Kendelse af 03-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 01-12-2023

Journalnr. 20-0084482

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Creditlempelse for betalt udenlandsk skat i Storbritannien	0 kr.	306.340 kr.	268.839 kr.
Fradrag for obligatorisk social sikring	0 kr.	46.302 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

I henhold til folkeregisteroplysninger har klageren siden den 20. februar 2016 været tilmeldt adressen [adresse1] i [by1].

Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette forhold er ikke påklaget.

Klageren var i indkomståret 2017 beskæftiget som pilot hos luftfartsselskabet [virksomhed1] i Irland.

Af en ansættelseskontrakt indgået den 13. januar 2017 mellem [virksomhed1] og klageren fremgår det, at klageren blev ansat som Captain 737-800 fra den 1. februar 2017.

Ifølge ansættelseskontrakten havde klageren base i [by2] Lufthavn i Storbritannien fra den 1. februar 2017.

Det fremgår yderligere af tillæg til ansættelseskontrakten dateret den 20. januar 2017, underskrevet af klageren den 26. januar 2017, at klageren blev ansat midlertidigt som Type Rating Examiner fra den 1. februar 2017 til den 31. marts 2017. Af aftalen fremgår, at klageren efterfølgende vil overgå til normal tjeneste igen.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren i hele indkomståret 2017 har været beskæftiget som instruktør på [virksomhed1]s flyveskole på landjorden i Storbritannien.

For Skattestyrelsen har klageren fremlagt uddrag af en logbog for 2016, hvor følgende er anført: ”NO FLYING IN 2017.”

Klageren har indsendt sine lønsedler for perioden marts 2017 til december 2017 fra [virksomhed1] Limited STG Payroll.

Det fremgår af lønsedlerne, at klageren i marts 2017 modtog 10,477.84 GBP i basis løn. Desuden fremgår det, at klageren herudover modtog ”LINE TRAINING PAY SUPP UNRE” på 1.916,66 GBP, ”TR INSTRUCTOR SUPPLEMENT” på 666.66 GBP og ”TR EXAMINER SUPPLEMENT” på 375.00 GBP.

Yderligere fremgår det, at klageren fra april til december 2017 modtog 5.238,92 GBP i basis løn.

Af lønsedlerne fra april til december 2017 fremgår endvidere, at klageren modtog ”LINE TRAINING PAY SUPP UNRE” på 958,33 GBP, ”TR INSTRUCTOR SUPPLEMENT” på 333,33 GBP og ”TR EXAMINER SUPPLEMENT” på 375,00 GBP.

Ligeledes fremgår det af lønsedlerne, at klageren i april 2017 modtog ”TR EXAMINER SUPPLEMENT” på 750,00 GBP.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 opgjort den betalte skat for perioden marts 2017 til december 2017 på baggrund af lønsedlerne. Det fremgår heraf, at der i lønnen i alt var indeholdt 36.236,16 GBP i skat (betalt skat) omregnet til 306.339,95 kr.

Af klagerens lønseddel for december 2017 fremgår det, at den indeholdte skat for perioden april til december 2017 udgør 31.322,20 GBP.

Klagerens repræsentant har fremlagt en oplysningsseddel for det britiske skatteår 2017/2018 (perioden fra 6. april 2017 til den 5. april 2018), benævnt ”P60 End of Year Certificate”. Af denne fremgår, at klageren i alt har modtaget 144.931,27 GPB i lønindkomst i perioden, og at ”National Insurance Contributions” (NICs) udgjorde 5.880 euro.

Klageren har i forbindelse med klagesagen over Skattestyrelsens afgørelse af 25. juni 2019 vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 også indsendt ”Annual Tax Summary 2016-17” fra de engelske skattemyndigheder, HMRC. Opgørelsen dækker perioden fra den 6. april 2016 til den 5. april 2017. Det fremgår heraf, at klagerens indkomstskat for 2016/2017 udgjorde 4.913,96 GBP, og at NICs udgjorde 844 GBP. Desuden fremgår det, at den skattepligtige lønindkomst udgjorde 14.412.31 GBP. Det fremgår også, at den betalte skat udgjorde 682,40 GBP.

Det fremgår af meddelelse fra de britiske skattemyndigheder under den opgjorte skat på opgørelsen, at ”[t]his does not include any tax refunds or repayments”. Hvilket beløb klageren skal betale i restskat, fremgår imidlertid ikke af opgørelsen.

Skatteankestyrelsen har sammenholdt opgørelsen fra de engelske skattemyndigheder med klagerens lønseddel fra marts 2017. Det kan konstateres, at det alene er lønindkomsten fra marts måned 2017, der er blevet beskattet i det britiske skatteår 2017. Det fremgår af lønsedlen, at den skattepligtige løn udgør 14.412,31 GBP, som svarer til en bruttoløn på 14.436 GBP fratrukket national employ på 23,85 GBP.

Skattestyrelsen har den 15. august 2019 anmodet klageren om at fremsende årsopgørelser for indkomstårene 2016/2017 og 2017/2018. Repræsentanten har anført, at de britiske myndigheder ikke har udskrevet årsopgørelse for 2016/2017.

Skatteankestyrelsen har den 3. november 2022 telefonisk kontaktet repræsentanten og anmodet ham om at fremsende årsopgørelser fra de engelske skattemyndigheder for 2016/2017 og 2017/2018.

Repræsentanten har sammen med indsigelserne til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremsendt ”Tax Calculation for 2017-2018” for 2017/2018, herunder for perioden fra den 6. april 2017 til den 5. april 208. Af opgørelse fra de engelske skattemyndigheder HMRC fremgår, at klagerens skattepligtige indkomst for skatteåret udgør 50.820 GBP. Den indeholdte skat udgør desuden 46.688 GBP, hvorefter den totale indkomstskat udgør 4.151,60 GBP.

Klageren har selvangivet udenlandsk lønindkomst med 603.513 kr. for indkomståret 2017.

På baggrund af de fremlagte lønsedler har Skattestyrelsen opgjort klagerens udenlandske lønindkomst i indkomståret 2017 til 114.337,78 GBP, omregnet til 966.170,92 kr.

Sociale bidrag

Klageren har ifølge lønsedlerne betalt 5.479 GBP, svarende til 46.302 kr., i National Insurance af sin indkomst fra Storbritannien.

Klageren har ikke selvangivet fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag for indkomståret 2017.

