Kendelse af 17-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2021

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr-nummer [...1], blev påbegyndt den 1. oktober 2004 og er fortsat aktiv. Virksomheden var registreret under branchekode 811000 kombinerede serviceydelser, samt bibrancherne 494100 Vejgodstransport og 812100 Almindelig rengøring i bygninger. Virksomheden var i perioden 1. oktober 2004 – 30. juni 2020 registreret under navnet [virksomhed2] v/[person1] (herefter benævnt klageren).

Skattestyrelsen har den 15. juli 2020 truffet afgørelse vedrørende ændring af virksomhedens momstilsvar og forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst.

Afgørelsen er adresseret til [virksomhed1], [adresse1], [by1]. På side 1 og 2 i Skattestyrelsens afgørelse fremgår følgende:

”Beskrivelse af virksomheden

Virksomhedens cvr-nr. er [...1]. Der er tale om en enkeltmandsvirksomhed ejet af [person1], cpr nr. [...].

Virksomhedens navn var på tidspunktet for opstart af sagen [virksomhed2] v/[person1]. Navnet er ændret pr. 1. juli 2020 til [virksomhed1].

Virksomheden er startet 1. oktober 2004, med aktiviteten vejgodstransport og rengøring i bygninger.”

I det påklagede indkomstår har virksomheden ikke været registreret med ansatte.

Ifølge virksomhedens regnskab har virksomheden for indkomståret 2017 haft et overskud på 350.887,41 kr. efter renter og afskrivninger.

Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for udgifter til [virksomhed3] ApS med i alt 503.560 kr. Virksomheden har oplyst, at der er tale om udgifter til en underleverandør.

Der er nægtet fradrag for følgende fakturaer fra [virksomhed3] ApS:

Fakturaerne er betalt via klagerens konto i [finans1], kontonummer [...13].

Virksomheden har bogført udgifter til fremmed arbejde for i alt 2.705.959,60 kr. for indkomståret 2017.

[virksomhed3] ApS, cvr-nummer [...2]

Anpartsselskabet [virksomhed3] ApS (herefter benævnt [virksomhed3]) blev stiftet den 1. december 2015 af [person2] og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 24. maj 2018.

[virksomhed3] var registreret under branchekode 782000 Vikarbureauer og havde til formål at udleje mandskab og dermed beslægtet aktivitet.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte.

Klageren har fremlagt en underleverandøraftale mellem virksomheden og [virksomhed3]. Af kontrakten fremgår følgende: ”Underleverandøren skal i leverandørens navn levere de ydelser, som er beskrevet i opgaven”, og at der mellem ”leverandøren og underleverandøren gøres back-to-back vilkår” gældende. Hermed forstås, at ethvert forhold som kunden kan gøre gældende overfor klagerens virksomhed, kan klageren gøre gældende overfor [virksomhed3].

Der fremgår ikke en aftalt timepris mellem parterne i kontrakten, kun at dette er fastsat i opgaven. Det fremgår, at den normale arbejdstid er hverdage mellem kl. 21 – kl. 08. Der er aftalt en måneds opsigelse, og at opsigelse kræver skriftligt samtykke. Kontrakten er underskrevet den 1. juni 2017.

Der er i relation til hver af det fremlagte fakturaer vedlagt registreringer, som angiver specifikation af beløbene. Af teksten på registreringerne fremgår f.eks. ”Rute 124400, Rute 28100, Rute 1-, Rute 2-, osv.” Det fremgår ikke af registreringerne, hvem der har udført arbejdet, hvor det er udført, eller hvornår arbejdet er udført.

Skattestyrelsen modtog den 4. december 2019 oplysninger fra [by2] Politi, [afdeling], vedrørende klageren og [virksomhed3]. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] udstedt fiktive fakturaer til virksomheden efter opfordring fra klageren. Kommunikationen er, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, foregået via appen Whatsapp.

Blandt det materiale, som Skattestyrelsen modtog fra politiet den 4. december 2019, fremgår tillægsrapport til bilag 58-4-22-23, som er dateret den 29. oktober 2018. Rapporten omhandler overensstemmelser mellem fakturaindhold på fakturaer, som er udstedt af [virksomhed3], og tekster, som indgår på en Whatsapp korrespondance mellem [person3] og telefonnummer [...], som ifølge rapporten er et telefonnummer, klageren anvender. [person3] er, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, tiltalt for at udstede fiktive fakturaer.

