Kendelse af 29-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022

Journalnr. 20-0072919

Skattestyrelsen har på anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017. Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 forhøjet skatteansættelsen med 1.332.093 kr. og for indkomståret 2017 med 360.751 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Fonden er en erhvervsdrivende fond, som blev etableret i 2008. Fonden har CVR-nr.[...1] og har i perioden 2010-2019 været registreret som en almennyttig fond.

Da selvangivelser for indkomstårene 2016 og 2017 ikke var indberettet rettidigt, har Skattestyrelsen for begge indkomstår foretaget skønsmæssige ansættelser på 500.000 kr.

Fonden har den 21. november 2019 i forbindelse med indgivelse af selvangivelser anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne. Selvangivelserne udviste en skattepligtig indkomst på 0 kr. Den 16. marts 2020 blev indgivet nye selvangivelser for indkomstårene 2015-2017 tillige med skattemæssige specifikationer. Af selvangivelsen for 2016 fremgik en skattepligtig erhvervsmæssig nettoindkomst på -2.862.103 kr. Af den skattemæssige specifikation for indkomståret 2016 fremgik en saldo ultimo til fremførsel på -24.328.402 kr. Af selvangivelsen for 2017 fremgik en skattepligtig erhvervsmæssig nettoindkomst på -668.182 kr.

Skattestyrelsen udsendte et forslag til afgørelse vedrørende anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2016 og 2017 den 12. maj 2020 og traf afgørelse den 10. juni 2020.

For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen ligeledes på grund af manglende indgivelse af selvangivelse foretaget en skønsmæssig ansættelse på 500.000 kr. For dette indkomstår udviste fondens selvangivelse en indkomst på 0 kr. Fonden indgav den 16. marts 2020 samtidig med selvangivelser for 2016 og 2017 en ny selvangivelse for indkomståret 2015, som udviste en skattepligtig erhvervsmæssig nettoindkomst på -4.514.665 kr. og en primær saldo på -21.564.873 kr.

Fonden har for indkomståret 2015 anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, hvilket Skattestyrelsen ikke har imødekommet. Skattestyrelsen sendte et forslag herom den 27. maj 2020 og traf afgørelse den 4. august 2020. Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten, som den 3. december 2021 (j.nr.[sag1]) stadfæstede den, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen ikke var opfyldt. Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder og udtalte blandt andet, at den opgjorte skattepligtige indkomst ikke er understøttet ved en entydig bagvedliggende bogføringsmæssig dokumentation, hvorfor den skattemæssige opgørelse ikke kunne lægges til grund som værende ubestridelig. Endvidere bemærkede retten, at selvangivelserne for de forudgående indkomstår udviste en skattepligtig indkomst på 0 kr., og at det ikke var godtgjort, at det udøvede skøn over skatteansættelsen var åbenbart forkert eller urimeligt.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har på fondens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017. Skattestyrelsen forhøjede herved indkomsten for indkomståret 2016 med 1.332.093 kr. og for 2017 med 360.751 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2016 og 2017 kan imødekommes, men de talmæssige opgørelser kan ikke godkendes.

Ændringerne af indkomstårene 2016 og 2017 foretages i henhold til nedenstående:

Indkomståret 2016:

Ifølge den indsendte skattemæssige opgørelse er der en skattepligtig indkomst før anvendt underskud på 1.751.136 kr.

Udgift på 80.957 kr. vedrørende voldgiftssag, hvor fakturaen er dateret i 2015 og dermed vedrører indkomståret 2015, kan ikke godkendes fratrukket i indkomståret 2016 i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Underskud fra tidligere år (2008-2014) kan ikke anvendes, idet der ikke er indberettet negative indkomster.

Underskud for indkomståret 2015 kan ligeledes ikke anvendes, idet indkomsten er takseret til 500.000 kr. og der derfor ikke er underskud.

Der er således ikke underskud fra tidligere år der kan modregnes i indkomsten i henhold til selskabsskattelovens § 12, stk. 1.

Der foretages følgende ændringer for indkomståret 2016:

Tidligere ansat skattepligtig indkomst 500.000 kr.

Tidligere ansat erhvervsmæssig nettoindkomst 500.000 kr.

Erhvervsmæssig nettoindkomst if. opgørelse 1.751.136 kr.

Ej godkendt fradrag for udgift vedrørende 2015 80.957 kr.

Ansat erhvervsmæssig nettoindkomst 1.832.093 kr. 1.832.093 kr.

Forhøjelse af erhvervsmæssig nettoindkomst 1.332.093 kr. 1.332.093 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 1.832.093 kr.

Indkomståret 2017:

Ifølge den indsendte skattemæssige opgørelse er der en skattepligtig indkomst - 668.182 kr.

Der foretages ændringer vedrørende ejendomsskat som er fratrukket flere gange.

Udgift til gebyr byggetilladelse på 758.603 kr., kan ikke godkendes, idet der er tale om ejendomsskat, som også er fratrukket under posten ejendomsskat.

Posten ejendomsskat som er fratrukket med 1.534.383 kr. kan ikke godkendes fuldt ud, idet der er udgifter der er fratrukket dobbelt.

Ud fra de indsendte bilag og skattestyrelsens oplysninger kan der godkendes følgende fradrag vedrørende ejendomsskat:

Vedrørende [adresse1] 220.494 kr.