Der er ikke fremlagt en A1-blanket, der dokumenterer, at klageren er omfattet af britisk social sikring.

s afgørelse

For indkomståret 2017 har Skattestyrelsen ikke godkendt exemptionslempelse for betalt udenlandsk skat i Storbritannien.

Skattestyrelsen har endvidere ikke godkendt fradrag for obligatorisk socialt bidrag for indkomståret 2017.

Som begrundelse er anført følgende:

”(...)

3. Lempelse

3.1. De faktiske forhold

Du har selvangivet lønindkomst fra Storbritannien på i alt 603.513 kr. med exemptionlempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

3.2. Dine bemærkninger

Din rådgiver skriver i brev den 10. februar 2020, at

l henhold til artikel 15, stk. 1 og 2 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Storbritannien er Storbritannien tillagt beskatningsretten til løn optjent under ophold i Storbritannien. Jeg henviser til bestemmelsens stk. 2, litra b, der tillægger arbejdslandet beskatningsretten til lønnen, uanset opholdets varighed, da lønnen ikke hidrører fra en dansk arbejdsgiver.

Jeg bemærker, at klienten i 2017 har været beskæftiget som instruktør, og klienten har udført alle arbejdsfunktioner på Landjorden på [virksomhed1]s træningscenter i Storbritannien. For 2017 har klienten ikke udført arbejde om bord på fly. Storbritannien beskatter hele lønnen, og Storbritannien er tillagt beskatningsretten til hele lønnen i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen, jf. ovenfor.

Danmark har som bopælsland pligt til at lempe dansk skat med betalt britisk skat, jf. dobbeltbeskatningsaftalens artikel 22, stk. 2, Litra a.

Jeg anmoder om, at dansk skat af lønnen nedsættes med de på lønsedlerne indeholdte skatter

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Reglerne om, at vi kan bede om oplysninger til bl.a. kontrol af selvangivelsen, følger af lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, skattekontrollovens§ 1, stk. I, som er gældende til

og med indkomståret 2017. Skattestyrelsens opgaver er beskrevet i skatteforvaltningslovens § 1.

Det fremgår af den indsendte tillægsaftale, at du har varetaget funktionen som "type rating examiner" i februar og marts 2017. Af tillægsaftalen fremgår det, at du efter den 31. marts 2017 vil overgå til normal tjeneste igen. Det fremgår dog af din logbog, at du ikke har haft flyvninger i

2017. Derudover fremgår det af dine lønsedler, at du i hele 2017 (marts-december) har modtaget " Line training pay" og "TR Instructor supplement" med hvad der svarer til 1/12 af de beløb der fremgår af din tillægsaftale. Vi lægger derfor til grund, i overensstemmelse med din rådgiver, at du i hele indkomståret har arbejdet som instruktør på landjorden i Storbritannien.

Vi mener således ikke, at du er omfattet af flybestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 26. marts 1993 mellem Danmark og Irland, men efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien. Efter artikel 15, stk. 1, kan Storbritannien beskatte arbejde der er udført i Storbritannien. Efter artikel 22, stk. 2, litra a og b skal Danmark indrømme et fradrag i indkomstskatten svarende til den skat, der er betalt af indkomsten i Storbritannien (creditlempelse).

Det fremgår af dine lønsedler, at din arbejdsgiver har indeholdt 36.236, 16 GBP i skat i indkomståret 2017. Omregnet til danske kroner svarer det til 306.339,95 kr. Ved omregningen fra britiske pund til danske kroner er dagskursen for udbetalingsdagen ifølge Nationalbankens Statistikbank anvendt. Opgørelsen af indeholdt skat kan ses i bilag 1.

Din rådgiver har sammen med lønsedler indsendt en P60 hvoraf det fremgår, hvor meget din ar bejdsgiver har indeholdt af skat for skatteåret 2017/20 18. Vi har bedt dig indsende årsopgørelser fra de britiske skattemyndigheder for skatteårene 2016/2017 og 2017/2018, hvoraf den endelige opgørelse af skat til Storbritannien fremgår.

Da vi ikke kan se, at vi har modtaget dette, kan vi ikke på det foreliggende grundlag godkende lempelse for betalt skat til Storbritannien.

4. Fradrag for obligatorisk social sikring

4.1. De faktiske forhold

Du har betalt "national insurance" af din indkomst i Storbritannien.

4.2. Dine bemærkninger

Din rådgiver skriver i brev den 10. februar 2020, at

Klientens arbejdsgiver har indeholdt og afregnet obligatoriske sociale sikringsbidrag i henhold til EU-forordning. lndeholdte obligatoriske sociale sikringsbidrag kan fratrækkes i skatteansættelsen, jf. ligningslovens § 8M, stk. 2.

Lovvalget om social sikring for piloter følger af artikel 11, stk. 5 i EF-forordning 883/2004, hvorefter social sikring opkræves og afregnes efter lovgivningen i det land, hvor hjemmebasen er beliggende. Klienten har hjemmebase i [by2], UK. Klientens arbejdsgiver skal dermed efter forordningen indeholde sociale sikring bidrag efter britisk lovgivning. Dette er sket.

Den Europæiske Union har udsendt en vejledning om brugen af A-1 blanketter. Vejledningen er vedlagt i kopi.

Jeg henviser til vejledningens punkt 4, der oplyser, hvilke situationer Al -attesten skal dække, og hvor sikringslandets myndighed derfor kan udstede AI - attest.

Det oplyses, at A-1 attesten skal anvendes i følgende tilfælde:
1. Ved udstationering til et andet EU-land i op til 24 måneder

2. Ved ansættelse i mere end et EU-land på samme tid eller skiftevist

3. Ved lønnet beskæftigelse og selvstændig beskæftigelse i forskellige EU-lande

4. Ved beskæftigelse som tjenestemand i mere end et EU-land

5. Efter anmodning fra arbejdsgiveren om at lovvalget efter forordningen kan fraviges efterforhandling af mellem to EU-stater

Da klienten har hjemmebase i Storbritannien og i øvrigt kun udfører arbejde på landjorden i Storbritannien, er klienten omfatter af britisk sikring. Klienten er ikke udstationeret fra basen og er ej heller ansat i flere lande samtidig eller skiftevis, men er fast knyttet til [virksomhed1]s base i [by2]. Al-attesten er derfor ikke nødvendig, jf. vejledningen udsendt af Den Europæiske Union, idet lovvalget om social sikring følger af forordningens artikel 11, stk. 5.

