Kendelse af 06-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

Skattestyrelsen har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

1. Vil [person1] blive beskattet af benyttelse af bolig, stillet til rådighed af [forbund], under arbejde i [by1] i valgperioden på yderligere 2 år, som er gældende for årene 2019 og 2020?
2. Vil svaret på spørgsmål 1 blive ændret, hvis [person1] måtte blive genvalgt som formand for [forbund] ved udløbet af denne valgperiodes udløb, dvs. ved et eventuelt genvalg ultimo 2020?

På følgende måde:

1. Ja
2. Nej

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens svar på spørgsmål 1 til ”nej”, mens svaret på spørgsmål 2 som følge heraf forsat er ”nej”.

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 22. november 2014 første gang valgt til formand for [forbund] (herefter [forbund]). Herefter har klageren fået genvalg af flere omgange.

Det følger af [forbund]’s lovsamling, der indeholder vedtægtsgrundlaget (herefter vedtægterne), at virksomheden udøves gemme fem overordnede organer: Kongres, hovedbestyrelse, forretningsudvalg, lokale fagforeningsbestyrelser og lederforening. Kongressen er [forbund]’s øverste myndighed, og består af 235 delegerede.

[forbund] holder ordinær kongres hvert andet år, hvor der bl.a. foretages valg til forretningsudvalg, herunder forbundsformand. Hertil følger det, at alle kongresbeslutninger træffes ved almindeligt flertal.

Det fremgår af vedtægterne, at funktionsperioden for forretningsudvalget svarer til kongresperioden med tiltrædelse umiddelbart efter valg. Forretningsudvalgets opgaver og ansvar er ligeledes oplistet i vedtægterne. Det er i den sammenhæng oplyst, at kongressen beslutter retningen for [forbund]’s arbejde de næste to år frem til næste kongres.

Det følger af sagens oplysninger, at arbejdet som formand hovedsageligt udføres fra [forbund]’s kontor [by1]. I den forbindelse stiller [forbund] bolig til rådighed for den til enhver tid siddende formand.

I alle valgperioder har klageren haft adresse i [by2], senest på [adresse1], [by2].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har besvaret følgende spørgsmål:

1. Vil [person1] blive beskattet af benyttelse af bolig, stillet til rådighed af [forbund], under arbejde i [by1] i valgperioden på yderligere 2 år, som er gældende for årene 2019 og 2020?
2. Vil svaret på spørgsmål 1 blive ændret, hvis [person1] måtte blive genvalgt som formand for [forbund] ved udløbet af denne valgperiodes udløb, dvs. ved et eventuelt genvalg ultimo 2020?

På følgende måde:

1. Ja
2. Nej

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:

”(...)

Fri bolig:

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.13.1.1.1 at personer, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold, skal beskattes af værdien af boligen, jf. ligningslovens (LL) § 16, stk. 3.

Reglen gælder for personer i almindelig ansættelsesforhold m.v., der

ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
ikke opfylder betingelserne for at være på rejse I LL § 9 A.

Rejsereglerne:

Af LL § 9A stk. 1 fremgår det, at godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger fastsatte satser.

Af LL § 9A stk. 5 fremgår det, at reglen kun finder anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer samt at et arbejdssted ved anvendelsen af standardsatserne for kost højst kan anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Hvis den udbetalte godtgørelse er lavere end den fastsatte standardsats, der kan udbetales skattefrit, er der mulighed for at fradrage forskellen som et ligningsmæssigt fradrag, jf. LL § 9A stk. 7.

Der er således tre betingelser, der skal være opfyldte, for at en lønmodtager anses for at være på rejse, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.7.1.4:

1. Midlertidigt arbejdssted

2. Sædvanlig bopæl

3. Afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted

Ad 1:

Af Den Juriske Vejledning, afsnit C.A.7.1.4 fremgår det blandt andet, at hverken LL §9 A eller forarbejderne til bestemmelsen indeholder en objektiv definition af, hvornår et arbejdssted er midlertidigt i relation til rejsebegrebet.

