Kendelse af 15-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-02-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2016

Fuld skattepligtig – Danmark domicilland

Ja

Nej

Ja

Befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C

13.536 kr.

94.321 kr.

13.536 kr.

Indkomstår 2017

Fuld skattepligtig – Danmark domicilland

Ja

Nej

Ja

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C

12.688 kr.

91.071 kr.

12.688 kr.

Indkomstår 2018

Fuld skattepligtig – Danmark domicilland

Ja

Nej

Ja

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C

12.311 kr.

90.707 kr.

12.311 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat ved [virksomhed1] A/S siden den 19. februar 2007. Klageren har været ansat tidsbegrænset til den 18. februar 2008, hvorefter klageren blev fastansat fra den 18. februar 2008. Arbejdsstedets adresse har siden den 19. februar 2007 været [adresse1], [by1]. Klagerens ugentlige arbejdstid fremgår ikke af ansættelseskontrakten.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klagerens lønindkomst i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 har været henholdsvis 385.389 kr., 387.693 kr. og 392.902 kr. Det fremgår endvidere af skatteoplysningerne, at klageren har haft henholdsvis 1602 arbejdstimer, 1580 arbejdstimer og 1545 arbejdstimer.

Det fremgår af folkeregisteret, at klageren indrejste til Danmark den 12. april 2007. Det fremgår endvidere af folkeregisteret, at klageren har haft bopæl på adressen [adresse2][by2].

Klageren har fremsendt en bopælsattest for Polen, hvoraf det fremgår, at klageren har adresse i Polen sammen med sin familie. Klageren har fremsendt dokumentation for betaling af ejendomsskat i Polen, vandregninger, elregninger, forsikringspapirer, certifikat på at klageren er frivillig brandmand i Polen samt et certifikat på at hans datter lider af sygdom. Klageren har endvidere til Skatteankestyrelsen fremsendt dokumentation for tilladelse til at køre bil på udenlandske nummerplader i Danmark i indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018.

Klageren har endvidere fremsendt fremmødekalender fra arbejde, kalender med datoer for rejse og kørselsoversigt for i indkomstårene 2016-2018 samt kontoudtog for indkomstårene 2016 og 2017. Klageren har beregnet, at han har haft 262 dage i Polen og 103 dage i Danmark i 2016, 264 dage i Polen og 101 dage i Danmark i 2017, 270 dage i Polen og 95 dage i Danmark i 2018. I beregningerne har klageren talt begge rejsedage som dage i Polen.

Det fremgår af klagerens fremmødekalender fra arbejde, at klageren har haft henholdsvis 172 arbejdsdage, 171 arbejdsdage og 167 arbejdsdage i Danmark indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Det fremgår endvidere af klagerens fremmødekalender, at klageren har opholdt sig henholdsvis 199 dage, 192 dage og 185 dage i Danmark. Dermed har klageren opholdt sig henholdsvis 166 dage, 173 dage og 180 dage i Polen i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Det fremgår af GoogleMaps, at afstanden mellem klagerens adresse i Danmark og arbejdsstedets adresse er cirka 31 km.

På baggrund af klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, har Skattestyrelsen anmodet klageren om at fremsende yderligere materiale ved brev af den 11. november 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen anser klageren for klageren for fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 med sædvanlig bopæl i Danmark. Skattestyrelsen har nedsat klagerens befordringsfradrag til 13.536 kr. i 2016, 12.688 kr. i 2017 og 12.311 kr. i 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”(...)

1.3. Retsregler og praksis

Reglerne om befordringsfradrag er beskrevet i Ligningslovens § 9 C (Lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015 med efterfølgende ændringer).

Se Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.2.

Satserne for befordringsfradrag for 2016 fremgår af Bekendtgørelse nr. 1320 af 24. november 2015. Satserne for befordringsfradrag for 2017 fremgår af Bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december 2016. Satserne for befordringsfradrag for 2018 fremgår af Bekendtgørelse nr. 1307 af 28. november 2017.