Vedrørende [adresse2] 534.113 kr.

Vedrørende [adresse3] 4.177 kr.

Vedrørende [adresse4] 5.269 kr.

Godkendt fradrag i alt 764.053 kr.

Fradrag foretaget med 1.534.383 kr.

Ej godkendt fradrag 770.330 kr.

Der foretages følgende ændringer for indkomståret 2017:

Tidligere ansat skattepligtig indkomst 500.000 kr.

Tidligere ansat erhvervsmæssig nettoindkomst 500.000 kr.

Erhvervsmæssig nettoindkomst if. opgørelse - 668.182 kr.

Ej godkendt fradrag for gebyr byggetilladelse 758.603 kr.

Ej godkendt fradrag for ejendomsskat 770.330 kr.

Ansat erhvervsmæssig nettoindkomst 860.751 kr. 860.751 kr.

Forhøjelse af erhvervsmæssig nettoindkomst 360.751 kr. 360.751 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 860.751 kr.”

Skattestyrelsen har indsendt følgende udtalelse til klagen:

” Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Advokaten har følgende indsigelsespunkter i klage, som der er fundet grundlag for at kommentere.

For det andet er det et tvistepunkt, om fonden har haft yderligere fradrag, herunder fradrag for af skrivninger, der kan modregnes i den af Skattestyre/sen opgjorte indkomst.

Hertil skal det bemærkes, at Skattestyrelsen både i det udsendte forslag og den udsendt afgørelse, har givet oplysning om, at det er muligt at ændre afskrivninger/hensættelser til udligning af den foretagne ændring.

Administrator har telefonisk oplyst, at han ikke ønskede hensættelser til udligning af ændringerne, idet man ville anmode om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015.

Der har aldrig været anmodet om afskrivninger og det er umiddelbart Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes skattemæssige afskrivninger for indkomstårene, idet ejendommen ikke har været erhvervsmæssigt anvendt, idet der først er udlejning fra og med indkomståret 2019.

I anden række er det et tvistepunkt, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af 10. juni 2020, er ugyldig som følge af at afgørelsen forudsætter et afslag på ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015, som endnu ikke var færdigbehandlet på tidspunktet, hvor Skattestyrelsen traf afgørelsen.

Hertil skal bemærkes, at ved udsendelse af forslaget for indkomstårene 2016 og 2017 er der udeluk kende forholdt til de på det tidspunkt indberettede oplysninger for tidligere indkomstår. Hvilket også fremgår af forslaget.

Forslaget for indkomståret 2015 er sendt ca. 14 dage efter forslaget vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 og således inden afgørelsen for 2016 og 2017 er udsendt.

Der er ikke modtaget indsigelsen vedrørende ændringerne for indkomstårene 2016 og 2017 og der med er der ikke klaget over, at der ikke er underskud til fremførsel for tidligere år.

I tredje række er det vedrørende indkomståret 2016 et tvistepunkt, om SkattestyreIsens forhøjelse er ugyldig som følge af manglende overholdelse af fristreglerne.

Skattestyrelsen varslede forhøjelsen af fondens skatteansættelse for indkomståret 2016 ved agter skrivelse af 12. maj 2020. Forhøjelsen er således ikke foretaget rettidigt, og må annulleres som følge af ugyldighed.

At fonden forinden havde anmodet om genoptagelse med henblik på nedsættelse af skatteansættelsen ændrer ikke på fristen for Skattestyrelsens varslede forhøjelse.

Hertil skal det bemærkes, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 omhandler ændringer, der foretages på Skattestyrelsens initiativ.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er gældende for anmodninger modtaget fra borgeren/fonden/foreningen. Anmodningen skal være modtaget senest d. 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

På baggrund heraf ville det ikke være muligt, i alle tilfælde at udsende et forslag før fristen i stk.1. Det fremgår endvidere af juridisk vejledning, at der ingen frist er for hvornår der senest skal laves en ansættelsesændring.

Under Anbringender

Det gøres til støtte herfor gældende, at afgørelsen er en del af en samlet genoptagelsesanmodning, som fonden lavede for indkomstårene 2015-2017. Ved at træffe en præmatur særskilt afgørelse for indkomstårene 2016 og 2017 udelukkede Skattestyrelsen fonden for at udnytte underskuddet for indkomståret 2015, vel at mærke inden høringsfristen for genoptagelsessagen vedrørende indkomståret 2015.

Hertil skal det bemærkes, at der ikke er tale om en samlet genoptagelsesanmodning. Der er indsendt tre anmodninger, som består af de indsendte selvangivelser, hvoraf det fremgår, at der for alle tre indkomstår er skattepligtige indkomster på 0 kr.

Endvidere skal det bemærkes, at da der er tale om en ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2015 og ordinær genoptagelse for indkomstårene 2016 og 2017 skal de behandles særskilt.”

Skattestyrelsen har indsendt følgende supplerende udtalelse:

”(...) Skattestyrelsens bemærkninger

Det er umiddelbart ikke klart, hvorfor man mener, at Skattestyrelsens retsanvendelse er i strid med gældende ret.

Det må formodes, at man mener, at gældende ret er personskattelovens§ 8a.

