Kendelse af 10-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat ved [virksomhed1] A/S siden 22. juni 2015. Klageren har været ansat tidsbegrænset fra den 22. juni 2015 til den 11. september 2015.Klageren blev fastansat tidsubegrænset fra den 14. september 2015. Arbejdsstedets adresse har siden den 22. juni 2015 været [adresse1], [by1].

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klagerens lønindkomst i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 har været henholdsvis 389.180 kr., 397.556 kr. og 364.801 kr. Det fremgår endvidere af skatteoplysningerne, at klageren har haft henholdsvis 1692 arbejdstimer i 2017, 1687 arbejdstimer i 2018 og 1703 arbejdstimer i 2019.

Det fremgår af folkeregisteret, at klageren indrejste til Danmark den 6. oktober 2015. Klageren har i perioden 6. oktober 2015 til 20. september 2017 haft registeret adresse på [adresse2], st. – 3, [by1]. I perioden 20. september 2017 til 3. maj 2019 har klageren haft adresse på [adresse3], [by1]. Fra den 3. maj 2019 til 1. september 2020 har klageren haft adresse på [adresse4], [by1].

Klageren har oplyst, at han har en hustru og to døtre, som han bor sammen med i eget hus i Polen samt at hele hans sociale liv med venner og familie udelukkende er i Polen. Klageren har endvidere oplyst, at han har fælles konto og økonomi med sin hustru.

Klageren har fremsendt bopælsattest, vielsesattest, fødselsattest for børnene og diverse forsikringspapirer fra Polen samt ægtefællens årsopgørelse for indkomstårene 2017 til 2019. Klageren har endvidere fremsendt fremmødekalender fra arbejdspladsen, kalender udfyldt af klageren for ophold i Danmark og Polen, kontoudtog for 2018 og 2019 samt kvitteringer for indkomstårene 2017 til 2019. Klageren har endvidere fremsendt dokumentation for tilladelse til at køre bil på udenlandske nummerplader i Danmark i indkomstårene 2017 til 2019.

Klageren har oplyst, at han om fredagen arbejder fra kl. 07.00 til kl. 14.00, og at han straks efter arbejde kører til Polen. Klageren har oplyst, at han kommer retur fra Polen om mandagen cirka kl. 03-04 om morgen, hvor han starter arbejde mandag kl. 07.00.

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at han har haft henholdsvis 156 dage i Danmark og 133 dage i Polen samt 76 rejsedage i indkomståret 2017. For indkomståret 2018 har klageren oplyst, at han har haft henholdsvis 143 dage i Danmark og 146 dage i Polen samt 76 rejsedage. For indkomstår 2019 har klageren oplyst, at han har haft henholdsvis 129 dage i Danmark og 145 dage i Polen samt 91 rejsedage.

Det fremgår af klagerens fremmødekalender fra arbejdspladsen, at klageren har haft 215 arbejdsdage i 2017, 210 arbejdsdage i 2018 og 215 arbejdsdage i 2019. Det fremgår endvidere af fremmødekalenderne, at klageren har opholdt sig henholdsvis 216, 211 og 217 dage i Danmark i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Det fremgår af GoogleMaps, at afstanden mellem klagerens adresse i Danmark og arbejdspladsen i perioden 1. januar 2017 til 19. september 2017 har været 2,5 km. I perioden 20. september 2017 til 3. maj 2019 har afstanden ligeledes været 2,5 km. Fra den 3. maj 2019 til den 31. december 2019 har afstanden været ca. 6,4 km.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen anser klageren for fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 med sædvanlig bopæl i Danmark. Skattestyrelsen har nedsat klagerens befordringsfradrag til 77.726 kr. i 2017, 87.835 kr. i 2018 og 58.190 kr. i 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”(...)

1.3 Retsregler og praksis

Reglerne om befordringsfradrag er beskrevet i Ligningslovens § 9 C (Lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015 med efterfølgende ændringer).

Se Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.2.

Satserne for befordringsfradrag for 2017 fremgår af Bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december 2016.

Satserne for befordringsfradrag for 2018 fremgår af Bekendtgørelse nr. 1307 af 28. november 2017.

Satserne for befordringsfradrag for 2019 fremgår af Bekendtgørelse nr. 1308 af 20. november 2018.

Reglerne om fuld skattepligt er beskrevet i Kildeskatteloven § 1, stk. 1 samt Kildeskatteloven § 7.

Reglerne omkring skattemæssigt hjemsted for skatteydere med dobbeltdomicil findes i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen (Bekendtgørelse 2003-01-09 nr. 2 af overenskomst af 6. december 2001) Art. 4, stk. 2.

Reglerne for beskatning af hele din indkomst findes i Statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

For 2017, 2018 og 2019 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til dit registrerede kørselsfradrag for denne periode, da dit skattemæssige hjemsted anses for at være i Danmark.

Du har indsendt dokumentation for din kørsel til Polen i form af kontoudskrifter, kvitteringer og udfyldte kalendere. Derudover har du indsendt kopi af vielsesattest, bopælsattest og fødselsattester på 2 børn. Af bopælsattesten fremgår det, at du og din ægtefælle bor på følgende adresse i Polen: [adresse5], [by2].

Du er efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1 fuld skattepligtig til Danmark (du har haft bopæl på en dansk adresse siden d. 06.10.2015). Den fulde skattepligt indtræder så snart man tager ophold i Danmark, der ikke har karakter af ferier eller lignende, efter Kildeskatteloven § 7.

Eftersom du også har bopæl i Polen, vurderes det skattemæssige hjemsted ud fra Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen (Bekendtgørelse 2003-01-09 nr. 2 af overenskomst af 6. december 2001) Art. 4, stk. 2.

Dit skattemæssige hjemsted vurderes til at være Danmark.

Dette vurderes ud fra, om du først og fremmest har fast bolig til rådighed i begge lande, og dernæst hvor midtpunktet for dine livsinteresser er. Dette vurderes til at være i både Polen og Danmark, efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, art. 4, stk. 2, litra a.

Herefter vurderes det ud fra, hvor du sædvanligvis opholder dig, og det vurderes at dit sædvanlige opholdssted er i Danmark, efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen art. 4, stk. 2, litra b.

Dette opgøres ud fra det antal dage du har opholdt dig i Danmark contra i Polen.

I Danmark har du opholdt dig følgende antal dage (rejsedage medregnes i begge lande):

2017: 308 dage

2018: 295 dage

2019: 314 dage

I Polen har du opholdt dig følgende antal dage (rejsedage medregnes i begge lande):

2017: 133 dage

2018: 146 dage

2019: 144 dage

Du har i 2017, 2018 og 2019 været registreret som fuld skattepligtig med dobbeltdomicil, hvor Polen anses for at være dit skattemæssige hjemsted.

Din skat kommer derfor til at ændre sig.

Skattestyrelsen skal derfor gøre opmærksom på, at idet du anses for at være fuld skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her, så omfattes du af globalindkomstprincippet. Dette princip betyder, at al indtægt skal beskattes i Danmark – det gælder også for eventuelle indtægter fra Polen eller andre lande.

Globalindkomsten opgøres efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten. Reglerne følger Statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår derudover af Google Maps, at afstanden mellem din nuværende bopæl i Danmark og din arbejdsplads er 13,2 km (6,6 km hver vej). Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej), og kun for den kørsel der ligger ud over de 24 km. Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver. Da afstanden mellem din bopæl og din arbejdsplads er mindre end 12 km hver vej, er du ikke berettiget til befordringsfradrag for denne kørsel efter ligningsloven § 9C. Dette gælder desuden også for dine tidligere adresser.

Du kan ikke få godkendt den kørsel du har foretaget til og fra Polen, da dette ikke anses at være din sædvanlige bopælsadresse.

Din sædvanlige bopælsadresse er bestemt ud fra hvor du har centrum for dine livsinteresser, og i denne konkrete vurdering indgår disse parametre samlet:

Du har den økonomiske tilknytning i Danmark, og din sociale tilknytning i både Danmark og Polen. Din familiemæssige tilknytning er i Polen. Derudover opholder du dig generelt mest i Danmark, og derfor vurderes dit skattemæssige hjemsted at være i Danmark.

