Kendelse af 26-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og arbejder i Danmark. Klageren er registreret som skattepligtig fra den 10. december 2007.

Siden den 1. juni 2010 har klageren været tilmeldt det danske folkeregister. Fra den 13. september 2010 havde klageren adresse på [adresse1], [by1].

Klageren har fremlagt en bopælsattest fra Polen, hvoraf det fremgår, at han er tilmeldt adressen [adresse2], [by2] i Polen sammen med sin kone, [person1] og to børn, [person2] og [person3].

Klageren har fremlagt en ansættelseskontrakt. Ifølge ansættelseskontrakten har klageren siden den 13. september 2010 været fastansat som slagteriarbejder ved [virksomhed1] A/S med arbejdssted på adressen [adresse3], [by1]. Ifølge ansættelseskontrakten har klageren anciennitet siden den 18. december 2007.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens danske adresse og arbejdssted på 15,2 km tur/retur.

Klageren har i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 haft en lønindkomst på henholdsvis 353.210 kr., 341.551 kr. og 381.315 kr. Det fremgår tillige af skatteoplysningerne, at klageren har haft henholdsvis 1472, 1388 og 1542 timer ved [virksomhed1], samt at klageren har været tilmeldt og har indbetalt til en dansk A-kasse og fagforening i de pågældende indkomstår.

Klageren har selvangivet befordringsfradrag på 101.206 kr. i 2016, 98.169 kr. i 2017 og 97.950 kr. i 2018.

Klageren har fremlagt CFR-1 (Tax Residency Certificate) fra Polen og brændstofkvitteringer for indkomstårene 2016-2018.

Klageren har til Skattestyrelsen fremlagt en kalender for hvert indkomstår, hvor klageren har markeret de dage han har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Polen. Klageren har noteret, at han har været i Polen i 187 dage i 2016, 198 dage i 2017 og 198 dage i 2018. Klageren har også noteret, at han har været i Danmark i 177 dage i 2016, 167 dage i 2017, og 165 dage i 2018.

Skattestyrelsen har til ovenstående optælling anført følgende i afgørelsen:

”(...)

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde denne optælling. Rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Derfor vil der i mange tilfælde være flere opholdsdage i alt, end der er dage på en uge. Hvis en person eksempelvis opholder sig i Danmark fra mandag til fredag, hvor han rejser til Polen, og hvor han efterfølgende kommer tilbage om søndagen, så vil denne person have opholdt sig i 6 dage i Danmark og 3 dage i Polen i den uge. Fredag og søndag vil i dette eksempel tælle med i begge optællinger, da han har opholdt sig i begge lande på disse dage. I alt betyder det, at der er 9 opholdsdage i den uge. Derfor vil det samlede antal opholdsdage set over et helt år langt overstige det faktiske antal dage, der er på et år. Af denne grund er det Skattestyrelsens opfattelse, at din optælling af opholdsdage i henholdsvis Polen og Danmark ikke er korrekt.

Af kalenderne fremgår det, at der er weekender, hvor du er i Polen fra lørdag til søndag. Sådanne uger vil i optællingen betyde, at du har været 7 dage i Danmark og 2 dage i Polen. Vi vurderer, at den første dato, hvor du har skrevet PL i en kalender, er afrejsedagen til Polen. Vi vurderer også, at den sidste dato, hvor du skriver PL, er afrejsedatoen tilbage til Danmark.

Det betyder, at i de uger, hvor du har noteret PL for fredag, lørdag og søndag, antager vi, at du er rejst om fredagen og returneret om søndagen. Med dette udgangspunkt har du ifølge kalenderne haft 264 opholdsdage i Danmark i 2016, 254 opholdsdage i Danmark i 2017 og 249 opholdsdage i Danmark i 2018.

(...)”

Klageren har fremlagt en ny kalender for hvert indkomstår, hvor han har markeret de dage han har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Polen.

Klageren har fremlagt arbejdsskemaer fra [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2016-2018, hvoraf det fremgår, at klageren har haft 202 arbejdsdage i 2016, 200 arbejdsdage i 2017 og 201 arbejdsdage i 2018. I de pågældende indkomstår har klageren haft henholdsvis 45, 51 og 54 dage med en fraværskode som f.eks. barsel, ferie, fritvalg 37 timer, fri uden løn m.v.