Kildeskattelovens § l, stk. 1, nr. 1. (Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 med efterfølgende ændringer).

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,
2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,
3. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,
4. personer, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Ifølge vejledende administrativ praksis vil ophold på mere end 3 måneder ad gangen eller i alt 180 dage inden for en periode på 1 år ikke blive anset for kortvarige på grund af ferie eller lignende. Anvendes boligen løbende og regelmæssigt under udførelsen af de arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark, er betingelsen om, at opholdet skal have karakter af ferie eller lignende ikke opfyldt.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Artikel 4 - Skattemæssigt hjemsted

Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

Stk. 2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

a. han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).
b. hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.
c. hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har et sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger.
d. hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Se desuden Landsskatterettens afgørelse i sag med journalnummer LSR2019.18-0002033, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold.

1.4. Skattestyre Isens bemærkninger og begrundelse

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel til Polen.

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du er berettiget til befordringsfradrag for kørsel i Danmark med udgangspunkt i nedenstående beregning.

Skattestyrelsen har den 23. april 2020 modtaget nogle mails med materialer på vegne af dig. Mailsne er indsendt af en [person1], [virksomhed2]. Langt de fleste indsendte dokumenter kan ikke åbnes. Vi er kun i stand til at åbne 2 dokumenter, og det er dem, der er vedhæftet mailsne som pdf­ filer. De 2 dokumenter er et arbejdstidsskema for 2016 og en håndskreven redegørelse fra dig på antal kørsler til Polen for 2016.

Skattestyrelsen har den 24. april 2020 sendt en henvendelse til [person1] og bedt om, at materialerne bliver indsendt igen eventuelt som pdf-filer, så vi kan åbne dem. Skattestyrelsen har den 28. april 2020 modtaget materialerne igen. Materialerne består af en bopælsattest, ansættelseskontrakt, kontoudtog, redegørelse for kørsel til Polen og arbejdstidsskemaer.

Den 25. maj 2020 har Skattestyrelsen modtaget bemærkninger og yderligere materialer på dine vegne. De er indsendt af [person1] fra [virksomhed2]. Bemærkningerne fremgår under pkt. 1.2.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde, at du ikke har fast bolig til rådighed i Danmark. Det er ikke afgørende, om en lejlighed er lejet eller ejet. Det er heller ikke afgørende, hvor mange personer, man bor sammen med, eller hvordan man i øvrigt har indrettet sig. Du har haft din lejlighed i Danmark til rådighed siden 2008, og dermed opfylder du betingelserne for at blive omfattet af den fulde skattepligt jf. Kildeskattelovens §§ 1 og 7. Man kan godt være fuldt skattepligtig til flere lande på en gang. I sådanne tilfælde skal det skattemæssige hjemsted så fastslås med udgangspunkt i en DBO mellem landene.

Du arbejder og har din indtægt i Danmark, mens din ægtefælle og jeres børn bor i Polen. Disse op­ lysninger indgår i den samlede vurdering af det skattemæssige hjemsted. Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD's model­ overenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en hel­ hed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning.

Oplysningerne, som du indsender hvert år, er ikke blevet kontrolleret. At Skattestyrelsen efterfølgende har indtastet dine oplysninger, er ikke i sig selv en godkendelse af disse oplysninger. Forholdet sidestilles med, at du selv via Tast-Selv på Skattestyrelsens hjemmeside har indtastet dine oplysninger på dit oplysningsskema, og Skattestyrelsen har derfor lov til efterfølgende at undersøge, om oplysninger er korrekte.

Du er flyttet til Danmark den 12. april 2007. Du har boet på din nuværende adresse siden den 1. december 2008. Du har været ansat ved [virksomhed1] A/S siden den 19. februar 2007 med arbejdssted på adressen [adresse1], [by1]. Du har indsendt kopi af en bopælsattest, hvoraf det fremgår, at du er tilmeldt adressen [adresse3] i Polen sammen med din ægtefælle og jeres børn.

