Kendelse af 04-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og arbejder i Danmark.

Siden den 18. marts 2008 har klageren været tilmeldt det danske folkeregister og været registreret på en dansk adresse. I de omhandlede indkomstår har klageren haft forskellige adresser:

Fra den 18. november 2013 til den 16. februar 2016 på [adresse1], [by1], [by2].

Fra den 16. februar 2016 til den 1. december 2016 på [adresse2], [by3].

Fra den 1. december 2016 til den 6. september 2019 på [adresse3], [by4].

Det er oplyst, at klageren siden han blev tilmeldt folkeregisteret har haft arbejde i Danmark.

Klageren er den 8. februar 2016 tiltrådt en stilling som slagteriarbejder på [virksomhed1], [adresse4], [by3]. Ifølge ansættelseskontrakten er ansættelsesforholdet ubegrænset.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens arbejdssted og adresse på [adresse1], [adresse2] og [adresse3] henholdsvis på 43 km, 4,8 km og 32,5 km.

Klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] har i indkomstårene 2016-2018 været henholdsvis 312.056 kr., 391.078 kr. og 397.275 kr. Dertil følger det af klagerens skatteoplysninger, at klageren fra den 1. januar til den 21. februar 2016 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge.

Af klagerens skatteoplysninger fremgår det, at klageren har haft henholdsvis 1.355, 1.590 og 1.564 timer ved [virksomhed1] i indkomstårene 2016-2018. Der er fremlagt arbejdsskemaer fra [virksomhed1], hvoraf det fremgår, at klageren har arbejdet 160 dage i 2016, 167 dage i 2017 og 167 dage i 2018. Klagerens arbejdsdage er fordelt på 2-5 hverdage hver uge, hvor de fleste arbejdsuger ofte er 4 dage og uden en fast fridag. F.eks. har klageren arbejdet mandag, onsdag, torsdag og fredag i en uge og mandag, tirsdag, torsdag og fredag ugen efter.

Det er oplyst, at klageren har ægtefælle, børn og hus i Polen. Hertil er der fremlagt vielsesattest samt polsk opholds- og bopælsattest. Klagerens kontoudtog for indkomstårene 2016-2018 er ligeledes fremlagt, hvoraf der fremgår ugentlige polske køb, herunder på tankstationer.

Klagerens polske adresse er [adresse5], [Polen].

For indkomstårene 2016-2018 har klageren selvangivet befordringsfradrag mellem Danmark og Polen med henholdsvis 55.296 kr., 106.456 kr. og 101.409 kr. Hertil er det oplyst, at klageren har kørt til Polen 37 gange i 2016 og 36 gange i både 2017 og 2018.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens danske adresser og bopælen i Polen mellem 1.264-1.293 km, mens der fra klagerens arbejdsplads og til den polske adresse er 1.293 km, hvilket svarer til 13-14 timers kørsel i bil.

Klageren har i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen fremlagt kalendere for 2016 og 2017, hvorpå klageren har markeret sine rejser til Polen. Det fremgår af kalenderne, at klageren har markeret 65 dage i 2016 og 37 dage i 2017. På kalenderen for 2016 er nogle af de markeret dage sammenfaldende med dage, hvor klageren har arbejdet ifølge de fremlagte arbejdssedler. Hertil har klageren oplyst, at det har været muligt at køre en tur på 14 timer umiddelbart før og efter arbejde, da de altid har kørt 4-5 personer i bilen. Der er ikke sammenfaldende dage på kalenderen for 2017, mens der ikke er fremlagt en kalender for 2018.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen, har klageren fremlagt nye kalendere for 2016-2017 samt for 2018. Herpå har klageren markeret opholdsdage i Polen. Det fremgår af kalenderne, at klageren har markeret 156 dage i 2016, 175 dage i 2017 og 180 dage i 2018. Omvendt er der på kalenderne henholdsvis 210, 190 og 185 dage, der ikke er markeret som opholdsdage i Polen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt befordringsfradrag mellem Polen og Danmark.

Hertil har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse:

”(...)

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel til Polen.

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du er berettiget til befordringsfradrag

for kørsel i Danmark med udgangspunkt i nedenstående beregning.

Skattestyrelsen har den 12. april 2020 modtaget materialer fra dig. Materialerne består af en redegørelse, kopi af bopælsattest, vielsesattest, ansættelseskontrakt, kontoudtog for 2016-2018, kalender for 2016 og 2017 samt arbejdstidsskema for 2018.