På baggrund af de fremlagte arbejdsskemaer har klageren således haft 157 arbejdsdage i 2016, 149 arbejdsdage i 2017 og 147 arbejdsdage i 2018, når arbejdsdagene fratrækkes dage med fraværskoder.

Klageren er ansat på en 4-dages uge og er fordelt på 2-5 hverdage uden faste fridage. F.eks. har klageren arbejdet tirsdag, onsdag, torsdag og fredag den ene uge og mandag, onsdag, torsdag og fredag ugen efter. Af arbejdssedlerne kan det udledes, at klageren i 2016-2018 har haft henholdsvis 20, 15 og 12 fridage, som har lagt mellem to arbejdsdage (herefter betegnet som mellemdage). Disse mellemdage kan sammen med klagerens arbejdsdage opgøres til i alt henholdsvis 177, 164 og 159 dage i indkomstårene 2016-2018, hvor klageren har opholdt sig i Danmark.

Af arbejdsskemaerne kan det videre udledes, at der i alt er 104 lørdage og søndage i indkomstårene 2016-2018. Klageren har ifølge de fremlagte arbejdsskemaer haft henholdsvis 45, 51 og 54 dage med fraværskoder, hvorved det kan udledes, at klageren har i indkomstårene 2016-2018 været henholdsvis 149, 155 og 158 dage i Polen.

Det er oplyst, at klageren har ægtefælle, børn og en ejerlejlighed i Polen. Hertil er der fremlagt vielsesattest, fødselsattester for børnene, kontrakter for lejlighed, gas, tv, bredbånd, telefon og el. Derudover har klageren oplyst, at han har en bil, som er registreret i Polen, hvor han dækker alle de nødvendige vedligeholdelsesudgifter. Klageren har videre fremlagt oplysninger om banklån, lægeattest og forsikring.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag i indkomstårene 2016-2018. Skattestyrelsen har endvidere afgjort, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 og § 7.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag.

Skattestyrelsen har den 19. april 2020 modtaget en række mails med materialer fra dig. Materialerne består af benzinkvitteringer, bevis for registrering ved Statsamtet, arbejdstidsskemaer, bopælsattest og ansættelseskontrakt.

Skattestyrelsen har derudover modtaget materialer fra dig den 21. maj 2020. Materialerne består af benzinkvitteringer, bevis for registrering ved Statsamtet, arbejdstidsskemaer, bopælsattest, ansættelseskontrakt, vielsesattest, fødselsattester på dine børn, skatteattest samt en kalender for hvert år, hvor du har noteret enten DK eller PL ud for hver dato.

[person4] har indsendt bemærkninger på dine vegne. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde bemærkningerne.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at du har fast bolig til rådighed i Danmark. Du er tilmeldt en lejlighed, der tjener som bolig for dig, når du er i Danmark. Du har haft rådighed over denne lejlighed siden 2010. Dermed opfylder du kravene i Kildeskattelovens §§ 1 og 7, og må som følge deraf anses for at være fuld skattepligtig til Danmark. Det er muligt at være fuld skattepligtig til flere lande, og i de tilfælde vil det skattemæssige hjemsted blive vurderet ud fra en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem disse lande.

Ifølge Folkeregisteret er du flyttet til Danmark den 1. juni 2010. Du har boet på din nuværende adresse siden den 13. september 2010. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at du er ansat ved [virksomhed1] A/S (CVR-nummer [...1]) fra den 13. september 2010 med anciennitet fra den 18. december 2007. Arbejdsstedet er [adresse3], [by1].

Du har indsendt en bopælsattest, hvoraf det fremgår, at du er tilmeldt [adresse2], [by2], i Polen. Yderligere 3 personer ved navn [person1], [person2] og [person3] er tilmeldt adressen. Der er din ægtefælle og jeres fælles børn.

Med udgangspunkt i de indsendte materialer og de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, du flyttede til Danmark.

Du har dokumenteret, at du har bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed.

Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du siden 2010 haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret. Det formodes desuden, at du har haft fast bolig i Danmark siden 2007 for at kunne varetage dit arbejde.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at du har centrum for livsinteresser i Danmark.

