Kendelse af 15-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-01-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er oprindeligt fra Polen.

Klageren har været registreret som begrænset skattepligtig til Danmark siden den 11. juni 2007. I indkomstårene 2016, 2017 og 2018 har klageren været registreret som grænsegænger.

Klageren har siden den 29. august 2007 været registreret i folkeregisteret på danske adresser. Klageren har siden den 1. januar 2009 været registreret på adressen [adresse1][by1].

Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at klageren fra den 11. juni 2007 har været ansat som slagteriarbejder hos [virksomhed1] A/S på adressen [adresse2], [by2]. Der er tale om en tidsubegrænset ansættelse.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at bidragspligtig A-indkomst fra [virksomhed1] A/S har udgjort 392.185 kr. i 2016, 369.250 kr. i 2017 og 398.371 kr. i 2018. Arbejdstimetallet har udgjort 1.684 i 2016, 1.559 i 2017 og 1.626 i 2018.

Der er fremlagt en bopælsattest fra Polen, hvor det fremgår, at klageren er tilmeldt en adresse i Polen sammen med sin ægtefælle og børn. Adressen i Polen er [adresse3], [Polen].

Klageren har, i forbindelse med sagens behandling hos Skattestyrelsen, fremlagt en kalender for hvert indkomstår, hvor han har markeret med et kryds, hvornår han har opholdt sig i Polen. Skattestyrelsen har efter gennemtælling konkluderet, at der er tale om 176 dage i 2016, i 173 dage i 2017 og i 177 dage i 2018.

I forbindelse med klagesagen har klageren fremlagt en ny kalender for hvert indkomstår, hvor det fremgår, at klageren, foruden dagene oplyst på den først fremlagte kalender, har haft rejsedage mellem Danmark og Polen. Dertil har klageren fremlagt en opgørelse, hvor det fremgår, at han i indkomståret 2016 har opholdt sig i Polen i 177 dage, i Danmark i 100 dage og haft 88 rejsedage. I indkomståret 2017 har klageren ifølge opgørelsen opholdt sig i Polen i 173 dage, i Danmark i 114 dage og haft 78 rejsedage. I indkomståret 2018 har klageren ifølge opgørelsen opholdt sig i Polen i 177 dage, i Danmark i 100 dage og haft 88 rejsedage.

Derudover har klageren fremlagt kontoudskrifter, polske kvitteringer og arbejdstidsskemaer. Det fremgår af arbejdstidsskemaerne, at klageren har haft en 4-dages arbejdsuge. Den ugentlige fridag har ikke været afholdt en bestemt ugedag. I nogle uger er fridagen afholdt i forlængelse af weekenden, og i andre uger er den afholdt midt på arbejdsugen. Skattestyrelsen har på baggrund af skemaerne opgjort det til 166 arbejdsdage i 2016, 160 arbejdsdage i 2017 og 165 arbejdsdage i 2018.

Der er fremlagt breve fra SKAT og Motorstyrelsen, hvor det fremgår, at klageren har tilladelse til at bruge et udenlandsk registreret køretøj i Danmark. Der er henvist til bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v.

Ifølge Google Maps er der 62 km tur/retur mellem klagerens bopælsadresse, [adresse1][by1], og arbejdsgiverens adresse, [adresse2], [by2].

På baggrund af klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse er der den 11. november 2020 sendt et brev til klageren, hvor det fremgår, at han, såfremt han har yderligere materiale, som han mener er relevant for sagen, skal fremsende dette inden 14 dage. Klageren har ikke herefter fremsendt materiale.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen. Klageren er derimod berettiget til et fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdspladsen.

Som begrundelse anføres:

”For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel til Polen.

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du er berettiget til befordringsfradrag for kørsel i Danmark.

Skattestyrelsen har den 17. april 2020 modtaget 4 mails med materialer på dine vegne indsendt af [person1], [virksomhed2]. Materialerne består af kontoudtog, arbejdstidsskemaer, ansættelseskontrakt, vielsesattest og bopælsattest.

Ifølge Folkeregisteret er du flyttet til Danmark den 29. august 2007, og du har boet på din nuværende adresse siden den 1. januar 2009. Af ansættelseskontrakten fremgår det, at du har været ansat ved [virksomhed1] A/S siden den 11. juni 2007 med arbejdssted på adressen [adresse2], [by2].

Du har indsendt en bopælsattest fra Polen. Af attesten fremgår, at du er tilmeldt en adresse, hvor 4 andre personer ved navn [person2], [person3], [person4] og [person5] også er tilmeldt. Adressen er [adresse3], [Polen]. Førstnævnte er din ægtefælle. De øvrige formodes at være jeres børn. Der foreligger ingen fødselsattester.

Skattestyrelsen har den 30. april 2020 sendt et brev til dig, hvor vi foreslår at ændre din skattepligtige indkomst. Den 25. maj 2020 modtager Skattestyrelsen en mail med yderligere materialer fra [person1], [virksomhed2], på dine vegne. [person1] skriver:

Kære [person6]

Jeg skriver på vegne af min kunde [person7]

Du har sendt ham afgørelsen vedr. årsopgørelse for 2016-2018.

[person7] har nogle dokumenter og bemærkninger som kunne have stor betydning i sagen.

[person7] har dobbelt domicil, han er fuld skattepligtig i Polen. Han har en familie, samt fast bopæl og et ejerhus i Polen. I Danmark er han kun på arbejde. I Danmark leje han kun et værelse hos hans kammerat, som han benytte kun når i arbejdsdage. Han har ingen fast lejlighed/hus til rådighed i Danmark.

[person7] siger at han er desværre uenig med din mening. Dette er ikke i tråd med hans egen situation. Han siger at han har et arbejde i Danmark siden 2007. Han er kun her for at arbejde.

Hele hans familie, hans kone og tre børn bor i Polen, hvor han fra 2007, uge efter uge, kører til dem. Han hævder, at dette skal behandles som pendling til og fra arbejde. [person7] forstår ikke, hvorfor ingen har informeret ham om denne situation før, på trods af det faktum, at de hvert år udsender en årsopgørelse, og hans oplysninger er blevet kontrolleret mange gange.

[person7] mener, at ovenstående oplysninger og de sendte dokumenter vil hjælpe med til en positiv overvejelse af sagen.

Med venlig hilsen

[person1]

Indehaver

Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet om, at du ikke har fast bopæl til rådighed i Danmark. Du er flyttet til Danmark den 29. august 2007, og du har været registreret på din nuværende adresse siden den 1. januar 2009. Du har fast bopæl til rådighed, og dette anses også for at være en nødvendighed for at kunne varetage et fast fuldtidsjob i Danmark for en dansk arbejdsgiver.

Skattestyrelsen er enig i, at du er her for at arbejde. Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser. Sammenholdt med at du bor sammen med din ægtefælle og børn taler det for, at centrum for livsinteresser er i Polen.

Der er ikke tidligere ført kontrol med dine oplysninger, og de indsendte oplysninger er indtastet i dit oplysningsskema. Det forhold, at Skattestyrelsen ikke tidligere har kontrolleret dine oplysninger, og at de indsendte oplysninger er indtastet i dit oplysningsskema, er ikke i sig selv en godkendelse af oplysningerne. Forholdet sidestilles med, at du selv via Tast-Selv på Skattestyrelsens hjemmeside har indtastet dine oplysninger. Skattestyrelsen har derfor lov til efterfølgende at undersøge, om oplysningerne er korrekte. Det forhold, at det er blevet registreret på årsopgørelserne for de nævnte indkomstår, ændrer ikke herved.

Med udgangspunkt i det indsendte materialer og de foreliggende oplysninger er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, du flyttede til Danmark.

Du har dokumenteret, at du har bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark.

Du er tilmeldt en bopæl i Polen, hvor også din ægtefælle og jeres børn er tilmeldt. Du ejer selv din bopæl. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Polen.

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Listen er ikke udtømmende.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Du har indsendt kontoudtog, hvoraf det fremgår, at du i langt de fleste tilfælde rejser til Polen 3-4 gange om måneden hen over en weekend af 2-4 dages varighed. Du har ligeledes indsendt en kalender for hvert indkomstår, hvor du har krydset de datoer af, hvor du har været i Polen. Af kalenderne fremgår det, at du har været i Polen i 176 dage i 2016, i 173 dage i 2017 og i 177 dage i 2018.

Af arbejdstidsskemaerne fremgår det, at du har haft 166 arbejdsdage i 2016, 160 arbejdsdage i 2017 og 165 arbejdsdage i 2018. Du er ansat på en 4-dages arbejdsuge. Du har ikke en fast ugentlig fridag, men i stedet ”rykker” fridagen fra uge til uge således, at en uge har du fri om mandagen, og ugen efter har du fri om tirsdagen osv. Vedrørende de fridage, der falder på enten tirsdag, onsdag eller torsdag, vurderes det, at du da opholder sig i Danmark. Dette vurderes også at fremgå af de kalendere, som du har indsendt. Efter gennemtælling er det desuden konstateret, at du har været i Danmark i 276 dage i 2016, 269 dage i 2017 og 274 dage i 2018. Rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Det betyder, at i de uger, hvor du rejser til Polen lørdag og kommer tilbage søndag, da har du opholdt dig i 7 dage i Danmark og 2 dage i Polen i dén uge.

Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Den nuværende grænsegængerbeskatning efter Kildeskattelovens § 5A-D fjernes.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Du har siden den 1. januar 2009 boet på din nuværende adresse, [adresse1][by1]. Dit arbejdssted har hele tiden været [adresse2], [by2]. Ifølge Google Maps er afstanden mellem din bopæl og arbejdssted 62 km (31 km hver vej).

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver.

Det fremgår af de indsendte arbejdstidsskemaer, at du har haft 166 arbejdsdage i 2016, 160 arbejdsdage i 2017 og 165 arbejdsdage i 2018.

2018:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2018 er 1,94 kr. per km.

(62 – 24) km x 165 dage x 1,94 kr. = 12.164 kr.

2017:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2017 er 1,93 kr. per km.

(62 – 24) km x 160 dage x 1,93 kr. = 11.734 kr.

2016:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2016 er 1,99 kr. per km.

(62 – 24) km x 166 dage x 1,99 kr. = 12.553 kr.

Der kan godkendes befordringsfradrag på 12.553 kr. for 2016, 11.734 kr. for 2017 og 12.164 kr. for 2018.

Skattestyrelsens øvrige bemærkninger og begrundelse og endelige afgørelse

Skattestyrelsen har den 30. april 2020 fremsendt et forslag til dig. Den 25. maj 2020 har vi modtaget en henvendelse fra dig med dine bemærkninger og yderligere materialer. Som det fremgår af sagsfremstillingen, har dine bemærkninger og de nye materialer ikke ændret ved Skattestyrelsens vurdering af nærværende sag, og derfor træffes der afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag dateret den 30. april 2020.”

I Skattestyrelsens høringssvar fremlægges følgende:

”Pkt. 1:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Alle punkter listet op af klager ift. vurdering af centrum for livsinteresser vedrører de personlige forbindelser. Familiemæssig og social omgangskreds vedrører de personlige forbindelser. Det samme gør en eventuel polsk indregistreret bil, da den netop er indkøbt til eget brug. Eventuelle udgifter til bilen i form af vedligehold og forsikring hidrører også dertil. Borgeren har forsikringer i Polen vedrørende sit hus og familie, der alle vedrører de personlige forbindelser. Endelig har borgeren pensionsordninger og bankkonti i Polen, hvilket han også har i Danmark. Skattestyrelsen fastholder derfor, at centrum for livsinteresser ikke kan endegyldigt afgøres.

Pkt. 2:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Skattestyrelsen har lavet sin vurdering af antal opholdsdage med udgangspunkt i det foreliggende materiale. Skattestyrelsen må i den forbindelse gå ud fra, at de arbejdstidsskemaer, som arbejdsgiver har udfyldt, stemmer overens med de faktiske forhold. Det giver ikke mening at registrere en medarbejder som tilstede på dage, hvor han ikke er det og omvendt. I så tilfælde vil arbejdstidsskemaerne ikke længere være retvisende. Af arbejdstidsskemaerne fremgår desuden, at klager har afholdt 6 eller 7 ugers ferie/afspadsering i de nævnte indkomstår. Derfor fastholder Skattestyrelsen, at klager må have opholdt sig i Danmark på de hverdage, hvor han ifølge sine arbejdstidsskemaer har haft en ugentlig fridag. Sammenholdt med de indsendte kontoudskrifter er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at klager har sædvanligt ophold i Danmark.

Pkt. 3:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Når det skal vurderes, hvor en person har sædvanligt ophold er det nødvendigt at kigge på, hvornår en person opholder sig i de forskellige lande. Hvis en person opholder sig i begge lande på en dag altså en rejsedag fra det ene land til det andet, så vil denne dag tælle med i sammentællingen for begge lande, da personen jo har opholdt sig i begge lande den dag. I praksis set over en uge betyder det, at hvis man rejser fra Danmark til Polen om fredagen og retur igen om søndagen, så har man opholdt sig 6 dage i Danmark (mandag-fredag og søndag) og 3 dage i Polen (fredag-søndag) i den uge. Lægger man det sammen giver det 9 dage. Rejsedag tæller med i optællingen for begge lande.

Pkt. 4:

Tilladelser til at køre i Danmark i udenlandsk indregistrerede biler bliver givet efter et helt andet regelsæt, end det regelsæt, som er brugt til at vurdere klagers skattepligt til Danmark. Det er med andre ord ikke de samme forhold, der udelukkende kigges på, og derfor er de to ting ikke sammenlignelige. Derfor kan det, at man har tilladelse til at køre med en udenlandsk indregistreret bil i Danmark ikke sidestilles med, at man dermed ikke er skattemæssigt hjemmehørende her.

Pkt. 5:

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand.

Modeloverenskomstens regelsæt i artikel 4, stk. 2, består af fire regler:

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Regel nr. 3: Statsborgerskab

Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Det er Skattestyrelsens vurdering, at nærværende sag kan afgøres med udgangspunkt i regel nr. 2. Derfor bliver spørgsmålet om statsborgerskab og dermed regel nr. 3 ikke anvendt.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 3. juli 2020.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen.

Som begrundelse anføres:

”(...)

Jeg er ikke enig med Skattestyrelsens afgørelse såvel med begrundelsen.

Jeg klager over de følgende punkter i afgørelsen:

1. Vurdering af centrum for livs interesser

Det fremgår af afgørelsen (side 5) at " dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for centrum for livsinteresser i Danmark ... at købe en ejendom når der tale om ens egen beboelse ... hører den til de personlige forbindelser. Sammenholdt med at du bor sammen med din ægtefælle og børn taler for, at centrum for livsinteresser er i Polen. "

Skattestyrelsen vurderer endvidere, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, jeg har dit centrum for livsinteresser

Jeg er ikke enig med denne vurdering, idet jeg mener bestemt, at centrum for min livsinteresser er i Polen.

Af Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR) fremgår, at

" Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang. Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle - en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres.

Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti.

Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene.

Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion fra SKM2019.420.SR

"Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark".

Jeg mener bestemt, at spørgers situation ligner fuldstændigt min situation, derfor med udgangspunkt i artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvor der er beskrevet, at omstændigheder, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresser skal bedømmes ud fra en helhed, ville jeg gerne understrege følgende:

• I Polen bor jeg sammen med min familie (kone og 3 børn). Bopælsattest vedlagt (Bilag 5).

• Mit sociale liv med en bredde venners kreds samt familie foregår udelukkende i Polen og jeg foretager mig ingen social aktivitet i Danmark.

• Jeg har en bil, som er registreret i Polen og som jeg med en særskilt tilladelse, udstedet af Motorstyrelsen, kan benytte i Denmark. Jeg dækker alle de nødvendige bilens vedligeholdelse-udgifter, der indeholder b.la bilforsikringer, som jeg også betaler i Polen. Jeg vedhæfter en tilladelse fra Motorstyrelsen (Bilag17)

• Jeg har er en del af forsikringer hos forskellige forsikringsselskaber [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], herunder livs og husforsikring, som jeg har tegnet og betaler også i Polen. (Bilag 10,11,12,14).

• Jeg har en ulykke forsikring og pensions ordning hos [virksomhed6] (Bilag 9)

• Jeg har en polsk bankkonto sammen med min kone. Jeg vedhæfter min kones årsopgørelse for 2017, 2018 og 2019, idet vi har en fælles økonomi. (Bilag 16.)

• I forhold til den sundhedsmæssige sektor kan jeg oplyse, at jeg har egen læge og tandlæge i Polen, og slet ikke benytter den danske sundhedssystem.

2. Sædvanlig ophold

Der fremgår af afgørelsen, at" hvis det ikke kan afgøres i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold"

Der blev konstateret ud fra modtaget dokumentation, at jeg rejser til Polen 3-4 gange om måneden hen over weekend af 2-4 dagens varighed.

Der blev skrevet endvidere, at jeg er ansat på en 4-dags arbejdsuge og jeg har ikke en fast ugentlig fridag, så den "rykker" fra uge til uge. Den kan falde på enten tirsdag, onsdag eller torsdag, som vurderes af Skat, at jeg opholder mig i Danmark, selvom jeg har fri.

På baggrund af overstående og ifølge Skattestyrelsen gennemtælling af dagene, blev det konstateret, at jeg har været i Danmark:

2016: 276 dage

2017: 269 dage

2018: 274 dage

Skattestyrelsen har konstateret, at jeg har sædvanligt ophold i Danmark, da ifølge deres optælling jeg opholder jeg mig mest i Danmark. Dette er jeg ikke enig med.

I forhold til Skattestyrelsens overstående påstand vil jeg gerne understrege, at de "rykke" dage blev ofte afholdt som afspadsering dage i Polen på senere tidspunkt. Som udgangspunkt holder jeg ikke fri dage i Danmark, fordi jeg vil helst bruge dem sammen med min familie, så det sker meget sjældent, at jeg er i Danmark, når jeg er ikke på arbejde.

Af mine arbejdsskemaer fra [virksomhed1] fremgår alle mine arbejdsdage, men man skal være opmærksom på, at en arbejdsdag kan også være en rejsedag, og det fremgår tydelig af rejsedokumentationen.

Det er sådan, at jeg arbejder fra kl.7.00 til kl.14.00 om fredagen, hvor jeg straks efter arbejdet kører til Polen, så det er en rejsedag. Om mandagen kommer jeg om morgen, hvor jeg starter arbejde kl.7.00 eller jeg har en aften vagt, så mandag er også en rejsedag.

Jeg fornemmer, at der er opstået en vis forvirring omkring hvilken dag er et ophold eller en rejse dag. Dette kunne bedst afgøres ved at gennemgang af hele dokumentation, der består af arbejdstidsskemaerne og rejsedokumentation.

Endnu mere forvirring er skabt ved at benyttelse af metoden af dobbelttælling af rejsedage, da den ikke afspejler virkeligheden (der er ni dage pr. uge osv.)

Jeg forventede, at Skattestyrelsen ville gennemgå fremsendte dokumentation bestået af rejse og arbejde -dokumentation med henblik på at opnå et præcist tal af mine opholdsdage i begge lande, siden dette faktum har så stor betydning for vurdering af mit skattemæssige hjemsted.

Derfor jeg tillader mig til at sende dokumentation i form af en ny kalender for hvert pågældende år (2016 - 2018), hvor alle dage af mit ophold i begge lande er præcis talt og markeret med arbejdsdage/rejsedage/opholdsdage. Hver enkelt dag er dokumenteret med arbejdsskemaer og rejsedokumentation (se vedhæftet bilag 18,19,20).

3. Optælling af antal opholdsdage i begge lande

Skattestyrelsen benytter en optællingsmetode, som giver et forkert og uvirkeligt antal af dage pr. uge eller pr. år.

Det er min oplevelse at Skattestyrelsens optællingsmetode stammer fra kommentarerne til artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsts aftale mellem Polen og Danmark- "afrejse og ankomst-dage tælles med i opgørelsen over opholdsdage for begge lande", selvom det blev ikke skrevet i afgørelsen.

Det er beregnet sådan, at i denne uge, hvor jeg rejser og vender tilbage fra Polen den pågældende uge har ni dage i alt i Skattestyrelsens regnestykke og antal dage per år er fuldstændig skæve, da den er lang over 365 dage.

Dermed man kan ikke benytte reglen om 183 dage af opholdet, når antal af dage i et kalenderår overstiger 365 dage.

Jeg har læst mig frem til 42 -dags metoden, beskrevet på SKAT siden, hvor der blev nævnt en anden måde at tælle opholdsdage på.

" Hvis du ankommer til Danmark en fredag og rejser igen den følgende mandag, vil der altså være tale om fire dages ophold i landet. "

Hvis jeg kommer til Polen en fredag og rejser igen den følgende mandag, skal det så være tale om fire dages ophold i Polen.

Hvorfor benytter man ikke denne metode til optælling af antal ophold dage i min tilfælde?

4. Tilladelse til at køre i bil på udenlandske plader.

Hermed vil jeg oplyse, at hvert år modtager jeg en tilladelse til at køre min bil med polske plader og jeg går ud fra, at det er på grund af, at jeg blev vurderet skattemæssigt hjemmehørende til Polen af Motorstyrelsen.

Jeg er klar over, at det er ikke det samme lovgrundlag, der ligger til grund for at en tilladelse kan gives som benyttes ved fastlæggelse af det skattemæssige hjemsted, men man forholder sige til det samme skattemæssige forhold: "hvorvidt ejeren af bilen er hjemmehørende til Danmark".

Lovgrundlag

§ 5. Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis

1) der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,

2) ejeren i brug aftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og

3) brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

Tilladelsen gives jf. bekendtgørelsen nr.1315 af 9.dec.2014

§ 10. I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende efter § 7 at have bopæl i den stat m.v., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

Stk. 4. En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssig vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret vurdering.

Jeg er meget bevidst om, at jeg ville ikke kunne hvert år få tilladelsen til at køre min bil, hvis jeg ikke blev erklæret som hjemmehørende til Polen.

Beslutningen fra den ene Skats afdeling bør ikke være fuldstændig modsat til den anden, idet det underminerer troværdigheden af SKAT som en offentlig institution.

s. Statsborgerskab

Mit skattemæssige hjemsted vurderes ud fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark, artikel 4 vedr. Skattemæssigt hjemsted.

I Skattestyrelsens begrundelse blev der slet ikke lagt vægt på, at jeg er polsk statsborger, som er en af de fire væsentlige faktorer, der ligger til grund til vurdering i hvilken stat er jeg skattemæssigt hjemmehørende til.

Af Bindende svar fra Skatteråd (SKM2011.368.SR, 17 May 2011) fremgår, at

En fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for Hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

* har fast bolig til sin rådighed,

* har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser),

* sædvanligvis opholder sig, eller

* er statsborger

Jeg vedlægger CFR 1-certifikat ang. skattemæssigt hjemsted til Polen (bilag 3).

Jeg håber på, at Skatteankestyrelsen finder min klage vel begrundet og vel dokumenteret, såvel det kan bidrager til ændring af Skattestyrelsen vurdering.”

I klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar fremlægges følgende:

”Det virker mærkeligt, at Skattestyrelsen forholder sig slet ikke den Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR), hvor der er beskrevet de forholdene, der har betydning for fastlæggelse af centrum for livsinteresser.

Pensionsordning samt bankkonto er tæt bundet med mit arbejde i Danmark. Jeg ville aldrig selv tegnet en pensionsordning i Danmark, fordi det giver ingen mening til mig, da jeg bor i Polen. Det er en del af overenskomsten, jeg arbejder under i [virksomhed1].

Der var et krav fra arbejdsgiveren til at have en dansk bankkonto ellers ville der være problemer med udbetaling af min løn. Derfor mener jeg ikke, at man kan sammenligne pensionsordning og bankkonti, som jeg har i Polen med dem i Danmark. I Polen har jeg selv valgt at oprette pensionsopsparing samt konto ud fra den bedste tilbud og vilkår, det passer til min behov, mens jeg på en eller anden måde blev tvunget til at gøre det i Danmark

Der fremgår at udtalelsen at ” Derfor fastholder Skattestyrelsen, at klager må have opholdt sig i Danmark på de hverdage, hvor han ifølge sine arbejdstid skemaer har haft en ugentligt fridag... ”

Ville det ikke være mere retfærdigt og samtidig professionelt fra Skattestyrelsens side at være mere opsøgende på det og i stedet for at påstå noget, at tjekke den konkrete fakta? Ved at tage kontakt til [virksomhed1] og gennemgå af rejsedokumentation, ville være det muligt at afklare hvor jeg var henne hver enkelt dag!

Skattestyrelsen påstår, at rejsedage bør tælles både som opholdsdage i Danmark samt i Polen. Det ændrer dog ikke den endelig resultat hvis man tilføjer det samme antal på begge sider. Derfor jeg valgte at markere rejsedagene separat for at skabe et mere tydelig billede.

Jeg fastholder, at min centrum for livsinteresser bestemt befinder sig i Polen, hvor jeg har væsentligt flere forbindelser, herunder personlige familiære, økonomiske, boligmæssige, sociale og sportsmæssige end jeg har i Danmark. Jeg kører til Danmark, fordi jeg har et arbejde her, men alt andet har jeg i Polen.”

I klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse fremlægges følgende:

”Hermed bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelsen for Landsskatteretten:

”Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at han har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark..... Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren må anses for at have opholdt sig i Danmark i de fridage, hvor fridagen er faldet på en tirsdag, onsdag eller torsdag, hvor klageren har arbejdet dagen forinden og dagen efter fridagen. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at han har arbejdet den pågældende fridag og efterfølgende afspadseret en anden dag, hvor han har opholdt sig i Polen. Klagerens forklaring er således ikke underbygget af objektive kendsgerninger”

Jeg har vedlagt al den dokumentation, jeg kunne skaffe, som skulle have været relevant og som kunne bekræfte mit ophold i Polen. Hvad ellers skulle jeg vedlægge? Jeg har været de dage i Polen, som jeg påstår og spørgsmål er hvordan kan jeg nøjagtigt dokumentere det. Hvis regninger fra forskellige steder fra samt kontoudtog skaber ikke de objektive kendsgerninger, hvad gør det så?

Jeg oplever, at Skattestyrelsen er interesseret i at finde måde til at afgøre sagen efter sig egen overbevisning uden at prøve at finde sandhed ved at gå i dybden i sagen. Skattestyrelsen / Skatteankestyrelsen kunne f.eks. indhente en udtalelse fra [virksomhed1] angående de "rykke dage" og måske double tjekke mine arbejdsskemaer, hvis der var en tvivl. Ville det ikke være mere borgervenligt at give vejledning hvilke dokumenter er mere retvisende end andre? Hvis kontoudtog ikke afspejler virkeligheden, fordi transaktioner er bogført andre dage end de er sket, kunne man ikke spørge bankerne om info hvornår de transaktioner er sket?

Jeg oplever ikke, at jeg bliver retfærdigt behandlet, da jeg får ikke chance til at bevise hvad jeg står for. Jeg må gætte mig til hvad kan være relevant.

Hvordan kan jeg dokumentere mine rejser ud fra Danmark samt ophold i Polen?

Jeg foreslår:

At kontakte min bank med henblik på at indhente deres interne dokumentation fra firmaer for at afklare hvornår transaktioner præcis foregik og ikke hvornår de blev bogført af banken.

At indhente oplysninger fra politiet angående registrering af bil, som jeg kører i ud af landet.

At kontakte min arbejdsgiver [virksomhed1] for at få en udtalelse angående afspadseringsdage, rykke dage osv., og ikke benytte kun arbejde skemaer.

For at finde en retfærdigt dom, skal man være i stand at afgøre sagen på faktiske grundlag og ikke påstår, at dokumentation er utilstrækkelig. Jeg føler ikke at jeg fik hjælp til at bevise hvornår jeg faktisk var i begge lande.

Jeg finder Skatteankestyrelsens tilgang til min sag nøjagtig det samme som Skattestyrelsens, hvor formålet har været at bevise, at jeg opholder mig mere i DK end jeg gøre i Polen, som passer ikke.

Jeg er virkelig skuffet, da jeg har håbet på en retfærdig, saglig og grundigt tilgang til min sag, og ikke blive behandlet på en partisk måde med formål til at bekræfte Skattestyrelsens afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuld skattepligtig til Danmark, som følge af at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden den 29. august 2007, som han har taget ophold i, og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, idet hans ægtefælle og børn bor i landet, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

Da klageren efter det oplyste ses at have fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som familiemæssig, social, politisk og kulturel tilknytning, samt hvor klageren har sit forretningssted, og hvorfra han administrerer sine aktiviteter med videre.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Klageren har i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren har arbejdet i landet for [virksomhed1] A/S som fastansat sidenden 11. juni 2007, ligesom klageren siden den 29. august 2007 har været registreret i det danske folkeregister med adresse i [by1] Kommune. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser har klageren sin ægtefælle og børn boende i Polen, som klageren besøger. Klageren har således personlige interesser i Polen.

Da klageren har økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har oplyst, at han som udgangspunkt kun opholder sig i Danmark på sine arbejdsdage, og at han afholder fridage i Polen. Ifølge de fremlagte arbejdstidsskemaer har klageren haft 166 arbejdsdage i indkomståret 2016, 160 arbejdsdage i indkomståret 2017 og 165 arbejdsdage i indkomståret 2018.

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2016 har opholdt sig i Polen i 177 dage, i Danmark i 100 dage og haft 88 rejsedage. For så vidt angår indkomståret 2017 har klageren oplyst, at han har opholdt sig i Polen i 173 dage, i Danmark i 114 dage og haft 78 rejsedage. For så vidt angår indkomståret 2018 har klageren oplyst, at han har opholdt sig i Polen i 177 dage, i Danmark i 100 dage og haft 88 rejsedage. Som dokumentation herfor har klageren fremlagt kalender, polske kvitteringer samt kontoudskrifter.

Klageren har, trods anmodning herom, ikke fremlagt yderligere materiale.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at bidragspligtig A-indkomst fra [virksomhed1] A/S har udgjort 392.185 kr. i 2016, 369.250 kr. i 2017 og 398.371 kr. i 2018. Arbejdstimetallet har udgjort 1.684 i 2016, 1.559 i 2017 og 1.626 i 2018. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren opholdt sig i Danmark i 276 dage i 2016, 269 dage i 2017 og 274 dage i 2018, hvor rejsedage mellem Danmark og Polen er talt med som ophold i begge lande.

Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, at han har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Der er herved særlig henset til, at klagerens årlige lønindkomst og arbejdstimetallet viser, at klageren har leveret en anseelig arbejdsindsats i Danmark, og at klageren nødvendigvis må have opholdt sig i Danmark i den forbindelse.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i SKM2019.603.LSR, hvor en polsk statsborger med familie i Polen og arbejde i Danmark, og med bopæl i begge lande, blev anset som værende hjemmehørende i Danmark. Der henvises yderligere til Østre Landsretsdommen i SKM2007.135.ØLR, hvor en skatteyder blev anset for hjemmehørende i Danmark, trods fuld skattepligt i Sverige, idet skatteyderen var ansat i en fuldtidsstilling i Danmark, og derudover havde sommerhus og samlever i Danmark.

Det forhold at SKAT og Motorstyrelsen har vurderet, at klageren ikke er hjemmehørende i Danmark, og dermed givet tilladelse til at klageren kan bruge et udenlandsk registreret køretøj i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat, idet vurderingen er foretaget efter et andet regelsæt end regelsættet for klagerens skattepligt.

Det bemærkes, at Skatterådets bindende svar af 25. juni 2019, SKM2019.420.SR, ikke er sammenlignelig med forholdene i nærværende sag, idet spørger havde væsentligt færre arbejdsdage i Danmark, end klageren har haft i de relevante indkomstår.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter bestemmelsen er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til stedet, samt opholdenes hyppighed. Endvidere lægges der betydelig vægt på, hvor klageren er tilmeldt folkeregistret, jf. f.eks. TfS 1999,420 HRD.

I byretsdommen, SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Der blev hertil lagt vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

Efter en samlet konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C, jf. det ovenfor anførte vedrørende skattepligt til Danmark. Klageren har i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 været registreret med bopæl på adressen [adresse1][by1].

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren er derimod berettiget til et fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdspladsen.

Afstanden mellem klagerens bopælsadresse og arbejdsgiverens adresse udgør 62 km tur/retur. Der kan derfor godkendes et befordringsfradrag for 38 km pr. arbejdsdag.

Det fremgår af de indsendte arbejdstidsskemaer, at klageren har haft 166 arbejdsdage i 2016, 160 arbejdsdage i 2017 og 165 arbejdsdage i 2018. Skattestyrelsen har godkendt et befordringsfradrag herfor på 12.553 kr. i 2016, 11.734 kr. i 2017 og 12.164 kr. i 2018.

Som følge af at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han er berettiget til et højere fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdsgiverens adresse end det fradrag, som Skattestyrelsen allerede har godkendt, ses der ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter.