Kendelse af 11-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0078681

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Forhøjelse vedrørende yderligere omsætning	60.000 kr.	0 kr.	0 kr.
Nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde	209.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren er den ansvarlige deltager i enkeltmandsvirksomheden [person1], cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 15. december 2008 og er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”.

Klagerens repræsentant har fremlagt årsregnskab for 2016 indeholdende resultatopgørelse og balance. Endvidere er fremlagt kontospecifikationer.

Af resultatopgørelsen for 1. januar 2016 – 31. december 2016 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 3.759.105 kr. og samlede udgifter til vareforbrug på i alt 2.206.661 kr., hvoraf 1.041.177 kr. ekskl. moms var udgifter til fremmed arbejde. Endvidere har virksomheden haft udgifter til personaleomkostninger på 612.000 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens skattepligtige indkomst med 269.000 kr. for indkomståret 2016. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed1] ApS og forhøjelse vedrørende omsætning.

Forhøjelse vedrørende yderligere omsætning

Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 60.000 kr. ekskl. moms vedrørende yderligere omsætning.

Forhøjelsen beror på en bankindsætning på klagerens virksomheds bankkonto foretaget 2. august 2016 på 75.000 kr. Som tekst på overførslen er anført ”PRIVAT LÅN”.

Beløbet er bogført på bogføringskontoerne 20400 ”Privat Indskud” og 22100 ”[finans1] 1039880”.

Klagerens repræsentant har anført, at beløbet på 75.000 kr. vedrører et lån, som klagerens gode ven, [person2], har ydet til klageren. Som dokumentation herfor er fremlagt to e-mails fra [person2] af henholdsvis 22. april og 22. maj 2020. Af de to enslydende e-mails fremgår:

”...

Jeg beskæftiger hermed at jeg har lånt [person1] 75.000 kr. i sommeren 2016 da han fik likviditets problem i forbindelse med et bygge projekt. [person1] har betalt lånet tilbage den sidste rate jeg i sommeren 2017.

I e-mailen af 22. maj 2020 er yderligere tilføjet:

”Da jeg har kendt [person1] gennem mange år har vi desværre ikke oprettet et skyldner brev. Men jeg står til rådighed hvis der er behov for yderligere information.

...”

I forbindelse med sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen har repræsentanten indsendt udskrift af kontoudtog fra [finans1] vedrørende henholdsvis kontonr. [...80] og kontonr. [...71] for perioden medio november 2016 til medio august 2017.

Repræsentanten har markeret en række hævninger på de to kontoudtog som samlet beløber sig til 72.000 kr. Hævningerne udgør i størrelsesordenen 2.000 kr. til 40.000 kr. Sidste hævning udgør 40.000 kr., og er hævet den 1. august 2017.

Fradrag for udgifter til fremmed arbejde

Følgende fakturaer er indgået i Skattestyrelsens sagsbehandling:

Betalingsdato	Fakturadato:	Faktura nr.	Beløb i kr. ekskl. moms:	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. moms:	Tekst
26-04-16	18-04-16	3052	64.000,00	16.000,00	80.000,00	Nedrivningsarbejde fast aftalt pris
08-06-16	31-05-16	3150	44.000,00	11.000,00	55.000,00	Nedrivningsarbejde fast aftalt pris på [adresse1]
03-09-16	26-08-16	3569	101.000,00	25.250,00	126.250,00	Køb af medhjælp Jf. Opgørelse.
			209.000,00	52.250,00	261.250,00

Fakturaerne er bogført på bogføringskonto 2201 ”Fremmed arbejde”. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation i form støttebilag til fakturaerne, som eksempelvis opgørelse anført på faktura med fakturanr. 3569.

Klageren har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog fra [finans1] for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2016. Det fremgår af kontoudtogene, at der er sket overførsler fra klagerens bankkonto svarende til beløbene i de angivne underleverandørfakturaer.

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed1], blev stiftet den 1. december 2015 og var aktiv til den 11. december 2017. [virksomhed1] har været registreret med branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” og bibranche 649900 ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring i.a.n.”. [virksomhed1]’s formål har været udlejning af mandskab og dermed beslægtet aktivitet. [person3] har været registreret som direktør for [virksomhed1] i den relevante periode. Der er ingen oplysninger om ansatte medarbejdere for den relevante periode i Det Centrale Virksomhedsregister. [virksomhed1] blev opløst efter konkurs den 11. december 2017.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed1] alene angivet løn til direktøren [person3] for perioden januar-marts 2016. Kurator for konkursboet [virksomhed1] har ved cirkulæreskrivelse § 125, stk. 2 af 23. maj 2017 oplyst, at det ikke er lykkedes for kurator at finde selskabets tidligere direktør, som ikke længere har en registreret adresse i Danmark.

Skattestyrelsen har oplyst, at politiets efterforskning af [virksomhed1] har klarlagt, at [virksomhed1] ikke har leveret arbejdskraft. Politiet har herved konstateret, at [virksomhed1] anvendes til at udstede fakturaer og til at føre pengene retur i et eller andet omfang, efter en procentdel af fakturasummen er tilbageholdt som provision til de personer, der udstedte fakturaerne.

Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at han ikke har mange oplysninger til belysning af samhandlen med netop [virksomhed1], og at han udmærket var klar over, at det ikke var alle de benyttede underentreprenører, der var helt fine i kanten.

[virksomhed1] har været anvendt til to opgaver for klagerens virksomhed. Den ene sag vedrører en entreprise på [adresse2] og den anden sag vedrører en entreprise på [adresse3] i [by1]. Der er fremlagt udtalelser fra personer, der har haft relation til klagerens virksomhed i forbindelse med de to sager, hvor [virksomhed1] har været anvendt. Endvidere er fremlagt syv byggemødereferater fra den ene sag og entreprisekontrakter for begge sager.

Af udtalelse fra projektleder af 7. juni 2020 på den ene sag bekræftes, at klagerens virksomhed har haft to udenlandske underentreprenører, som har udført gips montager på lofter og vægge på [adresse2], og at der har været udfordringer hermed. Projektlederen har ikke kunnet godkende arbejderne.

Af udtalelse af 10. juni 2020 fra tidligere lærling i klagerens virksomhed bekræftes, at der har været to forskellige firmaer med udenlandske arbejdskraft, som har hjulpet med at slæbe gips på de forskellige etager, og hjulpet med selve gipsarbejdet.

