Kendelse af 01-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og arbejder i Danmark.

Siden den 11. april 2007 har klageren været tilmeldt det danske folkeregister og været registreret på en dansk adresse. I de omhandlede indkomstår har klageren haft adresse på [adresse1], [by1].

Klageren er den 19. februar 2007 tiltrådt en stilling som slagteriarbejder på [virksomhed1], [adresse2], [by2]. Ifølge ansættelseskontrakten er ansættelsesforholdet ubegrænset.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens danske adresse og arbejdssted på 31 km.

Klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] har i indkomstårene 2016-2018 været henholdsvis 371.397 kr., 401.065 kr. og 420.039 kr. Af klagerens skatteoplysninger fremgår det tillige, at klageren har haft henholdsvis 1.557, 1.628 og 1.604 timer ved [virksomhed1] i de pågældende indkomstår.

Der er fremlagt arbejdsskemaer fra [virksomhed1], hvoraf det fremgår, at klageren har arbejdet 173 dage i 2016, 177 dage i 2017 og 177 dage i 2018. Klagerens arbejdsuge er fordelt på 2-5 hverdage uden faste fridage. F.eks. har klageren arbejdet tirsdag, onsdag, torsdag og fredag den ene uge og mandag, onsdag, torsdag og fredag ugen efter. Af arbejdssedlerne kan det udledes, at klageren i 2016-2018 har haft henholdsvis 15, 18 og 16 fridage, som har lagt mellem to arbejdsdage (herefter betegnet som mellemdage). Disse mellemdage kan sammen med klagerens arbejdsdage opgøres til henholdsvis 188, 195 og 193 dage i indkomstårene 2016-2018.

Det er oplyst, at klageren har ægtefælle, børn og hus i Polen. Hertil er der fremlagt vielsesattest samt polsk opholds- og bopælsattest. Derudover har klageren oplyst, at han sammen med sin ægtefælle har købt en lejlighed, som de lejer ud. Klageren har bl.a. fremlagt oplysninger om foretaget banklån, udlejningsaftale m.m. fra Polen. Klagerens kontoudtog for indkomstårene 2016-2018 er ligeledes fremlagt, hvoraf der fremgår ugentlige polske køb.

Klagerens polske adresse er [adresse3], [by3].

For indkomstårene 2016-2018 har klageren selvangivet befordringsfradrag mellem Danmark og Polen med henholdsvis 92.942 kr., 88.729 kr. og 93.481 kr. Det følger af klagerens skatteoplysninger, at der er tale om 46 kørsel i 2016 og 45 kørsler i 2017, mens antallet af kørsler ikke er angivet for 2018.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens polsk og danske adresse på 866 km, mens der fra klagerens arbejdsplads og til den polske adresse er 893 km, hvilket svarer til 8-9 timers kørsel.

Motorstyrelsen har givet klageren tilladelse til kørsel her i landet med et polsk registreret køretøj.

Klageren har i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen fremlagt kalendere for 2016-2018. Herpå har klageren markeret de dage, hvor klageren har været i Polen. Det fremgår af kalenderne, at klageren har markeret 174 dage i 2016, 169 dage i 2017 og 173 dage i 2018.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen har klageren fremlagt nye kalendere for 2016-2018. Foruden de allerede markeret opholdsdage i Polen, har klageren tillige markeret rejsedage. Klageren har opgjort rejsedagene til henholdsvis 92, 94 og 92 dage i indkomstårene 2016-2018. Disse rejsedage har klageren medregnet som opholdsdage i Polen og ikke i Danmark. I den sammenhæng har klageren opgjort, at han har været i Danmark i 101 dage i 2016, 102 dage i 2017 og 100 dage i 2018. Ud fra kalenderne er rejsedagene sammenfaldende med dage, hvor klageren har arbejdet ifølge arbejdssedlerne.

På baggrund af klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen, har Skatteankestyrelsen anmodet om yderligere materiale. Dette er ikke modtaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt befordringsfradrag mellem Polen og Danmark.

Hertil har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse:

”(...)

Det er ikke kun, når man køber et hus og bosætter sig i Danmark, at man bliver skattepligtig til landet og skattemæssigt hjemmehørende der. Det fremgår af Kildeskattelovens §§ 1 og 7, at hvis man har bopæl til rådighed, som man har taget ophold i, så bliver man fuld skattepligtig til Danmark. Det er altså tilstrækkeligt at leje en bolig for at blive fuld skattepligtig til Danmark. Hvis man så samtidigt har rådighed over en bolig i et andet land, vil man skulle vurdere det skattemæssige hjemsted med udgangspunkt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og dette andet land.

Det er muligt at være fuld skattepligtig til flere lande på en gang. Skattestyrelsen anerkender, at idet du har bolig til rådighed i Polen, så anses du sandsynligvis for at være fuld skattepligtig i Polen jf. gældende polsk lovgivning. Da du også har bopæl til rådighed i Danmark, som du har taget ophold i, anses du for at være fuld skattepligtig til Danmark. Hermed skal det skattemæssige hjemsted vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet om, at selvom du har været ansat ved [virksomhed1] i tretten år, så har du aldrig planlagt at bosætte dig i Danmark. Skattestyrelsen kan heller ikke tiltræde argumentet om, at du ikke har personlige og økonomiske interesser i Danmark. Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark.

Endvidere har du i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark.

Skattestyrelsen kan heller ikke tiltræde argumentet om, at dine personlige og økonomiske interesser kun er i Polen. Du har en ægtefælle og 2 børn i Polen, som du bor sammen med. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Polen. Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser. Hertil hører så også de forpligtelser f.eks. med banklån, som du har oprettet som følge af købet af ejendommen. Dine sociale, politiske og kulturelle aktiviteter hører ligeledes ind under de personlige forbindelser. Dermed er det Skattestyrelsens samlede vurdering, at dine personlige forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Polen. Men vi vurderer også, at dine økonomiske forbindelser er i Danmark.

Med udgangspunkt i det indsendte materiale og de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, du flyttede til Danmark. Din skattepligt ændres derfor fra begrænset skattepligt efter Kildeskattelovens § 2 til fuld skattepligt efter Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for indkomstårene 2016 og 2017. Det forhold, at det ikke er blevet registreret på årsopgørelserne for de nævnte indkomstår, ændrer ikke herved.

Du har dokumenteret, at du har bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at dine centrum for livsinteresser er i Danmark.

Du er tilmeldt en bopæl i Polen, hvor også din ægtefælle og jeres børn er tilmeldt. Skattestyrelsen vurderer derfor, at dine personlige forbindelser er i Polen.

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Listen er ikke udtømmende.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Af arbejdstidsskemaerne, som du har indsendt, fremgår det, at du har haft 173 arbejdsdage i 2016, 177 arbejdsdage i 2017 og 177 arbejdsdage i 2018. Du har indsendt kopi af en kalender for 2016, 2017 og 2018. På hver kalender har du skrevet ”PL” på de dage, hvor du har været i Polen. Med udgangspunkt i oplysningerne i kalenderne har du været i Polen 174 dage i 2016, 169 dage i 2017 og 173 dage i 2018. Efter en gennemtælling af dage er det samtidigt konstateret, at du var i Danmark i 283 dage i 2016, 289 dage i 2017 og 285 dage i 2018. Det fremgår af dine kalendere, at du hovedsageligt har været i Polen hen over weekenden hver weekend i hvert år. Derudover har du afholdt 5-6 ugers ferie hvert år. I weekenderne er du rejst enten 2 dage (lørdag til søndag), 3 dage (fredag til søndag eller lørdag til mandag) eller 4 dage (fredag til mandag). Rejsedagene til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Af denne grund bliver antallet af opholdsdage i Danmark over 280 dage hvert år.

Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Grænsegængerbeskatning efter Kildeskattelovens § 5A-D fjernes for indkomstårene 2016 og 2017.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen gør samtidigt opmærksom på Landsskatterettens afgørelse i sag med journalnummer LSR2019.18-0002033, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold. Sagen havde dette udfald, selvom lønmodtageren har både ægtefælle og to mindreårige børn i Polen, da det blev vurderet, at centrum for livsinteresser ikke kunne fastlægges. Lønmodtagerens økonomiske interesser blev vurderet til at være i Danmark.

For indkomstårene 2016-2018 har din adresse været [adresse1][by1]. Dit arbejdssted har i samme periode været [adresse2], [by2].

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem din adresse og arbejdsstedet på 62 km (31 km hver vej).

2018:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2018 er 1,94 kr. per km.

(62 – 24) km x 177 dage x 1,94 kr. = 13.048 kr.

2017:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2017 er 1,93 kr. per km.

(62 – 24) km x 177 dage x 1,93 kr. = 12.981 kr.

2016:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2016 er 1,99 kr. per km.

(62 – 24) km x 173 dage x 1,99 kr. = 13.082 kr.

Der kan godkendes befordringsfradrag på 13.082 kr. for 2016, 12.981 kr. for 2017 og 13.048 kr. for

2018.”

Skattestyrelsen har den 30. september 2020 udtalt følgende i klagesagen:

”Pkt. 1:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Skattestyrelsen fastholder, at det ikke kan afgøres, hvor klager har centrum for livsinteresser. Klagers personlige forbindelser taler for, at klager har centrum for livsinteresser i Polen. Det givetvis er en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser. Klager oplyser desuden, at han har en pensionsopsparing i Polen. En sådan har han også i Danmark igennem hans arbejdsplads, ligesom han har en dansk bankkonto. Endelig oplyser klager, at han har en lejlighed, som han lejer ud. Dette ændrer dog ikke ved, at klager har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da han siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har klager siden 2007 haft rådighed over en fast bolig i Danmark og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Klagers erhvervsmæssige tilknytningsforhold og hans væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at det indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Dermed kan centrum for livsinteresser ikke afgøres, da en økonomisk tilknytning ikke er ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning.

Pkt. 2:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at klager har opholdt sig i Danmark i flere dage om året end i Polen. Samtidigt kan Skattestyrelsen konstatere, at klager i sine beregninger er nået frem til, at han har færre opholdsdage i Danmark, end han har arbejdsdage, hvilket ikke kan lade sig gøre, og derudover mener klager at have haft mere ferie end arbejdsgiver har registreret i arbejdstidsskemaerne. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at klagers egen beregning af antal dage i hhv. Danmark og Polen er forkert.

Pkt. 3:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Når det skal vurderes, hvor en person har sædvanligt ophold er det nødvendigt at kigge på, hvornår en person opholder sig i de forskellige lande. Hvis en person opholder sig i begge lande på en dag altså en rejsedag fra det ene land til det andet, så vil denne dag tælle med i sammentællingen for begge lande, da personen jo har opholdt sig i begge lande den dag. I praksis set over en uge betyder det, at hvis man rejser fra Danmark til Polen om fredagen og retur igen om søndagen, så har man opholdt sig 6 dage i Danmark (mandag-fredag og søndag) og 3 dage i Polen (fredag-søndag) i den uge. Lægger man det sammen giver det 9 dage.

Rejsedag tæller med i optællingen for begge lande.

Pkt. 4:

Tilladelser til at køre i Danmark i udenlandsk indregistrerede biler bliver givet efter et helt andet regelsæt, end det regelsæt, som er brugt til at vurdere klagers skattepligt til Danmark. Det er med andre ord ikke de samme forhold, der udelukkende kigges på, og derfor er de to ting ikke sammenlignelige. Derfor kan det, at man har tilladelse til at køre med en udenlandsk indregistreret bil i Danmark ikke sidestilles med, at man dermed ikke er skattemæssigt hjemmehørende her.

Pkt. 5:

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand.

Modeloverenskomstens regelsæt i artikel 4, stk. 2, består af fire regler:

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Regel nr. 3: Statsborgerskab

Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Det er Skattestyrelsens vurdering, at nærværende sag kan afgøres med udgangspunkt i regel nr. 2.

Derfor bliver spørgsmålet om statsborgerskab og dermed regel nr. 3 ikke anvendt.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 3. juli 2020.”

Skattestyrelsen er den 23. oktober 2020 kommet med følgende supplerende udtalelse:

” Pkt. 1:

Skattestyrelsen har redegjort for sin vurdering af forholdene, der er nævnt under pkt. 1. Vi henviser derfor til denne redegørelse, da vores vurdering af forholdene er uændret.

Pkt. 2:

Klager oplyser, at grunden til, at han selv vurderer, at han har afholdt mere ferie, end der fremgår af arbejdstidsskemaerne, er, at han har kaldt alle sine fridage for ferie. Klager fremfører desuden påstand om, at udover at han har afholdt alle sine afspadserings- og feriedage i Polen, så har han afholdt alle sine rulledage i Polen også, da disse ifølge klager fungerer således, at han får en ekstra fridag, som gør, at han allerede torsdag kan rejse til Polen og først vende tilbage til Danmark om tirsdagen.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet.

Helt konkret foreligger der kun dokumentation for den faktiske kørsel i form af bankudskrifter for 2016, hvoraf der fremgår hævninger i hhv. Danmark og Polen, der kan vise, hvornår klager har opholdt sig i de forskellige lande. Der foreligger ikke en dokumentation for kørslerne for 2017 og 2018. Derudover har klager indsendt kopi af sine arbejdstidsskemaer for 2016-2018 samt en kalender for hvert år, hvor klager redegør for de dage, hvor han har været i Polen.

Skattestyrelsen kan konstatere, at klager ikke mener, at hans indsendte kalendere for de nævnte år er retvisende. Klager fremfører i stedet påstand om, at han er kørt til Polen efter arbejdstids ophør, og at han er returneret til Danmark på næstkommende arbejdsdag. I sin nye indsigelse oplyser klager f.eks., at han i uge 6 i 2016 er kørt til Polen om torsdagen (den 11. februar), og han er kommet retur til Danmark i uge 7 om tirsdagen (den 16. februar), samt at dette mønster har gentaget sig i mange tilfælde. Dette fremgår f.eks. ikke af kalenderen, hvor klager har angivet, at han er kørt til Polen om fredagen i uge 6 (den 12. februar), og at han er kommet retur om mandagen i uge 7 (den 15. februar).

Sammenholder man oplysningen med kontoudskrifterne kan Skattestyrelsen konstatere, at der er foretaget hævninger i Danmark henholdsvis den 8., 9. og 10. februar, mens der er fortaget hævninger i Polen den 9. februar. Der er ifølge kontoudskrifterne sket hævninger i Danmark den 15. februar, mens der er sket hævninger i Polen den 15. og den 17. februar. Den 17. februar 2016 er en onsdag, hvor det af arbejdstidsskemaet fremgår, at han har været på arbejde den dag og dagen før. Det fremgår f.eks. også af kontoudskrifterne, at der er sket hævninger i Polen i uge 42 2016 (henholdsvis den 17., 18., 19. og 20. oktober). Af arbejdstidsskemaerne fremgår det, at klager har været på arbejde den 18., 19. og 20. oktober 2016.

For 2016 har Skattestyrelsen af denne årsag lagt vægt på klagers egen kalender samt arbejdstidsskemaet for at vurdere det sædvanlige ophold. Dette gælder i øvrigt også for 2017 og 2018, hvor der kun foreligger arbejdstidsskemaer og klagers egen kalender.

Arbejdstidsskemaerne er blevet indsendt som dokumentation for opholdsdage i Danmark og Polen, men ifølge klager afspejler disse nu ikke virkeligheden. Skattestyrelsen har vurderet sagen ud fra de faktiske forhold og på det foreliggende grundlag. Skattestyrelsen har ingen grund til at tro, at de arbejdstidsskemaer, som arbejdsgiver har udarbejdet for sine medarbejdere, ikke skulle være korrekte. Det giver ikke mening at registrere en medarbejder som ikke til stede på dage, hvor medarbejderen rent faktisk er på arbejde eller omvendt. I sådanne tilfælde mister arbejdstidsskemaerne deres værdi, hvis de er fejlbehæftede. Så så længe arbejdsgiver ikke over for Skattemyndighederne godtgør, at arbejdstidsskemaerne faktisk er udarbejdet sådan, som klager oplyser, vil de indgå i vores vurdering af sagen på en sådan vis, som det fremgår af sagsfremstillingen. Vi er nødt til at stole på, at de oplysninger, som vi får tilsendt fra arbejdsgivere og lønmodtagere, er korrekte. Den samlede vurdering af sagen er derfor fremkommet på baggrund af arbejdstidsskemaerne samt klagers egne oplysninger i hans kalendere.

Det fremgår af arbejdstidsskemaerne, at klager hovedsageligt har en 4-dages arbejdsuge. Klager har ikke en fast ugentlig fridag. Den ugentlige fridag ”rykker” sig således, at hvis klager har fri om mandagen i en uge, så har han fri om tirsdagen den næste uge osv. Det vurderes, at på de fridage, der falder på en tirsdag, onsdag eller torsdag, og hvor klager har haft en arbejdsdag før og efter rulledagen, der opholder han sig i Danmark. Disse rulledage vurderes ikke at være afholdt på andre tidspunkter, sådan som klager oplyser.

Ud over at der er ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for den faktiske kørsel, så er det Skattestyrelsens opfattelse, at klagers redegørelse ikke stemmer overens med de arbejdstidsskemaer, som arbejdsgiver har udarbejdet. Skattestyrelsen fastholder derfor sin vurdering af sagen, og vi henviser til afgørelsen dateret den 3. juli 2020 samt tidligere indsendt udtalelse dateret den 30. september 2020.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at befordringsfradrag mellem Polen og Danmark skal godkendes.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

” 1. Vurdering af centrum for min livs interesser

Skatstyrelsen samlede vurdering er, at mine personlige forbindelser, herunder sociale, politiske og kulturelle aktiviteter taler for centrum for livsinteresser i Polen, mens økonomiske forbindelser pga. indtægtsgivende arbejde taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Af kommentarerne til Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fremgår, at omstændigheder, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresser skal bedømmes ud fra en helhed og på denne baggrund Skattestyrelsen vurder, at det ikke kan afgøres i hvilke stat er centrum for mim livsinteresser.

Jeg er ikke enig med denne vurdering, idet jeg mener bestemt, at centrum for min livsinteresser er i Polen.

Af Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR) fremgår, at

" Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang

Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle - en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres.

Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti.

Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene

Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion fra SKM2019.420.SR

"Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark".

I forbindelse med ovenstående, har jeg virkelig svært ved at forstå hvorfor Skattestyrelsen vurderer, at det ikke kan afgøres i hvilken land er centrum for mine livsinteresser, såfremt spørgers situation ligner fuldstændigt min.

Jeg har en familie, eget hus med den tilhørende grund (Bilag 3, 4,), der bliver opkrævet ejendoms skat i Polen. Mit socialt liv med bredde venners kreds foregår udelukkende i Polen. Jeg dyrker intensivt sport på international plan ved at deltage i [...] i mange lande.

Vi har samen med min kone købt en lejlighed, som vi lejer ud og det er indtægtsgivende investering til vores fælles økonomi i Polen. (Bilag 3). Denne investering skal betragtes om en del af de økonomiske relationer, jeg har til Polen.

Jeg har en bil, som er registreret i Polen og som jeg med en særskilt tilladelse, udstedet af Motorstyrelsen, kan benytte i Denmark. Jeg dækker alle de nødvendige bilens vedligeholdelse udgifter, der indeholder b.la bil forsikringer i Polen. Jeg betaler også husforsikring i Polen.

