Kendelse af 04-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2016

Fuld skattepligtig – Danmark domicilland

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C

Ja

28.192 kr.

Nej

121.600 kr.

Ja

24.277 kr.

Indkomståret 2017

Fuld skattepligtig – Danmark domicilland

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C

Ja

0 kr.

Nej

99.545 kr.

Ja

0 kr.

Indkomståret 2018

Fuld skattepligtig – Danmark domicilland

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C

Ja

0 kr.

Nej

105.600 kr.

Ja

0 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af den fremlagte ansættelseskontrakt, at klageren har været ansat i en tidsubegrænset stilling hos [virksomhed1] siden den 22. oktober 2008. Arbejdsstedets adresse er [adresse1], [by1]. Klagerens ugentlige arbejdstid fremgår ikke af kontrakten.

Af klagerens skatteoplysninger fremgår, at [virksomhed1] for indkomståret 2016 har indberettet en bidragspligtig A-indkomst på 363.749 kr. og et timetal på 1.686. Klageren har desuden modtaget 28.616 kr. i barselsdagpenge.

For indkomståret 2017 har [virksomhed1] indberettet en bidragspligtig A-indkomst på 360.933 kr. og et timetal på 1.593. Derudover har [fond1] indberettet en bidragspligtig A-indkomst på 6.084 kr., mens Statens Voksenuddannelsesstøtte har indberettet en bidragsfri A-indkomst på 5.434 kr.

For indkomståret 2018 har [virksomhed1] indberettet en bidragspligtig A-indkomst på 352.175 kr. og et timetal på 1.569. [fond1] har indberettet en bidragspligtig A-indkomst på 5.458 kr., mens Statens Voksenuddannelsesstøtte har indberettet en bidragsfri A-indkomst på 6.880 kr. Klageren har desuden modtaget 8.500 kr. i barselsdagpenge.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren er registreret som fuldt skattepligtig til Danmark fra den 22. oktober 2007. For indkomstårene 2017-2018 har klageren været registreret som dobbeltdomicilleret og omfattet af reglerne for grænsegængere.

Det fremgår af folkeregistret, at klageren indrejste til Danmark den 4. marts 2008. I de påklagede indkomstår har klageren haft følgende folkeregisteradresser:

Adresse

Gældende fra

Til

[adresse2], 2 tv. ([by1])

12. september 2016

[adresse2], 2 th. ([by1])

24. august 2016

12. september 2016

[adresse3] ([by2])

24. februar 2016

24. august 2016

[adresse4], 2 tv. ([by1])

1. december 2014

24. februar 2016

Klageren har fremlagt polske bopælsattester, der viser, at klagerens polske adresse er [adresse5], [by3], og at klagerens hustru og datter har adresse samme sted. Klageren har oplyst, at han ejer den lejlighed, familien bor i. Hertil er fremlagt en polsk attest. Klageren har endvidere fremlagt et dokument benævnt ”Certificate of tax residence”.

Det fremgår af de fremlagte arbejdsskemaer fra [virksomhed1], at klageren har haft 206 arbejdsdage i 2016, 208 arbejdsdage i 2017 og 190 arbejdsdage i 2018. Derudover er 8 dage i 2017 og 7 dage i 2018 markeret som ”[fond1] [virksomhed1]”. Klageren har normalt været på arbejde mandag-fredag, svarende til 5 dage om ugen. Nogle uger har han dog haft fri mandag eller fredag og dermed kun arbejdet 4 dage.

Af arbejdsskemaet for 2016 fremgår, at klageren har haft 93 arbejdsdage i perioden 24. februar – 24. august.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har opholdt sig 152 dage i Polen i 2016, 153 dage i 2017 og 171 dage i 2018. Det kan udledes af repræsentantens opgørelse, at han har medregnet de dage, der på arbejdsskemaerne er markeret som ”[fond1] [virksomhed1]”, som dage i Polen.

Klageren har fremlagt kontoudtog fra [finans1] for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018, hvoraf fremgår, at klageren typisk har foretaget 1-2 ugentlige køb i Polen, og at det næsten udelukkende drejer sig om køb på tankstationer. For perioden 1. januar – 31. december 2018 fremgår endvidere, at klageren typisk har købt benzin i Danmark sent fredag eftermiddag, og i adskillige tilfælde igen om søndagen. Klageren har endvidere fremlagt en række polske kvitteringer for betaling af motorvejsafgift og benzin, hvoraf fremgår, at klageren typisk har betalt afgift eller købt benzin i Polen omkring midnat fredag aften eller natten til lørdag og/eller søndag eftermiddag.

Skattestyrelsen har opgjort afstanden mellem arbejdsstedets adresse og [adresse3], [by4] til 95 km. Det fremgår af Google Maps, at afstanden mellem klagerens adresse i Polen og [adresse2], [by1] udgør 1.123 km ved kørsel i bil, og at turen tager 11 timer og 15 minutter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 med sædvanlig bopæl i Danmark. Skattestyrelsen har nedsat klagerens befordringsfradrag til 28.192 kr. i 2016, 0 kr. i 2017 og 0 kr. i 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført:

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel til Polen.

For 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel i Danmark.

For 2016 er det Skattestyrelsens vurdering, at du er berettiget til befordringsfradrag for kørsel i Danmark med udgangspunkt i nedenstående beregning.

Skattestyrelsen har den 6. april 2020 modtaget materialer fra dig via almindelig brevpost. Materialerne består af en meget kort redegørelse, kopi af bopælsattest, kontoudtog og benzinkvitteringer.

Den 15. maj 2020 har Skattestyrelsen modtaget en henvendelse fra dig med dine bemærkninger samt yderligere materialer. Materialerne består af vielsesattest, skatteattest, bopælsattest, fødselsattest og kopi af skøde for køb af ejendom. I dine bemærkninger skriver du:

Jeg arbejder i Danmark fra den 22.10.2007 og bor sammen med andre 2 koleger på et lejlighed, som jeg udleje med dem, det er ikke min permanent bopæl, som jeg har i Polen. Jeg bor i Polen sammen med min familie: kone og datter, og jeg er ejer i denne lejlighed. Jeg er en resident i Polen på Polske skat, men har jeg kun lønindkomst fra Danmark, så jeg er kun, at være hjemmehørende i min stat Polen, hvor jeg har en fast bolig til min rådighed. Mine livsinteresser er i Polen, derfor jeg rejser til min familie og mine forældre, som er syge og gamle, og venner i Polen. Jeg er en polsk statsborger, jeg er ikke dansk statsborger.

Jeg vedhæfter følgende dokumenter:

- vielsesattest

- fødselsattest for min datter

- certifikat for mig og min kone og datter

- bor sammen i Polen

- certificate of tax residence i Polen

- certifikat for at jeg er ejer i fast bolig i Polen

- certifikat for min bopæl til fast residence i Polen

Konklusion: Mine livsinteresser er i Polen sammen med min familie, forældre og venner, og min fast bolig, polske sprog, kultur. Danmark er kun land, som jeg arbejder og bor med andre et period. Derfor jeg beder for at ændre mine kørselfradrag for 2018, 2017, 2016 til mit hjemland.

Med venlig hilsen

[person1]

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde, at du ikke har permanent, fast bopæl i Danmark. Du har været tilmeldt en bopæl i Danmark siden 2008, og du har muligvis haft en opholdsadresse i Danmark siden 2007 for at kunne varetage et fast fuldtidsarbejde. Hvem du bor sammen med, og om der er tale om leje- eller ejerbolig, er ikke relevant, når det skal vurderes, om en person er fuld skattepligtig til Danmark. Det fremgår af Kildeskattelovens §§ 1 og 7, at hvis man har bopæl til rådighed i Danmark, som man har taget ophold i, så er man fuld skattepligtig til Danmark.

Hvis det så er dokumenteret, at man også har bopæl til rådighed i et andet land, så skal det skattemæssige hjemsted vurderes ud fra bestemmelserne i en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette andet land.

Det er muligt at være fuld skattepligtig til 2 eller flere lande. Dette afhænger af de interne regler i de forskellige lande. Den fulde skattepligt afhænger ikke af, hvor man er statsborger henne.

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark.

Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser.

Ifølge Folkeregisteret er du flyttet til Danmark den 4. marts 2008. Du har været registreret som fuld skattepligtig til Danmark siden den 22. oktober 2007. Af den indsendte ansættelseskontrakt har du været ansat på fuld tid ved [virksomhed1] siden den 22. oktober 2008.

Med udgangspunkt i de indsendte materialer og de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed her i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, hvor du er flyttet til Danmark.

Du har dokumenteret, at du har bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark.

Du har dokumenteret, at du er tilmeldt en adresse i Polen, hvor også din ægtefælle er tilmeldt. I har en datter sammen, der bor sammen med jer. Du har dokumenteret, at du ejer den lejlighed, I bor i. Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser. Samlet set taler dette for, at centrum for livsinteresser er i Polen.

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Listen er ikke udtømmende.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Du har oplyst, at du kører til Polen i weekenderne. Du har indsendt kontoudtog og benzinkvitteringer, der dokumenterer dit kørselsmønster. Her kan Skattestyrelsen konstatere, at du som oftest rejser til Polen 3-4 gange om måneden hen over en weekend. Opholdene i Polen anslås at vare 3-4 dage ad gangen. Med udgangspunkt i dette er det Skattestyrelsens vurdering, at du opholder dig i op til 150 dage i Polen om året inkl. ferier.

Samtidigt er det Skattestyrelsens vurdering, at du opholder dig i mindst 220 dage om året i Danmark. Rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark, og du arbejder som medarbejder på fuld tid ved en dansk arbejdsgiver. Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Den nuværende grænsegængerbeskatning efter Kildeskattelovens § 5A-D fjernes.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Se desuden Landsskatterettens afgørelse i sag med journalnummer LSR2019.18-0002033, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold. Udfaldet blev således, selvom lønmodtageren har ægtefælle og 2 mindreårige børn i Polen. Det blev i sagen vurderet, at de økonomiske forbindelser talte for centrum for livsinteresser i Danmark, mens de personlige forbindelser talte for centrum for livsinteresser i Polen. Vurderingen af det skattemæssige hjemsted blev derfor baseret på sædvanligt ophold.

Du har boet på forskellige adresser i Danmark siden din indrejse i 2008. For perioden 2016-2018 har du boet på følgende adresser:

[adresse4], 2. tv., [by1] fra den 1. januar til den 24. februar 2016.
[adresse3], [by4] fra den 24. februar til den 24. august 2016.
[adresse2], 2. th., [by1] fra den 24. august til den 12. september 2016.
[adresse2], 2. tv., [by1] fra den 12. september 2016. Du bor der stadigt.

Man kan få befordringsfradrag, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted er over 24 km (12 km hver vej). Arbejdsstedet har hele tiden været [adresse1], [by1]. Ifølge Google Maps er afstanden for de forskellige adresser:

4,8 km (2,4 km hver vej) fra [adresse4], 2. tv., [by1].
190 km (95 km hver vej) fra [adresse3], [by4].
3 km (1,5 km hver vej) fra [adresse2], [by1].

Der kan godkendes befordringsfradrag for kørsel fra [adresse3]. Afstanden er for kort fra de øvrige adresser.

Du har ikke oplyst, hvor mange arbejdsdage, du har haft. Antallet af kørsler fastsættes derfor ud fra, at man har 216 arbejdsdage om året. 216 arbejdsdage svarer til et helt arbejdsår med 6 ugers ferie og 6-8 hverdage ekstra uden kørsel. De ekstra dage kan for eksempel være sygedage, fridage eller hjemmearbejdsdage.

Du er kørt fra [adresse3], [by4], fra den 24. februar til den 24. august 2016. Antallet af arbejdsdage i denne periode har været 108 med udgangspunkt i, at der er 216 arbejdsdage på et år.

2016:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2016 er 1,99 kr. per km.

Satsen for kørsel ud over 120 km i 2016 er 1,00 kr. per km.

(120 – 24) km x 108 dage x 1,99 kr. = 20.632 kr.

(190 – 120) km x 108 dage x 1,00 kr. = 7.560 kr.

I alt:28.192 kr.

Der kan godkendes befordringsfradrag for 2016 på 28.192 kr. Der kan ikke godkendes befordringsfradrag for 2017 og 2018.

Skattestyrelsens øvrige bemærkninger og begrundelse og endelige afgørelse

Skattestyrelsen har den 28. april 2020 fremsendt et forslag til dig. Den 15. maj 2020 har vi modtaget en henvendelse fra dig med dine bemærkninger og yderligere materialer. Som det fremgår af sagsfremstillingen, har dine bemærkninger og de nye materialer ikke ændret ved Skattestyrelsens vurdering af nærværende sag, og derfor træffes der afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag dateret den 28. april 2020.

Globalindkomstprincippet

Skattestyrelsen skal hermed gøre opmærksom på, at idet du anses for at være fuld skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her, så omfattes du af globalindkomstprincippet. Dette princip betyder, at al indtægt skal beskattes i Danmark – det gælder også for eventuelle indtægter fra Polen eller andre lande.

Globalindkomsten opgøres efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten. Reglerne følger Statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.

Befordringsfradrag for indkomståret 2019

Skattestyrelsen har konstateret, at du for indkomståret 2019 har selvangivet et befordringsfradrag på 105.233 kr. Hvis forholdene i 2019 har været uændrede i forhold til 2016-2018, er beløbet muligvis ikke korrekt. Du opfordres hermed til at vurdere, om det indtastede beløb er korrekt. Hvis du vurderer, at beløbet ikke er korrekt, kan du ændre det ved at lave en ny indberetning via www.skat.dk.

Fristen for at rette årsopgørelsen er udskudt til den 1. september 2020 på grund af Corona. Du kan læse mere om Corona-situationens betydning for din skat på www.skat.dk.

Øvrige punkter

Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen for 2016 og 2017, idet Skattestyrelsen ikke mener, at du er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Den korte ligningsfrist gælder ikke, når ændringen vedrører helt tilsvarende forhold for andre indkomstår inden for 3 år. Er det tilfældet, medtages disse indkomstår selv om de er uden for den korte ligningsfrist, jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 4. Fristen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, punkt 1, (Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med efterfølgende ændringer) gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere år.”

Skattestyrelsen har den 5. oktober 2020 udtalt følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der fremføres påstand om, at de personlige forbindelser bør have mere vægt end de økonomiske forbindelser. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Skattestyrelsen fastholder, at det ikke kan afgøres, hvor centrum for livsinteresser er. De personlige forhold taler for centrum for livsinteresser i Polen, mens de økonomiske forhold taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Det bliver i klagen oplyst, at klager har købt en ejendom i Polen. Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser.

Klager henviser til en afgørelse TfS 1995.731 LR, hvor en person blev anset for hjemmehørende i USA, da han boede og arbejdede der, og hans familie var flyttet med. Dermed var både de økonomiske og de personlige forbindelser i USA. Dette er ikke tilfældet i denne sag, hvor klager bor og arbejder i Danmark, mens hans familie opholder sig i Polen. Her er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at centrum for livsinteresser ikke kan fastslås.

Der fremføres påstand om, at den bolig, som klageren har i Danmark, ikke kan anses for at være en fast bopæl. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde dette argument. Omfanget af den fulde skattepligt i Danmark står og falder med fortolkningen af bopælsbegrebet i nr. 1. Hvad der skal forstås ved bopæl defineres ikke nærmere i KSL. Det fremgår imidlertid klart af motiverne til KSL, jf. cirk. 1988 135, at bopæl skal forstås på samme måde som efter SL. I det nævnte cirkulære hedder det bl.a.: ”Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, følges hidtidig praksis, dvs. at der navnlig lægges vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet at han agter at have hjemsted her”. Der er med andre ord tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der både lægges vægt på objektive og subjektive tilknytningspunkter. Den vigtigste ingrediens i det brede tilknytningskriterium er dog stadig, om skatteyderen objektivt set har en bolig stående til rådighed i Danmark, og der foreligger en del afgørelser på området – f.eks. SKM 2004.257 H. Klageren har været tilmeldt mange forskellige adresser i Danmark, men fælles for dem alle er, at de har stået til rådighed for ham. Han har været tilmeldt sin nuværende adresse siden 2016. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren siden sin indrejse har haft bolig til sin rådighed i Danmark. Hvordan klageren har indrettet boligen, eller hvor mange personer klageren bor sammen med, er ikke relevant. Klageren anses for at være fuld skattepligtig til Danmark fra sin indrejse hertil.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 7. juli 2020.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren har sædvanlig bopæl og skattemæssigt hjemsted i Polen, hvorfor han er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen.

Til støtte herfor er anført:

”Polsk Adr.: [adresse5]

[by3]

Hvor han bor samme med Hustru og datter.

Den her omtalte sagstype, har vi haft flere gang i de 15 år, jeg har arbejdet med m.v. for EU borgere i

Danmark og gennem samtaler med flere skatte medarbejdere i Skat udland, selvfølgelig efter vi havde indsendt den ønskede dokumentation, har de fået fradragene. Problemet var altid at arbejderen ikke var blevet registreret som dobbelt domicileret i Skat. Det er også sket i denne sag, da man ændrede hans registrering i 2018 fra dobbelt domicileret grænsegænger til fuld skattepligtig. Det må være, uanset denne af Skattestyrelsens fejlfortolkning, en hævd vunden ret til dette fradrag, da det er blevet godkendt i så mange år.

Han kom til Danmark for at arbejde og var fra 22. oktober 2007 og dermed skattepligtig til Danmark, da han får sin løn for arbejde i Danmark. Danmark er dermed kildelandet. I overensstemmelse med dobbelt beskatningsaftalen mellem Danmark og Polen.

Han var for årene 2017 – 2018 af for mig ukendt årsag, registret som dobbelt domicileret grænsegænger og omfattet af reglerne for grænsegængere, men det ændres nu af Skattestyrelsen med tilbagevirkende kraft.

Skattepligt

Der skelnes mellem fuld og begrænset skattepligt. Når du flytter til Danmark for at bo og arbejde, bliver du normalt fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis du kun har en økonomisk tilknytning til Danmark, kan du være begrænset skattepligtig. Det er f.eks. tilfældet, hvis du bor i et andet land Polen og har honorarer eller lønindtægt fra et andet land her Danmark.

Vejledning til borgere.

Arbejde i Danmark

Hovedreglen er, at man betaler skat af den løn, man tjener i Danmark. Dog skelner man mellem fuld skattepligt og begrænset skattepligt. Det er bestemte forhold der afgør, om du kan blive begrænset skattepligtig til Danmark; det kan du f.eks., hvis du stadig har din faste bopæl i hjemlandet Polen, eller hvis du er i Danmark i en begrænset periode pga. arbejde.

I henhold til Dobbelt Beskatningsaftalen art. 4 stk. 1. og stk. 2 a ”han skal anses for kun at være hjemhørende i den stat, hvor han har fast bolig til sin rådighed. Hvis han har fast bopæl til sin rådighed i begge stater, skal han anses for hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser.)

Fast bopæl i Danmark, det er jo et spørgsmål om man kan kalde det en bopæl, andet at det er en seng at sove i. En lejlighed med sammen med 2 -3 arbejdskoleger.

At han er registreret i folkeregisteret på denne adresse, er urealistisk i denne sag, da det ikke havde været nødvendig if. Udlændingeservice (SIRI), at såfremt de ikke er permanent i DK i 3 måneder, men rejser hjem bare 1 gang hver 3die måned, er en registrering i Udlændingeservice og folkeregisteret ikke nødvendig.

Økonomi: han tjener sin løn i Danmark, men hvorfor?

For at forsørge sin familie, som han må give afsavn på, men som er hans absolutte største livsinteresse, desuden har han venner og bekendte og social omgangskreds, som er opbygget gennem livet fra børnehave, skole, uddannelse m.v.

Der kan ikke være tvivl om midtpunktet for hans stærkeste personlige og økonomiske interesse er Polen.

Blandt andet også i henhold til dette:

TfS 1995.731 LR

Den dagældende DBO med USA indeholdt ingen bestemmelser vedrørende fastsættelse af skattemæssigt hjemsted. Efter praksis fortolkes DBO'en i overensstemmelse med modeloverenskomstens artikel 4. Det blev i en konkret sag lagt til grund, at en person i en periode ville have fast bopæl til rådighed i både USA og Danmark. Da der var tale om et arbejdsophold i USA, og da A's nærmeste familie flytter med til USA, blev det lagt til grund at A' livsinteresser i den omhandlende periode ville være i USA. Der blev henset til, at personens ægtefælle og børn i langt den overvejende del af perioden ville opholde sig i USA.

Desuden har han købt en ejendom i Polen.

”Som skattestyrelse skriver: Det er givetvis en større økonomisk forpligtigelse at købe en ejendom, men når det er tale om ens egen beboelse, så er investering en privat interesse, og dermed hører den til personlige forbindelser.”

Det er endnu et eksempel på den økonomiske og personlig forbindelse til Polen.

Vi kræver at Skattestyrelsens ændringer bortfalder og ønsker en registrering i Skat rettes til dobbelt domicileret.”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 15. oktober 2020:

”Hr. [person2] gentager blot det han har sagt hele tiden, og det gør dem jo ikke mere rigtige.

Jeg vedlægger et par sager hvor skatteyderen er blevet godkendt som dobbelt domicileret, hvilket jeg har forsøgt at påtale tidligere. Den ene er en sag jeg har haft i landsskatteretten, Da der også den

gang var en personlig fejlfortolkning af lovgivningen.

Hvilket jo tydelig viser at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i den første stat.

Skattepligt til Danmark, livsinteresser i Polen.

Han er fuld skattepligtig til Danmark og Polen.

Taget fra SKM2015.393.SR

Kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 4, stk. 2, punkt 15

15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Journalnr. 12-0190376

Ægtefællefradrag

Sagens oplysninger

Klageren har ægtefælle og børn i Polen.

Skatteankenævnets afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen som hovedregel foretage en ændring af skatteansættelsen indtil den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. For personer med enkle økonomiske forhold har skatteministeren fastsat en kortere frist til 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. SKAT har herefter været berettiget til at ændre klagerens årsopgørelse, og ændringerne er sket inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT har ikke truffet afgørelse efter vejledninger udsendt efter 2009 med tilbagevirkende kraft, da SKAT har truffet afgørelsen på grundlag af SKM 2008.849 og SKM2008.853, som er offentliggjort den 28. oktober 2008.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 F om ægtefællefradrag gælder personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, foreligger der fuld skattepligt for personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder. I 6-måneders-opholdet medregnes kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Skattepligten indtræder efter den bestemmelse straks fra begyndelsen af det ophold, der begrunder den fulde skattepligt, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 1.

Klageren er ikke berettiget til ægtefællefradrag som begrænset skattepligtig.

Ved afgørelsen er henset til, at klageren, der har lejet bolig i Danmark, ved ansættelsesperiodens start den 18. februar 2008 har påbegyndt et sammenhængende ophold i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, kun afbrudt af ferie og lignende. Dette ophold kan i sig selv begrunde, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark fra den 18. februar 2008, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og § 8, stk. 1. Det har ingen betydning for den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at klageren har bevaret sin bopæl i Polen, hvor klagerens familie bor. Klageren er herefter ikke omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 9 F, der omhandler begrænset skattepligtige.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren anses for berettiget til ægtefællefradrag i henhold til ligningslovens § 9 F med 42.900 kr.

SKM´er er præcisering af regler og udsendes for at rette eventuelle procedurer. De bør derfor betragtes som ændring med tilbagevirkende kraft og dermed ikke gældende for skatteyderen i henhold til følgende:

Jan Pedersen har i "Skatteretten 3" til dels udtalt sig om retskildeværdien af (SKM).

"Ved etablering af SKAT som en enhedsforvaltning uden over- og underordnede myndighedslag har told- og skatteforvaltningens administrative forskrifter fået karakter af interne forskrifter. Dette har den praktiske betydning, at forskrifterne ikke længere offentliggøres som cirkulærer i Ministerialtidende, men alene i Skatteministeriets elektroniske nyhedsformidling som interne meddelelser (SKM). Disse meddelelser har dog karakter af cirkulærer og udgør som sådan en ikke uvæsentlig retskilde. Meddelelserne har alene bindende virkning i forhold til adressaten, dvs. embedsmænd i told- og skatteforvaltningen. Principielt har meddelelserne således ikke bindende virkning i forhold til den skattepligtige. Da meddelelserne udtrykker gældende praksis, og da praksis, ud fra en lighedsgrundsætning ikke kan fraviges til skade for den skattepligtige, kan denne i mange situationer reelt støtte ret på cirkulæret."

Ligeledes kan der hentes inspiration i "Lærebog om indkomstskat", hvor det anføres, at:

"Om de af SKAT udsendte juridiske vejledninger- herunder Ligningsvejledningen - hedder det på SKAT´s hjemmeside:

"Vejledningerne giver udtryk for SKAT´s opfattelse af gældende praksis og er bindende for told- og skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningernes indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis.

Endvidere vil vejledninger ikke være bindende i det omfang, borgerne/virksomhederne kan støtte ret på indholdet af tidligere års vejledninger. Dette vil kunne forekomme, hvis en skærpet virkning ikke har været offentliggjort på relevant måde i forhold til den hidtidige beskrivelse i en af vejledningerne.""

Med hensyn til det i klageskrivelsen til Landsskatteretten anførte om SKM´er bemærkes, at de ikke er gældende for borgerne. De argumenter, kontrolafdelingen har anført, er kommet fra SKM´er, der er udkommet på et senere tidspunkt. Der nedlægges ikke nogen ugyldighedspåstand, men bemærkningerne er anført for at give anledning til overvejelser.

Ser man på, om klageren er fuldt skattepligtig eller ej, fremgår det jo tydeligt, at "der skal lægges vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet". Klageren har både kone, børn og lejlighed i Polen og er kun i Danmark for at arbejde.

Er klageren fuldt eller begrænset skattepligtig. At SKAT mener, han er fuldt skattepligtig, er kun, fordi de tilsidesætter vejledningerne til dette spørgsmål:

Hovedreglen er, at man betaler skat af den løn, man tjener i Danmark. Dog skelner man mellem fuld skattepligt og begrænset skattepligt. Det er bestemte forhold, der afgør, om man kan blive begrænset skattepligtig til Danmark. Klageren har kone (som ikke arbejder) og børn og lejlighed i Polen, som han er hjemme hos 2 - 3 gange pr. måned.

Man er fuldt skattepligtig til Danmark, hvis man opholder sig i Danmark mere end seks sammenhængende måneder.

Med hensyn til skattepligt skelnes der mellem fuld og begrænset skattepligt. Når man flytter til Danmark for at bo og arbejde, bliver man normalt fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis man kun har en økonomisk tilknytning til Danmark, kan man være begrænset skattepligtig. Det er f.eks. tilfældet, hvis man bor i et andet land og har honorarer eller lønindtægt fra en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark.

Med hensyn til at klageren har lejet et værelse, og det skulle være begrundelse for, at han er fuldt skattepligtig, er lidt absurd, da der også står i vejledningerne, at såfremt han fastholder sin bopæl i hjemlandet, og hans familiemæssige (kone og børn) tilknytning er der, samt at han opholder sig der jævnligt, er han begrænset skattepligtig.

Desuden kunne klageren jo komme ind under grænsegængerreglerne, men det vil man nok ikke give tilladelse til, da tidsfristen er overskredet. Klageren har fået ægtefællefradrag for indkomståret 2010, da han opfylder betingelserne for grænsegængere.

Fuldt skattepligtige personer er omfattet af grænsegængerreglerne, hvis de har dobbeltdomicil og anses for skattemæssigt hjemmehørende i et andet land end Danmark efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det andet land (bopælslandet).

Hvis man bor i udlandet, men har sit faste job i Danmark og jævnligt rejser frem og tilbage, er man "grænsegænger", hvis man som grænsegænger erhverver den største del af sin indkomst ved arbejde i Danmark.

Klageren er begrænset skattepligtig til Danmark. Klageren er hjemme i Polen 2 - 3 gange om måneden til trods for, at der er mange kilometer at køre. Der er 4 brødre, der alle arbejder i Danmark. De 3 af brødrene, herunder klageren, arbejder om natten og får fri kl. 24.00 natten mellem torsdag og fredag. En bror arbejder om dagen og har fri hver anden fredag. Brødrene arbejder så hver anden lørdag. Brødrene kører sammen i bil til Polen. Den bror, der arbejder om dagen, kører bilen, når de 3 andre brødre er klar. De kører fra Danmark omkring kl. 02.00 natten til fredag og er hjemme omkring middagstid fredag på deres polske bopæle. De bor i nærheden af hinanden. De 3 brødre, der arbejder om natten, starter igen på arbejde kl. 15.30 om mandagen, når de er kommet tilbage til Danmark. De 3 brødre skiftes til at køre om natten, så den 4. bror kan komme på arbejde mandag morgen kl. 07.00.

De 4 brødre er på Skype, når de er i Danmark. Når de ikke er på Skype, er de i Polen. Dette kan følges af repræsentanten. I 2012 var de 4 brødre hjemme i Polen 33 gange. Klageren og de 2 andre brødre, der arbejder om natten, har fået børn i den periode, de har arbejdet i Danmark og kørt mellem Danmark og Polen.

Det er ægtefællefradraget, der er det centrale i sagen. SKAT´s kontrolafdeling mener, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark. Brødrene er gift og har samme bopæl i Polen som deres ægtefæller.

Efter reglerne er klageren begrænset skattepligtig til Danmark, når man læser videre i lovgivningen, det vil sige undtagelserne i selve lovteksten. Undtagelserne er de samme som for grænsegængere.

Klageren har fast bopæl i Polen og er kun i Danmark for at arbejde. Han er derfor begrænset skattepligtig, uanset hvor længe han bliver i Danmark. Klageren har lejet et værelse i Danmark. Han er kun i Danmark for at arbejde og ejer ikke nogen bolig i Danmark, hverken helårsbolig eller sommerbolig. Denne argumentation udgik af kontrolafdelingens argumentation.

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, omtaler kun skattepligt, ikke om det er begrænset skattepligt eller fuld skattepligt.

Det er jo trist, at man kun læser § 1, men ikke hele loven og heller ikke de tilknyttede love og vejledninger, desuden har man heller ikke læst repræsentantens indsigelser til den trufne afgørelse.

Repræsentanten har sammensat nogle af disse, som ganske tydeligt viser, at klageren er begrænset skattepligtig:

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Kildeskattelovens § 1, stk. 2.

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Kildeskattelovens § 5 C, stk. 1.

Kildeskattelovens § 5 C, stk. 2, 1., 3. og 4. pkt.

Hovedreglen er, at man betaler skat af den løn, man tjener i Danmark. Dog skelner man mellem fuld skattepligtig og begrænset skattepligtig. Hvis man kun har økonomisk tilknytning til Danmark, kan man være begrænset skattepligtig. Det er f.eks. tilfældet, hvis man bor i et andet land og har honorarer eller lønindtægt fra en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark, eller hvis man ejer fast ejendom i Danmark.

Det er bestemte forhold, der afgør, om man kan blive begrænset skattepligtig i Danmark. Det kan man f.eks., hvis man stadig har sin faste bopæl i hjemlandet og jævnligt rejser frem og tilbage.

Klageren har kone og børn i Polen og rejser jævnligt frem og tilbage, i 2009 24 gange.

For at undgå denne diskussion har repræsentanten anmodet om, at klageren blev beskattet som grænsegænger fra 2010, og har modtaget følgende svar:

"Du har anmodet om beskatning efter reglerne for grænsegængere.

Vi anser sig for dobbeltdomicileret.

Vi anser dig for hjemhørende i Polen på baggrund af dine afgivne oplysninger, herunder at din indkomst fra personlig arbejde, der beskattes her i landet udgør mindst 75 % af indkomsten.

Din anmodning kan godkendes efter kildeskattelovens afsnit I A om grænsegængere.

Idet din ægtefælle ikke har haft indkomst, er der således berettiget til over af personfradrag, således at dette udgør kr. 85.800,00"

Der henvises til personskattelovens § 26, stk. 4, 5 og 6.

Så ægtefællefradrag kan godkendes.”

Klagerens repræsentant er endvidere fremkommet med følgende bemærkninger:

”Hermed fremsendes skema med ferie og extra fridage (afspadsering af overtid)

Endvidere information om at han er Dobbelt Domicileret, Da han er skattepligtig til både Danmark og Polen, Har behold sin faste bopæl sammen med familien, og økonomiske forpligtigelser, social omgangskreds m.v. i Polen.

Følgende viser blot at fortolkning fra Skattestyrelsen er forkert.

Taget fra SKM2015.393.SR

Kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 4, stk. 2, punkt 15

15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Fra Skat: vejledning til arbejdsgivere.

Kørsel (befordring)

Kørselsfradrag for udenlandske medarbejdere

Transport mellem bopæl i Danmark og arbejdsstedet:

Dine udenlandske medarbejdere får fradrag på lige vilkår som danske ansatte.

Læs mere om og beregn kørselsfradrag.

kørselsfradrag grafik

Transport mellem hjemland og dansk arbejdssted:

Skattepligten afgør, om der er mulighed for fradrag.

= Ikke mulighed for fradrag = Mulighed for fradrag

Fuld skattepligt

Arbejder i Danmark

Har bolig i Danmark eller opholder sig her i mere end 6 måneder

Personlige og økonomiske interesser er i Danmark

Evt. ægtefælle eller samlever bor i Danmark

= Fuld skattepligt

------------------------------------------------------------------------------

Begrænset skattepligt

Dobbeltdomicil - hjemland som bopælsland

Arbejder i Danmark

Har bolig i både hjemland og Danmark

Personlige og økonomiske interesser er i hjemlandet

Evt. ægtefælle eller samlever bor i hjemlandet

= Dobbeltdomicil - hjemland som bopælsland

Dobbeltdomicil - Danmark som bopælsland

Rejser til hjemlandet skal kunne dokumenteres, så det er vigtigt at gemme kvitteringer m.v. som

dokumentation.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren har haft en bolig til rådighed i Danmark siden 2008.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse statueret, at klageren er fuldt skattepligtig. Det forhold, at klageren tidligere har været registeret som begrænset skattepligtig og grænsegænger, er ikke til hinder for, at Skattestyrelsen kan ændre dette, når det sker indenfor fristerne for at foretage en skatteansættelse. Klageren har således ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at klageren kunne anerkendes som grænsegænger, blot fordi det tidligere har været registreret.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Udover at have en bolig til rådighed i Danmark, har klageren også en bolig til rådighed i Polen.

Der foreligger således en dobbeltdomicilsituation. Dette er omfattet af artikel 4, stk. 2, i overenskomst af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter (herefter dobbeltbeskatningsoverenskomsten).

Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, fremgår, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Der er tale om en prioriteret orden.

Som følge af, at klageren har bolig til rådighed begge steder, skal der tages stilling til, om klagerens skattemæssige hjemsted kan afgøres efter, i hvilken stat klageren har midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Det følger af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til klagerens familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

I en lang årrække har klageren haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i de omhandlede indkomstår, idet klageren siden 2008 har haft arbejde her i landet, ligesom han har været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens økonomiske interesser taler dermed for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Samtidig hermed har klageren stærke personlige interesser i Polen, hvor både ægtefælle og datter bor, og hvor klageren regelmæssigt rejser hjem til. Dette taler omvendt for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Polen.

Da klageren har sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark og sine væsentligste personlige forbindelser til Polen, finder Landsskatteretten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat klageren har midtpunkt for sine livsinteresser.

Klageren skal herefter anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, som er sammenlignelig med nærværende sag. Klageren var polsk statsborger og havde i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark i form af arbejde her i landet. Klagerens økonomiske interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angik hans personlige interesser, havde han sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som han besøgte. Klageren havde således personlige interesser i Polen. Da klageren havde økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, fandt Landsskatteretten, at han skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Landsskatteretten kunne således ikke afgøre, i hvilken af staterne klageren havde midtpunkt for sine livsinteresser. Klageren havde for de påklagede indkomstår angivet at have haft 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvorefter Landsskatteretten fandt, at klageren havde opholdt sig mere i Danmark end i Polen, og dermed måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det var den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold.

Det fremgår af de fremlagte arbejdsskemaer fra [virksomhed1], at klageren har haft 206 arbejdsdage i 2016, 208 arbejdsdage i 2017 og 190 arbejdsdage i 2018. Derudover er 8 dage i 2017 og 7 dage i 2018 markeret som ”[fond1] [virksomhed1]”

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har opholdt sig 152 dage i Polen i 2016, 153 dage i 2017 og 171 dage i 2018. Det kan udledes af repræsentantens opgørelse, at han har medregnet de dage, der på arbejdsskemaerne er markeret som ”[fond1] [virksomhed1]”, som dage i Polen.

Landsskatteretten lægger til grund, at dage markeret som ”[fond1] [virksomhed1]” er kursusdage i forbindelse med arbejdet, og at de derfor skal medregnes som dage i Danmark. Der er herved henset til, at klageren i indkomstårene 2017-2018 har fået udbetalt penge fra såvel [fond1] som Statens Voksenuddannelsesstøtte.

Da klageren har, hvad der svarer til et fuldtidsjob i Danmark, og som minimum har opholdt sig her i landet i henholdsvis 206, 216 og 197 dage i indkomstårene 2016-2018, må klageren anses for sædvanligvis at have ophold i Danmark. Der er herved henset til, at det oplyste antal opholdsdage i Polen, der til en vis grad er dokumenteret ved de fremlagte kontoudtog og kvitteringer, ikke overstiger antallet af dage, som klageren, ifølge de fremlagte arbejdsskemaer, har opholdt sig i Danmark. Det er således ikke dokumenteret, at klageren har opholdt sig mere i Polen end i Danmark.

Landsskatten finder på den baggrund, at klageren er hjemmehørende i Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Da klageren anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan klageren ikke beskattes efter grænsegængerreglerne som følger af kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter bestemmelsen er der kun en “sædvanlig bopæl”. Det er ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. I tvivlstilfælde skal der efter praksis foretages en vurdering, hvori flere momenter skal indgå. I vurderingen indgår momenter så som personlig, social- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort i SKM2008.632, var en persons centrum for livsinteresser i Danmark, uanset at hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Befordring mellem Danmark og Finland blev således ikke godkendt. Herved lagde retten vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang varetog sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark og var tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev af retten anset for at være af midlertidig karakter.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anset som en privat udgift, som ikke berettigede til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation, der viser, at klageren har familie i Polen, som klageren regelmæssigt rejser hjem til. Klageren er endvidere ejer af den lejlighed, hvor familien bor.

Siden 2008 har klageren haft indtægtsgivende arbejde samt rådighed over en fast bolig i Danmark, ligesom klageren har været tilmeldt det danske folkeregister.

Ud fra en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C. Der er herved henset til, at klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser har været i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Klagerens kørsel mellem Danmark og Polen anses derfor som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen godkendt fradrag for befordring mellem klagerens arbejdsplads og [adresse3], [by4] i 108 dage.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår klagerens ret til befordringsfradrag mellem bopæl i Danmark og arbejdsplads. Det fremgår imidlertid af klagerens arbejdsskema, at klageren har haft 93 arbejdsdage i perioden 24. februar – 24. august 2016.

Landsskatten nedsætter herefter klagerens befordringsfradrag for indkomståret 2016 til 24.277 kr.

Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2016, mens Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2017-2018.