Kendelse af 26-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023

Journalnr. 20-0071079

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 pålagt selskabet at indberette udbetalte godtgørelser til hovedanpartshaveren til indkomstregistret.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 pålagt selskabet at indberette værdi af fri bil for hovedanpartshaveren til indkomstregistret.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter benævnt Selskabet, blev stiftet den 14. januar 2014. Selskabet har til formål at drive virksomhed med service indenfor ejendomsrengøring samt ejendomsinvestering og udlejning af lokaler. Selskabet er registreret under branchekoden ”812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler” med bibranchen ”682030 Anden udlejning af boliger”.

Selskabet ejes 100 % af [person1], herefter benævnt hovedanpartshaveren.

Af Selskabets kontospecifikationer for indkomståret 2014 fremgår det, at der i fire måneder blev udbetalt 5.790 kr., og at der i seks måneder blev udbetalt 6.890 kr., i alt 64.500 kr., til hovedanpartshaveren i godtgørelse.

Af kontospecifikationerne for indkomstårene 2015 og 2016 fremgår det, at der blev udbetalt 6.890 kr. pr. måned, i alt 82.680 kr. pr. år, til hovedanpartshaveren i godtgørelse.

På kontospecifikationerne er der for hver måned posteret beløb med henvisning til individuelle bilagsnumre.

Selskabet leasede i perioden fra 1. maj 2016 til 30. april 2017 en personbil med registreringsnr. [reg.nr.1] af mærket Mercedes Benz E220 d Business, registreret første gangden 26. april 2016.

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen har hovedanpartshaveren oplyst, at han brugte bilen både privat og erhvervsmæssigt, at Selskabet betalte alle udgifterne på bilen, at der ikke var egen betaling for ham, og at bilen efter arbejdstid var parkeret på hans private adresse.

Hovedanpartshaveren blev selv registreret som ejer af bilen pr. 21. juni 2017.

Selskabets revisor har overfor Skattestyrelsen oplyst, at bilens nyvognspris udgjorde 592.000 kr., og Skattestyrelsen har på den baggrund beregnet værdien af fri bil således:

25 % af nyvognsprisen op til 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af nyvognsprisen over 300.000 kr. (udgør 292.000 kr.)

58.400 kr.

Miljøtillæg

0 kr.

Beskatningsværdi pr. år

133.400 kr.

Beskatningsværdi pr. måned (133.400 kr./12)

11.117 kr.

Indkomståret 2016:

Bilen er leaset fra 1. maj 2016

Beskatning i 8 måneder af 11.117 kr. (maj - december)

88.936 kr.

Indkomståret 2017

Hovedanpartshaver har købt bilen den 21. juni 2017

Beskatning i 6 måneder af 11.117 kr. (januar - juni)

66.702 kr.

Skattestyrelsen pålagde ved den påklagede afgørelse selskabet at indberette de udbetalte godtgørelser samt værdi af fri bil til indkomstregistret (eIndkomst).

Ved nærværende klage af 26. august 2020 til Landsskatteretten anmodede selskabets repræsentant om, at klagen skulle have opsættende virkning i forhold til indberetningerne til indkomstregistret.

I mail af 26. august 2020 bekræftede Skattestyrelsen, at selskabet kunne afvente indberetningen til indkomstregistret, til Landsskatteretten havde truffet afgørelse om, om klagen skulle tillægges opsættende virkning.

Landsskatteretten træf den 18. september 2020 afgørelse om, at klagen ikke skulle tillægges opsættende virkning.

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. 20-0071079 truffet afgørelse om, at hovedanpartshaveren skal beskattes af de udbetalte godtgørelser samt værdi af fri bil. Landsskatteretten har for indkomståret 2017 nedsat værdi af fri bil fra 66.702 kr. til 44.468 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 pålagt selskabet at indberette udbetalte godtgørelser til hovedanpartshaveren til indkomstregistret.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 pålagt selskabet at indberette værdi af fri bil for hovedanpartshaveren til indkomstregistret.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

Indberetninger til Indkomstregistret (eIndkomst)

Indberetninger af udbetalte skattefrie godtgørelser/tillæg – konto 5650 Fortæring

Beløbene indberettes i felt 13, A-indkomst, hvoraf der skal beregnes AM-bidrag, fordelt på respektive måneder.