Med udgangspunkt i det indsendte materialer og de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens§ 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, du flyttede til Danmark. Du har været registreret fuld skattepligtig siden indkomståret 2013.

Du har dokumenteret, at du har bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark.

Du er tilmeldt en adresse i Polen, hvor også din ægtefælle og jeres børn er tilmeldt. Det er oplyst, at det drejer sig om en ejerbolig. Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser. Oplysningerne taler for, at centrum for livsinteresser er i Polen.

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Listen er ikke udtømmende.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Du har indsendt kontoudtog, hvor du har overstreget de posteringer, der er sket i Polen. Det fremgår, at du som oftest rejser til Polen 4 gange om måneden hen over en weekend af 3-4 dages varighed. Du har også indsendt en kalender for hvert år, hvor han har krydset de dage over, hvor du har været i Polen. Du har noteret på disse kalendere, at du har været i Polen i 165 dage i 2016, i 172 dage i 2017 og i 180 dage i 2018.

Rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Du har indsendt arbejdstidsskemaer, hvoraf det fremgår, at du har haft 167 arbejdsdage i 2018, 173 arbejdsdage i 2017 og 179 arbejdsdage i 2016. Endelig fremgår det af arbejdstidsskemaerne, at du har en 4-dages arbejdsuge. Du har ikke en fast ugentlig fridag. Den ugentlige fridag "rykker'' sig således, at hvis du har fri om mandagen i en uge, så har du fri om tirsdagen den næste uge osv. Det vurderes, at på de fridage, der falder på en tirsdag, onsdag eller torsdag, opholder du dig i Danmark.

Med udgangspunkt i disse oplysninger, er det Skattestyrelsens vurdering, at du opholder mest i Danmark, da det vurderes, at du samlet set er her i landet i minimum 220 dage om året.

Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Du er allerede registreret som fuld skattepligtig til Danmark.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Du har siden 2012 boet på din nuværende adresse i Danmark. Arbejdsstedet har hele tiden været [adresse1], [by1]. Ifølge Google Maps er afstanden 62 km (31 km hver vej). Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver.

Du har dokumenteret 179 arbejdsdage i 2016, 173 arbejdsdage i 2017 og 167 arbejdsdage i 2018. Dette lægges til grund for beregningen af befordringsfradrag for indkomstårene.

2018:

Satsen for kørsel mellem 25 - 120 km i 2018 er 1,94 kr. per km.

(62-24) km X 167 dage X 1,94 kr. = 12.311 kr.

2017:

Satsen for kørsel mellem 25 - 120 km i 2017 er 1,93 kr. per km.

(62-24) km x 173 dage x 1,93 kr. = 12.688 kr.

2016:

Satsen for kørsel mellem 25 -120 km i 2016 er 1,99 kr. per km.

(62-24) km x 179 dage x 1,99 kr. = 13.536 kr.

Der kan godkendes befordringsfradrag på 13.536 kr. for 2016, 12.688 kr. for 2017 og 12.311 kr. for 2018.

Skattestyrelsens øvrige bemærkninger og begrundelse og endelige afgørelse

Skattestyrelsen har den 30. april 2020 fremsendt et forslag til dig. Den 25. maj 2020 har vi modtaget en henvendelse fra dig med dine bemærkninger og yderligere materialer. Som det fremgår af sagsfremstillingen, har dine bemærkninger og de nye materialer ikke ændret ved Skattestyrelsens vurdering af nærværende sag, og derfor træffes der afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag dateret den 30. april 2020.

(...)”

