Kendelse af 02-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2022

Journalnr. 20-0074343

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Skattepligtig indkomst	618.502 kr.	576.605 kr.	618.502 kr.
Fradrag for fagligt kontingent	0 kr.	Berettiget	833 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren var registreret med bopæl i Danmark fra den 10. februar 1999 til den 1. marts 2018.

Klageren var i indkomståret 2017 ansat som pilot i det engelske luftfartsselskab [virksomhed1].

[virksomhed1]

Det engelske flyselskab [virksomhed1] Limited er et datterselskab af [virksomhed2] Inc., USA.

Kontrakter med koncernens europæiske kunder indgås med [virksomhed3] Ltd., England, der er et datterselskab af [virksomhed1] Limited.

Den daglige operation af koncernens fly foretages af [virksomhed4]., Portugal, der er et delvist ejet datterselskab af [virksomhed2] Inc., USA. Det portugisiske selskab har tilladelsen til civil luftfart med de fly, hvorpå klageren arbejdede som pilot. Det portugisiske selskab varetager funktioner som catering, indkvartering af personel, schedulering af fly og personale, udsendelse af flyveplaner til traffic control og rosters til piloterne m.v. Selskabet varetager endvidere udbetalinger af refusion og godtgørelse til piloterne.

Udenlandsk indkomst

Klageren selvangav i indkomståret 2017 en udenlandsk lønindkomst på 576.605 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet den udenlandske lønindkomst til 618.502 kr. Indkomsten er forhøjet med arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og udbetalte diæter.

Skattestyrelsen har opgjort udbetalingen af godtgørelser til summen af de overførsler, der fremgår af ”Remittance Advice”, og de beløb, der fremgår af klagerens lønsedler som ”meal allowance (taxed)” og ”meal allowance (exempted)”.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 opgjort klagerens rejsegodtgørelser til 56.746 kr.

Det fremgår af pkt. 9.1 i ansættelseskontrakt af 1. december 2007 mellem klageren og [virksomhed1] Ltd, at klageren havde krav på 70 euro pr. dag som godtgørelse for rimelige udgifter i forbindelse med udførelse af arbejdet. Nødvendige rejseudgifter og overnatning ville endvidere blive afholdt af arbejdsgiveren. Det følger ikke af ansættelseskontrakten, at udbetalingen forudsatte, at klageren udførte arbejde i et bestemt antal timer.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med værdien af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring på 3.850 kr.

Klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 er i alt forhøjet med 41.579 kr.

Fagligt kontingent

Klageren har til Skattestyrelsen fremlagt et brev med teksten:

“To whom it may concern,

This is to certify that Mr [person1], born in the 14th March, 1967 in [by1],

Denmark is a member of [...union], a listed trade union representing air crew members employed by [virksomhed1] Ltd, in [by2], U.K., and [virksomhed4], S.A., [by3] Portugal.

Mr [person1] paid €112 on the 30th March, 2017”

Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt en oversigt over transaktioner fra [finans1] fra den 30. marts 2017, hvoraf bl.a. fremgår, at klageren overførte 112 euro til [...union].

Skattestyrelsen var ved udtalelse af 10. september 2020 indstillet til godkendelse af fradrag for fagligt kontingent på 112 euro svarende til 833 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 41.579 kr. for indkomstårene 2017.

Indkomsten er forhøjet med arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og udbetalte diæter. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for fagligt kontingent.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for din skat for 2017.

Resultatet er, at forhøjer din skattepligtige indkomst for 2017 med 41.579 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer
Udenlandsk indkomst opgjort til	618.502 kr.
Selvangivet	576.605 kr.
Regulering		41.897 kr.
Befordringsfradrag		-318 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

2.Indkomstopgørelse

2.1.De faktiske forhold

Du har selvangivet lønindkomst fra Portugal på i alt 576.605 kr.

Du har oplyst, at du har været ansat som pilot hos [virksomhed1] i 2017.

Du har til brug for opgørelsen af din indkomst indsendt dine lønsedler, portugisisk årsopgørelse og duty reports.

2.2.Dine bemærkninger

(...)

2.3.Retsregler og praksis

(...)

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvist skal vi svare på din henvendelse af den 28. marts 2020 hvor du har anmodet om en forklaring på, hvordan vi er nået frem til beløbet 675.107 kr.