Jeg har finansielle forpligtelser i forhold til banklån fra [finans1] og [finans2] (Bilag 6 og 7).

Ud over det har jeg en pensionsordning sammen med livs forsikring hos [virksomhed2] (Bilag 9) og selvfølgelig en polsk bankkonto. I forhold til den sundhedsmæssige sektor har jeg egen læge og tandlæge i Polen, og jeg slet ikke benytter den danske sundhed system.

2. Sædvanlig ophold

Fordi Skattestyrelsen finder det ikke muligt at afgøre i hvilket land er centrum for min livs interesser, blev skattemæssig vurdering af hjemsted baseret på et såkaldt sædvanligt ophold.

Der blev konstateret af Skattestyrelsen, at af arbejdsskemaer og ophold dokumentation fremgår, at jeg har været i Polen og Danmark i følgende antal af dage:

2016: 173 dage i DK og 174 dage i PL = 347 dage

2017: 177 dage i DK og 169 dage i PL = 346 dage

2018: 177 dage i DK og 173 dage i PL = 350 dage

Der fremgår af afgørelsen (side 6/7) at:

"Efter en gennemtælling af dage er det samtidigt konstateret, at du var i Danmark 283 dage i 2016, 289 dage i 2017 og 285 dage i 2018"

" Rejsedagene til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Af denne grund bliver antallet af opholdsdage i Danmark over 280 dage hvert år. Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. "

Antal af opholdsdage i Polen passer ikke, derfor jeg tillader mig til at sende dokumentation i form af et ny kalender for hvert pågældende år (2016 -2018), hvor alle dage af mit ophold i begge lande er præcis talt og markeret med arbejdsdage/rejsedage/opholdsdage. Hver enkelt dag er dokumenteret med arbejdsskemaer og rejsedokumentation (se vedhæftet bilag 17,18,19).

3. Optælling af antallet opholdsdage i begge lande

Jeg klager over Skattestyrelsens benyttelsen af optællingsmetoden af antal dage af min ophold i Polen og i Danmark, idet det giver en forkert og uvirkelig antal af dage pr. uge eller pr. år. Skattestyrelsen benytter en optællingsmetode, der fremgår af kommentarerne til Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsts aftale mellem Polen og Danmark, der lyder" antal af dage man er fysisk til stede, herunder afrejse og ankomst-dage tælles med i opgørelsen over opholdsdage for begge lande".

Det er beregnet sådan, at i denne uge, hvor jeg rejser og vender tilbage fra Polen den pågældende uge har ni dage i alt i Skattestyrelsens regnestykke og antal dage per år er fuldstændig skævt.

Dermed man kan ikke benytte reglen om 180 dage af opholdet, når antal af dage i et kalender år overstiger 365 dage.

Jeg har læst mig frem til 42 -dags metoden, beskrevet på SKAT siden, hvor der blev nævnt en anden måde at tælle opholdsdage på.

" Hvis du ankommer til Danmark en fredag og rejser igen den følgende mandag, vil der altså være tale om fire dages ophold i landet. "

Hvis jeg kommer til Polen en fredag og rejser igen den følgende mandag, skal det så være tale om fire dages ophold i Polen.

Jeg har benyttet denne metode ved optælling af antal af dage jeg har været i Polen og Danmark, hvor rejsedagene blev indregnet i antal af dage i Polen.

4.Tilladelse til at køre i bil på udenlandske plader.

Hvert år modtager jeg en tilladelse til at køre min bil med polske plader (Bilag nr.8). Jeg går ud fra, at det er på grund af, at jeg blev vurderet skattemæssigt hjemmehørende til Polen af Motorstyrelsen. Det er ikke det samme lovgrundlag, der ligger til grund for at en tilladelse kan gives som benyttes ved

fastlæggelse af det skattemæssigt hjemsted, men man forholder sige til det samme skattemæssige forhold: hvorvidt ejeren af bilen er hjemmehørende til Danmark.

Det fremgår af Registreringsbekendtgørelsen at:

-§ 5. Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis

1) der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,

2) ejeren i brug aftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og

3) brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

Tilladelsen gives jf. bekendtgørelsen nr.1315 af 9.dec.2014

§ 10. I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende efter§ 7 at have bopæl i den stat m.v., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

Stk. 4. En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssig vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret vurdering.

Jeg ville ikke kunne hvert år få tilladelsen til at køre min bil, hvis jeg ikke blev anerkendt som hjemmehørende til Polen.

Beslutningen fra den ene Skats afdeling bør ikke være fuldstændig modsat til den anden, idet det underminerer troværdigheden af SKAT som en offentlig institution.

5. Statsborgerskab

Mit skattemæssige hjemsted vurderes ud fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark, artikel 4 vedr. Skattemæssigt hjemsted.

I Skattestyrelsens begrundelse blev der slet ikke lagt vægt på, at jeg er polsk statsborger, som er en af de fire væsentlige faktorer, der ligger til grund til vurdering i hvilken stat er jeg skattemæssigt hjemmehørende til.