Skattestyrelsen har den 25. september 2020 fremsendt udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Pkt. 1:

Skattestyrelsen fastholder vurderingen, at klagers økonomiske forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Danmark. At klager har en mindre lejeindtægt i Polen ændrer ikke ved, at klagers væsentligste økonomiske interesser er i Danmark. Klager har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da klager siden 2007 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har han i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Klagers erhvervsmæssige tilknytningsforhold og de væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at hans indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Da klagers personlige forbindelser vurderes at være i Polen betyder dette, at centrum for livsinteresser ikke kan fastlås. I den forbindelse er det Skattestyrelsens opfattelse, at det givetvis er en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser.

Skattestyrelsen kan samtidigt oplyse, at der benyttes forskellige regelsæt, når der skal behandles en anmodning om tilladelse til at køre i en udenlandsk indregistreret, og når der skal laves en vurdering af skattepligten. Disse regelsæt har ikke indflydelse på udfaldet af sager omhandlende vurderingen af den anden problemstilling. Derfor kan det, at man har tilladelse til at køre med en udenlandsk indregistreret bil i Danmark ikke sidestilles med, at man dermed ikke er skattemæssigt hjemmehørende her. Ved vurderingen af det skattemæssige hjemsted og dermed om der er fuld skattepligt, skal det regelsæt, der er nævnt i afgørelsen, benyttes.

Pkt. 2:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Arbejdstidsskemaerne er blevet indsendt som dokumentation for opholdsdage i Danmark og Polen, men ifølge klager afspejler disse nu ikke virkeligheden. Skattestyrelsen har vurderet sagen ud fra de faktiske forhold og på det foreliggende grundlag. Skattestyrelsen har ingen grund til at tro, at de arbejdstidsskemaer, som arbejdsgiver har udarbejdet for sine medarbejdere, ikke skulle være korrekte. Det giver ikke mening at registrere en medarbejder som ikke til stede på dage, hvor medarbejderen rent faktisk er på arbejde eller omvendt. I sådanne tilfælde mister arbejdstidsskemaerne deres værdi, hvis de er fejlbehæftede. Så så længe arbejdsgiver ikke over for Skattemyndighederne godtgør, at arbejdstidsskemaerne faktisk er udarbejdet sådan, som klager oplyser, vil de indgå i vores vurdering af sagen på en sådan vis, som det fremgår af sagsfremstillingen. Vi er nødt til at stole på, at de oplysninger, som vi får tilsendt fra arbejdsgivere og lønmodtagere, er korrekte. Den samlede vurdering af sagen er fremkommet på baggrund af arbejdstidsskemaerne såvel som den indsendte rejsedokumentation, og det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at klager har opholdt sig i Danmark i flere dage om året end i Polen.

Pkt. 3:

Som nævnt under pkt. 1 bliver tilladelser til at køre i Danmark i udenlandsk indregistrerede biler givet efter et helt andet regelsæt, end det regelsæt, som er brugt til at vurdere klagers skattepligt til Danmark. Det er med andre ord ikke de samme forhold, der udelukkende kigges på, og derfor er de to ting ikke sammenlignelige.

Pkt. 4:

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand.

Modeloverenskomstens regelsæt i artikel 4, stk. 2, består af fire regler:

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Regel nr. 3: Statsborgerskab

Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Det er Skattestyrelsens vurdering, at nærværende sag kan afgøres med udgangspunkt i regel nr. 2. Derfor bliver spørgsmålet om statsborgerskab og dermed regel nr. 3 ikke anvendt.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 8. juli 2020.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han sædvanlig bopæl og skattemæssigt hjemsted i Polen, hvorfor han er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har den 8. juli 2020 truffet en afgørelse om, at jeg er fuldt skattepligtigt samt skattemæssigt hjemmehørende til Danmark og derfor mine rejser til Polen blev ikke godkendt som befordring fradrag. Min skattepligtig indkomst forhøjes med forholdsvis 80 785 kr. i 2016, 78 383 kr. i 2017 og 78 396 kr. i 2018.

Jeg er ikke enig med Skattestyrelsen afgørelsen såvel som med begrundelsen.

