Kendelse af 08-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2021

Faktiske oplysninger

Klageren indrejste til Danmark den 25. juni 2012, hvor klageren blev tilmeldt folkeregisteret. Klageren har siden den 1. maj 2014 haft registreret adresse på [adresse1], [by1].

Klageren har været ansat ved [virksomhed1] A/S siden den 15. maj 2012. Klageren har i perioden 15. maj 2012 til den 21. september 2012 været ansat tidsbegrænset som ferieafløser. Klagerens ansættelse blev den 22. august 2012 forlænget til den 21. december 2012. Klageren blev fastansat fra den 21. december 2012 med uændret arbejdstid. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klagerens ugentlige arbejdstid har været 40 timer fra mandag kl. 06.30 til fredag kl. 15.09. Klageren har siden den 15. maj 2012 haft arbejdsplads på [by1] afdelingen, som har adresse på [adresse2], [by1].

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren har haft henholdsvis 1459 arbejdstimer, 1645 arbejdstimer og 1585 arbejdstimer i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har en ægtefælle og tre børn, som klageren bor sammen med i Polen på adressen [adresse3], [adresse3]. Repræsentanten har endvidere oplyst, at klagerens venner, bekendte og social omgangskreds er i Polen.

Der er fremlagt kontoudtog for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 samt bopælsattest for klageren, hans ægtefælle og tre børn. Klageren har oplyst, at han har været i Polen henholdsvis 26 gange i 2016, 30 gange i 2017 og 31 gange i 2018. Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at han har kørt til Polen sammen med en gruppe af hans arbejdskollegaer, hvor klageren har betalt et aftalt beløb for transporten. Klageren har derfor ikke har billetter for transporten. Klageren har oplyst, at turen har startet på [adresse2], [by1] fredag efter arbejder og sluttet i [adresse3] i Polen samt at turen retur til Danmark har sluttet på [adresse2], [by1] om mandagen kl. 05.00 før arbejde.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der er foretaget køb i Polen, herunder på tankstationer i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Klageren har markeret, hvilke dage, der er foretaget køb i Polen. Det fremgår af datoerne, at der i indkomståret 2016 har været foretaget køb i Polen i 26 dage. Købene har været foretaget på 4 fredage, 9 lørdage, 12 søndage samt 1 mandag. I 2017 har der været foretaget køb i Polen i 30 dage herunder på 7 fredage, 4 lørdage og 15 søndage samt 3 onsdage og 1 mandag. I 2018 har der været foretaget køb i Polen i 31 dage herunder på 6 fredage, 10 lørdage, 13 søndage samt 2 mandage.

Det fremgår af GoogleMaps, at afstanden mellem klagerens bopæl i Danmark og arbejdsstedet er 4,1 km.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen anser klageren for fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 med sædvanlig bopæl i Danmark. Skattestyrelsen har nedsat klagerens befordringsfradrag til 0 kr. for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”(...)

1.3 Retsregler og praksis

Reglerne om befordringsfradrag er beskrevet i Ligningslovens § 9 C (Lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015 med efterfølgende ændringer).

Se Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.2.

Satserne for befordringsfradrag for 2016 fremgår af Bekendtgørelse nr. 1320 af 24. november 2015.

Satserne for befordringsfradrag for 2017 fremgår af Bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december 2016.

Satserne for befordringsfradrag for 2018 fremgår af Bekendtgørelse nr. 1307 af 28. november 2017.

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. (Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 med efterfølgende ændringer).

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,

2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

3. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

4. personer, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Ifølge vejledende administrativ praksis vil ophold på mere end 3 måneder ad gangen eller i alt 180 dage inden for en periode på 1 år ikke blive anset for kortvarige på grund af ferie eller lignende. Anvendes boligen løbende og regelmæssigt under udførelsen af de arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark, er betingelsen om, at opholdet skal have karakter af ferie eller lignende ikke opfyldt.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Artikel 4 - Skattemæssigt hjemsted

Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat”, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

Stk. 2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

a. han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

b. hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

c. hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har et sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger.

d. hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Se desuden Landsskatterettens afgørelse i sag med sags-ID LSR2019.18-0002033, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold.