I vores forslag af den 27. marts 2020, har vi opgjort din indkomst til 657.107 kr. Dette fremgår af forslagets første side øverst, under Skattestyrelsen forslag til ændringer: første linje ud for teksten: Udenlandsk indkomst opgjort til 657.107 kr. Det fremgår tillige af forslagets side 3 med teksten:

Vi har opgjort din indkomst som værende summen af lønindkomsten på ifølge dine lønsedler, den udbetalte meal allowance, de udbetalte per diem ifølge standardkontrakt (skønnet) og den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring. Vi har opgjort din samlede indkomst til 657.107 kr. Den samlede indkomstopgørelse kan ses i bilag 1.

Samme beløb fremgår af bilag 1, Indkomst i alt 657.107,09 kr.

Desværre er der skat en tastefejl på forslagets side 4, sidste linje i punkt 2.4: ”Vi foreslår derfor, at din indkomst for 2017 sættes op med 80.502 kr. fra 576.605 kr. til 675.107 kr.” Fejlen består i, at der her er byttet om på tallene 5 og 7, således, at der står 675.107 hvor, der i lighed med de andre steder i forslaget, hvor summen af din indkomst nævnes, skulle stå 657.107 kr. Vi beklager den ulejlighed, som dette måtte have medført.

I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Da du er skattepligtig til Danmark, skal hele din udenlandske indkomst medregnes i indkomstopgørelsen.

Vi har ved opgørelsen af din indkomst for indkomståret 2017 lagt de fremlagte lønsedler til grund. Ved omregningen fra EUR til danske kroner, er dagskursen for udbetalingstidspunktet ifølge Nationalbankens Statistikbank anvendt.

Der er ikke i materialet redegjort for, hvilket omfang du selv betaler for den sundhedsforsikring, som din arbejdsgiver har tegnet for dig, eller værdien af den del af forsikringspræmien, som er arbejdsgiverbetalt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning C.A.5.15.1 at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser som hovedregel er skattepligtige for modtageren i medfør af statsskattelovens § 4. Selv om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende.

Efter ligningslovens § 16, stk. 1 skal værdien af formuegoder, som nævnt i bestemmelsens stk. 3-14 medregnes til den skattepligtige indkomst.

Efter ligningslovens § 16, stk. 3 skal værdien sættes til den værdi ”... som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.”

Du har ikke redegjort for værdien af sundhedsordningen, og vi har derfor foretaget et skøn af værdien efter skattekontrollovens § 5, stk. 3. Skønnet er foretaget på baggrund af en søgning på en række forsikringselselskabers hjemmesider og hjemmesiden ”[...dk]” som opstiller en sammenligning af forskellige forsikringsselskabers sundhedsforsikringer med hensyn til priser og dækning.

Det er vores vurdering, at værdien af den sundhedsforsikring, som din arbejdsgiver har betalt for dig, udgør 3.850 kr. årligt i 2017, idet dette er gennemsnittet af priserne på privattegnede sundhedsforsikringer, som er oplistet på hjemmesiden [...dk].

Vi forhøjer derfor din indkomst med værdien af den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring med 3.850 kr. for 2017.

Vi har i vort forslag af den 27. marts 2020 opgjort din indkomst som værende summen af lønindkomsten ifølge dine lønsedler, den udbetalte meal allowance, de udbetalte per diem ifølge standardkontrakt (skønnet) og den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring.

Du har ved henvendelse den 11. maj 2020 fremsendt udbetalingsbilagene Remittance Advice hvoraf den del af dine udbetalte diæter, som ikke er medtaget på dine lønsedler, fremgår. Du henviser i den forbindelse til dit bilag 1.

Vi har på baggrund af de nye oplysninger på ny opgjort dine diæter. Vi har opgjort dine diæter til summen af beløbet som fremgår af Remittance Advice og beløbene, som fremgår af din lønseddel henholdsvis meal allowance (taxed) og meal allowance (exempted).

Vi har medregnet både meal allowance (fremgår af lønsedler) og per diem (fremgår af Remittance Advice), som er udbetalt i 2017 idet de efter vores vurdering er blevet udbetalt med en for høj sats og dermed ikke er skattefri efter ligningslovens § 9 A.