Det må derfor afgøres på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkelte lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold.

En række arbejdssteder vil altid være midlertidige, uanset om lønmodtageren er fast eller midlertidigt ansat.

Et eksempel er arbejdssteder, hvor der bliver udført bygge- og anlægsarbejder. Her ophører arbejdet på det pågældende arbejdssted, når byggeriet/anlægsarbejdet er færdigt. Tilsvarende har lønmodtagere med mobile arbejdssteder og arbejdssteder, der flytter sig, f.eks. lastbilchauffører, fiskere og vejarbejdere, også et midlertidigt arbejdssted.

For andre arbejdssteder, som ikke i sig selv er af midlertidig karakter, og hvor arbejdet i princippet lader sig udføre på det samme sted dag ud og dag ind - f.eks. arbejde på en fabrik eller et slagteri - forudsætter "et midlertidigt arbejdssted" en tidsbegrænsning.

Det kan udledes af forarbejderne til LL §9 A og praksis på området.

En fastansat lønmodtager på sådanne arbejdssteder har derfor ikke et midlertidigt arbejdssted.

Se SKM2006.109.LSR og eventuelt SKM2006.161.LSR, hvor lønmodtageren var ansat "indtil videre".

Se også SKM2003.453.LSR, hvor en fastansat sygeplejerske havde midlertidigt arbejdssted i en tremåneders prøveperiode samt SKM2011.752.SR, hvor der ikke var en så tilstrækkelig reel begrundelse, at tidsbegrænsede ansættelser på 24 måneder kunne anses for midlertidige efter ligningslovens § 9 A.

I vurderingen af tidsbegrænsningen indgår en række kriterier, herunder specielt:

Tidsbegrænsningens længde. Jo kortere perioden er, jo mere sandsynligt er det, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.
Årsagen til tidsbegrænsningen. Er der tale om en konkret opgave, der skal færdiggøres eller er tidsbegrænsningen begrundet i andre arbejdsmæssige forhold?
Muligheden for forlængelse af ansættelsesforholdet efter tidsbegrænsningens udløb.

Ad spørgsmål 1:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at uanset om man har ansøgt og fået en stilling på arbejdsmarkedet, eller om man er valgt for en periode af en kongres som besluttende myndighed, skal det vurderes, om ansættelsen reelt er midlertidig.

[person1] har nu været formand for [forbund] siden 01.01.2015.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at stillingen ikke længere kan anses for midlertidig.

Der er særligt lagt vægt på, at [person1] har haft stillingen i flere år, og at der er mulighed for genvalg, hvilket på anmodningens tidspunkt er sket 2 gange.

Spørgsmålet vedrører [forbund]´s lejlighed i [by1], hvor [forbund] også har hovedsæde.

Det er således rådighed over lejlighed i [by1], der svares på.

Svaret omhandler således ikke arbejde eller overnatning i andre byer i forbindelse med formandsjobbet.

TfS 1999,389, som I henviser til, vedrører et 2 årigt ansættelsesforhold, hvor klager anses for at være på rejse.

Afgørelsen kan derfor sammenlignes med [person1]s 1. valgperiode, hvor [person1] også var omfattet af rejsereglerne, jf. tidligere bindende svar, og hvor [person1] for denne periode således ikke blev beskattet af værdi af fri bolig.

I henviser til, at fri bolig stillet til rådighed for medarbejder på [projekt1] blev anset for skattefrit.

Det skal bemærkes, at arbejde på [projekt1] netop blev anset for midlertidigt, da der var tale om et byggeprojekt. Derfor kan der ikke ske sammenligning med [person1]s ansættelse.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske beskatning af frit logi til rådighed.

Svaret på spørgsmål 1 er derfor: Ja.

