Kendelse af 12-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 20-0072142

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2016-2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at klageren derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er oprindeligt fra Polen.

Klageren er den 22. januar 2016 registreret i Det Centrale Personregister med dansk adresse.

Klageren har været fastansat hos [virksomhed1] A/S (cvr-nummer [...1]) siden den 18. januar 2016 med arbejdssted på adressen [adresse1], [by1].

Klageren er registreret som fuldt skattepligtig til Danmark siden den 12. januar 2016.

Der er fremlagt en bopælsattest, der er underskrevet den 3. april 2020. Heraf fremgår, at klageren har været registreret på en polsk adresse i perioden fra den 5. maj 2016 til den 12. september 2019, samt at klagerens kæreste [person1] har boet på adressen siden den 24. oktober 2013.

Ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger har klagerens arbejdsgiver indberettet, at klageren har arbejdet henholdsvis 1.795 timer i 2016, 1.482 timer i 2017 og 1.446 timer i 2018. Klagerens løn har udgjort 360.046 kr. i 2016, 325.675 kr. i 2017 og 332.360 kr. i 2018.

I denne periode har klageren ifølge egne oplysninger rejst til Polen 2-3 gange hver måned af 3-4 dages varighed. Herudover har klageren ifølge repræsentanten været i Polen i yderligere 3 måneder grundet en kræftbehandling.

I e-mail af 24. marts 2020 har klageren fremsendt indbetalingskort vedrørende bolig på adressen [adresse2], [by1] samt kontoudtog for perioden fra den 15. juni 2018 til den 8. januar 2019.

I forbindelse med klagen er der fremlagt CFR1 (certificate of fiscal residence) samt dokument vedrørende klagerens kræftdiagnose/udredning. Det fremgår af CFR1, at klageren har bopæl i provinsen [...] i staten [...], mens dokumentet fra hospitalet oplyser resultatet af en undersøgelse for kræft, som er foretaget den 21. marts 2018, og som klageren modtog svar på den 25. marts 2018.

Repræsentanten har i forbindelse med materialeindkaldelse yderligere fremsendt to håndskrevne dokumenter for rejsedage i 2017 og 2018 samt et maskinskrevet dokument for rejsedage i 2016.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2016-2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”(...)

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag.

Skattestyrelsen har den 24. marts 2020 modtaget materialer fra dig i form af en kort redegørelse, 3 skærmprint af kontoudtog og et billede af din huslejeregning for din danske bopæl.

I din redegørelse skriver du:

hello and thank you for the reply. I enclose a photo of my expenses for the rent I paid three times in 2018. Lender was [virksomhed2] APS. My address in Poland [adresse3], [by2] I lived three years with my girlfriend [person2]. In 2016 I was in Poland 45 Times, in 2017 44 Times, in 33 I was only 33 because I was sick many Times.”

Ifølge Folkeregisteret flytter du til Danmark den 22. januar 2016. Ifølge indberetning fra din arbejdsgiver, [virksomhed1], bliver du ansat ved dem den 18. januar 2016.

Du er registreret som fuld skattepligtig til Danmark fra den 12. januar 2016. Skattestyrelsen har den 23. april 2020 sendt et brev til dig, hvor vi foreslår at ændre din skattepligtige indkomst. Den 11. maj 2020 har vi modtaget en henvendelse på dine vegne fra en [person3], som gør indsigelser mod forslaget. [person3] skriver:

Att.: [person4]

Vedrørende forslag til ændring af Skat for 2016,2017,2018.

Du overser tydelig § 5 for grænsegængere. En grænsegænger kan være både begrænset Skattepligtig og Fuld Skattepligtig, men ved bevarelsen af Bopæl og skattepligt i hjemlandet og er gift/samlever vil han være registreret hos skat som dobbelt domicileret. (desværre er det ofte glemt hos Skat i forbindelse med registreringen).

Desuden var han i 2016 ansat på midlertidige kontrakter. Derfor kan vi under ingen omstændigheder acceptere dit forslag til ændringer, dog acceptere vi ændringen af rejsefradrag i 2018.