Arbejdsgiveren har foretaget indeholdelse af sociale sikringsbidrag som foreskrevet i lovgivningen, og arbejdsgiveren kan ikke fravige forordningens bestemmelser om lovvalget.

Ligningslovens § 8 M, stk. 2 fastslår uden forbehold, at obligatoriske sociale sikringsbidrag kan fratrækkes i beskatningsgrundlaget, og Skattestyrelsens vilkår om fremlæggelse af A1-attest som betingelse for fradrag for obligatoriske sociale bidrag har ikke støtte i forordningen eller lovbestemmelsen.

Fravigelse af lovvalget efter forordningen beror på en aftale mellem to lande, og ikke på attester. AI-attester bekræfter ikke, at der er indgået aftale mellem to medlemslande om social sikring, og en udstedt Al-attest forpligter derfor ikke andre medlemslande, medmindre der foreligger en aftale mellem sikringslandet og en anden medlemsstat. Kun en aftale med et andet EU-land om klientens sociale sikring kan fritage Storbritannien fra forpligtet en til at sikre klienten efter britisk lovgivning. En sådan aftale har de britiske sikring myndigheder ikke fremlagt, og dermed kan lovvalget om social sikring i det land, hvor hjemmebasen er beliggende, ikke fraviges.

Jeg anmoder om, at skatteansættelsen nedsættes med indeholdte sociale sikringsbidrag som oplyst på de fremlagte lønsedler.

4.3. Retsregler og praksis

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningsloven § 8 M stk. 2 kan du få fradrag for obligatorisk udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Fradraget er dog betinget af, at du er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om obligatorisk social sikring.

Det er vores opfattelse, at du med dine fremsendte bilag har dokumenteret, at du har betalt socialt sikringsbidrag til Storbritannien. Der mangler imidlertid dokumentation for, at dette bidrag har været obligatorisk.

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.1.11 kræves det, at der som dokumentation fremlægges en A1-blanket, for at der kan gives fradrag for betalt obligatorisk udenlandsk social sikring.

Inden for EU træffes afgørelse vedrørende sociale bidrag som udgangspunkt ved, at en kompetent myndighed udarbejder en A1-blanket. Denne blanket er udtryk for en afgørelse fra den danske eller udenlandske kompetente myndighed om, at skatteyderen er omfattet af obligatorisk social sikring i det pågældende land.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt til at opnå fradrag efter ligningslovens § 8 M, at din arbejdsgiver vurderer, at du skal være socialt sikret i Storbritannien.

Vi er enige i, at det-ikke fremgår direkte af ligningslovens§ 8 M, stk. 2 eller Rådets forordning, RFO 883/2004, at der skal fremlægges en AI-blanket, for at kunne opnå fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Vi mener ikke at det er sædvanligt (eller en betingelse) at det direkte af lovbestemmelserne fremgår hvilket materiale, der skal fremlægges for at dokumentere at man som skatteyder opfylder betingelserne for at opnå fradrag.

Da du ikke har indsendt en A1-blanket, kan vi derfor ikke godkende fradrag for betalt social sikring for indkomståret 2017. Du kan henvende dig til Kontoret for international social sikring hos Udbetaling Danmark, hvor du kan få yderligere vejledning i hvad du skal gøre for at få en A1-blanket. Vi har været i kontakt med Udbetaling Danmark, der bekræfter, at de vil kunne videreformidle en kontakt til de britiske myndigheder.

Vi træffer derfor afgørelse om, at du på det foreliggende grundlag ikke opnår fradrag efter ligningslovens § 8 M, for de sociale bidrag du bar betalt til Storbritannien.

(...)”

Klagerens opfattelse

For indkomståret 2017 har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at skatten af klagerens udenlandske lønindkomst lempes med betalt udenlandsk skat i Storbritannien på i alt 306.340 kr.

Repræsentanten har desuden nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med indeholdte obligatoriske sociale sikringsbidrag på i alt 46.302 kr.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”(...)

Anbringender

Til støtte for fradraget for bidrag til obligatorisk social sikring henviser jeg til,

1. at klienten er beskæftiget som instruktør hos [virksomhed1],

2. at EU-forordningen om social sikring inden for EU pålægger arbejdsgiveren at indeholde sociale sikringsbidrag for medarbejderne,

3. at klienten kun udfører arbejde i Storbritannien,

4. at lovvalget efter forordningen om social sikring siger, at man er omfattet af lovgivningen i arbejdsstaten,

5. at klienten ikke er omfattet af forordningens undtagelser

6. at indeholdt bidrag for 2017 efter britisk lovgivning udgør 5.478,94 £, svarende til 46.302 kr.

Til støtte for anmodningen om lempelse af dansk skat med betalt britisk af lønnen henviser jeg til,

1. at klienten i 2017 er beskæftiget som instruktør hos [virksomhed1],

2. at klienten er opkrævet britisk skat med i alt 306.340 kr.,

3. at Storbritannien i medfør af overenskomstens artikel 15, stk. 1, sammenholdt med stk. 2, er tillagt beskatningsretten til løn optjent ved arbejde udført i Storbritannien,

4. at Danmark som domicilland har pligt til at lempe for dobbeltbeskatning efter creditmetoden, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2, litra a.,

5. at arbejdet i Storbritannien som instruktør foregår ved selskabet flyveskole i Storbritannien og at klienten dermed opholder sig og udfører arbejdet i Storbritannien

Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om fradrag for obligatoriske sociale sikringsbidrag og om lempelse af skatten efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Storbritannien og Danmark. Klienten er ansat som instruktør på [virksomhed1] flyveskole i Storbritannien.

Da klienten er undergivet beskatning i udlandet, skal dansk skat af de udenlandske indkomster lempes efter indgåede dobbeltbeskatningsaftaler. For 2017 er klienten undergivet beskatning i Storbritannien, og Storbritannien er efter overenskomsten med Danmark tillagt beskatningsretten til lønindkomsten. I overenskomsten med Storbritannien følger dette af artikel 15 stk. 1 sammenholdt med bestemmelsens stk. 2., idet arbejdet som nævnt foregår på landjorden, da klienten er instruktør. Overenskomsten foreskriver creditlempelse således at dansk skat af lønnen nedsættes med betalt britisk skat af lønnen.