Jeg klager over de følgende punkter i afgørelsen:

1. Vurdering af centrum for min livs interesser

Skatstyrelsen samlede vurdering er, at mine personlige forbindelser, herunder familie- og boligmæssige tilknytning, taler for centrum for livsinteresser i Polen, mens økonomiske forbindelser pga. indtægtsgivende arbejde og erhvervsmæssige tilknytnings forhold taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Af kommentarerne til Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fremgår, at omstændigheder, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresser skal bedømmes ud fra en helhed og på denne baggrund Skattestyrelsen vurder, at det ikke kan afgøres i hvilke stat er centrum for mim livsinteresser.

Jeg er ikke enig med denne vurdering, idet jeg mener bestemt, at centrum for min livsinteresser er i Polen.

Af Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR) fremgår, at

" Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang

Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle - en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres.

Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti. Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene

Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion fra SKM2019.420.SR

"Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark".

I forbindelse med ovenstående, har jeg virkelig svært ved at forstå hvorfor Skattestyrelsen vurderer, at det ikke kan afgøres i hvilket land er centrum for mine livsinteresser, såfremt spørgers situation ligner fuldstændigt min.

Jeg har en familie og eget hus med den tilhørende grund (Bilag 2), der bliver opkrævet ejendoms skat i Polen. Mit sociale liv med bredde-venners kreds foregår udelukkende i Polen.

Jeg er en aktiv deltager af en frivillig brandvæsen i min by (Bilag 8).

Angående min økonomiske forhold til Polen vil jeg gerne tilføje, at vi har sammen med min kone købt en lejlighed, som vi lejer ud og det er indtægtsgivende investering til vores fælles økonomi i Polen. (Bilag 14). Vi ejer en landbrugsjord med areal på 0,4 ha, som der lejes ud og betales skat af. (Bilag 11). Vi lejer ud også et værelse i vores hus (Bilag 6). Disse investeringer bidrager til en del af de økonomiske relationer, som jeg har til Polen.

Jeg har en bil, som er registreret i Polen og som jeg med en særskilt tilladelse, udstedet af Motorstyrelsen, kan benytte i Denmark. Jeg dækker alle de nødvendige bilens vedligeholdelse-udgifter, der indeholder b.la bilforsikringer, betalt i Polen. Jeg betaler også husforsikring i Polen.

Ud over det har jeg en pensionsordning sammen med livs forsikring hos [virksomhed3] og [virksomhed4] (Bilag 5,13) og selvfølgelig en polsk bankkonto. I forhold til den sundhedsmæssige sektor har jeg egen læge og tandlæge i Polen, og jeg slet ikke benytter den danske sundhedssystem. Min datter [person2] lider af alvorlig hjertesygdom og er behandlet udelukkende i Polen. (Bilag nr. 4)

2. Sædvanlig ophold

Siden Skattestyrelsen finder det ikke muligt at afgøre i hvilket land er centrum for min livs interesser, blev skattemæssig vurdering af hjemsted baseret på et såkaldt sædvanligt ophold.

Der blev konstateret af Skattestyrelsen, at af arbejdsskemaer og ophold dokumentation fremgår, at jeg har været i Polen og Danmark i følgende antal af dage:

2016: 179 dage i DK og 165 dage i PL = 344 dage

2017: 173 dage i DK og 172 dage i PL = 345 dage

2018: 167 dage i DK og 180 dage i PL = 347 dage Der fremgår af afgørelsen (side 6) at:

" Endelig fremgår det arbejdstidsskemaerne, at du har en 4-dags arbejdsuge. Du har ikke en fast ugentlig fridag. Den ugentlig fridag" rykker'' sig således at hvis du har fri om mandagen i en uge, så du har fri om tirsdag, den næste uge osv."

"Rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark"

Med udgangspunkt i overstående blev det vurderet, at jeg opholder sig mest i Danmark med min. 220 dage om året og dermed min skattemæssig hjemsted er i Danmark.