Af byggemødereferaterne fra entreprisen på [adresse2] oplistes mellem 5 og 7 tømrer til brug for arbejdets udførelse. [virksomhed1] står ikke anført med navns nævnelse i byggemødereferaterne.

Af udateret og ikke underskrevet entreprisekontrakt med tilhørende materiale og arbejdsbeskrivelse af 14. december 2015 for opgaven vedrørende [adresse3], [by1], fremgår, hvilke opgaver, der skal laves. [virksomhed1] er ikke nævnt heri.

Af entreprisekontrakten på [adresse2] fremgår, hvad kontraktsummen har været og hvad aftalen omfatter. [virksomhed1] er ikke nævnt heri.

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klagerens repræsentant fremlagt screendump fra facebookgruppen ”Selvstændige Håndværkere”. Denne screendump indeholder nogle henvendelser fra andre personer end klageren selv angående håndværkerydelser.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 forhøjet overskud af klagerens virksomhed med 60.000 kr. vedrørende yderligere omsætning samt nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde med 209.000 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Beskrivelse af virksomheden

Virksomhedens se-/cvr-nr. er [...1].

Virksomhedens navn er [virksomhed2] v/[person1].

Virksomheden er registreret pr. 1.8.1997 under branchen Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Virksomheden har under se nr. [...3] løngivet 510.435 kr. i indkomståret 2016, fremmedarbejder udgør 1.041.177 kr.

Lønudgifter svarer til ca. 2 ansatte i gennemsnit.

Sagsfremstilling og begrundelse

...

2. Ikke godkendt momsfradrag for udgifter til fremmedarbejder vedrørende underentreprenøren [virksomhed1]

...

2.1. De faktiske forhold

Du har modtaget, bogført, betalt og fratrukket fra [virksomhed1] ApS:

[virksomhed1] [...2] inkl. moms

18-04-2016 64 80.000,00

31-05-2016 119 55.000,00

26-06-2016 174 126.250,00

2016 i alt 261.260,00

Faktura af 18.4.2016 og 26.08.2016 er betalt fra virksomhedens kassekredit samme dag som fakturaerne er udskrevet, faktura af 31.5.2016 er betalt dagen efter den er udskrevet.

Selskabet [virksomhed1] har alene angivet løn til direktøren [person3], han har kun fået løn i januar-marts 2016.

(fotos)

Vi har ved mail af den 11.3.2020 spurgt til yderligere dokumentation for at disse fradrag i form af:

Fremmedarbejder i perioden 2016-2018:

Som dokumentation for udvalgte fremmedarbejder ønskes materiale der supplerer fakturaerne, f.eks. underbilag, tilbud m.v., timesedler, kontrakter, korrespondance om udført arbejde, aftaler, kontakt info på personer der har udført arbejdet m.m.

I den forbindelse har vi vedlagt kopi af de 3 faktura der aktuelt er tale om.

Selskabet [virksomhed1] ApS med se nr.: [...2] er registreret med startdato 23.2.2016. Hovedbranchen er angivet som vikarbureauer og underbranchen er angivet som Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring i.a.n.

Direktøren [person3] er tiltrådt den 1.12.2015 og fratrådt den 10.2.2017.

Selskabet er opløst efter konkurs den 11.12.2017.

Med henvisning til cirkulæreskrivelse § 125, stk. 2 af 23.5.2017 fra [virksomhed3] i konkursboet [virksomhed1] ApS, er det ikke lykkedes for kurator at finde selskabets tidligere direktør, som ikke længere har en registreret adresse i Danmark.

Kurator havde gennemgået bankkontoen for perioden 16.3.2016-31.10.2016. Det fremgår at der var indsat 61.939.626 kr. på kontoen, pengene var hurtigt hævet igen efter kort tid.

Du har pr. telefon den 11.4.2020 oplyst, at du ikke havde så meget på netop [virksomhed1]. Videre spurgte du om det har forbindelse til [...]. Endelig kunne du oplyse, at du udmærket var klar over at det ikke var de benyttede underentreprenører der var helt fine i kanten.

2.2. Dine bemærkninger

Vi har den 19. juni 2020 modtaget:

[virksomhed1]

[virksomhed1] er en underentreprenør, der har været anvendt til to sager.

Det noteres, at Skattestyrelsen ikke mener, at [virksomhed1] har udført ydelser, idet der ikke har været nogen ansatte udover direktøren i en kort periode.

Dette bestrides.

1. Boredegørelse

Undertegnede har modtaget boredegørelse fra kurator, hvor det bl.a. anføres:

”Kurator har i den forbindelse været i kontakt med SKAT, der har undersøgt selskabet og på baggrund af kontoudtog...På baggrund heraf fandt SKAT, at selskabet i perioden fra 1. december 2015 til 31. oktober 2016 havde betalt DKK 11.119.220,00 for lidt i moms og DKK 25.192.983,00 for lidt i A-skat og AM-bidrag”.

Det er i modstrid med Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke været ansatte.

2. Udtalelser

Der har til sagen indhentet udtalelser fra dels ansatte, dels samarbejdspartnere, til dokumentation af, at der været anvendt underentreprenører til de to opgaver i [by1] og [adresse2]. Der fremlægges:

Bilag A: Udtalelse fra projektlederen på [adresse2], som bekræfter brug af to underleverandører. Den ene var [virksomhed1], den anden var [virksomhed4].

Bilag B: Udtalelse fra [person4], der bekræfter, at der har været brugt underentreprenører på begge entrepriser

Bilag C: Udtalelse fra [person4]

3. Byggemødereferater

De gamle byggemødereferater fra [adresse2] er fremskaffet og der fremlægges som bilag D: Byggemødereferat 1-7 udvisende, at [person1] i perioden havde tre til syv mand på pladsen. På dette tidspunkt havde [person1] alene to ansatte, som også var i [by1], så det er ganske klart, at der har været brug underentreprenører – helt svarende til udtalelserne, jf. punkt 2.

Udover [virksomhed1] blev anvendt [virksomhed4]. Der fremlægges:

Bilag E: Entreprisekontrakt [by1] – udført for ca. kr. [adresse4], hvilket selvsagt ikke er muligt med to mand. [by1] var inkl. nedrivning. Jf. udtalelse bilag C er dette ikke udført af [person1]’s egne folk.

Bilag F: Uddrag af kontrakt på [adresse2] – ca. kr. 2.300.000,00

På baggrund af ovenstående dokumentation kan det IKKE godkendes, at der nægtes fradrag, ligesom det ikke kan godkendes, at der nægtes momsfradrag.

Det bemærkes samtidig, at der intet grundlag er for at konstatere, at der er handlet groft uagtsomt. Forholdet er derfor momsmæssigt også forældet.

Der vedlægges til dokumentation udtalelser fra ansatte og samarbejdspartnere, der underbygger, at der IKKE var indretning til beboelse, men til kontorbrug:

Bilag G: Udtalelse fra [virksomhed5] ApS

Bilag H: Udtalelse fra tidligere ansat

Bilag B: Udtalelse fra tidligere lærling

Bilag I: Mail fra [virksomhed6] vedrørende fastsættelse af gasforbrug. Bilaget viser, at lejligheden ikke har kunnet være brugt til beboelse, jf. at [person1] blev sat til et fast minimumsbeløb, da det reelle forbrug til løbende opkrævning

Der er indsendt følgende bekræftelser, byggemødereferater og entreprisekontrakter:

Bilag A. Mail fra [person5] af 7. juni 2020. Tidligere ansat projektleder hos [virksomhed7] A/S:

Han bekræfter, du har haft 2 udenlandske underentreprenører – som har udført gips montager på lofter og vægge på [adresse2]. Samt at der har været udfordringer hermed – og at [person5] ikke har kunnet godkende arbejderne.

Bilag B. Mail fra [person6] af 10.6.2020. Ansat som lærling i 2016. Han har arbejdet på [adresse2], og bekræfter at der har været samarbejde med 2 firmaer med udenlandsk arbejdskraft.

Bilag C. Mail fra [person6] af 10.6.2020. Gik som lærling sammen med [person7] på [adresse3] i [by1]. De udførte udelukkende tømmer arbejde/renovering og ikke nogen form for nedrivning.

Bilag D. Byggereferater:

1. Byggemøde 4.5.2016: Tømrer 5 mand

2. Byggemøde 15.6.2016 Tømrer 5 mand

3. Byggemøde 22.6.2016 Tømrer 3 mand

4. Byggemøde 29.6.2016 Tømrer 4 mand

5. Byggemøde 6.7.2016 Tømrer 7 mand

6. Byggemøde 13.7.2016 Tømrer 7 mand

7. Byggemøde 20.7.2016 Tømrer 5 mand

8. Byggemøde 15.6.2016 Tømrer 5 mand

Bilag E. Entreprisekontrakt [adresse5], [by1].

Aftalt omkring nedrivning:

Alle gulve optages inkl. inventar, skillevægge, lofter m.m. samt udvendige vinduer og døre, udhæng, facademur for ombygning m.m. Bygherre forestår selv bortkørsel af al affald.

Øvrige arbejder aftalt i materiale og arbejdsbeskrivelse: Kloak, Vvs, Maler, El, Murer og endelig selvfølgelig Tømrer.

Bilag F. Tømrerentreprisen på [adresse2].

Kontraktsummen lyder på 1.939.157,00 kr. ekskl. moms. Jf. arbejdsbeskrivelse af dato: 29.06.2015.

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indgående afgift i 2. kvartal af 2016 kam opgøres til 52.250 kr.

[virksomhed1] [...2] inkl. moms Moms

18-04-2016 64 80.000,00 16.000,00

31-05-2016 119 55.000,00 11.000,00

26-06-2016 174 126.250,00 25.250,00

261.260,00 52.250,00

Det findes usædvanligt, at faktura af 18.4.2016 og 26.8.2016 er betalt fra virksomhedens kassekredit samme dag som fakturaerne er udskrevet, faktura af 31.5.2016 er betalt dagen efter den er udskrevet.

Selskabet har alene angivet løn til direktøren [person3], han har kun fået løn i januar-marts 2016.

Bilag 64 angives på faktura at vedrøre nedrivningsarbejde fast aftalt pris, vedrørende [adresse6] 7, [by1].

Bilag 119 angives på faktura at vedrøre nedrivningsarbejde fast aftalt pris på [adresse7].

Bilag 174 angives p faktura at vedrøre køb af medhjælp jf. opgørelse vedrørende [adresse8].

Alle 3 fakturaer overholder således ikke fakturakravene jf. §§ 61 og 84 i Mindstekravsbekendtgørelsen.

Der skulle altså være tale om fremmed arbejde, men

•	idet der ikke er nogen ansatte i [virksomhed1] ApS
•	idet selskabet er opløst efter konkurs
•	idet direktøren er forsvundet og efterfølgende er udrejst
•	idet [virksomhed1] har ikke besvaret Skattestyrelsens henvendelser.
•	idet de penge [virksomhed1] ApS har modtaget, er videre sendt omgående, således:

Faktura 3052 80.000 kr. faktura fra [virksomhed1] 18.4.2016, betalt af dig 18.4.2016. Modtager af beløbet har videresendt beløbet 20.4.2016 til et vekselbureau ved navn [virksomhed8].

Faktura 3050 55.000 kr. faktura fra [virksomhed1] 31.5.2016, betalt af dig 26.8.2016. Modtager af beløbet har videresendt beløbet 26.8.2016 til et vekselbureau ved navn [virksomhed8].

Faktura 3569 126.250 kr. faktura fra [virksomhed1] 26.8.2016, betalt af dig 26.8.2016. Modtager af beløbet har videresendt beløbet 26.8.2016 til et vekselbureau ved navn [virksomhed8].

•	idet der ikke er fremkommet nogen underliggende specifikationer eller forklaringer, som kan sandsynliggøre at forholdet skulle være som det fremgår af de bogførte fakturaer
•	idet du har ved telefonsamtale oplyst, at du lige netop ikke har så meget materiale vedrørende faktura fra [virksomhed1].
•	idet virksomheden [virksomhed2] v/[person1] i øvrigt ikke har dokumenteret, at der er sket levering af de ydelser, det fremlagte materiale relaterer sig til, eksempelvis i form af underskrevne time- eller arbejdssedler.
•	samt underhenvisning til ovenstående

er det vores opfattelse at ovenstående usædvanlige forhold viser, at [virksomhed1] ikke har leveret nogen ydelse til virksomheden [virksomhed2] v/[person1].

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er noget grundlag for momsmæssig fradragsret for betalinger til [virksomhed1].

Der er lagt vægt på, at der ingen dokumentation er for at [virksomhed1] har været i stand til at kunne levere en ydelse.

...

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften til [virksomhed1] skattemæssigt, idet der ikke er tale om en sædvanlig driftsudgift under henvisning til ovenstående idet udgift til [virksomhed1] således ikke har medvirket til at erhverve, sikre og vedligeholde den indkomst du har oppebåret i din virksomhed i 2016.

Skattemæssigt fradrag nægtes således med henvisning til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

...

Vores bemærkninger til indsigelsen:

Det er korrekt, at SKAT har truffet afgørelse af den 5. april 2017 om, at selskabet [virksomhed1] er pålagt en hæftelse for moms og A-skat i den omtalte størrelsesorden.

Afgørelsen er truffet ud fra de mange fakturaer selskabet har udskrevet inkl. moms og fordi der ikke var angivet løn.

Politiets efterforskning som er afsluttet i efteråret 2018 har klarlagt, at [virksomhed1] ikke har leveret arbejdskraft. Politiet har i den forbindelse konstateret, at [virksomhed1] anvendes til, at udstede fakturaer og til at føre pengene retur i et eller andet omfang, efter en procentdel af fakturasummen er tilbageholdt som provision til de personer der udstedte fakturaerne. Hvem der konkret har modtaget pengene er vi ikke bekendt med.

Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at det giver anledning til en ændret opfattelse idet den opgjorte arbejdsgiverhæftelse således ikke afspejler de reelle hændelser og derfor ikke skulle have været pålagt [virksomhed1]. Skattestyrelsen har af procesøkonomiske årsager ikke ændret afgørelsen på [virksomhed1], idet selskabet nu er under konkursbehandling og der ikke er udsigt til dividende.

Det er ikke over for SKAT bevist, hvem der har fået de mange penge selskabet har modtaget.

Tilbage står [virksomhed2] v/[person1] som har fået en faktura fra et stråmandsselskab, som ikke har leveret arbejdskraften.

Videre har Skattestyrelsen i fm. modtagne indsigelser modtaget byggemødereferater. Såfremt [virksomhed1] måtte have været reelt og har leveret en ydelse ville det være nærliggende at antage, at [virksomhed1] også indgik i den løbende dialog og var tilstede på byggepladsen herunder ved møder. Det har således ikke været tilfældet idet [virksomhed1] ikke fremgår af byggemødereferaterne.

De bekræftelser der er modtaget sammen med indsigelser på, at der har været underleverandører til [virksomhed2] v/[person1] er i øvrigt bekræftelser på udenlandske underleverandører, hvilket [virksomhed1] ikke må anses som.

Der er således tvivl om [virksomhed1] tilstedeværelse på byggepladsen og dermed tvivl om en eventuel momspligtig leverance.

[virksomhed2] v/[person1] har ikke leveret oplysninger om, hvem man konkret har talt med, hvem der har arbejdet på de enkelte projekter, eller dokumenteret arbejdet i form af arbejdssedler, som angiveligt skulle være dækket af fakturaen fra [virksomhed1].

Herefter finder vi ikke der er dokumentation for at der er udført arbejde som angivet på de faktura der er fratrukket fra [virksomhed1]. Der er ikke oplyst navne, fremskaffet arbejdssedler eller andet andet der viser hvem der reelt har udført arbejdet eller hvem der eventuelt reelt er handlet med.

Faktura fra [virksomhed1] må derfor afises som værende indholdsløse.

Vi er enige i, at Tømrer står til flere mand end der er ansat i [virksomhed2]. Det synes dog ikke, at være afgørende for om der er fradrag for varekøb fra et selskab som ikke har haft muligheden for at levere arbejdskraften.

Det fremlagte materiale i form af mails og byggereferater, entreprisekontrakter og arbejdsbeskrivelse ændrer ikke afgørende på vores opfattelse.

Ansættelsen fastholdes derfor i sin helhed og med de anførte begrundelser vedr. nægtelse af fradrag for moms på de fakturaer fra [virksomhed1].

Din rådgivers bemærkning om at han ikke finder forholdet groft uagtsomt, ses ikke at være begrundet.

...

4. Yderligere omsætning

4.1. De faktiske forhold

Den 2.8.2016 bliver der indsat på din virksomhedsbankkonto 75.000 kr. med teksten privat lån.

Vi har ved mail af den 11.3.2020 spurgt til yderligere dokumentation for disse fradrag, i form af:

Penge udlagt fra private midler jf. konto 20400Private Indskud:

Jf. bilag 208 (= kontoudtog fra banken) er der 2. august 2016 indbetalt 75.000 kr. på kassekreditten. Hvor kommer beløbet fra? Dokumentation for indsættelsen i form af bilag der viser hvorfra pengene kommer.

Siden er det drøftet pr. telefon m.v., at du skal dokumentere, at der er tale om lån, du har oplyst, at du har lånt pengene af din gode ven, [person2]. Samt at pengene er tilbagebetalt af flere omgange. Du er derfor blevet opfordret til at dokumentere tilbagebetalingerne, at pengene er lånt af [person2] samt oplyse hvem denne [person2] er.

Bogføringsmæssigt er de 75.000 kr. ført med debet i banken og kredit på privat indskud.

Du har i mail af den 24.4.2020 oplyst føkgende:

I forlængelse af vores tlf. samtale vedr. lån, har jeg fået [person2] til at sende mig bekræftelse herpå. Jeg vedhæfter hans mail som Bilag 23.

[person2] mailadresse står anført i bilag 23 og han svare gerne hvis du kontakter ham og har behov for yderligere herfor.

I øvrigt fremgår følge af mail:

Til rette vedkomne

Jeg beskæftiger hermed at jeg har lånt [person1] 75.000 kr. i sommeren 2016 da han havde et likviditets problem i forbindelse med et bygge projekt. [person1] har betalt lånet tilbage den sidste rate fik jeg i sommeren 2017.

Mvh

[person2]

4.2. Dine bemærkninger

Vi har den 19. juni 2020 modtaget:

Yderligere omsætning

Der henvises til tidligere, hvor der er fremsendt erklæring om, at der var tale om et lån. Som jeg har forstået det, har du fået de nødvendige oplysninger til identifikation af långiver.

...

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har alene fået oplyst, at långiver skulle være [person2]. Vi kan ikke på den baggrund identificere personen. Modposten i dit regnskab er privat indskud. Du har oplyst, at du har lånt pengene af [person2] (god ven), samt at du har tilbagebetalt beløbet af flere omgange. Du er pr. telefon yderligere opfordret til at dokumentere forholdene herunder er du bedt om at oplyse hvem [person2] er.

[person2] har ved mail oplyst, at han har lånt dig pengene samt at disse er tilbagebetalt.

Hvis der skulle være tale om en gave fra en ven i stedet for, er denne gave også skattepligtig, jf. statsskattelovens $ 4, litra c, medmindre den er omfattet af afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens $ 5, litra b.'

Der stilles iføIge gældende retspraksis skærpede krav til dokumentation for private lån, som er indsat på virksomhedens bankkonti.

Da vi alene har modtaget oplysninger om låneforholdet men ingen dokumentation vedr. långivers identitet samt betalinger af afdrag m.m. tillægges det oplyste ikke betydning. Beløbet tillægges i stedet for som en indbetaling din indkomst. Det begrundes med, at du således har haft 75.000 kr.

mere til rådighed end dine forhold i øvrigt giver mulighed for. Da vi ikke kender til andre indkomstkilder, vurderer vi at indkomsten kommer fra udeholdt omsætning i virksomheden.

Indkomsten forhøjes med +60.000

Moms af beløbet tillægges udgående afgift med 15.000 kr.

Der henvises til momslovens $ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

...”

Skattestyrelsen er i forbindelse med høringssvar fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Rådgiver fremfører, at fordi klager ikke vidste noget om [virksomhed1] ApSs forhold, skal det ikke have betydning, klagers fradrag m.v.

Klager har ikke indsendt de ønskede dokumentationer om materiale der supplerer fakturaerne, f.eks. underbilag, tilbud m.v., timesedler, kontrakter, korrespondance om udført arbejde, aftaler, kontakt info på personer der har udført arbejdet m.m. Endvidere har klager ikke kunnet oplyse eller dokumentere hvem han reelt har haft kontakten med eller hvem der reelt har udført arbejdet.

For at modvirke undergrundsøkonomi er det skattestyrelsen opgave til at forholde sig til det faktiske dokumentationer der foreligger.

I det konkrete tilfælde er det derfor ikke tilstrækkeligt, at klager har modtaget en faktura og har betalt et fakturabeløbet.

I selskabet [virksomhed1] ApSs tilfælde er der tale om et selskab, der er konstrueret til udskrivning af faktura, for efterfølgende at gå konkurs. Herved undgår man reelt at der kommer beskatning af indtægtssiden.

Vi skal medgive, at det jf. bilag 2 ikke er usædvanligt, at klager betaler regninger ganske kort tid efter at disse er udskrevet.

Klager anfører, at det ikke er usædvanligt, at underentreprenører ikke nævnes i byggereferater.

Skattestyrelsen har i andre kontroller inden for byggeriet konstateret det modsatte, at også underleverandørernes folk er med til byggemøder, særligt formændene (sjakbajs). Dette giver også mening således at man som hovedentreprenør sikrer sig alle har forstået de løbende budskaber som skal formidles.

Klager anfører videre, at der er bekræftelser på at der på pladserne har deltaget underleverandører, samt at disse var udenlandske, og nu oplyses det også at der var tale om østeuropæere. Det findes ikke at være nok til at dokumentere fradraget.

Jf. ovenstående finder vi, at såfremt der er udført arbejde, så

- Har klager vist hvem han konkret har aftale med

- Hvem der har udført arbejderne

- Hvilke arbejder der konkret er tale om

- Vil der foreligge underbilag, tilbud m.v., timesedler, kontrakter, korrespondance om udført arbejde, aftaler, kontakt info på personer der har udført arbejdet m.m.

- Må klager have sikret sig, at såfremt der er tale om udenlandske arbejdere, så er forholdene i orden i forhold til rut-registret m.v.

På den baggrund har klager haft en viden der vil kunne have identificeret hvem, aftalerne er indgået med, hvem der har udført arbejdet m.v.

Skatteforvaltningen finder, at klagers opmærksomhed med hensyn til dokumentation burde være skærpet, under hensyn til ovenstående, ligesom vi ikke finder, at klager har dokumenteret at underbilag til omhandlede fakturaer opfylder kravene eller at der er sket levering i disse tilfælde.

Samlet set finder skattestyrelsen ikke der er sket levering. Der er ikke angivet a-skat og moms i selskabet. [virksomhed1] er anvendt til fiktive faktura uden reelt indhold. Med andre ord har dette selskab blot givet pengene videre til andre som måske er rette indtægtsmodtagere. Klager findes ikke at have dokumenteret at fakturaer havde reelt indhold jf. ovenstående.

Det findes ikke at have nogen betydning, at daværende SKAT i første omgang har fundet at [virksomhed1] ApS hæfter for a-skat og moms, idet Skattestyrelsen har forladt den tanke. Korrektion af [virksomhed1] ApS findes ikke relevant, idet konkursboet ikke tilføres nogen penge herved. En korrektion er derfor uden selvstændig mening. Endvidere var politiet efterforskning ikke afsluttet på det tidspunkt hvor hæftelsen blev gjort gældende.

Der henvises til SKM 2018.540 – afgørelse fra Landsskatteretten

Heraf fremgår, at det er ikke tilstrækkeligt at få tilsendt en faktura, betale fakturaen via bankoverførsel og så bogføre den ind i regnskabet som f.eks. på køb af fremmed arbejde. Der skal fremlægges supplerende dokumentation for ydelsen, herunder art og omfang.

Samme praksis har Landsskatteretten udtrykt i j.nr. 15-2156180 (se www.afgoerelsesdatabasen.dk)

Det forhold, at betalingen af de omhandlede fakturaer er registreret i selskabets bogholderi og medtaget i det reviderede regnskab, og at der er indsendt fakturaer fra selskabets kunder, der angiveligt skulle vedrøre arbejdet, som de angivne underentreprenører skulle have udført, kan ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke herved anses for bevist, at der er sket levering af de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til, jf. momslovens § 37, stk. 1. Den omstændighed, at der er fremsendt kontoudtog fra selskabets bank, hvoraf der fremgår en rækkebetalinger via bankoverførsler svarende til nogle af fakturaerne kan ikke føre til noget andet resultat

De fremførte synspunker giver således ikke anledning til en ændret opfattelse og det fastholdes derfor, at der ikke dokumenteret at der er sket levering.

I forhold til punktet omkring privat lån, er det nu oplyst hvem der har ydet lånet, hvornår det er ydet. Det fremgår dog stadig ikke præcist, hvornår lånet er tilbagebetalt. Det skal bemærkes, at der ikke fremlagt konkrete overførselsdokumenter eller dokumentation for låneaftale.

Det får dog den betydning, at skattestyrelsen indstiller at indkomstforhøjelsen i 2016 på 60.000 kr. og yderligere udgående afgift i 3. kvartal 2016 på 15.000 kr. frafaldes, idet vi anser det for sandsynligt, at der er ydet et lån af den omtalte størrelse.

...”

Skattestyrelsen er i forbindelse med erklæringsskrivelse af 17. maj 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Fremmed arbejde.

Klage over indkomståret 2016 vedrører bl.a. fradrag for afholdte udgifter til [virksomhed1] ApS - cvr. [...2] for fremmed arbejde i klagers virksomhed.

Selskabet er stiftet den 1/12 2015 og med konkursdekret den 6/3 2017 med efterfølgende konkurs den 11/12 2017.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at der ikke anerkendes fradrag for fremmed arbejde angivelig udført af [virksomhed1] ApS på 209.000,- kr. ekskl. moms.

Der er ved vurderingen lagt vægt på:

•	At politiets efterforskning har konstateret at selskabet tilsyneladende har udstedt fakturaer uden reel indhold / baggrund.

•	At fakturaerne ikke indeholder oplysninger, om arten af leverede ydelser, hvem ydelserne er leveret af m.m.

•	At der ikke er fremlagt samarbejdsaftaler eller andet bilagsmateriale der underbygger realiteten bag de 3 udstedte fakturaer.

...

Yderligere omsætning

Forhøjelsen af omsætningen på 60.000,- kr. ekskl. moms frafaldes, da klager nu har sandsynliggjort at der er tale om et lån, som på nuværende tidspunkt er tilbagebetalt.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2016 skal nedsættes med 269.000 kr., idet forhøjelsen for yderligere omsætning skal nedsættes med 60.000 kr. og fradrag for udgifter til fremmed arbejde som driftsomkostning på 209.000 kr. skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Ad Indsigelserne

Der henvises som udgangspunkt til brev af 19. juni 2020, hvor undertegnede på vegne [person1] har redegjort for de punkter, som Skat havde bemærkninger til. Brevet vedlægges som bilag 1 inkl. underbilag.

Supplerende bemærkninger:

Underentreprenøren [virksomhed1] ApS:

Det fastholdes, at der er ret til momsfradrag og regnskabsmæssigt fradrag for fakturaer fra [virksomhed1].

Indledningsvis bemærkes, at Skat i sin afgørelse gør meget ud af at redegøre for [virksomhed1] forhold bl.a. redegør for, hvor mange penge der er indgået, hvor hurtigt de er hævet, hvem der har været registreret som ansat osv.

Det er alt sammen forhold, som klager IKKE har haft viden om, og som derfor umuligt kan have vægt ved vurderingen af, om der skal gives fradrag.

Herudover tillægges følgende vægt:

Fakturaerne blev betalt samme dag de blev modtaget.

Dette er ikke hverken usædvanligt eller bebrejdelsesværdigt.

Klager skønner, at han betaler 70 – 80 % af modtagne regninger indenfor et par dage.

Til nærmere belysning heraf vedlægges kopi af en række andre fakturaer tillige med dokumentation i form af bankudskrift på, at de er betalt samme dag/få dage efter modtagelsen, jf. bilag 2.

Byggemødereferater

Der er fremlagt byggemødereferater til dokumentation af, at klager havde flere folk på pladsen, end klager selv havde beskæftiget.

Skat undrer sig over, at [virksomhed1] ikke er nævnt i referaterne. Det skal Skat ikke undre sig over:

•	Det er heller ikke nævnt andre af klagers underentreprenører
•	Det er helt normalt, at underentreprenører ikke deltager i byggemøder – det er jo klager, der har kontrakten, og bygherre har ingen interesse i, at tale med underentreprenørerne, idet han kan holde sig til klager, som så må kommunikere videre. Klagers egne folk på pladsen deltog jo heller ikke.

Det fremgår af byggemødereferater, at der har været syv mand fra klager på pladsen. Som klager erindrer, var de to ansatte hos klager, to til tre fra underentreprenøren [virksomhed4] og 2/3 fra [virksomhed1]. Byggemødereferater fremgår af bilag 1.

Ad bekræftelser.

Der er fremlagt (bilag 1) bekræftelser på, at der på pladserne har deltaget underleverandører. Når disse betegnes som ”udenlandske”, er det selvsagt ikke selskabet, men derimod de fysiske personer der deltog. Og der er tidligere redegjort for, at medarbejderne fra [virksomhed1] var østeuropæere.

Konkrete oplysninger.

Det er korrekt, at klager ikke længere husker navne på kontaktperson eller på de konkrete medarbejdere – det er der heller ikke krav til.

Ad [virksomhed1].

Som der er redegjort for, har Skat selv efterreguleret a-skat for [virksomhed1] med et tocifret millionbeløb.

Nu hævdes det, at der ikke har været nogen ansatte, og at politiets efterforskning skulle have vist dette.

Det er udokumenteret i sagen.

Det forekommer også belejligt for argumentationen, at det hævdes, at Skat ”ikke gider” tilbageføre ansættelsen, selvom Skat nu mener, den er forkert.

Sådan kan man ikke argumentere.

Skat har pålagt en millionskat for medarbejdere, og det må derfor lægges til grund, at disse medarbejdere også har været der.

...

Ad privat lån

Indsigelsen fastholdes.

Skat har fået oplysning om, hvem pågældende [person2] er, jf. bilag 3.

Der ses ingen begrundelse for at tilsidesætte disse oplysninger.

... ”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

”...

Ad [virksomhed1]

Skattestyrelsens afgørelse hviler på præmisser om [virksomhed1], som ikke er klager bekendt og som er udokumenteret.

Det undrer fortsat, at Skattestyrelsen nu hævder, at [virksomhed1] ikke har arbejdet, allerede fordi Skattestyrelsen selv tidligere har anført, at [virksomhed1] skylder flere millioner i manglende afregning af A-skat.

En sådan inkonsekvens i argumentationen ville en skatteyder ikke kunne slippe afsted med – men kan ikke i en sammenhæng mene, at der skyldes A-skat og i anden sammenhæng mene, at der ikke har været ansatte.

Om [virksomhed1] udover vikararbejde også har været brugt til fiktive fradrag ved klager ikke noget om – at viden herom er i givet fald bagklogskab.

Ad underentreprenører

Det er overfor Skattestyrelsen dokumenteret via erklæring fra uvildig byggeleder på pladsen fra [virksomhed7] (hovedentreprenøren), at der var to udenlandske underentreprenører på pladsen for klager.

Den ene var [virksomhed4] – og Skattestyrelsen kan ved en gennemgang af bilagsmaterialet konstatere, at der IKKE har været andre herudover end [virksomhed1]. Det er således dokumenteret, at [virksomhed1] har leveret arbejde.

Det er noteret, at Skattestyrelsen har frafaldet mistænkeliggørelsen af de hurtige betalinger.

Det er korrekt, at klager ikke længere er i besiddelse af kontaktinfo for [...]folkene. Da klager ganske enkelt ikke havde set dette komme, er der ikke gjort noget for at have dokumentation for, hvilke personer der har været kontakt med.

Den praktiske fremgangsmåde var, at der var møde på pladsen, hvor tingene blev aftalt.

Ad byggemøder

Jeg kan selvsagt ikke afvise, at Skattestyrelsen har set sager, hvor UE har deltaget i byggemøder. Det er dog ikke sædvanlig praksis. Som udgangspunkt vil en byggeherre kun mødes med den/dem han har kontrakt med.

Dette er også logisk, idet kontraktgrundlaget jo ikke er det samme – priserne ikke er de samme – og dermed er problemstillingerne ikke de samme. Hovedentreprenøren er ikke interesseret i, at UE ved f.eks. hvilken pris hovedentreprenøren kan aftale for et ekstraarbejde.

Ad arten af arbejde

Klager ved godt hvad der er lavet – der er lavet gipsarbejde i 18 badeværelser og i mindre omfang udført isolering.

Ad generelt

Sagen skal ses som ”verden var” i 2016 og ikke med den viden som Skat og andre har i dag.

Klager havde aldrig hørt om den form for svindet, som Skattestyrelsen øjensynligt mener [virksomhed1] har bedrevet.

Klager har i 20 år drevet sin virksomhed med en stor del sms-korrespondance (som ikke gemmes længere end telefonens levetid) og mundtlige aftaler. Det har klager nu lært, at han må ændre – og der er sket. Men det bør ikke komme til skade i relation til, hvad der er sket i 2016.

Ad privat lån

Det er noteret, at denne forhøjelse er frafaldet.

...”

Repræsentanten er ved skrivelse af 23. marts 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

[person1] har bedt mig kommentere jeres brev af 22. februar 2021 omhandlende fradrag ”fremmed arbejde” i 2016.

Forslaget kan IKKE tiltrædes.

Ad forklaring

[person1] vil gerne have foretræde for Landsskatteretten for at forklare forløbet – ikke for at argumentere for det skatteretlige.

Dette forekommer rimeligt i denne sag, idet sagen alene omhandler, hvorvidt [person1] har fået udført arbejde svarende til fakturaerne – eller ikke.

Ad substansen

Det er korrekt at der foreligger meget lidt skriftligt i denne sag – og det er selvsagt uheldigt, at de selskaber, der har arbejdet, åbenbart har haft et andet ”hovedformål”.

Det ændrer dog ikke på, at [person1] har krav på fradrag forudsat, at der er udført arbejde.

Det bemærkes i den forbindelse:

•	at der intet er i sagen der tyder i retning af, at [person1] har deltaget i hvidvask, herunder modtaget penge retur. En gennemgang af [person1]s privatforbrug viser, at det ligger på et rimelig/højt niveau i 2016 med ca. kr. 180.000,00
•	at det er et faktum, at [person1] i stort omfang bruger underentreprenører, jf. at [person1] i 2016 omsatte for kr. 3.700.000,00 og havde lønudgifter for kr. 600.000,00 – og fremmed arbejde for kr. 1.041.000,00
•	at [person1] har redegjort præcist for, hvor disse to firmaer arbejdede
•	at [person1] har indhentet bekræftelse fra bl.a. byggeledelse
•	at [person1] har indhentet bekræftelse fra bl.a. byggeledelse på, at der var fremmed arbejde på pladsen
•	at der ikke er fakturaer fra andre firmaer omhandlende de arbejder, som [person1] oplyser er udført
•	at der i to af sagerne er tale om fast pris – og derfor ligger der ikke nogen form for aftaler
•	at [person1] har redegjort for hvordan han fik kontakt med disse firmaer, lige så vel som andre underentreprenører. Som bilag 4 fremlægges screendump fra facebookgruppen

I denne sag ”straffes” [person1] for, at han ikke har været opmærksom på den problemstilling, som sagen viser: at der åbenbart har været en organiseret trafik af falske fradrag. Det forekommer ikke rimeligt, når der ikke er noget der indikerer, at [person1] har deltaget i dette.

Fremadrettet vil dette ikke kunne ske igen, grundet de kontroller [person1] nu har indført set i lyset af denne sag.

...”

Repræsentanten er ved skrivelse af 31. maj 2021 fremkommet med supplerende bemærkninger:

”...

På vegne [person1] skal jeg kommentere jeres brev af 17. og 18. maj omhandlende fradrag/momsfradrag 2016.

Indledningsvis bemærkes, at det er oplevelsen, at det intet ændrer, uanset hvad vi skriver.

Vi håber ikke det er tilfældet, men hidtil må vi konstatere, at der ikke har været nogen ændringer.

Vi har fremlagt det materiale der forefindes – og det giver grundlag for:

•	det er faktuelt, at [person1] har udført arbejde på diverse byggepladser

•	det er faktuelt, at der har været brugt underleverandører, jf. dels at [person1] ikke selv har haft de fornødne ansatte (havde vist kun én) og der er vidnefaste erklæringer om brug af udenlandske underentreprenører (blot uden navneangivelse)

•	det er faktuelt, hvem der har været brugt, jf. [person1]s regnskab

Alligevel godkendes der ikke fradrag, idet Skat lægger til grund, at underleverandøren [virksomhed1] ikke havde ansatte og derfor ikke kunne levere ydelser svarende til det fakturerede.

Det er en påstand [person1] ikke har nogen mulighed for at kommentere, idet [person1] jo ikke kan undersøge dette. Modsat mener vi, at Skat jo heller ikke kan vide, om [virksomhed1] har haft ansatte blot uden at selvangive disse? (Og det bliver hermed [person1]s problem?).

Skat lægger endvidere vægt på, at underentreprenørens ansatte ikke er nævnt i byggemødereferater. Dette må tilskrives manglende praktisk erfaring med byggesager; de ansattes navne indgår aldrig i byggemødereferatet, og en underentreprenør som [virksomhed1] deltager aldrig i byggemøder med bygherre (argumentet er således ikke korrekt).

Herudover tillægges det vægt, at der ikke er navne på timerne og beskrivelser af opgaven. Dette er [person1] underordnet – han havde jo en aftale om et konkret arbejde (f.eks. gipsarbejde) og dermed vidste han præcist, hvad der var lavet, og han vidste præcist om der var en eller tre mand på pladsen (og havde derfor ingen interesse i pågældendes navn). Argumentet siger derfor intet.

Det er korrekt, at der ikke er nogen korrespondance med pågældende. Dette skyldes dels, at der er gået tre til fire år og at der altid har været begrænset korrespondance med disse ”daglejer-underentreprenører”, som blev fundet via hjemmesiden ”[...]”.

Disse elementer bør inddrages.

...”

Retsmøde

Klageren mødte selv til retsmødet. Skattestyrelsen indledte mødet med at indstille i overensstemmelse med udtalelse af 17. maj 2021. Skattestyrelsen anførte, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren har leveret nogen arbejder til klagerens virksomhed. Skattestyrelsen lagde vægt på, at den anvendte underleverandør ikke har haft nogen ansatte, var gået konkurs og deres konti ikke bar præg af egentlig virksomhedsdrift.

Klageren redegjorde for, hvordan forholdene vedrørende brug af underleverandør fungerer i entreprisebranchen. Klageren oplyste, at han har anvendt en platform på Facebook til at komme i kontakt med de forskellige underleverandører. Klageren anvendte alene underleverandører til simpelt arbejde som f.eks. nedrivning eller gipsarbejde. Klageren gjorde desuden opmærksom på, at han ikke havde nogen oplysninger om den konkrete underleverandør, der var nægtet fradrag for.

Det ene retsmedlem ønskede yderligere dokumentation for, at lånet på 75.000 kr. var tilbagebetalt til långiver. De to øvrige retsmedlemmer tilsluttede sig dette retsmedlem.

Klagerens repræsentant har den 22. november 2021 efter efterspørgsel indsendt udskrift af kontoudtog fra [finans1] vedrørende henholdsvis kontonr. [...80] og kontonr. [...71] for perioden medio november 2016 til medio august 2017.

Sammen med kontoudtog har repræsentanten anført følgende tilhørende tekst:

”Vedhæftet fremsendes kontoudtog udvisende kontanthævninger (markeret med grøn og rød/orange) for i alt kr. 72.000,00. Disse hævninger udgør tilbagebetaling af lån til [person2].

...”

De markerede hævninger udgør samlet 72.000 kr. Hævningerne udgør i størrelsesordenen 2.000 kr. til 40.000 kr. Sidste hævning udgør 40.000 kr., og er hævet den 1. august 2017.

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse vedrørende yderligere omsætning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2013.274.BR samt SKM2007.214.ØLR, som blev stadfæstet af Højesteret i SKM2008.905.H.

Skattestyrelsen har forhøjet klageren som følge af yderligere omsætning med 60.000 kr. ekskl. moms Forhøjelsen beror på en bankindsætning på 75.000 kr. foretaget den 2. august 2016, som er indsat på klagerens bankkonto.

Repræsentanten har henvist til, at lånet er ydet af [person2], som er en god ven til klageren. Der er fremlagt en e-mail af 22. maj 2020 fra [person2] til klageren, hvor [person2] bekræfter at have ydet klageren et lån på 75.000 kr. i sommeren 2016, og at klageren har tilbagebetalt lånet igen med sidste rate i sommeren 2017.

Det er rettens opfattelse, at klagerens repræsentant har sandsynliggjort, at beløbet på 75.000 kr. kan henføres til et lån ydet af [person2], som klageren har tilbagebetalt. Retten har herved lagt vægt på den fremlagte e-mail fra långiveren, som bekræfter at have lånt klageren beløbet i sommeren 2016. Endvidere indicerer hævninger på samlet 72.000 kr. på klagerens to konti svarende til hovedparten af det lånte beløb, at beløbet er tilbagebetalt i overensstemmelse med det af långiver anførte i e-mail af 22. maj 2020 med sidste rate den 1. august 2017.

På baggrund af ovenstående omfattes beløbet på 60.000 kr. ekskl. moms ikke af statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse til 0 kr. for dette forhold.

Fradrag for udgifter til fremmed arbejde

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde med 209.000 kr. for underleverandøren [virksomhed1] for perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2016.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Klageren har fremlagt dokumentation i form af udstedte fakturaer, og at der rent faktisk er sket betaling af disse fakturaer.

Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I denne sag, hvor politiets efterforskning har klarlagt, at [virksomhed1] ikke har leveret arbejdskraft, men at [virksomhed1] har været anvendt til at udstede fakturaer og til at føre pengene retur i et eller andet omfang, hvor [virksomhed1] alene har angivet løn til direktøren [person3] for perioden januar-marts 2016, som i øvrigt også er før den relevante periode, hvor direktøren fra [virksomhed1] ikke har været mulig for konkursboets kurator at finde, da denne ikke længere har en registreret adresse i Danmark, hvor der ikke er fremlagt noget korrespondance eller lignende mellem klageren og [virksomhed1], som relaterer sig til de leverede ydelser, hvor fakturaerne ikke indeholder nogen oplysninger om, hvilke ydelser der reelt er leveret, eller hvilke personer, der har leveret disse ydelser, hvor der ikke er fremlagt samarbejdskontrakt, timesedler eller andet underbilag, finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer og betaling af disse under disse omstændigheder ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er herefter rettens opfattelse, at der ikke foreligger realiteter bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne for håndværkerydelser, idet der henvises til praksis herom, jf. retten i [by2] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM 2017.210.BR, og Retten i [by3] dom af 16. november af 16. november 2015, offentliggjort i SKM 2016.9.BR. Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM 2018.539.LSR og 15. november 2018, offentliggjort som SKM 2018.613.LSR.

Det forhold, at det er dokumenteret, at der er betalt for ydelserne, kan ikke i sig selv udgøre et sikkert bevis for, at udgifterne dækker over fradragsberettigede driftsomkostninger. Udtalelserne, byggemødereferaterne, entreprisekontrakten og tømrerentreprisen kan ligeledes ikke føre til et andet resultat, da disse ikke indeholder nogen konkrete oplysninger om [virksomhed1].

Retten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed1] i perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.