Skattemyndighederne har imidlertid afvist lempelse med betalt britisk skat, idet man trods fremlagte skatteoplysninger har afvist klientens oplysninger om, at arbejdet i 2016 er foregået som instruktør på [virksomhed1]s flyveskoler i Storbritannien. Skattemyndighederne dokumenterer ikke, hvad afvisningen af lempelsen støttes på. Styrelsens afgørelse medfører dobbeltbeskatning af lønnen i strid med vilkåret i artikel 15 om fordeling af beskatningsretten til løn mellem Storbritannien og Danmark. Styrelsens begrundelse for at afvise nedslag i dansk skat fremstår derfor som ubegrundet og må afvises.

Danmark og Storbritannien har i DBOens artikel 15, stk. 2, aftalt, at Storbritannien er tillagt beskatningsretten i tilfælde, hvor indkomst for arbejdet i Storbritannien betales af en arbejdsgiver der ikke er hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 15, stk. 2, litra b, modsætningsvis

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel, og såfremt stykke 3 i denne artikel ikke finder anvendelse, kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

• a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode, og

• b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den stat, i hvilken modtageren er hjemmehørende, og

• c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat

[virksomhed1] er ikke hjemmehørende i Danmark, og Storbritannien har således beskatningsretten til lønnen optjent for arbejde udført i Storbritannien. Danmark indrømmer creditlempelse efter artikel 22, stk. 2, litra a.

Skattestyrelsens afvisning af lempelse af den dokumenterede indeholdt skat på de fremlagte P60 er udokumenteret og i strid med den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skat-testyrelsen ved, at klienten er undergivet beskatning i Storbritannien, og indholdet af DBOen er

Skattestyrelsen bekendt, og Skattestyrelsen er derfor forpligtet til at egen drift at indrømme lempelse for den dokumenterede betalte skat i Storbritannien, som oplyst på den fremlagte P60.

Det bemærkes, at de britiske myndigheder endnu ikke har udskrevet årsopgørelse for 2016/17 og 2017/18. Når disse foreligger eftersendes dokumenterne til Skatteankestyrelsen.

Jeg bemærker, at det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4 fremgår, at uanset ligningsfristen i lovens § 26, at både den skattepligtige og skattemyndighederne kan hhv. anmode om eller foretage ændringer af skatteansættelsen, hvis en udenlandske skattemyndighed træffer en afgørelse, som har betydning for den danske skatteansættelse. Opkrævning af yderligere britisk skat eller refusion af allerede indeholdt kildeskat kan derfor korrigeres efter den ordinære ligningsfrist.

Dansk skat påstås derfor nedsat med i alt 306.340 kr. svarende til indeholdt skat af lønnen, jf. afgørelsens bilag 1.

Fradrag for obligatoriske sociale sikringsbidrag

Adgangen til at fratrække obligatoriske sociale sikringsbidrag følger af ligningslovens § 8 M stk. 2, og pligten til at indeholde sikringsbidrag følger af lovvalget efter EU-forordningen om social sikring af lønmodtagere m.fl. ved arbejde i EU. Betaling af lønmodtageres sikringsbidrag sker ved arbejdsgiverens indeholdelse.

Da klienten er beskæftiget som instruktør hos [virksomhed1] på selskabets flyskole i Storbritannien, er flyselskabet efter EU-forordningen om social sikring inden for EU m.v. forpligtet til at indeholde sociale sikringsbidrag for medarbejderen, uanset om medarbejderen er bosiddende i Irland eller i et andet EU-land.

Klienten har siden 2016 været instruktør på [virksomhed1]s flyveskole, og er ikke udstationeret til Storbritannien.

Det følger af artikel 11, stk. 3, i EU-forordning 883/2004 (bilag 2) om social sikring, at,

3. Med forbehold af artikel 12-16:

a) er en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstats lovgivning

Min klient er ikke omfattet af forbeholdene i artikel 12-16:

Artikel 12 vedrører udstationeringer. Klientens ansættelsesforhold er i Storbritannien, og han er ikke udsendt fra Irland.

Artikel 13 vedrører tilfælde, hvor arbejdet udføres i flere medlemsstater. Alt arbejdet udføres i Storbritannien.

Artikel 14 vedrører frivillig fortsat forsikring i anden stat, som min klient ikke anvender.

Artikel 15 vedrører hjælpeansatte i De Europæiske Fællesskaber. Beskæftigelse som instruktør hos [virksomhed1] giver ikke mulighed for anvendelse af denne artikel.

Artikel 16 vedrører undtagelser aftalt mellem stater eller myndigheder. Danmark har ikke indgået aftale med Storbritannien om klienten.

Sikringsmyndigheden har ikke pligt til at udstede A1-blanketter i forbindelse med lønmodtagers ansættelse, som Skattestyrelsen synes at forudsætte, idet der ikke gælder formkrav, hverken som betingelse for at opnå fradrag for socialt sikringsbidrag eller for at indgå aftale om social sikring i henhold til EU-forordningen. Skattestyrelsen har pligt til af egen drift at forholde sig til indholdet af forordningen og de beslutninger, der er truffet og anerkendt om betaling af sociale sikringsbidrag til det medlemsland, der efter forordningen er forpligtet til at yde social sikring.

EU-forordningen skal respekteres af skattemyndighederne, og skattemyndigheden skal derfor forholde sig til de fremlagte oplysninger og indholdet af forordningen på samme måde som virksomhederne og virksomhedernes medarbejdere.

Den ligningsmæssige bedømmelse af adgangen til at fradrage obligatoriske sociale sikringsbidrag efter ligningslovens § 8 M svarer i det hele til den ligningsmæssige bedømmelse, der foretages ved bedømmelsen af adgangen til at opnå lempelse af skat efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale og efter overenskomsten mellem Danmark og Tyskland. I begge de nævnte skatteaftaler beror valget mellem creditlempelse og exemptionslempelse ved opgørelse af skattetilsvaret for lønindkomster ligeledes på lovvalget efter EU-forordningen om social sikring samt på, om indeholdelse af bidrag er foretaget. Der gælder ikke vilkår om fremlæggelse af attester eller A1-erklæringer som betingelse for at indrømme exemptionslempelse ved den ligningsmæssige bedømmelse. Jeg henviser til bilag 20 fra Folketingets skatteudvalgs behandling af L43 i Folketingsåret 1999-2000 (bilag 3) med skatteministerens svar på henvendelse til udvalget angående ligningsmæssig bedømmelse af lovvalget ved beregning af exemptionslempelse.

