Kendelse af 04-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0073271

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at klageren derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er fra Polen. Han har siden den 9. februar 2012 været registreret i Det Centrale Personregister med dansk adresse. I 2016, 2017 og 2018 boede han på adressen [adresse1][by1].

Det fremgår af Certificate of Fiscal Residence, at klageren har været registreret på sin adresse i Polen siden den 17. november 2014. Af bopælsattest sammenholdt med vielsesattest og fødselsattest fremgår, at klagerens hustru og søn er registreret på samme adresse i Polen.

Det fremgår af ansættelseskontrakt med tillæg, at klageren siden den 3. maj 2011 har været ansat i [virksomhed1] A/S med arbejdssted på adressen [adresse2], [by2].

Af certifikater af 3. august 2020 fremgår, at klagerens hustrus indtægter, skyldige skat, sygeforsikringspræmier og sociale bidrag i 2016, 2017 og 2018 udgjorde 0 polske zloty.

Der er fremlagt kalendere for 2016, 2017 og 2018, hvor klageren har angivet opholdsdage i henholdsvis Polen og Danmark samt rejsedage.

Der er desuden fremlagt fremmødelister/arbejdstidsskemaer med angivelse af, hvornår klageren har været på arbejde.

Herudover er der fremlagt tilladelse til at bruge en polsk registreret bil i Danmark, police for livsforsikring for klageren med hustruen som begunstiget, lønsedler samt kontoudtog fra [finans1] og kvitteringer for 2016, 2017 og 2018.

Ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger har [virksomhed1] A/S indberettet følgende for årene 2016-2018:

År	A-indkomst	Arbejdstimer	Arbejdsdage	Periode
2016	362.851 kr.	1.593	154	1. januar til 18. december
2017	400.241 kr.	1.641	175	1. januar til 17. december
2018	409.492 kr.	1.621	172	1. januar til 16. december

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2016, 2017 og 2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel til Polen.

(...)

Bolig:

Når en lønmodtager rejser til Danmark, skal Skattemyndigheden vurderer, hvorvidt denne lønmodtager er fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark. Det følger så af Kildeskattelovens § 1, at hvis denne lønmodtager har en bopæl til rådighed, som han har taget ophold i efter Kildeskattelovens § 7, så skal han anses for at være fuld skattepligtig. Det er i den forbindelse ikke relevant, hvordan man har indrettet sig i boligen, eller hvem og hvor mange man bor sammen med. Det er heller ikke relevant, om det er en bolig, som man lejer eller ejer. Endelig er det i vurderingen heller ikke relevant, om lønmodtageren har en bolig til rådighed i et andet land. Det er alene en vurdering af, om der er bolig til rådighed, som man har taget ophold i. Viser det sig så, at en fuld skattepligtig lønmodtager har en bolig til rådighed i et andet land, så skal det skattemæssige hjemsted vurderes med udgangspunkt i den til enhver tid gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette andet land.

Samtidigt er det Skattestyrelsens opfattelse, at din bolig i Danmark er fast. Du har været tilmeldt den samme adresse siden 2012, og denne adresse har dermed været til din rådighed i alle disse år. At du ikke har en lejekontrakt, og at du betaler kontant for at opholde dig dér, ændrer ikke herved.

Bopæl i Polen:

Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser.

Skattemæssigt hjemsted:

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 (nærmere bestemt pkt. 17 i kommentaren til artikel 4, stk. 2) fremgår det, at der må tages hensyn til den fysiske persons ophold ikke alene i den faste bolig i vedkommende stat, men også til ophold alle andre steder i den samme stat. Derudover fremgår det af pkt. 5 i kommentaren til artikel 15 om beskatning af indkomst erhvervet i ansættelsesforhold, at man skal benytte metoden, der ser på “antallet af dage, hvor personen er fysisk til stede”. Anvendelsen af denne metode er enkel og klar, idet den fysiske person enten er til stede i et land eller ikke til stede. Tilstedeværelsen kan også relativt let dokumenteres af skatteyderen, når skattemyndighederne kræver bevis herfor. Ifølge denne metode skal følgende dage medtages ved beregningen: en del af en dag, ankomstdagen, afrejsedagen og alle andre dage, der tilbringes i den stat, hvor arbejdet udføres...

