|
|
Kendelse af 05-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 17-01-2024
Journalnr. 20-0084623
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 Aktieindkomst Tab på unoterede aktier/anparter | 0 kr. | 1.226.100 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] A/S blev stiftet af klageren den 6. juli 2016 med en aktiekapital på 500.000 kr. Klageren indskød 700.000 kr. i selskabet, hvilket vil sige, at der var en overkurs på 200.000 kr.
Det fremgår af CVR, at Erhvervsstyrelsen den 29. august 2018 anmodede Sø- og Handelsretten om opløsning af selskabet. Klageren har oplyst, at dette skyldtes, at der ikke var indgivet regnskab til tiden.
Af referat fra selskabets ekstraordinære generalforsamling den 25. november 2018 fremgår, at det blev besluttet, i) at selskabets overkurs skulle anvendes til dækning af underskud, ii) at en del af selskabets gæld til klageren (1.286.500 kr.) skulle konverteres til aktier i selskabet, således at kapitalen blev forhøjet med beløbet og derefter nedsat med samme beløb. Kapitalnedsættelsen skulle anvendes til dækning af underskud. Og iii) at der skulle gennemføres en kapitalnedsættelse på 450.000 kr., og at selskabet skulle omdannes fra aktieselskab til anpartsselskab.
Af registreringer i CVR den 8. januar 2019 fremgår, at anmodningen om opløsning af selskabet var tilbagekaldt, og at kapitalforhøjelse på 576.100 kr. besluttet den 28. november 2018 var indbetalt ved konvertering af gæld, og at kapitalnedsættelse på samme beløb til dækning af underskud besluttet den 28. november 2018 var gennemført den 8. januar 2019. Desuden fremgår, at selskabet var omdannet til et anpartsselskab med samme CVR-nummer, og at kapitalnedsættelse på 450.000 kr. besluttet den 28. november 2018 var gennemført den 8. januar 2019, hvorefter anpartskapitalen udgjorde 50.000 kr. Kapitalnedsættelsen blev anvendt til dækning af selskabets underskud.
Klageren var eneaktionær i [virksomhed1] A/S og er eneanpartshaver i [virksomhed2] ApS. Som følge af omdannelsen har klageren for indkomståret 2018 fratrukket 1.226.100 kr. som tab på unoterede aktier.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2018 med 1.226.100 kr., idet tab på unoterede aktier ikke er godkendt.
Som begrundelse herfor er anført følgende:
”(...)
Du har oplyst, at tabet er fremkommet som følge af en rekonstruktion af aktieselskabet [virksomhed3] A/S.
Selskabet er efterfølgende omdannet til anpartsselskabet [virksomhed4] ApS.
Tab på unoterede aktier kan fratrækkes efter aktieavancebeskatningslovens § 13, når tabet er endelig konstateret.
Da selskabet ikke er opløst, er tab i skattemæssig henseende endnu ikke endelig konstateret.
Der henvises i øvrigt til afgørelse af 16. juni då. vedr. afslag på dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt principal påstand om, at hans aktieindkomst nedsættes med 1.226.100 kr. for indkomståret 2018. Herudover har klageren nedlagt påstand om, at der skal gives dispensation efter ligningslovens § 16 A.
Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at der anerkendes tabsfradrag på 650.000 kr. efter aktieavancebeskatningsloven og/eller 576.000 kr. efter kursgevinstlovens kapitel 3.
Derudover har klageren nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af manglende opfyldelse af officialprincippet.
Til støtte herfor er anført:
”(...)
Undertegnede har selvangivet et tab på unoterede aktier på kr. 1.226.100,-.
Tabet er opstået som følge af en rekonstruktion/omdannelse af [virksomhed3] A/S (i det følgende forkortet [virksomhed1] A/S) til [virksomhed4] ApS (i det følgende forkortet [virksomhed2] ApS).
[virksomhed1] A/S:
[virksomhed1] A/S blev stiftet 6. juli 2016 med en aktiekapital på kr. 500.000. Der blev indskudt midler i selskabet på kr. 700.000 (overkurs på kr. 200.000,-).
Første regnskabsperiode løb fra 6. juli 2016 til 31. december 2018.
Da selskabets første regnskab ikke blev indgivet til tiden anmodede Erhvervsstyrelsen (i det følgende forkortet ES) Sø- og Handelsretten (i det følgende forkortet SH) om opløsning af selskabet.
SH afholdt retsmøde den 6. november 2018 hvorpå SH udnævnte advokat [person1] til likvidator.
På en ekstraordinær generalforsamling i [virksomhed1] A/S den 28. november 2018 blev der stillet forslag om, at få genoptaget selskabet p. 28. november 2018.
Der vedlægge kopi af generalforsamlingsreferatet (bilag II)
På generalforsamlingen blev følgende besluttet:
1. Anvendelse af selskabets overkurs (kr. 200.000,-) anvendes til dækning af underskud.
2. Konvertering af en del af selskabets gæld til undertegnede (kr. 576.100) til aktier i selskabet. Selskabets samlede gæld til undertegnede udgjorde pr. 30. september 2018 kr. 1.371.835,-.
3. Selskabets aktiekapital forhøjes med nominelt kr. 576.100,- svarende til 5.761 aktier til kurs 100. Herefter nedsattes aktiekapitalen med samme antal aktier til kurs 100 svarende til kr. 576.100,-. Kapitalnedsættelsen anvendes til dækning af selskabets underskud.
4. Der gennemføres en kapitalnedsættelse på kr. 450.000,- og selskabet omdannes fra aktieselskab til anpartsselskab. Anpartskapitalen udgør herefter kr. 50.000,- fordelt i 5.000 anparter a 100 kr. til kurs 100. Kapitalnedsættelsen anvendes til dækning af selskabets underskud.
Dirigenten blev bemyndiget til at hyre [virksomhed5] til at anmelde det vedtagne til ES og til i den forbindelse at foretage sådanne ændringer, rettelser og tilføjelser i anmeldelsen til ES og det vedtagne, som måtte være påkrævet for at opnå registrering.
Direktionen udpegede herefter [virksomhed6] som sagkyndige vurderingsmænd efter Selskabslovens § 37, stk. 1.
[virksomhed6] konkluderede den 28. november 2018 (bilag III), at det var deres opfattelse, at selskabets egenkapital på tidspunktet for kapitalejernes beslutning om selskabets genoptagelse mindst svarede til selskabskapitalen, samt at der ikke er ydet lån m.v. til selskabsdeltagere i strid med selskabslovens kapitel 13.
CY revision Indsendte den 28. november 2018 dokumenterne til ES med anmodning om registrering af de foretagne beslutninger (bilag IV).
Skattemæssige konsekvenser for undertegnede:
Jeg var eneaktionær i [virksomhed1] A/S og er eneanpartshaver i [virksomhed2] ApS.
Som følge af omdannelsen fratrak jeg kr. 1.226.100, som tab på unoterede aktier.
Aktietabet på unoterede aktier består således af:
Overkurs | kr. 200.000 |
Gældskonvertering | kr. 576.000 |
Kapitalnedsættelse | kr. 450.000 |
I alt | kr. 1.226.100 |
Det samlede tab er fratrukket efter ABL § 13.
Skattestyrelsens afgørelse af 30. juni 2020:
Skat godkender ikke tab på unoterede aktier/anparter.
Skats begrundelse er, at tabet er fremkommet som følge af en rekonstruktion af [virksomhed1] A/S, som efterfølgende er omdannet til [virksomhed2] ApS.
(...)
Undertegnede har ikke kunnet finde afslaget af 16. juni 2020 i mine dokumenter, men vil behandle spørgsmålet om dispensationsadgang i min klage.
(...)
Skattestyrelsen skal anerkende tabsfradrag efter ABL § 13. Tabet er endeligt konstateret ved omdannelsen til ApS.
Der skal gives dispensation efter LL § 16A, da der ikke på nogen måde er tale om forsøg på skatteomgåelse.
Det kan diskuteres om gældskonverteringen er omfattet af reglerne i ABL § 13 og LL § 16A. I så fald må gældskonverteringen på kr. 576.000,- behandles efter KGL, hvorefter der er fradrag som kapitalindkomst for dette beløb.
Skattestyrelsen har ikke realitetsbehandlet mit anbringende om subsidiært fradrag for gældskonverteringen, hvorfor Skattestyrelsen afgørelse er ugyldig.
