Kendelse af 17-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er oprindeligt fra Polen og er polsk statsborger.

Klageren har siden den 14. marts 2011 været registreret i folkeregisteret med danske adresser. Fra den 1. oktober 2014 har klageren været registreret på adressen [adresse1],[by1].

Klageren har i indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 været registreret som fuld skattepligtig til Danmark. I indkomstårene 2015, 2016 og 2017 har klageren været registreret som grænsegænger.

Klageren har arbejdet i Danmark siden indkomståret 2011. I indkomstårene 2018, 2019 og 2020 har klageren arbejdet hos [virksomhed1] A/S på adressen [adresse2], [by1].

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at bidragspligtig A-indkomst fra [virksomhed1] A/S har udgjort 400.708 kr. i indkomståret 2018 og 309.087 kr. i indkomståret 2019. Derudover har klageren modtaget barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark i perioden 28. januar 2019 til 5. april 2019 på 51.550 kr.

For indkomståret 2020 fremgår indtil videre af klagerens skatteoplysninger, at klageren har modtaget barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark i perioden 20. april 2020 til 18. september 2020 på 95.810 kr. Derudover har bidragspligtig A-indkomst fra [virksomhed1] A/S udgjort 150.606 kr. indtil den 27. september 2020.

Klagerens ægtefælle og to børn er bosat i Polen. Der er fremlagt bopælsattester fra Polen, hvor det fremgår, at klagerens adresse i Polen i perioden 23. november 2012 til 11. juni 2018 har været [adresse3], [by2], i perioden 11. juni 2018 til 31. januar 2019 har været[adresse4], [by2], og fra den 11. februar 2019 har været [adresse5], [by3].

Der er fremlagt en attest fra de polske skattemyndigheder, hvor det fremgår, at klagerens ægtefælle ikke har haft en indkomst i indkomståret 2019.

Afstanden tur/retur mellem arbejdsgiverens adresse, [adresse2], [by1], og de respektive adresser i Polen er ifølge Google Maps henholdsvis 2.206 km, 2.200 km og 2.196 km.

Klageren har oplyst, at han kører til Polen ofte, herunder i weekenderne enten hver uge eller hver anden uge, i ferier og i forbindelse med øvrige fridage. Derudover har klageren været i Polen i forbindelse med barsel.

Klageren har fremlagt diverse kvitteringer fra Polen og en opgørelse over sine ophold i Polen i indkomståret 2018:

”1.Kvartal 2018

Januar 27.01-28.01

Februar 10-11.02 og 24-25.02

Marts 10-11.03 og 29-31.03

April 01-02.04

Påske

Ferie 4-29.04

2.Kvartal 2018

Maj 10-13 og 19-21.03 og 26-27.03

Juni 02-03.06 og 09-24.06

Ferie 30.06

3.Kvartal 2018

Juni 01 og 6.07-08.07 og 14-15.07 og 21-22.07 og 28-29.07

August 04-05 og 10-12 og 31

September 01-19

Ferie 29-30

4.Kvartal 2018

Oktober

November

Ferie 10-29

Barsel 30.11-16.12

Ferie 17.12-26.12

December”

Tilsammen udgør ovenstående 134 dages ophold i Polen i indkomståret 2018.

Skatteankestyrelsen har ved brev af 9. oktober 2020 anmodet klageren om at fremlægge en opgørelse over antal dage med ophold i Polen i indkomstårene 2019 og 2020, samt fremlægge dokumentation for antal faktiske kørte dage og km mellem Danmark og Polen, herunder brændstofkvitteringer, kvitteringer for brug af offentligt transportmiddel eller tilsvarende, for indkomstårene 2019 og 2020. Klageren har ikke besvaret anmodningen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen og ægtefællefradrag.

Som begrundelse anføres for indkomståret 2018:

”Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2018 sådan:

Det betyder, at vi ikke kan godkende fradrag for befordringsudgifter til Polen på kr.51.898, samt overført din ægtefælles personfradrag.

Du vil kunne få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl i Danmark og arbejde såfremt km overstiger 24 pr. dag.

Skatteforvaltningen fastholder at du er fuld skattepligt til Danmark og Danmark også er domicilland. Du har været tilmeldt folkeregisteret i Danmark siden d.14/3-2011, Du har siden 14/3 2011 været fastansat i Danmark.

(...)

Hvorfor kan vi ikke godkende fradragene?

For at få fradrag for befordring og ægtefælles personfradrag, skal du opfylde betingelserne for at kunne bruge grænsegængerreglen efter kildeskattelovens §5A.

For at bruge grænsegængerreglen, skal du være fuld skattepligtig i både Danmark og Polen men med domicil i Polen.