Vi begrunder dette med:

•	De udbetalte godtgørelser udbetales med et fast beløb pr. dag du er på arbejde undtagen stand by hjemme, uafhængig af antallet af timer du arbejder den pågældende dag.
•	Den udbetalte godtgørelse udbetales for arbejde om bord på flyet pr. kalenderdag, og ikke som følge af rejser på mindst 24 timer væk fra din sædvanlige bopæl.
•	Udbetalingerne, som er en følge af ansættelseskontrakten, er med en for høj sats i forhold til danske regler om skattefrie rejsegodtgørelser.
•	Din arbejdsgiver har ikke opdelt udbetalingerne mellem skattepligtig og ikke skattepligtig del senest ved udgangen af den efterfølgende måned, som det kræves ifølge bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1, stk. 3, i tilfælde hvor der udbetales rejsegodtgørelse forskudsvis, og med for høj sats.

Brevet fra din arbejdsgiver beskriver, at der fra den 1. april 2017 er sket en opdeling af de udbetalte per diem således, at der udbetales 11.30 EUR som kompensation pr. overnatning i forbindelse med arbejde og dertil mellem 60,31 EUR og 70 EUR pr. dag til dækning af udgifter til måltider afhængig af rejsens længde. Af det viste eksempel i brevet fremgår det, at på en rejse på 6 dage, gives der 60.60 EUR pr. dag. Det fremgår også af brevet, at dette beløb er skattepligtigt i Storbritannien for den del, som overstiger 55 EUR frem til og med september 2017 og 54,91 EUR fra oktober og frem.

Det er vores opfattelse, at de udbetalte per diem, for begge deles vedkommende udbetales pr. kalenderdage, og ikke for rejser af mere end 24 timers varighed. Det fremgår af brevet, at satsen for udbetaling kan variere alt efter hvor mange dage, den enkelte rejse varer og satsen kan være op til 70 EUR pr. kalenderdag for måltider, samt 11,30 EUR pr. overnatning.

Efter ligningslovens § 9 A stk. 2 nr. 4, kan du som pilot ikke anvende satsen for overnatning (logi). Allerede af den grund kan det udbetalte beløb på 11,30 EUR for en overnatning ikke godkendes som skattefri rejsegodtgørelse.

Det følger meget klart af ligningslovens § 9 A, at rejsegodtgørelse kan gives med satsen for 24 timer, og derefter med 1/24 del af satsen for hver påbegyndt time i tilknytning hertil.

Eksempelvis ved afrejse den 1. januar kl. 23.45 og hjemkomst den 3. januar kl. 00.15 vil skatteyder efter ligningslovens § 9 A være berettige til en dagssats + en 1/24 af satsen for en påbegyndt time, idet rejsen varer 24 timer og 30 minutter.

Det er vores opfattelse at [virksomhed1] efter teksten i standardkontrakten frem til april 2017 vil betale 3 gange 70 EUR for denne rejse, og ifølge brevet som beskriver den nye opdeling af per diem, vil de efter april 2017 udbetale 3 gange deres sats for måltider (60,31 EUR - 70 EUR) + 2 gange satsen (11,30 EUR) for overnatning.

Det er derfor vores opfattelse, at de udbetalte pr. diem ikke overholder betingelserne i ligningslovens § 9 A, og vi kan derfor ikke godkende skattefrihed af udbetalingerne. Vi noterer os i den forbindelse, at du ikke har selvangivet den del, som du mener, er skattepligtig.

Specifikation af opgørelse af per diem / diæter kan ses i bilag 1 og 2.

Det er vores opfattelse, at denne opgørelse er i overensstemmelse med det af dig anførte i dit bilag 1. Vi har på den baggrund opgjort dine diæter til 56.746 kr.

Vi er af den opfattelse, at de udbetalte diæter ifølge din kontrakt udbetales pr. arbejdsdag væk fra dit hjem. Dette uanset om det er en rejse af mindst 24 timers varighed. Vi mener derfor, at det er et fast skattepligtigt løntillæg. Dette følger af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse – og befordringsgodtgørelse.

