Kendelse af 01-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har arbejdet i Danmark fra 2016 og frem. Klageren har siden 2016 været ansat hos sin nuværende arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS. Virksomheden har adresse på [adresse1], [by1].

Ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger R75 har klagerens arbejdsgiver indberettet, at klageren har arbejdet 1653 timer i indkomståret 2018, hvorefter klagerens løn udgjorde 343.404 kr. Endvidere fremgår det af R75, at klageren har indbetalt til a-kasse, pension samt til en gruppelivs- og en sundhedsforsikring.

Klageren har siden den 7. april 2016 haft folkeregisteradresse i Danmark. Først på adressen [adresse2], [by2], frem til den 30. oktober 2017. Herefter har klageren haft registret adresse på [adresse3], [by3]. Ifølge klagerens adressehistorik ses klageren fortsat at være registret på denne adresse pr. 4. september 2020.

Klageren har under Skattestyrelsens sagsbehandling fremsendt dokumentation for, at han er, gift og bor med sin ægtefælle i Polen. Endvidere har klageren fremsendt dokumentation i form af en attest, hvoraf det fremgår, at klageren ikke har indkomst i Polen i 2018, der ses dog ikke oplyst af attesten, hvorvidt der er sket en beskatning af den også oplyste danske indkomst.

Klageren har udarbejdet en opgørelse over sine ophold i Polen for indkomståret 2018 og for indkomståret 2019, opgørelsen løber frem til primo november måned 2019. Ifølge opgørelsen har klageren opholdt sig i Polen i 123 dage i 2018 og i 139 dage i 2019.

Klageren har særskilt oplyst, at han anser, at hans personlige, sociale og familiemæssige tilknytning er i Polen, hvor han har hustru, barn og venner. Hvad angår den boligmæssige tilknytning anser klageren, at denne ligeledes er i Polen, idet han der ejer en lejlighed. Han har oplyst, at han alene har fået registreret en folkeregisteradresse i Danmark i forbindelse med oprettelse af en bankkonto.

Det er af klageren oplyst, at han har haft udgifter til kost og logi i forbindelse med sit arbejde i Danmark, hvor han arbejder over hele Danmark og derfor ikke altid kan overnatte på sin sædvanlige bopæl i Danmark. Som dokumentation herfor er der fremlagt en erklæring fra klagerens arbejdsgiver, hvor arbejdsgiveren oplyser, at klageren i indkomståret 2018 havde 36 dage med arbejde på Sjælland, hvor der ikke var tale om klagerens faste arbejdsplads og hvor der ikke blev udbetalt godtgørelse til kost og logi fra arbejdsgiveren.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for klagerens rejsedage i Danmark.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klagen som fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet klageren anses at have sædvanlig bopæl i Danmark. Herefter har Skattestyrelsen nedsat klagerens fradrag for henholdsvis befordring og for rejseudgifter.

Skattestyrelsen har foretaget nedsættelsen med følgende begrundelse:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen genoptager din skatteansættelse for 2018 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattepligt

På din årsopgørelse for 2018 er du registreret som dobbelt domicileret i Danmark med skattemæssigt hjemsted i Polen. Du vurderes fortsat fuld skattepligtig til Danmark efter reglerne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du har en bolig til rådighed i Danmark.

Det skattemæssige hjemsted, vurderes efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Af artikel 4 fremgår følgende betingelser, som skal bruges i prioriteret rækkefølge:

Du har indsendt oplysninger til Skattestyrelsen, hvor det fremgår, at du har bolig til rådighed i Polen, og det fremgår af det Danske Folkeregister, at du er tilmeldt en dansk adresse og har været det siden 7. april 2016. Du har derfor bolig til rådighed i begge lande.

Dine personlige interesser er i Polen, hvor din familie opholder sig, og dine økonomiske interesser er i Danmark, hvor du har dit arbejde. Der kan derfor ikke ud fra betingelse nummer et træffes en afgørelse om skattemæssigt hjemsted.

Der kigges derfor på betingelse nummer to. Du har indsendt oversigt over dine ophold i Polen for 2018, hvor det fremgår, at du har opholdt dig i Polen 123 dage i 2018. Ifølge oplysninger fra din arbejdsgiver, har du arbejdet 1.653 timer i 2018, hvilket i gennemsnit svarer til ca. 32 timer pr. uge.

Skattestyrelsen vurderer, at du er fuldt skattepligtig til Danmark med skattemæssigt hjemsted i Danmark, idet du har dokumenteret og redegjort for, at du opholder dig mest i Danmark. Derfor er dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 fastsat efter betingelse nummer 2.