Jeg vil oplyse, at de "rykke" dage blev ofte afholdt som afspadsering dage i Polen på senere tidspunkt. Som udgangspunkt holder jeg ikke fri dage i Danmark, fordi jeg vil helst bruge dem sammen med min familie, så det sker meget sjældent, at jeg er i Danmark, når jeg er ikke på arbejde.

Man kan ikke derfor benytte præsenteret model af dage optælling, da den ikke afspejler virkeligheden.

Jeg forventede, at Skattestyrelsen ville gennemgå fremsendte dokumentation bestået af rejse og arbejde -dokumentation med henblik på at opnå et præcist tal af mine opholdsdage i begge lande, siden dette faktum har så stor betydning for vurdering af mit skattemæssige hjemsted.

Jeg finder Skats vurdering baseret på uprofessionelt sagsbehandling tilgang, fordi Skattestyrelsen, repræsenteret af [person3] har åbenbart ikke gennemgået den fremsendte rejsedokumentation, af hvilket fremgår det klart og tydeligt, at jeg var meget færre dage i Danmark end i Polen.

Af mine arbejdsskemaer fra [virksomhed1] fremgår alle mine arbejdsdage, men man skal være opmærksom på, at en arbejdsdag kan også være en rejsedag, dvs. når jeg arbejder om fredagen, så jeg også rejser om fredagen aften. Når jeg arbejder om mandagen, så rejser jeg også tilbage om mandagen, idet jeg starter at arbejde om aften. Det fremgår af rejsedokumentation.

Jeg formoder, at Skattestyrelsens opfattelse angående antal af opholdsdage i Danmark såvel i Polen er udelukkende baseret på arbejdsskemaer uden at der bliver taget hensyn til rejsedage/rejsedokumentation.

Derfor jeg tillader mig til at sende dokumentation i form af en ny kalender for hvert pågældende år (2016 -2018), hvor alle dage af mit ophold i begge lande er præcis talt og markeret med arbejdsdage/rejsedage/opholdsdage. Hver enkelt dag er dokumenteret med arbejdsskemaer og rejsedokumentation (se vedhæftet bilag 15,16,17).

4. Tilladelse til at køre I bil på udenlandske plader.

Hvert år modtager jeg en tilladelse til at køre min bil med polske plader (Bilag nr.14a). Jeg går ud fra, at det er på grund af, at jeg blev vurderet skattemæssigt hjemmehørende til Polen af Motorstyrelsen. Det er ikke det samme lovgrundlag, der ligger til grund for at en tilladelse kan gives som benyttes ved fastlæggelse af det skattemæssigt hjemsted, men man forholder sige til det samme skattemæssige forhold: hvorvidt ejeren af bilen er hjemmehørende til Danmark.

Det fremgår af Registreringsbekendtgørelsen at:

-§ 5. Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis

1. der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,
2. ejeren i brug aftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og
3. brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på

færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

Tilladelsen gives jf. bekendtgørelsen nr.1315 af 9.dec.2014

§ 10. I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende efter§ 7 at have bopæl i den stat m.v., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

Stk. 4. En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssig vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret vurdering.

Jeg ville ikke kunne hvert år få tilladelsen til at køre min bil, hvis jeg ikke blev anerkendt som hjemmehørende til Polen.

Beslutningen fra den ene Skats afdeling bør ikke være fuldstændig modsat til den anden, idet det underminerer troværdigheden af SKAT som en offentlig institution.

5. Statsborgerskab

Mit skattemæssige hjemsted vurderes ud fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark, artikel 4 vedr. Skattemæssigt hjemsted.

I Skattestyrelsens begrundelse blev der slet ikke lagt vægt på, at jeg er polsk statsborger, som er en af de fire væsentlige faktorer, der ligger til grund til vurdering i hvilken stat er jeg skattemæssigt hjemmehørende til.