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag.

Skattestyrelsen har den 27. april 2020 sendt et forslag til dig, hvor vi foreslår at ændre din skattepligtige indkomst. Forslaget er baseret på, at vi ikke har modtaget materialer fra dig. Du har dog indsendt materialer og en redegørelse den 22. april 2020 samt en indsigelse den 21. maj 2020. Materialerne og indsigelsen er derfor medtaget i dette nye forslag.

I din redegørelse skriver du:

Hej

Dokumentation vedrørende sags-id [...] Som bekræftelse på ophold i Polen sender jeg kontoudtog. Jeg køre hjem til Polen sammen med en gruppe af mine arbejdskolleger, hvor jeg betaler aftalt beløb for transport og alle omkostninger dækkes af chaufføren, derfor har jeg personligt ingen billetter. Turen starter på [adresse2] i [by1], fredag efter arbejde og slutter i [adresse3], Polen, samt retur, slutter på [adresse2], mandag kl. 5.00 før arbejdstids-opstart.

Håber på at vedhæftede dokumentation er tilstrækkelig ellers kontakt mig venligst.

På forhånd tak

[person1]

Du har indsendt kopi af kontoudtog, der viser, at du i 2016 rejste til Polen 26 gange, at du i 2017 rejste til Polen 29 gange, og at du i 2018 rejste til Polen 22 gange. Du har også indsendt bopælsattest på dig selv, din ægtefælle, og jeres 3 børn. Du har desuden indsendt kopi af ansættelseskontrakter ved [virksomhed1], hvor det fremgår, at du har været fastansat siden den 21. december 2012, og at du inden da har været ansat fra den 14. maj 2012 ved samme arbejdsgiver som ferieafløser.

I indsigelsen dateret den 21. maj 2020 står der:

Att.: [person2]

Vedrørende forslag til ændring af Skat for 2016,2017,2018.

Du overser tydelig § 5 for grænsegængere.

En grænsegænger kan være både begrænset Skattepligtig og Fuld Skattepligtig, men ved bevarelsen af Bopæl og skattepligt i hjemlandet og er gift vil han være registreret hos skat som dobbelt domicileret. (desværre er det nogle glemt hos Skat i forbindelse med registreringen).

Derfor kan vi under ingen omstændigheder acceptere dit forslag til ændringer.

d. 19.03.2019 er beregning af kørsel for 2018 fremsendt til Skat

d. 22.04.2020 er der fremsendt kontoudtog for de 3 år samt bopælsattest til Skat. Kontoudtogene viser dage for ophold i Polen.

Vedlagt skatte attest CFR 1 fra den 07.02 2006 til dato udskrevet 16.03.2020

Desuden med det antal rejser til familien i Polen, viser han interessen for familien har stor betydning for ham.

Hermed er teksten en afgørelse fra Landsskatteretten:

” Du har anmodet om beskatning efter reglerne for grænsegængere.

Vi anser dig for dobbeltdomicileret.

Vi anser dig for hjemme hørende i Polen på baggrund af de afgivne oplysninger, herunder at din indkomst fra personlig arbejde, der beskattes her i landet udgør mindst 75 % af indkomsten.

Din anmodning kan godkendes efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere.

Idet din ægtefælde ikke har haft indkomst, er de således berettiget til over af personfradrag, således at dette udgør kr.....”

Vi forventer at forslaget bortfalder og at han for fremtiden bliver registreret som dobbelt domicileret.

Med venlig hilsen

[person3]

Tel. [...]

Email: [...@...eu].

Ifølge Folkeregisteret er du flyttet til Danmark den 25. juni 2012. Du har boet på din nuværende adresse siden den 1. maj 2014. Med udgangspunkt i de indsendte oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark siden 2012, da du har haft bopæl til rådighed, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens §§ 1 og 7.