Personskattelovens § 8a omhandler skat af aktieindkomst og hvordan modregning heraf skal ske, såfremt aktieindkomsten er negativ.

I nærværende sag er der tale om underskud i den skattepligtig indkomst som ønskes modregnet. Følgende fremgår af selskabsskattelovens§ 12:

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3.

Jeg er derfor ikke enig i påstanden om, at Skattestyrelsens retsanvendelse er i strid med gældende ret, idet der er tale om underskud i den skattepligtige indkomst og ikke skat af negativ aktieindkomst.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”

Skattestyrelsen har endvidere udtalt følgende:

Vedrørende ugyldighed

Fondens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, da den forudsatte, at det blev givet afslag på anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015, selv om anmodningen ikke var færdigbehandlet.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 den 12. maj 2020 og forslag til afgørelse vedrørende ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015 den 27. maj 2020. Der blev truffet afgørelse i sagen vedrørende 2016 og 2017 den 10. juni 2020 og i sagen vedrørende indkomståret 2015 den 4. august 2020.

Anmodning om genoptagelse efter den ordinære frist behandles efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og anmodning om ekstraordinær genoptagelse behandles efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Skattestyrelsen finder, at vi har været berettiget til at behandle anmodningerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse hver for sig, da det er tale om forskellige indkomstår og forskellige lovbestemmelser.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at klageren har haft mulighed for at komme med indsigelser til de to forslag til afgørelse inden det blev truffet afgørelse i sagen vedrørende genoptagelse af indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen fastholder, at afgørelsen er gyldig.

Vedrørende genoptagelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomståret 2016 er forældet, da Skattestyrelsen ikke har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at det er fonden der har anmodet om genoptagelse.

Sagen er skal derfor behandles efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen bemærker, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 ikke er underlagt fristregler.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke var indtrådt forældelse på afgørelsestidspunktet.

Materiel behandling af sagen

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Jfr. SKM2004.162.HR.

Da fonden ikke rettidigt havde indberettet selvangivelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, blev der foretaget en skønsmæssig ansættelse på 500.000 kr. for hvert indkomstår.

I forbindelse med anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2016 og 2017, blev det den 21. november 2019 indberettet en skattepligtig indkomst på 0 kr. I forbindelse med sagsbehandlingen anmodede Skattestyrelsen fonden om at indsende regnskabsmateriale. Den 16. marts 2020 indgav fonden nye selvangivelser, der udviste en negativ skattepligtig indkomst på 2.862.103 kr. og 24.328.402 kr. i underskud til fremførsel i indkomståret 2016 og en negativ skattepligtig indkomst på 668.182 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen genoptog indkomstårene 2016 og 2017, på baggrund af de nye oplysninger i sagen, hvorefter fondens skattepligtige indkomst blev forhøjet med henholdsvis 1.332.093 kr. og 360.751 kr. i indkomstårene 2016 og 2017.

Fonden har, i forbindelse med sagsbehandlingen vedrørende ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015, selvangivet en negativ skattepligtig indkomst på 4.514.665 kr. og en negativ primærsaldo på 21.564.873 kr.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 4. august 2020 givet fonden afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten har i afgørelse af 3. december 2021 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen

Klagerens opfattelse

Fondens repræsentant har fremsat påstand om, at sagen hjemvises, idet den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 skal nedsættes for så vidt angår fremført underskud for tidligere indkomstår. Skattestyrelsens afgørelse har desuden formelle mangler, som bør medføre ugyldighed.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Nærværende sag drejer sig om [fonden]s påklage af den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse vedrørende fondens skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017. De nærmere tvistepunkter i sagen er for det første, hvorvidt fonden kan udnytte et underskud opstået i indkomståret 2015 til modregning i fondens indkomster i indkomstårene 2016 og 2017. Bedømmelsen heraf afhænger af, hvorvidt fonden indrømmes ekstraordinær genoptagelse i klagesagen vedrørende fondens skatteansættelse for indkomståret 2015, der er påklaget til Skatteankestyrelsen d.d.

For det andet er det et tvistepunkt, om fonden har haft yderligere fradrag, herunder fradrag for afskrivninger, der kan modregnes i den af Skattestyrelsen opgjorte indkomst.

I anden række er det et tvistepunkt, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af 10. juni 2020 er ugyldig som følge af, at afgørelsen forudsætter et afslag på ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2015, som endnu ikke var færdigbehandlet på tidspunktet, hvor Skattestyrelsen traf afgørelsen.

I tredje rækker er det vedrørende indkomståret 2016 et tvistepunkt, om Skattestyrelsens forhøjelse er ugyldig som følge af manglende overholdelse af fristreglerne.

(...)

(...)

Sagsfremstilling:

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder henvises i første omgang til sagsfremstilling, indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af 10. juni 2020.

Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at fonden havde en skattepligtig negativ indkomst for indkomståret 2015 på -4.514.665 kr. som fonden har ret til at fremføre til modregning i indkomster for indkomstårene 2016 og 2017, jf. selskabsskattelovens § 12, stk. 1.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere gældende, at fondens skattepligtige indkomst i øvrigt skal nedsættes med yderligere fradrag, herunder for afskrivninger.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 10. juni 2020 er ugyldig.