Af Bindende svar fra Skatteråd (SKM2011.368.SR, 17 May 2011) fremgår, at

En fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for Hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

* har fast bolig til sin rådighed,

* har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser),

* sædvanligvis opholder sig, eller

* er statsborger

Jeg vedlægger CFR 1-certifikat ang. skattemæssigt hjemsted til Polen (bilag 2).”

Klageren er den 2. oktober 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen:

” Pkt.1

Jeg fastholder vurdering, at min centrum for livsinteresser bestemt befinder sig i Polen, hvor jeg har væsentligt flere forbindelser, herunder personlige familiære, økonomiske, boligmæssige, sociale og sportsmæssige end jeg har i Danmark. Jeg kører til Danmark, fordi jeg har et arbejde her, men alt andet har jeg i Polen.

Det har ikke været min personlig valg angående at betale for pension i Danmark, men det er en del of overenskomsten, som jeg arbejder under i [virksomhed1]. Dansk bankkonto er anvendt udelukkende til udbetaling af løn og det var et krav fra arbejdsgiver at have den.

Pkt.2

”Klager i sine bemærkninger er nået frem til at han har færre opholdsdage i Danmark end han har arbejdsdage”

En rejsedag har en særlig funktion i optælling: den er en arbejdsdag, en ophold dag og en rejsedag (f.eks. fredag). Hvis man tager det ikke med i sin optælling, så man kan komme til den overstående konklusion.

” Klager mener at have haft mere ferie end arbejdsgiver har registreret i arbejdstid skemaerne”

Jeg kaldte som ferie alle fridage jeg havde, men de dage selvfølgelig havde også en anden navn på skema.

Når man kigger på mine arbejdsskemaer fra [virksomhed1] for årene 2016-2017-2018, så man finder de andre fridage, som jeg kaldte for ferie og afholdte i Polen.

De fridage står under forskellige navner /koder, som er også beskrevet nedenfor hvert arbejdsskema:

0400- Ferie

0430- Frit valg 37 timer

0490- Fri uden løn

0492- Erstatningsrulledag

0600- Strejke

0611- Afspadsering v. andres strejke

0420 - Hensættelse 37 timer

0510- Jul og Nytår [virksomhed1]

Der fremgår af skemaer hvornår pågældende dage blev afholdt som fridage i Polen:

2016 år

Kod 0430 - Afspadsering 2016 Afholdt i følgende uger nr.: 4,10,28,35,50

Kod 0490 - Fri uden løn 2016 Afholdt i følgende uger nr.: 10,21

Kod 0492 - Erstatningsrulledag 2016 Afholdt i følgende uger nr.: 14,52

Kod 0400 - Ferie 2016 Afholdt i følgende uger nr.:4,18,20,27,28,33,34,41,45

2017 år

Kod 0430 - Afspadsering 2017 Afholdt i følgende uger nr.: 6,18,50

Kod 0490 - Fri uden løn 2017 Afholdt i følgende uger nr.: 6,15,

Kod 0492 - Erstatningsrulledag 2017: Afholdt i følgende uger nr.: 21

Kod 0400 - Ferie 2017 Afholdt i følgende uger nr.: 1,6,26,30,31,32,39,

2018 år

Kod 0430 - Afspadsering 2018 Afholdt i følgende uger nr.: 1,18

Kod 0490 - Fri uden løn 2018 Afholdt i følgende uger nr.: 19

Kod 0492 - Erstatningsrulledag 2018 Afholdt i følgende uger nr.: 21,49,

Kod 0400 - Ferie 2018 Afholdt i følgende uger nr.: 1,18,26,30,32,33,44,46,51

______________________________________________________________________

En rulledag fungerer sådan, at jeg får en ekstra fri dag og derfor jeg rejser allerede om torsdag i stedet for fredag og vender tilbage om tirsdag i stedet for mandag. Jeg har derfor ikke en ”fast arbejdsuge ”, men den ruller.

I de følgende uger kom jeg tilbage om tirsdagen eller om onsdagen:

2016 - uge: 2,7,12,13,17,18,22,27,32,37,42,47,50,52,

2017 - uge: 1,5,8,10,16,20,22,23,25,30,35,36,39,40,45,52

2018- uge: 1,3,8,13,14,21,23,28,38,43,44,48,49,

_________________________________________________________________________

I uger nedenfor kørte jeg allerede om onsdagen eller om torsdagen

2016 - uge: 1,6,8,11,12,21,23,26,27,30,31,35,36,41,45,46,51,

2017 - uge: 4,9,11,14,15,19,21,23,24,29,34,39,42,44,49,50,

2018- uge: 2,7,9,12,13,17,19,21,22,24,27,37,42,46,47,51,

_________________________________________________________________________

Der er forskellige antal af arbejdsdage om ugen:

2016 - 2 arbejdsdage om ugen: uge-12,18

2016 - 3 arbejdsdage om ugen: uge-13,16,21,27,35,45,50,52

2017 - 2 arbejdsdage om ugen: uge-16,21,52

2017 - 3 arbejdsdage om ugen: uge-1,18,21,23,30,39,

2018 - 2 arbejdsdage om ugen: uge-13,19,21

2018 - 3 arbejdsdage om ugen: uge-14,23,44,46,49,51.