Ad spørgsmål 2:

En yderligere valgperiode, hvor der er tale om 7. og 8. år, kan efter Skattestyrelsens opfattelse således heller ikke anses for midlertidig.

Svaret på spørgsmål 2 er således: Nej”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens motiveret indstilling i sagen:

”I nærværende sag har Skattestyrelsen ved bindende svar af 29. juni 2020 anset klager skattepligtig af værdi af fri bolig, stillet til rådighed af [forbund], under arbejde i [by1], for indkomstårene 2019 samt 2020. Skulle klager genvælges som formand for [forbund] for 2021 og 2020, vil klager fortsat anses skattepligtig af værdi af fri bolig.

Skatteankestyrelsen har indstillet Skattestyrelsens bindende svar ændret. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at der i sagen er enighed om sagens faktiske forhold. Omdrejningspunktet for sagen er således alene en retlig vurdering af, hvorvidt klagers formandskab for [forbund] for 2019 og 2020 og efterfølgende år vil anses for værende et midlertidigt arbejdssted med det resultat, at klager ikke anses skattepligtig af værdi af fri bolig.

Efter fornyet gennemgang fastholder Skattestyrelsen, at formandskabet for [forbund] fra 2019 og frem ikke kan anses for et midlertidigt arbejdssted. Ved denne vurdering henses særligt til det forhold, at klager har været formand for [forbund] siden 1. januar 2015. Dette faktiske forhold sammenholdt med at klager allerede fra første valgperiode er blevet genvalgt to gange bevirker altså, at Skattestyrelsen ikke finder formandskabet for [forbund] for midlertidigt.

Vurderingen beror således på, om der er tale om et midlertidigt arbejdssted for den ansatte i en efterfølgende ansættelsesperiode, eller om der er tale om et fast arbejdssted med ansættelse ved formelt tidsbegrænsede kontrakter.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at klager ved andet genvalg ikke længere kan anses for at have et midlertidigt arbejdssted, hvorfor værdien af fri bolig stillet til rådighed af [forbund] må anses for skattepligtig.”

Skattestyrelsen har anmodet om retsmøde i sagen. I den forbindelse har Skattestyrelsen henvist til to skatteankenævnsafgørelser vedrørende tilsvarende formandskaber samt en ikke-offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten, j.nr. 13-0156302.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at spørgsmål 1 og 2 besvares med ”NEJ”.

Hertil er anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at boligen, der stilles til rådighed for den til enhver tid værende formand i [forbund], må anses for et midlertidigt arbejdssted.

4.1. Retsgrundlag

Personer, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold m.v., skal beskattes af værdien af boligen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Reglerne om beskatning af fri bolig som led i et ansættelsesforhold gælder dog ikke personer, der har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der i stedet beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Der sker heller ikke beskatning af fri bolig for personer, der opfylder betingelserne for at modtage skattefri rejsegodtgørelser i medfør af ligningslovens § 9 A.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Der er således både et krav om afstanden mellem arbejdsstedet og den sædvanlige bopæl umuliggør overnatning og et krav om, at arbejdsstedet er midlertidigt.

Det følger af forarbejderne til loven og praksis på området, at begrebet “et midlertidigt arbejdssted” forudsætter en tidsbegrænsning, det vil sige, at arbejdet det pågældende sted kun udføres i en bestemt periode. Om der foreligger et midlertidigt arbejdssted, beror på en konkret vurdering af vilkårene for ansættelsen og af arbejdsstedet.

Der gælder ingen tidsbegrænsning i henhold til den periode, hvor en arbejdsgiver vælger at afholde rejseudgifter til logi, jf. stk. 5, modsætningsvis. Mulighed for dækning af lønmodtagerens udgifter til logi kan derfor anvendes så længe, at lønmodtageren opfylder betingelser for at være på rejse.

