|
|
Kendelse af 11-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2023
Journalnr. 20-0081990
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 | |||
Skattepligtig eftergivelse af gæld til virksomhedskreditor, jf. kursgevinstlovens § 21 | 60.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren ejede og drev i indkomståret 2018 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Det fremgår af CVR-Det Centrale Virksomhedsregister, at virksomheden er påbegyndt den 1. oktober 2010 og ophørt den 15. oktober 2019. Virksomhedens brancekode var 581300 Udgivelse af aviser og fagblade. I 2017 og 2018 foreligger der en regnskabsopgørelse på et exelark. Der er fremlagt en indkomst- og formeopgørelse for indkomståret 2018, som er udarbejdet af [virksomhed2]
Af exelopgørelsen for 2017 fremgår en gæld til [virksomhed3] ApS den 31. december 2017 på 145.265 kr. Den 31. december 2018 er gælden optaget til 0 kr. med bemærkningen:
”[virksomhed3] har eftergivet halvdelen, som skal indtægtsføres = 72632,5 Restsaldo herefter 2368 som afskrives” ”14526,5 = moms på [virksomhed3]”
I excelarket for 2018 er der en kolonne over opgørelse over hævninger på virksomhedens bankkonto. I kolonne J er anført ”[virksomhed3].” Den 16. marts 2018 og den 4. juni 2018 er der på bankkontoen hævet henholdsvis 35.132,50 kr. og 35.132,50 kr. med teksten ”Bgs [virksomhed3]”.
Den samlede gæld i klagerens virksomhed før gældseftergivelsen af 75.000 kr. udgjorde 926.121 kr. og efter gældseftergivelse af 75.000 kr. udgjorde den samlede gæld 851.121 kr.
Oplysningen i excelarket om eftergivelse er ikke beskrevet ved fremlæggelse af korrespondance, herunder skriftlig meddelelse fra kreditor om gældseftergivelsen.
[virksomhed3] ApS er en brokervirksomhed, som er specialister inden for trykte produktioner. [virksomhed3] ApS ejes ifølge www.cvr.dk af [person1].
I 2018 selvangav klageren indkomst ved selvstændig virksomhed før renter på 542.997 kr. Ved konverteringen af det regnskabsmæssige resultat til skattepligtig indkomst er gældseftergivelsen fra [virksomhed3] ApS på 60.000 kr. tilbageført.
Af klagerens formueopgørelser for 2017 og 2018 fremgår følgende:
”
Aktiver | 2018 | 2017 | ||
2. | Bankindeståender | 1.493 | 10.706 | |
6. | Ejendomme | 875.000 | 875.000 | |
Tilgodehavende skat | 0 | 6.749 | ||
Aktiver i alt | 876.493 | 892.455 | ||
Passiver | ||||
Egenkapital | (1.550.265) | (1.591.372) | ||
1. | Indeståender i virksomhedsordningen | 894.468 | 947.985 | |
1. | Udskudt skat vedr. opsparet overskud | 0 | 0 | |
3. | Realkreditgæld | 1.464.210 | 1.465.049 | |
4. | Bankgæld | 52.947 | 70.793 | |
5. | Offentlig gæld | 0 | 0 | |
Skyldig skat | 15.133 | 0 | ||
Passiver i alt | 876.493 | 892.455 |
”
Af note 5. Offentlig gæld fremgår:
Renteudgift | Restgæld | |
Skat inddrivelsesmyndigheden | 112.135 | 0 kr. |
Heraf restance | (102.662) | 0 kr. |
I alt | 9.473 | 0 |
Klagerens repræsentant har fremlagt en opgørelse udarbejdet af Gældsstyrelsen (repræsentantens bilag 3), hvor Gældsstyrelsen den 17. juni 2019 har opgjort gæld i form af restskat, renter, B-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms på 1.709.039,44 kr.
Af de indberettede oplysninger (R-75), som klagerens repræsentant har fremlagt som bilag 4 til klagen, fremgår renteudgifter af gæld til inddrivelse fra 2009 – 30. november 2018.
