Kendelse af 13-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2023

Journalnr. 20-0081609

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Fristerne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 – 2016 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er overholdt.	Ja	Nej	Ja
Fristerne for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2017 – 2018 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overholdt.	Ja	Nej	Ja

Faktiske oplysninger

Sagen udspringer af Skattestyrelsens projekt ”Money Transfer”. I sagen indhentede Skattestyrelsen oplysninger fra en række pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra udlandet.

Omkring oplysninger om modtagelse af oplysninger, er der oplyst følgende af Skattestyrelsen:

”...

Money Transfer oplysninger

Data vedrørende pengeoverførsler til din konto i [finans1] i årene 2011-2016 er modtaget i henholdsvis Money Transfer projekt 2 og 3.

Money Transfer 2:

Dataene er modtaget successivt fra [finans1] i perioden 29. januar 2014 til 20. marts 2014. Dataene var tilgængelige i Datawarehouse den 2. juni 2014.

Money Transfer 3:

Dataene er modtaget fra [finans1] den 29. juni 2017. Dataene blev uploadet i Datawarehouse den 5. juli 2017.

...”

Skattestyrelsen anmodede klageren om oplysninger den 8. maj 2019, og den 16. september 2019 modtog Skattestyrelsen lønsedler, opgørelse af indkomst, udlægsopgørelse og lejekontrakt.

Den 24. september 2019 anmodede Skattestyrelsen om yderligere materiale, og modtog materialet den 23. oktober 2019. Der blev anmodet om følgende materiale:

•	Opgørelse af resultat ved udlejning af ejendommen [adresse1], herunder yderligere dok for fastsættelse af leje
•	Udlægsopgørelser 2016-2018, hvoraf det fremgår, hvilke udgifter, der er dækket
•	RSU, dokumentation samt depotoversigter og opgørelse
•	Lønsedler 2018
•	Forklaring til manglende overførsler af løn
•	Kontoudskrifter 2017-2018

Efter Skattestyrelsens gennemgang af ovenstående materiale, blev der igen anmodet om yderligere materiale den 17. december 2019. Der blev anmodet om følgende materiale:

1. udlejning, vedligeholdelsesudgifter

2. pensionsbidrag (true up/benefits)

3. RSU – mangler for 14-15.

KGL opgørelse af konto i udlandet.

Det ovennævnte materiale blev modtaget den 10. februar 2020. Klageren fik en agterskrivelse omkring sagens materielle forhold den 10. juni 2020.

Den 25. juni 2020 anmodede klageren Skattestyrelsen om aktindsigt. Skattestyrelsens sagsbehandler fik oplyst af klageren, at han ønskede partsaktindsigt. I nærværende sag er der fremlagt en aktliste, hvoraf fremgår, hvilke bilag, der blev givet aktindsigt i. Aktindsigten blev givet den 2. juli 2020.

Den 9. juli 2020 fremsendte klagerens repræsentant indsigelser mod agterskrivelsen. Af indsigelsen fremgår bl.a.:

”...

Min klient har endvidere den 25. juni 2020 anmodet om akt- og registerindsigt (egenacces) i sagen, herunder i de logoplysninger, der er vedrørende min klients sag.

Skattestyrelsen har den 29. juni 2020 fremsendt en række sagsakter, men ikke de ønskede logoplysninger.

Anmodningen herom er i stedet behandlet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som den 7. juli har afslået, at min klient får aktindsigt i logoplysningerne.

Forenklings- og Udviklingsstyrelsen henviser bl.a. til følgende:

”Logoplysninger

Vi kan ikke imødekomme din anmodning om indsigt i log-oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 om indsigt. Vi har herved lagt vægt på, at det følger af Datatilsynets praksis, at der ikke er ret til indsigt i logoplysninger efter databeskyttelsesforordningens regler om indsigt, jf. Datatilsynets afgørelse ”Klage over manglende indsigt i sikkerhedslog”, jr.nr. 2018-32-0500, publiceret den 19. december 2018. Afgørelsen kan findes på Datatilsynets hjemmeside.”

...

Min klients anmodning om indsigt angik imidlertid ikke medarbejderoplysninger (sikkerhedslog), men var en anmodning om indsigt, som kunne gøre min klient i stand til at konstatere, hvornår der havde været sagsbehandlet vedrørende sagen (logoplysninger). Dette er helt åbenbart relevant, i lyset af at Skattestyrelsen har foretaget ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2014 – 2016, efter Skattestyrelseslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Det er for min klient uden betydning, hvilke konkrete medarbejdere, der har været inde på sagen. Min klient ønsker blot indsigt i journaliseringslog i KMD Skat/Ligning og Remedy i form af et udskrift fra systemerne. Dette kan ikke nægtes, hvorfor jeg har anbefalet min klient at klage over afslaget af den 7. juli 2020, da afslaget, er baseret på forkert retsanvendelse og uoplyst faktum.

...”

Som svar på repræsentantens indsigelse omkring den manglende aktindsigt i log-oplysninger, fremsendte Skattestyrelsen den 14. juli 2020 en mail til klagerens repræsentant, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”...

Aktindsigt:

Det er vores opfattelse, at der er givet aktindsigt i alle sagens akter.

Vi har pr. mail den 2. juli 2020 sendt til [person1] en oversigt over hændelser i vores sagsbehandlingssystem, Skat Ligning, der viser hvornår sagen er påbegyndt og sagens forløb, som stemmer med sagsnotat, der er udarbejdet løbende.

