Kendelse af 14-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2023

Journalnr. 20-0077835

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2010

Afståelse af obligationer

Gevinst på investeringsbeviser

Udbytte

18.810 kr.

704.800 kr.

13.115 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2011

Grundlag for genoptagelse

Nej

Nej/Subs. ja

Stadfæstelse

Indkomståret 2012

Gevinst på investeringsbeviser

Udbytte

449.442 kr.

42.233 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2013

Gevinst på investeringsbeviser

Renteindtægter

Udbytte

1.548.422 kr.

5.195 kr.

50.856 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2014

Gevinst på investeringsbeviser

Renteindtægter

529.800 kr.

16.568 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2015

Gevinst på investeringsbeviser

Renteindtægter

326.180 kr.

10.388 kr.

0 kr.

0 k.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Ifølge folkeregisteret indrejste klageren fra Frankrig til Danmark den 19. oktober 2009 og har siden været registreret med folkeregisteradresse i Danmark.

Skattestyrelsen har i 2019 modtaget oplysninger fra skattemyndigheden i Frankrig om, at klageren i 2016 og 2017 har været indehaver af følgende finansielle konto:

2016:

Finansielt institut – Konto ID	Indestående i EUR	Rente i EUR	Bruttoafkast i EUR
[virksomhed1] – 45[...]	1.075.216 EUR	692 EUR	646.680 EUR

2017:

Finansielt institut – Konto ID	Indestående i EUR
[virksomhed1] – 5[...]	1.250.550 EUR

Klageren har på selvangivelsen for indkomstårene 2009-2015 oplyst følgende om hans udenlandske indkomst:

Indkomståret 2009:

8.382.375 kr. i kursværdi af børsnoterede aktier og investeringsbeviser i udlandet

Indkomståret 2010:

32.909 kr. i over-/underskud udenlandsk virksomhed

68.514 kr. i udenlandsk kapitalafkast, kapitalafkastordningen

5.204.823 kr. i kursværdi af børsnoterede aktier og investeringsbeviser i udlandet

Klageren har ligeledes oplyst 112.036 kr. i gevinst på danske aktier på reguleret marked.

Klageren har for indkomståret 2010 opgjort en realiseret kapitalgevinst fra værdipapirbeholdningen i Frankrig på 112.036 kr. Opgørelsen er indsendt som bilag til selvangivelsen.

Indkomståret 2011:

6.053.267 kr. i kursværdi af børsnoterede aktier og investeringsbeviser i udlandet

438 kr. i renteindtægter fra udlandet

1.860.000 kr. i formueværdi af fast ejendom i udlandet

Indkomståret 2012:

6.462.952 kr. i kursværdi af børsnoterede aktier og investeringsbeviser i udlandet

1.623 kr. i renteindtægter fra udlandet

4.714.531 kr. i formueværdi af fast ejendom i udlandet

Indkomståret 2013:

7.557.792 kr. i kursværdi af børsnoterede aktier og investeringsbeviser i udlandet

1.298 kr. i renteindtægter fra udlandet

4.756.339 kr. i formueværdi af fast ejendom i udlandet

Klageren har ligeledes oplyst 105.429 kr. i gevinst på danske aktier på reguleret marked.

Indkomståret 2014:

8.102.719 kr. i kursværdi af børsnoterede aktier og investeringsbeviser i udlandet

827 kr. i renteindtægter fra udlandet

4.798.056 kr. i formueværdi af fast ejendom i udlandet

Indkomståret 2015:

7.619.571 kr. i kursværdi af børsnoterede aktier og investeringsbeviser i udlandet

179 kr. i renteindtægter fra udlandet

4.795.831 kr. i formueværdi af fast ejendom i udlandet

Skattestyrelsen har i maj 2019 anmodet klageren om at fremsende materiale vedrørende hans finansielle engagement i udlandet for indkomstårene 2016 og 2017.

Som følge af det indsendte materiale for indkomstårene 2016 og 2017 har Skattestyrelsen i oktober 2019 ligeledes anmodet klageren om at fremsende materiale vedrørende årene forud for 2016, perioden oktober 2009 til 2015. Klageren har indsendt materialet den 28. oktober 2019.

Klageren har indsendt følgende oplysninger samt dokumentation for indkomstårene 2009-2015:

•	Åbningsdokument fra [finans1] (der sidenhen er integreret med [virksomhed1]), hvoraf det fremgår, at klageren indgik aftale om åbning af depot med nr. [...] den 17. juli 1996.
•	Depotudskrifter pr. 19. oktober 2009 samt pr. 31. december i årene 2009-2015 for klagerens depot med nr. [...]-00001 i [virksomhed1].
•	Selvopgjort excel-ark, hvori klageren har opgjort realiseret gevinst for indkomstårene 2010 og 2013 hidrørende fra henholdsvis afståelse af obligation og afståelse af aktier
•	Transaktionslister vedrørende depot i [virksomhed1] med nummer: [...]-00001/[...]
•	Transaktionsliste for året 2009 vedrørende depot i [virksomhed1] med nummer: [...]-86001/[...], hvoraf det fremgår, at depotet blev lukket ned den 29. oktober 2009, hvorefter beholdningen blev overført til klagerens primære depot med nummer: [...]-00001/[...]
•	Dokumentation for modtagne kuponrenter i indkomstårene 2013-2015
•	Dokumentation for modtagne udbytter i indkomstårene 2010-2013

Af det modtagne materiale vedrørende klagerens finansielle konto for indkomstårene 2009-2015 fremgår det bl.a., at klageren har en værdipapirbeholdning. Skattestyrelsen har foretaget en klassifikation af klagerens værdipapirer ved brug af klassifikationssystemerne ESMA, www.finanzen.net og www.fundsquare.com, og har klassificeret dem som henholdsvis obligationer og investeringsbeviser.

Af det modtagne materiale fremgår det videre, at klageren i indkomstårene 2010-2013 har modtaget udbytte fra investeringsbeviser i Frankrig.

Det fremgår tillige, at klageren har haft renteindtægter og skattepligtige kapitalgevinster hidrørende fra salg af obligationer samt kursregulering og salg af investeringsbeviser.

Skattestyrelsen har på baggrund af de modtagne oplysninger opgjort klagerens udenlandske kapitalindkomst for indkomstårene 2009-2015 til følgende (DKK):

	Gevinst/tab obligationer	Gevinst/tab inv.-beviser	Udbytte	Renter	I alt
2010	18.810	704.800	13.115		736.725
2011		-1.432.408	5.183		-1.427.225
2012		449.442	42.233		491.675
2013		1.548.422	50.856	5.195	1.604.473
2014		529.800		16.568	546.368
2015		326.180		10.388	336.568

Den 20. marts 2020 udsendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2009-2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har på baggrund af ekstraordinær genoptagelse forhøjet klagerens udenlandske kapitalindkomst for indkomstårene 2010 og 2012-2015. Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2011, hvor den udenlandske kapitalindkomst er negativ.

Skattestyrelsen har ikke foretaget ansættelsesændring vedrørende indkomståret 2009. Der er foretaget forhøjelser af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse vedrørende fristspørgsmålet anført følgende:

”(...)

Ad grov uagtsomhed:

Du har modtaget indkomst fra udlandet, som er af betydning for din skatteansættelse, jf. ovenfor under afsnit 1 vedrørende Gevinst/tab fra værdipapirbeholdning i Frankrig og afsnit 2 vedrørende Renteindtægter og udbytter i årene 2009-2017. Du anses derfor ikke for omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist § 1, stk. 1, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 og bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 1, stk. 2, nr. 2.

Det fremgår herefter af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at vi ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette indebærer, at Skattestyrelsen som udgangspunkt alene kan sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår.

Der kan imidlertid afviges fra de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26 i det omfang, en eller flere af betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

Der er i princippet ingen begrænsning for, hvor mange år man kan gå tilbage, hvis der er adgang til ekstraordinær ansættelse, men i praksis vil det i nogle tilfælde ikke være relevant at gennemføre ansættelsesændringen, hvis det afledte skattekrav er formueretligt forældet efter forældelsesloven. Reglerne for formueretlig forældelse er beskrevet længere nede i afsnittet.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan man afvige fra fristerne i § 26, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Du har som følge af skattekontrollovens § 1, stk. 1, nr. 1 været pligtig til årligt at oplyse din udenlandske indkomst hidrørende fra din værdipapirbeholdning i Frankrig, hvad enten den er positiv eller negativ. Denne skal oplyses som udenlandsk kapitalindkomst, jf. under afsnit 1.4. og 2.4.

I Skattestyrelsens systemer fremgår det, at du ikke har oplyst modtaget udenlandsk kapitalindkomst hidrørende fra din værdipapirbeholdning i [virksomhed1] i årene 2009-2017. Du oplyser dog, jf. under afsnit 1.1., at du af SKAT blev vejledt om at selvangive bruttoafkast i 2010 og 2013 i rubrik 66 (gevinst på danske aktier på reguleret marked), hvor du selv havde opgjort realiseret gevinst på i alt 32.797,6 EUR i 2010 og 14.136,4 EUR i 2013. Det fremgår af Skattestyrelsens systemer, at du har oplyst 112.036 kr. i rubrik 66 i 2010 og 105.429 kr. i 2013.

Dine oplyste beløb vedrørende realiseret gevinst i 2010 og 2013 er imidlertid opgjort på baggrund af en klassifikation af dine værdipapir, som Skattestyrelsen ikke er enig i. Du har således klassificeret din værdipapirbeholdning som bestående af aktier og obligationer, som begge realisationsbeskattes, mens Skattestyrelsen har klassificeret den som bestående af obligationer, som realisationsbeskattes, og investeringsbeviser, som lagerbeskattes.

På baggrund af Skattestyrelsens opgørelse over gevinster/tab hidrørende fra afståelse af obligationer samt fra dine investeringsbeviser, jf. under afsnit 1.4., skulle du derfor have selvangivet modtaget udenlandsk kapitalindkomst fra årene 2009 til 2017 i din danske skatteansættelse.

Du skulle ligeledes have selvangivet dine udenlandske renteindtægter samt udenlandske udbytter som udenlandsk kapitalindkomst i årene 2010-2017, jf. under afsnit 2.4., i din danske skatteansættelse.

Dermed er din skatteansættelse for årene 2009 til og med 2017 foretaget på et ufuldstændigt grundlag.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at du ved din undladelse af at give os oplysninger om din udenlandske kapitalindkomst har handlet på en måde, der som minimum begrunder en begået grov uagtsomhed fra din side, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit A.C.3.2.4.

At din skatteansættelse er foretaget på et ufuldstændigt grundlag som følge af bl.a. en klassificering af din værdipapirbeholdning, som Skattestyrelsen ikke er enig i, ændrer ikke herpå, eftersom der påhviler dig en udvidet pligt til at undersøge og sætte dig ind i skattereglerne, når der investeres i værdipapirer. Dette fremgår bl.a. af SKM 2018.448.LSR.

Som følge af ovenstående lægger Skattestyrelsen endvidere til grund, at du ikke ved din oplysning om, at du af SKAT blev vejledt til kun at selvangive i 2010 og 2013, har godtgjort, at SKAT har fået alle relevante oplysninger til at kunne give en fyldestgørende vejledning vedrørende beskatningen af din værdipapirbeholdning. Der henvises i denne forbindelse til SKM 2019.172.ØLR og SKM 2018.597.ØLR.

Som følge heraf er Skattestyrelsen berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af din skatteansættelse for årene 2009-2015, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der kan endvidere henvises til SKM 2014.565.BR. Årene 2016-2017 behandles efter reglerne om ordinær skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Dine indsendte bemærkninger af 20. maj 2020 ændrer ikke på Skattestyrelsens vurdering af, at du har handlet på en måde, der som minimum begrunder en begået grov uagtsomhed fra din side.

I dine bemærkninger bliver der inddraget to afgørelser afsagt af Landsskatteretten, henholdsvis Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2018 G.nr. 15-2914378) samt LSR2020.18, hvor Landsskatteretten i begge afgørelser fandt, at der ikke var handlet groft uagtsomt. I disse sager havde skatteyderen aktivt været inde og selvangive sine indkomster/tab i de pågældende år, som derefter viste sig at være behæftet med fejl. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at disse afgørelser ikke kan tjene som delvist grundlag for at afvise grov uagtsomhed i nærværende sag, eftersom der i denne ikke har været selvangivet i 2009, 2011-2012 og 2014-2015, og ligeledes været fejlagtigt selvangivet i 2010 og 2013.

Derudover er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at ukendskab til skattereglerne ikke er en undskyldelig omstændighed, henset til at der er tale om en udenlandsk værdipapirbeholdning af ikke ubetydelig omfang. I dette tilfælde påhvilede dig således en udvidet pligt til at sætte dig ind i skattereglerne, da du flyttede til Danmark.

Det er ligeledes fortsat Skattestyrelsens vurdering, at dine henvendelser til SKAT ikke ændrer på vurderingen om grov uagtsomhed, eftersom SKAT ikke ved en telefonisk rådgivning kan forestå en så dybdegående rådgivning, der må anses som nødvendigt i et sådant tilfælde som nærværende, og at du fortsat ligeledes ikke har godtgjort, at SKAT har haft alle de relevante oplysninger til at kunne give en fyldestgørende rådgivning. Der henvises til SKM 2019.172.ØLR, hvor en skatteyder havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin udenlandske indkomst i Danmark, da hans henvendelse til en skatterådgiver ikke havde en sådan længde og dermed dybdegående karakter, at der kunne ydes en fyldestgørende rådgivning.

Ved vurderingen af om der er handlet på en måde, der som minimum begrunder en grov uagtsomhed, er der tale om en samlet konkret vurdering af sagens omstændighederne.

Uagtet at du i alle årene har udvist en vilje til at selvangive korrekt samt løbende har forsøgt at afklare dine skattemæssige spørgsmål hos myndighederne, er det fortsat Skattestyrelsen vurdering, at du efter en samlet vurdering har handlet på en måde, der som minimum begrunder en grov uagtsomhed. Ikke blot som følge af fejl i selvangivelsen, men ligeledes som følge af at du ikke har opfyldt din udvidede pligt til at sætte dig ind i de danske skatteregler ved din flytning til Danmark. Det kan således tilregnes dig som minimum grov uagtsomhed, da du som minimum har udvist ren tankeløshed ved at forlade dig på, at din franske investeringsrådgivers kvalificering af dine værdipapir var overensstemmende med, hvordan de ville blive kvalificeret i Danmark. Dette havde herefter den følge, at SKAT's muligheder for at yde dig en korrekt og fyldestgørende rådgivning ved dine henvendelser til dem blev tilsvarende reduceret sammenlagt med den manglende adgang til dybdegående rådgivning via telefon.

Det skal ligeledes bemærkes, at din ukendskab til at en del af dine værdipapirer skulle lagerbeskattes, og ikke realisationsbeskattes, ikke står alene. Der er tilmed tale om manglende selvangivelse af den løbende beskatning af dine renter og udbytter.

Ad anmodning om genoptagelse af indkomståret 2011

Som det fremgår af opgørelsen under afsnit 1.4.2., kan der for indkomståret 2011 opgøres et tab på -1.432.408 kr. på dine investeringsbeviser, hvilket bevirker, at du sammenlagt for indkomståret 2011 vil få en negativ skattepligtig kapitalindkomst.

Din skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 vil således ikke blive ændret, da skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 alene anvendes på skatteansættelser, der foretages på Skattestyrelsens initiativ i retning af forhøjelser, jf. lovbemærkningerne til Lovforslag 175 FT2002/2003 samt LSR2013.12-0190786. Dette fremgår af de uddybende bemærkninger til bestemmelsen, jf. Karnovs note 104.

Der foretages derfor alene ekstraordinær genoptagelse af din skatteansættelse for indkomstårene 2009-2010 samt 2012-2015.

I dine bemærkninger af 20. maj 2020 har du anmodet om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011 efter primært skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 2, og subsidiært efter§ 27, stk. 1, nr. 8.

Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 2 forudsætter, at skatteansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Skatteansættelsen skal med andre ord være en direkte følge og konsekvens af den primære ansættelse, dvs. den ansættelse som udløser en afledt ændring. Der kan henvises til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.2.

Som følge af ovenstående skal der være tale om en direkte følge af selve Skattestyrelsens skatteansættelse for et andet indkomstår. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at din primære anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011 ikke kan imødekommes, eftersom det ikke er Skattestyrelsens skatteansættelse for de øvrige indkomstår, der udløser en afledt ændring i indkomståret 2011. Ansættelsen i indkomståret 2011 er derimod en direkte følge af en manglende selvangivelse af dit tab som følge af fejlagtig kvalificering af din udenlandske værdipapirbeholdning, som ikke omfattes af bestemmelsen. Der kan henvises til SKM 2018.496. BR.

Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 forudsætter, at der foreligger særlige omstændigheder. Der skal således foretages en samlet konkret vurdering.

Som inspiration til denne vurdering kan henvises til LSR 2013.12-0190786, som sidenhen er stadfæstet af Vestre Landsret i SKM 2016.585.VLR. Landsskatteretten udtalte i deres begrundelse for sagens resultat, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 eksempelvis finder anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Landsskatteretten udtalte videre, at bestemmelsen derimod ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor skatteyderen har glemt et fradrag. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, kan det dog tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige, om end med det forbehold, at en korrektion af en ikke ubetydelig størrelse for skatteyderen ikke i sig selv kan medføre, at der skal ske genoptagelse efter § 27, stk.1, nr. 8. Der kan ligeledes også her henvises til SKM 2018.496. BR.

I nærværende sag er der tale om manglende selvangivelse af et tab på -1.432.408 kr. som følge af fejlagtig kvalificering af din værdipapirbeholdning. Der er således tale om et beløb af en væsentlig betydning for dig. Den fejlagtige kvalificering af din værdipapirbeholdning er imidlertid opstået som følge af, at du ikke har opfyldt din udvidede pligt til at sætte dig ind i de danske skatteregler, som ovenfor beskrevet. Den urigtige ansættelse skyldes således omstændigheder, der kan bebrejdes dig.

Da det forhold, at en korrektion af en ikke ubetydelig størrelse ikke i sig selv kan medføre, at der skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det Skattestyrelsens vurdering, at din subsidiære påstand om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011 ligeledes ikke kan imødekommes.

Skattestyrelsen fastholder således, at din skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 ikke vil blive ændret.

Ad kundskabstidspunkt:

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1 kun kan foretages, hvis den varsles af os senest 6 måneder efter, at vi er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af fristerne i samme lovs § 26.

Det er i retspraksis fastslået, at 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor vi er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Det fremgår af SKM 2017.344.ØLR og SKM 2014.444.ØLR.

I nærværende sag er Skattestyrelsen kommet i besiddelse af de relevante oplysninger for at foretage skatteansættelsen for årene 2009-2015, da du den 28. oktober 2019 begyndte at indsende materiale vedrørende disse år efter vores anmodning herom.

Da Skattestyrelsens forslag er sendt inden den 28. april 2020, er 6 måneders fristen overholdt.

I dine bemærkninger af 20. maj 2020 har du anført, at kundskabstidspunktet bør regnes fra selvangivelsestidspunktet for de enkelte indkomstår, hvor du har oplyst ultimo-værdien af dit udenlandske depot. Dette med henvisning til forskellige omstændigheder, herunder eksempelvis at Skattestyrelsen på flere tidspunkter har haft anledning til at igangsætte en undersøgelse af dine skatteforhold vedrørende investeringsbeviserne, men intet foretog sig, samt at Skattestyrelsen har været bekendt med dit udenlandske depot siden din flytning til Danmark.

Som belæg for dine bemærkninger inddrages en afgørelse fra Landsskatteren af 29. september 2017 (j.nr. 17-0612168). I denne sag kom Landsskatteretten frem til, at SKAT ikke havde overholdt 6 måneders fristen, idet SKAT på selvangivelsestidspunktet havde de fornødne oplysninger for at foretage en ansættelse.

Skattestyrelsen er ikke enig i dine bemærkninger, eftersom det er Skattestyrelsens vurdering, at vi ikke har haft det fornødne materiale som grundlag for en korrekt og fyldestgørende ansættelse på de enkelte selvangivelsestidspunkter. Det har således været nødvendigt for Skattestyrelsen at få indhentet yderligere oplysninger om dit udenlandske værdipapirdepot, herunder med angivelse af eksempelvis anskaffelsesdatoer- og summer dokumenteret ved depotoversigter og transaktionslister, som Skattestyrelsen først kom i besiddelse af fra og med den 28. oktober 2019.

Som belæg for Skattestyrelsens vurdering kan, ud over de ovenstående omtalte Østre Landsrets domme, henvises til SKM 2018.597.ØLR. I denne sag blev det vedrørende kundskabstidspunktet specificeret, at dette først løber fra det tidspunkt, hvor SKAT kan foretage en korrekt ansættelse af skatteyderens indkomst. Det vil med andre ord sige, at kundskabstidspunktet regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det korrekte og fyldestgørende materiale, der kan anvendes som grundlag for korrekt ansættelse.

At Skattestyrelsen kunne være blevet opmærksom på fejlen på et tidligere tidspunkt end sket, ændrer ikke på, at Skattestyrelsen ikke har haft det fornødne materiale til at træffe en korrekt ansættelse førend modtagelsen heraf. Det kan i tilknytning hertil bemærkes, at Skattestyrelsen ikke foretager en mere grundig og tilbundsgående gennemgang af oplysningerne ved modtagelsen af samtlige selvangivelser, hvorfor det således først er når andre indikatorer gør opmærksom på, at en sådan gennemgang er nødvendig, herunder f.eks. som følge af kontroloplysninger fra udlandet, at den iværksættes.

Hvad angår bilaget tilknyttet selvangivelsen for 2010, skal det bemærkes, at denne ikke indeholder oplysninger om beholdningens størrelse eller en nøjagtig identifikation af værdipapirerne i form af ISIN-nr., hvorfor det ikke umiddelbart kunne konstateres, at nogle værdipapirerne er lagerbeskattede. En sådan dybdegående kontrol foretages ikke i forbindelse med modtagelsen af selvangivelserne,

Skattestyrelsen kan derfor ikke imødekomme din bemærkning vedrørende ændring af kundskabstidspunkt, hvorfor det fastholdes, at 6 måneders fristen er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, 2. pkt. fremgår det, at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Skattestyrelsens forslag blev sendt den 20. marts 2020, hvorfor den omstændighed at Skattestyrelsens afgørelse er sendt inden den 20. juni 2020 resulterer i, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. overholdt. Der har således været hjemmel til at træffe afgørelse i sagen.

Hvad angår forældelse, fremgår det af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, at krav afledt af en ansættelse af indkomstskat, jf. §§ 26 og 27, forældes efter reglerne i forældelsesloven, medmindre andet fremgår af § 34 a, stk. 2-4.

Det fremgår herefter af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, at forældelsesfristen er 10 år for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse af indkomstskat, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Dette indebærer, at forældelsesfristen regnes fra betalingsfristen for indkomstskatten.

Det følger af kildeskattelovens§ 61, stk. 4, at restskat for personer forfalder den 20. september i året efter indkomståret. I nærværende sag ville restskatten for indkomståret 2009 således forfalde til betaling den 20. september 2010, hvorfor der ikke er indtrådt forældelse for det afledte skattekrav for 2009 (fra den 19. oktober 2009 til den 31. december 2009), idet Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse inden den 21. september 2020. Det samme gør sig gældende for de efterfølgende indkomstår. Der henvises til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.2.1.3. og afsnit A.A.9.7.

I nærværende sag har du haft udenlandsk kapitalindkomst i årene 2009-2017, jf. ovenfor. Der er ikke indtrådt formueretlig forældelse på nogen af disse indkomstår.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2009-2015 er ugyldig, idet der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse for disse indkomstår, subsidiært at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 genoptages, og at tabsfradrag anerkendes for dette indkomstår.

Til støtte herfor er anført følgende:

”(...)

Nærværende sag vedrører om Skattestyrelsen ekstraordinært kan genoptage Klagers skatteansættelse for indkomstårene 2009-2015. Der er alene tale om en påklage af formaliteten, således bestrides det materielle ikke.

Idet der i det hele henvises til Skattestyrelsen sagsfremstilling, skal det supplerende anføres.

Klager er fransk statsborger, der flyttede til Danmark i 2009 sammen med hans danske hustru. Klager ejede på tilflytningstidspunktet blandt mere franske værdipapirer bestående af investeringsbeviser og obligationer.

Såvel i forbindelse med tilflytning Danmark som i de år, hvor han realiserede dele af værdipapirerne rettede han henvendelse til de danske skattemyndigheder og fik rådgivning om, hvorledes han skulle oplyse vedrørende hans udenlandske formue samt selvangive aktieavancer og udbytte. Henvendelserne er ikke bestridt af skattemyndighederne.

På baggrund af den mundtlige rådgivning fra de danske skattemyndigheder har klager hvert år indsendt selvangivelse. Han har hvert år oplyst størrelsen på hans udenlandske formue og for de år, hvor han realiserede værdipapirer har klager vedhæftet oplysninger om de realiserede værdipapirer. Oplysningerne er givet på hver enkel aktie og obligation, hvor navn, type, anskaffelses- og afståelsessum fremgår. Derudover er der medsendt opgørelse over, hvorfra renter, udbytte og øvrigt afkast hidrører og hvorledes de er beregnet samt oplysning på Klagers franske depot. Endelig har klager en enkelt gang medsendt hans franske selvangivelse. Som bilag 2-4, vedlægges dokumentation på henvendelse til SKAT, bilag til selvangivelse for 2010 og 2013.

Som bilag 5 vedlægges R75 for indkomstårene 2010, 2013 og 2017, hvoraf fremgår, at skattemyndighederne ikke har registreret oplysningerne om aktier, endsige oplysninger om Klager franske depot.

Klager har fejlagtigt angivet avance på hans udenlandske værdipapirer som gevinst på danske aktier.

SKAT har på intet tidspunkt rettet henvendelse til klager og gjort ham opmærksom på, at de manglende oplysninger om de aktier, som han anførte gevinst på, ligesom SKAT på intet tidspunkt har anmodet om oplysninger på hans udenlandske formue.

Vurdering og begrundelse

Skattestyrelsen foreslår at ændre Klagers skatteansættelse vedrørende gevinst og tab på obligationer og investeringsbeviser samt renteindtægter for indkomstårene 2010-2017.

Skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2015 foreslås ændret med henvisning til reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2010-2015.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2012-2015 - Grov uagtsomhed

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse på skatteforvaltningens initiativ i det tilfælde, at den skattepligtige eller en på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til en forkert skatteansættelse.

Uagtsomheden skal efter en konkret vurdering kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som en positiv fejl, der kan betegnes som mindst groft uagtsom. Der er således tale om en subjektiv vurdering af, om den skattepligtige eksempelvis har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at afgive mangelfulde eller utilstrækkelige oplysninger til skattemyndighederne, og som har medført en for lav skatteansættelse. Der henvises til Østre Landsrets dom af 11. oktober 1991, TfS 1992.19 ØLR.

Ved vurderingen af, om der er udvist grov uagtsomhed, lægges efter praksis vægt på en række momenter, herunder om den skattepligtige har undladt at selvangive indkomst. Desuden kan der ved vurderingen lægges vægt på den skattepligtiges uddannelse, stilling og det forhold, at der tale om ikke-ubetydelige beløb modtaget over en længere årrække.

Skattestyrelsen synes umiddelbart at sætte lighedstegn mellem grov uagtsomhed og fejl i selvangivelsen. Det forhold at klager ikke har selvangivet korrekt, kan ikke automatisk medføre at han anses for at have handlet groft uagtsomt. Der skal stadig foretages en vurdering af den subjektive tilregnelse.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2018 (j.nr. 15-2914378), hvor den skattepligtige havde haft tab på aktielån (shorthandel). Herudover havde den skattepligtige handlet med aktier på normal vis. I sagen havde den skattepligtige selvangivet både short- og aktiehandler i rubrik 66, der vedrører aktieindkomst. Klageren havde desuden selvangivet alle sine samlede aktietab i rubrik 86, som vedrører finansielle kontrakter. Gevinst og tab ved aktielån beskattes efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, og gevinsterne var derfor skattepligtige, mens tabene på aktielånene ikke var fradragsberettigede. Den skattepligtige havde således fejlagtigt selvangivet tabene ved aktielån som fremførbare tab på finansielle kontrakter i indkomstårene 2010-2012. På trods af at klageren havde erfaring med aktiehandler, fandt Landsskatteretten, at den skattepligtige ikke havde udvist grov uagtsomhed ved at have selvangivet tabene ved aktielån som tab på finansielle kontrakter. Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at reglerne og praksis om shorthandler er kompliceret og svært at tilegne sig, og at SKAT selv havde haft problemer med sit værdipapirsystem (som beskrevet i styresignalet SKM2014.647.SKAT). Derudover henvises til LSR2020.18, hvor Landsskatteretten fandt at det ikke kan anses for groft uagtsom at en pilot havde selvangivet udenlandsk indkomst hidrørende fra Irland, uagtet at den stammede fra England, hvad undladt at oplyse udenlandsk arbejdsgiver, havde undladt at oplyse om udenlandsk selskab og havde selvangivet for lav indkomst.

Der skal derfor foretages en konkret vurdering af Klagers subjektive tilregnelse på baggrund af de oplysninger og den viden, som han havde om de pågældende indkomstår.

Klager er fransk statsborger og blev fuld skattepligtig til Danmark den 19. oktober 2009 i forbindelse med tilflytning landet. Klager ejede på tilflytningstidspunktet en række aktiver i form af værdipapirer og udenlandske ejendomme. Siden 2009 har vores klager hvert år indsendt sin selvangivelse. Han har hvert år oplyst i selvangivelsen, at han havde et fransk depot indeholdende børsnoterede aktier og investeringsbeviser, ligesom han hvert år oplyste, at han ejede fransk obligationer. Kursværdien af hans franske værdipapirer har været oplyst hvert år siden tilflytning Danmark.

I alle indkomstårene efter tilflytningen har han efter bedste evne forsøgt at selvangive sin skattepligtige indkomst korrekt. Klager henvendte sig ad flere omgange til skattemyndighederne med henblik på at opnå råd og vejledning om, hvordan han skulle selvangive sin formue og indkomst. Ved tilflytningen til Danmark i 2009 rettede han således telefonisk henvendelse til skattemyndighederne for at få at vide, hvordan han skulle angive sin udenlandske formue.

I indkomståret 2010 frasolgte han en række værdipapirer i sit depot og kontaktede derfor igen skattemyndighederne 2011 for at undersøge, hvordan gevinsten på værdipapirerne skulle selvangives. Efter samtalen havde Klager fået den klare opfattelse, at de skulle selvangives som gevinst på aktier i rubrik 66. I indkomståret 2013 frasolgte han igen værdipapirer fra depotet og i overensstemmelse med, hvad han havde fået at vide i 2011, selvangav han det som gevinst på aktier. Til sin selvangivelse for indkomstårene 2010 og 2013 vedlagde han desuden et bilag med angivelse af frasolgte værdipapirer, opgørelse over avancer og fordeling af avance på henholdsvis obligationer og aktier. Henset til at Skattestyrelsen ikke har bestridt henvendelserne, må de anses for tilstrækkeligt dokumenteret

Investeringsbeviser lagerbeskattes ikke i Frankrig, og Klager har desuden ikke haft kendskab til betydningen af at værdipapirerne kunne klassificeres som værdipapirer efter UCITS- direktivet. Foruden at der tale om komplicerede regler havde [person1] ikke kendskab til at der var risiko for en fejl kvalificering af hans værdipapirer. Klager havde overladt investering og pleje af han portefølge til hans franske investeringsrådgiver, og [person1] var af den klare opfattelse, at han investerede i aktier og obligationer.

Henset til det oplyste til SKAT i alle år, kan det anses for dokumenteret, at Klager i alle årene udvist en vilje til at selvangive korrekt og har løbende forsøgt at afklare sin skattemæssige spørgsmål hos myndighederne. Han har løbende fremsendt oplysninger til SKAT uden reaktion fra skattemyndighederne. Dertil skal det, som i Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2018 (j.nr. 15-2914378) tillægges vægt, at der er tale om komplicerede regler og praksis, som er vanskelig at tilegne sig, hvorfor der efter vores opfattelse ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af vores Klagers skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2015, da hverken vores Klager eller nogen på hans vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Som i LSR 2020.18 har vores Klager forsøgt at selvangive korrekt uden at forsøge at forholde skattemyndighederne oplysninger.

Skattestyrelsen gør i afgørelsen gældende, at de ovenfor anførte afgørelser ikke kan tjene som delvist grundlag for at afvise grov uagtsomhed, idet skatteyderen i disse afgørelser havde været inde og selvangive indkomster/tab i de pågældende indkomstår, som derefter viste sig at være fejlbehæftet. Klager har i nærværende sag tillige været inde og selvangive og oplyst kursværdi hvert år i rubrik 490 ” Kursværdi af akter i udenlandsk depot og investeringsbeviser i udlandet. Der har været oplyst varierende kursværdi af Klagers portefølje hvert år. Klager har således indgivet oplysninger om værdistigninger. Derudover har Klager oplyst navn på hans udenlandske depot. Klager har dermed ikke forholdt skattemyndighederne oplysninger om hans udenlandske formue endsige afkast, men som i Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2018 (j.nr. 15-2914378) var hans oplysninger behæftet med fejl.

Klager havde ikke kendskab til at hans udenlandske aktier skulle lagerbeskattes. Klager havde ikke, som i Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2018 (j.nr. 15-2914378) kendskab til handel med aktier. I den anførte afgørelse anerkendte Landsskatteretten at ukendskab til reglerne ikke kunne anses for grov uagtsomhed. I nærværende sag har Klager endda ubestridt indtil flere gange rettet henvendelse til skattemyndighederne for rådgivning for netop at få tilstrækkeligt kendskab til de danske regler.

Det skal fremhæves, at med virkning fra og med indkomståret 2010 indførte SKAT et Værdipapirsystem VPS til automatisk beregning af gevinst og tab på aktier og omsættelige investeringsbeviser for fysiske personer. De beregnede gevinster og avancer drejede sig om selvangivelsesrubrikkerne 30,38 og 66, det vil sige danske værdipapirer eller værdipapirer i danske depoter. Klager angiver hans gevinst i såvel 2010 som 2013 i rubrik 66. altså som om hans havde gevinst på danske aktier og investeringsbeviser eller aktier og investeringsbeviser i danske depoter. Uagtet, at det fremgår af Klagers R75 og SKAT VPS system, at Klager ikke ejede danske aktier eller investeringsbeviser, modtog Klager ikke en henvendelse fra SKAT. Der skal i den forbindelse henvises til SKM2018.448 LSR fremhævet af Skattestyrelsen, hvor klager ansås for at have handlet grov uagtsom blandt andet henset til, at klager i denne sag gentagende gange var blevet opfordret af SKAT til at kontroller oplysninger om gevinst og tab.

Klager har indsendt hans selvangivelser manuelt, hvilket kræver en manuel behandling hos SKAT. SKAT noterede hans oplysninger, herunder oplysninger om kursværdien på hans udenlandske aktier og værdipapirer og Klager har efterfølgende modtaget årsopgørelser hvoraf klagers håndskrevne oplysninger har fremgået. Der er indsendt bilag til selvangivelserne, hvoraf med al tydelighed fremgår, at Klager har udenlandske aktier og obligationer og et depot i Frankrig. Uagtet den manuelle behandling har Klager ikke modtaget en forespørgsel fra SKAT vedrørende hans udenlandsk formue førend SKAT modtager oplysninger om et udenlandsk depot i 2019.

Henset til den

•	At Klager har søgt rådgivning hos SKAT indtil flere gange,
•	at han hvert år har indsendt selvangivelse med oplysninger, der kunne anvendes til konstatering af skattepligtig indkomst,
•	at han ikke har forsøgt at skjule indkomst for de danske skattemyndigheder
•	at SKAT henset til deres VPS system burde have fanget, at den fejlagtige indtastning i rubrik ikke er i overensstemmelse med SKAT’s oplysninger om klagers værdipapirbeholdning,

kan det ikke kan bebrejdes Klager, at han forventede, at han havde forstået de danske skatteregler korrekt, og at han havde selvangivet korrekt. Det kan derfor ikke anses for grov uagtsom, at Klager ikke har søgt yderligere rådgivning, og ikke har kontrolleret yderligere om han havde ageret korrekt.

Den subjektive tilregnelse, der indgår i vurderingen af grov uagtsomhed foreligger ikke.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2012-2015 - Kundskabstidspunktet

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de tilfælde, som er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Selve kundskabstidspunktet foreligger, når Skattestyrelsen har tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens

§ 27, stk. 1, nr. 5, jf. Højesteret dom af 30. august 2018, SKM2018.481.HR.

Skattestyrelsen finder anledning til at genoptage indkomstårene 2010 og 2012-2015, idet Skattestyrelsen modtog oplysninger i 2019 fra skattemyndighederne i Frankrig vedrørende Klagers depot i [virksomhed1] (kontonummer 45[...]). Skattestyrelsen anmodede således den 8. maj 2019 Klager om nærmere oplysninger vedrørende depotet.

Skattemyndighederne er forpligtet til at foretage yderligere undersøgelser, hvis der er indikationer på, at den skattepligtige indkomst for tidligere år er selvangivet for lavt. Skattestyrelsen har på flere tidspunkter haft anledning til at igangsætte en undersøgelse af Klagers skatteforhold vedrørende investeringsbeviserne, men foretog sig intet.

Skattestyrelsen har siden Klagers tilflytning været bekendt hans depot i udlandet. Der henvises til bilag, der var vedlagt Klagers selvangivelse for indkomståret 2010. I bilaget er det angivet, at han har et depot i [virksomhed1] med depotnummer [...]. Det er selvsamme depot, som Skattestyrelsen har beregnet og beskattet Klager af årlige værdistigninger på investeringsbeviser. Skattestyrelsen har dermed i alle årene været bekendt med, at Klager havde det pågældende depot i udlandet. Skattestyrelsen blev ligeledes i forbindelse med indgivelse af selvangivelserne for indkomstårene 2010 og 2013 af skatteyderen gjort bekendt med at han havde udbytte. Det var angivet som udbytte og avance på danske værdipapirer, men skatteyderen ejede ikke danske udbyttegivende værdipapirer. Skattestyrelsen er således forsøgt gjort bekendt med [person1] udenlandske indkomst og formue flere år tidligere end da Skattestyrelsen modtager oplysninger fra de franske skattemyndigheder.

Det forhold, at Skattestyrelsen i 2019 modtager oplysninger fra de franske myndigheder kan ikke medføre, at oplysningen om de udenlandske finansielle konti kan anses for at være nye oplysninger, der medfører en udskydelse af kundskabstidspunktet.

Der kan henvises til en lignende afgørelse fra Landsskatterettens af 29. september 2017 (j.nr. 17-0612168), hvor to ægtefæller i indkomståret 2010 havde udenlandsk CFC- indkomst. Ægtefællernes CFC-indkomst var ikke påført rubrikken i selvangivelsen, men var angivet i et bilag til selvangivelsen. Der var desuden foretaget frivillig indbetaling af 25.000.000 DKK til SKAT, hvilket nogenlunde svarede til den i bilaget opgjorte CFC- indkomst. SKAT tilbageførte den frivillige indbetaling, idet CFC-indkomsten ikke var påført selvangivelsen. SKAT modtog i 2016 oplysninger om ægtefællernes udenlandske CFC-indkomst gennem Money Transfer Projektet og genoptog ægtefællernes skatteansættelse for indkomståret 2010 og deres CFC-indkomst blev forhøjet. Landsskatteretten fandt, at SKAT på selvangivelsestidspunktet for indkomståret 2010 havde oplysninger til at foretage en ansættelse af CFC-indkomsten. Fristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var derfor ikke overholdt. At SKAT efterfølgende har modtaget materiale vedrørende selvsamme CFC-indkomst gennem Money Transfer Projektet udgjorde ikke sådanne nye oplysninger, der kunne udskyde kundskabstidspunktet.

Foruden løbende selvangivne oplysninger om udenlandske værdipapirer, samt selvangivne gevinster på danske akter, selvom [person1] ikke ejede danske aktier, burde SKAT i forbindelse med SKATs kontrol af den skattemæssige behandling af en anden del af vores Klagers udenlandske formue i 2013, være blevet opmærksomme på vores Klagers udenlandske værdipapirer og uoverensstemmelse mellem selvangivne og formue.

For indkomstårene 2010 og 2013 henledes opmærksomheden særligt på, at Klager i disse indkomstår frasolgte værdipapirer i sit depot i [virksomhed1]. Til hans selvangivelse for disse indkomstår vedlagde han et bilag med opgørelse over avancer på aktier og obligationer, der var blevet frasolgt depotet. Skattestyrelsen kunne ved en forholdsvis simpel søgning have fundet frem til, at der var tale om lagerbeskattede investeringsbeviser. Skattestyrelsen burde således have reageret på de modtagne informationer og henvendelser på et langt tidligere tidspunkt.

Vi mener derfor, at kundskabstidspunktet bør regnes fra selvangivelsestidspunktet for de enkelte indkomstår, hvor Klager har oplyst ultimo-værdien af hans depot.

Anmodning om genoptagelse af indkomståret 2011

Skattestyrelsen har ved opgørelse af den skattepligtige indkomst på investeringsbeviserne efter lagerprincippet for indkomstårene 2010 og 2012-2015 alene medregnet tab på investeringsbeviserne, når nettoresultatet har medført en positiv skattepligtig indkomst.

Skattestyrelsen har derimod nægtet at genoptage indkomståret 2011, som er det eneste indkomstår i perioden, hvor Klager havde en negativ skattepligtig indkomst på investeringsbeviserne. I dette indkomstår havde Klager et tab på 1.433.998 DKK. Fradraget er nægtet med henvisning til, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, alene anvendes på skatteansættelser, ved forhøjelser af den skattepligtige indkomst.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ske ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, når det er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. I denne sag har Skattestyrelsen ændret kvalifikationen af vores Klagers værdipapirer, som har medført, at der sker lagerbeskatning af værdipapirerne med den konsekvens, at værdistigningerne beskattes hvert år. Vi beder derfor Skattestyrelsen om at foretage en ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomståret 2011 med henblik på tildele vores Klager fradrag for tab på investeringsbeviserne som er en direkte følge af den ændrede kvalifikation af værdipapirerne.

Kan dette ikke tiltrædes anmodes Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 som følge af særlige omstændigheder. De særlige omstændigheder består i, at der er tale om væsentlige beløb for vores Klager, som af undskyldelige grunde. I henhold til Skattestyrelsen afgørelse beskattes Klager i perioden primo 2011 til ultimo 2012 af en værdistigning, der er 1,4 mio. kr. højere end den reelle værdistigning.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af Skatteankestyrelsens kontorindstilling

Skattestyrelsen har ved udtalelse af 26. oktober 2022 tiltrådt kontorindstillingen om stadfæstelse, idet det af udtalelsen bl.a. fremgår:

” Faktiske forhold

Klageren tilflyttede Danmark oktober 2009 med sin ægtefælle fra Frankrig og blev herefter fuldt skattepligtig til Danmark.

Skattestyrelsen modtog oplysninger fra de franske skattemyndigheder om klagerens ejerskab af finansiel konto i et fransk finansielt institut i indkomstårene 2016 og 2017. Skattestyrelsen anmodede klageren om materiale vedrørende indkomstårene 2009-2015, som klageren fremsendte fra 28. oktober 2019.

På baggrund af modtaget materiale kunne Skattestyrelsen konstatere, at klageren ikke havde fuldt indberettet modtaget renteindtægter fra obligationer, udbytte fra værdipapirer fra udlandet. Yderligere var en del af klagerens værdipapirer underlagt lagerprincippet, men klageren havde benyttet realisationsprincippet.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 19. juni 2020 ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2015 på baggrund af en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Formelt

Klageren har gjort gældende, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at der ikke kan foretages ekstraordinær genoptagelse af klagerens indkomstår 2009-2015. Subsidiært har klageren gjort gældende, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 skal genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 eller nr. 8 vedrørende fradrag for tab.

Indledningsvis bemærker Skattestyrelsen, at klageren ikke har bestridt Skattestyrelsens opgørelse af klagerens udenlandske kapitalindkomst for indkomstårene 2009-2015. Klagerens indsigelser i henhold til ovenfor nævnte omfatter formaliteten i nærværende klagesag.

Skattestyrelsen fastholder efter en samlet konkret vurdering, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at have indberettet sine udenlandske indkomster omfattende renteindtægter, udbytter og gevinst/tab på investeringsbeviser.

Der er henset til:

•	ikke ubetydelige beløb, der ikke er indberettet i indkomstårene 2009-2015 (samt 2016 og 2017)
•	klagerens baggrund, herunder i årrække har investeret i værdipapirer
•	formodning om kendskab til typer af værdipapirer, der investeres i
•	manglende indberetning af renteindtægter fra obligationer i [virksomhed1]
•	manglende indberetning af udbytter hidrørende fra værdipapirer i [virksomhed1]
•	manglende indberetning af kapitalindkomst fra investeringsbeviser

Klageren har i de påklagede indkomstår anset investeringsbeviser i fransk depotbeholdning for værende aktier og derfor indberettet ved afståelse efter realisationsprincippet. Skattestyrelsen har klassificeret værdipapirerne som investeringsbeviser, der beskattes efter lagerprincippet med en årlig indberetning af realiseret og urealiseret gevinst/tab. Dette har resulteret i årlig opgjort udenlandsk kapitalindkomst, som klageren ikke har indberettet i de påklagede indkomstår.

Ved tilregnelsen groft uagtsomhed har Skattestyrelsen blandt andet henset til, at den manglende selvangivelse af kapitalindkomsten omfatter ikke ubetydelige beløb, som er gennemgående for de enkelte indkomstår. Renteindtægter fra obligationer og udbytter hidrørende fra værdipapirer udgør ligeledes ikke ubetydelige beløb og er tilmed helt undladt oplyst i indkomstårene.

Skattestyrelsen har tillagt det betydning, at klageren har handlet med værdipapirer i en årrække, herunder før og efter sin tilflytning til Danmark. Yderligere har klageren overladt investering og pleje af hans portefølje til en fransk investeringsrådgiver, hvorfor Skattestyrelsen formoder, at klageren som minimum havde indsigt i hvilke værdipapirer og typer, der blev investeret i via investeringsrådgiveren.

Klagerens repræsentants indlæg om klagerens ukendskab til retsregler og komplicerede regler om værdipapirbeskatning, finder Skattestyrelsen ikke kan undtage klageren fra den påhvilende pligt og ansvar for at selvangive indkomst korrekt med henvisning til dagældende skattekontrollovens § 1, stk. 1.

At klageren årligt har indberettet kursværdien på sin værdipapirbeholdning i Frankrig finder Skattestyrelsen heller ikke i sig selv kan fravige tilregnelsen som groft uagtsomhed. Oplysning om kursværdi kan ikke træde i stedet for en indberetning om realiseret og urealiseret gevinst samt tab. Det kan ud fra det selvangivne kursværdi fra år til år ikke fastslås, hvorvidt kursværdien er udtryk for en værdistigning af samme beholdning eller om der i årets løb er sket tilgang/afgang, der indvirker på kursværdien. Skattestyrelsen afviser klagerens repræsentants indlæg herom.

Klageren har oplyst, at klageren i 2010 og 2013 har indberettet opgjort gevinst fra salg af aktier (klagerens kvalificering), som i henhold til klageren er sket på grundlag af rådgivning fra Skattestyrelsen ved telefonisk henvendelse. Skattestyrelsen bemærker, at Skattestyrelsen ikke rådgivere men vejleder borgerne omkring gældende retsregler. At klageren har handlet efter denne vejledning på daværende tidspunkt, finder Skattestyrelsen ikke kan fravige klagerens pligt til at selvangive korrekt. Skattestyrelsen har vejledt klageren ud fra de oplysninger, klageren har opgivet ved telefoniske henvendelser. Det bemærkes, at der i klagesagen er fremlagt bilag med log over antal henvendelser klageren har foretaget til Skattestyrelsen telefonisk. Der fremgår samlet fem henvendelser, ingen vedrører værdipapirbeskatning.

Af selvangivelse for 2010 samt 2013 fremgår desuden vejledning til de enkelte selvangivelser, hvoraf det fremgår, hvorledes eksempelvis udbytter indberettes. Klageren har således været bekendt med vejledningen og hvorledes de enkelte indkomster skulle selvangives. Dette uanset klassificeringen af værdipapirbeholdningen.

Klageren har for selvangivelsen for 2010 og 2013 vedlagt egen opgørelse af avancer på afståede ”aktier” og obligationer. For 2010 har klageren opgjort en samlet avance på 112.036 kr. og for 2013 er den samlede avance opgjort til 105.429 kr. Begge beløb er selvangivet i rubrik 66 som anden aktieindkomst. Skattestyrelsen bemærker, at klageren dels anvender en forkert rubrik, men også opgøre en samlet avance hidrørende fra obligationer og ”aktier”. At klageren ikke skelner til de to forskellige typer af værdipapirer og opgiver disse ukorrekt i to indkomstår med mellemrum, kan bebrejdes klagerens manglende indsigt i gældende retsregler på området. Klageren har således ikke sikret, at selvangivelserne er fyldestgørende og korrekt. Selvangivelserne indeholder yderligere vejledning hvoraf det fremgår hvorledes beløb skal selvangives og i hvilke rubrik/felt. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der næppe kan være tale om simpel uagtsomhed med de gentagne fejl klageren foretager og i betragtning af de vejledninger, der har været tilgængelige.

Det ses ej at klageren har antaget professionel hjælp for at afhjælpe klagerens ukendskab til gældende retsregler vedrørende værdipapirbeskatning. Dette taget i betragtning af klageren investerer med væsentlige beløb og har gjort det i en årrække. Formodningen om at en aktie i Frankrig også kvalificeres som en aktie i Danmark finder Skattestyrelsen er en handling, der i sig selv ikke kan begrunde en tilregnelse som simpel. Der er tale om en manglende søgen efter indsigt i reglerne om værdipapirbeskatning og en tanke om at alle lande har samme retsregler på området.

Det forhold at klageren årligt har oplyst kursværdien af værdipapirbeholdning i Frankrig er ikke ensbetydende med, at der er oplyst om skattepligtige avancer, men blot at klageren har værdipapirer i beholdning i udlandet. Oplysninger anses ikke tilstrækkelig til, at Skattestyrelsen som myndighed har kendskab til, hvilke typer af værdipapirer klageren har i behold.

Såfremt Landsskatteretten måtte finde frem til at klageren ikke har handlet groft uagtsomt vedrørende den manglende selvangivelse af udenlandsk kapitalindkomst hidrørende fra investeringsbeviser i investeringsselskaber jf. dagældende ABL § 19, finder Skattestyrelsen, at Landsskatteretten særskilt må tage stilling til manglende indberetning af renter og udbytter for de påklagede indkomstår. Skattestyrelsen fastholder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved undladelse af indberetning af disse beløb i de påklagede indkomstår.

Kundskabstidspunktet

Skattestyrelsen fastholder, at kundskabstidspunktet, hvor Skattestyrelsen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, løber fra den 28. oktober 2019, hvor klageren fra denne dato har fremsendt anmodet materiale til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har fremsendt forslag inden 28. april 2020, hvorfor 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Repræsentanten har gjort gældende, at kundskabstidspunktet løber fra selvangivelsestidspunktet, herunder for indkomståret 2010, hvor klageren har oplyst om værdipapirdepot i Frankrig. Skattestyrelsen udleder af repræsentantens påstand, at klagerens fremsendte materiale fra 28. oktober 2019 skal sammenlignes med klagerens selvangivelse for indkomståret 2010. Oplysning om kursværdien på et depot i udlandet kan ej tilnærmelsesvis sammenlignes med fremlagte depotlister fra [virksomhed1] for en årrække med oplysninger om eksempelvis antal værdipapirer, typer af værdipapirer og kurser på de enkelte værdipapirer. Repræsentantens påstand afvises.

Genoptagelse af indkomståret 2011

Skattestyrelsen fastholder, at der hverken efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 eller nr. 8 er grundlag for at genoptage indkomståret 2011 ekstraordinært.

Skattestyrelsen finder ikke, at skatteansættelserne for de øvrige indkomstår udløser en afledt ændring for indkomståret 2011. Ansættelsen i indkomståret 2011 er derimod en direkte følge af klagerens manglende selvangivelse af tab som følge af fejlagtig kvalificering af den udenlandske depotbeholdning. Skattestyrelsen kan derfor ikke imødekomme en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen finder ej heller efter en konkret vurdering, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011 kan imødekommes. Der er Skattestyrelsens opfattelse, at forholdet anses som et glemt fradrag, der ikke kan danne grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed.”

Repræsentantens bemærkninger til kontorindstillingen og Skattestyrelsens udtalelse

Af repræsentantens indlæg af 10. november 2022 fremgår bl.a.:

”Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering, herunder Skattestyrelsens bemærkninger hertil, giver ikke anledning til ændrer de nedlagte påstande eller anbringender til støtte herfor, som hermed fastfoldes.

Bemærkninger til sagsfremstilling

Skattestyrelsen fremhæver, at der i klagesagen er fremlagt ” bilag med log over antal henvendelser klager har foretaget til Skattestyrelsens telefon. Der fremgår samlet fem henvendelser, ingen vedrører værdipapirbeskatning”

I vores bemærkninger af 20. maj 2020 til Skattestyrelsen forslag til ændret ansættelse, gøres der særskilt opmærksomt på, at der til trods for anmodning om aktindsigt ikke har modtaget aktindsigt vedrørende vores klients henvendelser i 2010 og 2013 Vi anmodede i den forbindelse om at få materialet fremsendt.

Vi ses ikke at have modtaget materialet og henset til, at Skattestyrelsen i henhold til ovennævnte bemærkning tillige finder oplysningerne relevante, skal vi venligst anmode om at få materialet fremsendt. Vedlagt Bilag 6 Bemærkninger til Skattestyrelsen forslag til ændret ansættelse af 20. maj 2020.

Det fastholdes, at Klager har modtaget vejledning af SKAT vedrørende håndtering af hans udenlandske værdipapirer. Vejledningen er givet til Klager og hans ægtefælle og hans hustru dels på et møde afholdt hos SKAT, [adresse1], jf. noter anført på bilag 2 og dels telefonisk.

Det bestrides at være groft uagtsom at sætte lid til vejledning modtaget af SKAT, ligesom det må bestrides at anse det for at være ”tankeløst” ikke at søge professionel privat rådgivning, efter henvendelse til og vejledning af de danske skattemyndigheder.

Det forhold, at klager gentagende gange har fejlindberettet følger af, at Klager ikke har forstået den vejledning som han har modtaget af SKAT korrekt. Klager var ikke været bekendt med, at han indberetninger var ukorrekte. Han blev ikke gjort opmærksom herpå, til trods for at SKAT manuelt indtastede hans oplysninger. Der henvises i den forbindelse af SKM 2020.332, hvor manglende indberetning af udenlandsk formue inklusive investeringsbeviser blev anset som groft uagtsomt, med henvisning til at skatteyderen ikke reagerede på henvendelse fra SKAT vedrørende manglende og fejlbehæftede oplysninger.

Landsskatte lægger vægt på følgende:

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten, at klageren ved at undlade at selvangive den omhandlede avance for indkomståret 2012 må anses for i det mindste at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, således at forældelsesfristen i § 26, stk. 1, er suspenderet.

Retten henser herved navnlig til, at SKAT ved servicemeddelelser af 15. og 17. april 2013 gjorde opmærksom på, at gevinst eller tab skal lagerbeskattes, og at der skal opgøres gevinst og tab, selv om værdipapiret ikke er solgt.

Videre blev det oplyst, at beløbet opgøres som forskellen mellem primoværdi/købesummen og ultimoværdien, og at beløbet skrives i rubrik 38.

I nærværende sag modtog Klager ikke henvendelse fra SKAT, hvorfor Klager var i god tro ved hans fortsatte forkerte og mangelfulde indberetning. Der er således ikke tale om at Klager har ignoreret henvendelser fra SKAT.

Skatteankestyrelsen vurderer, at LSR2020.18 ikke kan tjene som grundlag for delvist at afvise grov uagtsomhed i nærværende sag, idet Klager ikke har selvangivet i alle år, som var tilfældet i LSR2020.18. Problemet i nærværende sag er jo netop, at Klager ikke selvangav, idet han fejlagtigt og på baggrund vejledning fra SKAT antog, at der ikke var noget at indberette. Det skal for god ordens skyldfremhæves, at Klager indberettede hans øvrige udenlandsk indkomst i form af fast ejendom i Frankrig og omfanget af hans udenlandske formue.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsens afgørelse skal ændres, idet der ikke kan foretages ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009-2015. Det blev yderligere anført af klageren, at han havde arvet det pågældende værdidepot fra sin morfar i Frankrig. Værdidepotet bestyres af en rådgiver i Frankrig, der blandt andet foretager investeringer m.v. Klageren har derfor ikke indflydelse på, hvad der investeres i, ligesom klageren ikke selv har handlet med værdipapirer.

Skattestyrelsen fastholdt i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Det materielle i Skattestyrelsens afgørelse er ubestridt. Sagen for Landsskatteretten omhandler alene spørgsmålet om genoptagelse for indkomstårene 2009-2015.

Skattestyrelsen kan senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb ændre en skatteansættelse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen udsendte varsel om ændring af skatteansættelsen den 20. marts 2020 og således efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist for indkomstårene 2009-2015. Det er derfor en forudsætning for genoptagelse af skatteansættelserne, at betingelserne for fravigelse af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er opfyldt.

Skattestyrelsen kan ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Forpligtelsen til at selvangive og lade sig beskatte af de modtagne renteindtægter og udbytter følger af henholdsvis dagældende skattekontrollovs § 1 og statsskattelovens § 4. Beskatning af klagerens investeringsbeviser følger af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, og § 23, stk. 7, og beskatning af obligationer følger af kursgevinstlovens § 12 og § 25, stk. 1.

Der påhviler klageren en pligt til at undersøge skattereglerne og selvangive korrekt, når der investeres i skattepligtige værdipapirer.

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren henvendte sig telefonisk til samt afholdt møde med daværende SKAT i henholdsvis 2009 og 2011 for at opnå råd og vejledning om, hvordan han skulle selvangive sin formue og indkomst.

For så vidt angår beskatningen af klagerens investeringsbeviser og obligationer, finder Landsskatteretten ud fra en samlet konkret vurdering, at det vil være betænkeligt at fastslå, at den forkerte selvangivelse af klagerens avance på udenlandske værdipapirer som gevinst på danske aktier er udtryk for grov uagtsomhed i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5.

Klageren har selvangivet sin værdipapirbeholdning som bestående af danske aktier og obligationer, der realisationsbeskattes, og ikke som udenlandske obligationer og investeringsbeviser, hvor sidstnævnte lagerbeskattes. Landsskatteretten finder på dette grundlag, at det forhold, at Skattestyrelsen derfor har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2015 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, alene kan tilregnes klageren som simpelt uagtsomt.

Skattestyrelsen har derfor ikke på dette punkt haft hjemmel til at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010 samt 2012-2015 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår beskatningen af klagerens udenlandske renteindtægter og udenlandske udbytter, finder Landsskatteretten, at klageren ved ikke at selvangive disse udenlandske indtægter mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Landsskatteretten har herved henset til, at der påhviler klageren en pligt til at undersøge skattereglerne og selvangive korrekt, når der investeres i skattepligtige værdipapirer. Landsskatteretten finder, at klageren burde have undersøgt nærmere, hvad der investeres i og de danske regler for beskatningen heraf.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 samt 2012-2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor på dette punkt opfyldt.

Ansættelse udenfor den ordinære ansættelsesfrist kan alene foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære ansættelsesfrist. Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Som det bl.a. er fastslået i SKM2018.481.HR og SKM2021.707.HR anses kundskabstidspunktet for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Ud fra en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger og sagens forløb finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke forud for den 28. oktober 2019, fra hvilket tidspunkt klageren efter anmodning fra Skattestyrelsen fremsendte materiale for indkomstårene 2009-2015, er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, ikke var overskredet, da Skattestyrelsen sendte sit forslag af 20. marts 2020 til klageren.

Da den påklagede afgørelse er truffet den 19. juni 2020, er 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., også overholdt.

Genoptagelse af indkomståret 2011

Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 er fremsat den 20. maj 2020 i forbindelse med klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 20. maj 2020.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskatten, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodningen er dermed fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse den 1. maj 2015.

Herefter er spørgsmålet, om skatteansættelsen kan ændres ekstraordinært efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, at den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsbeviser. Anvendelse af lagerprincippet indebærer, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem investeringsbevisernes værdi ved indkomstårets afslutning og investeringsbevisernes værdi ved indkomstårets begyndelse, jf. princippet i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2. Opgørelsen af, om der er gevinst eller tab på de enkelte indkomstår, er således uafhængig af ansættelsen i andre indkomstår.

Landsskatteretten finder derfor, at ansættelsen af klagerens gevinst eller tab på de pågældende investeringsbeviser for indkomståret 2011 ikke er en direkte følge af ansættelserne vedrørende andre indkomstår, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Det forhold, at Skattestyrelsen har foretaget kvalifikation af værdipapirerne, kan ikke medføre et andet resultat. Det skyldes, Skattestyrelsens kvalifikation af værdipapirerne ikke udgør en skatteansættelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 vedrørende den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 (LFF 2003-03-12 nr. 175), nugældende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at anvendelsesområdet for bestemmelsen er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter (nr. 1-7), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen eksempelvis vil finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremgår desuden, at bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Det fremgår af Højesterets dom af 3. november 2021, offentliggjort som SKM2021.576.HR, at bestemmelsen efter sin ordlyd, placering og forarbejder må antages at have et snævert anvendelsesområde.

Ud fra sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. Det skyldes, at den manglende selvangivelse i det tabsgivende indkomstår alene kan bebrejdes klageren. Forholdet må derfor anses som et glemt fradrag, som i henhold til praksis ikke kan danne grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er således ikke opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår beskatning af udenlandske udbytter og renteindtægter, og ændrer den påklagede afgørelse for så vidt angår avance ved afståelse af obligationer og lagerbeskatning af investeringsbeviser for indkomstårene 2009-2015.