Kendelse af 06-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 3. juli 2020 forhøjet administrationsselskabets sambeskatningsindkomst med samlet 446.700 kr. for indkomståret 2017 som følge af, at driftsselskabet er nægtet fradrag for udgifter til service- og håndværkerydelser og fremmed arbejde.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter administrationsselskabet, med CVR-nr. [...1], har i perioden 23. januar 2017 til 31. december 2018 været administrationsselskab for sambeskatning for [virksomhed2] ApS, herefter driftsselskabet, med CVR-nr. [...2].

Administrationsselskabet er registreret med branchekoden 782000 "Computerprogrammering". I den relevante periode har administrationsselskabet været registreret med hhv. branchekoderne 642020 "Ikke-finansielle holdingselskaber" og 620200 "Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi" med virksomhedsnavnet [virksomhed3] ApS. Administrationsselskabets formål har i den relevante periode været at eje kapitalandele i andre selskaber samt hermed beslægtet virksomhed, og yde konsulentydelser indenfor informationsteknologi. [person1] er anført som stifter og direktør for administrationsselskabet.

Driftsselskabet er registreret med branchekoden 782000 "Vikarbureauer". I den relevante periode har driftsselskabet været registreret med branchekoden 631200 "Webportaler" med virksomhedsnavnet [virksomhed4] ApS. Driftsselskabets formål har været salg af markedsføringsydelser, handel og dermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn.

Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige indkomst med 327.092 kr. i driftsselskabet for indkomståret 2017. Forhøjelsen fremkommer ved, at driftsselskabet har selvangivet overskud af virksomhed med 119.608 kr., og Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter på 446.700 kr., idet Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde og håndværker- og serviceydelser vedrørende rengøring og opsætning af gipsvæg. Som følge heraf er sambeskatningsindkomsten ændret i administrationsselskabet.

Den tidligere ansatte skattepligtige indkomst har for administrationsselskabet været på 8.716 kr. Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse af 3. juli 2020 ændret den skattepligtige indkomst til samlet 455.416 kr., som dels skyldes den tidligere skattepligtige indkomst og dels det nægtede fradrag for udgifter i driftsselskabet på 446.700 kr.

Der er fremlagt fuldmagt fra administrationsselskabet til at behandle klagen. Der er ikke fremlagt fuldmagt fra driftsselskabet.

Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvorvidt driftsselskabet har påklaget Skattestyrelsens afgørelse vedrørende driftsselskabet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret administrationsselskabets sambeskatningsindkomst med 446.700 kr. for indkomståret 2017 som følge af ændringer i driftsselskabet.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"...

Skattestyrelsen har gennemgået datterselskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], indkomst for 2017. Dette har givet anledning til ændringer i datterselskabets indkomst. Dette resulterer tillige i regulering af sambeskatningsindkomsten som opgjort nedenfor.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer

[virksomhed1] ApS er moderselskab i sambeskatning med [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen har foreslået, at [virksomhed2] ApS's indkomst ændres. Dette resulterer, jf. Selskabsskattelovens § 31, i ændring af sambeskatningens indkomst, som opstillet ovenfor.

De foreslåede ændringer af datterselskabets indkomst fremgår af afgørelse af den 3. juli 2020, hvortil der henvises.

..."

Skattestyrelsen er i forbindelse med høringssvar fremkommet med følgende bemærkninger:

"...

Det skal dog oplyses, at det er afgørelse i selskabet [virksomhed2] ApS 376192 99 som har udløst skat hos datterselskabet [virksomhed1] ApS, på grund af sambeskatningen i 2017. Afgørelsen er således ikke direkte rettet mod [virksomhed1] ApS, men alene en ændring på grund af sambeskatningen.

Advokatfirmaet har vedlagt en fuldmagt for selskabet [virksomhed1] ApS[person1], men ikke for [virksomhed2] ApS.

..."

Skattestyrelsen er i forbindelse med erklæringsskrivelse af 19. april 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

" Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har partsstatus i sagen. Klager er således ikke klageberettiget, hvorfor klagen bør afvises.

...

Klageberettigede (partsbegrebet)

Nærværende klage er en klage over Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2020 for [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1].