Indkomståret 2014

64.500 kr.

Indkomståret 2015

82.680 kr.

Indkomståret 2016

82.680 kr.

I alt

229.860 kr.

Der henvises til afsnit 7 i sagsfremstillingen.

Indberetning er værdi af fri bil for hovedanpartshaver:

Beløbene indberettes i felt 13, A-indkomst, hvoraf der skal beregnes AM-bidrag, og felt 19, værdi af fri bil til rådighed, fordelt på de respektive måneder.

Da godet er ydet til selskabets hovedanpartshaver [person1] indberettes desuden indtægtsart 61 i kode-68-felt.

Indkomståret 2016

88.936 kr.

Indkomståret 2017

66.702 kr.

I alt

155.638 kr.

...

6. Skattefri godtgørelser/tillæg – konto 5660 Fortæring

...

6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Godtgørelser af udgifter, der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er som udgangspunkt skattepligtige. Det står i Ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke f.eks. befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt arbejdsgiveren har opfyldt betingelserne til dokumentationsgrundlaget og blandt andet kontrol, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13/3-2000 om rejse-og befordringsgodtgørelse.

Skattestyrelsen har bemærket, at selskabet har udbetalt nævnte beløb skattefrit til selskabets hovedanpartshaver.

Hovedanpartshaver har ved møde den 3/5-2017 forklaret, at beløbene er til dækning af udgifter til f.eks. telefon, bredbånd, mad, kontor, provision og kilometer penge. Der er udbetalt et fast beløb hver måned og udgifterne er ikke dokumenteret. Se eksempel på bogføringsbilag i bilag 1 ”Kørselsafregning”.

Jeres bemærkninger har ikke ændret Skattestyrelsens opfattelse.

Skattestyrelsen har lagt den stedfundne bogføring til grund for vores vurdering og afgørelse, idet denne forudsættes at udvise de faktiske forhold med hensyn til pengestrøm m.v.

Det fremgår således af selskabslovens § 118, at det er direktionens opgave, at sikre selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Det vil sige, at det er [person1] der, som direktør og hovedanpartshaver, har ansvaret for tilrettelæggelsen af selskabets bogføring m.v.

Skattestyrelsen finder det derfor usandsynligt, at bogholderen fejlagtigt skulle have bogført bilagene for hver måned i tre på hinanden følgende indkomstår uden direktørens vidende.

Skattestyrelsen har desuden også bemærket, at det fremgår af ansættelseskontrakten imellem [person1] og [virksomhed1] ApS, at der udbetales 6.890 kr. i ”overarbejde og ekstra” (godtgørelse/tillæg) om måneden til dækning af telefon, internet, provision og parkeringsbilletter.

Det oplyses nu, at [person1] for året netto har fået udbetalt 153.600 kr. i årlig lønudbetaling. Netto lønudbetalingerne for årene 2015 og 2016 er ikke oplyst, ligesom det bemærkes, at der ikke er fremsendt dokumentation for de årlige udbetalinger for 2014, 2015 og 2016 fra [virksomhed1] ApS til [person1] i form af hovedanpartshaverens bankkontoudtog.

Skattestyrelsen har sammenholdt den oplyste netto lønudbetaling for året 2014 med beregnet netto-lønudbetaling af lønoplyst A-indkomst fra [virksomhed1] ApS.

Oplyst bidragspligt A-indkomst

=

140.540 kr.

Tilbageholdt A-skat

=

-42.597 kr.

Tilbageholdt AM-bidrag

=

-11.247 kr.

Netto beregnet udbetalt

=

86.696 kr.

Oplyst netto udbetalt løn

=

-153.600 kr.

Resterende overskydende udbetaling

=

66.904 kr.

Den udbetalte godtgørelser/tillæg på 64.500 kr. for året 2014 er således indeholdt i den oplyste lønudbetalingen.

Det er Skattestyrelsens opfattelser, at det samme gør sig gældende for årene 2015 og 2016.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragspligtige jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, idet betingelserne for skattefri udbetaling ikke anses for opfyldt, da selskabet ikke har foretaget den fornødne kontrol af udgifterne, da hovedanpartshaver har fri bil til rådighed fra 1/5-2016, da der er udbetalt faste beløb hver måned og da udgifterne er udokumenteret, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

Selskabet burde derfor havde indeholdt A-skat og am-bidrag af beløbene, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, 2 og 7.