Desuden med det antal rejser til familien i Polen, viser han interessen for familien har stor betydning for ham.

Hermed er teksten en afgørelse fra Landsskatteretten:

”Vi anser dig for hjemme hørende i Polen på baggrund af de afgivne oplysninger, herunder at din indkomst fra personlig arbejde, der beskattes her i landet udgør mindst 75 % af indkomsten.

Din anmodning kan godkendes efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere.

Idet din ægtefælde ikke har haft indkomst, er de således berettiget til over af personfradrag, således at dette udgør kr.....”

Vi forventer at forslaget bortfalder og at han for fremtiden bliver registreret som dobbelt domicileret.

(...)

Det er korrekt, som det angives i indsigelsen, at en grænsegænger kan være både begrænset skatte- pligtig og fuld skattepligtig (dobbeltdomicileret). Skattestyrelsen kan dog ikke tiltræde argumentet om, at man automatisk skal opfattes som værende dobbeltdomicileret, når man har bevaret skattepligt, bolig og ægtefælle/samlever i hjemlandet. Vurderingen heraf beror alene på en individuel vurdering af sagens faktiske forhold med henvisning til gældende intern ret samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det andet land.

Skattestyrelsen har ikke modtaget kopi af ansættelseskontrakter, og vi kan derfor ikke vurdere, om du har været midlertidigt ansat i starten af dit ansættelsesforhold ved [virksomhed1]. Men en eventuel midlertidig ansættelses i løbet af 2016 ændrer dog ikke ved, at du har været ansat ved den samme arbejdsgiver siden den 18. januar 2016. Ansættelsesforholdet anses af den grund for at have været fast fra begyndelsen.

Du har været registreret som fuld skattepligtig til Danmark siden den 12. januar 2016. Når det er vurderet, at en borger er fuldt skattepligtig til Danmark efter gældende ret, og det samtidigt er konstateret, at samme borger har bopæl i et andet land, så skal denne borgers skattemæssige hjemsted afgøres ud fra bestemmelserne i den til enhver tid gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette andet land. I denne sag er det andet land Polen, og vurderingen af skattemæssigt hjemsted skal vurderes ud fra artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

1. han skal anses for hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til rådighed. Hvis han har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

b.	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

c.	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har et sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger.

d.	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

De familiemæssige forbindelser vil så indgå i vurderingen af centrum for livsinteresser.

I indsigelsen henviser du til en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor en polak bliver anset for dobbeltdomicileret, og anmodningen om beskatning efter grænsegængerreglerne bliver godkendt. Det er dog ikke oplyst, hvilken sag det drejer sig om, og det har derfor ikke været muligt at gennemlæse sagen for at vurdere de faktiske forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Afgørelsen fra Landsskatteretten kan derfor ikke anerkendes som retskilde, der kan have indflydelse på udfaldet af nærværende sag.

Skattestyrelsen vil dog henlede opmærksomheden på en anden afgørelse fra Landsskatteretten. I sag med journalnummer LSR2019.18-0002033 traf Landsskatteretten afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold. Udfaldet blev således, selvom polakken har bolig, ægtefælle og 2 mindreårige børn i Polen. Det fremgår af sagen, at de økonomiske forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Danmark, mens de personlige forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Polen. Vurderingen af skattemæssigt hjemsted blev derfor begrundet i sædvanligt ophold jf. DBO med Polen artikel 4, stk. 2, litra b.

Med udgangspunkt i de indsendte materialer og de øvrige oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, du er flyttet til Danmark.

Det er samtidigt fortsat Skattestyrelsens vurdering, at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark med henvisning til begrundelsen i tidligere fremsendt forslag.