Af R-75 for 2018 fremgår desuden konterede formueoplysninger på netto -721.512 kr., heri indgår ikke gæld ifølge den fremlagte opgørelse fra Gældsstyrelsen. Beløbet på -721-512 kr. er fremkommet på baggrund af følgende indberettede tal:
Sidste år | Konteret | |
Indestående pengeinstitut, obligationer og pantebreve | 10.706 | 1.493 |
Formueværdi af fast ejendom | 875.000 | 875.000 |
Gæld til realkredit og pengeinstitut | 1.641.174 | 1.598.005 |
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse af 8. juli 2020 forhøjet virksomhedens momstilsvar i årene 2013-2018 med i alt 302.079 kr., herunder moms af gæld til [virksomhed3] ApS på 15.000 kr. i 2018. Gælden indgår ikke i den indberettede gæld.
Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagen bedt Gældsstyrelsen om at fremsende en opgørelse over klagerens gæld til det offentlige. Gældsefterstyrelsen har fremsendt følgende talmæssige opgørelse over gældende størrelse ifølge Gældsstyrelsens gamle inddrivelsessystem (DMI):
” I kr. | Afklaret gæld | Uafklaret gæld | I alt DMI gæld | Modregning | |
31-12-2017 | 587.406,37 | 952.726,88 | 1.540.133,25 | 5.588,06 | |
31-12-2018 | 704.354,62 | 1.212.169,30 | 1.916.523,92 | 5.588,06” |
Gældsstyrelsen har til opgørelsen bl.a. forklaret:
”DMI er vores ældre inddrivelsessystem mens PSRM er vores nyere, og mere smarte, inddrivelsessystem. Målet er at al gæld skal konverteres til PSRM med tiden.
Udfordringen i konverteringen er den uafklarede gæld. Det vil sige gæld, hvor GST stiller spørgsmål til rigtigheden af gælden. Vi tjekker bl.a. for datafejl, rentefejl, forældelse, dobbelt-indsendelse af fordringer, forkert indsendte fordringstyper osv. Hvis vi er det mindste i tvivl, placeres gælden som uafklaret. Dette vil sige, at det er gæld i borger/virksomheds navn, men som vi ikke inddriver for, og hvor der tilskrives renter på fordringerne på trods at den manglende inddrivelse.”
Skatteankestyrelsen har desuden modtaget kontoudtog fra Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem (PSRM) for 2017 og 2018, der viser gæld til inddrivelse i form af B-skatter på over 900.000 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens skattepligtige indkomst med 60.000 kr. Forhøjelsen skyldes, at styrelsen finder, at [virksomhed3]s eftergivelse af 60.000 kr. er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 21.
Skattestyrelsens begrundelse for forhøjelsen:
”Vi har ved materialeindkaldelse af 2. januar 2020 anmodet om, at du indsendte virksomhedens skatteregnskaber for årene 2016 til 2018.
13. februar 2020 indsendte statsautoriseret revisor [person2] fra [virksomhed2] skatteregn skaberne for 2016 til 2018, samt to regneark, indeholdende regnskabsgrundlagene for 2017 og 2018.
Vores gennemgang af det indsendte materiale har medført, at indkomstårene 2016 og 2017 er henlagt uden ændring.
Det fremgår af fanebladet - Regnskab- i det indsendte regneark for 2018, at der i 2018 har været en gældseftergivelse på kr. 60.000. Beløbet fremgår af kolonne B linje S. Det fremgår ikke, hvilken kreditor det drejer sig om, og beløbet er ikke indtægtsført skattemæssigt i 2018.
Fane bladet - kontoudskrift 2018 revisorbrug - indeholder en kolonne med teksten [virksomhed3]. Der er i 2018 bogført to betalinger på i alt kr. 70.265. [virksomhed3] er i regnskabet for 2017 medtaget som kreditor med kr. 145.265 og i regnskabet for 2018 med kr. 0. Det er derfor formodet, at gældseftergivelsen vedrører dit mellemværende med [virksomhed3].
I henhold til kursgevinstlovens § 21, stk. 1 skal flere krav være opfyldt, for at en eftergivelse af gæld kan være skattefri. Alene af den grund, at der i 2018 er tale om en singulær gældseftegivelse på et usikret krav, der langt fra udgør 50 % af de samlede usikrede krav, kan eftergivelsen ikke anses for at være skattefri.