I svarene på spørgsmål 1 og 2 i bilag 20 til udvalget udtaler skatteministeren, ”... at det er bestemmelserne i EU-forordning 1408/71, der er bestemmende for valg af lempelsesmetode i Dan- mark.” Dette gælder vel at mærke, uanset om indkomstmodtageren har opnået de nødvendige attester, jf. forudsætningen i spørgsmålene. Det er således EU-forordningens lovvalgsregler, der afgør valg af lempelsesregel, og ikke tilvejebringelse af attester.

Skatteministeren tilkendegiver herudover, at forordningens lovvalgsregel også gælder i tilfælde, hvor der fejlagtigt ikke er indeholdt bidrag, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 3, men lempelsesreglen er formuleret således, at exemptionslempelse tillige forudsætter, at forpligtelsen til at betale sociale bidrag efter betalingsforpligtelsen ifølge lovvalgsreglen overholdt.

Af svaret på spørgsmål 4 fremgår, at forordningen tillige er bestemmende for valg af lempelsesregel, selvom der ikke opkræves lønmodtagerbidrag. Svaret på spørgsmål 4 illustrerer på bedste vis, at indhentelse af attester hos lønmodtagere savner mening. Pligten til at indeholde bidrag påhviler arbejdsgiveren, uanset om bidragene betales fuldt ud af arbejdsgiveren eller om bidraget er delt mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Det er værd at bemærke, at klientens arbejdsgiver indeholder klientens andel af bidraget, men herudover har arbejdsgiveren – uden om lønsedlen - afregnet sin egen andel af de obligatoriske bidrag, der afregnes til udenlandsk sikringsmyndighed.

Skattestyrelsen har i afgørelsen ikke forholdt sig til forordningen, men har alene henvist til et ikke dokumenteret vilkår om fremlæggelse af attester som betingelse for fradrag; et vilkår som ikke kræves opfyldt som betingelse for lempelse af skat i tilfælde, hvor lønnen er optjent i de nordiske lande eller i Tyskland.

Skattestyrelsen har pligt til at forholde sig til den fremlagte dokumentation for lovvalget efter EU- forordningen og hvervgivernes indeholdelse af sociale sikringsbidrag. Skattestyrelsen påberåbelse af tilkendegivelsen i Skattestyrelsens egen Juridiske vejledning om formkrav som vilkår for fradrag for bidrag til obligatoriske sociale sikringsbidrag, er ikke et hjemmelsgrundlag, når vilkåret om fremlæggelse af A1-erklæring er uden støtte i lov eller bekendtgørelsen. Vilkåret fremstår som et selvopfundet vilkår til brug ved bedømmelse af fradrag efter ligningslovens § 8 M, stk. 2, et vilkår, som er modsat de vilkår, der gælder ved bedømmelse af om lempelsesberegningen af skat af løn optjent i udlandet, hvor der netop ikke stilles formkrav for ligningsmæssige bedømmelse af lovvalgsreglerne, jf. Skatteministerens ovenfor omtalte svar til Folketingets skatteudvalg ved behandlingen af L43 i Folketingsåret 1999-2000.

Skattestyrelsen har pligt til at forholde sig til lovvalget efter forordningen, og kan ikke støtte afgørelsen på attester, som den udenlandske arbejdsgiver måtte have modtaget fra udenlandsk myndighed ved afregning af egne og indeholdte obligatoriske sociale sikringsbidrag i henhold til EU-forordningen.

Jeg henviser i øvrigt til EU's vejledning (bilag 4), om i hvilke situationer A1-blanketter dækker.

Det fremgår af vejledningen af vejledningens punkt, at der skal anmodes om A1-blanket i følgende tilfælde:

1. Hvis lønmodtageren tager midlertidigt arbejde i et andet EU-land

2. Hvis lønmodtageren er beskæftiget i mere end ét EU-land

Som det fremgår af ovenstående, er min klient hverken midlertidigt beskæftiget i Storbritannien, og udfører alene arbejde i Storbritannien. De britiske sikringsmyndigheder har derfor ikke mulighed for at afvise at sikre min klient iht. EU-forordningen, og klienten har dermed ret til at opnå ydelser efter britisk lovgivning, og har pligt til at bidrage til obligatoriske ordninger i Storbritannien, og klienten må acceptere, at bidragene indeholdes af arbejdsgiveren ved anvisning af lønnen.

(...)”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten er uenig i indstillingen og har anført følgende:

”(...)

Lempelse for britisk skat i indkomståret 2016 og 2017

Indstillingen kan ikke tiltrædes.

Jeg bemærker, at der i klagerne for begge år er anmodet om creditlempelse, og ikke exempti- onslempelse, som anført i skemaet på side 1 i de to sagsfremstillinger.

For indkomståret 2016 vedrører lempelsen betalt irsk skat af løn optjent i 4 mdr., og lempelse med betalt britisk skat i af løn optjent i 8 mdr. i 2016. For 2017 vedrører lempelsen betalt britisk skat af løn optjent i Storbritannien. Jeg henviser til bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1, der fastslår, at Storbritannien har beskatningsretten til løn optjent under ophold i Storbritannien, og til artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomstens med Irland.

Jeg bemærker, at klienten i 2016 var beskæftiget som instruktør og udfører arbejdsopgaverne på landjorden i [by2]. Jeg henviser til vedlagte kopi af erklæring afgivet af [virksomhed1] om, at 75 % af arbejdstiden vedrører instruktion i simulator, det vil sige opgaver, der udføres landjorden. Klienten beskattes af hele lønindkomsten optjent i Storbritannien, idet klienten opholder sig i Storbritannien i hele arbejdstiden. De særlige duty-time skatteregler for non-resident personer om bord på fly finder ikke anvendelse Jeg vedlægger kopi af HMRCs brev af 17. november 2022 vedlagt MRC’s opgørelse af klientens skattepligtige indkomst for skatteåret 2017/18. Skatten er af HMRC beregnet til 50.819,60 £. Indeholdt skat udgør 46.688 £. Restskatten udgør dermed 4.151,60 £. Jeg bemærker, at skatteberegningen omfatter løn optjent perioden fra den 6/4 2017 til 5/4 2018. For kalenderåret 2017 udgør skatten 36.236,15 £., jf. Skattestyrelsens opgørelse i afgørelsens bilag 1.