Selskabet burde også havde indberettet nedenstående beløb til Indkomstregistret (eIndkomst).

Indkomståret 2014: 5.790 kr. i 4 måneder og 6.890 kr. i 6 måneder

=

64.500 kr.

Indkomståret 2015: 6.890 kr. i 12 måneder

=

82.680 kr.

Indkomståret 2016: 6.890 kr. i 12 måneder

=

82.680 kr.

Selskabet pålægges derfor at indberette beløbene til Indkomstregistret (eIndkomst) i felt 13 AM-bidragspligtig A-indkomst fordelt på de år og måneder de vedrøre, idet der henvises til dagældende skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1 og indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1.

7. Værdi af fri bil til hovedanpartshaver

...

7.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens vurdering, at selskabets direktør og hovedanpartshaver [person1] har haft fri bil til rådighed fra selskabet leaser personbilen [reg.nr.1] Mercedes Benz E220 d Business den 1/5-2016 til hovedanpartshaver køber bilen den 21/6-2017. Ved vurderingen er henset til, at selskabet har således oplyst, at bilen er til rådighed for hovedanpartshaver til både privat og erhvervsmæssig kørsel, ligesom bilen er parkeret ved hovedanpartshavers bopæl efter arbejdstids ophørt-


Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 som en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.6 Den skattepligtige værdi, procentreglen

Bilen er ny den 29/4-2016 hvorfor det er nyvognsprisen som skal benyttes ved beregningen. Revisor har den 29/6-2017 oplyst nyvognsprisen til 592.000 kr. Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi.

Beregning af værdi af fri bil:

Nyvognsprisen er af revisor oplyst til at være 592.000 kr.

Under 300.000 x 25 %

=

75.000 kr.

Over 300.000 kr. udgør 292.000 kr. x 20 %

=

58.400 kr.

De tillægges ikke her miljøtillæg da der kun er betalt udligningsafgift

=

0 kr.

Beskatningsværdi på årsbasis

=

133.400 kr.

Beskatningsværdi pr. måned 133.400 kr/12

=

11.117 kr.

Indkomståret 2016:

Bilen er leaset fra 1. maj 2016

Beskatning i 8 måneder af 11.117 kr. (Fra maj til december 2016)

=

88.936 kr.

Indkomståret 2017:

Hovedanpartshaver har købt bilen den 21/6-2017.

Beskattes derfor i 6 måneder af 11.117 kr. (Fra januar til juni 2017)

=

66.702 kr.

Værdien af fri bil er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2 og bekendtgørelse 2015-03-27 nr. 499 § 18, stk. 1, nr. 29 og arbejdsmarkedsbidragspligtigt, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2.

Selskabet pålægges at indberette beløbene i felt 13 (A-indkomst, hvoraf der skal beregnes AM-bidrag) og i felt 19 (værdi af fri bil) fordelt på de respektive måneder og år, jf. dagældende skattekontrolloven § 7, stk. 1, nr. 3 og indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Da godet er ydet til selskabets hovedanpartshaver, pålægges selskabet også at indberette indtægtsart 31 i kode-68-feltet (personalegode til hovedaktionær).

...”

Skattestyrelsen er den 13. januar 2023 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsens begrundelse

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen har gennemgået regnskabsmaterialet, herunder grundlaget for selskabets indberetninger til indkomstregistreret, hos [virksomhed1] ApS for 2014-16 og i denne forbindelse konstateret, at selskabet har udbetalt godtgørelser og afholdt udgifter til fri bil til selskabets direktør og hovedanpartshaver, [person1], som er anset for at være skattepligtige for ham.

Selskabet er derfor i medfør af reglerne i indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, og skattekontrollovens §§ 7, stk. 1, nr.1, og 7 C, stk. 1, pålagt pligt til at foretage indberetning herom.

I udtalelse af d.d. i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnummer [sag1] har vi tiltrådt Skatteankestyrelsens forslag om stadfæstelse af afgørelsen om [person1] skattepligtigt vedrørende disse ydelser, og vi kan derfor også tiltræde forslaget om stadfæstelse af selskabets indberetningspligt i henhold til de ovennævnte bestemmelser.