Din repræsentant [person3] har ved e-mail af 20. juni 2020 påklaget forholdet, og henvist til at du er insolvent, alene på grund af størrelsen af din gæld til det offentlige. Insolvensbetragtningen er ikke yderligere dokumenteret i form af en formueopgørelse eller eksempelvis korrespondance med pengeinstitut, offentlig myndighed eller med andre kreditorer, der har accepteret påstanden om insolvens, og dermed nedskrevet deres tilgodehavender.
Da der ikke ved indgivelse af klagen vedrørende dette punkt er indsendt yderligere materiale eller oplysninger, behandler Skattestyrelsen klagen på det efterfølgende grundlag.
For indkomståret 2018 er der ved forslagsskrivelse af 25. maj 2020 varslet ændring af indkomstansættelsen for 2018 med kr. 60.000 vedrørende en singulær gældseftergivelse. Det skal bemærkes, at der i forslaget blev henvist til kursgevinstlovens § 24, stk. 1. Beskatningsgrundlaget for din gældseftergivelse behandles efter kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Begrundelsen i denne afgørelse er tilrettet i overensstemmelse hermed.
I 2016 blev der opnået en gældseftergivelse på et kreditorkrav med kr. 325.750. Gældseftergivelsen blev indtægtsført i regnskabet i for 2016 og blev selvangivet som skattepligtig i 2016. Skattestyrelsen tillader sig at tage det til udtryk for, at [person4] ikke var insolvent i 2016.
[person4] har i 2017 og 2018 selvangivet en skattepligtig indkomst på kr. 368.129 og kr. 421.174, der begge er højere end den for 2016 kr. 338.204 (korrigeret for indtægtsføringen af 325.750). Den samlede offentlige gæld er steget fra kr. 380.580 ultimo 2016 til kr. 504.902 ultimo 2018. Der har i perioden løbende været registreret indbetalinger på den offentlige gæld.
Henset til indkomsterhvervelsen i 2017 og 2018, og udviklingen i den offentlige gæld indtil 31. december 2018, er det Skattestyrelsen klare opfattelse, at der ikke i perioden 2017 til 2018 er opstået et forhold, der pludselig skulle have medført en insolvenssituation, der modsat 2016, skulle kunne begrunde skattefrihed for gældseftergivelsen på kr. 60.000 jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1.
Det skal bemærkes, at klager anerkender, at der i 2018 ikke er afregnet kr. 15.000 i momstilsvar vedrørende gældseftergivelsen. Dette forhold er medtaget under punkt 3.
Virksomhedens skattepligtige resultat for 2018, opgjort efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra a og § 6, litra a, er herefter forhøjet med kr. 60.000.
Virksomhedens momstilsvar for 2018 er forhøjet med kr. 15.000. Ændringen er opgjort med udgangspunkt i den skyldige kreditorsaldo primo 145.265 – betalinger kr. 70.265 og gældseftergivelse kr. 60.000, fremkommer en saldo på kr. 15.000, svarende til 25 % moms af kr. 60.000. Tilsvaret er anset for at vedrøre 2. halvår 2018.”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens indkomst skal nedsættes til 0 kr.
Klagerens repræsentant har begrundet påstanden således:
”[person4] drev indtil 2019 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person4] under CVR-nr.: [...1]. Han indgik i 2018 en akkordordning med en af virksomhedens kreditorer ([virksomhed3] ApS, CVR-nr.: [...2]). Ordningen indebar, at [virksomhed3] ApS opgav sit tilgodehavende, stort, kr. 145.265,00 mod betaling af kr. 70.265,00. Ordningen indebar derved en gældseftergivelse, stor, kr. 75.000,00.
Virksomhedens resultat udgjorde i 2017 og 2018 kr. 475.554,00 og 533.379,00. Dens aktiver udgjorde pr. 31. december 2018 kr. 37.500,00, jf. Indkomstopgørelse 2018, der fremlægges som sagens bilag 2, side 2.
Virksomhedens revisor har i ”Indkomstopgørelse 2018” opgjort virksomhedens passiver til ca. kr. 920.000,00, hvoraf skyldig moms udgjorde kr. 705.098,00, jf. sagens bilag 2, side 11. Den skyldige moms udgjorde rettelig yderligere kr. 302.079, jf. den indbragte afgørelse (bilag 1).