I forhold til henvendelser i Remedy (kundeoverblik), har der efter vores opfattelse, ikke været relevante oplysninger, som er indgået i vurderingen af sagen. I Remedy fremgår henvendelser til Skatteforvaltningen, f.eks. telefonsamtaler eller mail henvendelser fra [person1]. Jeg vedlægger filer med data fra Kundeoverblik.

Der er efter vores opfattelse ikke andre registreringer i vores sagsbehandlingssystemer.

...

Din indsigelse er videresendt til UFST, som vil besvare Jer vedrørende deres afgørelse.

...”

Skattestyrelsens endelige afgørelse er dateret den 11. august 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

I forbindelse med Skattestyrelsens projekt Money Transfer, har Skattestyrelsen, med tilladelse fra Skatterådet, indhentet oplysninger fra en række pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra udlandet. Det fremgår af disse oplysninger, at klageren har modtaget indkomst fra udlandet.

På baggrund af foreliggende materiale, har Skattestyrelsen gennemgået grundlaget for klagerens skat for indkomstårene 2014-2018.

Resultatet er, at Skattestyrelsen ændrer klagerens skattepligtige indkomst med i alt 1.336.529 kr. og klagerens aktieindkomst med 417.195 kr.

Som begrundelse for at kunne foretage ekstraordinær genoptagelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

I vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for fristgennembrud efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, og dermed mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen, er det afgørende at en borger eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt. Ved vurderingen, har vi lagt vægt på, at du har modtaget løn, herunder aktieløn, uden at medregne indkomsten i sin helhed og ej heller medregnet for alle år i korrekt indkomstfelt. Desuden er det, efter vores opfattelse, mindst groft uagtsomt, at resultat af udlejning afviger med væsentlige beløb, herunder at der er fratrukket private udgifter i regnskabet (licens, forsikring).

Vi fastholder på den baggrund, at forholdene er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for årene 2014-2016 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Den 10. februar 2020 har vi modtaget de sidste oplysninger fra din rådgiver [person2] i form af blandt andet dine RSU-aftaler og opgørelser fra [virksomhed1].

I april måned 2020 har vi efter dialog med din revisor modtaget oplysning om hvilken opgørelses metode, at du ønsker at anvende i forbindelse med udlejningen af [adresse1].

Vi har derfor tidligst den 10. februar 2020 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.

Vi har den 9. juli 2020 modtaget indsigelser fra din advokat vedrørende 6 måneders fristen. Din advokat oplyser, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at fristen er overholdt.

Vi har i mail af den 15. juli 2020, sendt vores bemærkninger til din advokat. Vi har hertil oplyst, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse (kundskabstidspunktet). Altså hvor Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.

Vi kan hertil henvise til praksis på området - se hertil SKM2017.478.VLR samt SKM2018.481.HR

Vi fastholder således, at 6 måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

3 måneders ansættelsesfrist·

Når vi rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt. Dette står i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, 2. punktum. Vi har sendt forslag til dig den 10. juni 2020. 3 måneders fristen er derfor overholdt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt følgende påstande:

”Principalt :

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2014 – 2018, er ugyldigt foretaget og skal derfor tilbageføres til det selvangivne.

Subsidiært:

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2014 – 2016, er ugyldigt foretaget og skal derfor tilbageføres til det selvangivne.”

Hertil er anført følgende:

” Skattestyrelsen har såvel i forhold til agterskrivelsen (Bilag 2) samt selve afgørelsen behandlet indkomstårene 2014 -2018 samlet. Indkomstårene 2014 – 2016 er genoptaget ekstraordinært i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Forhøjelserne for de pågældende indkomstår vedrører såvel bl.a. en anderledes kvalifikation af udlejningsvirksomheden som bl.a. en anderledes kvalifikation af klagers aktieløn m.v.

Ultimo juni 2020 anmodede klager Skattestyrelsen om aktindsigt, herunder i de logoplysninger, som kan bidrage til, hvornår Skattestyrelsen har haft oplysninger tilgængelige med henblik på bl.a. at klager kan påse, at fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er sprunget fra Skattestyrelsens side.

Skattestyrelsen svarede ved skrivelse af den 29. juni 2020 og vedlagde bl.a. en aktliste (Bilag 3). Aktlisten angår perioden 2019 og 2020 men det er anført i skrivelsen vedrørende imødekommenlsen af aktindsigt, at Skattestyrelsen i 2014 og i 2017 modtog oplysninger om overførsler vedrørende klagers konti.

Skattestyrelsen oplyste den 2. juli 2020 (Bilag 4) klager om, at han havde modtaget alle sagens akter.

Ved skrivelse af den 9. juli 2020 fremsendtes rettidigt indsigelser (Bilag 5) i forhold til Skattestyrelsens agterskrivelse.

Uanset Skattestyrelsen tidligere den 2. juli 2020 havde meddelt, at der var givet aktindsigt i samtlige sagsakter, fremsendte Skattestyrelsen den 14. juli 2020 (Bilag 6) imidlertid yderligere sagsakter pr. e-mail, men fortsat intet relevant omkring logoplysninger vedrørende (dengang) SKATs kundskabstidspunkt i 2014 m.v.

