Kendelse af 28-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-06-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Tilladelse til korrektion af pensionsindbetalinger for indkomstårene 2017-2019

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

[finans1] har den 4. september 2019 anmodet Skattestyrelsen om tilladelse til korrektion af indbetalinger på klagerens pensionsordning i perioden 1. juli 2017 – 31. august 2019. Af henvendelsen fremgår:

”Ovennævnte kundes arbejdsgiver, [virksomhed1] I/S cvr.: [...1], har indbetalt 95.737,07 på kundens privat ratepension i forventning om at det var en arbejdsgiverordning. Indbetalingerne er foretaget i perioden den 31.07.2017 – 30.08.2019.

[finans1] anmoder om, at lade indbetalingerne være arbejdsgiver indskud. I denne forbindelse vil am-bidrag på i alt 7.658,97 kr. naturligvis blive afregnet.

Vi har pr. 1/9-2019 ændret ordningen til en arbejdsgiver ratepension og sendt den til underskrift hos arbejdsgiver.”

Det drejer sig om følgende indbetalinger:

Indkomståret 2017 (31. juli 2017 – 31. december 2017):19.360,67 kr.

Indkomståret 2018:45.645,84 kr.

Indkomståret 2019 (1. januar 2019 – 30. august 2019): 30.730,56 kr.

Der er indsendt en aftale om ratepension mellem [finans1] og klageren i indkomståret 2014, der er en videreførelse af en allerede gældende aftale. Af vilkårene for aftalen fremgår blandt andet:

”1. Indbetalinger

(...)

På en privatordning må der kun indbetales af kontohaver. På en arbejdsgiverordning må der kun indbetales af arbejdsgiver.”

Klagerens arbejdsgiver var i perioden 1. juli 2017 – 31. december 2017 [virksomhed1]/v. [person1], cvr-nr. [...2]. I perioden 1. januar 2018 – 31. december 2019 var klagerens arbejdsgiver [virksomhed1] I/S, cvr-nr. [...1]. Det fremgår af klagerens årsopgørelser samt lønsedler.

Af klagerens lønsedler fremgår, at indbetalingerne til pension er sket til konto [...66], som er klagerens private ratepension.

Som konsekvens heraf har klageren ikke betalt am-bidrag og A-skat af pensionsindbetalingerne fra arbejdsgiver, og samtidig har klageren fået fradrag på årsopgørelsen i rubrik 21, ”bidrag til privattegnet ratepension”.

[finans1] har oplyst til Skattestyrelsen, at der i perioden 1. juli 2017 – 31. august 2019 ikke eksisterede en arbejdsgiveradministreret pensionsaftale mellem arbejdsgiver, lønmodtager og [finans1]. Først pr. 1. september 2019 blev aftalen ændret til en arbejdsgiveradministreret pensionsaftale.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens lønindkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med henholdsvis 19.361 kr., 45.646 kr. og 30.731 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Din arbejdsgiver [virksomhed1] I/S har i perioden 1. juli 2017 - 31. august 2019, indbetalt dit pensionsbidrag på din private pensionsordning i [finans1]. Pensionsindbetalinger fra en arbejdsgiver skal indbetales på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning for at blive behandlet skattemæssigt korrekt.

Konsekvensen af at din arbejdsgiver [virksomhed1] I/S har indbetalt pensionsbidragene på din private ratepension er, at du hverken har betalt am-bidrag eller A-skat af beløbene og du samtidig har fået et skattemæssigt fradrag på årsopgørelsen som du ikke er berettiget til. Du har med andre ord fået ”dobbelt fradrag” for indbetalingerne. Skattestyrelsen er bekendt med, at der er tale om en utilsigtet fejl og nogle uheldige omstændigheder.

Derfor har [finans1] bedt Skattestyrelsen om tilladelse til at flytte dine pensionsindbetalinger til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med tilbagevirkende kraft for de pågældende indkomstår.

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Fejlen skal rettes på en anden måde end den foreslåede, da vi kan ikke give tilladelse til, at [finans1] flytter indbetalingerne fra din private pensionsordning til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, med tilbagevirkende kraft for indkomstårene 2017-2019.