[person4]’ samlede gæld til skattemyndighederne udgjorde pr. 31. december 2018 ca. kr. 2.300.000,00, jf. Gældsstyrelsens brev af 17. juni 2019 og det momstilsvar, der er opgjort i den indbragte afgørelse (bilag 1). Gældsstyrelsens brev fremlægges som sagens bilag 3. Hans samlede gæld udgjorde herefter ca. kr. 3.000.000,00 inkl. realkreditgæld, jf. nedenfor.
[person4]’ eneste aktiv pr. 31. december 2018 - ud over et tilgodehavende i virksomheden - bestod af en ejerandel, stor, 50 %, af ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendomsvurderingen for 2019 udgjorde kr. 1.750.000,00. [person4]’ andel af tinglyst gæld i ejendommen gjorde pr. 31. december 2017/2018 50 % af kr. 1.464.500. Friværdien udgør derved kr. 300.00,00, hvoraf 50 % tilkommer [person4].
RETSGRUNDLAGET
Kursgevinstlovens § 21 er sålydende:
[...]
Den juridiske vejledning, 2019-2, afsnit C.B.1.4.3.3
”Det er skyldners betalingsevne på eftergivelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v. Er gælden nedsat til det beløb, skyldner ud fra en konkret vurdering må anses at kunne betale, er gældeftergivelsen ikke skattepligtig for skyldner.
L 148 Folketingstidende 2017/18, side 38, 1. spalte.
”Fordringens værdi for kreditor afgøres ud fra debitors betalingsevne på tidspunktet for bortfaldet af fordringen. Betalingsevnen vurderes konkret, ud fra hvor stor en del af værdien kreditor har udsigt til at kunne inddrive ved tvangsinddrivelse.”
ANBRINGENDER
Jeg gør overordnet gældende, at det er med urette, at Skattestyrelsen har forhøjet min klients indkomstansættelse for indkomståret 2018 med kr. 60.000,00, idet [virksomhed3] ApS ikke har nedskrevet sin fordring til et lavere beløb end dens værdi på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v.
Efter reglerne i kursgevinstlovens § 21, stk. 1, medregnes en gevinst ved eftergivelse af gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for fysiske personer, i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v.
Fordringens værdi for kreditor afgøres ud fra debitors betalingsevne på tidspunktet for bortfaldet af fordringen. Betalingsevnen vurderes konkret, ud fra hvor stor en del af værdien kreditor har udsigt til at kunne inddrive ved tvangsinddrivelse.
[person4] ”frie” aktiver udgjorde i 2018 ca. kr. 200.000,00, medens han usikrede gæld udgjorde ca. kr. 2.250.000,00.
Jeg gør gældende, at fordringens værdi for [virksomhed3] ApS på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v. udgjorde kurs 10 svarende til ca. kr. 14.500,00. Selskabet har rent faktisk modtaget kr. 70.265,00. Der er derved ikke grundlag for at beskatte ham, således som det er sket, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1.”
Klagerens repræsentant har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse tilkendegivet, at han er enig i forslaget.
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens virksomhed den 1. januar 2018 skyldte [virksomhed3] ApS 145.265 kr. inkl. moms. I 2018 betalte klageren to afdrag på henholdsvis 35.132,50 kr. og 35.132,50 kr., i alt 70.265 kr., hvorefter [virksomhed3] ApS eftergav 75.000 kr., heraf udgjorde 15.000 kr. moms.
Gældseftergivelse foreligger, når der med kreditor indgås aftale om hel eller delvis bortfald af gælden. Gældseftergivelse kan alene antages at foreligge, hvis der er indgået en udtrykkelig aftale herom, jf. TfS 1986,160 HD.
Landsskatteretten lægger ud fra det oplyste til grund, at der er indgået en aftale med kreditor om eftergivelse af gæld på 75.000 kr., heri er indeholdt moms på 15.000 kr. Landsskatteretten lægger desuden til grund, at der er tale om et gældsforhold mellem uafhængige parter.
Sagen angår, om gældseftergivelsen ekskl. moms, dvs. 60.000 kr., er skattepligtig eller skattefri. Gældseftergivelsen er skattefri, hvis gælden ikke blev nedskrevet til en lavere værdi end fordringens værdi for [virksomhed3] ApS på tidspunktet for gældseftergivelsen.
Af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved frigørelse for gæld. Det fremgår videre af kursgevinstlovens § 12, jf. § 20, at for personer medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter bestemmelserne i §§ 21-23.