For en generel beskrivelse af reglerne henvises der til den Juridiske Vejledning, 2020-02, afsnit C.A.5.13.1.1.1, Boliger i almindeligt ansættelsesforhold undtagen tjenesteboliger, og afsnit C.A.7.1, Om rejsebegrebet.

4.2. Arbejdsstedet er midlertidigt

Det må umiddelbart lægges til grund, at [person1] på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen. Dette ses heller ikke at være bestridt af Skattestyrelsen. Det er således alene vurderingen af, om der foreligger et midlertidigt arbejdssted, der er uenighed om.

Ansættelsesforholdets og arbejdsstedets karakter er afgørende for, om der foreligger et midlertidigt arbejdssted.

Hvervet som formand for [forbund] er midlertidigt, da formanden til enhver tid kan afsættes af kongressen. Det er således alene kongressen der vælger formanden, og risikoen for at miste hvervet er helt reelt, hvilket yderligere understøtter, at ansættelsen er midlertidig. Denne midlertidighed vedrører derfor også lejligheden, da denne stilles til rådighed for den til enhver tid siddende formand.

[person1] har ikke en ansættelseskontrakt med en virksomhed, men har et formandsjob, hvor man på forbundets kongres hvert andet år skal vælges eller genvælges. Det er således forbundets medlemmer, som deltager på kongressen, der vælger formanden. [person1] har således ikke sikkerhed for ”ansættelsen” udover de to år. Der kan til enhver tid komme modkandidater. Vi kan samtidig oplyse, at hvis [person1] ikke opnår genvalg som formand, da vil hun ikke have nogen anden ansættelsesfunktion at falde tilbage på i [forbund].

Hvervet som formand for [forbund] har dermed en sådan midlertidig karakter, som efter vores opfattelse medfører, at hvervet kan sidestilles med en tidsbegrænset ansættelse på to år, hvilket svarer til én valgperiode. Derfor skal vurderingen af, om der foreligger et midlertidigt arbejdssted, foretages for hver valgperiode for sig.

Skattestyrelsen har i sin begrundelse for det bindende svar anført, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at uanset om man har ansøgt og fået en stilling på arbejdsmarkedet, eller om man er valgt for en periode af en kongres som besluttende myndighed, skal det vurderes, om ansættelsen reelt er midlertidig. Skattestyrelsen mener herefter, at [person1]s stilling ikke længere er midlertidig, og har lagt særligt vægt på, at [person1] har haft formandsposten hos [forbund] i to forudgående valgperioder og at der mulighed for genvalg.

Vi mener ikke, at dette er en korrekt forståelse af [person1]s hverv som formand for [forbund] og dermed heller ikke en korrekt retsanvendelse af rejsebegrebet. Der er en helt reel mulighed for, at [person1] kan blive afsat som formand for [forbund] ved udløb af hver valgperiode. Det kan derfor ikke i vurderingen af arbejdsstedets midlertidighed tillægges vægt, at hun for de to forudgående valgperioder er blevet genvalgt som formand for [forbund]. Valgperioderne kan ikke på denne måde lægges sammen og betragtes som ét samlet ansættelsesforhold.

Selvom [forbund] således har hovedsæde og kontor i [by1], bliver der tale om et ”midlertidigt arbejdssted” som følge af arbejdets karakter og valgproceduren. Det er således jobbets karakter, der medfører det.

Vi skal endvidere henvise til TfS 1999, 389, hvoraf følgende fremgår

”En træner for en ishockeyklub havde haft et 2-årigt engagement i Danmark, hvor han havde fået stillet bolig til rådighed, men han havde samtidig opretholdt bopæl i Sverige, og han havde skiftevis opholdt sig i Danmark og Sverige. Hans ophold kunne efter forholdene anses for omfattet af rejsebegrebet, jf. TS-cirkulære 1992-18. Der skulle ikke ske beskatning af værdi af fri bolig, men der kunne herefter ikke opnås fradrag for dobbelt husførelse.”

