsen skriver ikke, hvilken betydning de mener, at deres faktuelt forkerte oplysninger har. På baggrund af ovenstående fakta er det vores klare opfattelse, at tidsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. ikke er overskredet.

Repræsentanten er den 2. marts 2022 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

Fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er ikke overskredet

Skattestyrelsen har lavet en supplerende udtalelse den 17. februar 2022, hvor de påstår at 6 måneders fristen i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overskredet. Skattestyrelsen skriver, at førnævnte frist skal regnes fra klagers modtagelse af Skattestyrelsens materialeindkaldelse den 20. juli 2018.

Skattestyrelsen holdning på dette punkt er åbenlyst forkert, da det direkte af ordlyden i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår, at anmodning om ændring af en skatteansættelse skal varsles senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Her er det konkret Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4 som begrunder genoptagelsen.

Klager modtog A1-blanketten 23. december 2020, og det er dermed først på denne dato, at klager fik kundskab til A1-blanketten. Konsekvensen heraf er, at 6 måneders fristen løber fra 23. december 2020. Det var jo ikke muligt at for klager at fremsende A1 blanketten, før han selv modtog den.

I den konkrete sag er der enighed mellem os og Skattestyrelsen om, at klager modtog A1 blanketten fra de tyske myndigheder den 23. december 2020, og at blanket A1 er videresendt til Skattestyrelsen senest den 25. marts 2021. Dermed er 6-måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke overskredet.

Vores kommentarer til øvrige bemærkninger fra Skattestyrelsen

Selvom Skattestyrelsens øvrige bemærkninger er uden betydning for sagen, kommenterer vi det alligevel kort her:

Skattestyrelsen udtaler, at det ikke er muligt at omgå skatteforvaltningslovens fristregler ved at indsende en mangelfuld anmodning om genoptagelse. Hertil skal vi bemærke, at der ikke på noget tidspunkt har været tale om at omgå nogle regler, men derimod om rigide dokumentationskrav fra Skattestyrelsen, idet der fra starten ikke har været nogen tvivl om, at klager efter EU-reglerne er omfattet af tysk social sikring, og at dette er dokumenteret tidligt i sagsforløbet, herunder via dokumentation for betaling af bidrag til tysk social sikring.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har bl.a. udtalt følgende i forbindelse med klagen:

”(...)

Der blev truffet afgørelse i relation til beregning af lempelse i januar 2019. Fristen for at indbringe dette spørgsmål for Skatteankestyrelsen er overskredet væsentligt. Der er herefter anmodet om genoptagelse den, men uden at der indsendes dokumentation for at klager er omfattet af obligatorisk social sikring i udlandet.

Den påklagede afgørelse relaterer sig alene til afslag på en anmodning om genoptagelse.

I relation til anmodningen om genoptagelse har vi ikke modtaget dokumentation for, at klager er omfattet af obligatorisk social sikring i udlandet. Efter at have modtaget afgørelse med afslag på genoptagelse den 12. august 2020, har rådgiver iværksat indhentelse af dokumentationsmateriale fra kompetent myndighed, som Skattestyrelsen anmodede om i materialeindkaldelse (20. juli 2018).

Det nævnes i klagen, at der er vedlagt et bilag 2, der angiveligt er et brev fra Udbetaling Danmark. Vi har ikke modtaget det nævnte bilag. Vi kan dog oplyse, at en afgørelse om skatteyder er omfattet af obligatorisk social sikring i Tyskland henhører under kompetent myndighed i Tyskland.

Udbetaling Danmark har telefonisk oplyst, at de er bekendt med at skatteyder driver selvstændig-virksomhed med fast driftssted i Danmark. Skatteyder har således indtægtskilder fra flere lande. Virksomheden, der drives i interessentskabsform har omsætning, men giver skattemæssigt underskud. Udbetaling Danmark oplyser at lønmodtagerforhold har forrang for selvstændig virksomhed, i en situation som denne. Oplysningerne om drift af selvstændig virksomhed er videresendt til Tyskland.

Rådgiver har i forbindelse med anmodning om genoptagelse (16. januar 2019) oplyst, at han ville fremsende det udbedte materiale på et senere tidspunkt. Klagen til Skatteankestyrelsen synes at have et identisk indhold.