Du er tilmeldt en adresse i Polen, hvor også din ægtefælle og jeres børn er tilmeldt. Det er blevet oplyst, at du ejer din bolig i Polen. Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser. Disse oplysninger taler for, at centrum for livsinteresser er i Polen.

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser.

Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Listen er ikke udtømmende.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Du har indsendt en kalender for hvert indkomstår, hvor du har skrevet enten PL eller DK for hver dato. Du har noteret, at du har været i Polen i 187 dage i 2016, i 198 dage i 2017 og i 198 dage i 2018.

Du har også noteret, at du har været i Danmark i 177 dage i 2016, i 167 dage i 2017 og i 165 dage i 2018. I alt giver det 364 dage i 2016, 365 dage i 2017 og 363 dage i 2018.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde denne optælling. Rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Derfor vil der i mange tilfælde være flere opholdsdage i alt, end der er dage på en uge. Hvis en person eksempelvis opholder sig i Danmark fra mandag til fredag, hvor han rejser til Polen, og hvor han efterfølgende kommer tilbage om søndagen, så vil denne person have opholdt sig i 6 dage i Danmark og 3 dage i Polen i den uge. Fredag og søndag vil i dette eksempel tælle med i begge optællinger, da han har opholdt sig i begge lande på disse dage. I alt betyder det, at der er 9 opholdsdage i den uge. Derfor vil det samlede antal opholdsdage set over et helt år langt overstige det faktiske antal dage, der er på et år. Af denne grund er det Skattestyrelsens opfattelse, at din optælling af opholdsdage i henholdsvis Polen og Danmark ikke er korrekt.

Af kalenderne fremgår det, at der er weekender, hvor du er i Polen fra lørdag til søndag. Sådanne uger vil i optællingen betyde, at du har været 7 dage i Danmark og 2 dage i Polen. Vi vurderer, at den første dato, hvor du har skrevet PL i en kalender, er afrejsedagen til Polen. Vi vurderer også, at den sidste dato, hvor du skriver PL, er afrejsedatoen tilbage til Danmark. Det betyder, at i de uger, hvor du har noteret PL for fredag, lørdag og søndag, antager vi, at du er rejst om fredagen og returneret om søndagen. Med dette udgangspunkt har du ifølge kalenderne haft 264 opholdsdage i Danmark i 2016, 254 opholdsdage i Danmark i 2017 og 249 opholdsdage i Danmark i 2018.

Du har indsendt benzinkvitteringer, hvoraf det fremgår, at du som oftest rejser til Polen 3-4 gange om måneden hen over en weekend af 2-4 dages varighed. Af dine arbejdstidsskemaer fremgår det, at du i 2016 har afholdt 5 ugers ferie og 4 ugers orlov, at du i 2017 har afholdt 4 ugers ferie og 4 ugers orlov og at du i 2018 har afholdt 5 ugers ferie og 2 ugers orlov. Disse perioder er tilbragt i Polen. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at du har opholdt dig i Polen, som du oplyser i dine kalendere, med 187 dage i 2016, i 198 dage i 2017 og i 198 dage i 2018.

Det er dog også Skattestyrelsens vurdering, at du har opholdt dig i langt højere grad i Danmark i samme periode. Det fremgår af arbejdstidsskemaerne, at du har haft 165 arbejdsdage i 2016, 153 arbejdsdage i 2017 og 159 arbejdsdage i 2018. Endvidere fremgår det, at du er ansat på en 4-dages uge. Du har ikke en fast ugentlig fridag, men i stedet ”rykker” fridagen fra uge til uge således, at en uge har du fri mandag, og næste uge har du fri tirsdag osv. I de uger, hvor fridagen falder på en tirsdag, onsdag eller torsdag, vurderes det, at du opholder dig i Danmark på fridagen. Dertil kommer, at rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Sammenholdt med oplysningerne fra kalenderne vurderer vi, at du opholder dig mest i Danmark.

Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, og dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Af denne grund anses du for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Den nuværende grænsegængerbeskatning efter Kildeskattelovens § 5A-D fjernes.