Af Bindende svar fra Skatteråd (SKM2011.368.SR, 17 May 2011) fremgår, at

En fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

4. har fast bolig til sin rådighed,
5. har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser),
6. sædvanligvis opholder sig, eller
7. er statsborger

(...)”

Klageren har den 9. november 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

”Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at han har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark..... Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren må anses for at have opholdt sig i Danmark i de fridage, hvor fridagen er faldet på en tirsdag, onsdag eller torsdag, hvor klageren har arbejdet dagen forinden og dagen efter fridagen.
Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at han har arbejdet den pågældende fridag og efterfølgende afspadseret en anden dag, hvor han har opholdt sig i Polen. Klagerens forklaring er således ikke underbygget af objektive kendsgerninger”

Jeg har vedlagt al den dokumentation, jeg kunne skaffe, som skulle have været relevant og som kunne bekræfte mit ophold i Polen. Hvad ellers skulle jeg vedlægge? Jeg har været de dage i Polen, som jeg påstår og spørgsmål er hvordan kan jeg nøjagtigt dokumentere det. Hvis regninger fra forskellige steder fra samt kontoudtog skaber ikke de objektive kendsgerninger, hvad gør det så?

Jeg oplever, at Skattestyrelsen er interesseret i at finde måde til at afgøre sagen efter sig egen overbevisning uden at prøve at finde sandhed ved at gå i dybden i sagen.

Skattestyrelsen / Skatteankestyrelsen kunne f.eks. indhente en udtalelse fra [virksomhed1] angående de "rykke dage" og måske double tjekke mine arbejdsskemaer, hvis der var en tvivl. Ville det ikke være mere borgervenligt at give vejledning hvilke dokumenter er mere retvisende end andre? Hvis kontoudtog ikke afspejler virkeligheden, fordi transaktioner er bogført andre dage end de er sket, kunne man ikke spørge bankerne om info hvornår de transaktioner er sket?

Jeg oplever ikke, at jeg bliver retfærdigt behandlet, da jeg får ikke chance til at bevise hvad jeg står for. Jeg må gætte mig til hvad kan være relevant.

Hvordan kan jeg dokumentere mine rejser ud fra Danmark samt ophold i Polen?

Jeg foreslår:

At kontakte min bank med henblik på at indhente deres interne dokumentation fra firmaer for at afklare hvornår transaktioner præcis foregik og ikke hvornår de blev bogført af banken.

At indhente oplysninger fra politiet angående registrering af bil, som jeg kører i ud af landet.

At kontakte min arbejdsgiver [virksomhed1] for at få en udtalelse angående afspadseringsdage, rykke dage osv., og ikke benytte kun arbejde skemaer.

For at finde en retfærdigt dom, skal man være i stand at afgøre sagen på faktiske grundlag og ikke påstår, at dokumentation er utilstrækkelig. Jeg føler ikke at jeg fik hjælp til at bevise hvornår jeg faktisk var i begge lande.

Jeg finder Skatteankestyrelsens tilgang til min sag nøjagtig det samme som Skattestyrelsens, hvor formålet har været at bevise, at jeg opholder mig mere i DK end jeg gøre i Polen, som passer ikke.

Jeg er virkelig skuffet, da jeg har håbet på en retfærdig, saglig og grundigt tilgang til min sag, og ikke blive behandlet på en partisk måde med formål til at bekræfte Skattestyrelsens afgørelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft bolig til rådighed her i landet siden 2007.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har bolig til rådighed i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation. Dette er omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast til rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

Klageren har haft økonomiske forbindelse til Danmark siden 2007 henset til, at klageren siden den 19. februar 2007 har haft arbejde i Danmark, ligesom klageren har været tilmeldt det danske folkeregister siden den 12. april 2007. Klageren har således økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

I henhold til klagerens personlige interesser fremgår det af klagerens fremsendte materiale, at klageren har familie i Polen, og at de bor sammen i Polen. Klageren har således også personlige interesser i Polen.