Rejser du mellem Danmark og Polen en dag, så skal dagen altså tælles med i opgørelsen over opholdsdage for begge lande. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at du har opholdt dig mere i Danmark end i Polen. Opfattelsen fastholdes desuden af, at du har oplyst forskellige antal opholdsdage i de indsendte materialer.

Tilladelse til at køre i Danmark i bil på udenlandske plader:

Det, at du har fået tilladelse til at køre i en polsk indregistreret bil i Danmark, er ikke i sig selv en vurdering af dit skattemæssige hjemsted. Lovgrundlaget, der ligger til grund for at en tilladelse kan gives, er ikke den samme, som benyttes ved fastlæggelsen af det skattemæssige hjemsted. Disse to ting er derfor ikke sammenlignelige.

Med udgangspunkt i de indsendte materialer, dine bemærkninger samt de yderligere oplysninger, vi har til rådighed, er det Skattestyrelsens vurdering, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Det er desuden Skattestyrelsens vurdering, at du må have haft en dansk opholdsadresse allerede fra ansættelsestidspunktet ved [virksomhed1] for at kunne varetage et fuldtidsjob der.

Du har derudover dokumenteret, at du er tilmeldt en bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor afgøres ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2011 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du siden 2012 og muligvis tidligere haft rådighed over en fast bolig i Danmark og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for dine livsinteresser er i Danmark.

Du har dokumenteret, at du har en bopæl i Polen, hvor du bor sammen med din ægtefælle og jeres barn. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Polen. Du oplyser desuden, at du bor i en ejendom, som du ejer og betaler til. Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser.

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Listen er ikke udtømmende.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Det fremgår af de indsendte kontoudtog, at du rejser til Polen 3-4 gange om måneden hvert år. Rejserne vurderes at vare 3-4 dage ad gangen. Derudover har du afholdt 5 ugers ferie hvert år. Det er derfor Skattestyrelsen vurdering, at du opholder dig i op til 170 dage om året i Polen inkl. ferier.

Rejsedage til og fra Polen tæller med både som ophold i Polen og i Danmark. Samtidigt har du på dine arbejdstidsskemaer angivet antal dage i Danmark med 181 i 2016, 202 i 2017 og 201 i 2018. Det fremgår af arbejdstidsskemaerne, at du har haft 153 arbejdsdage i 2016, 173 arbejdsdage i 2017 og 171 arbejdsdage i 2018. Det lave tal for 2016 er pga., at du var sygemeldt i 5 uger. Du har desuden markeret, at du har været i Danmark på dine ugentlige fridage, der falder på en tirsdag, onsdag eller torsdag. Du er ansat på en 4-dages arbejdsuge, hvor du ikke har en fast ugentlig fridag, men i stedet ”rykker” fridagen fra uge til uge således, at en uge har du fri om mandagen, og ugen efter har du fri om tirsdagen osv. Vi vurderer, at du opholder dig i Danmark i minimum 220 dage om året.

Du har i dine bemærkninger indsendt den 20. juli 2020 oplyst, at du har opholdt dig i Danmark i 145 dag i 2016, i 133 dage i 2017 og i 133 dage i 2018. Skattestyrelsen kan på ingen måde godkende denne optælling, da det af dine arbejdstidsskemaer fremgår, at du har haft væsentligt flere arbejdsdage i Danmark, end det du samlet oplyser i din opstilling, at du har været i Danmark. Hertil skal så lægges rejsedage og fridage i Danmark.

Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Af denne grund anses du for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Den nuværende grænsegængerbeskatning efter Kildeskattelovens § 5A-D fjernes.

Se desuden Landsskatterettens afgørelse i sag med journalnummer LSR2019.18-0002033, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold. Udfaldet blev således, selvom lønmodtageren har ægtefælle og 2 mindreårige børn i Polen. Det blev i sagen vurderet, at de økonomiske forbindelser talte for centrum for livsinteresser i Danmark, mens de personlige forbindelser talte for centrum for livsinteresser i Polen. Vurderingen af det skattemæssige hjemsted blev derfor baseret på sædvanligt ophold.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

(...)

Skattestyrelsen har den 6. juli 2020 fremsendt et forslag til dig. Den 20. juli 2020 har vi modtaget en henvendelse fra dig med dine bemærkninger og yderligere materialer. Som det fremgår af sagsfremstillingen, har dine bemærkninger og de nye materialer ikke ændret ved Skattestyrelsens vurdering af nærværende sag, og derfor træffes der afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag dateret den 6. juli 2020.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han skal anses for at have skattemæssigt hjemsted i Polen, og at han derfor er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen.

Til støtte for sin påstand har klageren anført:

”Jeg klager over de følgende punkter i afgørelsen:

1. Optælling af antallet ophold dage i begge lande

Jeg klager over Skattestyrelsens benyttelsen af optællingsmetoden af antal dage af min ophold i Polen og i Danmark, idet det giver en forkert og uvirkelig antal af dage pr. uge eller pr. år. Skattestyrelsen benytter en optællingsmetode, der fremgår af kommentarerne til Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsts aftale mellem Polen og Danmark, der lyder "antal af dage man er fysisk til stede, herunder afrejse og ankomst-dage tælles med i opgørelsen over opholdsdage for begge lande".

Det er beregnet sådan, at i denne uge, hvor jeg rejser og vender tilbage fra Polen den pågældende uge har ni dage i alt i Skattestyrelsens regnestykke og antal dage per år er fuldstændig skævt.

Dermed man kan ikke benytte reglen om 180 dage af opholdet, når antal af dage i et kalender år overstiger 365 dage.

Jeg har læst mig frem til 42 -dags metoden, beskrevet på SKAT siden, hvor der blev nævnt en anden måde at tælle opholdsdage på.

" Hvis du ankommer til Danmark en fredag og rejser igen den følgende mandag, vil der altså være tale om fire dages ophold i landet."

Hvis jeg kommer til Polen en fredag og rejser igen den følgende mandag, skal det så være tale om fire dages ophold i Polen.

Jeg har benyttet denne metode ved optælling af antal af dage jeg har været i Polen og Danmark, hvor rejsedagene blev indregnet i antal af dage i Polen. Jeg har sendt resultat af min beregninger i brevet til SKAT.

Der skal tilføjes, at [person1] har, på min vegne, sent forkert oplysninger til Skattestyrelsen angående antal af dage af mit ophold i Danmark. Hun har fortolket forkert mine arbejdsskemaer fra [virksomhed1]..

Skattestyrelsen forholder sig ikke til min bemærkning angående hvorfor anvender man ikke såkaldt 42-dages-reglen i mit tilfælde og vil ikke på ingen måde godkende min optællinger, idet af mine arbejdstidsskemaer fremgår, at jeg har haft væsentligt flere arbejdsdage i Danmark

2. Ophold i Danmark

Af afgørelsen fremgår "Vi vurderer, at du opholder dig i Danmark i minimum 220 dage om året"

Jeg finder sådan opfattelse yderst uprofessionelt, fordi Skattestyrelsen, repræsenteret af [person2] har åbenbart ikke grundigt gennemgået den fremsendte rejsedokumentation, af hvilket fremgår det klart og tydeligt, at jeg var meget færre dage i Danmark end i Polen.

"Det fremgår af de indsendte kontoudtog, at du rejser til Polen 3-4 gange om måned hver året. Rejserne vurderes at være 3-4 dage af gang. Derudover har du afholdt 5 uger ferie hvert år. Det er derfor Skattestyrelsen vurdering, at du opholder dig op til 170 dage i Polen inkl. ferier"

Jeg ser det som 4 gange x 4 dage x 10,5 måneder+ 5 x 7 dage (ferie) = 203 dage

Hvor har vi 170 dage fra?

Af arbejdsskemaer fra [virksomhed1] fremgår alle mine arbejdsdage, men man skal være opmærksom på, at en arbejdsdag kan også være en rejsedag, dvs. når jeg arbejder om fredagen, så jeg også rejser om fredagen aften. Når jeg arbejder om mandagen, så rejser jeg også tilbage om mandagen, idet jeg starter at arbejde om aften. Det fremgår af rejsedokumentation.

Mine "ugentlig fridage", nævnet i afgørelsen, blev også anvendt som afspadseringsdage og afholdt i Polen.

Jeg formoder, at Skattestyrelsens opfattelse angående antal af opholdsdage i Danmark såvel i Polen er udelukkende baseret på arbejdsskemaer uden, at der bliver kigget nærmere på vedhæftet rejsedokumentation.

Der har opstået en del af forvirring angående hvor mange nøjagtige dage jeg har været i begge lande, derfor jeg har forberedt dokumentation for hver enkel dag i de pågældende år.

Derfor jeg tillader mig til at sende dokumentation i form af et kalender for hvert pågældende år (2016 -2018), hvor alle dage af mit ophold i begge lande er præcis talt og markeret med arbejdsdage/rejsedage/opholdsdage.

Hver enkelt dag er dokumenteret med arbejdsskemaer og rejsedokumentation (se vedhæftet bilag 11,12,13).

3. Sædvanlig ophold

Fordi Skattestyrelsen finder det ikke muligt at afgøre i hvilket land er centrum for min livs interesser, blev skattemæssig vurdering af hjemsted baseret på et såkaldt sædvanligt ophold.

Skattestyrelsen har vurderet, at jeg sædvanlig opholder mig, dvs. minimum 220 dage i Danmark inden for et kalenderår, derfor mit sædvanlige ophold er vurderet at være i Danmark og derfor blev jeg også vurderet at være hjemmehørende skattemæssigt til Danmark.

Det virker mærkeligt, at Skattestyrelsen vælger at bruge et skøn til vurdering i stedet for at benytte den konkrete dokumentation for arbejde og rejserne, som kan give det nøjagtige tal af ophold dage i begge lande.

4. Tilladelse til at køre i bil på udenlandske plader.

Der fremgår af afgørelsen, at "lovgrundlaget, der ligger til grund for at en tilladelse kan gives er ikke den samme som benyttes ved fastlæggelse af det skattemæssigt hjemsted. Disse to ting er derfor ikke sammenlignelige. "

Det er klart, at det er ikke det samme lovgrundlag, men den forholder sige til det samme skattemæssige forhold: hvorvidt ejeren af bilen er hjemmehørende til Danmark?

Jeg er overbevist om, at hvis jeg blev vurderet af Motorstyrelsen som hjemhørende til Danmark vil jeg aldrig få tilladelsen til at køre bil på udenlandske plader.

Tilladelsen gives jf. bekendtgørelsen nr.1315 af 9.dec.2014

§ 10. I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende efter§ 7 at have bopæl i den stat m.v., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

Stk. 4. En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssig vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret vurdering.

Jeg ville ikke kunne hvert år få tilladelsen til at køre min bil, hvis jeg ikke blev anerkendt som hjemmehørende til Polen.

Jeg er derfor ikke enig i udsagnet om, at de to ting ikke kan sammenlignes, tværtimod, der blev vurderet i begge tilfælde min tilknytning til begge lande. Ud over det mener jeg, at beslutningen fra den ene Skats afdeling bør ikke være fuldstændig modsat til den anden, idet det underminerer troværdigheden af SKAT som en offentlig institution.

5. Vurdering vedr. centrum for livs interesser

Det fremgår af afgørelsen, at "dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentlige økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en årrække. Dette taler for at centrum for livsinteresser er i Danmark"

Dette, at jeg har en bopæl i Polen, hvor jeg bor sammen med min ægtefælle og vores børn tæller for, at centrum for livsinteresser er i Polen.

Ifølge Skattestyrelsen kan ikke afgøres i hvilken land har jeg centrum for min livsinteresser.

Jeg er ikke enig med denne vurdering, idet jeg mener bestemt, at centrum for min livsinteresser er i Polen.

Af Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR) fremgår, at

"Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang

Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle - en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres.

Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti.

Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene

Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion fra SKM2019.420.SR

"Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark".

I forbindelse med ovenstående, har jeg virkelig svært ved at forstå hvorfor Skattestyrelsen vurderer, at det ikke kan afgøres i hvilken land centrum for mine livsinteresser er, såfremt spørgers situation er meget lignende til min.

Jeg har en familie, eget hus med den tilhørende grund (Bilag 2-6), et socialt liv med en bredde venners kreds. Ud over det har jeg en pensionsordning samt livs forsikring hos [virksomhed2] (Bilag nr.8) samt polsk bankkonto. I forhold til den sundhedsmæssige sektor har jeg egen læge og tandlæge i Polen, og jeg slet ikke benytter den danske sundhed system.

6. Statsborgerskab

Jeg vil gerne fremhæve, hvad der står i Bindende svar fra Skatteråd (SKM2011.368.SR, 17 May 2011),

... En fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for Hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

•	har fast bolig til sin rådighed,
•	har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser),
•	sædvanligvis opholder sig, eller
•	er statsborger

I Skattestyrelsens vurdering blev der slet ikke lagt vægt på, at jeg er polsk statsborger, som er en af de fire væsentlige faktorer, der ligger til grund til vurdering i hvilken stat er jeg skattemæssigt hjemmehørende til.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen fastholdes, og har anført:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Pkt. 1:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Når det skal vurderes, hvor en person har sædvanligt ophold er det nødvendigt at kigge på, hvornår en person opholder sig i de forskellige lande. Hvis en person opholder sig i begge lande på en dag altså en rejsedag fra det ene land til det andet, så vil denne dag tælle med i sammentællingen for begge lande, da personen jo har opholdt sig i begge lande den dag. I praksis set over en uge betyder det, at hvis man rejser fra Danmark til Polen om fredagen og retur igen om søndagen, så har man opholdt sig 6 dage i Danmark (mandag-fredag og søndag) og 3 dage i Polen (fredag-søndag) i den uge. Lægger man det sammen giver det 9 dage. Rejsedag tæller med i optællingen for begge lande, da man jo netop kigger på, hvilke dage en person er i landet.

Pkt. 2 og pkt. 3:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Den samlede vurdering af sagen er fremkommet på baggrund af arbejdstidsskemaerne såvel som den indsendte rejsedokumentation, og det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at klager har opholdt sig i Danmark i flere dage om året end i Polen. Samtidigt kan Skattestyrelsen konstatere, at klager i sine beregninger er nået frem til, at han har færre opholdsdage i Danmark, end han har arbejdsdage, hvilket ikke kan lade sig gøre, og derudover mener klager at have haft mere ferie end arbejdsgiver har registreret i arbejdstidsskemaerne. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at klagers egen beregning af antal dage i hhv. Danmark og Polen er forkert. Skattestyrelsens vurdering af antal opholdsdage i Danmark er ikke et skøn. Vurderingen af fremkommet på baggrund af de indsendte materialer. Ud fra materialerne er det vores opfattelse, at klager har opholdt sig i minimum 220 dage om året hvert år, og dermed opholder han sig klart mere i Danmark end i Polen.

Pkt. 4:

Tilladelser til at køre i Danmark i udenlandsk indregistrerede biler bliver givet efter et helt andet regelsæt, end det regelsæt, som er brugt til at vurdere klagers skattepligt til Danmark. Det er med andre ord ikke de samme forhold, der udelukkende kigges på, og derfor er de to ting ikke sammenlignelige. Derfor kan det, at man har tilladelse til at køre med en udenlandsk indregistreret bil i Danmark ikke sidestilles med, at man dermed ikke er skattemæssigt hjemmehørende her.

Pkt. 5:

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Skattestyrelsen fastholder, at det ikke kan afgøres, hvor klager har centrum for livsinteresser. Klagers personlige forbindelser taler for, at klager har centrum for livsinteresser i Polen. Det givetvis er en større økonomisk forpligtelse at købe en ejendom, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser. Klager oplyser desuden, at han har en pensionsopsparing i Polen. En sådan har han også i Danmark igennem hans arbejdsplads. Klager har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da han siden 2011 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har klager siden 2012 og muligvis tidligere haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Klagers erhvervsmæssige tilknytningsforhold og hans væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at det indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Dermed kan centrum for livsinteresser ikke vurderes, da en økonomisk tilknytning ikke er ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning.

Pkt. 6:

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand.

Modeloverenskomstens regelsæt i artikel 4, stk. 2, består af fire regler:

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Regel nr. 3: Statsborgerskab

Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Det er Skattestyrelsens vurdering, at nærværende sag kan afgøres med udgangspunkt i regel nr. 2. Derfor bliver spørgsmålet om statsborgerskab og dermed regel nr. 3 ikke anvendt.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 31. juli 2020.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

Klageren har som kommentar til Skattestyrelsens høringssvar anført:

”Pkt.1

Skattestyrelsen påstår, at rejsedage bør tælles både som opholdsdage i Danmark samt i Polen. Det ændrer dog ikke den endelig resultat hvis man tilføjer det samme antal på begge sider. Derfor jeg valgte at markere rejsedagene separat for at skabe et mere tydelig billede. Her vil jeg også bemærke, at jeg typisk vende tilbage om mandagen til Danmark.