Se desuden Landsskatterettens afgørelse i sag med journalnummer LSR2019.18-0002033, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold. Udfaldet blev således, selvom lønmodtageren har ægtefælle og 2 mindreårige børn i Polen. Det blev i sagen vurderet, at de økonomiske forbindelser talte for centrum for livsinteresser i Danmark, mens de personlige forbindelser talte for centrum for livsinteresser i Polen. Vurderingen af det skattemæssige hjemsted blev derfor baseret på sædvanligt ophold.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Du har siden den 13. september 2010 boet på din nuværende adresse på [adresse1], [by1]. Dit arbejdssted har hele tiden været [adresse3], [by1]. Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver.

Afstanden mellem din bopæl og arbejdsstedet er ifølge Google Maps på 16 km (8 km hver vej).

Afstanden er for kort til at give befordringsfradrag.

Skattestyrelsen kan dermed ikke godkende befordringsfradrag for 2016, 2017 og 2018.

Skattestyrelsens øvrige bemærkninger og begrundelse og endelige afgørelse Skattestyrelsen har den 30. april 2020 fremsendt et forslag til dig. Den 21. maj 2020 har vi modtaget en henvendelse fra dig med dine bemærkninger og yderligere materialer. Som det fremgår af sagsfremstillingen, har dine bemærkninger og de nye materialer ikke ændret ved Skattestyrelsens vurde ring af nærværende sag, og derfor træffes der afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag dateret den 30. april 2020.

Globalindkomstprincippet

Skattestyrelsen skal hermed gøre opmærksom på, at idet du anses for at være fuld skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her, så omfattes du af globalindkomstprincippet. Dette princip betyder, at al indtægt skal beskattes i Danmark – det gælder også for eventuelle indtægter fra Polen eller andre lande.

Globalindkomsten opgøres efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten. Reglerne følger Statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.

Befordringsfradrag for indkomståret 2019

Skattestyrelsen har konstateret, at du for indkomståret 2019 har selvangivet et befordringsfradrag på 100.188 kr. Hvis forholdene i 2019 har været uændrede i forhold til 2016-2018, er beløbet muligvis ikke korrekt. Du opfordres hermed til at vurdere, om det indtastede beløb er korrekt. Hvis du vurderer, at beløbet ikke er korrekt, kan du ændre det ved at lave en ny indberetning via www.skat.dk.

Fristen for at rette årsopgørelsen er udskudt til den 1. september 2020 på grund af Corona. Du kan læse mere om Corona-situationens betydning for din skat på www.skat.dk.

Øvrige punkter

Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen for 2016 og 2017, idet Skattestyrelsen ikke mener, at du er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Den korte ligningsfrist gælder ikke, hvis en begrænset skattepligtig med enkle økonomiske forhold vælger at benytte grænsegængerreglerne, jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 1, nr. 5. Fristen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, punkt 1, (Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med efterfølgende ændringer) gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere år.”

Skattestyrelsen har den 19. oktober 2020 udtalt følgende:

”Pkt. 1:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Skattestyrelsen fastholder, at det ikke kan afgøres, hvor klager har centrum for livsinteresser. Klagers personlige forbindelser taler for, at klager har centrum for livsinteresser i Polen. Det givetvis er en større økonomisk forpligtelse at købe en lejlighed, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser. Det samme gør en eventuel polsk indregistreret bil, da den netop er indkøbt til eget brug. Eventuelle udgifter til bilen i form af vedligehold og forsikring hidrører også dertil. Klager oplyser desuden, at han har en pensionsopsparing og bankkonto i Polen. En sådan har han også i Danmark igennem hans arbejdsplads og ved en dansk bank. Klager har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da han siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har klager siden 2010 og muligvis tidligere haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Klagers erhvervsmæssige tilknytningsforhold og hans væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at det indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Dermed kan centrum for livsinteresser ikke vurderes, da en økonomisk tilknytning ikke er ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning.

Pkt. 2:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Skattestyrelsen har lavet sin vurdering af antal opholdsdage med udgangspunkt i det foreliggende materiale. Skattestyrelsen må i den forbindelse gå ud fra, at de arbejdstidsskemaer, som arbejdsgiver har udfyldt, stemmer overens med de faktiske forhold. Det giver ikke mening at registrere en medarbejder som tilstede på dage, hvor han ikke er det og omvendt. I så tilfælde vil arbejdstidsskemaerne ikke længere være retvisende. Af arbejdstidsskemaerne fremgår desuden, at klager har afholdt 7 eller 8 ugers ferie/orlov i de nævnte indkomstår.