Kursgevinstlovens § 21, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.”
Kursgevinstlovens § 24 har følgende ordlyd:
”Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.”
Bestemmelserne blev indsat i kursgevinstloven ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Det fremgår af lovbestemmelsens forarbejder (lovforslag nr. L 194 fremsat den 13. marts 1997):
”Beskatning af kursgevinst ved frigørelse for gældsforpligtelser omfatter ikke alene de situationer, hvor der sker indfrielse ved betaling, men også når gælden bortfalder eller nedsættes ved en gældseftergivelse.
Bortfald af gælden kan ske ved forældelse, præklusion eller konfusion, dvs. sammenfald af debitor og kreditor.
En sådan kursgevinst ved bortfald eller eftergivelse af gæld er skattepligtig, når bortfaldet, gældsnedskrivningen eller gældseftergivelsen indebærer en fordel for debitor. Nedsættes fordringen ved gældseftergivelsen til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, har debitor opnået en økonomisk begunstigelse, der som udgangspunkt er skattepligtig. Tilsvarende vil debitor ved bortfald af en fordring, der på tidspunktet for bortfaldet har en værdi for kreditor, have opnået en økonomisk begunstigelse, der som udgangspunkt er skattepligtig for debitor.
Når gælden er stiftet som led i næring, er en sådan gældseftergivelse allerede omfattet af lovforslagets § 19.
For eftergivelse af anden gæld end gæld, som nævnt i lovforslagets § 19, overføres de hidtil gældende regler i kursgevinstlovens § 5, stk. 2, til den foreslåede bestemmelse.
Efter den hidtil gældende kursgevinstlov har eftergivelse af gæld været reguleret med udgangspunkt i kursgevinstlovens § 5, stk. 2, der som udgangspunkt henviser til statsskattelovens §§ 4-6. Anden gæld omfattes foruden af bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6, af kursgevinstlovens særlige bestemmelser i § 5, stk. 4-8 og § 6. I det omfang en skyldner opnår en gevinst på gæld som følge af en tvangsakkord, en frivillig akkord eller gældssanering, indgår gevinsten dog ikke i skyldnerens skattepligtige indkomst i henhold til kursgevinstlovens § 6 A, der i dette lovforslag er overført til § 24.
Det foreslås, at der heller ikke længere på dette område henvises til statsskatteloven i lovforslaget til kursgevinstloven, således at kursgevinstloven direkte indeholder reglerne om beskatning ved eftergivelse af gæld. Bestemmelsen indeholder herved den hjemmel, der hidtil har fulgt af kursgevinstlovens § 5, stk. 2, jf. statsskattelovens §§ 4-6.
For så vidt angår eftergivelse m.v., der ikke er omfattet af reglerne i lovforslagets § 24 om eftergivelse af gæld ved tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering, kan den hidtidige praksis efter statsskattelovens §§ 4-6 fortsat anvendes som udgangspunkt for bedømmelsen af, om der foreligger en skattepligtig gevinst.”
Ved vurderingen af, om klageren skal beskattes af gældseftergivelsen, er det uden betydning, om den aftale, der er indgået med kreditor, kan kvalificeres som en singulær ordning, jf. kursgevinstlovens § 21, eller en samlet ordning, jf. kursgevinstlovens § 24. Afgørende er alene, om kreditors fordring nedsættes til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.
Gælden til [virksomhed3] ApS udgjorde ca. 8 pct. af den bogførte gæld i virksomheden. Gælden udgjorde procentuelt en væsentligt mindre andel, såfremt der medtages den ikke bogførte gæld til det offentlige. Der er ingen oplysninger om, at andre kreditorer har eftergivet gæld. Landsskatteretten finder derfor, at der er tale om en singulær gældseftergivelse med en mindre kreditor.
Det er skyldnerens betalingsevne på eftergivelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Er gælden nedsat til det beløb, skyldneren ud fra en konkret vurdering må anses for at kunne betale, er gældseftergivelsen ikke skattepligtig for skyldneren, jf. kursgevinstlovens § 21. Klageren og [virksomhed3] ApS er ikke interesseforbundne. Der er ingen oplysninger, der understøtter, at gældseftergivelsen ikke er forretningsmæssigt begrundet.
Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter forhøjelsen til 0 kr.