Du oplyser, at du bor sammen med din kæreste i Polen på adressen [adresse3], [by2]. Du har indsendt en bopælsattest, hvor det fremgår, at du fra den 5. maj 2016 til den 12. september 2019 er registreret på adressen [adresse3] 29/11, [by2]. Det fremgår derudover, at [person2] har boet på samme adresse siden den 24. oktober 2013, og at hun fortsat bor der. Du har ikke indsendt dokumentation for din bopæl før den 5. maj 2016. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Det er Skattestyrelsens vurdering, at du fra din indrejse til Danmark er fuld skattepligtig til Danmark med centrum for livsinteresser her, da du på daværende tidspunkt har bopæl til rådighed i Danmark, og at du arbejder på fuld tid i Danmark ved en dansk arbejdsgiver. Du havde på daværende tidspunkt ikke en samlever, og du var ugift og havde ingen børn.

Efterfølgende får du en samlever i Polen, da du fra den 5. maj 2016 bliver registreret på en adresse, hvor din kæreste allerede er registreret. Det er Skattestyrelsens vurdering, at du fortsat skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, uanset at du har en samlever i Polen. At du får en samlever i Polen taler for, at centrum for livsinteresser er i Polen. Du er dog fortsat registreret i Danmark og har en bopæl til rådighed, som du opholder dig i. Du har et fuldtidsarbejde i Danmark hos en dansk arbejdsgiver. Dine økonomiske forbindelser er således fortsat i Danmark, og det taler for, at centrum for livsinteresser er her i landet. Det er som følge deraf Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har centrum for livsinteresser. Derfor skal det skattemæssige hjemsted afgøres ud fra DBO med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, om sædvanligt ophold.

Med udgangspunkt i dine oplysninger og kontoudtogene vurderer Skattestyrelsen at du har sædvanligt ophold i Danmark. Du har oplyst, at du er rejst til Polen 45 gange i 2016, 44 gange i 2017 og 33 gange i 2018. Du har indsendt kontoudtog for perioden fra den 15. juni 2018 til den 31. december 2018. Det fremgår her, at du er rejst til Polen 2-3 gange hver måned af 3-4 dages varighed. Der foreligger ikke dokumentation for dine rejser for 2016 og 2017, så vi lægger oplysningerne for 2018 til grund for vurderingen af de tidligere år. Vi vurderer, at du opholder dig i højst 150 dage om året i Polen for hvert indkomstår inkl. ferier.

Samtidigt vurderer vi, at du for at kunne varetage et fast fuldtidsarbejde i Danmark må opholde dig her i mindst 220 dage om året. Rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Af denne grund anses du for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

For indkomstårene 2016-2018 var din bopæl i Danmark på adressen [adresse2], [by1]. I samme periode var dit arbejdssted på adressen [adresse1], [by1].

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejds- giver. Ifølge Google Maps er afstanden mellem din daværende bopæl og dit arbejdssted 8,2 km (4,1 km hver vej). Da afstanden er for kort, kan der ikke godkendes befordringsfradrag for kørsel i Danmark.

Skattestyrelsen kan hermed ikke godkende befordringsfradrag for 2016, 2017 og 2018.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han skal anses for at have skattemæssigt hjemsted i Polen, og at han derfor er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen.

Til støtte for sin påstand har klageren anført:

”Den her omtalte sagstype, har vi haft flere gange i de 15 år jeg har arbejdet med skat m.v. for EUborgere i Danmark og gennem samtale med flere skatte medarbejdere i Skat udland, selvfølgelig efter vi havde indsendt den ønskede dokumentation, har fået fradragene. Problemet var altid at arbejderen ikke var blevet registreret som dobbeltdomicileret i Skat.

At han er blevet registreret som fuld skattepligtig fra 12. januar 2016, ændrer ikke det faktiske, at han er ansat på en tidsbegrænset kontrakt for 6 måneder, den udvides med 3 ekstra måneder i forbindelse med ferie perioder. D.v.s. at han skulle være registreret som grænsegænger og dobbelt domicileret.

Og dermed have ret til befordrings fradrag. Befordringsfradraget skal ikke ændres selv efter at han får en tids ubestemt kontrakt. Da han er dobbelt domicileret og lever sammen med hans samlever i Polen.