Det gøres til støtte herfor gældende at afgørelsen er en del af en samlet genoptagelsesanmodning, som fonden lavede for indkomstårene 2015-20017. Ved at træffe en præmatur særskilt afgørelse for indkomstårene 2016 og 2017 udelukkede Skattestyrelsen fonden fra at udnytte undersku8d for indkomståret 2015, vel at mærke inden høringsfristen for genoptagelsessagen vedrørende 2015 var udløbet.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende indkomståret 2016 gøres det i tredje række gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Det gøres til støtte herfor gældende at Skarrestyrelsen ikke kan varsle en forhøjelse af fondens skatteansættelse for indkomståret 2016 senere end 1. maj 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen varslede forhøjelse af fondens skatteansættelse for indkomståret 2016 ved agterskrivelse af 12. maj 2020. Forhøjelsen er således ikke foretaget rettidigt og må annulleres som følge af ugyldighed.

At fonden forinden havde anmodet om genoptagelse med henblik på nedsættelse af skatteansættelsen ændrer ikke på fristen for Skattestyrelsens varslede forhøjelse.”

Repræsentanten har fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”Ved klage af den 3. september 2020 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af den 10. juni 2020 vedrørende fondens skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017.

I klagen anførte vi indledningsvist, at det første tvistepunkt er, hvorvidt fonden kan udnytte et underskud opstået i indkomståret 2015 til modregning i fondens indkomster i indkomstårene 2016 og 2017. Vi anførte videre, at bedømmelsen heraf afhænger af, hvorvidt fonden indrømmes ekstraordinær genoptagelse i klagesagen vedrørende fondens skatteansættelse for indkomståret 2015, der er påklaget til Skatteankestyrelsen d.d.

Ovenstående var korrekt ud fra retsstillingen, som fastslået af Vestre Landsret i dommen af 16. januar 2020, refereret i SKM2020.57.VLR.

Den pågældende dom fra Vestre Landsret var imidlertid anket til Højesteret, der den 8. december 2020, SKM2020.531.HR, afsagde en principiel dom, der underkendte landsretsdommen.

Sagen vedrørte helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder inden for rammerne af ordinære ansættelsesændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 26, kan modregne tidligere års underskud, når disse tidligere års underskud ikke var selvangivet, og når disse tidligere år ligger uden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Konkret var der tale om en skatteyder, der i 2010 konstaterede et tab på kr. 1.750.000 på anparter, der var fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 13. Tabet blev imidlertid ikke selvangivet, og først i juli 2014 anmodede skatteyderen om at få genoptagelse, så tabet kunne selvangives.

Det var uomtvistet, at indkomståret 2010 ikke på tidspunktet for anmodningen kunne genoptages ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26, og at der ikke var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Spørgsmålet var herefter, om skatteyderen alligevel kunne modregne den negative skat af aktietabet på kr. 1.750.000 i indkomstårene 2013 og 2014 i det omfang underskuddet ikke kunne indeholdes i tidligere indkomstår.

Landsskatteretten traf den 25. maj 2018, j.nr. 15-3152059, afgørelse herom, hvor Landsskatteretten anførte følgende:

”Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

I forbindelse med klagerens salg af anparter i [virksomhed1] ApS i 2010 opstod der et fradragsberettiget tab på anparter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13. Tabet skulle ifølge skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt. selvangives for indkomståret 2010.

Tab på anparter kan fradrages i aktieindkomsten efter reglerne i personskattelovens § 8 a. Hvis aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat. Kan den negative skat ikke rummes i den skattepligtiges slutskat, overføres den negative skat til modregning i ægtefællens slutskat. Kan den negative skat heller ikke rummes i ægtefællens slutskat, fremføres den resterende negative skat til modregning i slutskatten eller ægtefællens slutskat for de efterfølgende år.

Landsskatteretten finder, at skatteforvaltningsloven § 26, stk. 4, efter sit indhold omfatter begrænsninger i SKAT's adgang til at foretage ændringer. Bestemmelsen kan ikke efter de dagældende regler anvendes som hjemmel til at afskære klageren fra at foretage fradrag for et fremførelsesberettiget tab i indkomstårene 2013 og 2014. Det forhold, at tabet ikke var selvangivet i indkomståret 2010, og det forhold, at adgangen til at ændre indkomståret 2010 var udløbet, kan ikke føre til et andet resultat. Der er ikke påvist nogen hjemmel til at lægge vægt på disse to forhold ved bedømmelsen i indkomstårene 2013 og 2014. Den talmæssige opgørelse, herunder hvilket år tabet kan fradrages i, overlades til SKAT jf. forretningsordenen for Landsskatteretten § 12, stk. 4.”

Det ses således, at Landsskatteretten fastslog, at udnyttelse af tidligere års underskud ikke er betinget af, at disse underskud er selvangivet eller kan selvangives ved ordinær ændring efter skatteforvaltningslovens § 26.

Landsskatterettens afgørelse blev aldrig offentliggjort, selvom den blev indbragt af ministeriet og henvist til landsretten som principiel efter retsplejelovens § 226, stk.1.

Afgørelsen blev heller aldrig indarbejdet i Den Juridiske Vejledning.