Indsigelserne, jf. Bilag 5, blev således fastholdt af klager.

Da klager har anmodet om aktindsigt, jf. forvaltningslovens regler samt reglerne om egen acces omtales Udviklings- og Forenklingsstyrelsens afslag på aktindsigt ikke, da afslaget efter klagers opfattelse ikke er relevant for denne sags afgørelse.

IV JURIDISK ARGUMENTATION OG ANBRINGENDER:

Formueretlig forældelse:

Det gøres indledningsvis gældende, at Skattestyrelsens påståede krav formueretligt er forældede i henhold til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 28. august 2013, med de ændringer, der følger af lov nr. 1622 af 26. december 2013 og § 5 i lov nr. 1500 af 23. december 2014, jf. lovens § 2, idet forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Der er ikke tale om suspension af fristerne – påberåber Skattestyrelsen sig dette, påhviler det Skattestyrelsen at dokumentere, at Skattestyrelsen ikke allerede fra 2014 burde have været bekendt med den påståede og bestridte fordrings eksistens.

SKAT/Skattestyrelsen har herudover udvist betydelig passisvitet i forhold til at sagsbehandle de oplysninger som man bl.a. kom i besiddelse af i 2014, hvorfor et krav også af denne årsag er bortfaldet.

Klager har ikke handlet groft uagtsomt:

Skattestyrelsen har såvel i forhold til agterskrivelsen (Bilag 2) samt selve afgørelsen (Bilag 1) behandlet indkomstårene 2014-2018 samlet. Det er klagers opfattelse, at afgørelsen for samtlige år lider af alvorlige mangler, som samlet medfører, at afgørelsen i det hele skal anses for at være ugyldigt foretaget.

Klager har for det første ikke handlet groft uagtsomt i forhold til skatteansættelserne.

Klager har, som det også er Skattestyrelsen bekendt, haft en rådgiver tilknyttet i forhold til at udfærdige selvangivelserne for de pågældende år. Der er tale om svær tilgængelig skattejura for en lægmand som klager, som intet har med skattejura at gøre i sin profession.

Derfor bestrides det allerede af disse årsager, at klager har handlet groft uagtsomt.

Klager er nægtet aktindsigt i oplysninger, som er af væsentlig betydning for skatteansættelsen:

Klager har endvidere gentagne gange bedt om den aktindsigt, der kan afsløre, hvornår SKAT/Skattestyrelsen reelt er kommet til kundskab omkring de forhold, som begrundede at Skattestyrelsen foretog en ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen har flere gange med urette oplyst, at klager havde fået alle sagsakter fremsendt, men har til trods for dette fremsendt sagsakterne ”drypvis”, jf. Bilag 3, Bilag 4 og Bilag 6 også efter, at klager var blevet meddelt at samtlige sagsakter var fremsendt.

Aktindsigten skulle have været fremsendt, jf. Bilag 3 dvs. første gang og inkl. logoplysningerne.

Skattestyrelsen har oplyst, at SKAT har modtaget oplysningerne helt tilbage i bl.a. 2014, dvs. mere end fem år inden Skattestyrelsen indkaldte oplysninger hos klager. Det er umuligt for klager at få klarhed over om Skattestyrelsen eksempelvis løbende har anmodet om yderligere oplysninger i udlandet, hvilket efter en konkret vurdering kan udskyde fristens påbegyndelse, jf. bl.a. SKM 2020.155BR. Dette synes dog ikke at være tilfældet, hvorfor fristerne som udgangspunkt begynder at løbe i perioden fra 2014 til senest 2017. I Landsrettens dom, jf. SKM 2019.571VL måtte skatteyderen imidlertid anerkende, at SKAT i 2015 i forhold til oplysninger modtaget i samme sagskompleks som denne sag (Money Transfer) kunne indhente yderligere oplysninger uden at fristen begyndte at løbe. Imidlertid var der ikke tale om, at Skattestyrelsen afventede mere end 5 år, inden skatteansættelsen blev undersøgt nærmere, men alene et år inden SKAT bad om yderligere oplysninger.

I SKM 2018.481H var der tillige reageret af SKAT overfor skatteyderne godt et 1/2 år efter, at SKAT havde modtaget oplysninger. Højesteret lagde til grund, at SKAT den 7. december 2010

– hvor de relevante Money Transfer-oplysninger fra banken forelå i læsbar form – alene havde kundskab om, at skatteyderen havde fået indsat de to beløb på sin konto, og at beløbene var overført af Cayman Islands-selskabet. Disse oplysninger gav ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra skatteyderen og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Varslingsfristen var derfor ikke overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til skatteyderen.

I nærværende sag er oplysningerne ubestridt tilgået Skattestyrelsen i 2014 og 2017. Agterskrivelsen er fremsendt den 10. juni 2020 dvs. henholdsvis mere end 6 og 3 år efter at oplysningerne blev modtaget af SKAT.

Reglen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er en udtagelse til den almindelige ligningsfrist og hovedregel i Skatteforvaltningslovens § 26 og undtagelsesbestemmelsen skal således fortolkes indskrænkende. Derfor er det tillige bestemt i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at Skattestyrelsen/SKAT skal reagere senest 6 måneder efter, at myndigheden er kommet til kundskab om de forhold, der betyder, at en ændring kan foretages ekstraordinært. Reglen betyder ikke, at SKAT/Skattestyrelsen kan lade modtagne oplysninger ligge, som sket i årevis, uden at behandle disse. Såfremt reglen havde et sådan indhold, ville undtagelsen ikke have karakter af en undtagelsesregel og hovedreglen i § 26 ville således være af underordnet og ligegyldig karakter.