Det er vores vurdering, at der hverken forelå en behørig anmodning om genoptagelse, da der blev begæret genoptagelse, eller da der blev truffet afgørelse vedrørende anmodningen om genoptagelse. Dette er begrundet i at der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for at skatteyder er omfattet af obligatorisk social sikring i udlandet.

Klagen til Skatteankestyrelsen indeholder ikke nye oplysninger vedrørende dette punkt.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at der er indrømmet lang frist for at indsende dokumentation.

Såfremt der senere skulle fremkomme yderligere dokumentation og/eller anmodning om genoptagelse, er det vores vurdering at sagen skal førsteinstans behandles i Skattestyrelsen, som en ny anmodning om genoptagelse. Ligningsfristen i skatteforvaltningslovens § 26 er passeret for de involverede indkomstår. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er ligeledes passeret. Det er vores vurdering, at 6 måneders fristen i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal regnes fra skatteyders modtagelse af vores materialeindkaldelse dateret 20. juli 2018 (kundskabs-øjeblikket).

Afslutningsvis skal det bemærkes, at kravet om dokumentation vedrørende obligatorisk social sikring, har fremgået af afsnit C.A.4.1.11. i Den Juridiske Vejledning gennem en længere årrække, og således også for 2015 og 2016.

(...)”

Den 4. februar 2022 i forbindelse med fremlæggelsen af nye faktiske oplysninger fra klageren, har Skattestyrelsen fremsendt følgende supplerende udtalelse:

”(...)

Klagers rådgiver har den 27. januar 2022 fremsendt nye oplysninger til sagen. Der er fremsendt en A1-blanket fra de kompetente myndigheder i Tyskland, gældende i perioden fra den 4. oktober 2013 til den 30. april 2019. Det fremgår af blanketten, at denne er udstedt den 23. december 2020.

Vi bemærker at oplysningerne vedrørende klagers sociale sikringsstatus i Tyskland først er indsendt i januar 2022, selv om oplysningerne er kommet klager og rådgiver i hænde i december 2020.

Uanset, at der nu er fremsendt oplysninger om, at klager er omfattet af social sikring i Tyskland i indkomstårene 2015 og 2016, er det fortsat vores vurdering, at den materielle behandling af indkomstårene 2015 og 2016 blev afsluttet ved vores afgørelse i januar 2019.

Afgørelsen fra januar 2019 er ikke påklaget. Den påklagede afgørelse relaterer sig alene til vores afslag på en anmodning om genoptagelse.

Vi henviser derfor til vores udtalelse af den 30. oktober 2020

(...)”

Den 17. februar 2022 er der endvidere fremsendt følgende supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen:

”Rådgiver anfører, at A1-blanket fra de kompetente myndigheder i Tyskland er udstedt den 30. december 2020. Dette er vi enige med rådgiver i.

Rådgiver påpeger, at blanketten straks efter modtagelse, den 30. december 2020, er indsendt til Skattestyrelsen via TastSelv. Rådgiver henviser i den forbindelse til et skærmdump af en henvendelse fra klager. Vi er ikke enige med rådgiver i dette. Det fremgår af henvendelsen fra klager fra den 30. december 2020, at der er vedlagt en skrivelse fra AOK Tyskland dateret den 29. april 2020 vedrørende klagers medlemsstatus. Skrivelsen, som er indsendt den 30. december 2020, er således ikke en A1-blanket fra de kompetente myndigheder i Tyskland. Se vedlagte.

Rådgiver anfører yderligere, at A1-blanketten fra de kompetente myndigheder i Tyskland igen er indsendt til Skattestyrelsen ved klagers henvendelse af den 25. marts 2021. Vi er enige med rådgiver i, at klager ved sin henvendelse af den 25. marts 2021 har indsendt en A1-blanket fra de kompetente myndigheder i Tyskland. Blanketten er dateret den 23. december 2020, og dækker perioden fra den 4. oktober 2013 til den 30. april 2019. Vi har ikke før den 25. marts 2021 modtaget A1-blanketten fra de kompetente myndigheder i Tyskland.

Vi gør opmærksom på, at pågældende klagesag alene relaterer sig til vores afgørelse af den 12. august 2020 vedrørende afslag på en anmodning om genoptagelse.

Den verserende klagesag hos Skatteankestyrelsen vedrører således ikke en behandling af den materielle skattesag, jævnfør vores afgørelse af 10. januar 2019. Den materielle afgørelse af 10. januar 2019 er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen, idet der i stedet blev indsendt en anmodning om genoptagelse til Skattestyrelsen.

