Kendelse af 09-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2022

Journalnr. 20-0073281

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er oprindeligt fra Polen.

Klageren har siden den 9. februar 2012 været registreret i Det Centrale Personregister med dansk adresse. I indkomstårene 2016, 2017 og 2018 boede han på adressen [adresse1], [by1].

Klageren har siden maj 2011 været fastansat hos [virksomhed1] A/S (cvr-nummer [...1]) med arbejdssted på adressen [adresse2], [by2].

Klageren har været registreret som skattepligtig til Danmark siden den 3. maj 2011.

Ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger har klagerens arbejdsgiver indberettet, at klageren har arbejdet henholdsvis 1.557 timer i løbet af 188 arbejdsdage i 2016, 1.659 timer i løbet af 182 arbejdsdage i 2017 og 1.542 timer i løbet af 171 arbejdsdage i 2018. Klagerens løn udgjorde 372.524 kr. i 2016, 406.810 kr. i 2017 og 390.694 kr. i 2018.

Klageren har oplyst, at han i 2016, 2017 og 2018 rejste til Polen hver weekend af 2-4 dages varighed.

Der er i forbindelse med klagen fremlagt følgende dokumentation: CFR 1 Attest, fire bopælsattester, el- og vandregning i Polen, dokument navngivet ”evig jord”, der indeholder oplysning omkring ejendomsskat i Polen, dokument navngivet ”Notarial handling”, tillæg til ansættelseskontrakt, vielsesattest, to fødselsdagsattester, livs- og pensionsforsikring i Polen, fælles kontocertifikat, ophold-/rejsedokumentation som indbefatter fremmødeliste, kalender, kontoudtog og kvitteringer for 2016, 2017 og 2018.

Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at klageren er gift og har to børn, samt at både klageren, ægtefællen og børnene har bopæl i Polen.

Endvidere fremgår det, at klageren i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018 har været skattepligtig til Polen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2016, 2017 og 2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”(...)

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel til Polen.

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du er berettiget til befordringsfradrag for kørsel i Danmark med udgangspunkt i nedenstående beregning.

Skattestyrelsen har den 23. april 2020 sendt et brev til dig, hvor vi foreslår at ændre din skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har den 21. april 2020 modtaget materialer fra dig, som beklageligvis ikke blev medtaget i begrundelsen for forslaget. Her har du indsendt kopi af vielsesattest, bopælsattest og ansættelseskontrakt samt kontoudskrifter, benzinkvitteringer og arbejdstidsskemaer for 2016-2018. Du skriver i din henvendelse:

Jeg sender hermed dokumentation, jeg er blevet bedt om, samt dokumentation for befordring for perioden 2016 - 2018. Antal arbejdsdage fremgår af de tilsendte arbejdsskemaer for 2016 – 2018. Befordring hjem til Polen begrundes med, at jeg har en kone i Polen samt børn, som jeg ofte besøger. Dokumentation for befordring til Polen sendes som kopier af kvitteringer for betalinger på motorveje, samt kontoudtog, hvoraf anvendelse af mit betalingskort under mine rejser til Polen fremgår. Jeg kan også tilsende kvitteringer for de køb hvis du gerne vil have det.

Mangler du andet, kontakt mig venligst.

Jeg sender de i tre mails da filer er for store.

Venlig hilsen

[person1]

Efterfølgende har Skattestyrelsen den 26. maj 2020 modtaget yderligere bemærkninger fra dig, hvor du skriver:

Kære [person2]

Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke er enig i dit forslag til ændringer af min skat.