Du har dokumenteret, at du har bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende

den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2012 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Du har dokumenteret, at du har en bopæl i Polen, som du deler med din ægtefælle og jeres fælles børn. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Polen.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Listen er ikke udtømmende.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Med udgangspunkt i de indsendte kontoudtog og din redegørelse fremgår det, at du er rejst til Polen 26 gange i 2016, 29 gange i 2017 og 22 gange i 2018. Af datoerne i kontoudtogene fremgår det, at du som regel rejser til Polen 2-3 gange om måneden hen over en weekend. Opholdene i Polen vurderes at vare 3-4 dage. Rejsedage til og fra Polen tæller med både som ophold i Polen og i Danmark. På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at du opholder dig i Polen i op til 130 dage om året inkl. ferier.

Du har et fuldtidsarbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Du er i Danmark, når du arbejder, og det vurderes, at de dage, hvor du ikke rejser til Polen, da opholder du dig også i Danmark. På den baggrund vurderes det, at du opholder dig i minimum 220 dage om året i Danmark. Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Den nuværende grænsegængerbeskatning efter Kildeskattelovens § 5A-D fjernes.

Skattestyrelsen har følgende kommentarer til indsigelsen indsendt den 21. maj 2020:

Det er korrekt, som det angives i indsigelsen, at en grænsegænger kan være både begrænset skattepligtig og fuld skattepligtig (dobbeltdomicileret). Skattestyrelsen kan dog ikke tiltræde argumentet om, at man automatisk skal opfattes som værende dobbeltdomicileret, når man har bevaret skattepligt, bolig og ægtefælle i hjemlandet. Vurderingen heraf beror alene på en individuel vurdering af sagens faktiske forhold med henvisning til gældende intern ret samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det andet land.

Det forhold, at du har skrevet en mail til Skattestyrelsen, hvor du indsender en beregning af kørsel for 2018, er ikke i sig selv en godkendelse af fradraget. Forholdet sidestilles med, at man selv via Tast-Selv på Skattestyrelsens hjemmeside har indtastet sit fradrag på sin årsopgørelse, og Skattestyrelsen har derfor lov til efterfølgende at undersøge, om fradraget er berettiget.

Det er korrekt, at der den 22. april 2020 er sendt materialer til Skattestyrelsen. Disse materialer er også blevet vurderet og er medtaget i dette brev. Der ses dog ikke nogen skatteattest vedlagt indsigelsen, der er indsendt den 21. maj 2020. At du kan dokumentere, at du er skattepligtig i et andet land, ændrer dog ikke ved vurderingen i nærværende sag. Man kan godt være skattepligtig til flere lande på en gang.

At du har familie i Polen, som du besøger jævnligt, taler for, at du har centrum for livsinteresser i Polen. Det er dog Skattestyrelsens vurdering, at dine økonomiske forbindelser er i Danmark, da du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2012 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret. Dette taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

I indsigelsen henvises der til en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor en polak bliver anset for dobbeltdomicileret, og anmodningen om beskatning efter grænsegængerreglerne bliver godkendt. Det er dog ikke oplyst, hvilken sag det drejer sig om, og det har derfor ikke været muligt at gennemlæse sagen for at vurdere de faktiske forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Afgørelsen fra Landsskatteretten kan derfor ikke anerkendes som retskilde, der kan have indflydelse på udfaldet af nærværende sag.

Skattestyrelsen vil dog henlede opmærksomheden på en anden afgørelse fra Landsskatteretten. I sag med journalnummer LSR2019.18-0002033 traf Landskatteretten afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold. Udfaldet blev således, selvom polakken har bolig, ægtefælle og 2 mindreårige børn i Polen. Det fremgår af sagen, at de økonomiske forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Danmark, mens de personlige forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Polen. Vurderingen af skattemæssigt hjemsted blev derfor begrundet i sædvanligt ophold jf. DBO med Polen artikel 4, stk. 2, litra b.

Med udgangspunkt i ovenstående begrundelse er det Skattestyrelsens vurdering, at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver.

For indkomstårene 2016-2018 boede du på samme adresse i Danmark, som du gør i dag. Dit arbejdssted var [adresse2], [by1]. Ifølge Google Maps er afstanden 7,6 km (3,8 km hver vej). Da afstanden er for kort, kan Skattestyrelsen ikke godkende befordringsfradrag for denne kørsel.

Skattestyrelsen kan dermed ikke godkende befordringsfradrag for 2016, 2017 og 2018.

Skattestyrelsens øvrige bemærkninger og begrundelse og endelige afgørelse

Skattestyrelsen har den 29. juni 2020 fremsendt et forslag til dig. Skattestyrelsen har ikke modtaget indsigelser eller bemærkninger fra dig vedrørende dette forslag. Da der ikke er modtaget indsigelser eller bemærkninger fra dig inden for tidsfristen, træffes der afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag dateret den 29. juni 2020.

(...)”

Skattestyrelsen har den 5. oktober 2020 fremsendt udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Der fremføres påstand om, at de personlige forbindelser bør have mere vægt end de økonomiske forbindelser. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Skattestyrelsen fastholder, at det ikke kan afgøres, hvor centrum for livsinteresser er. De personlige forhold taler for centrum for livsinteresser i Polen, mens de økonomiske forhold taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Klager henviser til en afgørelse TfS 1995.731 LR, hvor en person blev anset for hjemmehørende i USA, da han boede og arbejdede der, og hans familie var flyttet med. Dermed var både de økonomiske og de personlige forbindelser i USA. Dette er ikke tilfældet i denne sag, hvor klager bor og arbejder i Danmark, mens hans familie opholder sig i Polen. Her er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at centrum for livsinteresser ikke kan fastslås.

Der fremføres påstand om, at den bolig, som klageren har i Danmark, ikke kan anses for at være en fast bopæl. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde dette argument. Omfanget af den fulde skattepligt i Danmark står og falder med fortolkningen af bopælsbegrebet i nr. 1. Hvad der skal forstås ved bopæl defineres ikke nærmere i KSL. Det fremgår imidlertid klart af motiverne til KSL, jf. cirk. 1988 135, at bopæl skal forstås på samme måde som efter SL. I det nævnte cirkulære hedder det bl.a.: ”Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, følges hidtidig praksis, dvs. at der navnlig lægges vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet at han agter at have hjemsted her”. Der er med andre ord tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der både lægges vægt på objektive og subjektive tilknytningspunkter. Den vigtigste ingrediens i det brede tilknytningskriterium er dog stadig, om skatteyderen objektivt set har en bolig stående til rådighed i Danmark, og der foreligger en del afgørelser på området – f.eks. SKM 2004.257 H. Klageren har været tilmeldt den samme adresse i Danmark siden 2014, og han er fortsat tilmeldt denne adresse. [adresse1] er registreret til beboelse, og der er tale om 23 lejligheder i komplekset. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren siden sin indrejse har haft denne bolig til sin rådighed. Hvordan klageren har indrettet boligen, eller hvor mange personer klageren bor sammen med, er ikke relevant. Klageren anses for at være fuld skattepligtig til Danmark fra sin indrejse hertil, og det forhold, at han tidligere har været registreret som begrænset skattepligtig, ændrer ikke herved.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 29. juli 2020.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren har dobbeltdomicil, og at klageren er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Polsk Adresse: [adresse3], [adresse3]

Hvor han bor samme med Hustru og 3 børn.

Den her omtalte sagstype, har vi haft flere gang i de 15 år, jeg har arbejdet med m.v. for EU borgere i Danmark og gennem samtaler med flere skatte medarbejdere i Skat udland, selvfølgelig efter vi havde indsendt den ønskede dokumentation, har de fået fradragene. Problemet var altid at arbejderen ikke var blevet registreret som dobbelt domicileret i Skat. Det må være en hævd vunden ret til dette fradrag, da det er blevet godkendt i så mange år.

Han kom til Danmark for at arbejde og var fra 14. maj 2012 ansat ved [virksomhed1] og dermed skattepligtig til Danmark, da han får sin løn for arbejde i Danmark. Danmark er dermed kildelandet. I overensstemmelse med dobbelt beskatningsaftalen mellem Danmark og Polen.

Men her hører fortolkning fra Skattestyrelsen op.

Skattepligt

Der skelnes mellem fuld og begrænset skattepligt. Når du flytter til Danmark for at bo og arbejde, bliver du normalt fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis du kun har en økonomisk tilknytning til Danmark, kan du være begrænset skattepligtig. Det er f.eks. tilfældet, hvis du bor i et andet land Polen og har honorarer eller lønindtægt fra et andet land her Danmark.

Vejledning til borgere.

Arbejde i Danmark

Hovedreglen er, at man betaler skat af den løn, man tjener i Danmark. Dog skelner man mellem fuld skattepligt og begrænset skattepligt. Det er bestemte forhold der afgør, om du kan blive begrænset skattepligtig til Danmark; det kan du f.eks., hvis du stadig har din faste bopæl i hjemlandet Polen, eller hvis du er i Danmark i en begrænset periode pga. arbejde.

I henhold til Dobbelt Beskatningsaftalen art. 4 stk. 1. og stk. 2 a ”han skal anses for kun at være hjemhørende i den stat, hvor han har fast bolig til sin rådighed. Hvis han har fast bopæl til sin rådighed i begge stater, skal han anses for hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser.)

Blandt andet også i heldold til dette:

TfS 1995.731 LR

Den dagældende DBO med USA indeholdt ingen bestemmelser vedrørende fastsættelse af skattemæssigt hjemsted. Efter praksis fortolkes DBO'en i overensstemmelse med modeloverenskomstens artikel 4. Det blev i en konkret sag lagt til grund, at en person i en periode ville have fast bopæl til rådighed i både USA og Danmark. Da der var tale om et arbejdsophold i USA, og da A's nærmeste familie flytter med til USA, blev det lagt til grund at A' livsinteresser i den omhandlende periode ville være i USA. Der blev henset til, at personens ægtefælle og børn i langt den overvejende del af perioden ville opholde sig i USA.

Fast bopæl i Danmark, det er jo et spørgsmål om man kan kalde det en bopæl andet, at det er en seng at sove i. En lejlighed med sammen med 2 -3 arbejdskoleger.

At han er registreret i folkeregisteret på denne adresse, er urealistisk i denne sag, da det ikke havde været nødvendig if. Udlændingeservice (SIRI), at såfremt de ikke er permanent i DK i 3 måneder, men rejser hjem bare 1 gang hver 3die måned, er en registrering i Udlændingeservice og folkeregisteret ikke nødvendig.

Økonomi: han tjener sin løn i Danmark, men hvorfor?

For at forsørge sin familie, som han må give afsavn på, men som er hans absolutte største livsinteresse, desuden har han venner og bekendte og social omgangskreds, som er opbygget gennem livet fra børnehave, skole, uddannelse m.v.

Der kan ikke være tvivl om midtpunktet for hans stærkeste personlige og økonomiske interesse er.

Nu om dage er der heldigvis muligt med daglig kontakt ved hjælp af Skype og andre programmer, hvilket mange af mine klienter benytter sig af.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 1. december 2020 fremsendt bemærkninger til sagsfremstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Hermed fremsendes skattestyrelsens afgørelse for 2019, som bedes vedlagt sagen. Det er jo den samme sag med det samme vrøvl fra skattestyrelsen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft bolig til rådighed her i landet siden 2012.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har bolig til rådighed i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation. Dette er omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

Klageren har haft økonomiske forbindelser til Danmark siden 2012 henset til, at klageren har haft arbejde i Danmark siden den 15. maj 2012, ligesom klageren blev tilmeldt folkeregisteret den 25. juni 2012. Klageren har således økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

I henhold til klagerens personlige interesser, har klageren fremsendt bopælsattest på sin ægtefælle og tre børn, som viser, at klageren bor på samme adresse som sin familie. Klageren har oplyst, at han rejser fra Danmark til Polen fredag efter arbejde til mandag inden arbejde. Klageren har således også personlige interesser i Polen.

Da klageren har økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren har haft henholdsvis 1459 arbejdstimer, 1645 arbejdstimer og 1585 arbejdstimer i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Klageren har oplyst, at han har været henholdsvis 26, 29 og 22 gange i Polen i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Klageren har oplyst, at han kører til Polen sammen med en gruppe af sine arbejdskollegaer fredag efter arbejde og kommer hjem igen mandag inden arbejde. Som dokumentation på at klageren har rejst til Polen, har klageren fremsendt kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der er foretaget køb i Polen på henholdsvis 26 dage i 2016, 30 dage i 2017 og 31 dage i 2018. Klageren har ikke fremlagt anden dokumentation.

Landsskatteretten finder, at klageren har opholdt sig mere i Danmark end i Polen i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Landsskatteretten har lagt vægt på klagerens arbejdstid på 40 timer om ugen fra mandag til fredag samt det forhold, at klageren ikke har dokumenteret, at han har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark. På baggrund af klagerens kontoudtog, finder Landsskatteretten, at det må antages, at klageren har været i Polen hele weekenden på de dage, hvor klageren har foretaget køb på enten en fredag, lørdag, søndag eller mandag. På de dage, hvor klageren har foretaget køb på en onsdag, finder Landsskatteretten, at det må antages, at klageren har været i Polen hele ugen på ferie. På baggrund heraf finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at klageren har opholdt sig i Polen i henholdsvis 79 dage i 2016, 103 dage i 2017 og 95 dage i 2018 inkl. rejsedage, hvilket betyder, at klageren derved har opholdt sig mere i Danmark end i Polen i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Hertil henvises til Østre Landsretsdom, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, hvor en læge, der var bosat i Sverige, blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser til begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.

I den direkte sammenlignelige afgørelse, Landsskatterettens afgørelse af den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til, at han havde arbejde i Danmark ligesom klageren havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvilket var længere tid end klageren havde opholdt sig i Polen.

Landsskatteretten finder, at klageren på baggrund af ovenstående er hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C. (www.retsinformationen.dk).

En skatteyder kan kun have én sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C. Efter praksis afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlige, sociale, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

I den direkte sammenlignelige afgørelse, Landsskatterettens afgørelse af den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, hvor en polsk statsborger blev anset som værende hjemmehørende til Danmark og ikke i Polen, fandt Landsskatteretten, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010 samt at klageren havde haft rådighed over fast bolig samt været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anses som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at hans familie bor i Polen.

Klageren flyttede til Danmark den 25. juni 2012, hvor han blev tilmeldt folkeregisteret. Klageren har siden den 25. juni 2012 haft en bolig til rådighed i Danmark. Klageren har siden den 15. maj 2012 haft arbejde i Danmark hos [virksomhed1] A/S. I perioden den 15. maj 2012 til den 21. december 2012 har klageren været ansat tidsbegrænset som ferieafløser. Fra den 21. december 2012 har klageren været fastansat i samme selskab.

Ud fra en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren har haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, henset til klagerens arbejde i Danmark siden den 15. maj 2012. Landsskatteretten har endvidere lagt på, at klageren siden den 25. juni 2012 har haft rådighed over en fast bolig samt været tilmeldt det danske folkeregister.

Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og klagerens væsentligste økonomiske interesser har således været i Danmark, idet klageren har udført indtægtsgivende arbejde i Danmark siden 2012.

Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anses derfor som en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Afstanden mellem klagerens sædvanlige bopæl i Danmark og arbejdsstedet er under 24 km, hvorfor klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.