Det er svært, at finde et mønster af mine rejse frem og tilbage, derfor jeg har valgt at bruge en kalender form til at illustrere hvordan jeg rejste i alle tre år. Mine rejser er bekræftet af rejsedokumentation. De tre kalendere blev vedhæftet til dokumentation.”

Klageren er den 9. november 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

” (...)

”Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at han har opholdt sig flere

dage i Polen end i Danmark..... Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren må

anses for at have opholdt sig i Danmark i de fridage, hvor fridagen er faldet på en tirsdag,

onsdag eller torsdag, hvor klageren har arbejdet dagen forinden og dagen efter fridagen.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at han har arbejdet

den pågældende fridag og efterfølgende afspadseret en anden dag, hvor han har opholdt sig

i Polen. Klagerens forklaring er således ikke underbygget af objektive kendsgerninger”

Jeg har vedlagt al den dokumentation, jeg kunne skaffe, som skulle have været relevant og

som kunne bekræfte mit ophold i Polen. Hvad ellers skulle jeg vedlægge? Jeg har været de

dage i Polen, som jeg påstår og spørgsmål er hvordan kan jeg nøjagtigt dokumentere det.

Hvis regninger fra forskellige steder fra samt kontoudtog skaber ikke de objektive

kendsgerninger, hvad gør det så?

Jeg oplever, at Skattestyrelsen er interesseret i at finde måde til at afgøre sagen efter sig

egen overbevisning uden at prøve at finde sandhed ved at gå i dybden i sagen.

Skattestyrelsen / Skatteankestyrelsen kunne f.eks. indhente en udtalelse fra [virksomhed1]

angående de "rykke dage" og måske double tjekke mine arbejdsskemaer, hvis der var en

tvivl. Ville det ikke være mere borgervenligt at give vejledning hvilke dokumenter er mere

retvisende end andre? Hvis kontoudtog ikke afspejler virkeligheden, fordi transaktioner er

bogført andre dage end de er sket, kunne man ikke spørge bankerne om info hvornår de

transaktioner er sket?

Jeg oplever ikke, at jeg bliver retfærdigt behandlet, da jeg får ikke chance til at bevise hvad

jeg står for. Jeg må gætte mig til hvad kan være relevant.

Hvordan kan jeg dokumentere mine rejser ud fra Danmark samt ophold i Polen?

Jeg foreslår:

At kontakte min bank med henblik på at indhente deres interne dokumentation fra firmaer

for at afklare hvornår transaktioner præcis foregik og ikke hvornår de blev bogført af

banken.

At indhente oplysninger fra politiet angående registrering af bil, som jeg kører i ud af

landet.

At kontakte min arbejdsgiver [virksomhed1] for at få en udtalelse angående

afspadseringsdage, rykke dage osv., og ikke benytte kun arbejde skemaer.

For at finde en retfærdigt dom, skal man være i stand at afgøre sagen på faktiske grundlag

og ikke påstår, at dokumentation er utilstrækkelig. Jeg føler ikke at jeg fik hjælp til at

bevise hvornår jeg faktisk var i begge lande.

Jeg finder Skatteankestyrelsens tilgang til min sag nøjagtig det samme som

Skattestyrelsens, hvor formålet har været at bevise, at jeg opholder mig mere i DK end jeg

gøre i Polen, som passer ikke.

Jeg er virkelig skuffet, da jeg har håbet på en retfærdig, saglig og grundigt tilgang til min

sag, og ikke blive behandlet på en partisk måde med formål til at bekræfte Skattestyrelsens

afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren har haft en bolig til rådighed i Danmark siden 2007.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse statueret, at klageren er fuldt skattepligtig. Det forhold, at klageren tidligere har været registeret som begrænset skattepligtig og grænsegænger er ikke til hinder for, at Skattestyrelsen kan ændre dette, når det sker indenfor fristerne for at foretage en skatteansættelse. Klageren har således ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at klageren kunne anerkendes som grænsegænger, blot fordi det tidligere har været registreret.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Udover at have en bolig til rådighed i Danmark, har klageren også en bolig til rådighed i Polen.

Der foreligger således en dobbeltdomicilsituation. Dette er omfattet af artikel 4, stk. 2, i overenskomst af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter (herefter dobbeltbeskatningsoverenskomsten).

Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, fremgår det, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

Der er tale om en prioriteret orden.