Dette er gældende for 2016, 2017 og 2018. (2019)

Det gøres opmærksom på at han i 2018 var 3 måneder, juli, august og september, i Polen i forbindelse med kræftbehandlinger.

Danmark er kildeland men centrum for livsinteresser er Polen

I henhold til dobbelt beskatning aftalen er hans livs interesse Polen.

Til vurdering af livsinteresser: Økonomisk, sociale

Vejledning til borgere.

Arbejde i Danmark

Hovedreglen er, at man betaler skat af den løn, man tjener i Danmark. Dog skelner man mellem fuld skattepligt og begrænset skattepligt. Det er bestemte forhold der afgør, om du kan blive begrænset skattepligtig til Danmark; det kan du f.eks., hvis du stadig har din faste bopæl i hjemlandet, eller hvis du er i Danmark i en begrænset periode pga. arbejde.

Skattepligt

Der skelnes mellem fuld og begrænset skattepligt. Når du flytter til Danmark for at bo og arbejde, bliver du normalt fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis du kun har en økonomisk tilknytning til Danmark, kan du være begrænset skattepligtig. Det er f.eks. tilfældet, hvis du bor i et andet land og har honorarer eller lønindtægt fra et andet land her Polen.

En fysisk person kan godt være fuldt skattepligtig til, og dermed hjemmehørende, i to (eller flere) lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Modeloverenskomsten er imidlertid opbygget sådan, at kun ét af landene kan være bopælsland i overenskomstens forstand. Det andet land skal være kildeland i overenskomstens forstand. Se afsnit C.F.8.2.2.4.1.1.

DBO

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 1 sidste linje: ...dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat., samt 2, 2a.

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat”, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

Dobbeltdomicil

Der kan ikke være tvivl om, hvor centrum for hvor hans livsinteresser er.

Det skal vurderes ud fra økonomiske, familie, sociale og bopæls forhold.

Økonomisk forhold: Han er i Danmark for at arbejde. Han har ikke til hensigt få fast ophold i DK, men økonomi til at finansiere sin familie i Polen. Han har bl.a. købt en grund for senere at bygge.

At tjene penge er en ting og ikke så vigtigt som familiemæssige forhold og fast bopæl i hjemlandet.

At han er registreret i Folkeregisteret er årsagen, at både Skat og Siri skriver, hvis de er her fast mere end 3 måneder, skal de registreres. Men fortolkningen skal også med, Udlændingeservice-SIRI oplyser, at hvis de er hjemme 1 gang hver tredje måned, starter en ny 3 måneders periode.

1: arbejde og ”bopæl”, Hvis man kan kalde en mindre lejlighed beboet sammen med arbejdskoleger for en bopæl. (Se [avisen] og [TV] fra 04.08.2020)

Er kun i Danmark for at arbejde, alle ferier og fridage afholdes i Polen samt weekends og afspadsering af evt. overarbejde

2. Familie og fast bopæl i Polen og dermed også den økonomiske interesse.

hvor personen har sin familie Hustru og børn (en mand skal forsørge sin familie) som han må undvære og øvrige sociale tilknytning, venner og bekendte opbygget fra børnehave, skole, uddannelse ungdoms og sports aktiviteter og registret som skatte pligtig til Polen CFR1 m.v. samt statsborgerskab, hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter.

Så livsinteressen er størst i Polen if. punkt 2 og 3.

Han er derved berettiget til beskatning som Grænsegænger og Dobbelt domicileret. Og derfor bør ændringerne for 2016, 2017 og 2018 (2019) tilbage føres.

Hr [person4] skriver:

”Med udgangspunkt i dine oplysninger og kontoudtogene vurderer Skattestyrelsen at du har sædvanlig ophold i Danmark. Du har oplyst, at du er rejst til Polen 45 gange i 2016, 44 gange i 2017 og 33 gange i 2018, Du har indsendt kontoudtog for perioden fra den 15. juni 2018 til den 31. december 2.018.

