Kendelse af 01-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 20-0079688

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Fradrag for valutakøb (*	57.159.568 kr.	60.377.013 kr.	57.160.620 kr.
Yderligere valutasalg	23.472 kr.	0 kr.	23.472 kr.
Indkomståret 2017
Fradrag for valutakøb (*	36.620.136 kr.	38.206.385 kr.	36.620.136 kr.
Yderligere valutasalg	20.939 kr.	0 kr.	20.939 kr.

(* Valutakøb er en del af posten variable omkostninger i regnskabet.

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [finans1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. juli 2013, og var registreret som enkeltmandsvirksomhed med Branchekoden ”661900 Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling”.

Virksomheden var ifølge Virk.dk registreret med aktiviteten: vekselkontor / valutahandel.

Virksomheden blev drevet fra adressen [adresse1], [by1]. Virksomheden ophørte den 31.12.2017.

Regnskabsgrundlaget m.v.

Regnskabet for 2016 og 2017 kan summarisk opstilles således:

	2016	2017
Omsætning	62.218.675 kr.	37.743.205 kr.
Variable omkostninger: *	-61.652.137 kr.	-37.636.006 kr.
Dækningsbidrag:	566.538 kr.	107.199 kr.
Andre omkostninger	-354.920 kr.	-288.877 kr.
Resultat af virksomhed	211.618 kr.	-181.678 kr.

*Variable omkostninger er valutaindkøb og regulering af varelager valuta

Overskud af virksomhed er selvangivet med ovennævnte beløb i indkomstårene 2016 og 2017.

Der er registeret lønudgifter på henholdsvis 205.790 kr. og 204.463 kr. i indkomståret 2016 og 2017. De 3 medarbejdere der har modtaget løn, er i familie med klageren.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af virksomhedens regnskabsgrundlag. Skattestyrelsen oplyser at have konstateret følgende forhold i forbindelse med gennemgangen:

”...

Valutaindkøb år 2016 og 2017

Virksomheden har ifølge regnskabet indkøbt valuta for følgende beløb:

År 2016 År 2017

Variable omkostninger kr. 61.652.135 37.636.006

Varelager valuta primo kr. - 1.532.089 -256.967

Varelager valuta ultimo kr. 256.967 827.346

Valutaindkøb kr. 60.377.013 38.206.385

Beløb år 2016 kan afstemmes til indsendt Buy & Sell Report år 2016.

Beløb år 2017 kan ikke afstemmes til indsendt Buy & Sell Report, måned, år 2017. Der er opgjort et indkøb i alt 38.244.850 for år 2017 via indsendte Buy & Sell Report, måned. Herved er der en difference på 38.465 kr.

Valutaindkøbet år 2016 kan opdeles således på valuta:

1100	Valuta køb	-
1101	Dollar køb	19.955.665,40
1102	Pund Køb	2.338.337,75
1103	SEK Krone køb	972.675,13
1104	NOK krone køb	628.520,03
1105	TRY køb	215.682,49
1106	CHF køb	71.865,20
1107	AUD køb	174.635,17
1108	PLN køb	22.384,83
1109	CAD køb	36.774,89
1110	CNY	65.304,55
1111	RUB	713,60
1112	CZK køb	8.545,36
1113	HUF	1.233,60
1114	SAR	102.684,76
1115	THB køb	28.501,79
1116	AED køb	70.004,38
1117	EGP køb	114.764,00
1118	QAR	285,76
1119	JOD	-
1120	KWD	300,00
1121	ILS	80,00
1122	BGL	1.392,00
1123	MYR	286,21
1124	SGD	9.982,78
1125	HRK	28.761,60
1126	Varelager ultimo		256.967,00
1127	IND	7.686,73
1128	ZAR	2.040,00
1129	Varelager primo	1.532.089,00
1130	Valuta REG.	-
1131	EURO køb	35.517.905,52
	Variable omkost.	61.652.135,53

Valutaindkøbet år 2017 kan opdeles således på valuta:

1100	EURO køb	20.427.892,14
1101	Dollar køb	15.755.277,90
1102	Pund Køb	458.405,59
1103	SEK Krone køb	658.859,43
1104	NOK krone køb	442.617,14
1105	TRY køb	130.767,07
1106	CHF køb	162.384,25
1107	AUD køb	20.736,25
1108	PLN køb	17.703,00
1109	CAD køb	25.780,50
1110	CNY	15.584,78
1111	RUB	48,00
1112	CZK køb	-
1113	HUF	1.542,86
1114	SAR	32.522,80
1115	THB køb	232,20
1116	AED køb	52.696,26
1117	EGP køb	-
1118	QAR	-
1119	JOD	-
1120	KWD	-
1121	ILS	-
1122	BGL	-
1123	MYR	-
1124	SGD	-
1125	HRK	2.571,60
1126	Varelager primo	256.967,00
1127	IND	-
1128	JAP	450,00
1129	Varelager ultimo		827.346,00
1130	Valuta REG.	-
1131	ZAR	312,96
	Variable omkost.	37.636.005,73

Af Bilag Buy & Sell Report fremgår virksomhedens daglige valutakøb – beløbene pr. dag er samlebeløb.

Eksempel – Buy & Sell Report af 2. januar 2016:

[finans1] [adresse1] CVR: [...1]		Buy & Sell Report
		From 02-01-2016		To 02-01-2016
		Sell		Buy
Rate ID	Sum OF Currency		Sum OF Kr.		Sum OF Currency	Sum OF Kr.
SEK	2.800,00		2.310,00 kr.		0,00	0,00 kr.
EUR	1.500,00		11.385,00 kr.		1.050,00	7.770 kr.
CHF	0,00		0,00 kr.		1.000,00	6.500,00 kr.
USD	1.000,00		7.000,00 kr.		50,00	337,50 kr.
Total			20.695,00 kr.			14.607,50 kr.

...

Skattestyrelsen har oplyst, at der foreligger følgende regnskabsrapporter:

•	Orders Report for indkomstårene 2016 og 2017.
•	Buy & Sell Report pr. dag for indkomstårene 2016 og 2017.
•	Buy & Sell Report pr. måned for år 2017.
•	Buy & Sell Report pr. år for indkomståret 2016.

”...

Der foreligger ikke Buy & Sell Report pr. måned for år 2016... Der foreligger ikke en Buy & Sell Report pr. år for år 2017 i materialet.

...

I brev af 24. oktober 2019 har virksomheden anført, at

Jeg vil hermed oplyse dig om at materialet for år 2016 som du bad om, har vi sendt til dig i to store kasser. Ift. til 2016 til april-måned var vores materiale for indkøb valuta hos politiet. Fra april til december, har vi som sagt sendt dig og vi har kun handlet med [finans2]. Ift. 2017, så har vi kun handlet med virksomheden [finans3].

Skattestyrelsen har modtaget 4 ringbind den 7. august 2018, 7 ringbind den 4. februar 2019 og 1 ringbind den 4. marts 2019, i alt 12 ringbind. Dette materiale vedrører årene 2015 - 2017.

Den 6. december 2019 er indsendt en liste over indkøb ved [finans4] i perioden 8. januar – 31. marts og igen 5. december, 9. december og 16. december 2016. Dette er ikke et kontoudtog. Listen er sendt fra [...@...dk] til [...@...com].

Den 12. december 2019 modtages filen Deals_[finans1]_01-01-2016_31-12-2017. Bilaget vedrører [finans3]’ salg til og køb ved virksomheden år 2016 og 2017. Den 4. januar 2020 modtages 48 ordrebekræftelser og to yderligere bilag vedrørende veksling fra [finans2].

...

I brev modtaget 19. maj 2020 er anført:

...

I ... All Orders report kan man se alle de handler, der er sket hele året. Både køb og salg.

I år 2016 har vi ikke fremsendt dokumentation for id-kunder for de første tre måneder, altså kunder over 7.500 kr. Disse fakturaer ligger hos [by1] Politi. Dette er de første tre måneder. De resterende bilag har du modtaget.

Der er en ting, som er meget vigtigt. Dette er lejlighedskunder, som er kaldt Walk in Customer i vores regnskabsprogram. Dette er kunde under 7.500 kr. Disse kunder skal vi ikke have billede id-dokumentation fra. Derfor er disse kunders handler ikke dokumenteret med billede id som kunder over 7.500 kr. som loven krævede dengang.

I denne All Orders report kan du se alle handler også de handler under 7.500 kr., som er foretaget i hele perioden. Som eksempel er der en kunde, der kommer ind og vil sælge 500 Euro svarende til 3.750 kr. Alt efter dagens kurs. Denne kunde skal ikke fremvise dokumentation. Denne handel vil blive bogført i vores regnskabsprogram under navnet Walk in Customer.

Under det andet punkt for forslag til afgørelse kommer du med en ændring på 3.721.591 for 2016 samt 1.586.249 for 2017. Disse køb/handler kan du finde i All Orders report under køb fra Walk in Customers.

De første tre måneder af 2016 er alle handler for billede id-kunder altså kunder over 7.500 kr. bogført, men dokumentationen ligger hos [by1] Politi.

...

Foranlediget af virksomhedens oplysning om, at materiale for en del af år 2016 er hos [by1] Politi, har Skattestyrelsen haft kontakt til [by1] Politi og modtaget kopi af relevant materiale.

...

Ifølge kontiene 1100 – 1131 har virksomheden haft valutakøb for i alt:

60.377.013 kr. i år 2016 (se opgørelse heraf under afsnit 2.1 De faktiske forhold)

38.206.385 kr. i år 2017 (se opgørelse heraf under afsnit 2.1 De faktiske forhold)

Alle indkøb i år 2016 er bogført på kontiene 1101 – 1131 den 31. december 2016. På konto 1131Euro Køb år 2016 er der f.eks. i alt fire posteringer:

EURO EXCHANGE 16 KONTONAVN: EURO KØBKONTO-NR: 1131

DATO	P-NR	POSTERINGS-TEKST	DEBET	KREDIT	SALDO
01.01.16		PRIMO SALDO	0.00
31.12.16	704	EUR BUY	8.879.476,38		8.879.476,38
31.12.16	705	EUR BUY	8.879.476,38		17.758.952,76
31.12.16	706	EUR BUY	8.879.476,38		26.638.429,14
31.12.16	707	EUR BUY	8.879.476,38		35.517.905,52
		PERIODE IALT	35.517.905,52		35.517.905,52
31.12.16		ULTIMO SALDO	35.517.905,52

Ingen af de bogførte beløb på kontiene 1100 – 1131 år 2016 kan henføres til de daglige Buy & Sell Report.