Som følge af, at klageren har bolig til rådighed begge steder, skal der tages stilling til, om klagerens skattemæssige hjemsted kan afgøres efter, i hvilken stat klageren har midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Det følger af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til klagerens familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

I en lang årrække har klageren haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i de omhandlede indkomstår, idet klageren siden 2007 har haft arbejde her i landet, ligesom han har været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens økonomiske interesser taler dermed for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Samtidig hermed har klageren stærke personlige interesser i Polen, hvor både ægtefælle og børn bor, som klageren regelmæssigt rejser hjem til. Dette taler omvendt for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Polen.

Da klageren har sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark og sine væsentligste personlige forbindelser til Polen, finder Landsskatteretten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat klageren har midtpunkt for sine livsinteresser. Der skal herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kan afgøres efter kriteriet, hvor klageren sædvanligvis har opholdt sig, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har oplyst, at han har været i Polen hver weekend samt alle ferier og sammenhængende fridage. Hertil er der fremlagt kalendere, hvorpå klageren har markeret, hvornår han har været i Polen. I forbindelse med klagesagen har klageren udarbejdet en opgørelse over sine rejse- og opholdsdage i begge lande.

Henset til, at klageren har hvad der svarer til et fuldtidsjob i Danmark og som minimum har opholdt sig her i landet henholdsvis 188, 195 og 193 dage i indkomstårene 2016-2018, må klageren anses for sædvanligvis at have ophold i Danmark. Der er ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at klagerens opgørelse af rejse- og opholdsdage i Polen ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger. Det er i den sammenhæng ikke tilstrækkeligt, at klageren har fremlagt kontoudtog, idet størstedelen af de polske køb er bogført på dage, hvor klageren ifølge de fremlagte arbejdssedler og kalendere har været i Danmark. På baggrund af det fremlagte er det således ikke sandsynliggjort, at klageren har opholdt sig mere i Polen end i Danmark. Det bemærkes, at klageren efter anmodning ikke har fremsendt yderligere materiale.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, som er sammenlignelig med nærværende. Klageren var en polak, der i en lang årrække havde haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark i form af arbejde her i landet. Klagerens økonomiske interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angik hans personlige interesser havde han sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som han besøgte. Klageren havde således personlige interesser til Polen. Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, fandt Landsskatteretten, at han skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Landsskatteretten kunne således ikke afgøre, i hvilken af staterne klageren havde midtpunkt for sine livsinteresser. Klageren havde for de påklagede indkomstår angivet at have haft 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvorefter Landsskatteretten fandt, at klageren havde opholdt sig mere i Danmark end i Polen, og dermed måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det var den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold.

Klageren har henvist til Skatterådets bindende svar af 25. juni 2019, offentliggjort i SKM2019.420.SR, hvori det blev bekræftet, at skatteyderen skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen. De konkrete forhold for skatteyderen adskiller sig imidlertid fra klagerens, idet det bl.a. fremgår, at skatteyderen ud fra et samlet antal arbejdsdage på 225 dage pr. år, havde 70-80 arbejdsdage i Danmark, mens han havde 10-15 arbejdsdage i Polen og 130-145 arbejdsdage i ”andre lande”. Landsskatteretten finder af den grund ikke, at det bindende svar kan tillægges betydning i nærværende sag.

Landsskatten finder på baggrund af sagens oplysninger og forhold, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, er hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

I og med at det kan afgøres, hvor klageren sædvanligvis ophold, er det herefter uden betydning, i hvilken stat klageren er statsborger. Klageren bliver således ikke omfattet af artikel 4, stk. 2, litra c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det forhold, at Motorstyrelsen i forbindelse med registrering af klagerens køretøj har vurderet, at klageren ikke er hjemmehørende i Danmark, kan imidlertid ikke føre til et andet resultat, da dette staturers efter et andet regelsæt end klagerens skattepligt.

Da klageren anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan klageren ikke beskattes efter grænsegænger reglerne som følger af kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter bestemmelsen er der kun en “sædvanlig bopæl”. Det er ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. I tvivlstilfælde skal der efter praksis foretages en vurdering, hvori flere momenter skal indgå. I vurderingen indgår momenter såsom personlig, social- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort i SKM2008.632.BR, var en persons centrum for livsinteresser i Danmark, uanset at hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Befordring mellem Danmark og Finland blev således ikke godkendt. Herved lagde retten vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang varetog sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark og var tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev af retten anset for at være af midlertidig karakter.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anset som en privat udgift, som ikke berettigede til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation, der viser, at klageren har familie i Polen og at klageren regelmæssigt er taget dertil. I relation til fradrag for udgifter til befordring efter ligningslovens § 9 C, finder Landsskatteretten i den forbindelse, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark.

Ved afgørelsen er der henset til at, at klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren siden 2007 har udført indtægtsgivende arbejde samt haft rådighed over en fast bolig her i landet, ligesom klageren har været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser har således været i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Klagerens kørsel mellem Danmark og Polen anses derfor som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen har godkendt befordringsfradrag mellem klagerens arbejdsplads og bopæl i Danmark. Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at ændre dette.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.