[virksomhed1] ApS er moderselskabet (administrationsselskabet), som for indkomståret 2017 er sambeskattet med datterselskabet [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2].

Skattestyrelsens gennemgang af datterselskabet [virksomhed2] ApS indkomst for 2017 har givet anledning til ændringer i dettes indkomst. Derfor er der også sket ændring i sambeskatningsindkomsten.

Den her påklagede afgørelse for moderselskabet [virksomhed1] ApS skyldes alene en ændring i størrelsen af sambeskatningsindkomsten for 2017 som følge af ændringerne af datterselskabets skattepligtige indkomst. Afgørelsen for datterselskabet er således ikke direkte rettet mod moderselskabet [virksomhed1] ApS.

Klagers repræsentant har vedlagt en fuldmagt for moderselskabet [virksomhed1] ApS, men ikke for datterselskabet [virksomhed2] ApS. Klagers repræsentant repræsenterer således udelukkende administrationsselskabet [virksomhed1] ApS, og der ses alene at være klaget over afgørelsen for dette selskab.

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om, hvorvidt datterselskabet selv har klaget over Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2020, hvor Skattestyrelsen ændrede datterselskabets moms og skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017 og 2018.

Enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i en afgørelse, kan indgive en klage til Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et administrationsselskab i en sambeskatning ikke er klageberettiget vedrørende de andre selskabers skatteansættelser, da afgørelserne ikke er direkte rettet mod administrationsselskabet. Administrationsselskabet kan derfor ikke anses for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i ansættelserne. Ændringen af sambeskatningsindkomsten har udelukkende afledt karakter for administrationsselskabet.

Skattestyrelsen henviser til Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit A.A.10.2.1 om klageberettigede (partsbegrebet), og de der anførte domme og afgørelser, og blandt andet SKM2014.856.BR, hvor retten fastslog, at et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, ikke var klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet således ikke havde en direkte, økonomisk interesse som krævet i skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1 (§ 40 er nu afløst af § 35 a, stk. 2, i skatteforvaltningsloven), blev Skatteministeriet frifundet. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne administrationsselskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.

Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har partsstatus i sagen. Klager er således ikke klageberettiget, hvorfor klagen bør afvises. Klager kan heller ikke ved påklage af ansættelsen af sambeskatningsindkomsten opnå behandling af skatteansættelsen for datterselskabet.

Hvis klagen på trods af det lige ovenfor anførte realitetsbehandles, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 3. juli 2020 nægtet datterselskabet [virksomhed2] ApS (driftsselskabet) fradrag for udgifter til serviceydelser og fremmed arbejde med i alt 446.700 kr. ekskl. moms for indkomståret 2017.

..."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til håndværk- og serviceydelser og fremmed arbejde på samlet 446.700 kr. i indkomståret 2017.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"...

SAGSFREMSTILLING

Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2020 har sit afsæt i afgørelsen af samme dato over selskabet [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...2]) - se Bilag 3. Selskaberne har været sambeskattet, hvilket medfører klagers hæftelse for selskabsskatten. Der vil i de næste afsnit blive taget udgangspunkt i afgørelsen for [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen har gennemgået en række fakturaer, som ikke er anset som fradragsberettiget efter momslovens regler og derfor ændres der ligeledes på selskabets indkomst, da omkostningerne ikke er anset for at være fradragsberettiget.

[virksomhed2] ApS, det daværende [virksomhed4] ApS, drev virksomhed med optimering af SEO-løsninger i overensstemmelse med selskabets formål, som ved stiftelsen var:

"Selskabets formål er salg af markedsføringsydelser, handel, og dermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn. Selskabets ledelse" Se Bilag 4.

