|
|
Kendelse af 20-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2023
Journalnr. 20-0073006
Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017, idet Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance på 849.240 kr. ved salget af lejligheden [adresse1], [by1].
Landsskatteretten nedsætter klagerens skatteansættelse med forhøjelsen på 849.240 kr., idet den er foretaget uden for 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Faktiske oplysninger
Klagerens forældre erhvervede den 27. februar 2007 lejligheden beliggende [adresse1]., [by1], for 1.225.000 kr. Lejligheden er en 2-værelses lejlighed på 60 m2.
Ifølge CPR har klageren været tilmeldt følgende adresser siden indflytningen på [adresse1], [by1]:
Adresse: | Fra: | Til: |
[adresse1], [by1] | 1. marts 2012 | 15. august 2015 |
[adresse2], [by2] | 15. august 2015 | 2. juli 2016 |
[adresse1], [by1] | 2. juli 2016 | 1. august 2017 |
[adresse3], [by3] | 1. august 2017 | 31. juli 2018 |
[adresse4][by2] | 31. juli 2018 | 13. marts 2020 |
[adresse5][by2] | 13. marts 2020 |
Repræsentanten har oplyst, at klageren i en periode har boet i lejligheden med sin veninde og venindens kæreste. Klageren har derudover i en periode været flyttet sammen med sin kæreste, hvorefter veninden og venindens kæreste boede i lejligheden alene. Der blev ikke oprettet en lejekontrakt, men veninden har overført 2.000 kr. hver måned.
Skattestyrelsen har oplyst, at veninden har været tilmeldt adressen i perioden 19. august 2015 – 31. juli 2017, og venindens kæreste har været tilmeldt i perioden 15. september 2016 – 1. august 2017.
Klageren blev tinglyst som ejer af ejendommen den 9. december 2016 for en købesum på 1.037.000 kr. med overtagelse den 1. januar 2017. Klageren overtog desuden gælden i lejligheden pr. 1 januar 2017.
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at hun kontaktede [virksomhed1] ultimo februar 2017, da hun af private årsager fik brug for at flytte fra [by1]. Klageren havde undersøgt salgstiderne for tilsvarende lejligheder, der var på 6-8 måneder, hvorefter klageren valgte at indgå en aftalte med ejendomsmægleren.
Den 27. februar 2017 blev der således indgået en formidlingsaftale med [virksomhed1]. Det fremgår af aftalen, at lejligheden blev værdiansat til 1.900.000 kr. med et forventet salg inden for 3 måneder. Det fremgår videre, at lejligheden blev udbudt til 1.945.000 kr., samt at klageren kunne acceptere, at overtagelsesdatoen blev fastsat til 1. august 2017.
Lejligheden blev solgt til tredjemand ved købsaftale den 23. marts 2017 for 1.955.000 kr. med overtagelse den 1. august 2017.
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at hun var af den opfattelse, at det var overtagelsesdatoen der var relevant ved salget af lejligheden. Hun havde derved været ejer af lejligheden i 8 måneder, hvorefter hun var i den tro, at det ikke ville få nogle skattemæssige konsekvenser.
Skattestyrelsen anmodede den 2. september 2019 klageren om oplysninger vedrørende salget af [adresse1]., [by1]. Klageren besvarede den 13. september 2019 Skattestyrelsens henvendelse, hvorefter Skattestyrelsen anmodede om yderligere materiale den 17. september 2019. Klageren fremsendte det efterspurgte materiale den 4. oktober 2019. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 9. januar 2020. Skattestyrelsen fremsendte et fornyet forslag til afgørelse den 5. maj 2020. Det fornyede forslag til afgørelse indeholdt samme ændringer til skatteansættelsen som forslaget sendt den 9. januar 2020.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017, idet Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance på 849.240 kr. ved salget af lejligheden [adresse1], [by1].
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”...
Du er ifølge Bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 § 1 omfattet af en kort ligningsfrist.
Det betyder, at din skatteansættelse for 2017 kan ændres frem til 1. juli 2019.