Da klageren har økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren har haft henholdsvis 1602 arbejdstimer i 2016, 1580 arbejdstimer i 2017 og 1545 arbejdstimer i 2018 i Danmark. Klageren har oplyst, at han har haft henholdsvis 262 dage i 2016, 264 dage i 2017 og 270 dage i 2018 i Polen. Klageren har i beregningen medregnet alle rejsedagene som dage i Polen. Som dokumentation for antallet af dage i Polen har klageren fremlagt fremmødekalender fra sin arbejdsgiver, egen udfyldt kalender, kørselsoversigt samt kontoudtog for indkomstårene 2016 og 2017.

Klageren har, efter Skatteankestyrelsens anmodning, ikke fremsendt yderligere materiale til sagen.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at han har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark.

Landsskatteretten finder, at klageren har opholdt sig henholdsvis 199 dage, 192 dage og 185 dage i Danmark inklusiv rejsedage. Dette betyder, at klageren derved har opholdt sig mere i Danmark end i Polen i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren må anses for at have opholdt sig i Danmark i de fridage, hvor fridagen er faldet på en tirsdag, onsdag eller torsdag, hvor klageren har arbejdet dagen forinden og dagen efter fridagen. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at han har arbejdet den pågældende fridag og efterfølgende afspadseret en anden dag, hvor han har opholdt sig i Polen. Klagerens forklaring er således ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Hertil henvises til Østre Landsretsdom, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, hvor en læge, der var bosat i Sverige, blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser til begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.

I den direkte sammenlignelige afgørelse, Landsskatterettens afgørelse af den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til, at han havde arbejde i Danmark ligesom klageren havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvilket var længere tid end klageren havde opholdt sig i Polen.

Landsskatteretten finder, at klageren på baggrund af ovenstående er hjemmehørende i Danmark.

Det forhold at Motorstyrelsen har vurderet, at klageren ikke er hjemmehørende i Danmark og dermed givet tilladelse til, at klageren kan bruge et udenlandsk registeret køretøj i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat, idet vurderingen sker efter et andet regelsæt end regelsættet for klagerens skattepligt.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C. (www.retsinformationen.dk).

En skatteyder kan kun have én sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C. Efter praksis afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlige, sociale, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

I den direkte sammenlignelige afgørelse, Landsskatterettens afgørelse af den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, hvor en polsk statsborger blev anset som værende hjemmehørende til Danmark og ikke i Polen, fandt Landsskatteretten, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010 samt at klageren havde haft rådighed over fast bolig samt været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anses som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at hans familie bor i Polen.

Klageren flyttede til Danmark den 12. april 2007, hvor han blev tilmeldt folkeregisteret. Klageren har siden den 12. april 2007 haft en bolig til rådighed i Danmark. Klageren har siden den 19. februar 2007 haft arbejde i Danmark hos [virksomhed1] A/S. I perioden den 19. februar 2007 til den 18. februar 2008 har klageren været ansat tidsbegrænset. Fra den 18. februar 2008 har klageren været fastansat i samme selskab.

Ud fra en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren har haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, henset til klagerens arbejde i Danmark siden den 19. februar 2007. Landsskatteretten har endvidere lagt på, at klageren siden den 12. april 2007 har haft rådighed over en fast bolig samt været tilmeldt det danske folkeregister.

Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og klagerens væsentligste økonomiske interesser har således været i Danmark, idet klageren har udført indtægtsgivende arbejde i Danmark siden 2007.

Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anses derfor som en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Afstanden mellem klagerens sædvanlige bopæl i Danmark og arbejdsstedet er 62 km tur/retur.

Skattestyrelsen har godkendt befordringsfradrag mellem klagerens bopæl og arbejdsplads i Danmark. Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse over befordringsfradrag for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.