Vi mener, at du er fuld skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer hvilket land, der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler.

Vi vurderer, at:

Dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 er derfor Danmark, du er fuldt skattepligtig i Danmark og med domicil i Danmark. Du kan derfor ikke bruge grænsegængerreglen, og vi kan ikke godkende fradrag for befordring til Polen og din ægtefælles personfradrag.

(...)”

Som begrundelse anføres for indkomståret 2019:

”Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2019 sådan:

Det betyder, at vi ikke kan godkende fradrag for befordringsudgifter til Polen på kr.45.778.

Du vil kunne få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl i Danmark og arbejde såfremt km overstiger 24 pr. dag.

Skatteforvaltningen fastholder at du er fuld skattepligt til Danmark og Danmark også er domicilland. Du har været tilmeldt folkeregisteret i Danmark siden d.14/3-2011, Du har siden 14/3 2011 været fastansat i Danmark.

(...)

Hvorfor kan vi ikke godkende fradragene?

For at få fradrag for befordring og ægtefælles personfradrag, skal du opfylde betingelserne for at kunne bruge grænsegængerreglen efter kildeskattelovens §5A.

For at bruge grænsegængerreglen, skal du være fuld skattepligtig i både Danmark og Polen men med domicil i Polen.

Vi mener, at du er fuld skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer hvilket land, der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler.

Vi vurderer, at:

Dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 er derfor Danmark, du er fuldt skattepligtig i Danmark og med domicil i Danmark. Du kan derfor ikke bruge grænsegængerreglen, og vi kan ikke godkende fradrag for befordring til Polen og din ægtefælles personfradrag.

(...)”

Som begrundelse anføres for indkomståret 2020:

”Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2020 sådan:

Tallene på din nuværende forskudsopgørelse stammer fra dig.

Skatteforvaltningen fastholder at du er fuld skattepligt til Danmark og Danmark også er domicilland. Du har været tilmeldt folkeregisteret i Danmark siden d.14/3-2011, Du har siden 14/3 2011 været fastansat i Danmark.

(...)

Begrundelse for ændring

Befordring mellem Polen og Danmark kan ikke godkendes, da du anses som fuld skattepligtig til Danmark.

Skattestyrelsen foreslår, at grundlaget for din skat for 2020 sker som fuld skattepligtig og med Danmark som domicilland. Se reglen i kildeskattelovens § 1, stk.1 og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen.

Vi mener, at du er fuld skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer hvilket land, der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler.
(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen og ægtefællefradrag.

Som begrundelse anføres:

”(...)

Jeg besluttede at betale og skrive en klage mod jeres sidste beslutning, fordi jeg mener, at den ikke er rigtig. Jeg opfylder alle betingelser for en grænsegænge medarbejder. Jeg har underbygger alle mine argumenter med beviser fra polske myndigheder samt fremlagde bevis for, at jeg bor sammen med min familie, og at jeg opholder sig det meste af tiden i Polen. Jeg er også beskattet i Polen - i vedhæftning finder I blanket 02.034 hvilket jeg også har oversat til dansk. Dokumenter vedrørende bopæl, fødsels- og ægteskabscertifikater samt dokumentation af alle rejser blev leveret tidligere.

Jeg føler mig underlagt og har indtryk af, at dokumenterne ikke er blevet læst, og de breve, der er sendt til mig, blot er en kopi af de foregående. Jeg håber, at min sag nu, efter at have betalt for anmodningen om genovervejelse, vil blive behandlet behørigt, og i stedet for at træffe en urimelig afgørelse, vil jeg først blive bedt om afklaring og fremsendelse af de relevante dokumenter.

(...)

Her er min tidligerebrev til Jer:

Min eneste indkomst kommer fra Danmark (dvs.min 75 % årlig indkomst - under henvisning til bestemmelsen om grænsægengeregler.). Jeg er her kun for at tjene penge. Bortset fra at arbejde i Danmark, er mine forbindelser og livsinteresser kun relateret til Polen. Derudover er jeg fuldskatepligt i Polen. Som bevis kan jeg sende blanket 02.034 men desværre ikke nu. Jeg er fængslet i karantæne i Polen og Polsk SKAT er lukket pga. coronavirus.

Jeg kører tit, hver uge, somertiden hver anden uge (PDF med befordring i vedhæftning). Jeg erbejder på slagteri en time langere om dagen for at tjene ekstra ”fri måned” i Polen. Desuden rejser jeg til Polen på barsel fra 2018, alm. ferie, jul, påske og alle danske heldigedage. Jeg er i Polen 6måneder årligt (brændstofkvitteringer samt kortbetalinger i Polen og andre beviser i vedhæftningen). Jeg har aldrig opholder mig i Danmark i over 6 måneder uden at tage hjem til mit hjemland men selvfølgelig jeg bevarer beboelsen under mit ophold i [by1] fordi jeg skal ha’ et sted for at slappe af og sove efter arbejde. Jeg lejer et lejlighed - den er ikke min. Det er fysisk umulligt at køre hjem til Polen hver dag.

Min familie - min kone og mine børn bor fast i Polen med det samme bopælsadresse som mig (bopælsbekræftelse i bilag). Min kone arbejder ikke og passer på vores familie mens jeg tjener penge i Danmark. Vi har ingen indkomst i familien bortset fra min danske indkomst.

På trods af den fulde beskatning, jeg bruger grænsegengeregler (dobbeltdomicileret med Polen som domiciland) fordi jeg er i Danmark kun pga. mit job. Jeg forholder mig ikke til nogen fremtid i Danmark og planlægger ikke at flytte her med min familie. Jeg vil gerne tilbage til Polen når den økonomiske situation forbedres. Derfor mener jeg, at jeg burde have ret til kones personfradrag og befordningsfradrag i 2018, 2019 og nu i 2020.

Jeg håber, at min forklaring vil løse tvivl og er tilstrækkelig. Hvis du har spørgsmål, kontakt mig venligst. Jeg er klar til at supplere oplysninger og hjælpe dig med at forstå min situation.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, som følge af at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden den 14. marts 2011, som han har taget ophold i, og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, idet hans ægtefælle og to børn bor i landet, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

Da klageren efter det oplyste ses at have fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som familiemæssig, social, politisk og kulturel tilknytning, samt hvor klageren har sit forretningssted, og hvorfra han administrerer sine aktiviteter med videre.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Klageren har i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren har arbejdet i landet siden indkomståret 2011, ligesom klageren siden den 14. marts 2011 har været registreret i det danske folkeregister med adresse i [by1] Kommune. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser har klageren sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som klageren besøger. Klageren har således personlige interesser i Polen.

Da klageren har økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har oplyst, at han har opholdt sig i Polen i forbindelse med weekender enten hver uge eller hver anden uge, i ferier og i forbindelse med øvrige fridage samt barsel. De øvrige dage har klageren opholdt sig i Danmark.

Indkomståret 2018

Det fremgår af klagerens fremlagte opgørelse, at han har opholdt sig 134 dage i Polen i indkomståret 2018. Det fremgår ikke af opgørelsen, hvorvidt opholdene inkluderer rejsedage mellem Danmark og Polen, som skal tælles med som ophold i begge lande. Klageren må herefter som minimum have opholdt sig 231 dage i Danmark i indkomståret 2018.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klageren må anses for at være hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2018, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold i dette indkomstår. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i SKM2019.603, hvor en polsk statsborger med familie i Polen og arbejde i Danmark, og med bopæl i begge lande, blev anset som værende hjemmehørende i Danmark. Der henvises yderligere til Østre Landsretsdommen i SKM2007.135, hvor en skatteyder blev anset for hjemmehørende i Danmark, trods fuld skattepligt i Sverige, idet skatteyderen var ansat i en fuldtidsstilling i Danmark, og derudover havde sommerhus og samlever i Danmark.

Indkomståret 2019

Klageren har, trods anmodning herom, ikke fremlagt en opgørelse for ophold i Polen og Danmark for indkomståret 2019. Omfanget af opholdene er således ikke nærmere godtgjort af klageren.

Det fremgår imidlertid af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2019, at klageren har modtaget barselsdagpenge i perioden 28. januar 2019 til 5. april 2019. Det svarer til 68 dages barsel, hvor klageren efter egne oplysninger har opholdt sig i Polen hos sin familie. Ud fra en gennemsnitsbetragtning med udgangspunkt i opgørelsen for indkomståret 2018 har klageren i de resterende cirka 10 måneder opholdt sig 109 dage i Polen. Klageren findes herefter at have opholdt sig 177 dage i Polen i indkomståret 2019, og de resterende 188 dage må klageren herefter have opholdt sig i Danmark.

Ud fra de foreliggende oplysninger ses klageren derved at have opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren må anses for at være hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2019.

Indkomståret 2020

Ud fra de på nuværende tidspunkt foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren må anses for at være hjemmehørende i Polen i indkomståret 2020, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold i dette indkomstår. Der er herved henset til, at det fremgår af klagerens skatteoplysninger indtil videre, at klageren har modtaget barselsdagpenge i perioden 20. april 2020 til 18. september 2020, hvilket svarer til fem måneder. Klageren har oplyst, at han i forbindelse med barsel har opholdt sig i Polen hos sin familie. Klagerens bidragspligtige A-indkomst fra [virksomhed1] A/S har i 2020 udgjort 150.606 kr. indtil den 27. september 2020, hvilket ved en sammenligning med klagerens bidragspligtige A-indkomst fra tidligere indkomstår svarer til cirka fem måneders lønindkomst. I disse fem måneder må klageren tillige anses for at have opholdt sig i Polen i forbindelse med weekender enten hver uge eller hver anden uge, i ferier og i forbindelse med øvrige fridage.

Skattestyrelsen må dog tage endelig stilling til, i hvilken stat klageren er hjemmehørende i indkomståret 2020, i forbindelse med selve skatteansættelsen, hvor samtlige oplysninger foreligger, idet forskudsopgørelsen alene er et udtryk for det forventede. Der er således ikke tale om en endelig afgørelse om forholdet for så vidt angår indkomståret 2020.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Det er en forudsætning for befordringsfradrag, at transporten faktisk har fundet sted, ligesom omfanget heraf i fornødent omfang skal godtgøres, eller i hvert fald sandsynliggøres.

Hvis afstanden er ekstraordinær lang, har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen, SKM2004.162.HR.

Højesteret har fastslået, at afstande til og fra arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km klart overstiger det, der må anses for sædvanligt, jf. SKM2004.162.HR. I TfS 2000.563 og SKM2001.431.VLR fandt Landsretten, at henholdsvis 400 km og 409 km var en usædvanlig stor afstand mellem bopæl og arbejdsplads.

Efter ligningslovens § 9 C er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til stedet, samt opholdenes hyppighed. Endvidere lægges der betydelig vægt på, hvor klageren er tilmeldt folkeregistret, jf. f.eks. højesteretsdommen, TfS 1999,420 HRD.

I byretsdommen, SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Der blev hertil lagt vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

Indkomstårene 2018 og 2019

Efter en samlet konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2018 og 2019 er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C, jf. det ovenfor anførte vedrørende disse indkomstår.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg i indkomstårene 2018 og 2019 er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren er som udgangspunkt berettiget til et fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdspladsen for indkomstårene 2018 og 2019, men som følge af at afstanden alene udgør 2,8 km tur/retur mellem klagerens bopælsadresse i Danmark, [adresse1], [by1], og arbejdsgiverens adresse, [adresse2], [by1], og dermed ikke overstiger 24 km pr. arbejdsdag, kan der ikke godkendes et befordringsfradrag herfor.

Indkomståret 2020

Efter en samlet konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomståret 2020 er i Polen i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C, jf. det ovenfor anførte vedrørende dette indkomstår.

Det fremgår af bopælsattesterne, at klagerens adresse i Polen fra den 11. februar 2019 har været ul. ks. [adresse5], [by3]. Afstanden tur/retur mellem arbejdsgiverens adresse, [adresse2], [by1], og adressen i Polen er ifølge Google Maps 2.196 km.

Som følge af, at der er ekstraordinært langt mellem klagerens adresse i Polen og arbejdsgiverens adresse i Danmark, er der grundlag for at skærpe bevisbyrden efter retspraksis. Den skærpede bevisbyrde indebærer, at klageren skal dokumentere, at befordringen rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde. Der er herved særlig henset til, at klageren, trods anmodning herom, ikke har fremlagt en opgørelse over antal dage med faktisk befordring mellem adressen i Polen og arbejdsgiverens adresse i Danmark samt dokumentation for befordringen. Der kan derfor ikke godkendes et fradrag herfor.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår befordringsfradrag.

Grænsegængerreglerne

Såfremt betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne er opfyldt, kan der ske overførsel af uudnyttede personfradrag mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 5 C.

Det følger af kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt., at de særlige grænsegængerregler i afsnit I A finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne.

Klageren er fuld skattepligtig til Danmark og anses for at være hjemmehørende i Danmark i indkomstårene 2018 og 2019, jf. det ovenfor anførte vedrørende disse indkomstår. Klageren opfylder således ikke betingelsen om at være hjemmehørende i en anden stat. Klageren betragtes derfor ikke som grænsegænger i indkomstårene 2018 og 2019 og kan derved ikke anvende grænsegængerreglerne til at opnå ægtefællefradrag.

Derimod finder Landsskatteretten, at klageren indtil videre er at anse for hjemmehørende i Polen i indkomståret 2020. Klageren betragtes derfor som grænsegænger for dette indkomstår og kan derved anvende grænsegængerreglerne.

Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter, for så vidt angår grænsegængerreglerne.