Vestre Landsret afsagde dom den 16. januar 2020, refereret i SKM2020.57.VLR, hvor Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen ikke kunne modregne underskuddet fra 2010 i indkomsten for 2013 og 2014 henset til, at underskuddet ikke var selvangivet og ikke kunne selvangives ved ordinær ansættelsesændring efter skatteforvaltningslovens § 26.

Denne afgørelse blev indarbejdet i Den Juridiske Vejledning 2020-2.

Skatteyder ankede dommen til Højesteret, der afsagde dom den 8. december 2020 offentliggjort i SKM2020.531.HR. Højesteret anførte følgende:

”A konstaterede i 2010 et tab på 1.750.000 kr. på anparter. Tabet var fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 13 om fradrag for tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Han selvangav imidlertid ikke tabet for indkomståret 2010. Efter at være blevet gjort opmærksom på muligheden for fradrag for tabet rettede han henvendelse til skattemyndigheden i juli 2014 med anmodning om korrektion af skatteansættelsen med henvisning til det fradragsberettigede tab.

Der er enighed om, at fristen for anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var udløbet, da han rettede henvendelse til skattemyndigheden, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 ikke er opfyldt.

Sagen angår, om A har adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af tabet på anparterne i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke har selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke er opfyldt.

Ved lov nr. 381 af 2. juni 1999 blev den tidligere gældende skattestyrelseslov ændret, og der blev indsat en bestemmelse i lovens § 35, stk. 1, nr. 2, hvorefter såvel den skattepligtige som skattemyndighederne fik adgang til en ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der lå uden for de ordinære frister for ændring eller genoptagelse af skatteansættelsen. Denne adgang til ændret bedømmelse af grundlaget uden for de ordinære frister var dog begrænset til at have virkning for skatteansættelser inden for disse frister, og hvor opgørelsen af grundlaget ikke beroede på et skøn. Efter forarbejderne til ændringsloven var det forudsat, at bestemmelsens anvendelsesområde typisk ville være tilfælde med en ændret vurdering af et afskrivningsgrundlag eller grundlaget for et fremførselsberettiget underskud.

Højesteret finder, at den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, gav hjemmel til, at såvel skattemyndighederne som den skattepligtige kunne kræve, at skatteansættelsen blev foretaget på et korrekt grundlag for de indkomstår, der lå inden for de ordinære frister for forhøjelse eller nedsættelse af skatteansættelsen, selv om det nødvendiggjorde ændring af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, der lå uden for disse frister. Skatteansættelsen for indkomstår inden for de ordinære frister kunne således med hjemmel i § 35, stk. 1, nr. 2, foretages, som om grundlaget for skatteansættelsen eller det fremførselsberettigede underskud oprindelig var ansat korrekt, selv om der i øvrigt ikke var mulighed for forhøjelse eller nedsættelse af skatteansættelsen for det indkomstår, i hvilket grundlaget for skatteansættelsen eller det fremførselsberettigede underskud blev etableret.

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev reglerne i § 35, stk. 1, nr. 2, ændret og videreført i § 34, stk. 3 og 4. Det fremgår af forarbejderne til denne ændring, at man tilsigtede en begrænsning af skattemyndighedernes adgang til at ændre grundlaget for kildeartsbegrænset tab i de tilfælde, hvor den skattepligtige havde valgt at udnytte muligheden for at selvangive tabet eller underskuddet allerede for det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet var opstået. Det var en mulighed, som blev indført ved en ændring af skattekontrolloven ved lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2003, at der ikke var tilsigtet andre ændringer af retstilstanden ifølge den hidtil gældende bestemmelse i § 35, stk. 1, nr. 2. Højesteret finder derfor, at denne lovændring ikke indskrænkede de muligheder for ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, som den skattepligtige hidtil havde haft i medfør af § 35, stk. 1, nr. 2. Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev skattestyrelseslovens § 34 uændret videreført som § 26 i skatteforvaltningsloven, der fortsat er gældende.

Højesteret finder herefter, at A ved skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 var berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget underskud i 2010, selv om fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Han har derfor krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 foretages på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget underskud fra 2010 var opgjort korrekt.

Det er ubestridt, at A i indkomståret 2010 havde et betydeligt tab på anparter, som var fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, og at en korrekt opgørelse af hans fradrag berettigede tab dette år ville kunne danne grundlag for fremførselsberettiget negativ skat af negativ aktieindkomst i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5. Højesteret finder, at en sådan fremførselsberettiget negativ skat af negativ aktieindkomst må sidestilles med fremførselsberettiget underskud i relation til adgangen til ændret bedømmelse af grundlaget for den negative skat uden for den ordinære genoptagelsesfrist med virkning for skatteansættelsen inden for denne frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, skal den negative skat af den negative aktieindkomst modregnes i den skattepligtiges slutskat for det indkomstår, i hvilket den negative aktieindkomst er realiseret. Fremførsel til modregning i slutskatten for de følgende indkomstår kan således kun finde sted, i det omfang den negative skat overstiger den skattepligtiges slutskat for det pågældende indkomstår.