...”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsen pålagte indberetninger.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de af Skattestyrelsen foretagne ændringer i selskabets moms – og skatteansættelser er foretaget på fejlagtigt grundlag. Herunder gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at indberette yderligere løn til Indkomstregistret. Den stedfundne ændring af selskabets momstilsvar samt beskatning af selskabet skal derfor bortfalde, ligesom der ikke skal ske indberetning af yderligere løn til Indkomstregistret.

...

ANMODNING OM OPSÆTTENDE VIRKNING

Landsskatteretten anmodes om at tillægge pålæg om indberetning af yderligere løn til Indkomstregistret med i alt kr. 385.498 opsættende virkning, i henhold til skatteindberetningslovens § 57, stk. 5,

Selskabet er ved afgørelse af 13. august 2020, jf. bilag 1, blevet pålagt af Skattestyrelsen at indberette yderligere løn med i alt kr. 385.498 vedrørende udbetalte skattefrie godtgørelser til hovedanpartshaver, [person1] samt værdi af fri bil for [person1]. Der henvises til sagsfremstillingen i afgørelsens afsnit 6 og 7. Indberetningen skal være foretaget senest den 2. september 2020.

Selskabet bestrider grundlaget for disse indberetninger, da [person1] ikke har modtaget de godtgørelser, Skattestyrelsen lægger til grund. Det fremgår både af selskabets konto og af [person1]s konto, at disse beløb ikke er kommet til udbetaling. Selskabet bestrider endvidere, at [person1] skal beskattes af værdi af fri bil.


Såfremt pålægget fra Skattestyrelsen ikke tillægges opsættende virkning, vil selskabets klagemuligheder reelt være illusoriske. Indberetningsfristen den 2. september 2020 betyder således, at selskabet reelt fratages muligheden for at klage over Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de nævnte forhold.

Landsskatteretten anmodes derfor høfligst om at forlodsbehandle spørgsmålet om opsættende virkning.

...

3. 6. Skattefri godtgørelser/tillæg – konto 5650 Fortæring

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Selskabet har udbetalt [person1] en godtgørelse på kr. 5.790 hver måned i fire måneder i 2014 og kr. 6.890 hver måned i seks måneder i 2014 samt for alle tolv måneder i 2015 og 2016.

I alt mener Skattestyrelsen, at der er udbetalt følgende godtgørelser:

Indkomståret 2014: kr. 64.500

Indkomståret 2015: kr. 82.680

Indkomståret 2016: kr. 82.680

Skattestyrelsen lader til at have lagt kontospecifikationerne for årene 2014, 2015 og 2016 til grund. Disse kontospecifikationer er udarbejdet af Selskabets bogholder, [virksomhed2], som fejlagtigt har lagt til grund, at [person1]s bogføringsbilag kaldet ”kørselsafregninger” skulle gælde for hver måned. Til trods for, at der kun er udarbejdet ”kørselsafregninger” for januar 2016 henholdsvis marts 2016 vedrørende [person1]. Det vil altså sige, at der fejlagtigt er bogført udlægsbilag hver måned, selvom [person1] ikke har modtaget nogen godtgørelse.

Det gøres derfor gældende, at disse beløb ikke er kommet til udbetaling.

2014

[person1] har for indkomståret 2014 fået udbetalt netto kr. 153.600 i årlig lønudbetaling. Dette fremgår af [person1]s private bankkontoudtog.

Det bemærkes at lønudbetalingen er indberettet til skattemyndighederne.

[person1] har ikke fået skattefri godtgørelse/tillæg overført fra Selskabet, hvilket fremgår af bankkontoudtoget. Det fremgår ligeledes af Selskabets kontoudtog, at disse godtgørelser ikke er kommet til udbetaling.

Som det fremgår af kontoudtoget, har [person1] fået udbetalt kr. 234.707. den 25. september 2014, der er angivet som ”lån privat”.

For indkomståret 2014 har [person1] således fået udbetalt løn på i alt kr. 153.600 samt udbetalt et lån på kr. 234.707, hvilket tilsammen giver 388.307, hvilket er det beløb, der i alt er overført til [person1] fra [virksomhed1] ApS.

2015

For indkomståret 2015 har [person1] ligeledes ikke fået udbetalt nogen godtgørelse, hvilket fremgår af hans private kontoudtog og af Selskabets kontoudtog.