I rapporten nævnes blandt andet, at [person3] den 12. september 2017 sender en tekstbesked via Whatsapp til klageren, hvoraf [virksomhed3]s mailadresse fremgår. Klageren sender derefter en tekstbesked retur, hvoraf følgende fremgår: ”673* 130 avispakning. Har sendt mail”. Af fakturanr. 5979, udstedt den 31. august 2017, fremgår følgende beskrivelse af fakturaen: ”Avispakning 673,00 timer, stk. pris 130,00”.

Klageren har den 9. december 2019 under vidneansvar oplyst, at han var bruger af telefonnummer [...], men at telefonen stod i hans kones navn. Ifølge oplysninger fra retsbogen kan klageren ikke huske korrespondancerne via Whatsapp. Klageren har ifølge retsbogen forklaret, at han ikke kender [person3], men at han har mødt ham før, samt at klageren lider af dårlig hukommelse.

Politiet har ligeledes fremsendt en afhøringsrapport af 21. marts 2018. Den afhørtes navn er overstreget, men afhøringsrapporten omhandler en given person, som har arbejdet på et ”kontor” i [by3], hvor den afhørte fik udleveret [virksomhed3]s log-in oplysninger til regnskabet Dinero, hvor han skulle udarbejde fakturaer. Den afhørte har i rapporten oplyst, at der ofte kom ”kunder” forbi, som havde medbragt et stykke papir, hvorpå der var anført cvr-nummer på det selskab, som skulle modtage fakturaen, og hvor der også var anført en tekst og et beløb, som skulle fremgå af fakturaen. Endvidere var der nogle ”kunder”, som mundtligt dikterede, hvad der skulle stå på fakturaerne.

Det fremgår af afhøringsrapporten, at der på et tidspunkt kom en mail fra en ”kunde”, som efterspurgte billede-ID på [virksomhed3]’s direktør. Herefter fik den afhørte besked på at vente med at svare ”kunden”. Den efterfølgende dag fik den afhørte opdateret et USB-stik med flere oplysninger, som også indeholdt et billede-ID og sundhedskortsoplysninger på en person ved navn [person2]. Efterfølgende sendte den afhørte oplysningerne til de ”kunder”, som havde forespurgt oplysningerne.

Adspurgt til prisen for at få udarbejdet en faktura har den afhørte i rapporten oplyst, at prisen varierede. Den afhørte har hørt, at procentsatserne afhang af beløbet, der blev overført, og at satserne 8 % og 10 % blev nævnt.

Det fremgår af afhøringsrapporten, at den afhørte ikke var alene om at udfærdige fakturaer med [virksomhed3] som underleverandør. Efter et par måneder, hvor den afhørte havde udfærdiget fakturaer, fik den afhørte adgang til [virksomhed3]s bankkonto, hvor den afhørte skulle samstemme beløb, som [virksomhed3] havde faktureret, og som var indbetalt på bankkontoen. Efterfølgende fik den afhørte også til opgave at overføre beløb fra [virksomhed3]s bankkonto. Den afhørte har også oplyst, at han foretog betalinger fra [virksomhed3], og at betalingerne ikke skete på eget initiativ.

Den afhørte har afslutningsvist nævnt i rapporten, at han fik mellem 10.000 og 20.000 kr. om måneden for at udføre opgaverne.

Klageren udtalte sig den 9. december 2019 under vidneansvar i en sag, hvor en række personer blandt andet er tiltalt for at udstede fiktive fakturaer, herunder også [person3]. Af uddrag af retsbogen fremgår, at klageren har oplyst, at virksomheden beskæftigede sig med rengøring og transport. Klageren oplyste derudover, at fakturaerne ikke siger ham noget, og at han ikke husker, om han har haft jobs med avispakning. Han husker ikke, hvordan han kom i kontakt med [virksomhed3], hvem der var direktør i [virksomhed3], eller om han havde kontakt med nogen fra Spanien i forbindelse med [virksomhed3]. Derudover husker klageren ikke, om fakturaerne er blevet betalt.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for udgifter for i alt 503.560 kr. for indkomståret 2017, for udgifter til underleverandøren [virksomhed3].