Fradrag for sociale sikringsbidrag

Indstillingen kan ikke tiltrædes.

Skattemisterens tilkendegivelse i svaret til [virksomhed2] vedrører spørgsmålet om dokumentation for, at lønmodtageren er omfattet af social sikring i et EU-land i henhold til EU-forordningen. Ministeren tilkendegiver, at bedømmelse af spørgsmålet om lovvalget i henhold til forordningen ikke beror på fremlæggelse af attester eller erklæringer afgivet af en sikringsmyndighed, men på en retlig bedømmelse af spørgsmålet om, hvilket lands sociale sikringsregler, der efter forordningen finder anvendelse.

Lovvalget har betydning for arbejdsgiverens pligt til at indeholde bidrag til sikringslandets obligatoriske sociale sikringsordninger, og for lønmodtagerens adgang til at fratrække lønmodtagerens andel af indeholdte bidrag i skatteansættelsen, samt tillige for lempelsesberegningen efter Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med henholdsvis Tyskland og de nordiske lande.

Landsskatteretten har i afgørelse af 13. januar 2023, sagsnr. 19-0074575, uden fremlæggelse af A1-erklæring, anerkendt fradrag for betalte sociale sikringsbidrag i skatteansættelsen, idet retten anfører, at adgangen til fradrag for bidrag er en følge af, at der er godkendt lempelse efter exemptionsreglen. Fradrag i indkomsten med betalte bidrag og lempelse af en del af skatten er således ”to sider af samme mønt”.

Ministerens tilkendegivelser i udtalelsen til [virksomhed2] vedrører ikke blot lempelse efter exemptionsprincippet, som anført i Skatteankestyrelsens begrundelse, men vedrører tillige ligningsmæssig bedømmelse af spørgsmålet om fradrag, som også forudsat i Landsskatterettens ovennævnte afgørelse, idet fradraget for sociale sikringsbidrag indgår i lempelsesbrøkerne ved beregning af skat af udenlandsk lønindkomst.

Lønmodtageren kan kun være omfattet af social sikring i ét land ad gangen. Lovvalget henviser til arbejdslandet. Skattepligtsbestemmelser i kildeskatteloven og bopælslandet er uden betydning for bedømmelse af lovvalget. Klienten er efter forordningen omfattet af irsk social sikring frem til flytning af arbejdsstedet til [by2] i april 2016, hvorefter klienten omfattes af britisk sikring efter lovvalgsreglen i henhold til overgangsreglen om ændret lovvalg ved stillingsskifte, jf. ændringen af EU-forordningen i 2012.

Bidragene er indeholdt af arbejdsgiveren i overensstemmelse med EU-forordnings lovvalgsregel.

Lovvalget om social sikring i arbejdslandet kan kun fraviges ved midlertidig udsendelse til et andet land. I så fald kan sikringslandet anerkende, at lønmodtageren bevarer sine rettigheder, og forbliver omfattet af social sikring i sikringslandet, altså det land, hvorfra lønmodtageren midlertidigt er udstationeret. Jeg henviser til tidligere fremsendt kopi af EU-kommissionens vejledning om afgivelse af A-1 erklæringer om social sikring (bilag 4). Klienten er ikke udsendt, men arbejder fast i Storbritannien.

Da lovvalget er entydigt fastlagt i EU-forordningen, og klienten ikke er udstationeret, udsteder sikringslandet ikke erklæringer om social sikring. Det tjener ikke noget formål i henseende til fastlæggelse af klientens rettigheder i henhold til EU-forordningen. A1-erklæringer regulerer ikke skatteforhold eller skattefradrag, men reguleret derimod sikringslandets forpligtelser i henhold til EU-forordninger for udstationerede lønmodtagere.

Forholdene i denne sag svarer til forholdene i vedlagte afgørelse af 13. januar 2023, sagsnr. 19-0074575, og til forholdene i sagen refereret i SKM 2022.282.LSR. Lovvalget efter EU-forordnin- gen var i begge sager entydigt fastlagt ved bedømmelse af ansættelsesvilkårene og arbejdssteder, og indeholdte bidrag var betalt. Fradrag kan dermed indrømmes i medfør af ligningslovens § 8M, stk. 2. Erklæringer om lovvalget efter EU-forordningen er ikke nødvendig.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Følgende er fremført:

(...)

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling som det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 6. december 2022.

Materielt

Ad lempelse

Klager har ikke bestridt, at han i indkomståret 2017 var ansat som pilot i luftfartsselskabet [virksomhed1], der er hjemmehørende i Irland, idet selskabet har sin reelle ledelse der. Skattestyrelsen finder det bevist af klageren, at han i indkomståret 2017 arbejdede som instruktør på [virksomhed1]s flyveskole i Storbritannien, og at klageren var tilknyttet selskabets base i Storbritannien.

Det er derfor dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, bekendtgørelse nr.6 af 12. februar 1981, der finder anvendelse.

I dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, artikel 15, stk. 1, fremgår følgende:

”Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.”

Efter ovennævnte bestemmelses ordlyd, kan Danmark beskatte lønindkomst, som er optjent i Storbritannien, idet klageren er hjemmehørende i Danmark. Hvis lønindtægten vedrører arbejde udført i Storbritannien, kan Storbritannien også beskatte indkomsten.

Såfremt Storbritannien beskatter indkomsten, skal Danmark efterfølgende give creditlempelse på den betalte skat af lønindkomsten, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, artikel 22, stk. 2, litra a.

Som udgangspunkt er klager derfor berettiget til lempelse for betalt skat i Storbritannien i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 22, stk. 2, litra a, jf. artikel 15, stk. 1.

Dog finder Skattestyrelsen det ikke tilstrækkeligt dokumenteret at klageren har betalt skat til Storbritannien. Klageren har ikke dokumenteret, ved fremsendelse af årsopgørelser fra Storbritannien for indkomstårene 2016/2017 og 2017/2018, at han i løbet af året har betalt skat til Storbritannien. Klager har i forbindelse med klagebehandlingen fremsendt en skatteberegning fra HM Revenue & Customs, hvoraf det fremgår at klageren er blevet opkrævet 50,819.60 GBP, men har fået fradrag for 46,668.00 GBP, svarende til en reelt betalt skat på 4,151.60 GBP.