Selskabets ledelse og ejer ønskede dog at prioritere udviklingen af de kommercielle aktiviteter i [virksomhed5] A/S, som var udvikling af en "hent 3 tilbud-platform" for salg af byggematerialer. I den forbindelse blev alle medarbejdere ansat og engagerede med udviklingen af dette projekt. Der var således ikke medarbejdere i [virksomhed2] ApS (Omtales herefter [virksomhed4] ApS i den øvrige del af afsnittet) til at varetage seo-virksomheden, hvilket medførte at [virksomhed5]s medarbejdere var nødt til at udføre fremmed arbejde for [virksomhed4] ApS. Der opstod derfor flere krav fra [virksomhed5] A/S mod [virksomhed4] ApS for disse lønomkostninger og de øvrige ressourcer, som selskabet havde stillet til rådighed for [virksomhed4] ApS. [virksomhed5] A/S fakturerede løbende [virksomhed4] ApS, som var indkomstmodtager for dette arbejde. Hvilket arbejde der blev udført fremgår af fakturateksten, der er opremset i oversigten i Skattestyrelsens afgørelse i Bilag 3 - side 7 og 8.

De af [virksomhed5] A/S udførte serviceydelser er afregnet som faste priser i henhold til de ydelser [virksomhed4] ApS har solgt til sine kunder.

Af fakturaerne fremgår:

Vi skal endvidere bemærke, at ydelserne fra [virksomhed5] A/S til [virksomhed4] ApS er udført af direktøren selv, [person1] og medarbejderen [person2], der begge var ansat i [virksomhed5] A/S. Det fremgår af udskrift fra CVR-registret, at [virksomhed5] A/S (Nu [virksomhed6] ApS under konkurs) havde 2-4 ansatte i indkomståret 2017 - se Bilag 5.[person1] var direktør i [virksomhed5] A/S i perioden 10.05.2016 - 07.07.2017 og i [virksomhed4] ApS i perioden 18.04.2016 - 31.12.2018.

Skattestyrelsen har ligeledes nægtet fradrag for udgifter for serviceydelser fra virksomheden [virksomhed7] ApS. Skattestyrelsen har forsøgt at kontrollere selskabet. Det oplyses at dette ikke har været muligt. [virksomhed7] ApS har leveret håndværksydelser til [virksomhed4] ApS. Disse har bl.a. bestået af opsætning af gipsvæg.

ANDBRINGENDER

Til støtte for nedlagte påstand gøres det gældende at:

Som beskrevet i sagsfremstillingen, har [virksomhed4] ApS modtaget ydelser fra [virksomhed5] ApS i forbindelse levering af deres seo-løsninger til sine kunder.

...

De af [virksomhed5] A/S udstedte fakturaer opfylder alle betingelserne i ovennævnte bestemmelse for at få fradrag.

Skattestyrelsen henviser særligt til § 58 stk. 1, nr. 5 i momsbekendtgørelsen. Opmærksomheden skal henledes på, at der af fakturaernes tekst fremgår en beskrivelse af det leverede samt en mængde beskrivelse i form af teksten "1 stk". Dette må ses som en opfyldelse af kravet om angivelse af mængden.

Skattestyrelsen anfører ligeledes, at der er stor tvivl om fakturaernes realitet og har derfor pålagt [virksomhed4] ApS en skærpet bevisbyrde for fakturaernes realitet. I den sammenhæng skal vi henvise til sagsfremstillingen, hvor det står beskrevet, hvordan ydelserne er blevet leveret direkte til [virksomhed4] ApS. Det vil derfor ikke være muligt for [virksomhed4] ApS, at have den selvangivet omsætning, hvis ikke ydelserne rent faktisk var blevet leveret af [virksomhed5] A/S.

Skattestyrelsen har henvist til en række domme fra EU-domstolen. Det drejer sig særligt om C-439/04Axel Kittel og C-131/13Shoenimport. I begge sager, er det en del af præmisserne, at ydelserne eller varerne reelt er blevet leveret. Det fremgår af dommen C-131/13Shoenimport af dommens præmis 9, 10 og 11,nævnt nedenfor. [virksomhed8] er modtageren, hvor der blev nægtet fradrag for indkøb af varer i et andet EU-land.