På den anførte baggrund finder Højesteret, at det efter personskattelovens § 8 a, er en forudsætning for, at A kan udnytte negativ skat af negativ aktieindkomst fra 2010 til modregning i slutskatterne for indkomstårene 2013 og 2014, at den negative skat overstiger hans slutskatter i 2010, 2011 og 2012. Det er således ikke alene afgørende for hans muligheder, om modregning faktisk har fundet sted i årene inden 2013 og 2014, men om modregning kunne have fundet sted, hvis grundlaget for den fremførselsberettigede negative skat af negativ aktieindkomst i øvrigt havde været opgjort korrekt for indkomståret 2010.”

I nærværende sag har Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse (...) anført følgende:

”Underskud fra tidligere år (2008-2014) kan ikke anvendes, idet der ikke er indberettet negative indkomster.

Underskud for indkomståret 2015 kan ligeledes ikke anvendes, idet indkomsten er takseret til 500.000 kr. og der derfor ikke er underskud.

Der er således ikke underskud fra tidligere år der kan modregnes i indkomsten i henhold til selskabsskattelovens § 12, stk. 1.”

Skattestyrelsens retsanvendelse i afgørelsen er således i strid med gældende ret, jf. Højesterets dom SKM2020.531.HR.”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”Skattestyrelsen synes at have misforstået en række ting vedrørende vores seneste indlæg. Således anfører Skattestyrelsen i udtalelsen, s. 1, 2. afsnit, at ”Detfremgår af det supplerende indlæg, at klagen er indsendte på baggrund af dom af16. januar fra Vestre Landsret SKM2020.57.VLR, hvori der er givet medhold i, attab vedrørende aktier kan modregnes, selvom det ikke var selvangivet”.

Som det fremgik af vores klage på vegne af [fonden] vedrørende indkomstårene 2016 og 2017, var klagen indgivet for at kunne udnytte et fremførselsberettiget underskud fra tidligere år, såfremt der måtte blive opnået ekstraordinær genoptagelse af fondens skatteansættelse for indkomståret 2015, hvilket der verserer en sideløbende klagesag om.

I SKM2020.57.VLR blev der netop ikke givet medhold i, at tab vedrørende aktier kan modregnes, selvom det ikke var selvangivet. Derfor var det heller ikke oprindeligt et synspunkt i klagen, at [fonden] var berettiget til at modregne fremførselsberettiget underskud fra tidligere år, idet disse uomtvisteligt ikke var selvangivet, og fordi disse år lå uden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Vores supplerende indlæg af 15. januar 2021 er indleveret, idet Højesteret den 8. december 2020 har underkendt dommen, hvorfor gældende ret nu er, at enhver er berettiget til ved genoptagelse af indkomstår inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at modregne underskud fra tidligere år, selvom disse underskud ikke er selvangivet, og selvom disse tidligere indkomstår ikke kan genoptages efter skatteforvaltningslovens §§ 26-27.

Vi skal beklage, hvis vi ikke i det supplerende indlæg har været pædagogiske nok til at beskrive gældende ret efter SKM2020.531.HR. Vi kan konstatere, at Skattestyrelsen ikke finder det klart, hvad vi mente, jf. udtalelsen, s. 2, 5. afsnit.

I udtalelsen s. 2, 6. afsnit anfører Skattestyrelsen, at ”Det må formodes, at man mener, at gældende ret er personskattelovens § 8a”. Det er der bestemt ingentvivl om. Det kan betragtes som uomtvistet, at personskattelovens § 8a er gældenderet. Bestemmelsen er imidlertid irrelevant.

En simpel juridisk domsanalyse af SKM2020.531.HR viser, at dommen vedrører skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og 4. I dommen var det så bare et underskud efter personskattelovens § 8 a, man ønskede modregnet, selvom det ikke var selvangivet.

I nærværende sag er det selskabsindkomstunderskud efter selskabsskattelovens § 12. Dette ændrer imidlertid ikke på, at Højesterets dom helt evident vedrører ethvert form for underskud, der ikke oprindeligt er selvangivet, uanset om det måtte være negativ skat af aktieindkomst, et kildeartsbegrænset tab eller negativ selskabsindkomst.

I nærværende sag har Skattestyrelsen nægtet at lade [fonden] modregne fremførselsberettiget underskud fra tidligere år ved opgørelsen af fondens indkomst i indkomstårene 2016 og 2017 under henvisning til, at disse tidligere underskud ikke er selvangivet, og at selvangivelsen heraf ikke kan gøres inden for rammerne af skatteforvaltningslovens §§ 26-27. Dette – netop dette – har Højesteret ganske klart fastslået, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til, jf. SKM2020.531.HR. Det eneste krav, der kan indlæses i SKM2020.531.HR, er, at underskuddet ikke kan indeholdes i mellemliggende indkomstårs positive indkomst.”

Fondens repræsentant har oplyst, at fortolkningen af afgørelsen i SKM2020.531 HR er helt afgørende for sagens resultat. Han har desuden ingen bemærkninger til de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser i forbindelse med genoptagelse af skatteansættelserne for 2016 og 2017.

Fondens repræsentant har endvidere bemærket følgende: Vi har modtaget Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse i den forbindelse, hvilket vi venligst skal komme med vores bemærkninger til.

(...)

Dernæst kan vi oplyse, at vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens og Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke foreligger dokumentation for, at fonden havde et ubestridt fradragsberettiget underskud, som kunne videreføres til indkomstårene 2016-2017.

Fonden har forud for klagesagen fremsendt årsrapport og skattemæssig specifikation for 2015 til Skattestyrelsen, som er udarbejdet af revisor [person1]. Heraf fremgår, at fonden har et fremført underskud på kr. 4.514.665.

Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse er formuleret på en sådan måde, at de efter vores opfattelse, efterspørger yderligere dokumentation for det fremførte underskud, som fonden ønsker at benytte i indkomstårene 2016-2017.

På den baggrund skal vi venligst anmode om, at vi får mulighed for at indhente denne dokumentation. Derfor skal vi anmode om 4 uger til at fremskaffe bogføringsmaterialet, som danner grundlag for det fremførte underskud på kr. 4.514.665.

Under klagesagen har vi fremlagt dokumentation for, at [fonden] – uagtet man ind rømmer de anførte underskud – er berettiget til at fremføre et underskud fra 2015 på kr. 4.514.665. Hertil har vi henvist til SKM2020.531.HR.

Det følger af SKM2020.531.HR, at sagsøgte ubestridt i indkomståret 2010 havde et betydeligt tab på anparter, som var fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1. Højesteret fandt, at dette tab kunne fremføres til senere indkomstår, hvilket efter en analog fortolkning kan sidestilles med nærværende klagesag.

I nærværende klagesag er vi af den opfattelse, at der ligeledes kan fremføres et underskud fra tidligere indkomstår, når ikke det forud for indkomstårene har været muligt at benytte det fremførte underskud.

I relation til underskuddet fremgår det af Skatteankestyrelsens kontorindstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil, at man ikke anser underskuddet for ”ubestridt”. Derfremlægges fondens årsrapport for 2015, der er udarbejdet af revisor [person1]. Som bilag 3fremlægges [fonden]s skattemæssige specifikationer, der ligeledes er udarbejdet af revisor [person1]. Heraf fremgår, at [fonden] havde et fremført underskud på kr. 4.514.665.

Som bilagfremlægges en afrapportering udarbejdet af [fonden]s nuværende revisor (...). Konklusion heraf fastslår, a underskuddet i et væsentligt omfang kan henføres til afholdte driftsomkostninger.

Vi gør således gældende, at der i 2015 er konstateret et underskud som følge af driften i [fonden]. Det ses herefter at være Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen, som bestrider underskuddet, hvilket ikke ses at være nærmere redegjort for.

Af det fremlagte bilag 4 fremgår endvidere en posteringsoversigt, hvoraf driftsomkostninger i [fonden] for indkomståret 2015 fremgår. Som bilag 5fremlægges kopier af [fonden]s bilag, som danner baggrund for driftsomkostningerne i indkomståret 2015 og den førnævnte posteringsoversigt.

Skatteankestyrelsens og Skattestyrelsen opfattelse af, at underskuddet ikke er ubestridt, ses således at stå i kontrast til konklusionen fra [fonden]s tidligere revisor og [fonden]s nuværende revisor.

Vi skal på den baggrund gøre gældende, at det er godtgjort, at det omhandlende underskud er realiseret, hvorfor Skattestyrelsen således ikke har grundlag for at bestride underskuddet, jf. bilag 2-6.

Skatteankestyrelsens brev den 22. februar 2022 anføres det, at en gennemgang af [fonden]s regnskaber vil kræve en egentlig skattemæssig ligning. Skatteankestyrelsen henviser til, at [fonden] ved en afgørelse fra Landsskatteretten blev nægtet genoptagelse af indkomståret 2015, hvorfor materiale vedrørende indkomståret 2015 ikke kan gennemgå en sådan skattemæssig ligning.

Hertil skal vi bemærke, at et fremført underskud fra 2015 ikke vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2015, hvorfor det er uden betydning, at [fonden] blev nægtet genoptagelse af indkomståret 2015. Det fremførte underskud vil finde anvendelse på skatteansættelsen for indkomstårene 2016-2017, som ved Skattestyrelsens afgørelse af 10. juni 2020 blev genoptaget ordinært og har foranlediget nærværende klagesag.

Vi er således afgørende uenig i Skatteankestyrelsens opfattelse af, at man ikke kan fremføre et underskuddet som følge af manglende genoptagelse. [fonden] er herefter berettiget til at fremføre underskuddet på kr. 4.514.665, som er konstateret i indkomståret 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Vedrørende afgørelsens gyldighed

Skattestyrelsen udsendte forslag til ændringen af skatteansættelserne for 2016 og 2017 den 12. maj

2020. Klagerens repræsentant har anført, at dette for så vidt angår indkomståret 2016 er for sent i forhold til fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 vedrørende ordinær genoptagelse.

Fonden har rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2016-2017. Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelserne, og har herved foretaget beløbsmæssige ændringer i form af forhøjelser af ansættelserne. Skattestyrelsen har således behandlet fondens anmodning om genoptagelse og har dermed ikke ændret skatteansættelserne på eget initiativ efter skatteforvaltningslovens § 26, stk.1.

Under disse omstændigheder findes ingen fristregler for, hvornår skatteforvaltningen indholdsmæssigt senest skal tage stilling til en anmodning om genoptagelse eller for, hvornår der senest kan ske ansættelsesændringer på baggrund af en eventuel genoptagelse. Der kan herved henvises til Den juridisk vejledning 2021-2, afsnit A.A.8.2.1.2.1 samt afgørelsen SKM2015.241 BR

Fondens repræsentant har endvidere gjort gældende, at afgørelsen forudsætter et afslag på anmodningen om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2015, som ikke var færdigbehandlet, da Skattestyrelsen traf afgørelse. Han mener endvidere, at afgørelsen er en del af en samlet anmodning om genoptagelse, og at disse burde være behandlet samtidigt.

Landsskatteretten bemærker, at Skattestyrelsen har været berettiget til at behandle anmodningerne om henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse tidsmæssigt særskilt, da behandlingen sker efter forskellige lovbestemmelser. Hertil kommer, at fonden har indgivet særskilte anmodninger for de enkelte indkomstår i forbindelse med selvangivelser. Skattestyrelsen har oplyst, at forslag vedrørende indkomståret 2015 er sendt ca. 14 dage efter forslag vedrørende indkomstårene 2016-2017, men inden afgørelsen for indkomstårene 2016-2017, som blev truffet den 10. juni 2020, og at fonden ikke fremkom med indsigelser. Det er Landsskatterettens opfattelse, at fonden herved har haft tilstrækkelig mulighed for at reagere på det fremsendte forslag.

Landsskatteretten finder derfor, at afgørelsen ikke er behæftet med formelle mangler, der kan medføre dens ugyldighed.

Vedrørende genoptagelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, om er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst-eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017 er indgivet den 21. november 2019 og skal derfor behandles efter reglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Da fonden ikke rettidigt havde indberettet selvangivelse for indkomstårene 2016 og 2017 blev der foretaget en skønsmæssig ansættelse på 500.000 kr. for hvert indkomstår.

Den 21. november 2019 indberettede fonden selvangivelser for indkomstårene 2016 og 2017, som udviste en skattepligtig indkomst på 0 kr. I tilknytning hertil anmodede fonden om genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår. Skattestyrelsen udbad sig regnskabsmateriale, og den 16. marts 2020 indgav fonden nye selvangivelser. For 2016 udviste selvangivelsen en skattepligtig erhvervsmæssig indkomst på -2.862.103 kr. og underskud til fremførsel var opgjort til 24.328.402 kr. For indkomståret 2017 udviste selvangivelsen en negativ indkomst på 668.182 kr.

Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017 og forhøjet disse med henholdsvis 1.332.093 kr. og 360.751 kr.

Fondens repræsentant har oplyst ikke at have bemærkninger til de foretagne forhøjelser.

For indkomståret 2015 er skatteansættelsen ligeledes skønsmæssigt fastsat til 500.000 kr. Den seneste selvangivelse for dette indkomstår, indgivet den 16. marts 2020, udviste en skattepligtig indkomst på – 4.514.665 kr. og en primær saldo på -21.564.873 kr. Skattestyrelsen imødekom ikke fondens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår. Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten den 3. december 2021, j. nr. [sag1].

Fondens repræsentant mener, at afgørelsen i SKM2020.531 HR finder anvendelse i nærværende sag, således at underskud fra tidligere indkomstår kan fremføres til modregning i den skattepligtige indkomst. Han er uenig i, at der ikke foreligger dokumentation for, at fonden havde et ubestridt fradragsberettiget underskud, som kunne videreføres til 2016-2017.

Klageren indgav selvangivelse for indkomstårene 2016 og 2017 den 16. marts 2020, samt hertil knyttede årsrapporter og skattemæssige specifikationer. Landsskatteretten bemærker, at den opgjorte skattepligtige indkomst for disse indkomstår ikke, som sagen er oplyst, er understøttet ved behørig bogføringsmæssig dokumentation. Endvidere er anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015 ikke imødekommet. Der er derved ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring, jf. skatteforvaltningslovens 26, stk.2.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at retsstillingen, som fastslået i afgørelsen i SKM 2020.531 HR, ikke kan finde anvendelse i nærværende sag. Sagen vedrørte et fradragsberettiget tab på aktiesalg i et indkomstår, der ikke var selvangivet herfor, og for hvilket fristen for ordinær genoptagelse var udløbet samt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt. Det var ubestridt, at klageren havde haft et betydeligt tab, som var fradragsberettiget. Under disse omstændigheder havde klageren krav på, at opgørelsen for de to efterfølgende indkomstår blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for det fremførselsberettigede underskud var opgjort korrekt.

I Landsskatterettens afgørelse af den 3. december 2021 vedrørende ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015 udtalte retten blandt andet, at den skattemæssige opgørelse for indkomståret ikke var understøttet ved en entydig bagvedliggende bogføringsmæssig dokumentation og derved ikke kunne lægges til grund som værende ubestridelig.

Det er ikke godtgjort, at fonden havde et fradragsberettiget og ubestridt underskud fra tidligere år, der vil kunne fremføres for efterfølgende indkomstår. Landsskatteretten bemærker, at det til forholdets bedømmelse ikke findes at være fornødent med indgivelse af yderligere bogføringsmæssigt materiale til belysning af et anført underskud for indkomståret 2015. Dette ville skulle gennemgå en egentlig skattemæssig ligning, hvilket ikke er muligt, da der er givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. Underskud for tidligere indkomstår vil ligeledes skulle kunne dokumenteres.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.