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført:

”...

Vi henviser til begrundelsen under punkt 1.4 og nægtet momsfradrag for købsmoms.

Med samme begrundelse som med nægtet købsmoms, godkender Skattestyrelsen ikke fradrag for den bogførte driftsudgift eksklusiv moms vedrørende fakturaer fra [virksomhed3] ApS, som er fratrukket og fragået i opgørelsen af overskud af virksomhed.

Skattestyrelsen anser ikke de bogførte underleverandørudgifter dokumenteret som reelt afholdt og dermed ikke anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som er kravet for fradrag.

Nyt afsnit med svar på bemærkningerne fra [virksomhed4] Advokatfirma til Skattestyrelsens forslag

Skattestyrelsens fastholder at der ikke er fradrag for fakturaerne fra [virksomhed3]. Der er i det væsentligste lagt vægt på, at fakturaerne og de vedlagte specifikationer ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at identificere de leverede ydelser. Til de udstedte fakturaer er der et bilag med oplysning om ruter og beløb i runde tal. Det fremgår ikke hvor ruterne er, og det fremgår heller ikke hvordan de pågældende beløb er fremkommet, hvem/hvor mange der har udført arbejdet og i hvor lang tid.

Det fremgår ligeledes heller ikke af den indgåede kontrakt hvad der rent faktisk leveres af [virksomhed3]. Der er tale om en standard kontrakt der ikke indeholder en detaljeret specifikation af hvad arbejdet går ud på, ligesom det heller ikke fremgår hvor arbejdet fysisk foregår (ruter m.v.).

Der er en fast praksis for, at de leverede ydelser skal specificeres så ydelsernes omfang fremgår af fakturaen, herunder ydelsernes art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der er praksis for, at der skal fremlægges timesedler og oplysning om hvilke medarbejdere der udfører arbejdet.

Skattestyrelsen nægter herved fradrag for driftsudgifter med 503.560 kr. for 2017. Beløbet er opgjort som det samlede fakturabeløb på 624.950 kr. fratrukket momsbeløbet på 125.890 kr.

Som konsekvens heraf ændres det selvangivne overskud til:

Indkomstår2017

Overskud af virksomhed selvangivet med350.887

Ikke godkendt driftsudgift vedrørende underleverandører503.560

Overskud ændres til854.447

...”

Af Skattestyrelsens afgørelse pkt. 1.4 fremgår følgende begrundelse i relation til ovenstående:

”...

Skattestyrelsen har som nævnt modtaget oplysninger fra Politiet om, at fakturaerne fra [virksomhed3] ApS er fiktive, og udfærdiget på bestilling af dig. Det fremgår af vedhæftede politirapport, at kommunikationen foregår gennem Whatsapp, og består i, at du sender besked om hvad fakturaen skal indeholde.

Skattestyrelsen anser fakturaerne vedrørende [virksomhed3] ApS, som værende flytning af penge i et større hvidvask og svigs-setup og ikke betaling for leverede ydelser.

Dette begrundes med, at der er tale om falske fakturaer, idet udsteder af disse, til politiet har oplyst, at fakturaerne er lavet pr. opfordring fra andre, og alene udarbejdet til brug for kunders fradragsmulighed samt flytning af penge, der senere skulle komme retur i kontanter.

Som følge heraf godkender vi ikke fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra [virksomhed3] ApS.

På baggrund af den fremlagte dokumentation, mener Skattestyrelsen derfor, at der er tvivl om fakturaernes realitet og virksomhedens bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Selvom der er indsendt kontrakter og timesedler gøres det gældende, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra [virksomhed3] dækker over reelle leverancer af timer vedrørende avispakning og kørsel. Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at arbejdet rent faktisk er udført af [virksomhed3] ApS.

Der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag 342/87, Genius Holding BV, hvor det af præmis 15 og 19, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, fordi den er anført på fakturaerne.