"[virksomhed8] er et nederlandsk selskab, som driver virksomhed inden for handel med sko. På tidspunktet for de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for hovedsagen, dvs. i 1999 og 2000, foretog selskabet også en række transaktioner vedrørende it-udstyr. Dette udstyr, som [virksomhed8] erhvervede i Nederlandene og Tyskland, blev videresolgt og leveret til momspligtige kunder i Italien. [virksomhed8] købte varerne fra Tyskland under sit nederlandske momsregisteringsnummer, idet der var tale om erhvervelser, som der skal svares moms af i den medlemsstat, der har tildelt momsregistreringsnummeret, som omhandlet i sjette direktivs artikel 28b, punkt A, stk. 2), men disse varer blev transporteret direkte fra Tyskland til Italien.

For så vidt angår de varer, der blev erhvervet i Nederlandene, foretog [virksomhed8] alle de nødvendige angivelser og foretog fradrag for den indgående moms i sine momsangivelser. For så vidt angår de varer, der hidrørte fra Tyskland, angav [virksomhed8] derimod hverken en levering inden for Fællesskabet i denne medlemsstat eller en erhvervelse inden for Fællesskabet i Nederlandene, selv om transaktionen var fritaget i Tyskland. I Italien blev ingen af disse erhvervelser inden for Fællesskabet angivet af de berørte købere, og der blev ikke betalt moms. De italienske afgiftsmyndigheder nægtede at indrømme køberne ret til fradrag og foretog opkrævning af den skyldige afgift.

De nederlandske afgiftsmyndigheder var af den opfattelse, at [virksomhed8] bevidst havde medvirket til svig for at unddrage sig betaling af moms i Italien, og nægtede at indrømme dette selskab ret til fritagelse for leveringer inden for Fællesskabet i denne medlemsstat, ret til fradrag for indgående afgift og ret til tilbagebetaling af den afgift, der var betalt for varerne fra Tyskland, og de udstedte derfor tre efteropkrævninger til [virksomhed8]."

Som det fremgår af ovenstående omstændigheder, medfører dommens anvendelse en nægtelse af fradrag for moms for varer eller ydelser, der utvivlsomt er blevet leveret i modsætning til, hvad Skattestyrelsen gør gældende i nærværende sag. Det skal derfor fremhæves, at dommen ikke kan anvendes i nærværende sag i forhold spørgsmålet om reel levering af ydelserne i leveringskæden.

Det samme gør gældende i sagen C-439/04Axel Kittel. Det fremgår af præmis 14:

"Den forelæggende ret har anført, at Recolta købte 16 luksuskøretøjer af hr. Alliaud, som selv havde købt dem af selskabet Auto Mail. Alliauds køb gav ikke anledning til nogen opkrævning af moms til fordel for statskassen, og Aillaud har heller ikke betalt den belgiske stat den moms, der var erlagt af Recolta. Recolta videresolgte køretøjerne med fritagelse for moms til det samme selskab, nemlig Auto Mail, på grundlag af en eksportsalgstilladelse."

Der er ligeledes tale om reelle leverancer, hvor det springende punkt er nægtelse af fradrag på baggrund af en organiseret momskarrusel og ikke udstedelse af fakturaer mellem koncernforbundne selskaber eller spørgsmålet om reelle leverancer. De præjudicielle spørgsmål omhandler ligeledes dette forhold. Se præmis 27 og 28.

"Den forelæggende ret ønsker med sine spørgsmål, der skal behandles samlet, nærmere bestemt

oplyst, om sjette direktivs artikel 17 skal fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse

i nationale ret, hvorefter annullation af en købsaftale i henhold til en civilretlig bestemmelse,

hvorefter kontrakten er en nullitet, idet den er i strid med den offentlige orden på grund af

sælgerens ulovlige formål, for den afgiftspligtig person indebærer tab af retten til at fradrage

den erlagte moms, når en levering er foretaget til en afgiftspligtig person, som ikke vidste eller

burde have vidst, at den omhandlede transaktioner var et led i den svindel, som sælgeren har

begået. Den forelæggende spørger, om det forholder det sig anderledes, når aftalens nullitet

skyldes svindel med selve momsen.

Den forelæggende ret ønsker ligeledes oplyst, om det forholder sig anderledes, når den

afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at den pågældende ved erhvervelsen deltog i en

transaktion, der var en følge af momssvindel."

Dommen omhandler derfor alene spørgsmålet om hvorvidt, der kan nægtes fradrag for indgående

moms, når en virksomhed har vidst eller burde have vidst, at denne deltog i en momskarrusel.