Skattestyrelsen har i det hele ikke overholdt officialprincippet.
Afsluttende bemærkninger:
Der henvises i øvrigt til de påstande og anbringender som undertegnede fremførte i min indsigelse af 5. juni 2020 (bilag V) over for Skattestyrelsen.
(...)”
Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen
Klageren har den 31. maj 2023 anført følgende:
”Skatteankestyrelsen har givet udtryk for, at dispensationsafgørelsen ikke har sammenhæng med skatteansættelsen, hvorfor indsigelse herfor er for sent indgivet, på trods af at Skat senere har afgjort skattespørgsmålet. Dispensationssprørgsmålet er direkte relateret til skatteansættelsen, hvorfor det ikke er rimeligt, at dette forhold ikke bliver anset som relaterende til afgørelsen om skatteansælten. Normalt vil det være naturligt at man laver en afgørelse om dispensation og skatteansættelse i samme afgørelse. Alt andet lige er imod retssikkerheden.”
Klagerens supplerende indlæg
Klageren har den 1. august 2023 anført følgende:
”(...)
Under henvisning til ovenstående og Skatteankestyrelsens (i det følgende forkortet SAS) referat af mødet afholdt den 11. maj 2023 har jeg følgende bemærkninger/tilføjelser til sagsfremstillingen:
Mødereferat af 11. maj 2023:
SAS var af den opfattelse at SKAT´s afgørelser af 16. juni (afslag på dispensation) og 29. juni 2020 (den talmæssige opgørelse) er to selvstændige afgørelser, hvorfor der skulle være indbetalt 2 gange retsgebyr. Det var endvidere SAS opfattelse, at klage over dispensationsafslaget ville være indsendt for sent.
Det var – og er min opfattelse, at de to afgørelser ikke kan adskilles i to selvstændige afgørelser af følgende årsager:
a) Mit selvangivne fradrag på 1,2 mill blev af skat anset som en ansøgning om dispensation.
b) Behandlingen af fradraget og dispensationsansøgningen blev behandlet under ét under hele sagsforløbet.
c) Skatteansættelsen er betinget af om der gives dispensation eller ej.
d) Afgørelsen om dispensation indeholdt ikke en talmæssig opgørelse af afslaget om dispensation, hvilket SKAT ”reparerede” ved at lave en efterfølgende skatteansættelse.
I mine 33 år som skatterevisor har jeg aldrig set denne fejl før.
Min klage over manglende dispensation er således indgivet rettidigt og skal behandles af SAS, hvilket ikke fremgår af SAS sagsfremstilling.
Sagsfremstilling:
Sagsfremstillingen er på grund af ovenstående mangelfuld, da mine bemærkninger og indsigelser til SKAT´s afslag på dispensation ikke er tilstrækkeligt indarbejdet, jf. min klage til SAS af 7. oktober 2020.
SAS forslag til afgørelse:
Forslaget kan ikke tiltrædes, da der ikke er foretaget en uafhængig klagebehandling, men alene en afskrift af SKAT´s begrundelser.
SAS må nødvendigvis realitetsbehandle spørgsmålet om dispensation jf. ligningsloven § 16A, stk. 3 om ikke andet, så af egen drift ud fra et retssikkerhedsprincip.
Det kan ikke ligges skatteyder til last, at SKAT har prøvet at reparere på en manglende talopgørelse i afslaget om dispensation.
(...)”
Skattestyrelsens udtalelse af 17. august 2023
Skattestyrelsen har den 17. august 2023 anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen og indstiller hermed til en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af den 29. juni 2020.
Faktiske forhold
Skattestyrelsen kan se, at den konkrete problemstilling omhandler klageren, der som følge af omdannelsen af [virksomhed1] A/S til [virksomhed2] ApS har fratrukket 1.226.100 kr., som tab på unoterede aktier.
Skattestyrelsen har under henvisning til afgørelsen af den 29. juni 2020 forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2018 med 1.226.100 kr., idet tab på unoterede aktier ikke er godkendt.
Materielt
Klageren har nedlagt påstand om, at hans aktieindkomst nedsættes med 1.226.100 kr. for indkomståret 2018, samt at der skal gives dispensation efter LL § 16 A.
Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at der anerkendes tabsfradrag på 650.000 kr. efter ABL og/eller 576.000 kr. efter KBL-kapitel 3.
Slutteligt har klageren nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af manglende opfyldelse af officialprincippet.
Skattestyrelsen har gennemgået sagens oplysninger, sammenholdt med klagerens egne fremsendte oplysninger og finder, at der ikke er grundlag for at ændre den af Skattestyrelsens afgørelse, da det er utvivlsomt, at betingelserne for at få fradrag for tab på aktier efter ABL § 13 i indkomståret 2018 ikke opfyldt.
Skattestyrelsen lægger særligt vægt på, at selskabet ikke er ophørt, selvom klageren har omdannet aktieselskab til anpartsselskab, og dermed kan tab på unoterede aktier ikke fratrækkes efter aktieavancebeskatningslovens § 13, når tabet ikke er endelig konstateret. Tilsvarende gælder også ift. klagerens subsidiære påstand.
I øvrigt henvises der til Skattestyrelsens afgørelse af den 16. juni 2020 vedr. afslag på dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b.
Formalitet
Skattestyrelsen kan efter en gennemgang af sagen konstatere, at klagerens påstand om ugyldighed ikke kan tiltrædes.
Skattestyrelsen bemærker, at der er foretaget de nødvendige skridt, og har ligeledes bestræbt sig på, at opfylde officialmaksimen forud for afgørelsen.
Skattestyrelsen finder ikke, at der foreligger sagsbehandlingsfejl ved f.eks. manglende henvisning til relevante retsregler, begrundelser, partshøring eller vejledning etc.
Skattestyrelsen finder derfor, at FVL § 24, stk. 1 og 2 er opfyldt og ligeledes, at afgørelsen er gyldig.
(...)”
Klagerens supplerende indlæg
Klageren har den 31. august 2023 anført følgende:
”Skatteankestyrelsens (SKS) forslag til sagens afgørelse af 17. august 2023 kan ikke tiltrædes. SKS forholder sig ikke til de i mine tidligere fremsendte skrivelser formalitetsfejl, herunder stillingtagen til at der IKKE skulle være indsendt 2 klager over henholdsvis afslag på dispensationsansøgningen og selve skatteansættelsen, som må og skal anses som én og samme klage, hvorfor klagefristen vedr. afslag på dispensationsansøgningen ikke skal behandles selvstændigt. Dette medfører, at der kun skal betales ét gebyr og at der ikke er fristoverskridelse på nogen del af klagen. Jeg ønsker fortsat retsmøde med Landsskatteretten.”
Retsmøde
Klageren fastholdt de nedlagte påstande og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere indlæg.
Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren har lidt et tab på unoterede aktier i indkomståret 2018, herunder særligt om klageren har afstået de omhandlede aktier.
Tab på aktier
Tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13.
Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 23.
Realisering kan blandt andet ske ved afståelse af aktierne eller ved selskabets ophør. Af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, fremgår, at ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Det forhold, at aktierne ikke længere eksisterer som følge af selskabets konkurs eller en tvangsopløsning af selskabet, er omfattet af begrebet afståelse. Desuden fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 2, at gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, omfattes af loven. Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervsstyrelsen.
Ved omdannelse af et selskab fra et aktieselskab til et anpartsselskab fortsætter selskabet, og omdannelsen sidestilles ikke med opløsning af selskabet. En sådan omdannelse har derfor ingen skattemæssige virkninger for aktionærerne, og aktierne anses ikke som afstået.
Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke kan foretage fradrag for tab på aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 13 i indkomståret 2018.
Vedrørende klagerens subsidiære påstand bemærkes, at der heller ikke i øvrigt er hjemmel i aktieavancebeskatningsloven eller i kursgevinstloven til fradrag for tab på aktierne, når selskabet ikke er opløst. Dette gælder også, for så vidt angår aktier erhvervet ved gældskonvertering.
Formalitet
Det følger af officialprincippet, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse er truffet efter indhentelse og behandling af fornødent materiale til brug for vurderingen af det eventuelle fradrag.
Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse som ugyldig på grund af manglende opfyldelse af officialprincippet.
En afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.
Skattestyrelsen har ved afgørelsen henvist til de relevante retsregler og til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet.
Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsens afgørelse er gyldig.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.