Uanset at der efter april måned 2017 er skat en opdeling af diæterne således at en del fremgår af Remittance Advice, en anden del fremgår af lønsedlen som ikke beskattet, og en tredje del, fremgår af lønsedlen som beskattet, er det fortsat vores opfattelse, at udbetalingen af diæter ikke overholder de danske regler for at være skattefrie efter ligningslovens § 9 A. Begrundelsen er, at diæterne udbetales som faste tillæg pr. arbejdsdag, og at der ikke er sket efterregulering og opdeling af de udbetalte per diem i henholdsvis en skattepligtig og en ikke skattepligtig del i overensstemmelse med de danske regler i ligningslovens § 9 A og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse – og befordringsgodtgørelse.

At de britiske skattemyndigheder har beskatte en del af de udbetalt diæter, er efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien. Vi er af den opfattelse, at Storbritannien ikke har beskatningsretten til nogen del af din indkomst. se punkt 3 Lempelse neden for.

Som konsekvens heraf, er det vores vurdering, at hele det udbetalte beløb skal anses for personlig indkomst i henhold til Bekendtgørelse § 1, stk. 3, 1. punktum.

Vi sætter derfor din indkomst for 2017 op med 41.897 kr. fra 576.605 kr. til 618.499 kr.

(...)

Øvrige punkter

Fagforeningskontingent 2017

Du har ikke selvangivet fradrag for betalt fagligt kontingent i udlandet for 2017. Skattestyrelsen har den 29. marts 2020 modtaget et dokument ”Bilag [...union] kontingent 2017” et brev med teksten:

To whom it may concern,

This is to certify that Mr [person1], born in the 14th March, 1967 in [by1], Denmark is a member of [...union], a listed trade union representing air crew members employed by [virksomhed1] Ltd, in [by2], U.K., and [virksomhed4], S.A., [by3] Portugal.

Mr [person1] paid €112 on the 30th March, 2017

Det er vores opfattelse, at du i tilfælde af, at du har betalt med kort eller anden elektronisk betaling, vil have en kvittering i form af et bankudtog eller lignende. Såfremt du har betalt med kontanter ved fremmøde på [...union]s kontor, er det vores opfattelse, at du i den forbindelse antageligt har modtaget en kvittering for indbetalingen. I begge tilfælde er det vore opfattelse at kvitteringen for indbetalingen skal indeholde oplysninger om, hvilken periode, den pågældende indbetaling dækker.

Skulle denne kvittering være bortkommet, er det vores opfattelse, at [...union] har en kopi af denne kvittering i sit bogholderi, hvorfra du vil kunne rekvirere en kopi.

Det fremlagte brev fra [...union] angiver ikke hvilken periode den nævnte indbetaling skulle dække. Teksten giver heller ikke nogen information om, i hvilken periode, du har været medlem af fagforeningen. Det oplyses blot, at du er medlem af [...union].

Det er derfor vores opfattelse, at det dokument, som du har fremlagt ikke har karakter af en original kvittering for indbetaling, og dermed ikke kan tjene som dokumentation for betaling for kontingent for medlemskab af [...union] for 2017.

Vi kan på baggrund af ovenstående begrundelse ikke godkende fradrag for betalt fagligt kontingent i udlandet for 2017.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den udenlandske indkomst skal nedsættes med et beløb svarende til det beløb, som vedrører godtgørelse for diæter. Klageren har endvidere nedlagt påstand om fradrag for fagligt kontingent.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”(...)

Der er en klar opfattelse fra SKAT [by4] (Øko-Krim Gruppen), at tidligere sager med piloter fra [virksomhed5], generaliseres til samtlige piloter i DK. Der er brådne kar i truppen, men det betyder ikke man kan generalisere alle. Det samme gør sig gældende indenfor advokater/rådgivere. Jeg kender mange muslimer, men der er da ingen af dem der er teorister.

Dette sammenholdt med det faktum, at Skat [by4] er ansat med løntilæg, gør at de er inhabile til og sidde og varetage en offentlig position som SKAT. SKAT [by4] kører deres helt eget solo løb, uden sammenligning med andre afdelinger af SKAT.

Jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver, der ikke har indberetnings pligt til de danske myndigheder. Det ved [...] udemærket, derfor er det her rent chikane fra hans side, idet vi for retten imod os i november 2017. Fra Exemptions lempelse til Credit lempelse.

Der klages over følgende.