I redegørelsen skriver du:

Jeg sender hermed dokumentation, jeg er blevet bedt om, samt redegørelse for befordring for perioden 2016 - 2018. Antal arbejdsdage fremgår af de tilsendte arbejdsskemaer for 2017 og 2018 da jegflyttede til [by2] den 1. december 2016.

Befordring til Polen begrundes med, at jeg har en kone i Polen samt børn, som jeg ofte besøger oghvor min sædvanlige bopæl er. Dokumentation for befordring til Polen sendes som kontoudtog,hvoraf anvendelse mit betalingskort og herunder udgifter til benzin fremgår. Mine rejser til Polenfremgår af de tilsendte kalendere for de tre år.

Arbejdssted: [adresse4], [by3]

Bopæls adresse i Polen - se bopælsattest.

I 2016:

Befordring til Polen: 2500 km 37 gange

I 2017:

Befordring til arbejde: 60 km 166 dage

Befordring til Polen: 2500 km 36 gange

I 2018:

Befordring til arbejde: 60 km 166 dage

Befordring til Polen: 2500 km 36 gange

Mvh. [person1]

Du er tilmeldt en adresse i Polen sammen med 3 andre. Personerne er [person2] (født 1.4. 1982), [person3] (født 19.6. 2010) og [person4] (født 2.3. 2008). Adressen er [adresse5], [Polen]. Af vielsesattesten fremgår, at [person2] er din ægtefælle. De 2 andre personer formodes at være jeres fælle børn. Der foreligger ikke fødselsattest på børnene.

Skattestyrelsen har den 23. april 2020 sendt et brev til dig, hvor vi foreslår at ændre din skattepligtige indkomst. Den 22. maj 2020 modtager Skattestyrelsen en henvendelse fra dig med dine indsigelser til forslaget. Herunder følger Skattestyrelsens kommentarer til dine indsigelser:

Du skriver:

Jeg er hjemmehørende i Polen og opholder mig i Danmark udelukkende på grund af arbejde og kuni de dage, hvor jeg arbejder (med få undtagelser). Når jeg opholder mig i Danmark, deler jeg en fireværelseslejlighed med syv andre. Jeg bor sammen med min kone og mine børn i vores eget hus i Polen. Jeg har endvidere (faste) udgifter i forbindelse med min bopæl i Polen, som jeg kan dokumentere.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Du er ikke kun hjemmehørende i Polen. Ud fra gældende regler i Danmark er du fuld skattepligtig, da du har bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 1 og 7. Du er dermed også hjemmehørende i Danmark. Det er i den vurdering ikke væsentligt, hvordan du har indrettet dig, eller hvem du bor sammen med. Det er alene et spørgsmål om, hvorvidt du har en bopæl til rådighed, og om du har taget ophold i denne. At du også har en bopæl i Polen betyder så, at dit skattemæssige hjemsted skal vurderes ud fra reglerne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Jeg er hjemme i Polen i samtlige ferier, alle weekender og fridage med få undtagelser. Grunden til,at min familie og jeg ikke er flyttet til Danmark, er, at jeg ikke har planer om en langvarig ansættelsei Danmark. Jeg taler ikke dansk og deltager ikke i danskundervisning.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. At du har været i weekender og i ferie ændrer ikke ved, at du siden 2007 har boet og arbejdet i Danmark. Et fuldtidsarbejde i Danmark i næsten 13 år anses for at være langvarigt.

I din vurdering lægger du ikke vægt på familiemæssig tilknytning, som i praksis tillægges stor vægtpå. Boligmæssig tilknytning, som vurderes på baggrund af boligforholdene, herunder ejerforhold,størrelsen og indretningen af boligerne, indgår heller ikke i din vurdering.

Du skriver i din begrundelse, at mine økonomiske interesser alene er i Danmark, hvilket ikke er korrekt. Jeg ejer fast ejendom i Polen og er ene forsøger for min hjemmegående kone og to børn.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Vi tager netop højde for din familiemæssige tilknytning, da vi skal vurdere dit centrum for livsinteresser. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår af overenskomstens kommentarer til artikel 4, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er således ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Vi vurderer også din boligmæssige tilknytning, men størrelsen på og indretningen af en bolig er ikke relevant i den forbindelse.