Alle indkøb i år 2017 er bogført på kontiene 1100 – 1131 den sidste dag i måneden. På konto 1131Euro Køb år 2017 er der f.eks. i alt tolv posteringer:

EURO EXCHANGE 2017 KONTONAVN: EURO KØBKONTO-NR: 1100

DATO	P-NR	POSTERINGS-TEKST	DEBET	KREDIT	SALDO
01.01.17		PRIMO SALDO	0.00
31.01.17	5	EURO KØB	2.376.782,80
28.02.17	48	EURO KØB	1.735.606,00
31.03.17	84	EURO BUY	4.486.543,00
30.04.17	117	EURO	3.692.894,00
31.05.17	153	EURO	3.419.608,60
30.06.17 31.07.17	186 212	EURO EURO	186.496,60 90.104,00
31.08.17	241	EURO	792.323,00
30.09.17	269	EURO	340.728,00
31.10.17	303	EURO	826.335,00
30.11.17	324	EURO	858.344,00
30.12.17	355	EURO	1.622.127,14
		PERIODE IALT	20.427.892,14		20.427.892,14
31.12.17		ULTIMO SALDO	20.427.892,14

Ingen af de bogførte beløb på kontiene 1100 – 1131 år 2017 kan henføres til de daglige Buy & Sell Report.

De bogførte beløb på kontiene 1100 – 1131 år 2017 kan henføres til de månedlige Buy & Sell Report.

Der foreligger ingen kasseafstemninger for året. Kun de daglige Buy & Sell Report fremgår af indsendt materiale.

Balancen indeholder en kassekonto – konto 1710. Der er ingen posteringer på denne konto i løbet af året og ultimosaldo er 0,00 kr.

Da der ikke har været posteringer på kassen, skal alle valutakøb og valutasalg være sket via banken.

Balancen indeholder tre konti vedrørende bank – konto 1711, 1712 og 1713.

Konto 1711 vedrører konto [...72]. Der er ingen posteringer på kontoen i år 2016 (kontoen er i nul og forefindes ikke i indsendte kontospecifikationer).

Konto 1712 benævnt ”[finans5][...72]” er ført løbende igennem år 2016. Der er bogført for i alt 30.663.645,79 kr. i debet og 30.807.618,31 i kredit på denne bogføringskonto (ændring 143.972,52 kr. svarende til primosaldo). Denne konto vedrører indsendt bankkontoudtog vedrørende bankkonto [...55]. Der fremgår ikke hævninger på denne bankkonto til køb af valuta til virksomheden ved [finans4] og [finans3]. Der fremgår derimod betalinger til [finans2] (jf. kontoteksten) og betalingerne kan afstemmes med de ordrebekræftelser fra [finans2], der er indsendt.

De samlede posteringer på denne bankkonto kan ikke rumme det samlede bogførte valutakøb og valutasalg på mere end 60 mio. kr.

Konto 1713 vedrører konto [...37]. Der er ingen posteringer på kontoen i år 2016 (kontoen er i nul og forefindes ikke i indsendte kontospecifikationer).

I virksomhedens bilagsmateriale foreligger der et kontoudtog fra [finans6], som viser en primosaldo på 99.980 kr. og en ultimosaldo på 139.375,90 kr. Årets posteringer er nettogebyrer 20 kr. og en overførsel fra bankkonto [...55] på 39.375,80 kr. (som medfører at konto [...55] går i nul). Dette indestående er ikke medtaget i virksomhedens regnskab (se note 6 i regnskab år 2016).

Virksomhedens samlede valutakøb og valutasalg fremgår således hverken af virksomhedens bankkonti eller af kassekontoen.

Skattestyrelsen (SKAT) har i brev af 13. februar 2018 anmodet dig om indsendelse af virksomhedens bilagsmateriale (indtægts- og udgiftsbilag) for år 2016. I brev af 12. november 2018 har Skattestyrelsen anmodet dig om indsendelse af tilsvarende materiale for år 2017.

Der er modtaget følgende materialer fra virksomheden:

Regnskab år 2016

Balance, kontospecifikationer, posteringsjournaler, bankkontoudtog år 2016

Buy & Sell Report, daglig, år 2016

Buy & Sell Report, daglig, år 2017

Orders Report år 2016 (modtaget med bemærkningerne til forslag til afgørelse af 27. april 2020)

Orders Report år 2017

Kassebilag (kassebon’er) for 29. marts 2016 – 31. december 2017

Endvidere er der modtaget

Ordrebekræftelser, 48 stk., fra [finans2], år 2016

Mail (fra [finans4] til virksomheden) med oversigt over indkøb af valuta år 2016 ved [finans4]

Regneark vedrørende indkøb ved [finans3] år 2016 og 2017

Der er derimod ikke modtaget fakturaer vedrørende virksomhedens indkøb af valuta ved [finans2], [finans4] og [finans3].

Ved telefonmøde den 18. juni 2020 har Advokat [person1] fremført, at der foreligger en (elektronisk) kassebon for alle transaktioner i virksomhedens regnskabsmateriale, der fremgår af Orders report, som ligger til grund for Buy & Sell report. Begge rapporter er indsendt for begge år.

Det fremføres videre, at virksomheden har overholdt kravet om dokumentation for alle transaktioner, og at alle transaktioner over 7.500 kr. er dokumenteret ved optagelse af navn m.v. på kunde, hvilket er kravet i Hvidvasklovgivningen.

Af ovenstående bemærkninger fra Advokat [person1] kan udledes, at der således ikke foreligger yderligere dokumentation end en kassebon med anført kundenr. 1 (Walk in Customer), for de transaktioner, der er under kravet i Hvidvasklovgivningen (7.500 kr.).

Virksomheden har således ikke noteret en entydig identifikation af de personer/virksomheder, hvor virksomheden har indkøbt valuta for under 7.500 kr. pr. transaktion. Virksomheden har således ikke mulighed for at identificere de personer/virksomheder, som er anført under kundenr. 1.

Valutaindkøb år 2016

Virksomheden har oplyst, at virksomheden i år 2016 har haft valutaindkøb ved [finans2], [finans3] og [finans4] og direkte via butikken.

Virksomheden har ifølge ordrebekræftelser fra [finans2] haft følgende indkøb af valuta...: 29.837.128 kr. i år 2016. Heraf blandt andet i Euro 2.267.500, USD 1.777.750, GBP 105.735. Der henvises til vedlagte bilag. Beløb i henhold til ordrebekræftelser fremgår endvidere af bankkonto 8411 4.161.755.

Virksomheden har ifølge kontoudtog fra [finans3] haft følgende indkøb af valuta ved [finans3]: 17.149.124 kr. Heraf blandt andet i Euro 1.433.500, USD 830.000, GBP 103.500. Der henvises vedlagte bilag.

Virksomheden har ifølge kontoudtog fra [finans4] haft følgende indkøb af valuta...: Euro 938.000, USD 223.000, GBP 13.000. [finans4] har ikke oplyst salgsprisen (kursen). Skattestyrelsen har derfor beregnet virksomhedens køb ud fra den kurs, som virksomheden har bogført indkøbene til (se daglig Buy & Sell report). Virksomheden har således haft et indkøb af valuta ved [finans4] for 8.681.770 kr. Der henvises vedlagte bilag.

Virksomheden har også indkøb af valuta ud over ovenstående leverandører.

I henhold til virksomhedens bilagsmateriale (virksomhedens kassebon’er 29. marts – 31. december 2016) er der indkøbt for 987.400,41 kr.

Herudover har virksomheden indsendt Orders report år 2016... Heraf fremgår alle køb og salg i virksomheden år 2016. Indkøb er registreret med leverandørnummer, f.eks. nr. 1, 2 og 205. Leverandør nr. 1 er walk in customer (ukendt leverandør).

Af Orders report for perioden 1. januar – 28. marts 2016, hvor virksomheden ikke ligger inde med kassebon’er, er der registreret køb ved diverse leverandører (ud over nr. 1, 2 og 205) for i alt 504.145,20 kr.

Virksomheden har oplyst, at kassebon’er m.v. for januar – marts 2016 er hos [by1] Politi. Skattestyrelsen har kontaktet [by1] Politi og har gennemset det materiale, som [by1] Politi ligger inde med omkring valutaindkøb til virksomheden. I dette materiale ligger der ikke kassebon’er. Skattestyrelsen har derfor taget udgangspunkt i Orders report år 2016 for denne periode.

Virksomheden har således haft et indkøb af valuta ved diverse leverandører (ud over leverandør nr. 1, [finans2], [finans3] og [finans4]) for 1.491.546 kr. (987.400,41 kr. + 504.145,20 kr.). Der henvises vedlagte bilag.

I henhold til ovenstående har virksomhedens indkøb ved [finans2], [finans3] og [finans4] og i henhold til kassebon’er marts – december 2016 og Orders report for perioden 1. januar – 28. marts 2016 således udgjort 57.159.568 kr. (29.837.128 kr. + 17.149.124 kr. + 8.681.770 kr. + 1.491.546 kr.).

I henhold til regnskab år 2016 har virksomheden haft et indkøb af valuta på 60.377.013 kr.

...

Herved har virksomheden bogført et indkøb af 3.217.445 kr., som virksomheden ifølge kontoudtog fra [finans2], [finans4] og [finans3] og ifølge virksomhedens bilagsmateriale ikke har haft indkøb af.

...

Valutaindkøb år 2017

Virksomheden har oplyst, at virksomheden i år 2017 kun har valutaindkøb ved [finans3] og direkte via butikken. [finans4] og [finans2] er således ikke benyttet i år 2017.

Virksomheden har ifølge kontoudtog fra [finans3] haft følgende indkøb af valuta...: 35.222.154 kr. i år 2017. Der henvises vedlagte bilag.

I henhold til virksomhedens bilagsmateriale (virksomhedens kassebon’er januar – december 2017) er der indkøbt for 1.397.982,35 kr.

I henhold til ovenstående har virksomhedens indkøb ved [finans3] og i henhold til kassebon’er januar – december 2017 således udgjort 36.620.136 kr. (35.222.154 kr. + 1.397.982 kr.).

I henhold til regnskab år 2017 har virksomheden haft et indkøb af valuta på 38.206.385 kr.

...

Herved har virksomheden bogført et indkøb af 1.586.249 kr., som virksomheden ifølge kontoudtog fra [finans3] og ifølge virksomhedens bilagsmateriale ikke har haft indkøb af.

Valutasalg år 2016 og 2017

I henhold til bogføring har virksomheden i år 2016 haft et salg af valuta for 62.218.675 kr.

I henhold til bogføring har virksomheden i år 2017 haft et salg af valuta for 37.743.205 kr.

...

I brev modtaget 19. maj 2020 er anført, at:

Under punkt tre er der en masse små handler med diverse valuta, som vi har solgt til [finans3]. Disse handler er at finde under All Orders report. Disse handler er købt over lang tid og så sælger vi dem til [finans3], men alle disse køb findes under All Orders report.

...

Ved gennemgang af kontoudtog fra [finans3] kan det konstateres, at virksomheden også har solgt valuta til [finans3] ((anført med B (”Buy”) på kontoudtoget fra [finans3])).

Valutasalg år 2016

Den 5. februar og den 5. oktober 2016 har virksomheden solgt valuta for 23.472 kr. i valutaerne HRK, LTL, BRL, EEK, CNY, HKD, SGD, ISK, ILS, MYR og SBP. Der henvises til Bilag 10 for salg i de enkelte valutaer.

Disse salg er ikke medtaget på Buy & Sell Report for disse datoer (eller dagen før eller dagen efter), som danner grundlag for virksomhedens opgørelse af omsætning. Der henvises til Bilag 10.

Virksomheden har i brev modtaget 19. maj 2020 anført, at salget af disse valutaer fremgår af All Orders report år 2016. Salgene bør således være medtaget på Orders report for dato 5. februar 2016 og 5. oktober 2016, hvor [finans3] har registreret købet.

Af Orders report 2016, dato 5. februar 2016, fremgår det, at virksomheden har solgt EUR, CNY, SGD, AUD, HRK, USD og TRY.

Af Orders report 2016, dato 5. oktober 2016, fremgår det, at virksomheden har solgt GBP, EUR, USD og SEK.

Herved fremgår der ikke salg af disse specifikke valutaer på de respektive datoer: HRK, LTL, BRL, EEK, CNY, HKD, SGD, ISK, ILS MYR og SBP.

Disse salg er således heller ikke medtaget på Orders report for disse datoer.

...

Valutasalg år 2017

Ved gennemgang af kontoudtog fra [finans3] kan det konstateres, at virksomheden også har solgt valuta til [finans3] ((anført med B (”Buy”) på kontoudtoget fra [finans3])).

Virksomheden har i brev modtaget 19. maj 2020 anført, at salget af disse valutaer fremgår af All Orders report år 2017. Salgene bør således være medtaget på Orders report for dato 15. august, 18. august, 31. august og 28. december 2017, hvor [finans3] har registreret købet.

Den 15. august 2017 har virksomheden solgt valuta til [finans3] således:

HKD 2.660 i alt for 2.071 kr.

LVL 15 i alt for 79 kr.

JPY 81.000 i alt for 4.597 kr.

SGD 166 i alt for 751 kr.

ISK 1.000 i alt for 59 kr.

CNY 1.490 i alt for 1.355 kr.

MXN 150 i alt for 51 kr.

DOP 6.400 i alt for 834 kr.

HRK 200 i alt for 197 kr.

i alt 9.994 kr.

Af Orders report 2017, dato 15. august 2017, fremgår det, at ... der er ikke registreret salg af valuta denne dato. Ovenstående salg er således ikke registreret på Orders report.

Den 18. august 2017 har virksomheden solgt valuta til [finans3] således:

PLN 5.500 i alt for 9.450 kr.

i alt 9.450 kr.

Af Orders report 2017, dato 18. august 2017, fremgår det, at virksomheden har solgt EUR. Ovenstående salg er således ikke registreret på Orders report.

Den 31. august 2017 har virksomheden solgt valuta til [finans3] således:

KRW 240.000 i alt for 1.291 kr.

i alt 1.291 kr.

Af Orders report 2017, dato 31. august 2017, fremgår det, at virksomheden har solgt EUR, SEK, NOK, HRK. Ovenstående salg er således ikke registreret på Orders report.

Den 28. december 2017 har virksomheden solgt valuta til [finans3] således:

KES 600 i alt for 34 kr.

ISK 3.000 i alt for 170 kr.

i alt 204 kr.

Af Orders report 2017, dato 28. december 2017, fremgår det, at virksomheden har solgt MYR, THB, HUF, Japan, CZK, CNY, RUB, BGL, SGD, HRK, CHF, USD. Ovenstående salg er således ikke registreret på Orders report.

I alt (9.994 kr. + 9.450 kr. + 1.291 kr. + 204 kr.) 20.939 kr.

Disse salg, i alt 20.939 kr., er ikke medtaget på Buy & Sell Report eller Orders Report for disse datoer (eller dagen før eller dagen efter), som danner grundlag for virksomhedens opgørelse af omsætning. Der henvises til Bilag 17.

...”

Repræsentanten har den 20. maj 2021 fremlagt materiale til Skatteankestyrelsen. Ved Skattestyrelsen gennemgang af materialet er følgende bl.a. konstateret:

”...

Vedrørende mappe 1. halvår 2016:

Alle bonér vedrørende køb (”We buy”). Alle bonér, bortset fra nedenstående 6 køb, vedrører køb hos Customer 1. Kunden er således ukendt for virksomheden.

Kunde 2 er [finans3]

Kunde 507 har solgt 1.000 € for kr. 7.400,00 Er medtaget i kr. 504.145

Kunde 531 har solgt 420 SEK for kr. 319,20 Er medtaget i kr. 504.145

Kunde 633 har solgt 1.575 € for kr. 11.655,00 Er medtaget i kr. 987.400

Kunde 633 har solgt 6 USD for kr. 39,00 Er ikke medtaget

Kunde 741 har solgt 1.350 NOK for kr. 1.012,50 Er ikke medtaget

...

Vedrørende mappe 2. halvår 2016:

Alle bonér vedrørende køb (”We buy”). Alle bonér, bortset fra nedenstående 4 køb, vedrører køb hos Customer 1. Kunden er således ukendt for virksomheden.

Kunde 2 er [finans3]

Kunde 1320 har solgt 100.000 EGP for kr. 60.000,00 Er medtaget i kr. 987.400

Kunde 1321 har solgt 90.000 EGP for kr. 54.000,00 Er medtaget i kr. 987.400

Kunde 1456 har solgt 12.000 SEK for kr. 8.880,00 Er medtaget i kr. 987.400

...

Vedrørende mappe år 2017:

Alle bonér vedrørende køb (”We buy”). Alle bonér, bortset fra nedenstående 4 køb, vedrører køb hos Customer 1. Kunden er således ukendt for virksomheden.

Kunde 690 har solgt 2.500 USD for kr. 15.600,00 Er medtaget i kr. 1.397.982

Kunde 2169 har solgt 1.500 USD for kr. 9.450,00 Er medtaget i kr. 1.397.982

Kunde 2204 har solgt 600 USD for kr. 3.720,00 Er medtaget i kr. 1.397.982

Kunde 2248 har solgt 700 € for kr. 5.180,00 Er medtaget i kr. 1.397.982

...”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til valutaindkøb på henholdsvis 3.217.445 kr. og 1.586.249 kr. for indkomståret 2016 og 2017. Skattestyrelsen har desuden forhøjet klagerens indkomst med yderligere valutaindtægter på henholdsvis 23.472 kr. og 20.939 kr. for indkomståret 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at for at kunne opnå fradragsret for en udgift, skal udgiften kunne dokumenteres.

...

En del af kontrolsporet er ... det enkelte bilag (f.eks. en faktura fra en leverandør), som hænger sammen med de daglige Buy & Sell Reports, de månedlige Buy & Sell Reports og den årlige Buy & Sell Report og afslutningsvis med bogføringen på kontiene for Valutakøb.

Disse bilag, f.eks. en leverandørfaktura, foreligger dog ikke i det af virksomheden fremlagte bilagsmateriale.

...

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der således skal foreligge et underliggende bilag til bogføringen for at bogføringen kan accepteres at dokumentere virksomhedens køb af valuta i år 2016 og 2017. Kontrolsporet kan således ikke følges fuldt ud ned til det enkelte valutakøb, hvorved kravet til dokumentation for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6 ikke er til stede i virksomhedens bogføringsmateriale.

Virksomheden har således ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation for bogførte valutaindkøb i år 2016 og 2017.

Virksomheden er som erhvervsdrivende omfattet af bogføringsloven og Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden ikke har opfyldt kravene i disse bestemmelser, idet der ikke foreligger en bogføring, som opfylder bogføringslovens krav.

Virksomheden har ifølge bogføringen år 2016 og 2017 indkøbt valuta ved leverandør for 60.377.013 kr. og 38.206.385 kr. Der foreligger ikke en fyldestgørende dokumentation for disse indkøb. Det er i henhold til bogføringslovens § 9 et krav, at enhver registrering skal dokumenteres ved et bilag (f.eks. en faktura), hvorudfra f.eks. en leverandør kan identificeres. Virksomheden har herved ikke opfyldt bogføringslovens krav.

Virksomheden har dog indsendt 48 ordrebekræftelser fra [finans2], år 2016, en mail (fra [finans4] til virksomheden) med oversigt over indkøb af valuta år 2016 ved [finans4], et regneark med bogføring af valutaindkøb år 2016 og 2017 og et regneark vedrørende indkøb ved [finans3] i år 2016 og 2017.

I det omfang, der ikke foreligger dokumentation for fratrukne udgifter og bogføringen ikke er tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at konstatere, at udgifterne reelt er afholdt, finder Skattestyrelsen, at der ikke kan foretages fradrag for sådanne udgifter.

Skattestyrelsen anser det dog for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgift til varekøb faktisk er afholdt i ovenstående tilfælde, hvor [finans2], [finans3] og [finans4] har bekræftet købene og købene samtidigt kan afstemmes til virksomhedens bogføring.

2.4.1 Valutaindkøb år 2016

Virksomheden har oplyst, at virksomheden i år 2016 har haft valutaindkøb ved [finans2], [finans3] og [finans4] og direkte via butikken.

...

I henhold til ovenstående har virksomhedens indkøb ved [finans2], [finans3] og [finans4] og i henhold til

kassebon’er marts – december 2016 og Orders report for perioden 1. januar – 28. marts 2016 således udgjort 57.159.568 kr. (29.837.128 kr. + 17.149.124 kr. + 8.681.770 kr. + 1.491.546 kr.).

I henhold til regnskab år 2016 har virksomheden haft et indkøb af valuta på 60.377.013 kr.

De godkendte køb ved [finans2], [finans4] og [finans3] er godkendt ud fra, at beløbene på bilag/kontoudtog fra [finans2], [finans4] og [finans3] direkte kan afstemmes til virksomhedens bogføring.

I henhold til ovenstående gennemgang kan der opgøres følgende difference mellem virksomhedens fradragne udgifter til valutaindkøb og godkendt valutaindkøb år 2016:

Valutaindkøb i henhold til regnskab 60.377.013 kr.

Valutaindkøb ved [finans2] -29.837.128 kr.

Valutaindkøb ved [finans3] -17.149.124 kr.

Valutaindkøb ved [finans4] -8.681.770 kr.

Valutaindkøb ifølge bilagsmateriale -1.491.546 kr.

Difference 3.217.445 kr.

Herved er der en difference mellem køb i henhold til kontoudtog m.v. og indkøb medtaget i regnskabet på 3.217.445 kr. Herved har virksomheden bogført et indkøb af 3.217.445 kr., som virksomheden ifølge kontoudtog fra [finans2], [finans4] og [finans3] og ifølge virksomhedens bilagsmateriale ikke har haft indkøb af.

Da der ikke foreligger bilag, der opfylder betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og bogføringslovens § 9, stk. 1, kan fratrukne udgifter til valutaindkøb, bortset fra bekræftede og samtidig bogførte indkøb ved [finans2], [finans3] og [finans4] eller dokumenteret ved egne indkøbsbilag (afregningsbilag og Orders report ud over leverandør nr. 1), således ikke godkendes fradraget.

Virksomhedens udgift til indkøb af valuta for år 2016 nedsættes med 3.217.445 kr. i henhold til statsskattelovens § 6.

2.4.2 Valutaindkøb år 2017

Virksomheden har oplyst, at virksomheden i år 2017 kun har valutaindkøb ved [finans3] og direkte via butikken. [finans4] og [finans2] er således ikke benyttet i år 2017.

Virksomheden har ifølge kontoudtog fra [finans3] haft følgende indkøb af valuta ...: 35.222.154 kr. i år 2017. Der henvises vedlagte bilag. I henhold til virksomhedens bilagsmateriale (virksomhedens kassebon’er januar – december 2017) er der indkøbt for 1.397.982,35 kr.

I henhold til ovenstående har virksomhedens indkøb ved [finans3] og i henhold til kassebon’er januar – december 2017 således udgjort 36.620.136 kr. (35.222.154 kr. + 1.397.982 kr.).

I henhold til regnskab år 2017 har virksomheden haft et indkøb af valuta på 38.206.385 kr.

I henhold til ovenstående gennemgang kan der opgøres følgende difference mellem virksomhedens fradragne udgifter til valutaindkøb og godkendt valutaindkøb år 2017:

Valutaindkøb i henhold til regnskab 38.206.385 kr.

Valutaindkøb ved [finans3] -35.222.154 kr.

Valutaindkøb ifølge bilagsmateriale -1.397.982 kr.

Difference 1.586.249 kr.

Herved er der en difference mellem køb i henhold til kontoudtog m.v. og indkøb medtaget i regnskabet på 1.586.249 kr. Herved har virksomheden bogført et indkøb af 1.586.249 kr., som virksomheden ifølge kontoudtog fra [finans3] og ifølge virksomhedens bilagsmateriale ikke har haft indkøb af.

Da der ikke foreligger bilag, der opfylder betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og bogføringslovens § 9, stk. 1, kan fratrukne udgifter til valutaindkøb, bortset fra bekræftede og samtidig bogført indkøb ved [finans3] eller dokumenteret ved egne indkøbsbilag (afregningsbilag), således ikke godkendes fradraget.

Virksomhedens udgift til indkøb af valuta for år 2017 nedsættes med 1.586.249 kr. i henhold til statsskattelovens § 6.

Valutasalg år 2016 og 2017

Valutasalg år 2016

Den 5. februar og den 5. oktober 2016 har virksomheden solgt valuta for 23.472 kr. i valutaerne HRK, LTL, BRL, EEK, CNY, HKD, SGD, ISK, ILS MYR og SBP.

...

Disse salg er ikke medtaget på Buy & Sell Report for disse datoer (eller dagen før eller dagen efter), som danner grundlag for virksomhedens opgørelse af omsætning. ...

Af Orders report 2016, dato 5. februar 2016, fremgår det, at virksomheden har solgt EUR, CNY, SGD, AUD, HRK, USD og TRY. Af Orders report 2016, dato 5. oktober 2016, fremgår det, at virksomheden har solgt GBP, EUR, USD og SEK. Herved fremgår der ikke salg af disse specifikke valutaer på de respektive datoer: HRK, LTL, BRL, EEK, CNY, HKD, SGD, ISK, ILS MYR og SBP. Disse salg er således heller ikke medtaget på Orders report for disse datoer.

Virksomhedens resultat forhøjes med 23.472 kr. i henhold til statsskattelovens § 4.

Valutasalg år 2017

Ved gennemgang af kontoudtog fra [finans3] kan det konstateres, at virksomheden også har solgt valuta til [finans3] ((anført med B (”Buy”) på kontoudtoget fra [finans3])).

...

I alt (9.994 kr. + 9.450 kr. + 1.291 kr. + 204 kr.) 20.939 kr.

Virksomhedens resultat forhøjes med 20.939 kr. (9.994 kr. + 9.450 kr. + 1.291 kr. + 204 kr.) i henhold til statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”...

Ændring vedrørende år 2016 kr. 3.217.445 og år 2017 kr. 1.586.249.

Skattestyrelsen skal indledningsvis henlede opmærksomheden til afgørelse af 29. juni 2020, s. 19, hvor Skattestyrelsen har anført:

Virksomheden er som erhvervsdrivende omfattet af bogføringsloven og Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden ikke har opfyldt kravene i disse bestemmelser, idet der ikke foreligger en bogføring, som opfylder bogføringslovens krav.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 29. juni 2020, s. 15 – 19 gennemgået virksomhedens regnskab, bogføring og bilagsmateriale og har, jf. ovenstående uddrag, konkluderet, at virksomheden ikke har opfyldt kravene i Mindstebekendtgørelsen og bogføringsloven til den bogføring, et regnskab og skatteregnskab skal udarbejdes på grundlag af.

Skatteyder har argumenteret for, at

... der ikke er fornøden hjemmel for Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for ovennævnte valutakøb med henvisning til bogføringsloven.

Heraf kan også udledes, at Skattestyrelsen således ikke har haft behørig hjemmel til at nægte fradrag for køb af valuta fra virksomhedens lejlighedskunder, fordi der ikke er indhentet og fremlagt legitimationsoplysninger for køb under 1.000 Euro.

Det var der og er der således ikke noget krav om frem til den 26. juni 2017.

Forud for den nugældende hvidvasklov ...

(se brev af 21. september 2020, s. 3, fra advokat [person1]).

Skattestyrelsen skal her henvise til afgørelse af 29. juni 2020, s. 15–19, hvor kravene i mindstekravsbekendtgørelsen og bogføringsloven en gennemgået.

Efterfølgende henviser skatteyder til hvidvasklovgivningen og ligningslovens § 8Y (se ankebrev af 21. september 2020, s. 3-5).

Skattestyrelsen har ikke henvist til hvidvasklovgivningen eller ligningslovens § 8Y i afgørelse af 29. juni 2020, men statsskatteloven, mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder og bogføringsloven.

Ændring vedrørende år 2016 kr. 23.472 og år 2017 kr. 20.939

Vedrørende ændring år 2016 kr. 23.472 og år 2017 kr. 20.939 henvises i det hele til afgørelse af 29. juni 2020 s. 24 – 26, hvoraf fremgår, at der ud fra materiale fra [finans3] er konstateret salg af specifikke valuta til [finans3], som ikke fremgår af virksomhedens bogføring eller underliggende bilagsmateriale. Disse salg af valuta til [finans3] er således ikke medtaget i opgørelse af resultatet i virksomheden for år 2016 og 2017.

...”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende supplerende udtalelse

”...

Advokat [person1] adresserer i brev af 20. maj 2021 til Skatteankestyrelsen ændringerne vedrørende følgende salg til [finans3]:

År 2016:

År 2017:

Overskud af selvstændig virksomhed korrigeres med

i henhold til statsskattelovens § 4 med baggrund i ikke-bogførte/-indtægtsførte valutasalg.

23.472 kr.

20.939 kr.

...

Det er Advokat [person1]s opfattelse, at beløbene ikke er salg af valuta, men derimod køb af valuta. Vedrørende år 2016 har Advokat [person1] anført følgende omkring datoen 5. februar 2016:

Hertil kan oplyses, at der den 5. februar 2016 er tale om en skrivefejl fra [finans3]' side, idet valutaerne, som er købt er: AUD, CNY, HRK og SGD. Dette fremgår af Buy and Sell Report af 5.2.2016, bilag A med tilhørende underbilag: SGD: Al, CNY: A2, A3, A4, HRK: A5, og A6. Ved salget har [finans3] ved en fejl betegnet købet som: "HKD" (Hong Kong Dollar) i stedet for HRK, se bilag B.

Realiteten kan også konstateres ved at se på den benyttede kurs i DKK.

Vedrørende salg til [finans3] den 5. februar 2016 har Skattestyrelsen foretaget ændringer vedrørende følgende valutaer (se bilag 10 til afgørelse):

Ikke-bogført omsætning	20 HRK	19 Dkk	05-02-2016
Ikke-bogført omsætning	30 LTL	45 Dkk	05-02-2016
Ikke-bogført omsætning	200 BRL	325 Dkk	05-02-2016
Ikke-bogført omsætning	870 EEK	383 Dkk	05-02-2016
I alt		772 Dkk

Disse valutaer er solgt til [finans3]. Der henvises til bilag 10 vedlagt afgørelse af 29. juni 2020 (”B” er [finans3]’ registrering af [finans3]’ køb).

De bilag, der er indsendt af Advokat [person1] i brev af 20. maj 2021, vedrører virksomhedens køb (Buy) af valuta. Herudover er indsendt et bilag vedrørende salg (Sell) af valuta. Skattestyrelsen har ikke stillet spørgsmålstegn til salg af disse fire valutaer (AUD, CNY, HRK, SGD) for i alt 80.748,13 kr.

Der henvises endvidere til Bilag B indsendt af Advokat [person1] i brev af 20. maj 2021. Ifølge dette bilag har virksomheden solgt 14.460 HRK. Beløbet er medtaget under salg. Skattestyrelsens ændring i afgørelse af 29. juni 2020 vedrører ikke dette salg. Ændringen vedrører salg af 20HRK, som ikke er registreret solgt af virksomheden den 5. februar 2016. Der henvises til afgørelsen s. 24 nederst, hvor Skattestyrelsen har kommenteret disse handler.

Vedrørende år 2016 har Advokat [person1] anført følgende omkring datoen 5. oktober 2016:

Med hensyn til datoen, den 5. oktober 2016, så har [finans3] fejlbogført købet som et salg, eller også har Skattestyrelsen fejllæst materialet.

Realiteten er, at skatteyderen ikke har solgt disse valutaer denne dag; men derimod KØBT disse valutaer af [finans3], se bilagene C, mail fra [finans3] af 5. 10. 2016 kl. 10:49, samt bilag D, invoice, bilagene E og F, Buy and Sell Reports af 5.10.2016.

Vedrørende salg til [finans3] den 5. oktober 2016 har Skattestyrelsen foretaget ændringer vedrørende følgende valutaer (se bilag 10 til afgørelse):

Ikke-bogført omsætning	11.813 CYN	11.279 DKK	05-10-2016
Ikke-bogført omsætning	6.000 HKD	5.007 DKK	05-10-2016
Ikke-bogført omsætning	1.100 SGD	5.171 DKK	05-10-2016
Ikke-bogført omsætning	1.000 ISK	54 DKK	05-10-2016
Ikke-bogført omsætning	50 ILS	84 DKK	05-10-2016
Ikke-bogført omsætning	208 MYR	305 DKK	05-10-2016
Ikke-bogført omsætning	100 SBP	800 DKK	05-10-2016
I alt		22.700 DKK	05-10-2016

Advokat [person1] har i brev af 20. maj 2021 indsendt kopi af en ordrebestilling og en faktura fra [finans3] vedrørende bestilling af TRY og USD. Disse køb fremgår af virksomhedens Buy & Sell report. Skattestyrelsen har da heller ikke foretaget ændringer vedrørende disse to valutaer.

Advokat [person1] har således ikke forholdt sig til de syv valutaer, som der er foretaget ændringer vedrørende i afgørelse af 29. juni 2020. Disse valutaer fremgår da heller ikke af de to Buy & Sell reports, som Advokat [person1] har indsendt som dokumentation (bilag E og F).

Advokat [person1] anfører omkring ændringerne for 5. februar og 5. oktober 2016 følgende:

Skattestyrelsens fejlopfattelse af bogføringer for disse 2 datoer bør derfor medføre at skatteyderens bogføring lægges til grund for beskatning (fradrag), hvorfor der IKKE skal finde en forhøjelse sted for 2016 med kr. 23.472.

Skattestyrelsen er ikke enig og indstiller ændringerne til fastholdelse.

Vedrørende år 2017 har Advokat [person1] anført følgende:

For året 2017 har skattestyrelsen forhøjet skatteyderens indkomst med kr. 20.939, idet det er anført at virksomheden skulle have solgt valuta ti l [finans3].

Dette beror imidlertid på fejl hos [finans3] eller hos Skattestyrelsen, idet virksomheden ikke har solgt valutaer; men KØBT valutaer, se vedlagte dokumentation for de af Skattestyrelsen fremhævede datoer:

Vedrørende salg til [finans3] har Skattestyrelsen foretaget ændringer vedrørende valutaer for 20.939 kr. i år 2017.

Advokat [person1] har indsendt bilag G, H, J og K. Disse bilag vedrører køb ved [finans3], jf. bilagene. Skattestyrelsen har ikke foretaget ændringer vedrørende virksomhedens køb af valuta. Skattestyrelsen har kun foretaget ændringer vedrørende virksomhedens salg af valuta den 15. august, 18. august, 31. august og 28. december 2017.

Advokat [person1] har indsendt bilag I og L, som omhandler virksomhedens salg af valuta den 31. august og den 28. december 2017.

Der er således ingen materialer modtaget vedrørende salg af valuta den 15. august og 18. august 2017.

Vedrørende indsendt bilag I – salg af valuta til [finans3] den 31. august 2017, så omhandler dette bilag salg af HRK, NOK og SEK. Skattestyrelsen har ikke haft bemærkninger til disse salg, som også fremgår af Orders report af 31. august 2017. Skattestyrelsen har derimod foretaget ændring vedrørende ikke-registreret salg af 240.000 KRW, i alt 1.291 kr.

Vedrørende indsendt bilag L – salg af valuta til [finans3] den 28. december 2017, så omhandler dette bilag salg af BGL, CNY, CZKK, HRK, HUF, Japan, MYR, RUB, SGD og THB. Skattestyrelsen har ikke haft bemærkninger til disse salg, som også fremgår af Orders report af 28. december 2017. Skattestyrelsen har derimod foretaget ændring vedrørende ikke-registreret salg af 600 KES, i alt 34 kr. og 3.000 ISK, i alt 170 kr.

Skattestyrelsen indstiller ændringerne for år 2017 til fastholdelse.

Ændring vedrørende år 2016 kr. 3.217.445 og år 2017 kr. 1.586.249

Advokat [person1] har i brev af 20. maj 2021 anført fem punkter omkring virksomhedens bogholderi og en konklusion herudfra som kommentar til SKM2020.545LSR set i forhold til afgørelse af 29. juni 2020.

Der er ikke indkommet yderligere oplysninger heri, og der henvises derfor i det hele til afgørelse af 29. juni 2019 og tidligere indsendte bemærkninger i Skattestyrelsens brev af 26. oktober 2020.

I brev af 20. maj 2021 henviser Advokat [person1] til kontormøde afholdt mellem skatteyder og Skatteankestyrelsen den 21. april 2021. Det skal bemærkes, at der af mødereferatet fra dette møde ikke indgår oplysninger omkring år 2016 og 2017, men kun drøftelser/oplysninger omkring år 2015.

Det bemærkes, at Advokat [person1] i brev af 20. maj 2021 henviser til brev af 7. april 2021 fra advokaten. Det skal bemærkes, at der i det brev ikke fremgår oplysninger m.v. omkring afgørelse for år 2016 og 2017.

Det bemærkes, at Advokat [person1] i brev af 20. maj 2021 flere steder henviser til Skattestyrelsens brev af 27. oktober 2020. Skattestyrelsens brev er dateret 26. oktober 2020.

Det bemærkes, at Advokat [person1] i brev af 20. maj 2021 indledningsvis henviser til afgørelse af 29. juni 2019. Afgørelsen er dateret 29. juni 2020.

...”

Skattestyrelsen har desuden fremsendt følgende supplerende udtalelse:

”...

Skattestyrelsen har i brev af 7. juli 2021 forholdt sig til de bemærkninger, som skatteyders advokat har fremført i brev af 20. maj 2021 omkring de to mindre beløb (23.472 kr. og 20.939 kr.). Der henvises i det hele hertil omkring disse to ændringer.

...

I Skattestyrelsens brev af 7. juli 2021 har Skattestyrelsen anført:

Ændring vedrørende år 2016 kr. 3.217.445 og år 2017 kr. 1.586.249

Der er ikke indkommet yderligere oplysninger heri, og der henvises derfor i det hele til afgørelse af 29. juni 2019 og tidligere indsendte bemærkninger i Skattestyrelsens brev af 26. oktober 2020.

Skatteankestyrelsen har den 20. juli 2021 fremsendt brev af 20. maj 2021 til Skattestyrelsen igen til fornyet udtalelse, idet der er indkommet yderligere materiale fra skatteyder bestående af

• Scannet indhold af ringbind Skatteår 2016 – 1. halvår mappe I (akt 32 hos SANST)

• Scannet indhold af ringbind Skatteår 2016 – 2. halvår mappe II (akt 33 hos SANST)

• Scannet indhold af ringbind Skatteår 2017 mappe III (akt 34 hos SANST)

Vedrørende mappe 1. halvår 2016:

Alle bonér vedrørende køb (”We buy”). Alle bonér, bortset fra nedenstående 6 køb, vedrører køb hos Customer 1. Kunden er således ukendt for virksomheden.

Kunde 2 er [finans3]

Kunde 507 har solgt 1.000 € for kr. 7.400,00 Er medtaget i kr. 504.145

Kunde 531 har solgt 420 SEK for kr. 319,20 Er medtaget i kr. 504.145

Kunde 633 har solgt 1.575 € for kr. 11.655,00 Er medtaget i kr. 987.400

Kunde 633 har solgt 6 USD for kr. 39,00 Er ikke medtaget

Kunde 741 har solgt 1.350 NOK for kr. 1.012,50 Er ikke medtaget

Der henvises til bilag 11 og 21 udsendt med afgørelse.

Skattestyrelsen indstiller hermed indkøb af valuta (fradrag) til forhøjelse med kr. 1.052 (kr. 39 + kr. 1.013) for 1. halvår 2016.

Vedrørende mappe 2. halvår 2016:

Alle bonér vedrørende køb (”We buy”). Alle bonér, bortset fra nedenstående 4 køb, vedrører køb hos Customer 1. Kunden er således ukendt for virksomheden.

Kunde 2 er [finans3]

Kunde 1320 har solgt 100.000 EGP for kr. 60.000,00 Er medtaget i kr. 987.400

Kunde 1321 har solgt 90.000 EGP for kr. 54.000,00 Er medtaget i kr. 987.400

Kunde 1456 har solgt 12.000 SEK for kr. 8.880,00 Er medtaget i kr. 987.400

Der henvises til bilag 11 og 21 udsendt med afgørelse.

Skattestyrelsen indstiller hermed indkøb af valuta (fradrag) for 2. halvår 2016 til stadfæstelse.

Vedrørende mappe år 2017:

Alle bonér vedrørende køb (”We buy”). Alle bonér, bortset fra nedenstående 4 køb, vedrører køb hos Customer 1. Kunden er således ukendt for virksomheden.

Kunde 690 har solgt 2.500 USD for kr. 15.600,00 Er medtaget i kr. 1.397.982

Kunde 2169 har solgt 1.500 USD for kr. 9.450,00 Er medtaget i kr. 1.397.982

Kunde 2204 har solgt 600 USD for kr. 3.720,00 Er medtaget i kr. 1.397.982

Kunde 2248 har solgt 700 € for kr. 5.180,00 Er medtaget i kr. 1.397.982

Skattestyrelsen indstiller hermed indkøb af valuta (fradrag) for år 2017 til stadfæstelse.

Vedrørende køb ved [finans3]:

Det fremgår af afgørelse af 29. juni 2020, at Skattestyrelsen den 12. december 2019 har modtaget

Filen: Deals_[finans1]_01-01-2016_31-12-2017.

Bilaget vedrører [finans3]’ salg til og køb fra virksomheden år 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 29. juni 2020 anført, at

I det omfang, der ikke foreligger dokumentation for fratrukne udgifter og bogføringen ikke er tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at konstatere, at udgifterne reelt er afholdt, finder

Skattestyrelsen, at der ikke kan foretages fradrag for sådanne udgifter.

Ovenstående to bilag vedrørende køb fra [finans3] anses derfor for værende omfattet af de fradrag for indkøb af valuta, som Skattestyrelsen har godkendt for år 2016.

I afgørelse af 29. juni 2020 har Skattestyrelsen anført:

Det er således disse kassebon’er, skatteyder nu har indsendt til Skatteankestyrelsen. Kassebonerne har ikke været forelagt Skattestyrelsen i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling.

I afgørelse af 29. juni 2020 er anført for år 2016:

Skatteyder er således nægtet fradrag for udgift til indkøb af valuta hos Customer 1.

I afgørelse af 29. juni 2020 er anført for år 2017:

Da der ikke foreligger bilag, der opfylder betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og bogføringslovens § 9, stk. 1, kan fratrukne udgifter til valutaindkøb, bortset fra bekræftede og samtidig bogført indkøb ved [finans3] eller dokumenteret ved egne indkøbsbilag (afregningsbilag), således ikke godkendes fradraget.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse kassebon’er ikke er tilstrækkelig dokumentation for indkøb af valuta.

Skattestyrelsen indstiller nægtelsen for begge år til fastholdelse, idet skatteyder (virksomheden) til Skatteankestyrelsen kun har kunnet indsende kassebon’er med anførelse af ”Customer 1” som værende leverandør af valutaen. Skatteyder (virksomheden) har således ikke kunnet dokumentere, hvorfra den i henhold til forelagte kassebon indkøbte valuta stammer fra. Der henvises i det hele til Skattestyrelsens gennemgang af krav til dokumentation i afgørelse af 29. juni 2020.

...”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende retsmødeudtalelse:

”...

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen.

...

Klager har i indkomstårene 2016 og 2017 fratrukket udgifter til valutakøb med henholdsvis 60.377.013 kr. og 38.206.385 kr.

Skattestyrelsen har i afgørelse dateret den 29. juni 2020 nedsat klagerens fradrag for valutakøb med henholdsvis 3.217.445 kr. og 1.586.249 kr. for indkomstårene 2016 og 2017. Nedsættelsen sker på baggrund af, at Skattestyrelsen har sammenholdt de foretagne fradrag for valutakøb med de konkrete bilag vedrørende valutakøb, som klageren har fremlagt.

Skattestyrelsen finder, at der kan godkendes fradrag for valutakøb fra valutaleverandørerne [finans2], [finans3] og [finans4] i de tilfælde, hvor køb, der fremgår af kontoudtog fra disse leverandører kan afstemmes med virksomhedens bogføring. Skattestyrelsen finder endvidere, at der kan godkendes fradrag for valutakøb fra ”vekselkunder” i det omfang kunderne kan identificeres.

Klager har fremlagt valutakøbsbilag vedrørende kunde 633 og 741. Skattestyrelsen finder, at de fremlagte valutakøbsbilag kan godkendes fratrukket med i alt 1.052 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den del af de fratrukne valutakøb, der ikke er godkendt, vedrører valutakøb fra ”Walk in Customers” også benævnt kunde nr. 1.

Valutakøb fra” Walk in Customer” / Kunde nr. 1

Klageren har fratrukket valutakøb vedrørende ”Walk in Customer”.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Der henvises til SKM2004.162.HR.

Henset til virksomhedens art og omfang, herunder virksomhedens betydelige kontantbeholdning og kontantomsætning, anser Skattestyrelsen det for nødvendigt, at der foretages daglig afstemning af beholdningen af danske kroner og udenlandske valuta.

...

For de pågældende transaktioner anses de fremlagte vekselkvitteringer ikke at udgøre fyldestgørende dokumentation for, at handlen reelt har fundet sted. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at de fremlagte vekselkvitteringer ikke indeholder navne eller identifikationsoplysninger på kunder/leverandører.

Dokumentation for kontant valutakøb vedrører således udelukkende bogføringsmæssige posteringer, uden nødvendige oplysninger der skal til for at konstatere, at udgiften har fundet sted.

Det kan endvidere konstateres, at der ikke har været foretaget en løbende afstemning og bogføring af virksomhedens kassebeholdning.

Det fremgår af bogføringen vedrørende indkomståret 2016, at virksomheden valutakøb på konto 1100-1131 er posteret med datoen den 31. december. For indkomståret 2017 er virksomhedens valutakøb på konto 1100-1131 posteret med den sidste dato i hver måned. Endvidere fremgår det af sagens oplysninger, at der ikke foreligger kasseafstemninger, herunder afstemninger af beholdningen af udenlandsk valuta for indkomstårene.

I det omfang der ikke foreligger fyldestgørende grundbilag for fratrukne udgifter, og bogføringen ikke er tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at konstatere, at udgiften reelt er afholdt, finder Skattestyrelsen, at der ikke kan foretages fradrag for de oplyste udgifter til valutakøb, jf. statsskattelovens § 6.

Skattestyrelsen kan desuden henvise til Landsskatterettens afgørelse af 4. november 2020 med journalnr. 20-0011654, hvor Landsskatteretten kom frem til, at selskabets fremlagte regnskabsmateriale ikke indeholdt et kontrolspor, jf. bogføringslovens § 4, stk. 2, der kunne bekræfte registreringernes rigtighed. Herefter blev det ikke anset for bevist, at transaktionerne havde fundet sted, hvorfor selskabet ikke tilstrækkeligt havde sandsynliggjort, at betingelserne for at få fradrag efter statsskattelovens § 6 var opfyldt.

Skattestyrelsen er på baggrund af ovenstående enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at betingelserne for at få fradrag efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a for valutakøb vedrørende ”Walk in Customer” er opfyldt.

Fradrag for valutakøb er i den påklagede afgørelse ansat til 57.159.568 kr. for indkomståret 2016. På baggrund af de fremlagte valutakøbsbilag vedrørende kunde 633 og 741 finder Skattestyrelsen, at det ansatte fradrag for valutakøb skal forhøjes med 1.052 kr. til 57.160.620 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For indkomståret 2017 fastholder Skattestyrelsen det ansatte fradrag for valutakøb på 36.620.136 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Valutasalg

Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at virksomhedens indkomst er forhøjet med henholdsvis 23.472 kr. for indkomståret 2016 og 20.939 kr. for indkomståret 2017, ifølge statsskattelovens § 4.

Det fremgår af kontoudskrifter fra valutaleverandøren [finans3], at denne leverandør har købt valuta henholdsvis den 5. februar og den 5. oktober 2016 for i alt 23.472 kr. og den 15. august, 18. august, 31. august samt den 28. december 2017 for i alt 20.939 kr. Af sagens oplysninger fremgår det, at virksomhedens salg af valutaen ikke fremgår af virksomhedens Orders rapport, for de førnævnte datoer.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at de ovennævnte salg, kan anses for at være medregnet i de selvangivne virksomhedsresultater for indkomstårene 2016 og 2017.

...”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende fradrag for valutakøb på henholdsvis 3.217.445 kr. og 1.586.249 kr. i indkomståret 2016 og 2017 skal nedsættes til 0 kr. Repræsentanten har desuden fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse med yderligere valutaindtægter på henholdsvis 23.472 kr. og 20.939 kr. for indkomståret 2016 og 2017 skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Sammenfattende klageskrivelse.

Skattestyrelsen har forhøjet klagers skattepligtige indtægt for 2016 med kr. 3.217.445 på baggrund af nægtelse af fradrag for valutakøb, idet beløbet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 29. juni 2020.

På vegne klager fremsættes for Skatteankestyrelsen følgende

PÅSTANDE for indkomståret 2016:

Principalt:

Variable omkostninger - valutakøb - og valutasalg til valutahandler godkendes som selvangivet af klager.

Subsidiært:

Variable omkostninger opgjort til kr. 60.377.013 godkendes med et af Skatteankestyrelsen fastsat beløb højere end godkendt af Skattestyrelsen.

PÅSTANDE for indkomståret 2017:

Principalt:

Variable omkostninger - valutakøb - og valutasalg til valutahandler godkendes som angivet af klager.

Subsidiært:

Variable omkostninger opgjort til kr. 38.206.385 godkendes med et af Skatteankestyrelsen fastsat højere beløb end godkendt af Skattestyrelsen.

Sagsfremstilling:

Min klient har været indehaver af [finans1], CVR-nr.[...1], som har drevet virksomhed med valutaveksling.

Virksomhedens variable omkostninger udgjorde i skatteåret 2015 kr. 72.095.497,30. Se opgørelse i klageskrivelse af 30. januar 2020.

På vegne skatteyderen har jeg fremført, at der foreligger dokumentation for alle de transaktioner, der fremgår af Orders Report (som ligger til grund for Buy & Sell Report). Der er en kassebon med dato for alle transaktioner. Virksomheden har overholdt kravet om dokumentation for alle transaktioner og alle transaktioner over kr. 7.500,00 er dokumenteret ved notering af navn m.v.

Nærværende klagesag drejer sig derfor om virksomhedens håndtering af kvitteringer for valutavekslinger foretaget af "walk in customers" (lejlighedskunder) for hvilke Skattestyrelsen har nægtet fradrag for valutaveksling af beløb under 1.000,00 Euro pr. transaktion.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse for 2016 og 2017 anfægtet - og ikke anerkendt - at de udstedte kvitteringer overfor denne kundegruppe ikke er udstedt med navn, og at der alene er udstedt "anonyme kvitteringer". Skattestyrelsen har her fastholdt, at virksomheden skal fremkomme med ID-oplysninger på hver af disse kunder, som en forudsætning for, at der kan opnås fradragsret for alle valutakøb under 1.000,00 Euro.

I nærværende klage har jeg således udelukkende forholdt mig til ovenstående problemstilling vedrørende den manglende legitimering og identificering ved køb/valutaveksling for under 1.000 Euro fra lejlighedskunderne.

Før det første kan man jo påpege, at manglende identificering i givet fald bør gå begge veje, og således også bør omfatte salg af valuta. Skattestyrelsen har imidlertid alene anfægtet virksomhedens valutakøb, men beskattet virksomhedens valutasalg også for denne slags kunder.

Det er mit overordnede synspunkt at der ikke er fornøden hjemmel for Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for ovennævnte valutakøb med henvisning til bogføringsloven.

Det kan tillige udledes af de regler, som er gældende for virksomheders kontanthandel (og valutahandel) i 2015, samt de regler som er kommet til efterfølgende, se nedenfor.

Som begrundelse herfor blev det anført at TV2-udsendelsen "Storsvindel i vekselbranchen", som blev sendt den 15. september 2016, havde krænket manges retsfølelse, hvorfor det var vigtigt, at der nu blev gennemført markante stramninger for valutavekslingsvirksomheder.

Som følge af stramningerne "valgte" Finanstilsynet og pengeinstitutterne i 2016, at indføre krav om legitimation fra ikke-kunder, ved veksling af valuta for mere end 1.000 Euro.

Heraf kan også udledes, sat Skattestyrelsen således ikke har haft behørig hjemmel til at nægte fradrag for køb af valuta fra virksomhedens lejlighedskunder, fordi der ikke er indhentet og fremlagt legitimationsoplysninger for køb under 1.000 Euro.

Det var der og er der således ikke noget krav om frem til den 26. juni 2017.

Forud for den nugældende hvidvasklov trådte i kraft pr. 26. juni 2017 var lejlighedskunder ikke undergivet legitimationskrav, hvor den enkelte transaktion (eller flere sammenhængende transaktioner) ikke oversteg 1.000 Euro.

Ved gennemførelsen af lovrevisionen af den 26. juni 2017 er kravet blevet udvidet til at omfatte alle virksomheder og er dernæst blevet skærpet forhold til valutavekslingsvirksomheder, hvor grænsen nu omfatter transaktioner under 500 Euro.

Alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark er omfattet af Bogføringsloven og Ligningslovens § 8 Y.

Såfremt Bogføringslovens regler om at kontrol- og transaktionssporet skal kunne følges og dokumenteres, skulle kunne udstrækkes til også at omfatte kunderne, herunder lejlighedskundernes forhold, som anført af Skattestyrelsen, så ville Hvidvasklovens § 10, stk. 1, litra b være overflødig.

På samme måde ville indberetningskravet i Ligningslovens § 8 Y, stk. 3 være overflødigt, såfremt Bogføringslovens regler om at kontrol- og transaktionssporet skal kunne følges og dokumenteres, skulle kunne udstrækkes til også at omfatte kundernes, herunder lejlighedskundernes forhold, som anført af Skattestyrelsen.

Såfremt dette var tilfældet, ville alle danske virksomheder allerede i forvejen være underlagt et krav om indhentelse og opbevaring af legitimations- og identifikationsoplysninger for alle virksomhedens kundeforhold, hvorved yderligere lovgivning ville være overflødig.

De beløbsgrænser, som er indført i Hvidvaskloven og - særligt - Ligningsloven, med efterfølgende skærpelser er således netop en følge af, at der ikke er hjemmel i anden lovgivning, herunder bogføringsloven, til at kræve legitimering og identifikation af en virksomheds lejlighedskunde.

Det gøres gældende at Skattestyrelsens muligheder for at nægte fradrag for køb af valuta, der er afregnet kontant, i form af modgående valutasalg, i 2015 og 2016 var givet ved

1. Daværende bestemmelse i Bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorisme nr. 1011 af 13/8 2013 § 14, hvorefter der alene kunne stilles krav om legitimering, når der var tale om køb af valuta for mere end 1.000 Euro eller - efter forudgående risikovurdering - ved køb af valuta for mere end 15.000 Euro.

2. bestemmelsen I Ligningslovens § 8 Y, hvorefter der alene kunne stilles krav om legitimering og indhentelse af identifikationsoplysninger på kunder, når der var tale om køb af valuta for mere end 10.000 DKK med tillæg af moms.

Skattestyrelsen har således ikke haft behørig hjemmel til at nægte fradrag for køb af valuta fra virksomhedens lejlighedskunder, fordi der ikke er indhentet og fremlagt legitimationsoplysninger for lejlighedskunders køb for under 1000 Euro.

I skattelovgivningen (Ligningslovens § 8 Y) var der alene hjemmel til at nægte fradrag for - kontant - køb over 10.000 DKK.

Hvorvidt der skal sanktioneres for en eventuel manglende overholdelse af det skærpede lovkrav, som fremkom med vedtagelsen af Hvidvasklovforslaget, er ikke et anliggende som henhører under Skattestyrelsen.

LOVGRUNDLAG.

Bogføringsloven.

Skattestyrelsen har her henvist til reglerne i Bogføringsloven, herunder § 9. "Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Bilaget skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder angive transaktionsdato og beløb.

For fremmed valuta skal bilaget endvidere indeholde oplysninger om transaktionsdagens kurs, så det til enhver tid er muligt at omregne ti l danske kroner, § 7, stk. 5. Her kan man jo sige at transaktionskursen og selve valutavekslingen er "handelsobjektet", og derfor fremgår disse oplysninger også af afregningskvitteringen, som er udstedt til kunden og som er en del af regnskabsgrundlaget.

I dag ville man nok som erhvervsdrivende vælge at få dokumentation og identifikationsoplysninger ved køb og salg af valuta for disse "walk in customers", som følge af Hvidvaskloven m.v.; men der kan ikke ud fra Bogføringsloven opstilles noget krav om, at kunden også skal kunne identificeres ud fra bilaget eller andre bilag.

Kontrol - og transaktionssporet omfatter således alene bilags- og betalingsgangen virksomheden, og indbefatter ikke kunderne.

Det anføres også i afgørelsen:

"§ 4, stk. 1. Ved transaktionssporet forstås den sammenhæng der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspllgtiges årsregnskab ... ".

"§ 4 stk. 2. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed".

Hvidvasklovgivningen.

Den gældende Hvidvasklov stiller krav om at der gennemføres kundekendskabsprocedurer (og indhentes identitetsoplysninger) når der udføres en enkeltstående transaktion og pengeoverførsel på mere end 1.000 Euro (§ 10). For valutaveksling er grænsen 500 Euro. Loven blev revideret i 2016-2017.

Forud herfor indeholdt den gældende lovgivning et legitimationskrav overfor kunder, hvis der var mistanke om det kunne have tilknytning til finansiering af terrorisme eller hvidvask.

Herudover var der en generel regel om kundekendskab, løbende overvågning af kundeforhold m.v. Her var der en undtagelse i loven for så vidt angår lejlighedskunder med enkeltstående transaktioner, hvor transaktionen ikke oversteg 1.000 Euro.

Det vil sige, at i 2016 og 2017 var retsstillingen, at der alene skulle indhentes legitimationsoplysninger for lejlighedskunder med transaktioner under 1.000 Euro, hvis der var mistanke om, at det kunne være led i terror eller hvidvask.

På dette tidspunkt skete der således ikke nogen ændringer af retstilstanden og af beløbsgrænserne med det fremsatte lovforslag: men kravene blev udvidet til ikke kun at omfatte pengeoverførsels- og valutavekslingsvirksomheder.

Den særlige grænse for valutavekslingsvirksomheder på 500 Euro § 10 nr. 2, c) blev med det vedtagne lovforslag tillagt virkning fra den 26. juni 2017.

Skattelovgivningen

Ligningslovens §8 Y blev indsat med vedtagelsen af lovforslag L 590 af 18/6 2012.

Med bestemmelsen blev der stillet krav om digital betaling af virksomhedens køb af varer og ydelser, når betalingen samlet udgjorde mere end 10.000 DKK inkl. moms. Konsekvensen af ikke at overholde bestemmelsen, hvor grænsen fra og med 2019 er nedsat til 8.000 DKK, er således, at virksomheden ikke får fradrag for sit køb.

Virksomheden kan dog opnå fradrag, hvis oplysningerne, herunder kundens identifikationsoplysninger, indberettes til Skattestyrelsen inden fristen for selvangivelsens aflevering.

For indkomstårene 2012 - 2019 kunne der anmodes om genoptagelse frem til den 1/7 2019, hvis virksomheden havde indberettet oplysningerne for anmodningen om genoptagelse.

Bestemmelsen i Ligningslovens § 8 Y omhandler kontante betalinger.

Det fremgår imidlertid af bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 (og af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning), at betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller v ia mellemregningskonti, skal sidestilles med digital betaling.

Kun kontant afregning af differencebeløb skal sidestilles med kontant betaling, som skal ind berettes.

Som konklusion herpå gøres det herefter gældende:

At den fremsatte kritik af de bilag, som ligger til grund for virksomhedens køb af valuta fra walk-in customers, samlet i bilagsmappe VI og VII er uberettiget, idet samtlige bilag Opfylder bogføringsloven, idet udgiften er direkte knyttet til indkomsten og ligger indenfor virksomhedens kerneområde eller naturlige rammer.

Samtlige bilag indeholder købers navn, adresse, ydelsens omfang og beløb, dato for udstedelsen og identifikation af vekslingen.

Den nødvendige dokumentation er derfor til stede ved transaktionens registrering i bogføringen, udvisende at bogføringen er korrekt, og at transaktionssporet derfor kan følges uden problemer.

Klager har derfor opfyldt sin forpligtelse i henhold til bogføringsloven.

Skattestyrelsen yderligere krav er uhjemlede og skal således ikke respekteres, da de ikke er lovlige, og kan derfor ej heller føre til en udeholdelse af dokumenterede udgifter i virksomhedens regnskab, som sket.

For god ordens skyld skal det oplyses, at min klients forhold har været genstand for en undersøgelse af politi og anklagemyndighed i perioden 2016 til 10. juli 2020, på hvilket tidspunkt anklagemyndigheden besluttede at opgive den oprindeligt rejste sigtelse mod hende og den af hende drevne forretning, [finans1], idet der hverken er fundet beviser for hæleri eller hvidvask, hvorfor der ikke er eller vil blive rejst en straffesag mod min klient.

...”

Forud for ovennævnte sammenfattende klageskrivelse har repræsentanten den 21. september 2020 sendt en klage.

Repræsentanten har desuden den 20. maj 2021 sendt en supplerende klage og fremlagt materiale.

Retsmøde

På retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at valutakøb / valutasalg ansættes til det selvangivne og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Repræsentanten anførte, at sagerne minder om en landskatteretsafgørelse gengivet i SKM2020.545.LSR, hvori et valutavekselbureau blev nægtet fradrag for valutakøb. Repræsentanten henviste til følgende del af præmisserne i den nævnte afgørelse:

”...

I den konkrete sag, hvor der ikke foreligger grundbilag, der dokumenterer, om transaktionerne er korrekte, og kunderne ikke kan identificeres, må der stilles skærpede krav til selskabets dokumentation eller sandsynliggørelse af pengestrømmen. Da selskabet ikke har foretaget løbende kasse- og bankkontoafstemninger, kan bogføringen vedrørende kasse og bankkonto ikke understøtte, at de registrerede transaktioner rent faktisk har fundet sted.

...”

Repræsentanten oplyste, at I nærværende sag er der (til forskel fra SKM2020.545.LSR) ført løbende kassekladder for 2015-2017. Disse har dog ikke været fremlagt for Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen.

Repræsentanten oplyste, at årsagen til, at de ikke har været fremlagt, er, at der har været et tumultarisk sagsforløb, hvor både Politiet og Skattestyrelsen har undersøgt klagerens valutavekselbureau. Politiet beslaglagde virksomhedens bogholderi m.v., og startede en efterforskning. Skattestyrelsen kørte sideløbende en skattesag. Efter 3 år opgav Politiet yderligere efterforskning, og henlagde sagen. Politiet udleverede bogholderiet til klageren i sommeren 2021. Repræsentanten/klageren afleverede derefter bogholderiet til Skatteankestyrelsen.

Virksomhedens kasseoptællinger, der ligger på USB stik, har været beslaglagt af Politiet. Klageren har dog ikke modtaget de nævnte USB-stik retur fra Politiet sammen med resten af bogholderiet. Filerne vedrørende kasseoptællingerne befandt sig på 2 USB-stik. Kasseoptællingen blev derfor ikke afleveret til Skatteankestyrelsen sammen med resten af bogholderiet i sommeren 2021.

Repræsentanten nedlagde derfor en ny påstand om, at sagerne hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen på baggrund af klagerens indsendelse af de nævnte kassekladder.

Mere subsidiært nedlagde repræsentanten påstand om, at sagerne afgøres på et nyt retsmøde på baggrund af klagerens fremlæggelse af yderligere materiale til Skatteankestyrelsen for de 3 indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Ifølge bogføringslovens § 7, stk. 1 skal alle transaktioner registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Ifølge bogføringslovens § 7, stk. 3 skal registreringerne, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger

Det fremgår af bogføringslovens § 5, at ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen. I bogføringsvejledningen, juni 1999, afsnit 6.1, er det specificeret, at et bilag skal være med til at sikre, at et regnskab aflægges på et reelt økonomisk grundlag. Bilag skal derfor indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om registreringerne er foretaget entydigt og korrekt.

Kontrolsporet er i bogføringslovens § 4, stk. 2, defineret som de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed. I bogføringsvejledningen, juni 1999, afsnit 4.6.2, er det specificeret, at kontrolsporet oplyser om grundlaget for korrekt registrering af transaktioner og andre økonomiske hændelser, der er indtruffet. Kontrolsporet omhandler således de enkelte registreringers rigtighed, deres verifikation og bevis. Dvs. at kontrolsporet indeholder oplysninger, der muliggør, at dokumentationen for rigtigheden af disse kan, findes og er til stede.

Ifølge bogføringslovens § 9, stk. 1 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

I den tidligere bogføringslov (bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990), der var gældende indtil 1. juli 1999, fremgår kravene til et grundbilag i § 11, stk. 4. Det fremgår heraf, at bilag vedrørende køb og salg skal indeholde oplysninger om sælgers henholdsvis købers navn og adresse, leverancens eller ydelsens art, omfang og beløb, dato for udstedelsen, og eventuelt fakturanummer eller tilsvarende identifikation. Det fremgår desuden at, virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, kan undlade at udstede et salgsbilag, medmindre køber anmoder herom.

I nærværende sag er det oplyst, at klageren har fratrukket udgifter til valutakøb med henholdsvis 60.377.013 kr. og 38.206.385 kr. i indkomstårene 2016 og 2017. Virksomhedens valutakøb er bogført på konto 1100 - 1131.

Grundlaget for bogføringen er registreringerne i virksomhedens handelssystem. Det fratrukne beløb for indkomståret 2016 kan afstemmes til den fremlagte månedsopdelte Buy & Sell Report for 2016. Det fratrukne beløb for indkomståret 2017 kan ikke afstemmes til den fremlagte månedsopdelte Buy & Sell Report for 2017, idet der er en (mindre) difference på 38.465 kr. Klageren har ligeledes fremlagt ”Orders Report” for begge indkomstår, hvor hver enkelt vekseltransaktion er specificeret.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen har sammenholdt de foretagne fradrag for valutakøb med de konkrete bilag vedrørende valutakøb som klageren har fremlagt. I den påklagede afgørelse, har Skattestyrelsen godkendt fradrag for valutakøb fra valutaleverandørerne [finans2], [finans3] og [finans4] i det omfang kontoudtog fra disse leverandører kan afstemmes med virksomhedens bogføringen. Desuden har Skattestyrelsen godkendt fradrag for valutakøb fra ”vekselkunder” i det omfang kunderne kan identificeres. På den baggrund har Skattestyrelsen nedsat klagerens fradrag for valutakøb med henholdsvis 3.217.445 kr. og 1.586.249 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Landsskatteretten finder, at fradrag for valutakøb fra valutaleverandørerne [finans2], [finans3] og [finans4], kan godkendes fratrukket i de tilfælde, hvor køb, der fremgår af kontoudtog fra disse leverandører kan afstemmes med virksomhedens bogføring.

Landsskatteretten finder desuden, at de fremlagte valutakøbsbilag vedrørende kunde 633 og 741 kan godkendes fratrukket med i alt 1.052 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1., litra a.

Det kan udledes af klagerens oplysninger og klagen, at den del af de fratrukne valutakøb, der ikke er godkendt, drejer sig om valutakøb fra ”Walk in Customers” også benævnt kunde nr. 1.

Valutakøb fra “Walk in Customer” / kunde nr. 1

Klageren har fratrukket udgifter til valutakøb vedrørende ”Walk in Customer” i indkomstårene 2016 og 2017.

Klageren har fremlagt vekselkvitteringer (kasseboner) vedrørende valutakøb fra ”Walk in Customer”.

I virksomhedens bogføring og bilagsmateriale er der ikke registreret hverken navn, adresse eller andre identifikationsoplysninger vedrørende kunder/leverandører, bogført under kunde nr. 1 / Walk in Customer.

På det grundlag finder retten, at dokumentationen vedrørende ”Walk in Customer” udelukkende beror på bogføringsmæssige posteringer i virksomhedens regnskabssystem uden grundbilag, og således ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, at transaktionerne rent faktisk har fundet sted. Henset til virksomhedens art og omfang er det rettens opfattelse, at virksomhedens bilagsdokumentation vedrørende ”Walk in Customer” dermed ikke opfylder de krav, der med rimelighed kan stilles til grundbilag, jf. bogføringslovens § 5.

Ved denne vurdering lægger retten vægt på ordlyden i bogføringslovens § 5 og bogføringsvejledningen, juni 1999, afsnit 6.1, hvoraf det bl.a. fremgår, at bilag skal være med til at sikre, at regnskabet aflægges på et reelt økonomisk grundlag og derfor skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om registreringerne er foretaget entydigt og korrekt. Retten lægger desuden vægt på Landsskatterettens kendelse af den 18. juli 2003, offentliggjort som SKM2003.441.LSR, der omhandler dokumentationskrav vedrørende udgiftsbilag. Retten fandt, at formuleringen i bogføringslovens § 5 om "enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen" ikke giver grundlag for at antage, at der ikke som hidtil gælder nogle helt basale mindstekrav til et grundbilag.Retten henviste hermed til de mindstekrav, der fremgik af den tidligere bogføringslov (bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990), herunder bl.a., at bilag vedrørende køb og salg skal indeholde oplysninger om sælgers henholdsvis købers navn og adresse.

Retten finder desuden, at regnskabsmaterialet, vedrørende ”Walk in Customer”, ikke indeholder et kontrolspor, jf. bogføringslovens §§ 4, stk. 2 og 9, stk. 1, der dokumenterer registreringernes rigtighed. Retten henser til følgende forhold:

Virksomhedens valutakøb er bogført på konto 1100-1131 for de 2 indkomstår. Grundlaget for bogføringen er Buy & Sell reports, specifikationer i form af Orders report, hvor de enkelte vekseltransaktioner fremgår samt de omtalte vekselkvitteringer (kasseboner) uden identifikationsoplysninger. Retten anser ikke disse bilag for at dokumentere registreringernes rigtighed, da disse bilag ikke hænger sammen med underliggende bilag, der kan bekræfte registreringerne vedrørende ”Walk in Customer”.

Retten henser desuden til, at det fremgår af bogføringen vedrørende indkomståret 2016, at virksomhedens valutakøb på konto 1100-1131 er posteret med datoen den 31. december. For indkomståret 2017 er virksomhedens valutakøb på konto 1100-1131 posteret med den sidste dato i hver måned, f.eks. 31. august 2017. Således kan det konstateres, at virksomhedens valutakøb ikke bogføres dagligt. Retten finder derfor, at bogføringen ikke er sket løbende, jf. bogføringslovens § 7, stk. 1.

Endvidere fremgår det af sagens oplysninger, at der ikke foreligger kasseafstemninger, herunder afstemninger af beholdningen af udenlandsk valuta for indkomstårene. Henset til virksomhedens art og omfang, herunder virksomhedens betydelige kontantbeholdning og kontantomsætning, anser retten det for nødvendigt, jf. bogføringslovens § 7, stk. 3, at der blev foretaget daglig afstemning af beholdningen af danske kr. og udenlandsk valuta. Virksomhedens kontante omsætning fremgår ikke af konto 1710 – kassekonto. Det kan således konstateres, at der ikke har været foretaget en løbende afstemning og bogføring af virksomhedens kassebeholdning.

Endelig fremgår det, af sagens oplysninger, at virksomhedens samlede valutakøb og valutasalg ikke fremgår af bogføringen vedrørende bankkonti og kassekonto.

Da virksomheden ikke har foretaget løbende kasseafstemninger samt foretaget løbende bogføring, kan bogføringen vedrørende kasse og bankkonto m.v. ikke understøtte, at de registrerede transaktioner rent faktisk har fundet sted, hvorefter fradrag for det omhandlede beløb ikke kan godkendes.

I den forbindelse kan der henvises til en landskatteretsafgørelse gengivet i SKM2020.545.LSR, der omhandler et selskab der drev servicevirksomhed med valutahandel og som pengetransferagent. Da der ikke forelå grundbilag, der dokumenterede at de registrerede valutakøb var korrekte, og da selskabet ikke havde foretaget løbende kasse- og bankkontoafstemninger, der kunne understøtte, at de registrerede transaktioner havde fundet sted, fandt Landsskatteretten det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at transaktionerne havde fundet sted. Betingelserne for at opnå fradrag for valutakøb ansås derfor ikke for opfyldt.

Under disse omstændigheder kan klageren ikke anses for at have dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at betingelserne for at få fradrag for valutakøb vedrørende ”Walk in Customer” er opfyldt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for valutakøb vedrørende ”Walk in Customer”.

Fradrag for valutakøb er i den påklagede afgørelse ansat til 57.159.568 kr. for indkomståret 2016. Landsskatteretten forhøjer det ansatte fradrag for valutakøb med 1.052 kr. til 57.160.620 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster det ansatte fradrag for valutakøb på 36.620.136 kr. for indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Valutasalg

Som skattepligtig Indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, ifølge statsskattelovens § 4.

Det fremgår af kontoudskrifter fra valutaleverandøren [finans3], at denne leverandør har købt specifikke valuta fra klagerens virksomhed henholdsvis den 5. februar 2016 og den 5. oktober 2016 for i alt 23.472 kr., og den 15. august 2017, 18. august 2017, 31. august 2017 og den 28. december 2017 for i alt 20.939 kr.

Det fremgår desuden af sagens oplysninger, at virksomhedens salg af ovenstående valuta ikke fremgår af virksomhedens Orders rapport, for ovennævnte datoer (eller dagen før/dagen efter). Orders rapport danner grundlag for virksomhedens opgørelse af omsætningen.

Under disse omstændigheder anses ovennævnte salg for ikke at være medregnet i de selvangivne virksomhedsresultater for indkomstårene 2016 og 2017. Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at virksomhedens indkomst er forhøjet med henholdsvis 23.472 kr. for indkomståret 2016 og 20.939 kr. for indkomståret 2017, ifølge statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt for indkomståret 2016 og 2017.

Med hensyn til de under retsmødet af repræsentantens fremsatte nye påstande finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagerne til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder heller ikke grundlag for at afgøre sagerne på et nyt retsmøde.