2. Indkomstopgørelse

2.4 Se afgørelse side 3.

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

1. Se afgørelse side 6+7

[...] mener, at mine Diæter nu er blevet til et Fast skattepligtigt løntillæg. Dette pta, at han for 2015 og 2016 har proklameret det er Diæter. Manden er jo fuldstændig inkompetent til hans stilling, og skal fratages den stilling han besidder. Udover det mener han ikke, at Storbritanien har beskatningsretten, selvom det fremgår af mine lønsedler, at mine diæter er opdelt i en skattefri og en skattepligtigt del, som er udbetalt og kontrolleret af HMRC. Derfor må beløbet gerne være højere, end den danske takst, da det beløb der overstiger dette bliver beskattet som indkomst. Derfor kan der kun komme på tale, at diæterne fra 1 maj 2017 og fremadrettet, bliver korrigeret så det matcher beskatning efter dansk lovgivning. Det svare jo til, at man på motoveje, hvor man må køre 130 km/t pludselig finder ud af det ikke er trafiksikkert, og sætter hastigheden ned til 110 km/t.

Iøvrigt så skal dem der har kørt 130 km/t have en bøde med tilbagevirkende kraft, da de har kørt mere end 110 km/t.

Hvad med at [...] fik fat i hans kollega fra Storbritanien, og fandt ud af hvem der har ret til og beskatte hvad?

Øvrige punkter.

Fagforeningskontigent. Se afgørelse side 13 Se dokumentation for betalt kontigent.

Kørselsfradrag. Se afgørelse side 14

[...] har godkendt dette, hvorimod hans kollega [...] ikke godkender kørselsfradrag for 2016. Dette viser igen, at der er ingen kontrol og fælles regler i SKAT. Det er uacceptabelt, og viser endnu engang, at SKAT ikke er deres opgave voksen.”

Klageren har endvidere ved e-mail af 23. september 2020 fremsendt følgende udtalelse i klagesagen:

”Vedrørende [...] udtalelse af den 10 September 2020, har jeg følgende bemærkninger til.

Skattestyrelsen [...] har nu skiftet holdning, at der nu er tale om et fast månedlig løntillæg for 2017. For årene 2015 og 2016 er der lige kommet afgørelse fra LSR, hvor det ikke er et løntillæg. Det viser bare endnu engang, at der er uoverensstemmelser i Skat [by4]. Det samme er gældende vedrørende fagligt kontingent, og befordringsfradrag i 2015 og 2016.

Da [...] nu mener der er tale om et fast løntillæg, skal jeg bede ham om og forklare, hvad han mener er et fast løntillæg. Det vil så være passende, at vi tager udgangspunkt i [...]s ansættelses kontrakt med Skattestyrelsen. Hvis han ikke selv vil fremsende hans kontrakt, så skal jeg bede om aktindsigt via ombudsmanden.

Da der i 2013 blev afholdt kontormøde med [...], blev der i den forbindelse gjort opmærksom på vores diæter, hvilket blev godkendt af [...].

Jeg skal i den forbindelse bede om aktindsigt i min sag fra 2005 til dd, hvor de herrer kan starte med og printe dokumenter ud. Hvis ikke de vil det, eller sætte et par erhvervspraktikanter til det, skal jeg henvise til afgørelse i LSR 2008 mod [...]. Dokumenter sendes til [person2].

Da jeg kender parodien og farcen mellem Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen samt Landsskatteretten, kan både Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten give medhold til Skattestyrelsen, uden rettergang. Derved sparer vi skatteydernes penge, unødig ventetid og jeg kan tage sagen direkte til byretten.”

Skattestyrelsens høringssvar i klagesagen

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger i forbindelse med klagesagen:

”(...)

Problemstillingen vedrørende beskatning af løntillæg (diæter) er en opfølgning på en korrektion med identisk indhold for 2015 og 2016. Denne afgørelser er ligeledes påklaget, og behandles i Skatteankestyrelsen under journalnummer 19-0086955. Korrektionerne vedrører flere skatteydere med identiske løn og ansættelsesforhold for 2015 og 2016. Vi er nu i gang med at følge op på disse afgørelser for 2017.