Skattestyrelsen henviser til SKM2019.603.LSR, hvor en skatteyder blev vurderet fuld skattepligtig og skattemæssigt hjemsted i Danmark. Skatteyder havde arbejde i Danmark og familie i Polen, men det sædvanlige ophold blev anset for at være i Danmark, idet skatteyder havde opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen.

Reglerne står i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Befordringsfradrag

Skattestyrelsen vurderer ud fra ovenstående afsnit ”Kørselsfradrag (Befordring)” at din sædvanlige bopæl er i Danmark. Du har indsendt oplysninger, hvor det fremgår, at du mener, at din sædvanlige bopæl er i Polen, hvor din familie bor og at du opholder dig i Polen når din arbejdssituation gør det muligt. Der er dermed både, personlig, familiemæssig, social og boligmæssig tilknytning til Polen. Skattestyrelsen har anmodet om materiale vedrørende dine arbejdspladser og rejser i Danmark. Dette ses ikke at være indkommet. Skattestyrelsen vurderer derfor, at du både har økonomisk og boligmæssig tilknytning til Danmark, samt at du sædvanligvis opholder dig i Danmark. Skattestyrelsen fastholder derfor, at din sædvanlige bopæl er i Danmark.

Kost og logi

Skattestyrelsen vurderer ud fra ovenstående afsnit ”Kost og logi” at der ikke kan godkendes fradrag for rejseudgifter. Skattestyrelsen har anmodet om materiale vedrørende dine arbejdspladser og rejser i Danmark. Dette ses ikke at være indkommet. Skattestyrelsen kan derfor ikke vurderer, om der har været arbejdsmæssige rejser, som gør, at du ikke har kunne overnatte på din sædvanlige bopæl. Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende fradrag for rejseudgifter.”

Indsigelser

Din revisor har den 14. maj 2020 på dine vegne indsendt en henvendelse via raadgiver@skat.dk, hvor det angives, at du fortsat ikke er enig i forslaget vedrørende fradrag for befordring og kost og logi. Du oplyser at flere af dine kollegaer har fået godkendt fradrag for rejser til deres hjemland, og du mener derfor fortsat at du også er berettiget. Sammen med henvendelsen var der vedhæftet erklæringer fra din arbejdsgiver på at du i 2018 og 2019 har haft henholdsvis 36 og 37 arbejdsdage på Sjælland, hvor du ikke har kunnet overnatte på din bopæl.

Skattestyrelsen har i brev af den 11. februar 2020 anmodet om erklæring fra din arbejdsgiver, oversigt over rejsedage i 2018 og 2019 samt dokumentation for udgifter i forbindelse med rejserne.

Jeg har den 25. maj 2020 snakket med din revisor i telefonen. Det blev aftalt at din revisor ville snakke med dig, og forsøge at skaffe oversigten over rejsedage samt dokumentation for udgifter.

Den 4. juni 2020 ringer din revisor til mig. Han oplyser, at du ikke ønsker at skaffe den sidste del af dokumentationen, da du ikke tror fradraget vil blive godkendt alligevel. Det oplyses at du ønsker en afgørelse på sagen.

Skattestyrelsens endelige begrundelse

De indsendte indsigelse og dokumentation har ikke lagt grund til ændringer for det tidligere fremsendte forslag. Skattestyrelsen sender derfor en afgørelse, der er i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at være omfattet af reglerne for grænsegængere, således at der indrømmes et befordringsfradrag, et fradrag for kost og logi samt fradrag for uudnyttet personfradrag.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”(...)

[virksomhed2], skriver på vegne af [person1] som har henvendt sig hos os i sin sag.

Han ønsker at søge beskatning efter regler for grænsegænger for 2019.

[person1] ønsker at klage over afgørelsen, fordi mange af hans kollegaer har fået godkendt følgende af SKAT:

Hans kollegaer har været i Danmark i endnu flere år og der har ikke været nogle problemer med dem. Ligesom [person1], har de også familie og deres egen ejendom i Polen. Der er flere af dem, som har haft skattekontrol, ligesom ham, men der har ikke været nogle problemer med at godkende det. Han er meget overrasket over forskelsbehandlingen her i Danmark og derfor vil han klage over afgørelsen.

Selv d.d. er to lignende sager blevet godkendt af andre sagsbehandlere.

For neden sender vi korrespondancen med den tidligere sagsbehandler. Vi har også fået tilsendt bekræftelse på rejserne mellem Danmark og Polen, fra den tidligere sagsbehandler. Alligevel godkendte sagsbehandleren ikke sagen, hvilket er uforstående over for os.