Det fremgår her at du er rejst til Polen 2-3 gange hver måned af 3-4 dages varighed. Der foreligger ikke dokumentation for dine rejser for 2016 og 2017, så vi lægger oplysningerne for 2018 til grund for vurderingen af de tidligere år. Vi vurderer, at du opholder dig højst 150 dage om året i Polen for hvert indkomstår inkl. Ferier”.

I 2018 var yderligere 3 måneder i Polen for kræftbehandling. Det er irrelevant hvor mange dage han er på arbejde”

Repræsentanten har i forbindelse med materialeindkaldelsen supplerende bl.a. oplyst:

”(...)

2.1 Praksis vedrørende ”midtpunkt for livsinteresser”

2.1.a LSRM 1980, 207

I LSRM 1980, 207 statuerede Landsskatteretten, at en skatteyder var hjemmehørende i Danmark for indkomstårene 1974 og 1975, idet han måtte antages at have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark. Skatteyderen var dansk statsborger, ejede et énfamilies hus i Danmark, hvor hans hustru og mindreårige datter boede, og hvor skatteyderen normal opholdt sig hver weekend. Skatteyderen var hovedaktionær og direktør i et svensk selskab. Han havde meldt flytning til Sverige i 1965, hvor han havde en bopæl og overnattede 5 dage om ugen.

I LSRM 1980, 207 har skatteyderen sine økonomiske interesser i Sverige, og opholder sig i Sverige størstedelen af ugens dage (alle hverdagene), men bliver af Landsskatteretten anset for hjemmehørende i Danmark. Afgørelsen må forstås sådan, at Landsskatteretten vægter de personlige interesser tungere end de økonomiske.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen fastholdes og har anført følgende:

”Klager skriver i sin klage, at han bør være registreret som grænsegænger og dobbeltdomicilleret, fordi han var ansat på en midlertidig kontrakt. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Vurderingen af en lønmodtagers skattemæssige forhold beror på en række forskellige forhold, der samlet set danner grundlag for den endelige vurdering. Ansættelsesforhold indgår som en del af vurderingen, men det kan ikke alene afgøre, om man er dobbeltdomicilleret eller ej. Her skal man også kigge på personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Klager skriver, at hans centrum for livsinteresser er i Polen, da han bor sammen med en samlever. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Ved vurderingen af centrum for livsinteresser skal man kigge både på de personlige og de økonomiske livsinteresser. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at centrum for livsinteresser ikke kan vurderes for perioden efter den 5. maj 2016. Der foreligger i de indsendte materialer ikke nogen dokumentation for, at klager opholdt sig i 3 måneder i Polen i 2018 grundet en kræftbehandling. Klager har indsendt kontoudtog for perioden fra den 15. juni 2018 til den 31. december 2018. Det fremgår her, at klager er rejst til Polen 2-3 gange hver måned af 3-4 dages varighed hen over en weekend.

Klager skriver, at man skal anses for begrænset skattepligtig hvis man stadig har sin faste bopæl i hjemlandet, eller hvis man er i Danmark i en begrænset periode pga. arbejde. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Det er uvæsentligt under hvilke forhold man er ansat ved en arbejdsgiver, når det skal vurderes, om en person er fuld eller begrænset skattepligtig. Det er også uvæsentligt, om man har bevaret en bopæl i et andet land. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fastslår, at hvis der er bopæl til rådighed i Danmark, som man har taget ophold i efter Kildeskattelovens § 7, stk. 1, så er man fuld skattepligtig.

Klager skriver, at han har købt en byggegrund i Polen. Det er givetvis en større økonomisk forpligtelse at købe en byggegrund for at bygge et hus, men når der er tale om ens egen beboelse, så er investeringen en privat interesse, og dermed hører den til de personlige forbindelser.