Vi forstår klagen til Skatteankestyrelsen således, at klager med sin henvisning til afgørelsens side 3 ønsker at genfremføre indholdet af den indsigelse, der tidligere er fremsat i forbindelse med behandlingen af sagen hos Skattestyrelsen. Vores bemærkninger hertil er indarbejdet i afgørelsen.

Det er fortsat vores opfattelse, at de af arbejdsgiver udbetalte beløb, ikke kan betragtes som udbetaling af skattefrie godtgørelser. Der er tale om udbetaling af et fast løntillæg. Den omstændighed at der i 2019 udarbejdes supplerende specifikationer til lønsedlerne fra 2017, kan ikke føre til andet resultat. Efterfølgende udarbejdet materiale kan ikke lægges til grund for skatteansættelsen. Herunder endvidere henset til at der for 2017 ikke er selvangivet i henhold til de korrigerede lønoplysninger.

Med hensyn til fradrag for faglige kontingenter kan det oplyses, at vi i en anden sag har modtaget dokumentation for betaling. Der henvises til vedlagte bilag. Der kan derfor nu godkendes fradrag for faglige kontingenter med 112 EUR. Dagskursen på EUR den 30. marts 2017 udgør i henhold til oplysninger fra Nationalbanken 743,86. Fradraget kan således opgøres til 833 DKK.

Vi forstår klagen vedrørende befordringsfradrag således, at der ikke klages over, at der er godkendt befordringsfradrag i henhold til klagers opgørelse (318 DKK) for 2017. Klagen syntes således mere at gå på, at der ikke er godkendt befordringsfradrag for indkomståret 2016. Vi vedlægger derfor også sagsmateriale vedrørende 2016.

I relation til indkomståret 2016 kan det oplyses, at Skattestyrelsen ved en afgørelse dateret 9. juli 2020 gav afslag på genoptagelse vedrørende skatteyders befordringsfradrag for 2016. Dette er begrundet i, at klager først har anmodet om fradraget den 25. juni 2020. Anmodningen om befordringsfradrag er således indgået efter ligningsfristens udløb, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26. Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Klagen til Skatteankestyrelsen indeholder ikke nye oplysninger i denne forbindelse.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”

Skattestyrelsen har endvidere ved følgende supplerende udtalelse af 3. november 2020 udtalt følgende:

”(...)

Den 10. september 2020 traf Landsskatteretten afgørelse i en identisk sag vedrørende beskatning af løntillæg udbetalt af flyselskabet [virksomhed1], hvor klager også er ansat. Vi henviser i den forbindelse til Skatteankestyrelsens sagsnr. 19-0079779.

Landsskatteretten er således enig med Skattestyrelsen i, at udbetalingerne ikke kan betragtes som skattefrie rejsegodtgørelser. Der er derfor tale om almindelige skattepligtige løntillæg. Skattestyrelsen har således ikke skiftet mening i relation til de nævnte udbetalinger, og er fortsat af den opfattelse at der er tale om skattepligtige løntillæg.

Klagers skatteansættelser for 2005-2009 var i perioden fra januar 2012 til december 2013 genstand for en kompliceret sagsbehandling relateret til ikke selvangivne indtægter, samt beregning af lempelse. Skattestyrelsens afgørelse i sagen blev påklaget til Skatteankestyrelsen. Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 24. november 2017 (sagsnr. 14-0678794).

Udbetaling af skattefrie godtgørelser baserer sig på en løbende (måned for måned) vurdering af, om udbetalingen fra arbejdsgiver opfylder betingelserne for at være skattefri for den relevante periode. Udbetalingerne, som klager har modtaget fra sin arbejdsgiver i den påklagede periode, opfylder ikke betingelserne for at blive anset for at være skattefri rejsegodtgørelse. Sagsbehandlingen for tidligere indkomstår er således uden relevans.

Hvis klager ønsker at påberåbe sig et forventningsprincip, må klager fremlægge dokumentation for at problemstillingen vedrørende løntillæg, har været undersøgt og positivt godkendt.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skattestyrelsen har fastholdt stadfæstelse af forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 og kan med følgende bemærkninger tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om ændring af afgørelsen vedrørende fradrag for fagligt kontingent:

”(...)

Klager har i indkomståret 2017 været ansat som pilot i det engelske luftfartsselskab [virksomhed1]. Klager har i indkomståret 2017 selvangivet en udenlandsk lønindkomst på 576.605 kr.

Klager har ifølge sin ansættelseskontrakt haft krav på 70 euro pr. dag som godtgørelse for rimelige udgifter i forbindelse med udførelse af arbejdet. Skattestyrelsen har opgjort udbetalingen af godtgørelser til summen af de overførsler, der fremgår af ”Remittance Advice”, og de beløb, der fremgår af klagerens lønsedler som ”meal allowance (taxed)” og ”meal allowance (exempted)”.

Godtgørelser efter ligningslovens § 9 A

Skattestyrelsen bemærker indledningsvist, at Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2020, offentliggjort i SKM2021.91.LSR vedrører en helt tilsvarende situation.

Fast tillæg

Godtgørelsen ses at være et fast tillæg, som udbetales uafhængigt af, hvorvidt klager på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, og den er desuden ikke betinget af, at klageren har været på rejse i minimum 24 timer. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at godtgørelsen ikke kan anses som skattefri godtgørelse omfattet af ligningslovens § 9 A.

Sats for udbetaling

Herudover er godtgørelsen udbetalt med et beløb på 70 euro for hvert påbegyndt arbejdsdøgn. Dette overstiger de fastsatte satser, som udgjorde 487 kr. i indkomståret 2017. Klager skulle således have foretaget en selvangivelse af det beløb, som oversteg de gældende satser, indenfor fristen for at selvangive de pågældende indkomstår, jf. ordlyden i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelses § 1, stk. 5.

Henset til, at klager ikke indberettede den del, som overstiger de fastsatte satser, anses hele den udbetalte godtgørelse for personlig indkomst, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelses § 1, stk. 3.

Skattestyrelsen fastholder desuden, at der ikke kan ske en opsplitning af godtgørelsen efterfølgende, da det vil stride mod, at kontrollen skal være foretaget i forbindelse med erhvervelsen af godtgørelsen.

Fradrag for fagligt kontingent

Klager har oplyst, at han er medlem af [...union], som er en fagforening for flypersonel ansat hos [virksomhed1] Ltd i Storbritannien og [virksomhed4], S.A, i Portugal. Klager har under klagesagen fremlagt dokumentation for, at han den 30. marts 2017 betalte 112 euro i kontingent til [...union].

Udgifter til kontingenter til fagforeninger kan efter ligningslovens § 13 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I overensstemmelse med den fremsendte udtalelse af 10. september 2020 og Skatteankestyrelsens indstilling, kan vi tiltræde, at klager er berettiget til fradrag for kontingent til fagforening på 833 kr. i indkomståret 2017.”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klageren spurgte, om det var medarbejdere fra Skattestyrelsens afdeling i [by4], der var mødt op til retsmødet. Landsskatteretten oplyste, at dette ikke var tilfældet, idet det er en særlig afdeling i Skattestyrelsen, der repræsenterer styrelsen ved retsmøder i Landsskatteretten. Klageren oplyst herefter, at Landsskatteretten bare kunne give ham de 800 kr., og at han ville komme igen om 2 år med sin advokat i en anden sag. Landsskatteretten spurgte, om han ikke ønskede at fremkomme sine bemærkninger til sagen, nu hvor han var mødt op. Dette ønskede han ikke. Klageren forlod herefter mødet. Skattestyrelsen fastholdt indstillingen i overensstemmelse med tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser efter ligningslovens § 9 A

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet. For fuldt skattepligtige personer indebærer det, at de er skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Indkomsten skal opgøres efter de danske regler.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. I følge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2. Rejsens erhvervsmæssige formål.
3. Rejsens start- og sluttidspunkt.
4. Rejsens mål med eventuelle delmål.
5. De anvendte satser.
6. Beregning af rejsegodtgørelsen.

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. Højesterets dom af 22. juni 2009, offentliggjort som SKM2009.430.HR. Hvis ikke arbejdsgiveren eller hvervgiveren foretager den fornødne kontrol, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst. Lønmodtageren eller hvervtageren kan herefter i stedet tage et ligningsmæssigt fradrag for udgifterne, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Dette fremgår af eksempelvis af Højesterets dom af 5. maj 2009, jf. SKM2009.333.HR.

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Landsskatteretten har vedafgørelse af 27. november 2017, offentliggjort som SKM2018.11.LSR, fastslået, at såfremt lønmodtageren har et fast mødested i en luftfavn, anses dette for at være det faste arbejdssted. Når lufthavnen forlades, er der tale om, at en rejse begynder, og der opstår et midlertidigt arbejdssted, såfremt arbejdet afsluttes i en anden lufthavn end det faste arbejdssted.

Hvis en arbejdsgiver udbetaler rejsegodtgørelse med et højere beløb, end hvad der følger af de angivne satser i ligningslovens § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det følger af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse. Undtaget er dog tilfælde, hvor arbejdsgiveren ved den endelige opgørelse har opgjort det beløb, der overstiger satsen for løn, som skattepligtig. Det følger imidlertid af bestemmelsens stk. 5, at et eventuelt forskud skal være opgjort og afregnet ved udgangen af den måned, som følger efter måneden, hvor rejsen er foretaget.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. byrettens dom af 29. oktober 2012, offentliggjort som SKM2013.136.BR. Det tillægges ikke betydning i forhold til skattepligten, at det forhold, at den skattepligtige ikke opfylder betingelserne, beror på særlige forhold som eksempelvis arbejdsgiverens fejl, jf. Østre Landsrets dom af 14. juni 1994, offentliggjort i TfS 1994, 495 Ø.

Skattestyrelsen har opgjort udbetalingen af godtgørelser til summen af de overførsler, der fremgår af ”Remittance Advice” og de beløb, der fremgår af klagerens lønsedler som ”meal allowance (taxed)” og ”meal allowance (exempted)”.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 opgjort klagerens rejsegodtgørelser til 56.746 kr.

Den udbetalte godtgørelse udbetales i overensstemmelse med klagerens ansættelseskontrakt, hvoraf fremgår, at der udbetales et fast tillæg på 70 euro for hvert påbegyndt arbejdsdøgn. Godtgørelsen bliver i den forbindelse udbetalt uafhængigt af antallet af rejsetimer og uafhængigt af, hvorvidt der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Det udbetalte godtgørelsesbeløb overstiger derudover den danske sats for rejsegodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2.

Godtgørelsen udbetales således som et fast ansættelsesretligt tillæg, som allerede af denne grund ikke kan anses som skattefri rejsegodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 A.

Da den udbetalte godtgørelse endvidere er udbetalt med en højere sats end standardsatsen, finder retten, at hele den udbetalte godtgørelse skal anses som personlig indkomst, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, såfremt betingelsen i § 1, stk. 5, ikke er opfyldt.

Retten finder, at den delvise opgørelse mellem skattepligtig og skattefri godtgørelse ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 5, da opgørelsen er udarbejdet efter de engelske skatteregler. Der ses endvidere ikke belæg for at foretage en opsplitning af rejsegodtgørelsen efterfølgende, da det vil stride mod princippet om, at kontrollen skal være foretaget i forbindelse med erhvervelsen af godtgørelsen, jf., rejse- og befordringsgodtgørelsens § 1, stk. 3 og stk. 5.

Retten finder derfor, at klagerens selvangivne skattepligtige indkomst skal forhøjes med udbetalte diæter.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Fradrag for fagligt kontingent

I henhold til ligningslovens § 13 kan udgifter til kontingenter til fagforeninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget kan ikke overstige et beløb på 6.000 kr.

Klageren har ikke selvangivet fradrag for udgift til fagligt kontingent.

Klageren har under sagens behandling hos Skattestyrelsen fremlagt et brev, hvoraf fremgår, at klageren er medlem af [...union], som er en fagforening for flypersonel ansat hos [virksomhed1] Ltd i Storbritannien og [virksomhed4], S.A, i Portugal. Det fremgår endvidere af brevet, at klageren den 30. marts 2017 betalte 112 euro.

Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt en oversigt over transaktioner fra [finans1], hvoraf fremgår, at klageren den 30. marts 2017 overførte 112 euro til [...union].

Skattestyrelsen var ved udtalelse af 10. september 2020 indstillet til godkendelse af fradrag for fagligt kontingent på 112 euro svarende til 833 kr.

Retten finder, at klageren har dokumenteret at have afholdt 833 kr. i fagligt kontingent for indkomståret 2017, og at han således er berettiget til fradrag herfor i henhold til ligningslovens § 13.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.