I afgørelsen henvises til Told- og Skattestyrelsens notat af 7. februar 1990 omhandlende ”Storebælt” hvor det var anført:

”Stilles der en helårsbolig til rådighed for lønmodtageren, som samtidig bevarer sin sædvanlige helårsbolig, skal den pågældende ikke beskattes heraf, og der kan ikke samtidig opnås fradrag for dobbelt husførelse.”

[person1] har opretholdt sin private bolig i [by2], som tjener til bolig for familien. Familien opholder sig udelukkende i den private bolig i [by2], da lejligheden i [by1] aldrig anvendes til private formål, men anvendes i relation til at bestride formandshvervet.

Det fremgår ikke af Told- og skattestyrelsens notat fra 1990, at der skulle gælde nogen tidsbegrænsning i ansættelsesforholdet. Det syntes alene at være afgørende, at man samtidig bevarer sin ”sædvanlige helårsbolig”, hvilket netop er tilfældet for [person1].

Og som tilfældet var for ishockeytræneren i ovennævnte sag, så har [person1] skiftevis opholdt sig i [by1] og i [by2].

Der er således ikke tale om et personalegode, omfattet af ligningslovens § 16, stillet til rådighed for medarbejderens private anvendelse. Benyttelsen af lejligheden medfører således ikke, at [person1] har fået en anden sædvanlig bopæl.

Der syntes således ikke i den konkrete situation at være argumenter for, at der skal ske beskatning af fri bolig. Der er således ikke tale om at arbejdsgiveren stiller et gode til rådighed for privat benyttelse. Lejligheden er alene stillet til rådighed for varetagelsen af hvervet som formand for [forbund], et hverv som alene er midlertidigt.

Det er således vores opfattelse, at [person1] i skattemæssig henseende anses for at være omfattet af rejsebegrebet, hvorfor [forbund], uden skattemæssige konsekvenser for [person1], kan stille logi til rådighed for hende i forbindelse med udførsel af arbejde på det midlertidige arbejdssted.

Spørgsmål 1 og 2 skal således begge besvares med ”nej”.”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Vi frafalder vores anmodning om retsmøde for Landsskatteretten under den forudsætning, at retsmedlemmerne under deres forvotering kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.

Vi står naturligvis også til rådighed, såfremt Skattestyrelsen skulle ønske retsmøde i sagen.”

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde klagerens repræsentant påstande og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Vedrørende de to afgørelser fra Skatteankenævnet og den ikke-offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten med j.nr. 13-0156302 (som henvist til af Skattestyrelsen i mail af 22. marts 2021) anførte repræsentanten, at disse ikke kunne føre til en ændret opfattelse. Hertil anførte repræsentanten, at de to Skatteankenævnsafgørelser måtte anses som forkerte. Videre anførte repræsentanten, at afgørelser fra Skatteankenævnene ikke har en særlig stor retskildeværdi, og at Landsskatteretten ikke er bundet af disse. Vedrørende den ikke-offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten (j.nr. 13-0156302), hvor flertallet fandt, at der skulle ske beskatning af bolig stillet til rådighed for formanden for Landsforeningen Bedre Psykiatri, anførte repræsentanten, at faktum ikke var fuldt ud sammenligneligt med faktum i denne sag, eftersom formanden, ud over at være formand, også var konsulent på en frikøbsordning.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med styrelsens tidligere udtalelser, at afgørelsen skulle stadfæstes. Skattestyrelsen henviste til de to ovenfornævnte Skatteankenævnsafgørelser og Landsskatterettens ikke-offentliggjorte afgørelse med j.nr. 13-0156302 (jf. Skattestyrelsens mail af 22. marts 2021) og anførte, at der ved vurderingen af, om der er tale om et midlertidigt arbejdssted, skal ses på hele den ”faktuelle periode” og dermed ikke isoleret set på hver enkelt 2-årige valgperiode.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., at værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig. Værdien af bolig fastsættes som udgangspunkt til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Når en person opfylder betingelserne for at være på rejse i ligningslovens § 9 A, skal værdien af en fri bolig ikke beskattes. Det følger bl.a. af Landsskatterettens afgørelser af 26. februar 1999 og 10. december 1998, offentliggjort i henholdsvis TfS1999.389LSR og TfS1999.235LSR.