Der fremføres påstand om, at den bolig, som klageren har i Danmark, ikke kan anses for at være en fast bopæl. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde dette argument. Omfanget af den fulde skattepligt i Danmark står og falder med fortolkningen af bopælsbegrebet i nr. 1. Hvad der skal forstås ved bopæl defineres ikke nærmere i KSL. Det fremgår imidlertid klart af motiverne til KSL, jf. cirk. 1988 135, at bopæl skal forstås på samme måde som efter SL. I det nævnte cirkulære hedder det bl.a.: ”Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, følges hidtidig praksis, dvs. at der navnlig lægges vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet at han agter at have hjemsted her”. Der er med andre ord tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der både lægges vægt på objektive og subjektive tilknytningspunkter. Den vigtigste ingrediens i det brede tilknytningskriterium er dog stadig, om skatteyderen objektivt set har en bolig stående til rådighed i Danmark, og der foreligger en del afgørelser på området – f.eks. SKM 2004.257 H. Klageren har været tilmeldt [adresse2], [by1] siden sin indrejse til Danmark og indtil den 31. december 2019. [adresse2] er registreret til beboelse, og der er tale om 23 lejligheder i komplekset. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at borgeren siden sin indrejse har haft denne bolig til sin rådighed. Hvordan klageren har indrettet boligen, eller hvor mange personer klageren bor sammen med, er ikke relevant.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 3. juni 2020.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har den 18. oktober 2021 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Det kan ikke være lovligt at Skat ændre en indgået kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

[person5] har været ansat på tidsbegrænsede kontrakt in 2016, vi forstår ikke at Skat lovligt kan ændre end kontrakt mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager.

Desuden skriver I at fordi han var registreret i folkeregisteret er medvirkende til at bliver fuld skattepligt og skattemæssig hjem hørende i Danmark.

Om han er registeret eller ikke har jo ingen betydning, som de selv siger i regionskontorerne: ” at hvis de rejser hjem bare 1 gang hver 3 die måned behøver de ikke at være registret.”

Man henviser til OECD modeller, men man gider ikke at læse alle modeller for i nr. stk. 15

”Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.””

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016-2018, da han siden den 22. januar 2016 har haft en bolig til rådighed her i landet, hvor han har taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten, og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, idet hans kæreste bor i landet, og da han på baggrund af det oplyste tillige må anses for at have været skattepligtig til Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Da klageren efter det oplyste har haft fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Retten lægger herved vægt på, at klageren ifølge skatteoplysningerne har været ansat af [virksomhed1] A/S i hvert fald siden 18. januar 2016 og har været registreret i det danske folkeregister med adresse i Danmark siden den 22. januar 2016. Klagerens økonomiske interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren sin kæreste i Polen, som han besøger. Klageren har således sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, finder retten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser. Retten finder derfor, at klageren skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Efter praksis medregnes rejsedage, dvs. dage hvor klageren har været i både Danmark og Polen, som ophold i begge stater. Retten finder derfor, at oplysningerne i kalenderne ikke i sig selv dokumenterer, hvor mange dage klageren har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Polen. Kontoudskrifterne indeholder heller ikke dokumentation herfor.

Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at det må lægges til grund, at klageren på grund af sin faste ansættelse hos [virksomhed1] A/S har opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen i 2016-2018. Retten finder derfor, at han i 2016-2018 må anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold i indkomstårene 2016-2018.

Retten henviser til sine afgørelser af henholdsvis den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.LSR, og den 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51.LSR. I begge sager blev en polsk statsborger med familie i Polen, arbejde i Danmark og med bopæl i begge lande anset som hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9 C er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

I de ovennævnte landsskatteretssager fik skatteyderne ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Polen, idet retten fandt, at centrum for skatteydernes livsinteresser var i Danmark, uanset at deres nærmeste pårørende opholdt sig i Polen.

Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2016-2018 har været [adresse2], [by1], i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Retten lægger vægt på, at klageren siden den 22. januar 2016 har haft bopæl i Danmark, og at [virksomhed1] A/S indberettede A-indkomst for klageren i perioden 2016-2018. Befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er derfor sket mellem klagerens bopæl i Danmark og arbejdspladsen med adressen [adresse1], [by1].

Retten anser derfor klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg som en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.