Skattestyrelsen har således ikke dokumenteret eller nærmere redegjort for, hvorfor SKAT/Skattestyrelsen har haft oplysninger liggende i mere end 6 år uden at der fremsendt en agterskrivelse.

Det bemærkes at klagers anmodning om indsigt ikke angik medarbejderoplysninger (sikkerhedslog), men ubestridt var en anmodning om indsigt, som kunne gøre klager i stand til at konstatere, hvornår der havde været sagsbehandlet vedrørende sagen (logoplysninger). Dette er som nævnt helt åbenbart relevant i lyset af, at Skattestyrelsen har foretaget ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene efter Skattestyrelseslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

For klager er det uden betydning, hvilke konkrete medarbejdere, der har været inde på sagen. Klager ønskede blot indsigt i journaliseringslog i KMD Skat/Ligning og Remedy i form af et udskrift fra systemerne. Dette kan Skattestyrelsen ikke nægte.

Skattestyrelsen har desuden journaliseringspligt efter Offentlighedslovens § 15, hvorfor der må derfor være tilaktering i Skattestyrelsens sagsarkiver, herunder såvel i dokumenter, som i registre for KMD Skat Ligning, Remedy m.v.

Følgende fremgår af offentlighedslovens § 15, stk. 1-3:

”Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form.

Stk. 2. Et dokument omfattet af stk. 1, som forvaltningsmyndigheden har modtaget eller afsendt, skal journaliseres snarest muligt efter dokumentets modtagelse eller afsendelse.

Stk. 3. Journalsystemet skal være indrettet således, at det indeholder følgende oplysninger om de dokumenter, der journaliseres:

Dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse.
Kort tematisk angivelse af dokumentets indhold.”

Skattestyrelsen har endvidere pligt til at notere på sagen, når de modtager oplysninger om sagens faktiske grundlag, jf. offentlighedslovens § 13, der lyder som følger:

”Stk. 1. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Stk. 2. En myndighed m.v. skal i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse, endvidere snarest muligt tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt. der ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter."

Ligegyldigt om der er tale om anmodning om egen acces, aktindsigt m.v., har klager et berettiget og legitimt formål i forhold til at kunne se datering, hvorfra oplysninger stammer m.v., og dette med henblik på at kunne varetage sine interesser i den verserende sag. Et berettiget og legitimt formål, som Skattestyrelsen ikke vil anerkende.

Klager har ikke før der blev truffet afgørelse kunne gøre sig bekendt med relevant og vigtigt indhold om Skattestyrelsens sagsbehandling. Dette vil efter bl.a. Ombudsmandens praksis kunne medføre ugyldighed af den påtænkte skatteansættelse. Se hertil punkt 104 til Justitsministeriets vejledning til Forvaltningsloven:

”Uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, sagen er afgjort, vil efter omstændighederne kunne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig. Hvis begæringen om aktindsigt først er fremsat efter, at der er truffet afgørelse i sagen, vil et eventuelt uberettiget afslag på aktindsigt ikke kunne få betydning for afgørelsens gyldighed. Derimod vil afslaget efter omstændighederne kunne få betydning for beregningen af en eventuel klagefrist, således at denne udskydes, jf. princippet i § 17.”

Jeg henviser endvidere til Ombudsmandens myndighedsguide, som Skatteankestyrelsen kan finde på www.ombudmanden.dk.

Som bekendt er endvidere officialprincippet gældende i forhold til Skattestyrelsens oplysning af sagen, herunder påhviler det Skattestyrelsen at sikre, at alle relevante forhold er belyst, og at alle oplysninger er tilstrækkeligt pålidelige.

Er der tvivl om et væsentligt faktum – som i nærværende sag tvivl om tidspunktet for sagens modtagelse samt tidsfæstelse af, hvornår der er sagsbehandlet på sagen, skal tvivlen søges afklaret.

Det påhviler Skattestyrelsen så vidt muligt at afklare eller tage stilling til en sådan bevistvivl, hvilket Skattestyrelsen ikke vil.

Skattestyrelsen må herefter anerkende, at afgørelsen, jf. Bilag 1 er ugyldigt foretaget.

Manglende ubetinget høring og manglende begrundelse:

Høringspligten i Skatteforvaltningsloven § 20 er ubetinget.

Når der fremsættes en anmodning om aktindsigt og denne ikke imødekommes, bliver høringspligten illusorisk, idet borgeren ikke kan få tilgang til de oplysninger, som er væsentlige for skatteansættelsen og som borgeren netop skal høres om. Dette medfører som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed.

Se hertil den Juridiske Vejledning 2020 afsnit A.A.7.4.5:

”Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre en afgørelses ugyldighed. Efter en konkret væsentlighedsvurdering kan en afgørelse anses for gyldig på trods af manglende eller mangelfuld høring, hvis fejlen ikke anses at have haft betydning for afgørelses resultat. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parten i forvejen er bekendt med oplysningerne i sagen, eller at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret efter en korrekt høring.”