Derfor fastholder Skattestyrelsen, at klager må have opholdt sig i Danmark på de hverdage, hvor han ifølge sine arbejdstidsskemaer har haft en ugentlig fridag. Sammenholdt med de indsendte benzinkvitteringer er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at klager har sædvanligt ophold i Danmark.

Pkt. 3:

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand.

Modeloverenskomstens regelsæt i artikel 4, stk. 2, består af fire regler:

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Regel nr. 3: Statsborgerskab

Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Det er Skattestyrelsens vurdering, at nærværende sag kan afgøres med udgangspunkt i regel nr. 2.

Derfor bliver spørgsmålet om statsborgerskab og dermed regel nr. 3 ikke anvendt.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 8. juli 2020.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til befordringsfradrag på 101.206 kr. i 2016, 98.169 kr. i 2017 og 97.950 kr. i 2018. Klageren har gjort gældende, at han ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, da han skal anses for hjemmehørende i Polen.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Skattestyrelsen har den 8. juli 2020 truffet en afgørelse om, at jeg er fuldt skattepligtigt samt skattemæssigt hjemmehørende til Danmark og derfor mine rejser til Polen blev ikke godkendt som befordring fradrag. Min skattepligtig indkomst forhøjes med forholdsvis 101.206 kr. i 2016, 98 169 kr. i 2017 og 97.950 kr. i 2018.

Jeg er ikke enig med Skattestyrelsen afgørelsen såvel som med begrundelsen.

Jeg klager over de følgende punkter i afgørelsen:

1. Vurdering af centrum for min livs interesser

Der blev konstateret af Skattestyrelsen, at fordi jeg har bolig til rådighed både i Danmark og i Polen, mit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen art.4

Skattestyrelsen vurderer, at mit erhvervsmæssige tilknytningsforhold om mine væsentligste økonomiske interesser er i Danmark, da det er i Danmark, hvor jeg har indtægtsgivende arbejde over en lang årrække.

Dette taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Siden at jeg er tilmeldt en adresse og bor sammen med min ægtefælle og vores børn i Polen har jeg sådan stærke personlige interesser til Polen og dette taler centrum for livsinteresser i Danmark

Af kommentarerne til Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fremgår, at omstændigheder, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresser skal bedømmes ud fra en helhed og på denne baggrund Skattestyrelsen vurder, at det ikke kan afgøres i hvilke stat er centrum for mimlivsinteresser.

Jeg er ikke enig med denne vurdering, idet jeg mener bestemt, at centrum for min livsinteresser er i Polen.

Af Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR) fremgår, at

" Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang

Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle - en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres.

Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti.

Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene

Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion fra SKM2019.420.SR

"Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark".

I forbindelse med ovenstående, har jeg virkelig svært ved at forstå hvorfor Skattestyrelsen vurderer, at det ikke kan afgøres i hvilket land er centrum for mine livsinteresser, såfremt spørgers situation ligner fuldstændigt min.

Jeg har en lejlighed i Polen, hvor jeg bor sammen med min familie. (Bilag 2,3,4,5,6, 7). Mit sociale liv med bredde-venners kreds foregår udelukkende i Polen.

Jeg har en bil, som er registreret i Polen, hvor jeg dækker alle de nødvendige bilens vedligeholdelse-udgifter, der indeholder b.la bilforsikringer, som jeg også betaler i Polen. Jeg betaler også husfarsikring i Polen.

Ud over det har jeg selvfølgelig en polsk bankkonto og har taget banklån (Bilag 9) I forhold til den sundhedsmæssige sektor har jeg egen læge (Bilag 13) og tandlæge i Polen, og jeg slet ikke benytter den danske sundhedssystem.

2. Sædvanlig ophold

Siden Skattestyrelsen finder det ikke muligt at afgøre i hvilket land er centrum for min livs interesser, blev skattemæssig vurdering af hjemsted baseret på et såkaldt sædvanligt ophold.