Efter ligningslovens § 9 A, anses en person for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen. Det er således en betingelse for at være på rejse, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Hverken bestemmelsen eller dens forarbejder indeholder imidlertid en objektiv definition af, hvornår et arbejdssted er midlertidigt i relation til rejsebegrebet. Det kan dog udledes af forarbejderne til bestemmelsen og praksis på området, at et midlertidigt arbejdssted forudsætter en tidsbegrænsning.

Da denne tidsbegrænsning heller ikke er objektivt defineret, må dens udstrækning derfor afgøres konkret ud fra en vurdering af den pågældende lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold. I den forbindelse kan der henvises til SKATs meddelelse af 28. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.853.SKAT .

Ved vurderingen kan der bl.a. indgå kriterier, som tidsbegrænsningens længde, årsagen til tidsbegrænsningen og muligheden for forlængelse af ansættelsesforholdet efter tidsbegrænsningens udløb.

For så vidt angår betingelsen om midlertidighed, kan der derudover henvises til, at Skatterådet ved bindende svar af 28. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.849SR, fandt, at flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter reelt udgjorde en fastansættelse.

Endvidere følger det af praksis, at der ikke kan gives fradrag for udgifter ved dobbelt husførelse for en længere periode end 2 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. Højesteretsdom af 16. februar 1995, offentliggjort i TfS1995,194HDR, og Østre Landsrets dom af 23. februar 1998, offentliggjort i TfS1998,516ØLD.

Klageren er valgt som formand for [forbund], som stiller en bolig til rådighed.

Det er ubestridt, at klageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlig bopæl og arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.

Ud fra sagens forhold må klageren ved varetagelsen af sit hverv som formand anses for at være lønmodtager i relation til rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A. Uanset at der i nærværende sag ikke foreligger et almindeligt ansættelsesforhold, herunder en ansættelseskontrakt, er det herefter Landsskatterettens opfattelse, at det er klagerens ansættelses- og arbejdsforhold, der er afgørende for, hvorvidt der er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at der i klagerens tilfælde er tale om et midlertidigt arbejdssted. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af [forbund]’s vedtægter, at der hvert 2. år foretages valg af formand. Hvervet som formand er derfor begrænset til 2 år ad gangen, hvorefter der kan ske genvalg. Klagerens mulighed for genvalg afhænger af et stemmeflertal, hvorfor en forlængelse af formandskabet ikke kan ske ved aftale eller lignende mellem parterne. Henset til den usikkerhed, der er forbundet med klagerens mulighed for genvalg, og de øvrige forhold, finder Landsskatteretten, at der for hver valgperiode er tale om et midlertidigt arbejdssted for klageren. Herved er der særligt henset til, at klagerens erhverv som formand er politisk forankret.

Det bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse i j.nr. 13-0156302, der kan findes i afgørelsesdatabasen, og som Skattestyrelsen har henvist til, afviger fra nærværende. Ud over at være tilknyttet foreningen som formand var den pågældende også som ansat i en konsulentstilling med arbejdssted i foreningens hovedkontor. Afgørelsen er således ikke sammenlignelig med klagerens situation.

På baggrund af ovenstående skal klageren derfor ikke beskattes af værdien af den bolig, som [forbund] stiller til rådighed, da klageren anses for at være omfattet af rejsebegrebet. Dette gælder for hver valgperiode, såfremt formandskabet hviler på de samme vilkår og betingelser.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens svar på spørgsmål 1 til ”nej”, mens svaret på spørgsmål 2 fortsat er ”nej” som følge af ovenstående begrundelse.