At du ejer en fast bolig i Polen er desuden ikke en økonomisk interesse. Når man ejer fast ejendom med henblik på beboelse, er der tale om en personlig interesse. Således vil boligen i Polen alene tælle med i vurderingen af de personlige forbindelser.

Jeg har udelukkende erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Min tilknytning til Polen er såledesstærkest på baggrund af de familiemæssige, private, boligmæssige, økonomiske, kulturelle og socialeforhold. På baggrund af de ovenfor nævnte forhold mener jeg, at min sædvanlige bopæl fortsat er iPolen.

Skattestyrelsen er enig i, at du har erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du som minimum siden 2008 haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække.

Skattestyrelsen kan dog ikke tiltræde argumentet om, at din tilknytning til Polen er stærkest på baggrund af de familiemæssige, private, boligmæssige, økonomiske, kulturelle og sociale forhold. Det er Skattestyrelsens vurdering, at dine personlige forbindelser taler for, at du har centrum for livsinteresser i Polen, men samtidigt er det vurderingen, at dine økonomiske interesser taler for, at du har centrum for livsinteresser i Danmark.

Opholdenes hyppighed er udelukkende betinget af mit arbejdsskema og der er meget får dage, hvor

jeg opholder mig i Danmark, når jeg ikke arbejder. Det bemærkes også, at jeg kører hjem til Polen

umiddelbart efter arbejde og kommer tilbage den dag, hvor jeg skal på arbejde igen. Da jeg arbejder

ca. 166 dage om året, er det svært at argumentere for, at jeg har sædvanligt ophold i Danmark, og

dine beregninger er ikke korrekte.

Opholdsdagene i Danmark er givetvis betinget af, at du har et fuldtidsarbejde her i landet, men det er således også grund nok til, at disse dage skal tælles med som opholdsdage i Danmark. Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at du har flere opholdsdage i Danmark, og begrundelsen herfor fremgår længere nede.

Såfremt du fortsat ikke er enig i, at jeg ikke opholder mig mere i Danmark end i Polen, vil jeg henvise

til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, art. 4, stk. 2, litra c, hvorefter det

er statsborgerskabet, der afgør, hvor man er hjemmehørende.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra c, ikke kommer i anvendelse, da det fortsat er Skattestyrelsens opfattelse, at du har sædvanligt ophold i Danmark.

Efter en ny gennemgang af det indsendte materiale er det Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, du er flyttet ind på adressen i Danmark.

Du har dokumenteret, at du har bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du siden 2008 haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at dit centrum for livsinteresser er i Danmark.

Du har dokumenteret, at du er tilmeldt en bopæl i Polen, hvor også din ægtefælle er tilmeldt. Derudover er 2 andre personer tilmeldt. Disse personer vurderer Skattestyrelsen er jeres fælles børn. I bor i en ejet hus, som du betaler faste udgifter til. Dette taler for, at dit centrum for livsinteresser er i Polen.

Herefter er det Skattestyrelsen vurdering, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Med udgangspunkt i din redegørelse samt de indsendte materialer er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at du har sædvanligt ophold i Danmark.

Du har i din redegørelse oplyst, at du er rejst til Polen 37 gange i 2016 og 36 gange i 2017 og 2018. Dette ses dokumenteret af kontoudtogene, hvor det fremgår, hvornår du har brugt dit kreditkort i Polen. Det vurderes, at du som oftest har været af sted hen over en weekend 2-4 dage ad gangen. På den baggrund vurderer vi, at du har været i Polen i op til 150 dage hvert år inkl. ferie. Rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage i både Polen og i Danmark.

Du oplyser, at du har haft 166 arbejdsdage hvert år i 2017 og 2018 i Danmark. I den forbindelse har du indsendt kopi af dit arbejdsskema for 2018, der dokumenterer arbejdsdagene. Der er ikke indsendt arbejdsskema for 2016 og 2017. Af arbejdsskemaet fremgår det, at du som regel arbejder 4 dage om ugen. Du har ikke en fast ugentlig fridag, men i stedet ”rykker” fridagen fra uge til uge således, at en uge har du fri om mandagen, og ugen efter har du fri om tirsdagen osv. Vedrørende de fridage, der falder på enten tirsdag, onsdag eller torsdag, vurderes det, at du da opholder dig i Danmark. Dette lægges også til grund for vurderingen for 2016 og 2017, da du i hele perioden har været ansat ved [virksomhed1]. Med udgangspunkt i denne oplysning samt de øvrige materialer vurderes det, at du har været mindst 200 dage i Danmark hvert år.

Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Af denne grund anses du for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Den nuværende grænsegængerbeskatning efter Kildeskattelovens § 5A-D fjernes.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Ifølge Folkeregisteret er du indrejst til Danmark den 18. marts 2008. Du har boet på flere forskellige adresser siden da. For indkomstårene 2016-2018 har du boet på følgende adresser:

Du har boet på din nuværende adresse siden den 6. september 2019. Du har været skattepligtig til Danmark siden den 10. juli 2007.

Af ansættelseskontrakten fremgår arbejdsgiver som [virksomhed1] A/S (CVR-nummer [...1]) med arbejdssted på adressen [adresse4], [by3], fra den 8. februar 2016. Derudover er det blevet indberettet til Skattestyrelsen, at du har modtaget arbejdsløshedsdagpenge fra [A-kassen] (CVR-nummer [...2]) fra den 1. januar til den 7. februar 2016.

Dit arbejdssted har i indkomstårene 2016-2018 været [adresse4], [by3]. Afstandene fra din bopæl er som følger ifølge Google Maps:

Man kan få befordringsfradrag for kørsel ud over 24 km (over 12 km hver vej), og der kan gives befordringsfradrag for kørsel fra [adresse1] og [adresse3], da den samlede afstand er over 24 km.

Du har ikke oplyst, hvor mange arbejdsdage du har haft i 2016. Med udgangspunkt i de indsendte materialer vurderes det, at du har haft 5 arbejdsdage med kørsel fra [adresse1], og 11 arbejdsdage med kørsel fra [adresse3]. For 2017 og 2018 lægges dine oplysninger om 166 arbejdsdage til grund for kørsel fra [adresse3].

2018:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2018 er 1,94 kr. per km.

(66 – 24) km x 166 dage x 1,94 kr. = 13.526 kr.

2017:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2017 er 1,93 kr. per km.

(66 – 24) km x 166 dage x 1,93 kr. = 13.456 kr.

2016:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2016 er 1,99 kr. per km.

(86 – 24) km x 5 dage x 1,99 kr. = 617 kr.

(66 – 24) km x 11 dage x 1,99 kr. = 919 kr.

I alt: 1.536 kr.

Skattestyrelsen kan godkende befordringsfradrag på 1.536 kr. for 2016, 13.456 kr. for 2017 og

13.526 kr. for 2018.”

Klagerens opfattelse

Klager har nedlagt påstand om, at befordringsfradrag mellem Polen og Danmark skal godkendes.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Jeg vil klage over Skattestyrelsens afgørelse om ændring af min skat for 2016, 2017 og 2018 af 24. juni 2020, fordi jeg mener, at Skattestyrelsen ikke har taget højde for mine personlige- og økonomiske forbindelser i udlandet, samt skattestyrelsens fastsættelse af min sædvanlige bopæl til at være i Danmark.

Jeg mener at Skattestyrelsen har ikke taget hensyn til væsentlige faktorer, der er relevante for begrebet ”sædvanligvis ophold” og betragter mine rejser til familiemedlemmer (ægtefælle og mindreårige børn), der er ladt tilbage i hjemlandet Polen, på linje med ferierejser til udlandet.

Jeg indsender dokumentation fra de polske skattemyndigheder CFR-1, som attesterer, at jeg er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Polen i henhold til reglerne for derboende personer.

Jeg har bevaret ”sædvanligvis ophold” i Polen, hvor jeg bor sammen med min kone og børn i vores eget hus, og dette sted bliver aldrig udlejet til fremmede. Der investerer jeg mine penge, og der betaler jeg alle udgifter. Og det er der jeg er vendt, da jeg har mistet arbejdet i Danmark.

Det har alene været praktiske grunde til, at jeg er blevet tilmeldt folkeregistret. Der er nemlig et krav om dansk bankkonto, når man arbejder i Danmark og det er meget besværligt, for ikke at sige umuligt, at få oprettet en bankkonto i Danmark uden at have dansk adresse på det gule sygesikringskort. Det er også besværligt at leje værelse/lejlighed, og får lægehjælp, fordi man ikke er tilknyttet en læge.