Rådgiver anfører, at det er deres opfattelse, at 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overskredet. Rådgiver anfører dog ikke, hvornår de mener at fristen skal regnes fra. Det er vores opfattelse, at 6 måneders fristen i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal regnes fra klagers modtagelse af vores materialeindkaldelse dateret den 20. juli 2018 (kundskabsøjeblikket). Det er derfor vores opfattelse, at 6 måneders fristen er overskredet væsentligt, idet der først den 25. marts 2021 foreligger en behørig anmodning om genoptagelse.

Det er ikke muligt at omgå skatteforvaltningslovens fristregler ved at indsende en foreløbig og/eller mangelfuld anmodning om genoptagelse.

(...)”

Klagerens bemærkninger til møde i Skatteankestyrelsen

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gjorde repræsentanten gældende, at han over for Skattestyrelsen havde forsøgt at gøre opmærksom på, at de var i proces om at indhente en A1-blanket fra de tyske myndigheder, uden at Skattestyrelsen tog hensyn hertil.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 blev fremsat den 17. januar 2019 og dermed inden for fristen for ordinær genoptagelse.

Ved anmodningen fremlagde klagerens repræsentant brev fra Finanzsamt [...], Lohnsteuerbeschenigung og lønsedler til dokumentation for social sikring i Tyskland, ligesom repræsentanten gjorde gældende, at klageren efter EU-reglerne ikke kunne blive omfattet af dansk social sikring, hvorved han i stedet var omfattet af tysk social sikring.

Landsretten finder herefter, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, blev indgivet behørig anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2015 og 2016 den 17. januar 2019.

Lempelse

Klageren var i indkomstårene 2015 og 2016 fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og han udførte arbejde som pilot for luftfartsselskabet [virksomhed1] GmbH.

Det lægges ved afgørelsen til grund, at luftfartsselskabet [virksomhed1] GmbH er hjemmehørende og har sæde for sin virkelige ledelse i Tyskland, og at klageren udførte arbejde i international trafik.

Det fremgår af artikel 15, stk. 3, 1. pkt., i dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. november 1995, at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik eller om bord på en båd, der anvendes til transport af indre vandveje, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Tyskland har herefter for indkomstårene 2015 og 2016 beskatningsretten til klagerens lønindkomst fra luftfartsselskabet [virksomhed1] GmbH.

Efter artikel 24, stk. 2, litra f, jf. litra g, jf. artikel 15, stk. 3, i dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland er klageren som udgangspunkt berettiget til exemptionlempelse. Danmark er dog med hjemmel i artikel 45, stk. 1, litra b, kun forpligtet til at lempe efter creditmetoden, medmindre klageren af indkomsten efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland og har betalt sociale bidrag til Tyskland i forbindelse med erhvervelse af indkomsten, jf. lov nr. 861 af 30. november 1999.

Klageren har fremlagt lønsedler, hvoraf en post med indkomstskat fremgår, ”Lohnsteuerbescheinigung”, som kan oversættes til skatteattest, hvoraf bl.a. fremgår, at arbejdsgiveren har indeholdt indkomstskat på henholdsvis 14.197,00 euro og 14.028,76 euro og indeholdt solidaritetstillæg på henholdsvis 780,77 euro og 771,52 euro. Der er endvidere fremlagt afgørelse for indkomstårene 2015 og 2016 fra Finanzamt [...], hvoraf fremgår indkomstskatter på henholdsvis på 13.112,00 euro og 13.216,00 euro og solidaritetstillæg på henholdsvis 721,16 euro og 726,88 euro.

Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt en A1-blanket fra AOK [...] - Die Gesundheitskasse af 23. december 2020, hvoraf fremgår, at klageren var omfattet af tysk social sikring i perioden fra 4. oktober 2013 til 30. april 2019 i henhold til EF-forordning nr. 883/2004.

Retten finder, at klageren har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at han i indkomstårene 2015 og 2016 var omfattet af lovpligtig social sikring i Tyskland.

Klageren er derfor ved skatteberegningen for indkomståret 2015 og 2016 berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 24, stk. 2, litra f, jf. litra g, jf. artikel 15, stk. 3, i dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland for udenlandsk lønindkomst optjent ved arbejdet udført som pilot i international trafik for [virksomhed1] GmbH, jf. lov nr. 861 af 30. november 1999.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.