Henset til at Skattestyrelsen ikke kan dokumentere sine synspunkter omkring fristernes overholdelse, kan Skattestyrelsen ikke henvise til de dokumenterede faktiske omstændigheder som Skattestyrelsens afgørelse er baseret på, jf. Forvaltningslovens § 24. Som det fremgår af Ombudsmandens Myndighedsguide:

”Myndighedernes afgørelser skal begrundes, medmindre borgeren fuldt ud får medhold. Det følger af forvaltningsloven. Kravet om begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. En begrundelse kan desuden hjælpe borgeren til bedre at forstå afgørelsen og kan have stor betydning for borgerens accept af afgørelsen og tilliden til myndighederne. Endelig giver en begrundelse borgeren et grundlag for at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages eller indbringes for domstolene eller Folketingets Ombudsmand...

En begrundelse skal være dækkende, og den må ikke være misvisende eller være skrevet på en måde, der kan give anledning til misforståelser. Begrundelsen skal være korrekt i den forstand, at den skal være et sandt udtryk for de forhold og overvejelser, der reelt har ført myndigheden frem til den trufne afgørelse. Hvis myndigheden har truffet afgørelsen på grundlag af en forkert opfattelse af faktiske eller retlige forhold, vil det således komme til udtryk i begrundelsen for afgørelsen.

Begrundelsen skal angive alle de hensyn, som myndigheden reelt har lagt vægt på, og myndigheden må ikke i begrundelsen fremhæve omstændigheder, som reelt ikke er tillagt betydning...

...En begrundelse skal i en vis udstrækning tage stilling til partsanbringender. Det gælder ikke kun, når partens anbringender angår kriterier, som myndigheden selv har inddraget i afgørelsen – det gælder også andre partsanbringender, som ikke umiddelbart kan afvises som uvæsentlige eller irrelevante for afgørelsen.

For så vidt angår anbringender, som af myndigheden anses for uvæsentlige eller irrelevante, men som parten selv lægger stor vægt på, vil det efter omstændighederne være rigtigst udtrykkeligt i begrundelsen kortfattet at angive, at de pågældende anbringender ikke er tillagt betydning. Så kan parten konstatere, at myndigheden har været opmærksom på dem.

Myndigheden har dog ikke pligt til at tage stilling til alle partens anbringender eller synspunkter. Ved vurderingen af, om et anbringende skal nævnes i begrundelsen, skal der bl.a. tages hensyn til, hvor indgribende afgørelsen er for parten.

Der er i Skattestyrelsens afgørelse ingen dækkende faktuel dokumenteret korrekt begrundelse for afgørelsen al den stund, at Skattestyrelsen ikke kan dokumentere, at fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt. Derfor har Skattestyrelsen heller ikke har opfyldt begrundelseskravene i Forvaltningslovens § 24, herunder ombudsmandens anvisninger herom.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse

Af Skattestyrelsens udtalelse af 14. oktober 2020 fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Der henvises til afgørelse af den 11. august 2020.

Vi har dog følgende kommentarer til den fremsendte klage:

1. Klager henviser til, at det påståede krav er forældet efter lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) § 2.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 34 a, stk. 1 forældes krav afledt af en skatteansættelse, der er foretaget efter §§ 26 og 27, som udgangspunkt efter reglerne i forældelsesloven. I særlige tilfælde gælder en 10 års frist i stedet for forældelseslovens generelle 3 års frist.

Hvis der varsles en ansættelsesændring inden forældelsesfristens udløb, vil det afledte krav ifølge § 34 a, stk. 2 tidligst være formueretligt forældet 1 år efter, at den skattepligtige er blevet underrettet om afgørelsen. Ifølge § 34 a, stk. 4 er forældelsesfristen 10 år, hvis der varsles en ekstraordinær ansættelsesændring jf. § 27, stk. 1.

Fristen løber jf. forældelsesloven § 2, stk. 2. fra det tidspunkt, hvor restskatten ville have haft rettidige betalingstidspunkt (betalingsfristens udløb). Restskatter forfalder i henhold til dagældende kildeskattelovens § 61, stk. 4 normalt den 1. september, 1. oktober og 1. november i året efter indkomståret og med sidste rettidige betaling den 20. i hver måned. Krav på betaling af restskatter for indkomståret 2014 forældes således med 1/3 af kravet henholdsvis den 20. september, 20. oktober og 20. november 2025.

Vi er derfor af den opfattelse, at kravet ikke er forældet efter forældelseslovens § 2, men i stedet forældes efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

Grov uagtsomhed

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 indebærer, at Skattestyrelsens ansættelsesfrist efter § 26, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Vi har foretaget en konkret vurdering af sagen, og er af den opfattelse, at forholdet omkring udlejningsvirksomheden og den manglende aktieløn, er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Manglende aktindsigt

Det er vores vurdering, at vi har givet fuld aktindsigt i sagen efter forvaltningsloven. I forbindelse med fuld aktindsigt har jeg foretaget telefonisk kontakt til klager, for afklaring af hvilket materiale, der blev bedt om.

Kundskabstidspunktet

Efter vores opfattelse, er det ikke afgørende, hvornår vi har modtaget data fra pengeinstitutterne, da der alene på baggrund af disse oplysninger, ikke kan konkluderes, hvorvidt pengeoverførslerne er skattepligtige indkomster. Vurderingen af oplysninger sker i en samlet konkret vurdering, når vi har modtaget oplysninger fra klager – og disse samlede oplysninger danner grundlag for skatteansættelsen.

Desuden vil vi kommentere på klagers henvisning til domspraksis:

Klager henviser til SKM2020.155.BR, samt SKM2018.481.H. De nævnte to domme er netop udtryk for, at kundskabstidspunktet er på det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har tilstrækkelige oplysninger i sagen til at kunne udarbejde et forslag.

Klager henviser også til SKM 2019.57.VLR. Denne dom omhandler ikke skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, da netop dette anbringende er frafaldet, da 6 måneders fristen var overholdt.

(...)”

Bemærkninger fra klageren til Skattestyrelsens udtalelse

Af indlæg af 10. december 2020 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Høringssvaret fra Skattestyrelsen giver ikke anledning til at klager ændrer den nedlagte påstand:

Principalt :

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2014 – 2018, er ugyldigt foretaget og skal derfor tilbageføres til det selvangivne.

Subsidiært:

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2014 – 2016, er ugyldigt foretaget og skal derfor tilbageføres til det selvangivne.

II SUPPLERENDE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER OG ANBRINGENDER:

Som anført og dokumenteret i klageskrivelsen, anmodede klager ultimo januar 2020 Skattestyrelsen om aktindsigt, herunder i de logoplysninger, som kan bidrage til at belyse, hvornår Skattestyrelsen har haft oplysninger tilgængelige således, at klager kan påse, at fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er iagttaget fra Skattestyrelsens side.

Skattestyrelsen svarede klager ved skrivelse af den 29. juni 2020 og vedlagde bl.a. en aktliste (Bilag 3). Aktlisten angår alene akter vedrørende 2019 og 2020, uagtet at det er anført i skrivelsen vedrørende imødekommenlsen af aktindsigt, at Skattestyrelsen i 2014 og i 2017 modtog oplysninger om overførsler vedrørende klagers konti.

Skattestyrelsen oplyste efterfølgende den 2. juli 2020 (Bilag 4) klager om, at han nu havde modtaget alle sagens akter. Dette var ubestridt forkert, idet Skattestyrelsen den 14. juli 2020 (Bilag 6) fremsendte yderligere sagsakter pr. e-mail, men fortsat intet omkring log-oplysningerne vedrørende SKATs kundskabstidspunkt tilbage i 2014.

Skattestyrelsen opfordres (1) til at oplyse, hvorfor man ikke imødekom klagers anmodning om aktindsigt fuldt ud, herunder at oplyse hvorfor man Skattestyrelsen ikke vil fremlægge log-oplysningerne.

Da sagen p.t. fortsat er mangelfuldt oplyst kan klager og Landsskatteretten ikke påse, at fristerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen opfordres (2) derfor igen til at fremlægge log-oplysningerne.

Fremlægges oplysningerne ikke, må Landsskatteretten lægge til grund at fristen ikke er overholdt jf. princippet i Retsplejelovens § 344, om processuel skadevirkning, som vil være gældende såfremt spørgsmålet indbringes for domstolene. Skatteankestyrelsen bør således med henblik på at undgå en domsstolssag om spørgsmålet, hvor logoplysninger vil skulle fremlægges, bede Skattestyrelsen om at fremsende logoplysningerne til Skatteankestyrelsen således at disse kan indgå i sagen.

Det gentages, at klagers anmodning om indsigt ikke angik medarbejderoplysninger (sikkerhedslog), men ubestridt var en anmodning om indsigt, som kunne gøre klager i stand til at konstatere, hvornår der havde været sagsbehandlet vedrørende sagen (logoplysninger).

For klager er det uden betydning, hvilke konkrete medarbejdere, der har været inde på sagen.

Skattestyrelsen vil ikke belyse sagen på relevante og for sagens afgørelse centrale områder. Afgørelsen jf. Bilag 1 er derfor ugyldigt foretaget.

Der er endvidere i Skattestyrelsens afgørelse ingen dækkende faktuel dokumenteret korrekt begrundelse for afgørelsen al den stund, at Skattestyrelsen ikke kan dokumentere, at fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt. Derfor har Skattestyrelsen heller ikke har op- fyldt begrundelseskravene i Forvaltningslovens § 24, herunder ombudsmandens anvisninger herom.

Skattestyrelsen har fortsat heller ikke dokumenteret eller nærmere redegjort for, hvorfor SKAT/Skattestyrelsen har haft oplysninger liggende i mere end 6 år uden at der fremsendt en agterskrivelse.

Det fastholdes, at Skattestyrelsens påståede krav formueretligt er forældede i henhold til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven, idet forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Skattestyrelsens bemærkninger omkring det modsatte bestrides allerede fordi varsel m.v. ikke er fremsendt inden forældelsesfristens udløb jf. Skatteforvaltningslovens § 34a.

SKAT/Skattestyrelsen har endvidere, som sagen er oplyst, udvist betydelig passivitet i strid med Skatteforvaltningslovens regler, i forhold til at sagsbehandle de oplysninger som man bl.a. kom i besiddelse af i 2014, hvorfor et krav allerede af denne årsag er bortfaldet.

Det fastholdes at klager ikke har handlet groft uagtsomt i forhold til skatteansættelserne.

Klager har, som det er Skattestyrelsen bekendt, haft en rådgiver tilknyttet i forhold til at udfærdige selvangivelserne for de pågældende år. Der er som nævnt ubestridt tale om svær tilgængelig skattejura, som såvel skattemyndighederne som rådgivere kan have problemer med at overskue.

(...)”

Supplerende bemærkninger fra klagerens repræsentant

Ved indlæg af 30. november 2021 har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Indledningsvis fastholdes det at klager aldrig har kunne få adgang til helt centrale oplysninger om hvornår Skattestyrelsen har modtaget oplysninger i sagen som betød at der efter Skattestyrelsens opfattelse kunne ske en ekstraordinær genoptagelse af de indkomstår hvor den ordinære frist jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 var udløbet.

Sagen er p.t. fortsat mangelfuldt oplyst hvorfor klager, Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten ikke kan påse, at fristerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt af Skattestyrelsen.

Det skal gentages, at fremlægges oplysningerne ikke, må Landsskatteretten lægge til grund at fristen ikke er overholdt jf. princippet i Retsplejelovens § 344, om processuel skadevirkning, som vil være gældende såfremt spørgsmålet indbringes for domstolene. Skatteankestyrelsen bør således med henblik på at undgå en domsstolssag om spørgsmålet, hvor logoplysninger vil skulle fremlægges, bede Skattestyrelsen om at fremsende logoplysningerne til Skatteankestyrelsen, således at disse loyalt kan indgå i sagen.

En fortsat vægring fra Skattestyrelsens side i forhold til at nægte at fremlægge oplysningerne, vil ud over at være i strid med reglerne om imødekommelse af aktindsigt og egenacess, være i strid med officialmaksimen og de forvaltningsretlige partshøringsregler samt god forvaltningsskik. Jeg forestiller mig ikke at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten støtter en sådan adfærd, hvor oplysninger holdes tilbage af hensyn til myndighedens egne forhold og tilsyneladende til skade for klager.

Indsigelserne om ugyldighed opretholdes derfor i forhold til samtlige indkomstår.

I forhold til den på mødet nævnte sag, jeg er bekendt med og hvor Skattestyrelsen netop fremlagde logoplysningerne, således at forhøjelsen måtte frafaldes, har denne verseret hos Skattestyrelsen under sags-id [sag1].

Skattestyrelsen bemærkede i ovennævnte sag følgende:

”I forlængelse af vores forslag til afgørelse fra den 13. marts 2018, har

...i brev fra den 4. april 2018 gjort os opmærksom på, at SKAT modtog oplysninger fra skattemyndighederne i A-land tidligere end 13. september 2017. ... var derfor af den opfattelse, at 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er iagttaget.

Vi er enige i denne vurdering. Vi kan derfor ikke foretage en ændring af din skatteansættelse for 2007-2013, baseret på de oplysninger vi modtog fra skattemyndighederne i A-land den 8. september 2013.

På den baggrund har vi valgt at henlægge sagen.”

Som ovennævnte sag illustrerer, kan det være af afgørende betydning for borgeren at Skattemyndighederne naturligvis fremlægger relevante oplysninger om hvornår oplysningerne der begrundede at der kunne foretages en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, blev modtaget hos Skattemyndighederne.

Jeg skal bede om at Skatteankestyrelsen evt. foreholder ovennævnte sag for Skattestyrelsen men at oplysningerne fra denne tidligere sag holdes strengt fortroligt, således at der ikke videregives personlige og fortrolige oplysninger.

Det fastholdes endvidere at klager ikke har handlet groft uagtsomt i forhold til skatteansættelserne.

Klager har, som det er Skattestyrelsen bekendt, haft en rådgiver tilknyttet i forhold til at udfærdige selvangivelserne. Der er som nævnt ubestridt tale om svær tilgængelig skattejura, som såvel skattemyndighederne som rådgivere kan have problemer med at overskue.”

Skattestyrelsens bemærkninger til repræsentantens supplerende bemærkninger

Den 20. december 2021 har Skattestyrelsen anført følgende:

”Vi har den 14. december 2021 modtaget kopi af rådgivers supplerende bemærkninger til klagen. Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Rådgiver mener, at der mangler oplysninger til aktindsigten, som skulle vedrøre log oplysninger. Vi mener fortsat, at vi har givet fuld aktindsigt i sagens dokumenter, og vi har ikke yderligere at tilføje hertil.

Rådgiver mener, at der mangler oplysninger, der kan dokumentere, at 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Vi har allerede forholdt os til spørgsmålet om overholdelse af 6 måneders fristen. Udgangspunktet vil være, at 6-måneders fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor myndigheden er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde for- slag til ansættelsesændring, og dette uanset, at der ikke er sket fortløbende sagsbehandling.

Angående det særlige ”Money Transfer Projekt” kan om et ikke selvangivet bonusbeløb henvises til dommen SKM2013.910.BR, hvoraf fremgår, at 6 mdr-fristen ikke løb fra det tidspunkt, hvor SKAT som led i projektet modtog en stor mængde ubearbejdede data, ligesom fristen heller ikke løb fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til den skattepligtige. Derimod blev 6 mdr-fristen først anset for at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse. Tilsvarende SKM2014.120.BR, og SKM2014.464.BR, hvor 6 mdr-fristen tidligst ansås at kunne løbe fra det tidspunkt, hvor fristen for at fremsende relevant dokumentation udløb, uanset at SKAT tidligere havde modtaget relevant rådata.

Rådgiver henviser til en konkret sag. Vi kan ikke kommentere på den pågældende sag, da der ikke er tale om en offentliggjort afgørelse.

Vi fastholder, at 6 mdr. fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt, da vi ikke har haft sagen oplyst forinden, at vi har modtaget konkrete oplysninger omkring aktielønnen og udlejningen. Se hertil SKM2017.478.VLR samt SKM2018.481.HR

Rådgiver henviser igen til, at der ikke er tale om grov uagtsomhed, da klager har haft revisor til at udarbejde selvangivelserne.

Vi fastholder, at ansættelsen opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da der er tale om, at skatteyder eller nogen på dennes vegne har optrådt groft uagtsomt.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”

Retsmøde

Repræsentanten fasthold gentog sin påstand og anbringender. Han anførte således, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, samt stk. 2, ikke er opfyldt. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Han anførte bl.a., at det ikke er rimeligt, at klageren skal gætte sig til, hvad der ligger under log-oplysninger.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere afgivne udtalelser, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det bemærkes, at de af Skattestyrelsen foretagne ansættelser for indkomstårene 2017-2018, er foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ansættelserne for indkomstårene 2014-2016 er foretaget ud over den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Forældelsesfristen er 10 år for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. § 27, stk. 1, og ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf. § 32, stk. 1, samt for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, jf. § 33, stk. 3-5 samt stk. 7-9. Tilsvarende gælder krav afledt af ændringer af ejendomsvurderinger, der foretages efter §§ 33 a og 34, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

Det lægges til grund, at klageren har modtaget lønindkomst, herunder medarbejderaktier fra sin udenlandske arbejdsgiver, uden at det er blevet selvangivet i sin helhed her i landet. Derudover er udlejningen af klagerens ejendom oplyst med et underskud, som klageren eller dennes rådgiver ikke har kunnet forklare, hvordan det er opgjort. Efterfølgende gennemgik Skattestyrelsens klagerens redigerede regnskab og resultatet afveg fra det, der tidligere var blevet oplyst af klageren. Ved gennemgangen har man bl.a. fundet private omkostninger, der har været fratrukket i udlejningsejendommen.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet ovenstående forhold jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det forhold, at klageren har haft rådgiver på under forløbet, ændrer ikke på rettens opfattelse, jf. ordlyden af bestemmelsen. Heraf fremgår, at ”nogen på dennes vegne” også er omfattet af uagtsomhedsbetragtningen.

Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. SKM2018.481.HR.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag den 10. februar 2020, hvorfor Skattestyrelsens varsling vedrørende indkomstårene 2014-2016 er rettidig.

Der lægges vægt på, at klageren første gang er blevet anmodet om materiale den 8. maj 2019 og løbende herefter flere gange er blevet anmodet om yderligere materiale vedrørende klagerens indkomstforhold. Det endelige materiale i sagen blev modtaget den 10. februar 2020, og Landsskatteretten finder, at det først er på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen havde tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse.

Det forhold, at oplysningerne fra ”Money Transfer” har ligget i Datawarehouse siden 2014 og 2017, ændrer ikke på rettens opfattelse om, at fristen først løber fra den 10. februar 2020, da oplysningerne i sig selv ikke siger noget om, hvorvidt der er selvangivet forkert. Der skal bl.a. henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, gengivet i SKM 2018.481.HR. Retten finder ligeledes, at log-oplysningerne ikke ændrer på ovenstående, da log-oplysningerne er en systemmæssig facilitet, hvor der ikke sker en selvstændig behandling af den pågældendes personoplysninger, jf. afgørelsen af 7. juli 2020 fra Forenklings- og Udviklingsstyrelsen, hvor klagerens anmodning om indsigt i log-oplysningerne blev afslået.

Ansættelsesfristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., ses ligeledes at være rettidigt foretaget, idet agterskrivelsen er dateret den 10. juni 2020 og afgørelsen er dateret den 11. august 2020.

Da Landsskatteretten således anser sagens krav for at være afledt af reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, anses forældelsesfristen at være 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4. Varslingen af ansættelsesændring vedrørende personlige skatter for indkomståret 2014, som oprindeligt forfaldt 1. september, 1. oktober og 1. november 2015 vil således udløbe efter denne bestemmelse med hver 1/3 af kravet pr. 20. september, 20. oktober og 20. november 2025, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 4.

For så vidt angår indsigelserne om hørings- og begrundelsesmangler, finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen har givet aktindsigt i de sagsbilag, som klageren adspurgte om den 25. juni 2020, og som blev fremsendt til klageren den 29. juni 2020. Efterfølgende fremsendte Skattestyrelsen yderligere bilag til klageren, vedrørende akter fra Remedy (kundehenvendelser), der vedrører alle de henvendelser klageren har foretaget til Skattestyrelsen gennem årene. Aktindsigten er givet inden afgørelsen er truffet den 11. august 2020. Den manglende aktindsigt i log-oplysningerne findes ej heller at have betydning for afgørelsens gyldighed. Samlet finder Landsskatteretten, at afgørelsen af 11. august 2020 opfylder de krav til høring og begrundelse, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 20 og forvaltningslovens § 24, herunder at Skattestyrelsen har forholdt sig til klagerens indsigelser i sagen.

Landsskatteretten finder således, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2014-2018 er gyldig, og at ansættelserne er rettidigt foretaget.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.