2016

For indkomståret 2016 har [person1] ligeledes ikke fået udbetalt nogen godtgørelse, hvilket fremgår af hans private kontoudtog og af Selskabets kontoudtog.

Selskabet skal derfor ikke indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1, 2 og 7.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at den stedfundne bogføring lægges til grund for Skattestyrelsens vurdering og afgørelse, idet denne forudsættes at udvise de faktiske forhold med hensyn til pengestrøm m.v.

Hertil bemærkes, at Skattestyrelsen i afgørelsens resterende forhold lægger indbetalingerne/udbetalingerne på henholdsvis selskabets konto og [person1]s konto til grund for foretagne forhøjelser.

Det bemærkes i øvrigt, at der skal lægges vægt på realiteterne fremfor formaliteterne, jf. realitetsgrundsætningen. Realiteten er at omstridte beløb ikke er indbetalt til [person1]s bankkonto, ligesom det fremgår af Selskabets bankkonto, at der ikke er sket udbetaling af beløbene til [person1]s konto.

Selvom det fremgår af Selskabets bogføring og af kontrakten mellem Selskabet og [person1], at der skal udbetales godtgørelse, er det således ikke det, der reelt er sket. Det var på et tidspunkt meningen, at [person1] skulle have udbetalt månedlige godtgørelser, men godtgørelserne er ikke kommet til udbetaling.

Når Skattestyrelsen til trods for den manglende udbetaling af godtgørelserne alligevel mener, at [person1] skal beskattes heraf, skal den naturlig konsekvens heraf være, at det er Skattestyrelsen, der skal bevise, at [person1] rent faktisk har modtaget de omstridte godtgørelser.

Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet.

Skattestyrelsen anfører videre, at Skattestyrelsen finder det usandsynligt, at bogholderen fejlagtigt skulle have bogført bilagene for hver måned i tre på hinanden følgende indkomstår uden direktørens vidende.

Hertil bemærkes, at [person1] ikke har megen forstand på bogføring m.v. og derfor ikke har været opmærksom på fejlen før. [person1] har haft flere virksomheder og et travlt arbejdsliv.

...”

Selskabets repræsentant er den 16. februar 2023 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse dertil:

”...

I forlængelse af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen samt Skattestyrelsens udtalelse dertil, kan det oplyses at selskabet er afgørende uenig i Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse dertil. Selskabet fastholder fuldt ud det hidtil anførte i sagen og anmoder om retsmøde.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet at indberette skattepligtige godtgørelser til hovedanpartshaveren i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 samt værdi af fri bil for hovedanpartshaveren i indkomstårene 2016 og 2017 til indkomstregistret.

Landsskatteretten har ved afgørelsen med sagsnr. [sag1] vedrørende hovedanpartshaveren truffet afgørelse om, at hovedanpartshaveren skal beskattes af de udbetalte godtgørelser og værdi af fri bil.

Der fremgår følgende af dagældende indkomstregisterlovs § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 4:

Ӥ 3

Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregistret:

1) Beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7.

...

4) Vederlag og udlodninger i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyt-

telse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig

til rådighed, som er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 C.

...”

Af §§ 7, stk. 1, nr. 1, og 7 C, stk. 1, i dagældende skattekontrol fremgår følgende:

Ӥ 7

Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling elle godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives om:

1) Løn, gratialer, provision og andet vederlagt for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtagere.

...

7 C

Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf. ligningsloven § 16, stk. 4-6 og 9, i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom for hver enkelt modtager til indkomstregistret, jf. lov om indkomstregister §§ 3 og 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte for hver enkelt modtager af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

..”

Landsskatteretten finder, at udbetalingerne af godtgørelser til og rådigheden af fri bil for hovedanpartshaveren er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, nr. 1, og § 7 C, stk. 1, i dagældende skattekontrol, og at selskabet som følge deraf havde en indberetningspligt efter indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 4.

Af indkomstregisterlovens § 5 fremgår det, at såfremt nogen vægrer sig ved at efterkomme lovens §§ 2-4, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt den pågældende er pligtig dertil. Indberetningen kan fornødent fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder.

Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen var berettiget til at pålægge selskabet at foretage indberetningerne til indkomstregisteret.