Nyt afsnit med svar på bemærkningerne fra [virksomhed4] Advokatfirma til Skattestyrelsens forslag

Skattestyrelsens fastholder at der ikke er momsfradrag for fakturaerne fra [virksomhed3]. Der er i det væsentligste lagt vægt på, at fakturaerne og de vedlagte specifikationer ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at identificere de leverede ydelser. Til de udstedte fakturaer er der et bilag med oplysning om ruter og beløb i runde tal. Det fremgår ikke hvor ruterne er, og det fremgår heller ikke hvordan de pågældende beløb er fremkommet, hvem/hvor mange der har udført arbejdet og i hvor lang tid.

Det fremgår ligeledes heller ikke af den indgåede kontrakt hvad der rent faktisk leveres af [virksomhed3]. Der er tale om en standard kontrakt der ikke indeholder en detaljeret specifikation af hvad arbejdet går ud på, ligesom det heller ikke fremgår hvor arbejdet fysisk foregår (ruter m.v.).

Der er en fast praksis for, at de leverede ydelser skal specificeres så ydelsernes omfang fremgår af fakturaen, herunder ydelsernes art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der er praksis for, at der skal fremlægges timesedler og oplysning om hvilke medarbejdere der udfører arbejdet.

Skattestyrelsen nægter derfor fradrag for købsmoms vedrørende fakturaerne fra [virksomhed3] ApS ApS:

...”

Skattestyrelsen er den 23. september 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

”...

Klager anfører, at afgørelsen af 15. juli 2020 ikke er stilet til rette modtager.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen mener derfor ikke at der er tvivl om, at afgørelsen om skatteansættelse henvender sig til [person1].

Klager mener desuden, at omkostningerne til [virksomhed3] ApS er fradragsberettigede, og argumenterer blandt andet med, at proceduren med at [person1] giver oplysninger til brug for faktureringen er sædvanlig.

Skattestyrelsen skal henvise til vedlagte uddrag fra retsbogen, hvor [person1] den 9. december 2019 afhøres under vidneansvar i en sag, hvor en række personer blandt andet er tiltalt for at udstede fiktive fakturaer. Da [person1] afhøres under vidneansvar må det antages, at han taler sandt. Det er den såkaldte [...] sag, hvor dokumenter i form af afhøringsrapporter m.v. indgår som dokumentation i sagen.

Ifølge retsbogen forklarer [person1], at det er underleverandørerne der opgør timerne på timesedlerne, og at [person1] ikke kender til korrespondancen omkring oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaer, og ikke kender de personer der er sendt oplysninger til. Det skal understreges, at oplysningerne i retsbogen ikke har indgået i Skattestyrelsens sagsbehandling, hvorfor der ikke er henvist til dette materiale i afgørelsen. Uddrag af retsbogen fremsendes alene fordi der i klagen er beskrevet en procedure omkring udlevering af oplysninger til brug for fakturering. Med hensyn til de øvrige argumenter i klagen henvises til Skattestyrelsens begrundelse i afgørelsen.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med 503.560 kr. for indkomståret 2017, idet den tidligere repræsentant finder, at betingelserne for fradrag er opfyldt, samt at afgørelsen, for så vidt angår klagerens skatteansættelse, er ugyldig.

Som støtte for sin påstand, har den tidligere repræsentant anført:

”...

Vi skal hermed på vegne af [virksomhed1] og [person1] påklage den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 15. juli 2020 vedrørende virksomhedens momstilsvar for 3. kvartal 2017 og [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2017, jf. Bilag 1.

Nærværende sag drejer sig om hvorvidt [person1] kan få skatte- og momsfradrag for en række fakturaer, som virksomheden [virksomhed3] ApS har udstedt til [virksomhed1] (dengang [virksomhed2]) i 3. kvartal 2017.

Nærværende sag drejer sig endvidere om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af

15. juli, jf. Bilag 1, er ugyldig for så vidt angår forhøjelsen af [person1]s skatteansættelse, idet afgørelsen ikke er tilstillet [person1].

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes med kr. 503.560.

...

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 15. juli 2020, jf. Bilag 1.

Supplerende kan oplyses følgende:

[virksomhed2] er fast leverandør af arbejdskraft til [virksomhed5] A/S, der udbringer aviser m.v. for [virksomhed6], der leverer breve, magasiner, aviser og små pakker. [virksomhed6] omdeler ca. 500.000 forsendelser hver nat året rundt og anvender mere end 4000 omdelere til dette arbejde.

[virksomhed6] er ejet i fællesskab af [virksomhed7] A/S og [virksomhed8] A/S.

[virksomhed2] er fast samarbejdspartner med [virksomhed6], via [virksomhed5] A/S. Foruden [person1], der selv deltager i arbejdet, anvender [virksomhed2] underleverandører til opgaven, herunder f.eks. [virksomhed3] ApS.

Inden for transportbranchen, herunder særligt ved distribution af aviser og blade med videre er brugen af flere leveringsled ofte anvendt. Dette foregår, ved at hovedleverandøren modtager en række ordrer fra sine kunder om transport af varer. Denne hovedleverandør benytter sig herefter af en række underleverandører til at foretage transporterne. Disse underleverandører benytter sig igen af egne under­ leverandører til at udføre den endelige transport. Det er således kendt praksis inden for transportbranchen, at den enkelte leverandør modtager flere kundeordrer, end den enkelte leverandør selv har mulighed for at udføre, hvilket påkræver brug af fremmed arbejde.

[person1] fakturerer [virksomhed5] A/S for sin ydelse, og betaler så derefter sine underleverandører - efter fakturering - for deres andel af den ydede arbejdskraft. Forskellen udgør [virksomhed2]s fortjeneste.

[person1] deltager som nævnt i arbejdet med udbringning af aviser m.v., og har således styr på hvor mange timer hver underleverandør har leveret, og dermed kan fakturere. Dette regnestykke er nødvendigt at holde styr på, idet de leverede timer også er afgørende for, hvad [virksomhed2] kan fakturere [virksomhed5] A/S.

Arbejdet er konkret udført med base i [virksomhed6]s lokaler.

Der er således intet odiøst i, at fakturering fra underleverandørerne sker efter konkret oplysning fra [person1] om, hvor mange timer han har modtaget fra den pågældende underleverandør.

Hvad underleverandørerne herefter har gjort med pengene, har [virksomhed2] og [person1] ingen viden om.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 15. juli 2020, jf. Bilag 1, alene nægtet moms­ og skattefradrag vedrørende fakturaer fra [virksomhed3] ApS (CVR-nr. [...2]). Der er tale om følgende fakturaer:

Fakturaerne med specifikationer vedlægges som Bilag 2, Bilag 3, Bilag 4, Bilag 5, Bilag 6 og Bilag 7.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, jf. Bilag 1, s. 2, at fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS er fiktive. Passagen er en gentagelse fra Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 22. maj 2020, jf. Bilag 8, s. 2. Det ses at Skattestyrelsens sagsnotat, jf. Bilag 9, at dette er en konklusion, som Skattestyrelsen har draget allerede ved opstart af sagen, og således inden [virksomhed2] er hørt om spørgsmålet

Underleverandøraftalen mellem [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS vedlægges som Bilag 10.

Som oplyst til Skattestyrelsen foregik korrespondancen mellem [person1] og [virksomhed3] ApS over telefon. Kontaktpersonen hos [virksomhed3] ApS var [person4], tlf.nr. [...]. Faktureringen skete gennem virksomhedernes økonomisystemer.

Fakturaerne er bogført i [virksomhed2]s regnskabsmateriale for perioden, jf. Bilag 11, s. 2, 18 og 19, og er alle betalt ved overførsel fra [virksomhed2]s bankkonto, jf. Bilag 11, s. 10 og 11, samt Bilag 12, s. 2, 5, 6, 11 og 13, samt Bilag 13, s. 1.

Virksomhedens regnskab vedlægges som Bilag 14.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [virksomhed1]s momstilsvar gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [virksomhed1]s momstilsvar for 3. kvartal 2017 med kr. 125.890.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person1]s skatteansættelse gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2017 med kr. 503.560.

Til støtte herfor gøres det i første række gældende, at afgørelsen af 15. juli 2020 ikke kan danne grundlag for en forhøjelse af [person1]s skatteansættelse, idet afgørelsen ikke er tilstillet [person1].

Det gøres i anden række gældende, at udgifterne til [virksomhed3] er fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens§ 6, litra a.

Jeg vil nedenfor uddybe mine hovedanbringender:

...

Til støtte for, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2017 skal nedsættes med kr. 503.560, gøres det i anden række gældende, at betingelserne for at opnå skattefradrag vedrørende udgifter til [virksomhed3] ApS, er opfyldt.

Der henvises til argumentationen ovenfor vedrørende momsfradrag. Supplerende gøres det gældende, at den momsmæssige og skattemæssige vurdering af de i sagen omhandlede fakturaer ikke kan foretages samlet, som gjort af Skattestyrelsen, jf. Bilag 1, hvor det anføres: "Vi henviser til begrundelsen under punkt 1.4 og nægtet momsfradrag for købsmoms. Med samme begrundelse som med nægtet købsmoms, godkender Skattestyrelsen ikke fradrag for den bogførte driftsudgift eksklusiv moms vedrørende fakturaer fra [virksomhed3] ApS, som er fratrukket og fragået i opgørelsen af overskud af virksomhed."

Der er tale om to forskellige regelsæt, hvor momsreglerne er udformet mere formalistisk end skattereglerne. Hvorvidt der er fradrag for udgifterne til [virksomhed3] ApS må således afhænge af en vurdering ud fra den sædvanlige driftsomkostningspraksis efter statsskattelovens § 6.

Det gøres gældende, at [person1] har godtgjort, at der ved betalingerne er tale om driftsomkostninger, og at udgifterne derfor er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Der er således intet grundlag for at forhøje [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2017.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Ad formaliteten

En afgørelse skal meddeles til adressaten, og det anses for en væsentlig mangel, der normalt vil medføre afgørelsens ugyldighed, hvis kravet ikke er overholdt. Der henvises i den forbindelse til FOB 2000.320.

Der gælder desuden et krav om klarhed og bestemthed, idet adressaten for afgørelsen klart og utvetydigt må vide, hvad afgørelsen går ud på. Folketingets Ombudsmand har således i FOB 2009-9-2 udtalt følgende:

”... Der gælder dog i forvaltningsretten et krav om at myndigheder udtrykker sig klart og præcist. Det har været fremme i nogle sager jeg tidligere har behandlet. Jeg henviser til en sag der er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1999, s. 693 ff, hvor jeg bl.a. udtalte at afgørelser hvorved borgere pålægges pligter, skal formuleres med den fornødne klarhed og præcision. ...”

Der findes ingen formkrav, hvorefter gyldigheden af en afgørelse om ændring af skattepligtig indkomst er betinget af, at klagerens navn og cpr-nr. er angivet i afgørelsens adressefelt. I nærværende sag fremgår det klart af Skattestyrelsens afgørelse, hvilken person forhøjelsen angår, idet klageren er identificeret med navn og cpr-nr. Det kan derfor ikke have givet anledning til identifikationsproblemer eller lignende, at hverken klagerens navn eller cpr-nr. fremgår af afgørelsens adressefelt.

Afgørelsen lider således ikke af forvaltningsretlige mangler, hvorfor afgørelsen er gyldig.

Ad realiteten

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Dette følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde for fakturaerne fra [virksomhed3] for i alt 503.560 kr. for indkomståret 2017.

Selskabet har fremlagt dokumentation i form af de udstedte fakturaer, og at der rent faktisk er sket betaling af disse fakturaer. Der er endvidere fremlagt underliggende registreringer til fakturaerne og en underleverandøraftale. Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I denne sag, hvor underleverandøraftalen er uspecificeret og har karakter af en standardkontrakt, hvor de underliggende registreringer til fakturaerne ikke fortæller noget om antallet af medarbejdere, tidsrummet, som arbejdet er udført i, eller hvor arbejdet er udført, hvor fakturaerne ikke opfylder kravene i momsloven, idet mængden og arten af de leverede ydelser ikke er angivet, og hvor underleverandøren [virksomhed3] er kendt fra en sag, hvori der er rejst tiltale for svig med fiktive fakturaer, finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer, betalingen af disse, underleverandøraftalen og de underliggende registreringer til fakturaerne, ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten finder desuden, at de fremlagte oplysninger fra politiets efterforskning bekræfter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for driftsomkostninger for udgifterne til den angivne underleverandør.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by4] dom af 10. februar 2017, offentliggjort i SKM 2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR, og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.