I dette tilfælde har der ikke været tale om en svigagtig handling, da aktiviteterne alene har været

fordelt i de to selskaber, og der er blevet afregnet, hvad der skyldes mellem dem. I tilfælde af, at

disse afregninger ikke blev foretaget, ville det betyde, at selskabernes ledelse vil kunne ifalde et

erstatningsansvar, hvis indtjeningen havde været i et selskab, men et andet koncernforbundet

selskab havde afholdt omkostningerne.

Samtlige ydelser fra [virksomhed5] A/S til [virksomhed4] ApS er udført af [person1], som på tidspunktet var direktør i både [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] A/S og medarbejder [person2].

[virksomhed5] A/S har ikke anvendt underleverandører til disse ydelser. Skattestyrelsen har i øvrigt ikke redegjort for, hvilke underleverandører, der måtte være brugt i indkomståret 2017, som nærværende klageskrivelse vedrører.

Det skal derfor fremhæves, at Skattestyrelsen ikke kan gøre et hæftelsesansvar gældende i henhold til de to ovenstående domme.

Håndværkerydelser leveret af [virksomhed7] ApS er almindeligt håndværkerarbejde udført på virksomhedens kontorer, hvilket medfører, at der er momsfradrag efter Momslovens § 39 stk. 3.

Samlet set kan det derfor konkluderes, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes i [virksomhed4] ApS (Nu [virksomhed2] ApS ApS) med det i påstanden nævnte beløb. Derfor skal klager, der er sambeskattet med [virksomhed2] ApS have den skattepligtige indkomst nedsat med samme beløb.

..."

I skrivelse af 26. marts 2021 har Skatteankestyrelsen oplyst, at der indstilles til skærpelse som følge af yderligere forhøjelse i forhold til Skattestyrelsens afgørelse. Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens skrivelse af 26. marts 2021:

" Vi har modtaget Skatteankestyrelsens brev "Skærpelse i forhold til SKTSTs afgørelse" af den 26. marts 2021.

Det oplyses heri, at Skatteankestyrelsens indstilling vil stille selskabet dårligere end Skattestyrelsens afgørelse. Skatteankestyrelsen har som begrundelse for skærpelsen konstateret yderligere bogførte beløb fra den ene anvendte underleverandør, som Styrelsens ikke vurderer, er fradragsberettiget.

Selskabet bedes på baggrund heraf tage stilling til, hvorvidt det ønsker at tilbagekalde sin klage.

Der er ikke fremsendt sagsfremstilling eller yderligere begrundelse for, hvorfor Skatteankestyrelsen vurderer, at beløbet fra den anvendte underleverandør ikke er fradragsberettiget.

Det oplyses samtidig, at hvis Skatteankestyrelsen ikke hører fra selskabet inden for fristen, behandles sagen på foreliggende grundlag. Det betyder, at sagen herefter vil blive sendt i skriftlig votering ved Landsskatteretten, hvor Landsskatterettens medlemmer vil træffe afgørelse i sagen ud fra sagens oplysninger og materiale.

Det er dog vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen skal forberede en sagsfremstilling med forslag til afgørelse inden sagen bliver sendt til skriftlig votering hos Landsskatteretten jf. SFL § 35 d, stk. 1.

Ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning "A.A.10.2.3.3 Landsskatterettens klagebehandling"

er der en række minimumskrav til sagsfremstillingen, herunder:

Uden ovenstående er det naturligvis umuligt for selskabet at tage stilling til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, herunder hvorvidt det ønsker at tilbagekalde sin klage, inden der er afsagt endelig afgørelse hos Landsskatteretten.

Manglende sagsfremstilling og forslag til afgørelse strider desuden imod god forvaltningsskik om partshøring.

Vi skal venligst anmode om et retsmøde med Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 1.

..."

Repræsentanten er ved skrivelse af 11. maj 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

"...

På vegne af vores klient [virksomhed1] ApS fremsendes hermed bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Skatteankestyrelsen finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet driftsselskabet fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed5] A/S.