Det fremgår af Bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 § 3: Fristen i § 1 gælder ikke, når betingelsernefor ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 17 stk. 1 nr. 5: Uanset fristen i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelser hvis:
5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at det er groft uagtsomt, at der ikke er selvangivet en skattepligtig fortjeneste ved salget af lejligheden [adresse1]. Skatteansættelsen for 2017 behandles derfor jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Fortjeneste ved salg af lejligheden [adresse1].
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Fortjeneste ved salg af ejendom er som hovedregel skattepligtig ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 1.
Hvis ejendommen har tjent som bolig for ejeren i ejertiden, med varig bolig for øje, kan ejendommen sælges skattefrit ifølge ejendomsavancebeskatningslovens 8 stk. 1.
Du køber lejligheden [adresse1]. ved bindende aftale af 9. december 2016 af dine forældre.
Lejligheden købes for 1.037.000 kr.
Du overtager lejligheden den 1. januar 2017 ifølge Påtegning af adkomst.
Den 27. februar 2017 indgår du formidlingsaftale med [virksomhed1] om salg af lejligheden.
[virksomhed1] har, forud for indgåelse af formidlingsaftalen, besigtiget lejligheden.
Du sælger lejligheden ved bindende aftale af 23. marts 2017 for 1.955.000 kr. med overtagelse 1. august 2017.
Da du køber lejligheden [adresse1]. er lejligheden udlejet til [person1]. Dette lejemål er startet den 19. august 2015 umiddelbart efter, at du fraflytter lejligheden.
[person1] bor i lejligheden frem til 31. juli 2017.
Fra 15. september 2016 til 1. august 2017 er [person2] også tilmeldt på adressen. Skattestyrelsen har i brev af 13. februar 2020 og igen i rykker af 30. marts 2020 indkaldt lejekontrakter vedr. disse lejemål samt regnskab for udlejningen. Derudover er indkaldt kontoudtog fra pengeinstitut vedr. indtægter og udgifter for lejligheden [adresse1]. for 2017.
Skattestyrelsen har ikke modtaget det indkaldte materiale.
Du har ikke selvangivet resultat vedr. udlejning af lejligheden [adresse1].
Du flytter adresse til lejligheden den 2. juli 2016 og står tilmeldt frem til 31. juli 2017.
I denne periode er lejligheden udlejet og der er ikke indsendt dokumentation for, at dette lejemål er ændret, da du flytter adresse til lejligheden 2. juli 2016.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lejligheden ikke er købt med varig bolig for øje, og at salget af lejligheden derfor ikke er omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk.1. Der er ved afgørelse lagt vægt på, at du sætter lejligheden til salg under 2 måneder efter du har overtaget lejligheden. Desuden har vi henset til, at lejligheden ifølge folkeregisteret, har været udlejet til [person1] og [person2] i hele den perioden, du har ejet ejendommen.
Skattestyrelsen har jf. formidlingsaftalen kendskab til salgsomkostninger til ejendomsmægler med 51.138 kr.
Udgifter til tinglysning af skøde ved købet beregnes med 0,6 % af købesummen (1.037.000 kr.) + 1.400 kr. I alt 7.622 kr.
Skattestyrelsen har ikke kendskab til, om der er afholdt øvrige udgifter ved købet og salget af lejligheden.
Fortjeneste ved salget af lejligheden [adresse1]. opgøres jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4 ud fra de foreliggende oplysninger til:
Salg af lejlighed | 1.955.000 kr. |
Salgsomkostninger jf. formidlingsaftale | - 51.138 kr. |
1.903.862 kr. | |
Købspris | 1.037.000 kr. |
Tillæg jf. § 5 stk. 1 | 10.000 kr. |
Tinglysning ved købet | 7.622 kr. |
1.054.622 kr. | |
Fortjeneste (1.903.862 – 1.054.622 kr.) | 849.240 kr. |
Det fremgår af personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 14, at fortjeneste ved salg af ejendom beskattes som kapitalindkomst.
Din skattepligtige indkomst ændres med 849.240 kr.
...”
Skattestyrelsen er kommet med følgende kommentarer til klagen:
”...
Fortjeneste ved salg af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Det er kun i de tilfælde, hvor skatteyder opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, at salget kan være skattefrit.