Svar til dine bemærkninger:

Du er uenig i forslaget af flere grunde:

I en konkret vurdering af, i hvilket/hvilke land/lande du har bopæl, vurderes det udelukkende ud fra om der er statueret bopæl i det/de omtalte land/lande. Der laves ikke en sammenligning af bopælene, hvis der er tale om flere bopæle. I dit tilfælde har du både bopæl i Danmark og i Polen, da du helt eller delvist har en bolig til rådighed i begge lande. Det er ikke nødvendigt at have en kontrakt på dine boligforhold, det afgørende er, at du har haft en bolig til rådighed, også på trods af, at der måske kun har været tale om et enkelt værelse eller en seng i en større lejlighed. Se eventuelt Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.F.1.2.1.

I forhold til centrum for dine livsinteresser, vægter dine økonomiske interesser og dine sociale interesser lige højt. Det er derfor ikke muligt at afgøre, hvor du har centrum for dine livsinteresser, da det både er i Polen og i Danmark. Derfor afgøres dit skattemæssige hjemsted og din sædvanlige bopælsadresse ud fra, hvor du opholder dig mest.

I forhold til dit sædvanlige ophold, vurderes det udelukkende ud fra, hvor mange dage du har opholdt dig i hvert land, og ikke karakteren af dit ophold. Vi har gennemgået det materiale du har tilsendt, og foretaget en ny vurdering ud fra de arbejdsskemaer du har sendt, og sammenlignet med de kvitteringer du har sendt. Du har fortsat opholdt dig mere i Danmark end i Polen i 2017, 2018 og 2019. Du kan se de tilsendte kalendere der er udfyldt. Husk at rejsedagene tæller både i Danmark og i Polen.

Opgørelse over hvor mange dage du har opholdt dig:

2017

Rejsedage: 92

Danmark: 171 + 92 = 263

Polen: 102 + 92 = 194

2018

Rejsedage: 88

Danmark: 166 + 88 = 254

Polen: 110 + 88 = 198

2019

Rejsedage: 91

Danmark: 167 + 91 = 258

Polen: 107 + 91 = 198

Der har ikke tidligere været taget stilling til din sædvanlige bopæl i forhold til befordringsfradrag, men det er rigtigt at Motorstyrelsen har taget stilling til din sædvanlige bopæl i forhold til registrering af dit køretøj i Danmark.

Selvom det i begge situationer hedder sædvanlig bopæl, er det ikke det samme begreb, da det er to forskellige lovgivninger der regulerer begreberne.

Om den sædvanlig bopæl i forhold til befordringsfradrag, reguleres dette af ligningsloven § 9C, samt Den juridiske vejledning C.A.4.3.3.2, hvorimod sædvanlig bopæl i forhold til registrering af køretøjer reguleres af lov om registrering af køretøjer § 5.

Tidligere forslag fastholdes derfor i denne afgørelse.

(...)”

Skattestyrelsen har den 19. oktober 2020 fremsendt udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Der er nye oplysninger i sagen, da det ikke tidligere har været kendt for Skattestyrelsen, at skatteyder kommer til Danmark om mandagen, når han rejser om søndagen.

Dette ændrer dog ikke ved afgørelsen, da skatteyder fortsat opholder sig mere i Danmark end i Polen.

Det er skattestyrelsens vurdering, at skatteyder forlader Polen om søndagen, hvis han allerede er i Danmark ved 03-04 tiden, og at der derfor er tale om et brudt døgn. Således tæller søndag ikke med i Danmark, men mandag tæller heller ikke med i Polen.

Der er desuden taget stilling til skatteyders tilsendte materiale, da dette har været brugt til at sandsynliggøre at skatteyders oplysninger vedrørende hans ophold i Polen og i Danmark, har været korrekte.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han har sædvanlig bopæl og skattemæssigt hjemsted i Polen, hvorfor han er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”(...)

1. Vurdering af centrum for min livs interesser

Det fremgår af afgørelsen at" I forhold til centrum for dine livsinteresser, vægter dine økonomiske interesser og dine sociale interesser lige højt. Det er derfor ikke muligt at afgøre hvad du har centrum for dine livsinteresser, da det er både er i Polen og i Danmark"

Jeg er ikke enig med denne vurdering, idet jeg mener bestemt, at centrum for min livsinteresser er i Polen.

Af Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR) fremgår, at

" Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang

Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle - en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres.

Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti. Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene

Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion fra SKM2019.420.SR

"Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark".

Efter min mening spørgers situation ligner fuldstændigt min situation, derfor med udgangspunkt i artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvor der er beskrevet, at omstændigheder, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresser skal bedømmes ud fra en helhed, ville jeg gerne understrege følgende:

2. Sædvanlig ophold

Der fremgår af afgørelsen, at midtpunktet for mine livsinteresser vurderes at være i både Polen og Danmark, derfor vurdering af skattemæssig hjemsted er baseret på sædvanlige ophold, som ifølge Skattestyrelsen er i Danmark.

Der blev lavet opgørelse af antal opholdsdage i begge lande og rejsedage.

Der blev konstateret af Skattestyrelsen, at af arbejdsskemaer og ophold dokumentation fremgår, at jeg har været i Polen og Danmark i følgende antal af dage:

2017: 308 dage i DK og 133 dage i PL = 441 dage

2018: 295 dage i DK og 146 dage i PL = 441 dage

2019: 314 dage i DK og 144 dage i PL = 458 dage Rejsedage medregnes i begge lande.

Der blev vedhæftet kalender for hvert år med henblik på at illustrere overstående.

Jeg vil hermed understrege, at optælling af dage er fuldstændig forkert og lavet på uprofessionelt måde, fordi Skattestyrelsen, repræsenteret af [person1], har åbenbart ikke grundigt gennemgået den fremsendte rejsedokumentation, af hvilket fremgår et nøjagtigt tal af opholdsdage i begge lande samt antal af rejsedage.

Forklaring ang. rejse og ophold dage

Jeg arbejder fra kl.7.00 til kl.14.00 om fredagen, hvor jeg straks efter arbejdet kører til Polen, så det er en rejsedag. Om mandagen kommer jeg ca. kl.03-4 om morgen, hvor jeg starter arbejde kl.7.00, så mandag er også en rejsedag.

Ifølge Skattestyrelsen er der kun en dag - lørdag, der betragtes som en opholdsdag i Polen under min weekendophold i hjemland.

Jeg går ud fra, at der blev slet ikke kigget i vedhæftet rejsedokumentation, som bekræfter hvornår jeg rejser.

Derfor jeg tillader mig til at sende dokumentation i form af ny kalender for hvert pågældende år (2017-2019), hvor alle dage af mit ophold i begge lande er præcis talt og markeret med rejsedage/opholdsdage i begge lande. Hver enkelt dag er dokumenteret med arbejdsskemaer og rejsedokumentation (se vedhæftet bilag 18-29).

3. Optælling af antallet opholdsdage i begge lande

Skattestyrelsen benytter en optællingsmetode, som giver et forkert og uvirkeligt antal af dage pr. uge eller pr. år.

Det er min oplevelse at Skattestyrelsens optællingsmetode stammer fra kommentarerne til artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsts aftale mellem Polen og Danmark, som lyder" antal af dage man er fysisk til stede, herunder afrejse og ankomst-dage tælles med i opgørelsen over opholdsdage for begge lande", selvom det blev ikke skrevet i afgørelsen.

Der blev skrevet i afgørelsen " husk at rejsedagene tæller både i Danmark og i Polen " uden at referere til kilden hvor den kommer fra.

Det er beregnet sådan, at i denne uge, hvor jeg rejser og vender tilbage fra Polen den pågældende uge har ni dage i alt i Skattestyrelsens regnestykke og antal dage per år er fuldstændig skæve.

Dermed man kan ikke benytte reglen om 183 dage af opholdet, når antal af dage i et kalenderår overstiger 365 dage.

Jeg har læst mig frem til 42-dags metoden, beskrevet på SKAT siden, hvor der blev nævnt en anden måde at tælle opholdsdage på.