Jeg har tidligere sendt en kalender for hvert indkomstår, som blev ikke godkendt af Skattestyrelsen med begrundelse at rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Det samlede antal af opholdsdage overstiger det faktiske antal dage, der er på en uge eller på et år.

Der blev konstateret af Skattestyrelsen, at jeg har været i Polen og Danmark i følgende antal af dage:

2016: 264 dage i DK og 187 dage i PL = 451 dage

2017: 254 dage i DK og 198 dage i PL = 452 dage

2018: 249 dage i DK og 198 dage i PL = 447 dage

Der fremgår af afgørelsen at" vi vurderer, at den første dato, hvor du har skrevet PL i en kalender er afrejsedagen til Polen ...og den sidste er afrejsedagen tilbage til Danmark".

Det er ikke rigtig, idet jeg rejste ofte om torsdagen eller onsdagen og kom tilbage om mandagen, som ikke nødvendigvis fremgår af tidligere sendt kalender. Min rejsedokumentation i form af forskellige regninger viser præcis hvornår jeg faktisk rejste frem og tilbage. Det er umuligt at konstatere, at det var altid en bestemt dag om ugen. Når jeg havde optjente afspadseringsdage, rejste jeg allerede om onsdagen og kom tilbage om mandagen.

Skattestyrelsens meget upræciseret påstand, at jeg oftest rejste 3-4 gange om måneden hen over en weekend af 2-4 dages varighed, giver ikke til den nøjagtigt tal af mine opholdsdage i Polen. Men det blev alligevel på denne baggrund vurderet, at mit sædvanlige ophold er i Danmark.

Der fremgår af afgørelsen (side 6) at:

" Endelig fremgår det, at du er ansat på en 4-dags uge. Du har ikke en fast ugentlig fridag, men i stedet "rykker fridagen fra uge til uge således, at en uge har du fri mandag, og næste uge har du fri tirsdag osv. I de uger, hvor fridagen falder på en tirsdag, onsdag eller torsdag vurderes det, at du opholder dig i Danmark på fridagen. "

Jeg vil oplyse, at de "rykke" dage afholdte jeg som afspadsering dage i Polen på senere tidspunkt. Som udgangspunkt holder jeg ikke fri dage i Danmark, fordi jeg vil helst bruge dem sammen med min familie, så det sker meget sjældent, at jeg er i Danmark, når jeg er ikke på arbejde. Derfor rejser jeg ofte om onsdagen eller torsdagen og ikke som antages at jeg holder fri dag i Danmark.

Jeg gik udefra, at Skattestyrelsen ville gennemgå fremsendte dokumentation bestået af rejse og arbejde -dokumentation med henblik på at opnå et præcist tal af mine opholdsdage i begge lande, siden dette faktum har så stor betydning for vurdering af mit skattemæssige hjemsted.

Jeg finder Skattestyrelsens vurdering baseret på mangelfuld sagsbehandling tilgang, fordi Skattestyrelsen, repræsenteret af [person5] har åbenbart ikke gennemgået den fremsendte rejsedokumentation, men der blev anvendt en skøn vurdering vedr. antal af opholdsdage i begge lande. Af dokumentationen fremgår det klart og tydeligt, at jeg var meget færre dage i Danmark end i Polen og ikke hvad Skattestyrelsen påstår, at jeg opholdte mig mest i Danmark.

Af mine arbejdsskemaer fra [virksomhed1] fremgår alle mine arbejdsdage, men man skal være opmærksom på, at en arbejdsdag kan også være en rejsedag, dvs. når jeg arbejder om fredagen, så jeg også rejser om fredagen aften. Når jeg arbejder om mandagen, så rejser jeg også tilbage om mandagen, idet jeg starter at arbejde om aften. Det fremgår af rejsedokumentation.

For at finde frem til de nøjagtige tal af opholdsdage tillader jeg mig til at sende dokumentation i form af en ny kalender for hvert pågældende år (2016 -2018), hvor alle dage af mit ophold i begge lande er præcis talt og markeret med arbejdsdage/rejsedage/opholdsdage. Hver enkelt dag er dokumenteret med arbejdsskemaer og rejsedokumentation (se vedhæftet bilag 10,11,12).