Det skyldes, at der i indbetalingsperioden 1. juli 2017 - 31. august 2019 ikke forelå en underskrevet pensionsaftale mellem arbejdsgiver ([virksomhed1] I/S), lønmodtager (dig) og [finans1].

Indbetalingerne skal således blive stående som indbetalt på din daværende private pensionsordning.

Hvordan skal fejlen så rettes?

Fejlen skal i stedet rettes ved, at Skattestyrelsen særskilt vil pålægge din arbejdsgiver, [virksomhed1] I/S, at registrere indbetalingerne som lønindkomst på din årsopgørelse i de berørte perioder, da din arbejdsgivers indbetalinger på din private pensionsordning svarer til løn du ikke har betalt skat af.

Hvad betyder det for din skat?

Vi giver din arbejdsgiver besked om at rette din lønindkomst i indkomstregisteret. Når det er sket, får du nye årsopgørelser for årene 2017-2019, og du skal betale en restskat svarende til A-skat og am-bidrag af beløbene.

Din lønindkomst vil derfor blive forhøjet med:

2017: 19.361 kr.

2018: 45.646 kr.

2019: 30.731 kr.

Det vil fremgå af dine nye årsopgørelser, at [virksomhed1] I/S har forhøjet din lønindkomst, og at du har fået fradrag for pensionsindbetalingerne i rubrik 21 i din personlige indkomst.

Faktiske forhold

[finans1] oplyser, at der i perioden 1. juli 2017 til 31. august 2019, ved en fejl, er indbetalt på din private ratepension, kontonr. [...66], fra din arbejdsgiver [virksomhed1] I/S.

Der er indbetalt følgende beløb:

2017: 19.361 kr.

2018: 45.646 kr.

2019: 30.731 kr.

[finans1] oplyser, at der i peroden 1. juli 2017 - 31. august 2019 ikke eksisterede en arbejdsgiveradministreret pensionsaftale mellem arbejdsgiver ([virksomhed1] I/S), lønmodtager (dig) og [finans1]. Først pr. 1. september 2019 blev aftalen ændret til en arbejdsgiveradministreret pensionsaftale.

[finans1] har derfor forespurgt Skattestyrelsen hvad der skal ske med ovennævnte indbetalinger så de bliver behandlet skattemæssigt korrekt. Kan man evt. flytte indbetalingerne til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med tilbagevirkende kraft”

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger til klagen:

”Skattestyrelsen tager til efterretning, at det ikke fremgår tydeligt af afgørelsen, at den alene vedrører anmodningen om korrektion af pensionsindbetalingerne i perioden 1. juli 2017 - 31. august 2019, svarende til fase 1 i denne type sager.

I fase 2 udsendes et pålæg til arbejdsgiveren om at forhøje borgerens indkomst for årene 2017-2019 og indberette dette til Skattestyrelsen via elndkomst.

I fase 3 bliver der oprettet en ny sag på borgeren vedrørende selve indkomstforhøjelsen for årene 2017-2019 og der vil blive udsendt et forslag til afgørelse i denne sag, hvori lovhenvisninger vedrørende selve indkomstforhøjelsen vil fremgå.

Skattestyrelsen fastholder, at afgørelsen vedrørende sags-id [...] er materielt korrekt.

Lovhenvisninger til afgørelsen

Det fremgår af Juridisk vejledning afsnit C.A. l 0.2.2.3.2 at "hvis pensionsopspareren har en arbejdsgiver, så kan denne ikke foretage indbetalinger til en rateordning uden for ansættelsesforholdet". Dermed skal forstås, at en arbejdsgiver ikke kan indbetale på den ansattes private pensionsordning.

Det fremgår af Juridisk vejledning afsnit C.A.10.2.7.2 "korrektioner af pensionsaftaler" i afsnittet om Åbenbare fejl, at Skattestyrelsen efter praksis tillader korrektion i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition.

En åbenbar fejl kan eksempelvis være, at en bank forveksler kontonumre. Derimod er det ikke en åbenbar fejl, hvis man misforstår reglerne.

[person2]s arbejdsgiver

Det fremgår af indberettede skatteoplysninger for [person2] for perioden O1-01-2018 til 31-12-2019 (akt 13, 15, 17 og 18), samt lønsedler (eksempler akt 01.3 og 01.4), at hendes arbejdsgiver er [virksomhed1] I/S CVR. [...1]. Det fremgår endvidere af lønsedlerne, at [person2]s arbejdsgiver har indbetalt pension med bortseelse, det vil sige uden indeholdelse af am-bidrag og A-skat.