" Hvis du ankommer til Danmark en fredag og rejser igen den følgende mandag, vil der altså være tale om fire dages ophold i landet. "

Hvis jeg kommer til Polen en fredag og rejser igen den følgende mandag, skal det så være tale om fire dages ophold i Polen og ikke en dag, som det fremstår af udarbejdet af Skattestyrelsen kalendere.

4.Tilladelse til at køre i bil på udenlandske plader.

Jeg har skrevet i mine bemærkninger til Skattestyrelsen, at hvert år modtager jeg en tilladelse til at køre min bil med polske plader og jeg går ud fra, at det er på grund af, at jeg blev vurderet skattemæssigt hjemmehørende til Polen af Motorstyrelsen.

Der fremgår af afgørelsen at" der har ikke tidligere været taget stilling til din sædvanlige bopæl i forhold til befordringsfradrag, men det er rigtigt, at Motorstyrelsen har taget stilling til din sædvanlige bopæl i forhold til registrering af dit køretøj i Danmark. Selvom det er i begge situationer hedder sædvanlig bopæl, er det ikke det samme begreb, da det er to forskellige lovgivninger der regulerer begreberne. "

Det er ikke det samme lovgrundlag, der ligger til grund for at en tilladelse kan gives som benyttes ved fastlæggelse af det skattemæssige hjemsted, men man forholder sige til det samme skattemæssige forhold: "hvorvidt ejeren af bilen er hjemmehørende til Danmark".

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan kan begreb" sædvanligt ophold " kan have forskellige betydninger afhængig af benyttet lovgivning. Jeg kunne ønske at få mere forklaring på det, fordi det lyder helt forkert for mig og passer ikke med det fremgår af Registreringsbekendtgørelsen at:

-§ 5. Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

Tilladelsen gives jf. bekendtgørelsen nr.1315 af 9.dec.2014

§ 10. I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende efter § 7 at have bopæl i den stat m.v., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

Stk. 4. En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssig vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret vurdering.

Jeg er meget bevidst om, at jeg ville ikke kunne hvert år få tilladelsen til at køre min bil, hvis jeg ikke blev erklæret som hjemmehørende til Polen.

Beslutningen fra den ene Skats afdeling bør ikke være fuldstændig modsat til den anden, idet det underminerer troværdigheden af SKAT som en offentlig institution.

5. Statsborgerskab

Mit skattemæssige hjemsted vurderes ud fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark, artikel 4 vedr. Skattemæssigt hjemsted.

I Skattestyrelsens begrundelse blev der slet ikke lagt vægt på, at jeg er polsk statsborger, som er en af de fire væsentlige faktorer, der ligger til grund til vurdering i hvilken stat er jeg skattemæssigt hjemmehørende til.

Af Bindende svar fra Skatteråd (SKM2011.368.SR, 17 May 2011) fremgår, at

En fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for Hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

Jeg vedlægger CFR 1-certifikat ang. skattemæssigt hjemsted til Polen (bilag 1).

Jeg håber på, at Skatteankestyrelsen finder min klage vel begrundet og vel dokumenteret, såvel det kan bidrager til ændring af Skattestyrelsen vurdering.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft bolig til rådighed her i landet siden 2015.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har bolig til rådighed i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation. Dette er omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

Klageren har haft økonomisk forbindelse til Danmark siden 2015 henset til, at klageren siden den 22. juni 2015 har haft arbejde i Danmark, ligesom klageren har været tilmeldt det danske folkeregister siden den 6. oktober 2015. Klageren har således de stærkeste økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

I henhold til klagerens personlige interesser fremgår det af klagerens fremsendte materiale, at klageren har familie i Polen, og at de bor sammen i Polen. Klageren har således de stærkeste personlige interesser i Polen.

Da klageren har de stærkeste økonomiske interesser i Danmark og de stærkeste personlige interesser i Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Det fremgår af klagerens skatteoplysningerne, at klageren har haft henholdsvis 1692 arbejdstimer i 2017, 1687 arbejdstimer i 2018 og 1703 arbejdstimer i 2019. Det fremgår af klagerens fremmødekalender, at klageren har haft henholdsvis 215, 210 og 215 arbejdsdage i 2017, 2018 og 2019 samt at klageren har opholdt sig henholdsvis 216, 211 og 217 dage i Danmark i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Klageren har oplyst, at han har haft henholdsvis 156, 143 og 129 dage i Danmark og henholdsvis 133, 146 og 145 dage i Polen samt at han har haft henholdsvis 76 rejsedage i 2017 og 2018 samt 91 rejsedage i 2019. Klageren har oplyst, at han rejser til Polen om fredagen efter arbejde og rejser hjem fra Polen, således at han er i Danmark mandag kl. 03-04 om morgen. Klageren har som dokumentation for antallet af dage i Polen fremlagt fremmødekalender fra arbejde, egen udfyldt kalender, kontoudtog samt kvitteringer for diverse køb for alle tre indkomstår.

Landsskatteretten finder, at klageren har opholdt sig henholdsvis 216, 211 og 217 dage i Danmark, og derved har opholdt sig mere i Danmark end i Polen i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Der er lagt vægt på, at det fremgår af klagerens fremmødekalender fra arbejde, at klageren i gennemsnit i alle tre indkomstår har arbejdet fem dage om ugen fra mandag til fredag, og at klageren ikke har dokumenteret, at han har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark. Landsskatteren finder ikke, at de fremlagte kontoudtog eller kvitteringer for køb foretaget i Polen dokumenterer, at klageren har opholdt sig mere i Polen end i Danmark. Det fremgår af kontoudtogene, at købene er foretaget på dage, hvor klageren selv har oplyst, at han har været i Danmark, hvilket også underbygges af klagerens fremmødekalender fra arbejdet. Derudover lægger Landsskatteretten vægt på, at klageren selv har oplyst, at han har fælles konto og økonomi med sin hustru.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Hertil henvises til Østre Landsretsdom, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, hvor en læge, der var bosat i Sverige, blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser til begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.

I den direkte sammenlignelige afgørelse, Landsskatterettens afgørelse af den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til, at han havde arbejde i Danmark ligesom klageren havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvilket var længere tid end klageren havde opholdt sig i Polen.

Landsskatteretten finder, at klageren på baggrund af ovenstående er hjemmehørende i Danmark.

Det forhold at Motorstyrelsen har vurderet, at klageren ikke er hjemmehørende i Danmark og dermed givet tilladelse til, at klageren kan bruge et udenlandsk registeret køretøj i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat, idet vurderingen sker efter et andet regelsæt end regelsættet for klagerens skattepligt.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C. (www.retsinformationen.dk).

En skatteyder kan kun have én sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C. Efter praksis afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlige, sociale, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

I den direkte sammenlignelige afgørelse, Landsskatterettens afgørelse af den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, hvor en polsk statsborger blev anset som værende hjemmehørende til Danmark og ikke i Polen, fandt Landsskatteretten, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010 samt at klageren havde haft rådighed over fast bolig samt været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anses som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at hans familie bor i Polen.

Klageren flyttede til Danmark den 6. oktober 2015, hvor han blev tilmeldt folkeregisteret, og klageren har således siden den 6. oktober 2015 haft en bolig til rådighed i Danmark. Klageren har siden den 22. juni 2015 haft arbejde i Danmark hos [virksomhed1] A/S. I perioden den 22. juni 2015 til den 11. september 2015 har klageren været ansat tidsbegrænset. Fra den 14. september 2015 har klageren været fastansat i samme selskab.

Ud fra en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren har haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, henset til klagerens arbejde i Danmark siden den 22. juni 2015. Landsskatteretten har endvidere lagt på, at klageren siden den 6. oktober 2015 har haft rådighed over en fast bolig samt været tilmeldt det danske folkeregister.

Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og klagerens væsentligste økonomiske interesser har således været i Danmark, idet klageren har udført indtægtsgivende arbejde i Danmark siden 2015.

Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anses derfor som en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Afstanden mellem klagerens sædvanlige bopæl i Danmark og arbejdsstedet er under 24 km, hvorfor klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.