3. Statsborgerskab

Mit skattemæssige hjemsted vurderes ud fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark, artikel 4 vedr. Skattemæssigt hjemsted.

I Skattestyrelsens begrundelse blev der slet ikke lagt vægt på, at jeg er polsk statsborger, som er en af de fire væsentlige faktorer, der ligger til grund til vurdering i hvilken stat er jeg skattemæssigt hjemmehørende til.

Af Bindende svar fra Skatteråd (SKM2011.368.SR, 17 May 2011) fremgår, at

En fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

* har fast bolig til sin rådighed,

* har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser),

* sædvanligvis opholder sig, eller

* er statsborger

Jeg vedlægger CFR 1-certifikat ang. skattemæssigt hjemsted til Polen (bilag 2).

Jeg håber på, at Skatteankestyrelsen finder min klage vel begrundet og vel dokumenteret, såvel det kan bidrager til ændring af Skattestyrelsen vurdering.”

Klageren har den 6. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen af 27. november 2020:

””Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at han har opholdt sig flere

dage i Polen end i Danmark. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren må anses for at

have opholdt sig i Danmark i de fridage, hvor fridagen er faldet på en tirsdag, onsdag eller

torsdag, hvor klageren har arbejdet dagen forinden og dagen efter fridagen.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at han har arbejdet

den pågældende fridag og efterfølgende afspadseret en anden dag, hvor han har opholdt sig

i Polen. Klagerens forklaring er således ikke underbygget af objektive kendsgerninger”

Jeg har vedlagt al den dokumentation, jeg kunne skaffe, som skulle have været relevant og

som kunne bekræfte mit ophold i Polen. Hvad ellers skulle jeg vedlægge? Jeg har været de

dage i Polen, som jeg påstår og spørgsmål er hvordan kan jeg nøjagtigt dokumentere det.

Hvis regninger fra forskellige steder fra samt kontoudtog skaber ikke de objektive

kendsgerninger, hvad gør det så?

Jeg oplever, at Skattestyrelsen er interesseret i at finde måde til at afgøre sagen efter sig

egen overbevisning uden at prøve at finde sandhed ved at gå i dybden i sagen.

Skattestyrelsen / Skatteankestyrelsen kunne f.eks. indhente en udtalelse fra [virksomhed1]

angående de "rykke dage" og måske double tjekke mine arbejdsskemaer, hvis der var en

tvivl. Ville det ikke være mere borgervenligt at give vejledning hvilke dokumenter er mere

retvisende end andre? Hvis kontoudtog ikke afspejler virkeligheden, fordi transaktioner er

bogført andre dage end de er sket, kunne man ikke spørge bankerne om info hvornår de

transaktioner er sket?

Jeg oplever ikke, at jeg bliver retfærdigt behandlet, da jeg får ikke chance til at bevise hvad

jeg står for. Jeg må gætte mig til hvad kan være relevant.

Hvordan kan jeg dokumentere mine rejser ud fra Danmark samt ophold i Polen?

Jeg foreslår:

At kontakte min bank med henblik på at indhente deres interne dokumentation fra firmaer

for at afklare hvornår transaktioner præcis foregik og ikke hvornår de blev bogført af banken.

At indhente oplysninger fra politiet angående registrering af bil, som jeg kører i ud af landet.

At kontakte min arbejdsgiver [virksomhed1] for at få en udtalelse angående

afspadseringsdage, rykke dage osv., og ikke benytte kun arbejde skemaer.

For at finde en retfærdigt dom, skal man være i stand at afgøre sagen på faktiske grundlag

og ikke påstår, at dokumentation er utilstrækkelig. Jeg føler ikke at jeg fik hjælp til at

bevise hvornår jeg faktisk var i begge lande.

Jeg finder Skatteankestyrelsens tilgang til min sag nøjagtig det samme som

Skattestyrelsens, hvor formålet har været at bevise, at jeg opholder mig mere i DK end jeg

gøre i Polen, som passer ikke.

Jeg er virkelig skuffet, da jeg har håbet på en retfærdig, saglig og grundigt tilgang til min

sag, og ikke blive behandlet på en partisk måde med formål til at bekræfte Skattestyrelsens

afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark som følge af, at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden den 1. juni 2010.