Det fremgår af kontoudskrift fra [finans1], kt. [...66] Privat ratepension (akt 01.5), at [person2] i perioden januar 2018 til august 2019 har modtaget pensionsindbetalinger fra CVR. [...1].

Det er korrekt, at [person2]s arbejdsgiver ifølge de indberettede skatteoplysninger (akt 11) i perioden 1. juli 2017 til 31. december 2017 var CVR. [...2][virksomhed1] v/[person1] (senere ændret til [virksomhed2]).

Dette tager Skattestyrelsen til efterretning når der udsendes pålæg til arbejdsgiveren, jf. fase 2 ovenfor.

Det ændrer dog ikke på afgørelsen vedrørende sags-id [...].

[person2] har i perioden 1. juli 2017 - 31. december 2017 modtaget indbetalinger på kt. [...66] Privat ratepension, fra hendes arbejdsgiver uden indeholdelse af am-bidrag eller A­ skat som det fremgår af eksempel på lønseddel (akt 01.2) og kontoudskrift (akt 01.5). Og har samtidig fået fradrag for disse indbetalinger på årsopgørelsen i felt 21, jf. akt 12.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens lønindkomst for 2017, 2018 og 2019 skal nedsættes med henholdsvis 19.361 kr., 45.646 kr. og 30.731 kr.

Der er til støtte herfor anført:

SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER:

[person2] blev ansat som receptionist hos kiropraktor [person1] med tiltrædelsesdag d. 1/7-2017.

[person2] blev ansat hos [person1], som har anført følgende CVR. [...2].

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Af den mangelfulde ansættelseskontrakt fremgår følgende CVR-nummer:

-------------------------------

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Undertegnede kan ud fra Skattestyrelsens afgørelse forstå, at de vil gøre følgende, jf. bilag 1 side 2:

Eftersom [person2] ikke var ansat hos noget der hedder [virksomhed1] I/S i 2017, så savnes der hjemmel til at Skattestyrelsen kan pålægge en helt anden part at gøre dette.

En part som [person2] ikke var ansat hos i 2017.

------------------------

Ud fra www.cvr.dk fremgår det at pr. 1/1-18 stiftes [virksomhed1] I/S, CVR. [...1].

https:// datacvr.virk.dk/[...]

[person2] har ikke modtaget en ansættelseskontrakt eller orientering om en evt. virksomhedsoverdragelse i den forbindelse. På den baggrund må [person2] (naturligvis) betragtes som forsat ansat hos kiropraktor [person1] med følgende CVR. [...2].

Eftersom [person2] ikke var ansat hos noget der hedder [virksomhed1] I/S i

2018-2019, så savnes der hjemmel til at Skattestyrelsen kan pålægge en helt anden part, [virksomhed1] I/S, at registrere indbetalinger som lønindkomst. En part som [person2] ikke var ansat hos i 2018-2019.

Det følger af ansættelsesbevisloven, at arbejdsgiver skal fremsende et ansættelsesbevis til lønmodtageren senest én måned efter at stillingen tiltrådt, jf. ansættelsesbeviselovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

Det følger desuden af ansættelsesbevisloven, at arbejdsgiver skal give lønmodtageren skriftlig meddelelse om enhver ændring af arbejdsforholdet senest én måned efter at ændringer er trådt i kraft, jf. ansættelsesbeviselovens § 4.

På den baggrund har [virksomhed1] I/S, CVR. [...1] ikke levet op til ansættelsesbevisloven om en arbejdsgivers oplysningspligt og kan ikke betragtes som arbejdsgiveren.

------------------------

Ydermere har Skattestyrelsen i sin afgørelse ikke oplyst med hvilken hjemmel de vil:

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

På den baggrund er afgørelsen fejlbehæftet og lever ikke op til kravet om saglig begrundelse.

------

[person2] og kiropraktor [person1] er pt. i en indbyrdes tvist som begyndte d. 10/9-2019. I den tvist har [person2] rettet et krav imod [person1] på kr. 83.826,28.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har ført det fornødne bevis for, at det ikke er aftalt mellem [person2] og kiropraktor [person1], at pensionsbidrag skulle indsættes på hendes private pensionsordning.