I Danmark har jeg boet på samme vilkår som på et hotel, sammen med tilfældige personer, som jeg har arbejdet sammen med, og vi er ikke på nogen måde knyttet sammen af familiemæssige bånd. Jeg har boet meget beskedent, da jeg ikke har set forbindelse mellem denne bolig og min fremtid. For mig har det drejet sig kun om arbejde og overnatning. Jeg har efterladt min familie i Polen og er rejst til Danmark for at sikre sig en bedre tilværelse. Under mit ophold i Danmark har det kun været tale om en arbejdsmæssig tilknytning.

I Danmark ejer jeg intet. Med udtrykket ”økonomisk tilknytning” drejer det sig ikke kun om arbejdsløn, men også om ejendom og f.eks. formue, værdipapirer i en bank, investeringer m.v. Min indtægt fra Danmark har været grundlaget for mine og min families aktiver og liv i Polen, hvilket således underbygger min påstand om, at jeg har centrum for mine livsinteresser og sædvanligvis ophold i Polen.

Opholdenes hyppighed har udelukkende været betinget af mit arbejdsskema. Jeg har opholdt mig i Polen alt den tid, der har været muligt under hensyn taget til mit arbejde i Danmark, idet jeg har tilbragt alle weekender, fridage (med få undtagelser) og samtlige ferier i Polen, og jeg vil tilføje, at hver femte weekend har jeg haft en lang weekend på 4 dage, da jeg har arbejdet 4 dage om ugen på aftenhold. Det bemærkes også, at jeg kørte hjem til Polen umiddelbart efter arbejde, og kom tilbage den dag, hvor jeg skulle på arbejde igen. Da vi altid har kørt 4-5 personer i bilen, har vi skiftet os til at køre, derfor har det været muligt for os at køre en tur på 14 timer umiddelbart efter arbejde kl. 23. Efter weekend kørte vi hjemmefra kl. 20 så vi var i Danmark ca. kl. 12.

Jeg har indberettet henholdsvis 37, 36 og 36 rejser hjem til Polen i mine årsopgørelser for 2016- 2018, fordi disse antal af rejser har jeg været sikke på at kunne dokumentere på mit kontoudtog. Da afstanden mellem arbejdsstedet og min bopæl er ekstraordinært lang, har jeg bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Den gang vidste jeg desværre ikke, at en sådan optælling af fridage og arbejdsdage ville nogen sinde finde sted. Bliver det nødvendigt, kan jeg dokumentere alle mine rejser hjem til Polen. Jeg mener fortsat, at det er svært at argumentere for, at jeg har flere opholdsdage i Danmark og fastslå på baggrund af dette forhold, at jeg har sædvanligt ophold i Danmark. Sammenhold af opgørelsen over dage med arbejde i Danmark og kalendere med mine opholdsdage i Polen, viser, at jeg har været hjemme i Polen alt den tid, der har været muligt under hensyn til mit arbejde i Danmark.

På denne baggrund mener jeg, at jeg i 2016 - 2018 har haft sædvanligt ophold i Polen.

Skulle der være tvivl om, hvor jeg har sædvanligt ophold, er jeg en polsk statsborger, og jeg vil derfor skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen efter dette kriterie.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren har haft en bolig til rådighed i Danmark siden 2008.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse statueret, at klageren er fuldt skattepligtig. Det forhold, at klageren tidligere har været registeret som begrænset skattepligtig og grænsegænger er ikke til hinder for, at Skattestyrelsen kan ændre dette, når det sker indenfor fristerne for at foretage en skatteansættelse. Klageren har således ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at klageren kunne anerkendes som grænsegænger, blot fordi det tidligere har været registreret.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Udover at have en bolig til rådighed i Danmark, har klageren også en bolig til rådighed i Polen.

Der foreligger således en dobbeltdomicilsituation. Dette er omfattet af artikel 4, stk. 2, i overenskomst af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter (herefter dobbeltbeskatningsoverenskomsten).

Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, fremgår det, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

Der er tale om en prioriteret orden.

Som følge af, at klageren har bolig til rådighed begge steder, skal der tages stilling til, om klagerens skattemæssige hjemsted kan afgøres efter, i hvilken stat klageren har midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Det følger af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til klagerens familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

I en lang årrække har klageren haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i de omhandlede indkomstår, idet klageren siden 2008 har haft arbejde her i landet, ligesom han har været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens økonomiske interesser taler dermed for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Samtidig hermed har klageren stærke personlige interesser i Polen, hvor både ægtefælle og børn bor, og som klageren regelmæssigt rejser hjem til. Dette taler omvendt for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Polen.

Da klageren har sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark og sine væsentligste personlige forbindelser til Polen, finder Landsskatteretten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat klageren har midtpunkt for sine livsinteresser.

Der skal herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kan afgøres efter kriteriet, hvor klageren sædvanligvis har opholdt sig, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har oplyst, at han har tilbragt alle weekender, fridage (med få undtagelser) og samtlige ferier i Polen. Hertil er der fremlagt kalendere for 2016-2018, hvorpå klageren har markeret de dage, som han har været i Polen.

Henset til, at klageren har hvad der svarer til et fuldtidsjob i Danmark og som minimum har opholdt sig her i landet i henholdsvis 210, 190 og 185 dage i indkomstårene 2016-2018, må klageren anses for sædvanligvis at have ophold i Danmark. Der er ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at antallet af dage, som klageren på de fremlagte kalendere har markeret som opholdsdage i Polen, ikke overstiger antallet dage, som klageren som minimum har opholdt sig i Danmark ud fra de fremlagte arbejdssedler. De fremlagte kontoudtog kan ikke føre til et andet resultat, idet de polske køb er foretaget på dage, som klageren har markeret som opholdsdage i Polen. Hertil bemærkes det, at rejserne til og opholdsdagene i Polen i øvrigt ikke er bestyrket af andre objektive kendsgerninger. På baggrund af det fremlagte er det således ikke sandsynliggjort, at klageren har opholdt sig mere i Polen end i Danmark.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, som er sammenlignelig med nærværende. Klageren var en polak, der i en lang årrække havde haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark i form af arbejde her i landet. Klagerens økonomiske interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angik hans personlige interesser havde han sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som han besøgte. Klageren havde således personlige interesser til Polen. Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, fandt Landsskatteretten, at han skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Landsskatteretten kunne således ikke afgøre, i hvilken af staterne klageren havde midtpunkt for sine livsinteresser. Klageren havde for de påklagede indkomstår angivet at have haft 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvorefter Landsskatteretten fandt, at klageren havde opholdt sig mere i Danmark end i Polen, og dermed måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det var den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold.

Landsskatten finder på baggrund af sagens oplysninger og forhold, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, er hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Da klageren anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan klageren ikke beskattes efter grænsegængerreglerne som følger af kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter bestemmelsen er der kun en “sædvanlig bopæl”. Det er ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. I tvivlstilfælde skal der efter praksis foretages en vurdering, hvori flere momenter skal indgå. I vurderingen indgår momenter såsom personlig, social- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort i SKM2008.632.BR, var en persons centrum for livsinteresser i Danmark, uanset at hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Befordring mellem Danmark og Finland blev således ikke godkendt. Herved lagde retten vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang varetog sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark og var tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev af retten anset for at være af midlertidig karakter.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anset som en privat udgift, som ikke berettigede til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation, der viser, at klageren har familie i Polen, som klageren regelmæssigt rejser hjem til. I relation til fradrag for udgifter til befordring efter ligningslovens § 9 C, finder Landsskatteretten i den forbindelse, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark.

Ved afgørelsen er der henset til at, at klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren siden 2008 har udført indtægtsgivende arbejde samt haft rådighed over en fast bolig her i landet, ligesom klageren har været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser har således været i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Klagerens kørsel mellem Danmark og Polen anses derfor som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen har godkendt befordringsfradrag mellem klagerens bopæl i Danmark og arbejdsplads.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår klagerens ret til befordringsfradrag mellem bopæl i Danmark og arbejdsplads.

For indkomstårene 2017-2018 har Skattestyrelsen beregnet befordringsfradrag med 166 arbejdsdage. Hertil bemærker Landsskatteretten, at klageren ud fra de fremlagte arbejdssedler for 2017-2018 har haft 167 arbejdsdage hvert år, hvorfor denne del af Skattestyrelsens afgørelse ændres.

Klageren er dermed berettiget til befordringsfradrag på 13.537 kr. i 2017 og 13.607 kr. i 2018.

Der er ikke grundlag for at ændre det af Skattestyrelsens godkendte befordringsfradrag i 2016.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse for indkomstår 2016, mens Landsskatteretten i overensstemmelse med ovenstående ændrer Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2017-2018.