Pkt.2 og 3

”Klager i sine bemærkninger er nået frem til at han har færre opholdsdage i Danmark end han har arbejdsdage”

En rejsedag har en særlig funktion i optælling: den er en arbejdsdag, en ophold dag og en rejsedag (f.eks. fredag). Hvis man tager det ikke med i sin optælling, så man kan komme til den overstående konklusion.

”Klager mener at have haft mere ferie end arbejdsgiver har registreret i arbejdstid skemaerne”

Jeg kaldte som ferie alle fridage jeg havde, men de dage selvfølgelig havde også en anden navn på skema.

Når man kigger på mine arbejdsskemaer fra [virksomhed1] for årene 2016-2017-2018, så man finder de andre fridage, som jeg kaldte for ferie og afholdte i Polen.

De fridage står under forskellige navner /koder, som er også beskrevet nedenfor hvert arbejdsskema:

0400- Ferie

0430- Frit valg 37 timer

0490- Fri uden løn
0492- Erstatningsrulledag

0600- Strejke

0611- Afspadsering v. andres strejke 0420 - Hensættelse 37 timer

0510- Jul og Nytår DC

Der fremgår af skemaer hvornår pågældende dage blev afholdt som fridage i Polen:

2016 år

Kod 0101 - Sygdom Afholdt i følgende uger nr.: 1,2,3,7,8,9,

Kod 0430 - Afspadsering 2016 Afholdt i følgende uger nr.: -------------

Kod 0490 - Fri uden løn 2016 Afholdt i følgende uger nr.: -------------

Kod 0492 - Erstatningsrulledag 2016 Afholdt i følgende uger nr.: 18,52

Kod 0400 - Ferie 2016 Afholdt i følgende uger nr.:4,24,27,33,3435,50

2017 år

Kod 0410 - Afspadsering 37 timer Afholdt i følgende uger nr.: 5,

Kod 0430 - Afspadsering 2017 Afholdt i følgende uger nr.: 1,5,13,18,

Kod 0490 - Fri uden løn 2017 Afholdt i følgende uger nr.: ---------------

Kod 0492 - Erstatningsrulledag 2017: Afholdt i følgende uger nr.: 21,

Kod 0400 - Ferie 2017 Afholdt i følgende uger nr.: 21,26,27,31,38,41,43,46,48

2018 år

Kod 0410 - Afspadsering 37 timer Afholdt i følgende uger nr.: 7,14,

Kod 0430 - Afspadsering 2018 Afholdt i følgende uger nr.: 7,14,16,18,19,

Kod 0490 - Fri uden løn 2018 Afholdt i følgende uger nr.: ----------------

Kod 0492 - Erstatningsrulledag 2018 Afholdt i følgende uger nr.: 8,44,

Kod 0400 - Ferie 2018 Afholdt i følgende uger nr.: 7,29,30,32,46,49,52

Kod 0510 Jul og nytår Afholdt i følgende uger nr: 52

En rulledag fungerer sådan, at jeg får en ekstra fri dag og derfor jeg rejser allerede om torsdag i stedet for fredag og vender tilbage om tirsdag i stedet for mandag. Jeg har derfor ikke en ”fast arbejdsuge ”, men den ruller.

I de følgende uger kom jeg tilbage om tirsdagen eller om onsdagen: 2016 - uge: 7,12,13,17,20,22,32,37,42,47,52

2017 - uge: 1,10,15,16,18,20,23,25,30,35,40,41,45,46,50,52

2018- uge: 1,3,8,13,18,21,23,28,33,38,43,44,48

I uger nedenfor kørte jeg allerede om onsdagen eller om torsdagen 2016 - uge: 6,11,12,16,18,21,26,31,36,41,45,46,50,51

2017 - uge: 4,9,13,14,1519,24,29,33,34,38,39,43,44,48,49,

2018- uge: 2,12,13,17,19,22,27,37,42,46,47,

Der er forskellige antal af arbejdsdage om ugen:

2016 - 2 arbejdsdage om ugen: uge-12,18,

2016 - 3 arbejdsdage om ugen: uge-1,13,16,20,24,45,50,52

2017 - 2 arbejdsdage om ugen: uge-15,16,52

2017 - 3 arbejdsdage om ugen: uge-1,13,18,23,38,41,43,46,47,48

2018 - 2 arbejdsdage om ugen: uge-13,19

2018 - 3 arbejdsdage om ugen: uge-1,8,16,18,21,23,44,46,

Det er svært, at finde et mønster af mine rejse frem og tilbage, derfor jeg har valgt at bruge en kalender form til at illustrere hvordan jeg rejste i alle tre år og hvor mange præcist dage jeg har været i begge lande. Mine rejser er bekræftet af rejsedokumentation. De tre kalendere blev vedhæftet til dokumentation.

Jeg er forsat dybt uenig med Skattestyrelsen opfattelse, at jeg har opholdt mig minimum 220 dage om året hvert år i DK og klart mere i Danmark end i Polen.

Pkt.5

Jeg fastholder vurdering, at min centrum for livsinteresser bestemt befinder sig i Polen, hvor jeg har væsentligt flere forbindelser, herunder personlige familiære, økonomiske, boligmæssige, sociale og sportsmæssige end jeg har i Danmark. Jeg kører til Danmark, fordi jeg har et arbejde her, men alt andet har jeg i Polen.

Det har ikke været min personlig valg angående at betale for pension i Danmark, men det er en del of overenskomsten, som jeg arbejder under i [virksomhed1]. Dansk bankkonto er anvendt udelukkende til udbetaling af løn og det var et krav fra arbejdsgiver at have den.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, da han siden den 9. februar 2012 har haft en bolig til rådighed her i landet, hvor han har taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten, og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Klageren har tillige haft en bolig til rådighed i Polen, idet hans ægtefælle og barn bor i landet, og han har været skattepligtig til Polen. Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Da klageren efter det oplyste har haft fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Retten lægger herved vægt på, at klageren har været registreret i det danske folkeregister med adresse i Danmark siden den 9. februar 2012, og at han ifølge skatteoplysningerne har været ansat i [virksomhed1] A/S siden den 3. maj 2011. Klagerens økonomiske interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren sin ægtefælle og barn boende i Polen, som han besøger. Klageren har således sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, finder retten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser. Retten finder derfor, at klageren skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Efter praksis medregnes rejsedage, dvs. dage hvor klageren har været i både Danmark og Polen, som ophold i begge stater.

Ifølge klagerens skatteoplysninger indberettede arbejdsgiveren 1.593 timer for 154 arbejdsdage i 2016, 1.641 timer for 175 arbejdsdage i 2017 og 1.621 timer for 172 arbejdsdage i 2018.

Klageren har fremlagt kalendere for 2016, 2017 og 2018 med angivelse af opholdsdage i henholdsvis Polen og Danmark samt rejsedage. Der er tillige fremlagt kontoudskrifter for de tre år.

Hertil bemærker retten, at der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne i kalenderne og kontoudskrifterne, bl.a. på datoerne 11.-15. januar 2016, 24. juli og 28. august 2017 samt 12. februar, 30. april, 26. november, 30. november og 27. december 2018. På disse dage ses klagerens betalingskort at være brugt i Danmark, selv om han ifølge kalenderne har været i Polen.

Retten finder herefter, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund, at klageren har været i Polen på alle de dage, der er oplyst i kalenderne.

Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at det må lægges til grund, at klageren på grund af sin faste ansættelse og antallet af arbejdstimer og arbejdsdage hos [virksomhed1] A/S har opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen i 2016, 2017 og 2018. Retten finder derfor, at klageren i 2016, 2017 og 2018 må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold i disse år.

Retten henviser til sine afgørelser af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.LSR, og 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51.LSR. I begge sager blev en polsk statsborger med familie i Polen, arbejde i Danmark og med bopæl i begge lande anset som hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9 C er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

I de ovennævnte landsskatteretssager fik skatteyderne ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Polen, idet retten fandt, at centrum for skatteydernes livsinteresser var i Danmark, uanset at deres nærmeste pårørende opholdt sig i Polen.

Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 har været i Danmark på adressen [adresse1] i [by1], i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Retten lægger vægt på, at klageren siden 2012 har haft bopæl i Danmark, og at [virksomhed1] A/S indberettede A-indkomst for ham i 2016, 2017 og 2018. Befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er derfor sket mellem klagerens bopæl i Danmark og arbejdspladsen med adressen [adresse2], [by2].

Retten anser derfor klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg som en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.