Hvis Skatteankestyrelsen ønsker at få tilsendt en kopi af bekræftelsen på rejserne, så kan vi være behjælpelige med dette.

[person1] håber på en retfærdig afgørelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden den 7. april 2016.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

I Østre Landsretsdom af 22. december 2006, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, blev en læge, der var bosat i Sverige, anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til, at han havde arbejde i Danmark ligesom klageren havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvilket var længere tid end klageren havde opholdt sig i Polen.

Henset til, at klageren har haft økonomiske forbindelser til Danmark siden 2016, hvor han både har haft arbejde og folkeregisteradresse, finder Landsskatteretten således, at klageren har økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen, har klageren oplyst, at han bor med sin hustru og fælles barn i en lejlighed i Polen. Klageren har fremsendt en opgørelse, hvoraf det fremgår, at han har opholdt sig i Polen i 123 dage i indkomståret 2018. Landsskatteretten finder således, at klageren har personlige interesser i Polen.

Idet klageren har økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Ifølge oplysninger indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet 1653 timer i 2018, hvilket gennemsnitligt svarer til 32 timer pr. uge. Klageren fremlagt en opgørelse over sine ophold i Polen, hvoraf det fremgår, at han har opholdt sig i Polen i 123 dage i 2018. Det må herefter forudsættes, at klageren har ophold sig de resterende dage af indkomståret 2018 i Danmark.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren er hjemmehørende i Danmark.

Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke kan beskattes efter grænsegænger reglerne, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D, idet klageren anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren kan således ikke få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Der fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9C kan en skatteyder kun have én sædvanlig bopæl. Ifølge praksis afgøres tvivlsspørgsmål, om hvilken bopæl der må anses for den sædvanlige bopæl, ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. Ved vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmål kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen af 9. oktober 2009, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger anset som værende hjemmehørende til Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010, han havde haft rådighed over fast bolig samt havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg blev anset som en privat udgift, og derfor ikke omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at han har bolig og ægtefælle i Polen, endvidere har han oplyst, at han har et barn i Polen. Han har oplyst, at han besøger sin hustru og sit barn i Polen og har i den sammenhæng fremlagt en opgørelse over sine ophold i Polen. Det fremgår af opgørelsen, at han har opholdt sig i Polen i 123 dage i indkomståret 2018.

Klageren har boet i Danmark siden den 7. april 2016 først på en adresse i [by2] og efterfølgende på en adresse i [by3]. Klageren har siden 2016 været ansat hos [virksomhed1] ApS.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har stærke økonomiske interesser i Danmark, idet han har været ansat hos samme arbejdsgiver siden 2016. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har haft folkeregisteradresse i Danmark i perioden fra 7. april 2016 og frem.

Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, idet klageren har haft indtægtsgivende arbejde i Danmark siden 2016.

Klagerens kørsel i forbindelse med familiebesøg m.v. anses på den baggrund som en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Kost og logi

Rejseudgifter, herunder udgifter til kost og logi, der påføres lønmodtageren kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, jf. herved bestemmelsens stk. 7. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 27.400 kr. i et indkomstår.

Det er en betingelse for rejsefradrag, dels der er tale om et midlertidigt arbejdssted, dels at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Klageren har boet i Danmark siden den 7. april 2016 først på en adresse i [by2] og efterfølgende på en adresse i [by3]. Klageren har siden 2016 været ansat hos [virksomhed1] ApS. Der er klageren fremsendt en opgørelse over klagerens ophold i Polen, hvor det fremgår, at klageren har opholdt sig i Polen i 123 dage i indkomståret 2018.

Landsskatteretten finder af den grund ikke, at klagerens ansættelse i Danmark er af midlertidig karakter, ligesom klageren anses at tilbringe størstedelen af sin tid i Danmark. Dermed finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark.

Hvad angår klagerens arbejdsrelaterede rejser i Danmark, har klageren som dokumentation fremlagt en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvor det oplyses, at klageren har haft 36 arbejdsdage på Sjælland, hvor klageren ikke har kunnet overnatte på sin bopæl. Der er ikke fremlagt en oversigt over rejsedagene eller dokumentation for udgifterne.

Landsskatteretten finder ikke, at der på det foreliggende grundlag kan indrømmes klageren fradrag for klagerens arbejdsrelaterede rejser i Danmark.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten Skatteankestyrelsen på dette punkt.