Det forhold, at klageren tidligere har været registeret som begrænset skattepligtig og grænsegænger er ikke til hinder for, at Skattestyrelsen kan ændre dette, når det sker indenfor fristerne for at foretage en skatteansættelse. Klageren har således ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at klageren kunne anerkendes som grænsegænger, blot fordi det tidligere har været registreret.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som familiemæssig, social, politisk og kulturel tilknytning, samt hvor klageren har sit forretnings-sted, og hvorfra han administrerer sine aktiviteter med videre.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, som er sammenlignelig med nærværende. Klageren havde i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark i form af arbejde her i landet. Klagerens økonomiske interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angik hans personlige interesser havde han sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som han besøgte. Klageren havde således personlige interesser til Polen. Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, fandt Landsskatteretten, at han skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Landsskatteretten kunne således ikke afgøre, i hvilken af staterne klageren havde midtpunkt for sine livsinteresser. Klageren havde for de påklagede indkomstår angivet at have haft 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvorefter Landsskatteretten fandt, at klageren havde opholdt sig mere i Danmark end i Polen, og dermed måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det var den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold.

Klageren har henvist til Skatterådets bindende svar af 25. juni 2019, offentliggjort i SKM2019.420.SR, hvori det blev bekræftet, at skatteyderen skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen. De konkrete forhold for skatteyderen adskiller sig imidlertid fra klagerens, idet det bl.a. fremgår, at skatteyderen ud fra et samlet antal arbejdsdage på 225 dage pr. år, havde 70-80 arbejdsdage i Danmark, mens han havde 10-15 arbejdsdage i Polen og 130-145 arbejdsdage i ”andre lande”. Landsskatteretten finder af den grund ikke, at det bindende svar kan tillægges betydning i nærværende sag, idet det bemærkes, at alle sager skal afgøres efter en konkret vurdering.

Klageren har i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i de påklagede indkomstår. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren har arbejdet i landet for [virksomhed1] A/S som ansat siden den 13. september 2010 i en tidsubegrænset stilling, ligesom klageren siden den 1. juni 2010 har været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren har fra den 13. september 2010 været tilmeldt en adresse på [adresse1], [by1]. Derudover har klageren været tilmeldt en dansk A-kasse og fagforening i de påklagede indkomstår. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser har klageren sin kone og to børn boende i Polen, som klageren besøger samt en bolig han ejer. Klageren har således personlige interesser i Polen.

Da klageren har økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Ifølge oplysninger indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet henholdsvis 1472, 1388 og 1542 timer ved [virksomhed1] i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, hvilket gennemsnitligt svarer til 27-30 timer pr. uge.

Henset til, at klageren har et arbejde i Danmark og som minimum har opholdt sig her i landet henholdsvis 177, 164 og 159 dage, hvortil der kommer rejsedage, som tæller med som opholdsdage i indkomstårene 2016-2018, må klageren anses for sædvanligvis at have ophold i Danmark. Der er herved lagt afgørende vægt på de fremlagte arbejdsskemaer, hvorefter klageren har opholdt sig mere i Danmark end i Polen.

Landsskatten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, er hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Det bemærkes, at klageren ud fra det foreliggende også forud for de påklagede indkomstår havde sit sædvanlige ophold i Danmark.

Da klageren anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan klageren ikke beskattes efter grænsegængereglerne, som følger af kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter bestemmelsen er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til stedet, samt opholdenes hyppighed. Endvidere lægges der betydelig vægt på, hvor klageren er tilmeldt folkeregistret, jf. f.eks. TfS 1999,420 HRD.

I byretsdommen SKM2008.632 fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Der blev hertil lagt vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C. Der er lagt vægt på, at klageren har været tilmeldt det danske folkeregister og haft fast bopæl i Danmark siden 2010, haft en fast og tidsubegrænset stilling i landet siden 2010, hvor han har oppebåret løn i de påklagede indkomstår, samt opholdt sig i overvejende grad i Danmark i årene.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Afstanden mellem klagerens danske adresse og arbejdssted er 15,2 km tur/retur og således under 24 km, hvorfor klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter.