Kendelse af 24-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatteretten s afgørelse

Indkomståret 2019

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

122.692 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi i perioden 10. januar 2012 til 31. december 2019. Virksomheden var i perioden registreret med branchekode 821100 Kombinerede administrationsydelser. Ifølge klageren blev virksomheden afmeldt, fordi det ikke længere var muligt at føre virksomheden tilbage til de overskud, der en gang var.

Klageren har tidligere drevet virksomheden [virksomhed2] under samme CVR-nr. i perioden 31. december 1983 og frem til 9. januar 2012, hvor der blev afsagt konkursdekret over klageren personligt. Virksomheden [virksomhed2] var registreret med branchekode 682040 Udlejning af erhvervsejendomme.

Klageren har blandt andet oplyst, at de to virksomheders aktiviteter gennem årene frem til udgangen af 2019 har bestået af udlejning af erhvervsejendomme, administrative ydelser for virksomheder, herunder tilsyn på større by-projekt og lønindkomst for drift af egen autoforretning. Ifølge klagerens oplysninger bestod aktiviteterne i [virksomhed1] v/ [person1] endvidere i at føre ankesager for klageren personligt samt for [virksomhed3] A/S og datterselskaberne [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] A/S.

Klageren har forklaret, at han i 2004 stoppede med at drive autoriseret bilhandel og gik på pension. Klagerens bank rådede i den forbindelse klageren til at investere i aktier. Klageren har oplyst, at denne investering medførte, at han tabte hele sin formue på over 50 millioner kroner over en kort årrække frem til 2008, hvor finanskrisen var på sit højeste. Ankesagerne, der udspringer af formuetabet, har senest været ført i Højesteret, hvor der blev afsagt dom den 9. marts 2017. Klageren fik ikke medhold i de fremsatte erstatningskrav, men han fik medhold i, at banken ikke havde overholdt investorbeskyttelsesbekendtgørelsen. En anmodning om genoptagelse af sagen blev efterfølgende afvist af Højesteret den 4. juli 2017. Klageren har oplyst, at han efterfølgende har klaget over den danske stat til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, da han ikke mener, at det underliggende direktiv bag investorbeskyttelsesbekendtgørelsen er blevet korrekt implementeret i Danmark. Der er ifølge klageren endvidere fremsendt en klage til Menneskerettighedsdomstolen i Frankrig over den danske stats manglende/ mangelfulde implementering af EU-direktiverne, hvor der senest den 15. oktober 2019 er sendt nye oplysninger til domstolen.

Der er ifølge klageren anvendt et tidsforbrug, svarende til en omkostning, der overstiger underskuddene i virksomheden, på at repræsentere selskaberne i ankesagerne. Klageren har endvidere oplyst, at der ikke er sket fakturering for udført arbejde vedrørende ankesagerne, da hans selskaber ikke har haft mulighed for at betale, og da han selv ikke ville kunne betale skatten heraf.

Der blev afsagt konkursdekret over klageren personligt samt [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] A/S den 9. januar 2012. Der blev afsagt konkursdekret over [virksomhed5] A/S den 4. juni 2012. Selskaberne blev alle efterfølgende opløst efter konkurs den 22. februar 2016.

Klageren har oplyst, at han siden 2014 sideløbende med ankesagerne har drevet bogførings- og rådgivningsvirksomhed, der i 2016 talte et kundekartotek på et ejendomsselskab, to natklubber og tre restauranter. I 2017 havde klageren et kundekartotek på i alt otte virksomheder. Klageren har endvidere oplyst, at hans datter var ansat til at foretage bogføringen, mens han selv stod for at rådgive kunderne omkring det at drive en virksomhed.

Klageren har modtaget pension ved siden af, at han har drevet virksomheden. Ifølge klageren er pensionen delvist blevet brugt til at finansiere underskuddene i virksomheden.

[Skatteankenævnet] har den 28. oktober 2019 truffet afgørelse om, at klagerens virksomhed i årene 2014 og 2015 ikke blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende. Følgende fremgår af skatteankenævnets afgørelse:

”[...]

Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at klageren i indkomstårene 2012-2018 har haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på mellem 100.000 – 300.000 kr. om året efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter.

Selvom der gives en opstartsperiode på 1-2 år for de forskellige aktiviteter i virksomheden, var der på det foreliggende grundlag således ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital, i de påklagede indkomstår.

[...]”

Landsskatteretten har den 21. august 2020 truffet afgørelse om, at klagerens virksomhed i årene 2016-2018 ikke blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse:

”[...]

Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at klageren i indkomstårene 2012-2018 har haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på mellem 100.000 – 300.000 kr. om året efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter, ligesom indkomståret 2019 ifølge klageren vil udvise et underskud.

Det skal her bemærkes, at klageren ikke har foretaget afskrivninger på driftsmidler i 2016 og 2017, hvilket der efter gældende praksis skal indgå ved bedømmelsen. Vestre Landsret har udtalt, at afskrivninger ikke kan sættes til 0 kr., men at oplysninger om driftsbygningernes og maskinernes alder og stand kan medføre, at afskrivningerne sættes til meget beskedne beløb. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 5. oktober 2004, offentliggjort i SKM2004.432.VLR. Virksomhedens resultater i 2016 og 2017 vil således udvise et endnu større underskud efter afskrivninger og renter.

Selvom der tages højde for en opstartsperiode i virksomheden, var der på det foreliggende grundlag således ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Retten har blandt andet lagt vægt på, at lønudgifterne til klagerens datter i tre ud af fem år alene oversteg indtægterne, samt det forhold, at klageren har afviklet virksomheden netop med den begrundelse, at der ikke var udsigt til overskud i virksomheden.

[...]”

Klageren har den 29. september 2020 anmodet om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 21. august 2020. Landsskatteretten har den 29. oktober 2020 truffet afgørelse om, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekomme. Følgende begrundelse fremgår af Landsskatterettens afgørelse:

”[...]

Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, der ikke tidligere har været fremme under sagen. Både den opdaterede udgave af "Bilag 2" og Civilstyrelsens afgørelse om fri proces har været forelagt Landsskatteretten tidligere i forbindelse med sagens behandling. At klageren fremlægger oplysningerne igen sammen med nye anbringender kan ikke begrunde en genoptagelse af sagen.

Klageren har gjort forventningsprincippet gældende, hvilket indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med f.eks. skatte- eller forvaltningsreglerne. Borgeren har i så fald en retsbeskyttet forventning.

Landsskatteretten bemærker, at skattemyndighedernes passivitet - dvs. at skattemyndighederne ikke har reageret over for, at klageren har selvangivet underskud af virksomheden for tidligere indkomstår, eller tidligere har taget stilling til hvorvidt klagerens virksomhed er erhvervsmæssig drevet - ikke kan føre til, at klageren har en retsbeskyttet forventning om, at klageren har ret til fradrag for virksomhedens underskud i de omhandlede indkomstår, jf. herved Østre Landsrets dom af 22. januar 2001, offentliggjort som SKM2001.123.ØLR.

[...]”

Klageren har oplyst at han den 20. november 2020 har indleveret en stævning mod Skatteministeriet vedrørende Landsskatterettens afgørelse af 21. august 2020.

Resultater m.v.

Klageren har selvangivet følgende resultater af virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] i perioden 2012-2019:

År

Selvangivet

2012

-18.529

2013

-177.566

2014

-82.603

2015

-122.843

2016

-123.582

2017

-123.261

2018

-113.432

2019

-122.692

I alt

-884.508

Klageren har fremlagt bogføring for årene 2012-2019. Bogføringen er inkl. moms.

Følgende resultater fremgår af klagerens bogføring for årene 2012-2015, når der ses bort fra momsen:

2012

2013

2014

2015

Salg

104.080

63.580

52.400

239.696

Administrationsomkostninger

-275.688

-132.590

-88.543

-312.254

Biludgifter

-40.018

-34.492

-64.422

-50.285

Lokaleomkostninger

-85.488

-10.084

0

0

Resultat efter afskrivninger

-297.114

-113.586

-100.565

-122.843

Renter

0

0

0

0

Resultat efter renter

-297.114

-113.586

-100.565

-122.843

Følgende resultater fremgår af klagerens bogføring for årene 2016-2019, når der ses bort fra momsen:

2016

2017

2018

2019

Salg

203.427

178.468

298.650

298.160

Administrationsomkostninger

-296.585

-329.074

-366.400

-395.845

Biludgifter

-18.439

-21.949

-43.682

-25.007

Resultat efter afskrivninger

-111.597

-172.555

-111.432

-122.692

Renter

0

0

0

0

Resultat efter renter

-111.597

-172.555

-111.432

-122.692

Ifølge klageren vedrører lønudgiften i virksomheden kun klagerens datter, som udfører det arbejde, der faktureres for. Der er bogført følgende lønudgifter og lønrefusion under administrationsomkostningerne i perioden 2012-2019:

År

Løn

Lønrefusion

Lønudgift i alt

2012

0

0

0

2013

0

0

0

2014

73.707

33.472

40.235

2015

286.525

38.357

248.168

2016

251.448

0

251.448

2017

264.638

0

264.638

2018

275.796

0

275.796

2019

332.760

0

332.760

Biludgifterne indeholder afskrivninger med følgende beløb i årene 2012-2019. Beløbene er efter overførsel af 50 % til privat:

År

Afskrivninger

2012

0

2013

35.407

2014

44.000

2015

35.600

2016

0

2017

0

2018

29.430

2019

0

Klageren har fremlagt følgende oversigt over enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2]s resultater i perioden 1990-2011:

Indkomstår

Resultat

1990

1.002.738

1991

1.137.419

1992

1.268.312

1993

1.230.769

1994

1.571.033

1995

1.230.887

1996

-1.172.656

1997

672.882

1998

726.777

1999

768.867

2000

956.315

2001

908.979

2002

682.490

2003

510.522

2004

513.015

2005

655.913

2006

-130.158

2007

-180.951

2008

-130.957

2009

-18.139

2010

-119.899

2011

-158.350

I alt

11.925.808

Ifølge klageren stammer oplysningerne fra Skattestyrelsen.

Budgetter

Klageren har ikke udarbejdet budgetter for virksomheden.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 122.692 kr. for indkomståret 2019, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

Begrundelse:

I forbindelse med indberetningen af selvangivelsen 2019 ses du igen, at tage fradrag for underskud ?

Som meddelt tidligere, skal du ikke medregne underskud for din virksomhed – [virksomhed1], jf. den ikke er erhvervsmæssig i skattemæssige henseende.

Den drives kun med underskud - og har ikke været rentabel på noget tidspunkt igennem de sidste mange år. Nu har du selvangivet endnu et underskud. Det nulstilles i lighed med de tidligere år.

Der henvises i sin helhed til det oplyste for gamle år om virksomheden, og Nettoindkomstprincippet, jf. skattesagerne gående på årene 2014-2018, hvor underskud blev nægtet. Der er ikke noget nyt hertil for 2019.

Virksomhed som drives med a) underskud gennem flere år, b) ikke er rentabel eller c) ikke kan honorere en rimelig egen løn til indehaveren anses ikke, som værende erhvervsmæssigt drevet, og der kan i disse tilfælde ikke fratrækkes underskud.

I dit tilfælde er der oparbejdet store akkumulerede underskud, som med endnu et underskud i 2019 blot bliver endnu større.

Den lille mailkorrespondance der var omkring underskud af virksomhed igen for 2019 ændrede ikke på ovenstående, jf. det, som du henviser til ikke har relevans for sagen her.

Hvad der er sket i gamle år, og for andre af dine virksomheder/selskaber, kan ikke begrunde, at underskud kan fratrækkes i årene 2014-2019 for din enkeltmandsvirksomhed [virksomhed6]

Skattemæssigt ses der på det aktuelle år, og den aktuelle virksomhed, som nu drives.

? Giver denne overskud ? Ja, nej
? Hvordan ser helheden ud inden for de nærmeste 2-4 år ? Er det også kun underskud ?
? Er den rentabel ? Tjenes der penge på at drive den ?
? Drives den med intensitet ? At der er en omsætning, som begrunder erhverv
? Hvilket formål har den ? Erhvervsmæssige eller er det mere private formål
? Er der løn til indehaveren for at drive den ?
? Er det forbigående underskud eller vedvarende ?
? Kan den afstås til en tredjemand ?
? Er det anden indkomst, som finansiere underskuddene ?

Drives der, som her, personlig virksomhed, hvor der kun er selvangivet underskud gennem mange år, og hvor hovedparten af spørgsmålene tillige ville blive besvaret ”negativt”, kan underskud ikke fratrækkes skattemæssigt.

Underskud bæres da af indehaveren selv. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1.

At der henvises til hvad, der skete i tidligere år (1990 -2005), og at du dengang drev anden/andre virksomheder med overskud, at dit selskaber havde overskud, og betalte skat heraf, at du fik større A-indkomst fra selskabet etc., har ikke nogen indflydelse på vurderingen der er anlagt nu.

Skattemæssigt vurderes driften af en enkeltmandsvirksomhed ikke ud fra hvad der er sket i gamle år. Og for andre virksomheder. Det er en løbende vurdering. Og viser driften efterfølgende kun underskud gennem en længere periode, er der ikke længere tale om erhvervsmæssig drift.

Driften har da skiftet karakter. Underskud nægtes da. Og virksomheden skal fremadrettet skrifte karakter for igen, at kunne fratrække forbigående underskud.

Dommen, som du henviste til om kunstnervirksomhed (har heller ikke relevans her af samme årsag), jf. der i dommen konkret anføres - som baggrund for at årene 2010-2012 blev accepteret - at driften netop skriftede karakter.

Der blev nu selvangivet tre år med overskud (2013-2015). Var dette ikke sket var underskuddene blevet nulstillet for alle tre år, som var nægtet. Som oplyst har du kun underskud i alle år, og nu er virksomhed lukket. Der kom aldrig overskud på driften, og den blev aldrig rentabel.

Som det også fremgår af praksis, er der mange domme, kendelser som nægter underskud, når driften har været underskudsgivende gennem mange år, og hvor ejeren taber penge, og ingen løn får for at have sin virksomhed.

Det er kun hvis driften kan anses for at have skiftet karakter, at underskud undtagelsesvist kan lægges til grund for en kort periode. Der er krav om rentabilitet. Opfyldes det ikke, kan underskud ikke gives.

[...]”

Skattestyrelsen er ikke kommet med bemærkninger til klagen i høringssvaret.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 122.692 kr. for indkomståret 2019.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende i brev af 25. august 2020:

”[...]

I fortsættelse af mødet i Landsskatteretten den 17. august 200, om mine indsigelser mod Skattestyrelsens ændrede afgørelser for årene 2014 og 2015 samt 2016, 2017 og 2018, har jeg nu modtaget Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2019, dateret den 24. august 2020.

I lighed med de tidligere år gør jeg indsigelse overfor ændringerne i min selvangivne fradrag for tab i min virksomhed for år 2019, og med hensyn til sagsbehandlingen antager jeg, at dette sker i forlængelse eller tilslutning af ovennævnte sager for 2014 - 2018, fordi det er nøjagtig samme problemstilling der foreligger - og dette endog med parterne samme synspunkter.

Det er derfor min opfattelse at denne indsigelse for 2019, ikke skal have sit eget forløb - men

i stedet kobles på de samme sager i de nævnte år - og behandles fortløbende ens.

Af Landsskatterettens afgørelse den 21. august 2020, fremgår det på side 23, nederst at,

1) ”Landsskatteretten skal endvidere bemærke, at det i henhold til gældende praksis ikke kan kræves, at en virksomhed skal kunne fremvise et samlet nettooverskud for hele driftsperioden (i virksomhedens levetid).”

Der er et betydeligt nettooverskud i min virksomhed perioden som vist i bilag 2.

2) ”Der er alene krav om, at virksomheden er etableret med udsigt til at opnå et positivt resultat efter afskrivninger, finansiering og driftsherreløn.”

Jeg vedhæfter og henviser til mit bilag 2, der viser årsopgørelser for [person1] for perioden 1990-2019 udarbejdet ud fra udleverede oversigter fra Skat, der opfylder ovennævnte krav om gældende praksis, driftsperioden som er virksomhedens levetid samt, at virksomheden er etableret med udsigt til at opnå et positivt resultat.

Det er min opfattelse, at Landsskatterettens bemærkninger anført ovenfor under 1) og 2) er opfyldt fuldt ud. idet virksomheden kun kan være etableret med det formål, at generere etoverskud.

Alt andet ville være forkert og Skat skulle derfor kunne påvise et andet formål.

Af bilag 2,fremgår det, at der i perioden 1990 - 2019, (29 år) at

Den akkumulerede indtjening i disse år var på kr. 11.246.747
Tabene der er modregnet i indtjeningen udgør "kun" 11,19 % af indtjeningen

medens min personlige skattepligtige indkomst i samme periode var på

Kr. 15.522.841 - efter modregning af ovenfor anførte tab (11,19 %.

Jeg gør her opmærksom på, at jeg er ophørt med at drive virksomheden "[virksomhed1] v/[person1] med SE-nummer [...1]", pr. 31. december 2019, som derfor er afmeldt overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Skat m.m. med samme ophørsdato.

Landsskatteretten bemærker i samme afgørelse, på side 22, 4’ sidste afsnit, at

"Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til, at have overskud på den primære drift".

Dette krav er også opfyldt og fremgår af bilag 2, der viser betydelige overskud gennem 16 år

- hvorefter virksomheden løber ind i adskillige - uforudsigelige - problemer der medfører de omtalte samlede tab i perioden på 29 år - tab på " kun" 11,19 % af indtjeningen.

Kravet til at kunne fremvise et nettooverskud for hele driftsperioden 1990 - 2019 (i virksomhedens levetid på 29 år) er derfor opfyldt, som det fremgår og dokumenteres i bilag 2.