Desuden havde [person2] fået oplyst, at:

Arbejdsgiveren tilbageholder kliniksekretærens bidrag samt eventuelt frivilligt bidrag i kliniksekretærens løn, før der beregnes skat.

[person2] må derfor formode at hendes skatteansættelser er korrekte.

Hvis Skattestyrelsen trods ovenstående forsat mener, at [person2]”hverken har betaltam-bidrag eller A-skat af beløbene”, så må Skattestyrelsen derimod rette deres krav imod [person2]s arbejdsgiver.

Det følger desuden af kildeskattelovens § 46, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

”Undertegnede må konstatere at Skattestyrelsen flere gange anfører, at forhold tages til efterretning på baggrund af undertegnedes indsigelser. Det underbygger at det har været fornødent for min klient at antage en advokat.

------------------------

Mht. følgende uddrag fra den juridiske vejledning C.A.10.2.2.3.2 Privattegnede ratepensioner:

”Hvis pensionsopspareren har en arbejdsgiver, så kan denne ikke foretage indbetalinger til en rateordning uden for ansættelsesforholdet.”

Det gøres som sagt gældende, at det er en helt anden juridisk part end arbejdsgiveren som har foretaget indbetalinger til en rateordning uden for ansættelsesforholdet.

Som tidligere anført, så har [virksomhed1] I/S, CVR. [...1] ikke levet op til ansættelsesbevisloven om en arbejdsgivers oplysningspligt og kan ikke betragtes som arbejdsgiveren.

Mht. Lønsedler, så er de ikke udfærdiget min klient, så dem har hun ikke et ansvar for, og det er derfor ude af hendes hænder hvad der måtte fremgå af disse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En skatteyder, der har en privattegnet pensionsordning, kan som udgangspunkt foretage fradrag for indbetalingerne til en sådan ordning efter pensionsbeskatningslovens § 18.

Hvis en skatteyders arbejdsgiver foretager indbetalinger til en skatteyders arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning, gives fradraget i form af en bortseelsesret, således at arbejdsgiveren ikke skal medregne pensionsindbetalingerne til skatteyderens skattepligtige indkomst. Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4 fremgår, at der skal betales AM-bidrag af indbetalinger til sådanne pensionsordninger foretaget af en arbejdsgiver.

Såfremt arbejdsgiveren bidrager til pensionsordningen, er det en betingelse, at aftalen er indgået mellem pengeinstituttet, kontohaveren samt dennes arbejdsgiver. Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, at der ved udbetalinger fra en ratepensionsopsparing i utide, som ikke kan henføres til de i § 20 eller §§ 29 A-C oplistede tilfælde, skal svares en afgift på 60 % af det udbetalte beløb.

[finans1] har anmodet om at ændre klagerens arbejdsgivers indbetalinger til klagerens private ratepensionsordning, således at indbetalingerne skal anses for at være indbetalt på en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning med tilbagevirkende kraft. Denne anmodning er ikke imødekommet af Skattestyrelsen.

Der er ikke hjemmel i pensionsbeskatningsloven til at tilbageføre indbetalingerne uden afgiftsmæssige konsekvenser for klageren.

Efter praksis kan tillades afgiftsfri udbetaling, hvis det er dokumenteret, at der er tale om en helt åbenbar fejldisposition. Fejlen skal være så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl. Dette fremgår af SKM2017.735.LSR. Det anses derimod ikke for at være en åbenbar fejl, hvis den påberåbte fejl beror på skatteyderens misforståelse af reglerne.

Landsskatteretten finder ikke, at der er tale om en sådan åbenbar fejldisposition, at der kan ske tilbageføring uden afgiftsberigtigelse. Der er lagt vægt på, at arbejdsgiveren løbende har indbetalt til en privat ratepension, hvis kontonummer klageren selv har oplyst arbejdsgiveren om. Der er således ikke tale om, at arbejdsgiveren eller pengeinstituttet ved en forveksling af kontonumre har overført til den forkerte konto. Dette understøttes også af, at der først er indgået en aftale om en arbejdsgiveradministreret ratepension fra 1. september 2019. Der ses dermed ikke at være hjemmel til korrektion.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.