Klagers repræsentant har i sin respons til Skatteankestyrelsens fremsendte forslag til afgørelse af 6. december 2022, dateret den 30. januar 2023, påstået at den fremsendte skatteberegning fra HM Revenue & Customs skal forstås således, at klageren har betalt skat i Storbritannien, svarende til 46,668.00 GBP. Dette ses dog ikke dokumenteret på selve bilaget, og Skattestyrelsen indstiller derfor til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår denne del.

Ad fradrag for obligatorisk social sikring

Det følger af ligningslovens § 8 M, stk. 2, at obligatoriske udenlandske sociale bidrag for personer omfattet af kildeskattelovens § 1, fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører.

Fradraget forudsætter at den skattepligtige ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og at den skattepligtige er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat efter De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Fradraget er betinget af, at klageren dokumenterer at være omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning, og at der er fremlagt dokumentation for størrelsen af de faktisk betalte lovpligtige udenlandske sociale bidrag.

Forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger trådte i kraft 1. maj 2010. Det fremgår af forordningens artikel 11, stk. 1 at en person kun kan være undergivet reglerne om social sikring i én medlemsstat. Det følger af artikel 11, stk. 3, litra a, at en person alene er omfattet af forordningen såfremt:

”Med forbehold af artikel 12-16:

a) er en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstats lovgivning”

Landsskatteretten har i sin afgørelse af 8. april 2016, sagsnummer 13-0193829, fundet at National Insurance i Storbritannien er en obligatorisk udenlandsk sikringsordning, idet manglende indbetaling har konsekvenser for den skattepligtiges fordelsret til pension og sygesikring. I den konkrete sag kunne klageren fremvise en E101 blanket (i dag kendt som A1), hvorfor Landsskatteretten fandt at klageren var berettiget til fradrag efter ligningslovens § 8 M:

I sin afgørelse af 15. marts 2022, offentliggjort som SKM2022.282.LSR, fandt Landsskatteretten at klagerens norske skatteopgørelse, arbejdsaftaler og norske lønsedler, dokumenterede at klageren var omfattet af obligatorisk social sikring i Norge. Landsskatteretten fandt dermed, at en person ikke behøver fremlægge en A1-attest eller en bekræftelse fra de norske myndigheder for at dokumentere at vedkommende er omfattet af reglerne om social sikring i et land.

Klageren er fuldt skattepligtigt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, og har ikke dokumenteret skattemæssigt hjemsted i et andet land i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Klageren er derfor omfattet af personkredsen i ligningslovens § 8 M.

Det fremgår af de af klageren fremlagte lønsedler for perioden marts 2017 til december 2017, at ”National Insurance” udgjorde et samlet beløb på 5.478,94 GBP, svarende til 44.302,11 kr.

Klageren har dog ikke fremlagt en A1-blanket som dokumentation på, at klageren i indkomståret 2017 var omfattet af den sociale sikringslovgivning i Storbritannien.

Det fremgår af den juridiske vejledning C.A.4.1.11, at fradraget er betinget af, at personen kan dokumentere at være omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning.

Klagers repræsentant har i sin respons af 30. januar 2023 henvist til Landsskatterettens afgørelse af 13. januar 2023, med sagsnummeret 19-0074575, og i den offentliggjorte afgørelse SKM2022.282.LSR. Begge afgørelser vedrører en dansk skatteyder der ønskede fradrag for folketrygde i Norge. I sagerne blev der ikke fremlagt en A1-erklæring, hvad der ellers efter Landsskatterettens praksis er en nødvendighed for at et fradrag kan anerkendes, men i stedet blev der henvist til en afgørelse fra Udbetaling Danmark, som havde fundet, at klagerens norske skatteopgørelse, arbejdsaftale og norske lønsedler havde dokumenteret i tilstrækkelig grad at klageren var omfattet af obligatorisk social sikring i Norge.

I nærværende sag har klager dog ikke fremlagt dokumentation i samme omfang som i de ovenfor gengivne afgørelser fra Landsskatteretten, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan godkende det fradrag efter ligningslovens § 8 M.

Skattestyrelsen indstiller derfor til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 6. juli 2020.

(...)”

Skattestyrelsens supplerende udtalelse

”(...)

Skatteankestyrelsen har telefonisk kontaktet Skattestyrelsen den 15. marts 2023, og påpeget gjort Skattestyrelsen opmærksom på, at Skatteankestyrelsen ændrede sit forslag til afgørelse efter fremsendelse af sagsfremstilling til klageren.

Skattestyrelsen har ved en fejl skrevet i sin udtalelse at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende lempelse for udenlandsk betalt skat stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 6. juli 2020.

Skattestyrelsen har undersøgt materialet på ny og finder herefter at vi ikke kan tiltræde

Skatteankestyrelsens nye indstilling vedrørende lempelse for betalt udenlandsk skat i Storbritannien. Skattestyrelsen fastholder sin oprindelige afgørelse af 6. juli 2020.

(...)”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at skatten af klagerens udenlandske lønindkomst lempes med betalt skat i Storbritannien med 306.340 kr. for indkomståret 2017. Herudover nedlagde repræsentanten påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til obligatorisk social sikring på 46.302 kr. for indkomståret 2017. Herefter gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen lagde særligt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for den skat, klageren har betalt i Storbritannien i indkomståret 2017, idet der alene er fremlagt en skatteberegning. Skattestyrelsen henviste i den forbindelse til afgørelsen SKM2019.634.ØLR, hvor en revisorerklæring samt lønsedler ikke blev anset for at være tilstrækkelig dokumentation for betalt skat i udlandet.

Landsskatterettens afgørelse

Lempelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 ikke anset klageren for berettiget til creditlempelse for betalt udenlandsk skat i Storbritannien i henhold til artikel 22, stk. 2, litra a, jf. artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 1981.

Spørgsmålet for Landsskatteretten er, hvorvidt det er med rette, at der ikke er godkendt lempelse af lønindkomst optjent i Storbritannien i indkomståret 2017.

Det er ubestridt, at klageren i indkomståret 2017 var fuldt skattepligtig til Danmark som følge af rådighed over bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1., og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.

Retten lægger til grund, at klageren i indkomståret 2017 var ansat som pilot i luftfartsselskabet [virksomhed1], der er hjemmehørende i Irland, idet selskabet har sæde for sin virkelige ledelse der. Desuden lægges det til grund, i overensstemmelse med den påklagede afgørelse, at klageren har godtgjort, at han har arbejdet som instruktør på [virksomhed1]s flyveskole i Storbritannien i indkomståret 2017, og at klageren var tilknyttet selskabets base i Storbritannien.

Det er således dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 1981, der finder anvendelse.

Følgende fremgår af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien:

”Personligt arbejde i tjenesteforhold

Efter bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien kan Danmark beskatte lønindkomst, som er optjent i Storbritannien, idet klageren er hjemmehørende i Danmark. Hvis lønindtægten vedrører arbejde, som er udført i Storbritannien, kan Storbritannien også beskatte indkomsten.

Danmark skal efterfølgende give creditlempelse på den betalte skat af lønindkomsten, som kan beskattes i Storbritannien. Dette følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 22, stk. 2, litra a.

Klageren er herefter ved skatteberegningen for indkomståret 2017 som udgangspunkt berettiget til lempelse for betalt skat i Storbritannien i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 22, stk. 2, litra a, jf. artikel 15, stk. 1.

Klageren har som dokumentation for betalt skat til Storbritannien fremlagt henholdsvis en skatteoversigt ”Annual Tax Summary” for så vidt angår perioden 6. april 2016 til den 5. april 2017 og en ”Tax Calculation” for perioden fra den 6. april 2017 til den 5. april 2018. Disse oversigter følger det britiske skatteår.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at der er ført tilstrækkeligt bevis for, at der er betalt skat til Storbritannien i indkomståret 2017.

Retten lægger til grund, at det ved en sammenligning af klagerens lønseddel for marts 2017 og opgørelsen ”Annual Tax Summary” for det britiske skatteår 2016/2017 fremgår, at det alene er lønindkomsten for marts måned, der er blevet beskattet i det britiske skatteår 2017.

Uanset at det fremgår af ”Annual Tax Summary” for 2016/2017, herunder meddelelsen fra de engelske skattemyndigheder om, at klagerens indkomstskat ”(...) does not include any tax refunds or repayments,” finder retten efter en samlet vurdering, at skatteoversigten kan lægges til grund. Klageren har ifølge skatteoversigten ”Tax Calculation” betalt 682,40 GBP i indkomstskat for marts 2017.

Imidlertid finder retten, at den fremlagte ”Tax Calculation for 2017-2018” ikke kan lægges til grund. Det er tillagt vægt, at opgørelsen af indkomstskat er gældende for perioden fra den 6. april 2017 til den 5. april 2018, hvorfor dette således ikke giver et retvisende billede af klagerens indkomstskat for indkomståret 2017. Retten lægger i stedet for vægt på klagerens lønseddel for december 2017. Af denne fremgår, at den indeholdte skat for perioden april 2017 til december 2017 udgør 31.322,20 GBP.

Klageren er herefter berettiget til creditlempelse på 268.839 kr. (32.005 GBP) i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel 22, stk. 2, litra a, jf. artikel 15, stk. 1.

Retten har ved omregningen fra britiske pund til danske kroner anvendt dagskursen for udbetalingstidspunktet i 2017 ifølge Nationalbankens Statistikbank.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for obligatorisk social sikring

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for obligatorisk social sikring i indkomståret 2017.

I henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Fradraget forudsætter, at den pågældende efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne og er omfattet af social sikringslovgivning i den fremmede stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Fradraget er betinget af, at klageren dokumenterer at være omfattet af en udenlandsk social sikringslovgivning, og at der er fremlagt dokumentation for størrelsen af de faktisk betalte lovpligtige udenlandske sociale bidrag.

Forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger trådte i kraft den 1. maj 2010. Det følger af artikel 11 stk. 1, at en person alene er undergivet reglerne om social sikring i én medlemsstat.

Følgende fremgår af artikel 11, stk. 3, litra a:

”3. Med forbehold af artikel 12-16:

a) er en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstats lovgivning”

Landsskatteretten fandt i afgørelse af 8. april 2016, sagsnr. 13-0193829, at National Insurance er en obligatorisk udenlandsk sikringsordning, idet manglende indbetaling har konsekvenser for den skattepligtiges fordelsret til pension og sygesikring. Da klageren havde fremlagt en E 101 blanket (senere A1), fandt Landsskatteretten, at han var berettiget til fradrag efter ligningslovens § 8 M.

I afgørelse af 15. marts 2022, offentliggjort som SKM2022.282.LSR, fandt Landsskatteretten med henvisning til brev af 3. februar 2022 fra Udbetaling Danmark, at klagerens norske skatteopgørelse, arbejdsaftaler og norske lønsedler, sammenholdt med reglerne om social sikring, var tilstrækkelig dokumentation for, at klageren var omfattet af obligatorisk social sikring i Norge. Retten fandt herved, at en A1-attest eller en bekræftelse fra de norske myndigheder ikke var eneste gyldige dokumentation for social sikring i et land

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 og har ikke dokumenteret skattemæssigt hjemsted til noget andet land i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Klageren er således omfattet af den personkreds, som kan fratrække udenlandske obligatoriske sociale bidrag efter ligningslovens § 8 M.

I henhold til de fremlagte lønsedler for perioden marts 2017 til december 2017 udgjorde ”National Insurance” forskellige beløb, herunder samlet set 5.478,94 GBP, svarende til 46.302, 11 kr.

Der er imidlertid ikke fremlagt en A-1 blanket som dokumentation for, at klageren i det påklagede indkomstår var omfattet af den sociale sikringslovgivning i Storbritannien.

Retten finder desuden, at klageren ikke ved alene at fremlægge lønsedler, hvoraf der fremgår fradrag i lønnen til sociale bidrag, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de af ham afholdte bidrag er lovpligtige bidrag til social sikring i Storbritannien omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 2, hvorved fradrag ikke kan godkendes.

Det fører ikke til et andet resultat, at klagerens repræsentant har fremlagt daværende skatteministers svar på henvendelse fra [virksomhed2] til Folketingets skatteudvalg L43 – bilag 20, da disse spørgsmål vedrører dansk lempelse efter exemptionsprincippet.

Repræsentantens henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 13. januar 2023, sagsnr. 19-0074575, ændrer heller ikke rettens opfattelse. I sagen var der fremlagt et brev fra såvel Udbetaling Danmark samt NAV (den norske arbejds- og socialforvaltning), som begge tilkendegav, at klageren var omfattet af norsk social sikringslovning i den omhandlede periode. Sagen er således ikke sammenlignelig med nærværende sag.

Landsskatteretten godkender herefter ikke fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 og stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.