Der lægges i den forbindelse vægt på at:

eller hvilke personer, der har leveret disse ydelser,

har været overførsler af større beløb til andre virksomheder, hvoraf Skattestyrelsen har modtaget de bagvedliggende fakturaer, som ligeledes heller ikke har haft en specifikation af timeforbrug eller timepris.

Sammenholdt med sagens øvrige forhold er det fortsat vores opfattelse, at ovenstående omstændigheder ikke giver tilstrækkelig anledning til nægtelse af driftsselskabets fradrag for betaling af faktura fra [virksomhed5] A/S.

Vi bemærker i den forbindelse, at Skatteankestyrelsen ikke adresserer den omstændighed, at driftsselskabet ikke selv har afholdt nogen lønomkostninger i den omhandlende periode. Denne omstændighed taler netop for, at driftsselskabet har anvendt underleverandører til de opgaver, der er løst for og betalt af selskabets kunder.

Det er vores opfattelse, at ovenstående omstændighed må tillægges afgørende betydning for vurderingen af, om der er realitet i de fakturaer, som er udstedt fra [virksomhed5] A/S.

Vi skal således fastholde, at der ikke er grundlag for at nægte driftsselskabet fradrag for udgifter til [virksomhed5] A/S og at [virksomhed1] ApS's skattepligtige indkomst som følge heraf, skal nedsættes med 446.700 kr.

Afslutningsvist skal vi frafalde vores anmodning om retsmøde.

..."

I skrivelse af 20. maj 2021 har Skatteankestyrelsen oplyst, at Skatteankestyrelsen har ændret indstilling i sagen, hvorefter klagen afvises som følge af manglende klageberettigelse. Klageren har ved skrivelse af 3. juni 2021 fremsat ny påstand om, at klagen ikke skal afvises. Som begrundelse har repræsentanten anført følgende:

"...

Vi har modtaget og gennemgået Skatteankestyrelsens nye vurdering i sagen. Vi skal i den

forbindelse bemærke, at der efter vores opfattelse ikkeer grundlag for afvisning af klagen. Det

skyldes, at den afgørelse som er påklaget, er udstedt til Klager. Der kan således ikke være tvivl

om, at Klager er klageberettiget. Alle øvrige formelle betingelser ses desuden, at være opfyldt jf.

klagevejledningen i den påklagede afgørelse.

Vi skal endvidere bemærke, at Skatteankestyrelsens nye vurdering ikke ændrer på vores samlede

opfattelse af sagen. Vi skal i den forbindelse henvise til de fremsatte anbringender i klage

fremsendt den 29. september 2020 samt vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens tidligere

vurdering i sagen fremsendt den 11. maj 2021.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har forstået administrationsselskabets klage således, at administrationsselskabet ønsker at klage over Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2020 (herefter afgørelsen for administrationsselskabet), hvorved Skattestyrelsen forhøjede administrationsselskabets sambeskatningsindkomst med samlet 446.700 kr. for indkomståret 2017 som følge af, at driftsselskabet ved Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2020 (herefter afgørelsen for driftsselskabet) var blevet nægtet fradrag for udgifter til service- og håndværkerydelser og fremmed arbejde.

Administrationsselskabet ønsker med klagen, at Landsskatteretten tager stilling til den materielle rigtighed af afgørelsen for driftsselskabet.

Administrationsselskabet er som adressat for afgørelsen for administrationsselskabet klageberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.

Administrationsselskabet er imidlertid ikke klageberettiget for afgørelsen for driftsselskabet, jf. herved Københavns Byrets dom af 30. oktober 2014, offentliggjort som SKM2014.856.BR.

Det har samtidig den konsekvens, at administrationsselskabet ved en klage over afgørelsen for administrationsselskabet ikke kan få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed af afgørelsen for driftsselskabet, jf. ligeledes SKM2014.856.BR.

Landsskatteretten kan i denne klagesag derfor ikke tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet driftsselskabet fradrag for udgifter til service- og håndværkerydelser og fremmed arbejde.

Da afgørelsen for administrationsselskabet i øvrigt ikke er påklaget af administrationsselskabet, stadfæster Landsskatteretten afgørelsen for administrationsselskabet.