Kendelse af 25-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2021

Faktiske oplysninger

Klageren kontaktede Skattestyrelsen den 20. september 2019 og oplyste, at indberetning i felt 214 (anden kapitalindkomst) vedrørte et tab, som hun havde lidt som følge af, at hendes ejendom var nedbrændt. Tabet var lidt i forbindelse med betaling af et honorar til [virksomhed1] ApS, som efterfølgende var gået konkurs.

Klageren har i 2018 indbetalt i alt 124.000 kr. til [virksomhed1] ApS, hvilket er dokumenteret ifølge fremsendte kontospecifikationer fra [finans1]. Beløbet dækker et depositum (forudbetaling) i forbindelse med en forsikringssag, som følge af brand på ejendommen [adresse1], [...], [by1]. [virksomhed1] ApS skulle stå for kontakten og betalingen til håndværkerne.

Fordringen er mellem klageren og [virksomhed1] ApS.

Efterfølgende er [virksomhed1] ApS den 10. august 2018 taget under konkursbehandling og advokatfirmaet [virksomhed2] har den 2. oktober 2018 bekræftet klagerens anmeldelse af kravet 124.000 kr. i konkursboet.

[virksomhed1] ApS er startet den 11. maj 2017, og selskabets resultat for perioden 11. maj 2017 - 31. december 2017 er ifølge regnskabet -206.149 kr.

Selskabet er endelig opløst den 24. oktober 2019. Klageren har ikke modtaget nogen dividende.

Oplysninger ifølge fremsendt materiale

[person1], tidligere direktør i selskabet, er ifølge klagerens oplysninger en svindler og bedrager, og de penge, som ville give klageren en besparelse, ved at bruge ham som mellemmand mellem håndværkerne og klageren, ville være kommet af momssvindel.

Af mailkorrespondance med advokat [person2] den 1. november 2018 fremgår det, at der ikke er udsigt til dækning af simple krav, og at klageren derfor ikke skal forvente at modtage nogen dividende. [person2] skriver, at de vil medtage klagerens beskrivelse af sagsforløbet i forbindelse med boets underretning til politiet.

Klageren har den 20. september 2019 modtaget en bekræftelse fra [person1] på, at han vedkender at skylde hende for uberettiget opkrævede beløb og udgifter til rådgivning/konsulent i alt 136.000 kr. (depositum 124.000 kr. + advokatsalær 12.000 kr.).

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab med 124.000 kr.

Klagerens indbetaling af depositummet (forudbetalingen) på i alt 124.500 kr. kan først anses for at være en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på tidspunktet for misligholdelse af den ydelse, som klageren har indgået aftale med [virksomhed1] ApS om.

Anskaffelsestidspunktet for pengefordringen er tidspunktet for misligholdelsen, hvor kursfastsættelsen af fordringen skal foretages. Kursværdien på opgørelsestidspunktet er det beløb, som klageren ville kunne overdrage fordringen til en uafhængig tredjemand for. Derfor må kursværdien af klagerens pengefordring på misligholdelsestidspunktet anses for at være 0 kr., idet [virksomhed1] ApS på dette tidspunkt var taget under konkursbehandling, og der ingen udsigt var til dividende.

Værdien på misligholdelsestidspunktet danner herefter grundlag for, om der efterfølgende bliver et fradragsberettiget tab efter kursgevinstlovens § 14 eller gevinst til beskatning efter samme bestemmelse.

Klagerens tab er derfor ikke fradragsberettiget efter kursgevinstlovens regler.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget Skattestyrelsens afgørelse.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med tab pga. en anden persons konkurs har fratrukket tabet, der direkte er fremkommet af, at [virksomhed1]/[person1], er gået konkurs. Fordringen er angivet til boet, boet er endeligt afsluttet og sagen lukket. Kravet er anmeldt og via kurator, advokatfirmaet [virksomhed2], videregivet til politiet.

Klageren mener, at hun har ret til fradrag, når der kan rettes et retligt krav om fordringen, hvilket er tilfældet.

Der er i [virksomhed1] ApS ikke penge til dækning af nogle af de fordringer, der har været på selskabet.

Kravet er registreret med 124.000 kr., hvilket beløb klageren har betalt som startdepositum på de penge, der skulle viderebetales til håndværkerne, der har opført en nedbrændte bygning.

Der er her ikke tale om betaling til [virksomhed1] ApS for dets fremtidige konsulentbistand. Den regning var allerede betalt.

Da første rate til håndværkeren skulle betales, bliver klageren bekendt med, at [virksomhed1] ApS er gået konkurs. [person1] fra selskabet er forsvundet tillige med klagerens penge.

Klageren må så efterfølgende betale og afregne med håndværkerne, da hun allerede havde overført 124.000 kr. til [virksomhed1] ApS. Klageren endte således med at få et tab på 124.000 kr. + omkostninger til advokat, da hun naturligvis søgte at få erstattet sine tabte penge.

Klageren mener, at hun opfylder de betingelser, der er for fradrag i en sådan situation.

Der ligger i sagen både dokumentation for tabet, for anmeldelsen til boet og kravets størrelse.

Klageren har anført, at hun siden hen selv har søgt at få [person1] til at erstatte pengene, lave en afdragsordning osv. Dette er ikke lykkedes. Klageren erfarede, for sent, at hun ikke er den eneste, han har snydt, at han skylder flere andre familier penge, ligesom han også har snydt tidligere ansatte.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum (lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013), at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25, stk. 7-10.

Af § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke er berettiget til fradrag for tab på en fordring på 124.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at der først er etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der er sket misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klageren havde indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet, dvs. på klagerens anskaffelsestidspunkt, må anses at være 0, har klageren ikke lidt et fradragsberettiget tab på pengefordringen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.