Jeg er hjemmehørende i Polen og opholder mig i Danmark udelukkende på grund af arbejde og kun i de dage, hvor jeg arbejder (med få undtagelser). Når jeg opholder mig i Danmark, deler jeg en lejlighed på 105 m2 med syv andre. Jeg bor sammen med min kone og mine 2 børn i vores eget hus på 160 m2 og vi ejer grundstørrelse på knapt 1500 m2 i Polen. Jeg har endvidere (faste) udgifter i forbindelse med min bopæl i Polen, som jeg kan dokumentere. Jeg er hjemme i Polen i samtlige ferier, alle weekender og fridage med få undtagelser. Jeg deltager aktiv i opdragelse og underholdning af mine to døtre, f.eks. vi går til kirke til godstjeneste hver søndag og er aktive medlemmer af kirkeforening. Grunden til, at min familie og jeg ikke er flyttet til Danmark, er, at jeg ikke har planer om en langvarig ansættelse i Danmark. Jeg taler ikke dansk og deltager ikke i danskundervisning.

I din vurdering lægger du ikke vægt på familiemæssig tilknytning, som i praksis tillægges stor vægt på. Boligmæssig tilknytning, som vurderes på baggrund af boligforholdene, herunder ejerforhold, størrelsen og indretningen af boligerne, indgår heller ikke i din vurdering.

Du skriver i din begrundelse, at mine økonomiske interesser alene er i Danmark, hvilket ikke er korrekt. Jeg ejer fast ejendom i Polen og det jeg tjener i Danmark investerer jeg i min ejendom og mine børns uddannelse.

Jeg har udelukkende erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Min tilknytning til Polen er således stærkest på baggrund af de familiemæssige, private, boligmæssige, økonomiske, kulturelle og sociale forhold. På baggrund af de ovenfor nævnte forhold mener jeg, at min sædvanlige bopæl fortsat er i Polen.

Opholdenes hyppighed er udelukkende betinget af mit arbejdsskema og der er meget får dage, hvor jeg opholder mig i Danmark, når jeg ikke arbejder. Det bemærkes også, at jeg kører hjem til Polen umiddelbart efter arbejde og kommer tilbage den dag, hvor jeg skal på arbejde igen. Da jeg arbejder i gennemsnit 172 dage om året, er det svært at argumentere for, at jeg har sædvanligt ophold i Danmark, og dine beregninger er ikke korrekte.

Såfremt du fortsat ikke er enig i, at jeg ikke opholder mig mere i Danmark end i Polen, vil jeg henvise til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, art. 4, stk. 2, litra c, hvorefter det er statsborgerskabet, der afgør, hvor man er hjemmehørende.

Mvh.

[person1]

Skattestyrelsen har den 7. juli 2020 sendt et brev til dig, hvor vi foreslår at ændre din skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har den 20. juli 2020 modtaget bemærkninger fra dig. Bemærkningerne fremgår under pkt. 1.2.

Skattestyrelsens kommentarer til dine bemærkninger modtaget den 20. juli 2020:

Bolig:

Når en lønmodtager rejser til Danmark, skal Skattemyndigheden vurderer, hvorvidt denne lønmodtager er fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark. Det følger så af Kildeskattelovens § 1, at hvis denne lønmodtager har en bopæl til rådighed, som han har taget ophold i efter Kildeskattelovens § 7, så skal han anses for at være fuld skattepligtig. Det er i den forbindelse ikke relevant, hvordan man har indrettet sig i boligen, eller hvem og hvor mange man bor sammen med. Det er heller ikke relevant, om det er en bolig, som man lejer eller ejer. Endelig er det i vurderingen heller ikke relevant, om lønmodtageren har en bolig til rådighed i et andet land. Det er alene en vurdering af, om der er bolig til rådighed, som man har taget ophold i. Viser det sig så, at en fuld skattepligtig lønmodtager har en bolig til rådighed i et andet land, så skal det skattemæssige hjemsted vurderes med udgangspunkt i den til enhver tid gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette andet land.

Samtidigt er det Skattestyrelsens opfattelse, at din bolig i Danmark er fast. Du har været tilmeldt den samme adresse siden 2012, og denne adresse har dermed været til din rådighed i alle disse år. At du ikke har en lejekontrakt, og at du betaler kontant for at opholde dig dér, ændrer ikke herved.

Skattemæssigt hjemsted:

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 (nærmere bestemt pkt. 17 i kommentaren til artikel 4, stk. 2) fremgår det, at der må tages hensyn til den fysiske persons ophold ikke alene i den faste bolig i vedkommende stat, men også til ophold alle andre steder i den samme stat. Derudover fremgår det af pkt. 5 i kommentaren til artikel 15 om beskatning af indkomst erhvervet i ansættelsesforhold, at man skal benytte metoden, der ser på “antallet af dage, hvor personen er fysisk til stede”. Anvendelsen af denne metode er enkel og klar, idet den fysiske person enten er til stede i et land eller ikke til stede. Tilstedeværelsen kan også relativt let dokumenteres af skatteyderen, når skattemyndighederne kræver bevis herfor. Ifølge denne metode skal følgende dage medtages ved beregningen: en del af en dag, ankomstdagen, afrejsedagen og alle andre dage, der tilbringes i den stat, hvor arbejdet udføres.

Rejser du mellem Danmark og Polen en dag, så skal dagen altså tælles med i opgørelsen over opholdsdage for begge lande, da du jo har opholdt dig i begge lande den dag. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at du har opholdt dig mere i Danmark end i Polen.

Tilladelse til at køre i Danmark i bil på udenlandske plader:

Det, at du har fået tilladelse til at køre i en polsk indregistreret bil i Danmark, er ikke i sig selv en vurdering af dit skattemæssige hjemsted. Lovgrundlaget, der ligger til grund for at en tilladelse kan gives, er ikke den samme, som benyttes ved fastlæggelsen af det skattemæssige hjemsted. Disse to ting er derfor ikke sammenlignelige.

Med udgangspunkt i de indsendte materialer, dine bemærkninger samt de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens vurdering, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskatteovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, du flytter til Danmark. Skattestyrelsen vurderer, at du har boet og opholdt dig i Danmark siden din ansættelse ved [virksomhed1] den 3. maj 2011 for at kunne varetage dette arbejde.

Hvordan du har indrettet dig, og hvor mange du bor sammen med, er i denne vurdering ikke væsentlig, da det alene er et spørgsmål om, hvorvidt der er bopæl til rådighed, som man har taget ophold i.

Du har dokumenteret, at du har bopæl til rådighed i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2011 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du siden 2012 og muligvis tidligere haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark.

Du oplyser, at du er gift og har 2 børn. Du oplyser, at du ejer egen bolig i Polen, som du betaler udgifter til, og hvor du bor sammen med din familie. Du har indsendt kopi af vielsesattest og bopælsattest på jer alle 4. Egen bolig og familie i Polen taler for centrum for livsinteresser i Polen. Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser.

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Listen er ikke udtømmende.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Kontoudskrifterne for 2016-2018 viser, at du kører til Polen 2-4 gange om måneden hen over en weekend. Rejserne formodes at vare 3-4 dage ad gangen. Benzinkvitteringerne viser det samme mønster. Af arbejdstidsskemaerne fremgår det, at du har afholdt 5 ugers ferie i 2016, 3 ugers ferie i 2017 og 6 ugers ferie i 2018. Med udgangspunkt i materialet vurderes det, at du opholder dig i Polen i op til 170 dage om året inkl. ferie.

Rejsedage til og fra Polen tæller med både som ophold i Polen og i Danmark. Samtidigt fremgår det af arbejdstidsskemaerne, at du har haft 170 arbejdsdage i 2016, 179 arbejdsdage i 2017 og 171 arbejdsdage i 2018. Der har været enkelte strejkedage og sygedage i 2016 og 2017, hvor du vurderes at have opholdt dig i Danmark. Endelig er du ansat på en 4-dages arbejdsuge. Du har ikke en fast ugentlig fridag, men i stedet ”rykker” fridagen fra uge til uge således, at en uge har du fri om mandagen, og ugen efter har du fri om tirsdagen osv. Vedrørende de fridage, der falder på enten tirsdag, onsdag eller torsdag, vurderes det, at du da opholder dig i Danmark. Det er på den baggrund Skattestyrelsens vurdering, at du opholder dig i minimum 220 dage om året i Danmark.

Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Den nuværende grænsegængerbeskatning efter Kildeskattelovens § 5A-D for indkomstårene 2016 og 2017 fjernes.

Se desuden Landsskatterettens afgørelse i sag med journalnummer LSR2019.18-0002033, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold. Udfaldet blev således, selvom lønmodtageren har ægtefælle og 2 mindreårige børn i Polen. Det blev i sagen vurderet, at de økonomiske forbindelser talte for centrum for livsinteresser i Danmark, mens de personlige forbindelser talte for centrum for livsinteresser i Polen. Vurderingen af det skattemæssige hjemsted blev derfor baseret på sædvanligt ophold.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser boligen i Danmark for at være den sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Du har i indkomstårene 2016-2018 boet på din nuværende adresse og arbejdssted har været [adresse2], [by2]. Ifølge Google Maps er afstanden 62 km (31 km hver vej). Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver.

I 2016 har du haft 170 arbejdsdage, i 2017 har du haft 179 arbejdsdage og i 2018 har du haft 171 arbejdsdage.

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2018 er 1,94 kr. per km.

(62 – 24) km x 171 dage x 1,94 kr. = 12.606 kr.

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2017 er 1,93 kr. per km.

(62 – 24) km x 179 dage x 1,93 kr. = 13.128 kr.

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2016 er 1,99 kr. per km.

(62 – 24) km x 170 dage x 1,99 kr. = 12.855 kr.

Der kan godkendes befordringsfradrag med 12.855 kr. for 2016, 13.128 kr. i 2017 og 12.606 kr. i 2018.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han skal anses for at have skattemæssigt hjemsted i Polen, og at han derfor er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen.

Til støtte for sin påstand har klageren bl.a. anført:

”(...)

1. Optælling af antallet ophold dage i begge lande (Side 8)

Jeg klager over Skattestyrelsens benyttelsen af optællingsmetoden af antal dage af min ophold i Polen og i Danmark, idet det giver en forkert og uvirkelig antal af dage pr. uge eller pr. år.

Skattestyrelsen benytter en optællingsmetode, der fremgår af kommentarerne til Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsts aftale mellem Polen og Danmark, der lyder" antal af dage man er fysisk til stede, herunder afrejse og ankomstdage tælles med i opgørelsen over opholdsdage for begge lande".

Det er beregnet sådan, at i denne uge, hvor jeg rejser og vender tilbage fra Polen den pågældende uge har ni dage i alt i Skattestyrelsens regnestykke og antal dage per år er fuldstændig skævt.

Dermed man kan ikke benytte reglen om 180 dage af opholdet, når antal af dage i et kalenderår overstiger 365 dage.

Jeg har læst mig frem til 42-dags metoden, beskrevet på SKAT siden, hvor der blev nævnt en anden måde at tælle opholdsdage på.

"Hvis du ankommer til Danmark en fredag og rejser igen den følgende mandag, vil der altså være tale om fire dages ophold i landet. "

Hvis jeg kommer til Polen en fredag og rejser igen den følgende mandag, skal det så være tale om fire dags ophold i Polen.

Jeg har benyttet denne metode ved optælling af antal af dage jeg har været i Polen og Danmark, hvor rejsedagene blev indregnet i antal af dage i Polen. Jeg har sendt resultat af min beregninger i brevet til Skat.

Skattestyrelsen forholder sig ikke til min bemærkning angående hvorfor anvender man ikke såkaldt 42-dages-reglen i min tilfælde.

2. Ophold i Danmark

Af afgørelsen fremgår "Det er fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at du har opholdt dig mere i Danmark, end i Polen" Jeg finder sådan opfattelse yderst uprofessionelt, fordi Skattestyrelsen, repræsenteret af [person2] har åbenbart ikke gennemgået den fremsendte rejsedokumentation, af hvilket fremgår det klart og tydeligt, at jeg var meget færre dage i Danmark end i Polen.

Af mine arbejdsskemaer fra [virksomhed1] fremgår alle mine arbejdsdage, men man skal være opmærksom på, at en arbejdsdag kan også være en rejsedag, dvs. når jeg arbejder om fredagen, så jeg også rejser om fredagen aften. Når jeg arbejder om mandagen, så rejser jeg også tilbage om mandagen, idet jeg starter at arbejde om aften. Det fremgår af rejsedokumentation.

Jeg formoder, at Skattestyrelsens opfattelse angående antal af opholdsdage i Danmark såvel i Polen er udelukkende baseret på arbejdsskemaer uden at der bliver taget hensyn til rejsedage /rejsedokumentation.

Derfor jeg tillader mig til at sende dokumentation i form af et kalender for hvert pågældende år (2016 -2018), hvor alle dage af mit ophold i begge lande er præcis talt og markeret med arbejdsdage/rejsedage/opholdsdage.

Hver enkelt dag er dokumenteret med arbejdsskemaer og rejsedokumentation (se vedhæftet bilag 16, 17, 18).

3. Sædvanlig ophold

Fordi Skattestyrelsen finder det ikke muligt at afgøre i hvilken land centrum for min livs interesser er, blev skattemæssige vurdering af hjemsted baseret på et såkaldt sædvanligt ophold.

Skattestyrelsen har vurderet, at jeg sædvanlig opholder mig, dvs. minimum 220 dage i Danmark inden for et kalenderår, derfor mit sædvanlige ophold er vurderet at være i Danmark.

Det virker mærkeligt, at Skattestyrelsen vælger at bruge et skøn til vurdering i stedet for at benytte den konkrete dokumentation for arbejde og rejserne, som kan give det nøjagtige tal af ophold dage i begge lande.

4. Tilladelse til at køre i bil på udenlandske plader.

Der fremgår af afgørelsen, at "lovgrundlaget, der ligger til grund for at en tilladelse kan gives er ikke den samme som benyttes ved fastlæggelse af det skattemæssigt hjemsted. Disse to ting er derfor ikke sammenlignelige."

Det er klart, at det er ikke det samme lovgrundlag, men den forholder sige til det samme skattemæssige forhold: hvorvidt ejeren af bilen er hjemmehørende til Danmark?

Jeg er overbevist om, at hvis jeg blev vurderet af Motorstyrelsen som hjemhørende til Danmark vil jeg aldrig få tilladelsen til at køre bil på udenlandske plader.

Tilladelsen gives jf. bekendtgørelsen nr.1315 af 9.dec.2014

§ 10. I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende efter § 7 at have bopæl i den stat m.v., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

Stk. 4. En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssig vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret vurdering.

Jeg ville ikke kunne hvert år få tilladelsen til at køre min bil, hvis jeg ikke blev anerkendt som hjemmehørende til Polen.

Jeg er derfor ikke enig i udsagnet om, at de to ting ikke kan sammenlignes, tværtimod, der blev vurderet i begge tilfælde min tilknytning til begge lande. Ud over det mener jeg, at beslutningen fra den ene Skats afdeling bør ikke være fuldstændig modsat til den anden, idet det underminerer troværdigheden af SKAT som en offentlig institution.

5. Vurdering vedr. centrum for livs interesser (side 8)

Det fremgår af afgørelsen, at "dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentlige økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en årrækker. Dette taler for at centrum for livsinteresser er i Danmark "Min personlig, social, familiemæssige og boligmæssige forhold er til Polen, som taler for centrum for livsinteresser i Polen.

Ifølge Skattestyrelsen kan ikke afgøres i hvilke land har jeg centrum for min livsinteresse.

Jeg er ikke enig med denne vurdering, idet jeg mener bestemt, at centrum for min livsinteresser er i Polen.

Af Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR) fremgår, at

"Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang

Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle - en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres.

Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti.

Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene

Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion fra SKM2019.420.SR

"Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark".

I forbindelse med ovenstående, har jeg virkelig svært ved at forstå hvorfor Skattestyrelsen vurderer, at det ikke kan afgøres i hvilken land centrum for mine livsinteresser er, såfremt spørgers situation er meget lignende til min.

Jeg har en familie, eget hus med den tilhørende grund (Bilag 2-13), et socialt liv med en bredde venners kreds. Ud over det har jeg en pensionsordning hos [virksomhed2] SA (Bilag nr.14) samt polsk bankkonto. I forhold til den sundhedsmæssige sektor har jeg egen læge og tandlæge i Polen, og jeg slet ikke benytter den danske sundhed system.

6. Statsborgerskab

Jeg vil gerne fremhæve, hvad der står i Bindende svar fra Skatteråd (SKM2011.368.SR, 17 May 2011),

... En fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for Hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

•	har fast bolig til sin rådighed,
•	har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser),
•	sædvanligvis opholder sig, eller
•	er statsborger

I Skattestyrelsens vurdering blev der slet ikke lagt vægt på, at jeg er polsk statsborger, som er en af de fire væsentlige faktorer, der ligger til grund til vurdering i hvilken stat er jeg skattemæssigt hjemmehørende til.

Jeg vedlægger CFR 1-certifikat ang. skattemæssigt hjemsted til Polen (bilag 1).

(...)”

Skattestyrelsen s høringssvar

Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes og har anført:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Pkt. 1:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Når det skal vurderes, hvor en person har sædvanligt ophold er det nødvendigt at kigge på, hvornår en person opholder sig i de forskellige lande. Hvis en person opholder sig i begge lande på en dag altså en rejsedag fra det ene land til det andet, så vil denne dag tælle med i sammentællingen for begge lande, da personen jo har opholdt sig i begge lande den dag. I praksis set over en uge betyder det, at hvis man rejser fra Danmark til Polen om fredagen og retur igen om søndagen, så har man opholdt sig 6 dage i Danmark (mandag-fredag og søndag) og 3 dage i Polen (fredag-søndag) i den uge. Lægger man det sammen giver det 9 dage. Rejsedag tæller med i optællingen for begge lande.

Pkt. 2:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Den samlede vurdering af sagen er fremkommet på baggrund af arbejdstidsskemaerne såvel som den indsendte rejsedokumentation, og det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at klager har opholdt sig i Danmark i flere dage om året end i Polen. Samtidigt kan Skattestyrelsen konstatere, at klager i sine beregninger er nået frem til, at han har færre opholdsdage i Danmark, end han har arbejdsdage, hvilket ikke kan lade sig gøre, og derudover mener klager at have haft mere ferie end arbejdsgiver har registreret i arbejdstidsskemaerne. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at klagers egen beregning af antal dage i hhv. Danmark og Polen er forkert.

Pkt. 3:

Skattestyrelsens vurdering af antal opholdsdage i Danmark er ikke et skøn. Vurderingen af fremkommet på baggrund af de indsendte materialer. Ud fra materialerne er det vores opfattelse, at klager har opholdt sig i minimum 220 dage om året hvert år, og dermed opholder han sig klart mere i Danmark end i Polen.

Pkt. 4:

Tilladelser til at køre i Danmark i udenlandsk indregistrerede biler bliver givet efter et helt andet regelsæt, end det regelsæt, som er brugt til at vurdere klagers skattepligt til Danmark. Det er med andre ord ikke de samme forhold, der udelukkende kigges på, og derfor er de to ting ikke sammenlignelige. Derfor kan det, at man har tilladelse til at køre med en udenlandsk indregistreret bil i Danmark ikke sidestilles med, at man dermed ikke er skattemæssigt hjemmehørende her.

Pkt. 5:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Skattestyrelsen fastholder, at det ikke kan afgøres, hvor klager har centrum for livsinteresser. Klagers personlige forbindelser taler for, at klager har centrum for livsinteresser i Polen. Det givetvis er en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser. Klager oplyser desuden, at han har en pensionsopsparing i Polen. En sådan har han også i Danmark igennem hans arbejdsplads. Klager har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da han siden 2011 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har klager siden 2012 og muligvis tidligere haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Klagers erhvervsmæssige tilknytningsforhold og hans væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at det indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Dermed kan centrum for livsinteresser ikke vurderes, da en økonomisk tilknytning ikke er ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning.

Pkt. 6:

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand.

Modeloverenskomstens regelsæt i artikel 4, stk. 2, består af fire regler:

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Regel nr. 3: Statsborgerskab

Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Det er Skattestyrelsens vurdering, at nærværende sag kan afgøres med udgangspunkt i regel nr. 2. Derfor bliver spørgsmålet om statsborgerskab og dermed regel nr. 3 ikke anvendt.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 8. juli 2020.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, da han siden den 9. februar 2012 har haft en bolig til rådighed her i landet, hvor han har taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten, og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, idet hans ægtefælle og børn bor i landet, og da han har været skattepligtig til Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Da klageren efter det oplyste har haft fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Retten lægger herved vægt på, at klageren har været registreret i det danske folkeregister med adresse i Danmark siden den 9. februar 2012, og at han ifølge skatteoplysningerne har været ansat hos [virksomhed1] A/S i hvert fald siden maj 2011. Klagerens økonomiske interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren sin ægtefælle og sine børn boende i Polen, som han besøger. Klageren har således sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, finder retten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser. Retten finder derfor, at klageren skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Efter praksis medregnes rejsedage, dvs. dage hvor klageren har været i både Danmark og Polen, som ophold i begge stater.

Ifølge klagerens skatteoplysninger indberettede arbejdsgiveren 1.557 timer på 188 arbejdsdage i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2016, 1.659 timer på 182 arbejdsdage i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2017 og 1.542 timer på 171 arbejdsdage i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2018. Retten lægger derfor til grund, at klageren har arbejdet i gennemsnit 3-4 dage om ugen i Danmark.

Klageren har oplyst, at han har været i Polen 2-4 dage hver weekend samt i ferier og i forbindelse med højtider.

Klageren har i den forbindelse fremlagt oversigt over opholdsdage og kontoudskrifter. Hertil bemærker retten, at der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne i skemaet og kontoudskrifterne, herunder f.eks. på datoerne: 17. marts 2016, 10. juli 2017 og 6. august 2018, hvor klagerens betalingskort er brugt i Danmark, mens klageren har oplyst, at han var i Polen.

Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at det må lægges til grund, at klageren på grund af sin faste ansættelse hos [virksomhed1] A/S har opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen i 2016, 2017 og 2018. Retten finder derfor, at klageren i 2016, 2017 og 2018 må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Retten henviser til sine afgørelser af henholdsvis den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.LSR, og den 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51.LSR. I begge sager blev en polsk statsborger med familie i Polen, arbejde i Danmark og med bopæl i begge lande anset som hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9 C er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

I de ovennævnte landsskatteretssager fik skatteyderne ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Polen, idet retten fandt, at centrum for skatteydernes livsinteresser var i Danmark, uanset at deres nærmeste pårørende opholdt sig i Polen.

Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 har været i Danmark på adressen [adresse1] i [by1] i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Retten lægger vægt på, at klageren siden 2012 har haft bopæl i Danmark, og at [virksomhed1] A/S indberettede A-indkomst for klageren i 2016, 2017 og 2018. Befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er derfor sket mellem klagerens bopæl i Danmark og arbejdspladsen med adressen [adresse2], [by2].

Retten anser derfor klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg som en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.