Kendelse af 02-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2021

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2019 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er fra Polen. Af Det Centrale Personregister fremgår, at han har haft folkeregisteradresse i Danmark siden den 10. juli 2018.

Der er fremlagt Certificate of Tax Residence, der er udstedt den 14. juli 2020 og gælder fra den 1. januar 2019. Heraf fremgår, at klageren er registreret på adressen [adresse1], [...], [by1].

Af vielsesattest fremgår, at klageren og hans hustru blev gift den 25. september 2010.

Af certifikat vedrørende indkomst, der er dateret den 19. marts 2020, fremgår, at klagerens hustru i 2019 havde en indkomst på 0 zloty. Det fremgår, at hun er registreret på adressen [adresse2], [by2].

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at hans arbejdsgiver [virksomhed1] ApS for perioden 1. januar 2019 til 15. december 2019 har indberettet en A-indkomst på 416.865 kr. for 1.955 timer.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2019 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”In order to get a deduction for your wife, you must meet the requirements for applying the cross-border worker rule under section 5A of the Withholding Tax Act.

You may only apply the cross-border worker rule if you are subject to full tax liability in both Den- mark and Poland, but your country of domicile is Denmark.

We believe you are subject to full tax liability in Denmark and that Denmark is also your country of domicile.

Article 4 of the double taxation agreement between Denmark and Poland determines which country is your country of domicile. See article 4 below under Legislation and statutory rules.

According to our assessment:

You have a home and are a resident in both countries. See relevant rule in article 4(1).
You have the strongest personal ties to Denmark due to work and address in Denmark. Your strongest financial ties are in Denmark due to your work income here. See relevant rule in article 4(2)(a).
Your usual residence is in Denmark as you have more days of stay in Denmark than in Po- land. See relevant rule in article 4(2)(b).

This is based on the order of priority. In this specific situation, your tax residence is Denmark ac- cording to article 4. You are subject to full tax liability in Denmark and you are domiciled in Den- mark. As a result, you cannot apply the cross-border worker rule and we cannot accept a deduction for your wife.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han beskattes som grænsegænger og derfor er berettiget til overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle.

Til støtte for påstanden har klageren anført:

”In response to the letter number Sags-id [sag1] of 14 July 2020 I am forced to appeal against the decision constituting my full tax residence in Denmark, which thus established my life center in Denmark and blocked the deduction of my wife's Polish income for 2019.

The appeal is based on the fact that my life center is in Poland. I have a house there and my wife lives there with whom she runs a common household. In Poland, I have a registered address.

I also attach the CFR-I form (CERTIFICATE OF TAX RESIDENCE) for 2019 as proof. I am in the Polish home every summer, winter break and weekend, which according to Polish law defines me

as a cross-border employee.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten finder, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2019, da han siden den 10. juli 2018 har haft en bolig til rådighed her i landet, hvor han har taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten, og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, og da han har været skattepligtig i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Da klageren efter det oplyste ses at have fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Retten lægger herved vægt på, at klageren har været registreret i det danske folkeregister siden den 10. juli 2018, og at han har arbejdet hos [virksomhed1] ApS i hvert fald fra den 1. januar til den 15. december 2019. Klagerens økonomiske interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren sin ægtefælle boende i Polen, som han besøger. Klageren har således sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, finder retten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser. Retten finder derfor, at klageren skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har oplyst, at han er i Polen hver sommer, vinterferie og weekend.

Idet arbejdsgiveren for 2019 indberettede 1.955 arbejdstimer, lægger retten til grund, at klageren i 2019 havde fuldtidsarbejde i Danmark.

Retten finder herefter, at det kan lægges til grund, at klageren i 2019 opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen. Retten finder derfor, at han må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold i indkomståret 2019.

Retten henviser til sine afgørelser af henholdsvis den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.LSR, og den 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51.LSR. I begge sager blev en polsk statsborger med familie i Polen, arbejde i Danmark og med bopæl i begge lande anset som hjemmehørende i Danmark.

Overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller

Hvis betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne er opfyldt, kan der ske overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 5 C.

De særlige grænsegængerregler i kildeskattelovens afsnit I A finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne, jf. kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt.

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og anses for at være hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2019, jf. ovenfor. Klageren opfylder således ikke betingelsen om at være hjemmehørende i en anden stat. Klageren betragtes derfor ikke som grænsegænger i indkomståret 2019 og kan derved ikke anvende grænsegængerreglerne til at opnå overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle.

De almindelige betingelser om sambeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, er heller ikke opfyldt, idet klagerens ægtefælle ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.