Skattestyrelsen skal bemærke, at ved vurderingen af om betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 skal anses for opfyldt, kan kun den periode, hvor ejeren har ejet ejendommen tillægges værdi. Lejligheden, [adresse1]. er købt ved bindende aftale af 9. december 2016. Lejligheden er besigtiget af en ejendomsmægler med henblik på værdiansættelse før 27. februar 2017, hvor formidlingsaftalen er underskrevet. Lejligheden sælges ved bindende aftale af 23. marts 2017.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at lejligheden ikke er erhvervet med henblik på varig beboelse og betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 anses derfor ikke for oplyst. Der henvises endvidere til afgørelsens punkt 1.4.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person3] har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have opgivet avancen ved salget af lejligheden [adresse1]. på 849.240 kr.
Der er herefter grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af [person3]s skattepligtige indkomst efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.
...”
Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:
”Indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen ved en beklagelig fejl ikke har medsendt fornyet forslag til afgørelse af 5. maj 2020, i forbindelse med Skatteankestyrelsens materialeindkaldelse til brug for behandling af klagesagen.
Det fornyet forslag som træder i stedet for forslag af 9. januar 2020, er vedlagt fremsendelsen af indeværende udtalelsessag til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.
Klager købte den omhandlende lejlighed af sine forældre ved bindende aftale af 9. december 2016 med overtagelse 1. januar 2017. Lejligheden købes for 1.037.000 kr.
Den 27. februar 2017 har klager indgået formidlingsaftale med [virksomhed1] om salg af lejligheden, der sælges ved bindende aftale af 23. marts 2017 for 1.955.000 kr. med overtagelse 1. august 2017.
Der er ikke selvangivet fortjeneste ved salget.
Skattestyrelsen har opgjort fortjenesten til 849.240 kr.
Materielt
Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Fortjeneste ved afståelse af en- og to- familiehuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Bestemmelsen stiller ikke krav om beboelsens længde, men ejendommen skal have tjent til reel, permanent beboelse og ikke blot midlertidige ophold. Dette fremgår blandt andet af Højesterets dom i SKM2007.74H. Klager har som ejer bevisbyrden for, at lejligheden har tjent som bolig i en del af den periode, den var ejet.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens begrundelse, at klager i indeværende sag ikke har løftet bevisbyrden for, at lejligheden har tjent til reel og permanent beboelse. Der er lagt vægt på, at klager inden 2 måder efter overtagelsen af lejligheden har indgået formidlingsaftale med [virksomhed1] vedr. salg af lejligheden.
Formelt
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det er groft uagtsomt, at klager ikke har selvangivet en skattepligtig fortjeneste ved salg af lejligheden.
En ansættelse efter § 27, stk. 1, kan kun foretages, såfremt den varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse.
Skattestyrelsen anmodede om materiale vedrørende salget af ejendommen den 2. september 2019, hvorefter klageren besvarede henvendelsen den 13. september 2019. Skattestyrelsen anmodede om yderligere materiale den 17. september 2019, hvilket klageren besvarede den 4. oktober 2019. Skattestyrelsen fremsendte første forslag til afgørelse den 9. januar 2019.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, 1. punktum er overholdt.
En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal endvidere foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum.
Efter udsendelsen af Skattestyrelsens første forslag indkaldes yderligere materiale den 13. februar 2020 med frist 9. marts 2020. Idet materialet ikke modtages, sendes rykker af 30. marts 2020 med frist 17. april 2020. Det indkaldte materiale modtages ikke og den 5. maj 2020 fremsendes et fornyet forslag – med samme ændring som i det første forslag.
Skattestyrelsen bemærker, at uanset der blev udsendt et ny forslag til afgørelse den 5. maj, finder vi, at der burde være truffet afgørelse inden for 3 måneder fra forslag 1. Dette henset til, at der ikke i periode fra forslag 1 til forslag 2 er fremkommet nye oplysninger, ligesom ændringen i forslag 1 er det samme som ændringen i forslag 2. Fristen må derfor regnes fra forslag 1, hvorfor 3 måneders fristen var overskredet ved udsendelsen af afgørelsen.
Skattestyrelsen bemærker, at der ikke i perioden fra den første forslag til det andet forslag er fremkommet nye oplysninger til sagen som kunne begrunde udsendelsen af et nyt forslag, ligesom ændringen i det første forslag er den sammen som ændringen i det andet forslag.
Det er herefter vores opfattelse, at der ikke har været grundlag for at fremsende forslag nummer 2, som træder i stedet for det første forslag, hvorfor vi finder, at afgørelsen ikke er truffet rettidigt.
Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen, at ansættelsen er foretaget for sent, idet begrundelsen er ændret jf. ovenstående.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, da klageren ikke har handlet groft uagtsomt. Derudover er fortjenesten ved salget af lejligheden [adresse1], [by1], skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorfor klagerens skatteansættelse skal nedsættes med 849.240 kr.
Repræsentanten har anført følgende begrundelse:
”...
SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER:
Min klient erhvervede den omhandlede lejlighed pr. 1. januar 2017, hvilket fremgår af skødet med påtegning af 22. december 2016 (i skødet var anført en forkert overtagelsesdag), hvilket vedlægges som bilag 1.
På tidspunktet for min klients erhvervelse boede hun i lejligheden – og efterfølgende.
Min klient overtog i forbindelse med handlen gælden i lejligheden, hvilket fremgår af bekræftelsesbrev af 27. februar 2017 fra [finans1], hvilket brev vedlægges som bilag 2.
I en periode har min klients veninde, [person1], og hendes kæreste, [person2], boet i lejligheden sammen med min klient – og i en periode havde de lejligheden for sig selv, da min klient flyttede sammen med sin kæreste på adressen [adresse2], [by2].
Da min klient overtager lejligheden, lader hun dem blive boende i lejligheden sammen med sig, mens de var på udkig efter hus.
Der er ikke oprettet en lejekontrakt, men der er blevet overført 2.000 kr./md. til min klient, hvilket fremgår af udskrift fra [finans1], som vedlægges som bilag 3.
Min klient besluttede sig, ikke længe efter at hun havde købt lejligheden af sine forældre, for at sætte den til salg.
Formidlingsaftale blev indgået ultimo februar 2017, og købsaftale, hvorved min klient solgte lejligheden pr. 1. august 2017, blev indgået den 23. marts 2017.
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse ændret min klients skattepligtige indtægt i 2017, idet denne er forhøjet med 849.240 kr., svarende til den af Skattestyrelsen opgjorte avance ved salget af lejligheden.
Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at min klient ikke erhvervede lejligheden med ”varig bolig for øje”.
Det bemærkes, at der ikke længere stilles krav om ejertid, og at ejendomsavancebeskatningslovens § 8’s ordlyd i øvrigt ikke nævner ”varig bolig”, idet betingelsen ifølge bestemmelsen ”alene” er, at den skal have tjent som bolig.
Det forhold, at min klient ikke havde ejet lejligheden i længere tid, end tilfældet var, da hun besluttede at sætte den til salg, medfører ikke i sig selv, at bopælskravet ikke er opfyldt, hvormed avancen bliver skattepligtig.
Der henvises i denne forbindelse til SKM2003.285LSR.
Nærværende sag adskiller sig endvidere fra eksempelvis den af SKM2017.623ØLR omfattede situation, bl.a. derved at min klient ubestrideligt overtog gælden, jf. bilag 2, at provenuet ikke er tilfaldet mine klienters forældre, ligesom det tidsmæssige forløb ikke er sammenligneligt i de to sager.
I den nævnte afgørelse havde den pågældende således købt lejligheden af sin mor og 3 dage senere indgået formidlingsaftale vedrørende salg.
Det gøres på ovennævnte baggrund gældende, atmin klient ikke er skattepligtig af avancen, da betingelserne, for at ejendomsavancebeskatningslovens § 8 finder anvendelse, er opfyldt.
Det gøres under alle omstændigheder gældende, atskatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke finder anvendelse, og at der derfor ikke er hjemmel til at ændre min klients skatteansættelse efter fristens udløb, som var den 1. juli 2019.
Der foreligger ikke grov uagtsomhed, endsige forsæt.
Det kan umuligt være groft uagtsomt, at en privatperson er af den opfattelse, at fortjenesten ved salg af en lejlighed er skattefri.
Det kan ikke forventes, at min klient, som har været i god tro, er bekendt med undtagelser til denne – vel alment kendte – hovedregel, og i det lys er det ikke groft uagtsomt at undlade at selvangive et beløb, som ansås for skattefrit.
Forhøjelsen af min klients skatteansættelse er således sket for sent, hvorfor den ikke er gyldig.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klagerens fortjeneste i indkomståret 2017 på 849.240 kr. ved salget af [adresse1], [by1], ikke skal medregnes i klagerens skattepligtige indkomst i medfør af den såkaldte parcelhusregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Såfremt klageren er skattepligtig af ejendomsavancen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, angår sagen tillige, om Skattestyrelsen har været berettiget til ekstraordinært at genoptage klagerens skatteansættelse for 2017 efter skatteforvaltningslovens § 27.
Ejendomsavance
Retsgrundlaget
Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtiges indkomst efter reglerne i denne lov.
Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, indeholder en undtagelse hertil, idet fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, i øvrigt er opfyldt.
Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, stiller ikke krav om beboelsens længde, men ejendommen skal reelt have tjent som bolig for skatteyderen, jf. U.2006.178.H og SKM2007.74.HR.
Det er, jf. de to nævnte højesteretsdomme, skatteyderen, der skal godtgøre, at lejligheden reelt har tjent som bolig for hende.
Fortjenesten er alene omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, når den beboelse, som skatteyderen påberåber sig, har fundet sted i ejerperioden.
Beboelse, der finder sted uden for ejerperioden, er således uden betydning for vurderingen af, hvorvidt avance ved salg af ejendommen vil være omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Ejerperioden ophører, når den hidtidige ejer indgår en endelig og bindende aftale om overdragelse af ejendommen. Det faktiske overtagelsestidspunkt m.v. er i den sammenhæng uden betydning.
Landsskatterettens bemærkninger
Klagerens forældre købte lejligheden på [adresse1]., [by1], den 27. februar 2007 for 1.225.000 kr. Lejligheden er en 2-værelses lejlighed på 60 m2.
Lejligheden har været beboet af klageren i perioden 1. marts 2012 – 15. august 2015, hvorefter klageren flyttede sammen med sin kæreste. Den 19. august 2015 flyttede klagerens veninde ind i lejligheden, og venindens kæreste flyttede herefter ind den 15. september 2016. Der blev ikke udarbejdet lejekontrakter i den forbindelse, men veninden overførte 2.000 kr. hver måned.
Den 2. juli 2016 flyttede klageren tilbage til lejligheden, hvor veninden og venindens kæreste fortsat boede.
Den 9. december 2016 blev klageren tinglyst som ejer af lejligheden for en købesum på 1.037.000 kr. med overtagelse den 1. januar 2017. Klageren overtog gælden i lejligheden på overtagelsesdatoen.
Klageren indgik den 27. februar 2017 en formidlingsaftale med [virksomhed1]. Af aftalen fremgår, at lejligheden blev værdiansat til 1.900.000 kr. med et forventet salg på 3 måneder. Det fremgår videre, at lejligheden blev udbudt til 1.945.000 kr., og at sælger kunne acceptere en overtagelsesdato den 1. august 2017.
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at hun kontaktede en ejendomsmægler i slutningen af februar 2017, da hun af private årsager havde brug for at komme væk fra [by1]. Hun forventede, at salgstiden for lejligheden ville være 6-8 måneder. I den forbindelse var hun af den opfattelse, at det var overtagelsesdatoen, der var den vigtige dato, og hun ved en overtagelsesdato den 1. august 2017 ville have været ejer af lejligheden i 8 måneder, hvormed et salg af lejligheden ikke ville få skattemæssige konsekvenser.
Lejligheden blev solgt til tredjemand ved købsaftale den 23. marts 2017 for 1.955.000 kr. med overtagelse den 1. august 2017.
Klageren, veninden og venindens kæreste var alle tilmeldt adressen frem til overtagelsesdatoen for tredjemand den 1. august 2017.
Under hele forløbet fra klagerens fraflytning af lejligheden den 15. august 2015, tilbageflytningen den 2. juli 2016, den efterfølgende erhvervelse af lejligheden den 9. december 2016 til salget af lejligheden til tredjemand den 23. marts 2017, har lejligheden været beboet af klagerens veninde og venindens kæreste. Kort efter erhvervelsen af lejligheden indgik klageren den 27. februar 2017 en formidlingsaftale med [virksomhed1], hvorefter sælger kunne acceptere en overtagelsesdato den 1. august 2017. Efter klagerens forklaring til Skattestyrelsen blev overtagelsesdatoen fastsat således for at undgå at salget af lejligheden fik skattemæssige konsekvenser.
Over for dette forløb foreligger der ikke oplysninger, der godtgør, at klagerens køb af lejligheden fra hendes forældre den 9. december 2016 for en væsentlig lavere pris, end hun solgte lejligheden for under 4 måneder efter til tredjemand, skete med henblik på, at lejligheden herefter reelt skulle tjene som bolig for klageren, og at købet ikke blot skete i et forsøg på at undgå beskatning af en betydelig fortjeneste.
Klageren fortjeneste ved salget af lejligheden er derfor ikke skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2003.285.LSR kan ikke føre til et andet resultat.
Ekstraordinær genoptagelse
Retsgrundlaget
Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist i § 1, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.
Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at told- og skatteforvaltningen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstens udløb.
Varsel om ændring af skatteansættelsen blev sendt den 9. januar 2020. Varsel om ændring af skatteansættelsen blev dermed udsendt efter udløbet af denne frist.
Den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., forlænges dog efter bekendtgørelsens § 3, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan told- og skatteforvaltningen ændre den skattepligtige indkomst efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i § 1, stk. 1, 1. pkt., hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Af betænkning nr. 1426/2003, afsnit 4.2.4.2.6. (Betænkning fra Fristudvalget om fristerne for skatteansættelse og fastsættelse af afgiftssvar, genoptagelse og forældelse) fremgår, at det er en betingelse for fristgennembruddet, at der foreligger en positiv fejl, der kan tilregnes skatteyder som groft uagtsomt eller forsætligt. Simpel uagtsomhed medfører derimod ikke suspension.
Af den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) fremgår, at enhver der er skattepligtig her til landet, skal selvangive sin indkomst over for told- og skatteforvaltningen, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig.
Landsskatterettens bemærkninger
Udgangspunktet er, at fortjeneste ved salg af fast ejendom er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1.
Kort efter erhvervelsen af lejligheden indledte klageren salgsbestræbelser og fastsatte i den forbindelse overtagelsesdatoen ved salget af lejligheden til den 1. august 2017 med den hensigt at undgå skattemæssige konsekvenser for herefter at undlade at selvangive fortjenesten ved salget. Landsskatteretten finder, at den manglende selvangivelse af fortjenesten ved afståelse af lejligheden har bevirket, at skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, der må tilregnes klageren som i hvert fald groft uagtsomt, jf. SKM.2017.623.ØLR.
En ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kan kun foretages, såfremt den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal endvidere foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Skattestyrelsen anmodede om materiale vedrørende salget af ejendommen den 2. september 2019, hvorefter klageren besvarede henvendelsen den 13. september 2019. Skattestyrelsen anmodede om yderligere materiale den 17. september 2019, hvilket klageren besvarede den 4. oktober 2019. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 9. januar 2020.
Skattestyrelsen fremsendte et fornyet forslag til afgørelse den 5. maj 2020. Det fornyede forslag til afgørelse indeholdt samme ændringer til skatteansættelsen som forslaget sendt den 9. januar 2020.
Skattestyrelsen erkender, at det fornyede forslag til afgørelse af 5. maj 2020 ikke indeholdte nye oplysninger, og at der således ikke var grundlag for at fremsende et fornyet forslag til afgørelse. Fristen skal derfor regnes fra forslaget af 9. januar 2020, hvorfor 3-måneders fristen ved udsendelsen af afgørelsen var overskredet.
Landsskatteretten finder i overensstemmelse hermed, at Skattestyrelsen ikke overholdt 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.