[...]”

Klageren har den 15. september 2020 supplerende anført følgende:

”[...]

Jeg har den 7. september 2020 fremsendt vedhæftede Klage til Procesbevillingsnævnet over grundlaget for den af Civilstyrelsen foretagne ændring af mine indkomster for årene 2014- 2015 samt årene 2016-2018, således, at der kan ske en afgørelse for alle årene 2014-20 19 ved eller i en sag.

I min Klage til Procesbevillingsnævnet redegør jeg for forløbet i min sag - samt baggrunden for klagen og dermed den " myndighedsmæssige" uenighed der er omkring virksomhedens status som erhverv eller ikke erhverv der må afklares ved en behandling, ved civile domstole idet det ikke giver mening, at spørge Landsskatteretten eller andre myndigheder når uenigheden allerede er meldt ud som det er sket.

Hertil kan det tilføjes at virksomheden med SE.nr. [...1], har været registeret i SE­ registret siden stiftelsen den 31. december 1983, samt momsregistret og afregnet moms i alle årene frem til den 31. december 2019, hvor min private virksomhed ophørte og blev afmeldt.

Virksomheden har i perioden 31. december 1983 til 31. december 2007 været registreret under branchekode 702040 som er udlejning af erhvervsejendomme.

Fra den 1. januar 2008 til 9. januar 2012 under branchekode 682040 som er "Udlejning af erhvervsejendomme".

Fra den 10. januar 2012 til den 31. december 2019 under branchekode 821100 som er "kombinerede Administration Serviceydelser".

Det er naturligvis min opfattelse at afgørelsen der er truffet af Civilstyrelsen der vurderer, at virksomheden gennem alle årene har været erhvervsmæssig også i skattemæssig henseende, er såvel den korrekte som den rigtige afgørelse.

Bemærk at virksomheden har været registreret som "Udlejning af erhvervsejendomme" samt som "Administration - Serviceydelser" igennem 37 år. - uden nogen myndighed har anfægtet min virksomheds status.

Det har naturligvis også været grundlaget for mine skatteforhold der siden 1983 frem til, at en medarbejder ved Skat foretager en anden vurdering af disse skattemæssige forhold der har været praksis igennem nu 37 år., opstår - og som har været beskattet som indtægter eller fradrag samt erhvervsmæssige afskrivninger i min indkomst igennem alle disse år.

Det burde ikke være muligt for Skat at kunne foretage en så gennemgribende ændring af udgangspunktet for mit økonomiske liv - og tillige på dette meget sene tidspunkt i mit liv

[...]”

Af klagen indsendt til Procesbevillingsnævnet den 7. september 2020 fremgår følgende:

”[...]

Jeg har den 12. maj 2020, anmodet Civilstyrelsen om fri proces i en sag mod Skatteministeriet som følge af min indsigelse mod Skattestyrelsens afgørelse af 26. november 2019, der drejede sig om min ret til, at modregne tab jf. ved hæftede "Bilag 2", i min personligt ejede virksomhed - i min skattepligtige indkomst i årene 2014-2015 og 2016-2017-2018.

[...]

Civilstyrelsen har fået udleveret ønsket materiale og meddeler i afgørelsen af 17. august 2020, afslag på min ansøgning om fri proces i sagen - en afgørelse som jeg derfor indbringer for Procesbevillingsnævnet med min anmodning om, at få tilkendt fri proces i sagen.

Jeg har overfor Civilstyrelsen dokumenteret, at jeg opfylder de økonomiske betingelser for, at modtage fri proces ligesom sagens indhold bør prøves for Retten, idet sagen er af meget væsentlig økonomisk betydning for mig og min familie.

Sagen er udførligt beskrevet i de vedlagte breve som jeg ikke finder, at kunne forbedre ved omskrivning idet forholdene og det skete jo er det samme, som jeg fyldestgørende har beskrevet heri.

Jeg henviser til mit " bilag 2" der er meget centralt i sagen og som viser udviklingen af indtjeningen i min private virksom hed i årene 1990 - 2019, en indtjening som har været meget positiv indtil jeg løb ind i uforudseelige vanskeligheder der sluttede med ophør af min virksomhed den 31. december 2019.

Det fremgår også af dette "Bilag 2", at der er sket modregning eller fradrag for, at tabene i min virksomhed, i min personlige skattepligtige indkomst.

Tabene i virksomheden som ikke er anerkendt af Skattestyrelsen - er alene på 11,19 % af indtjeningen i perioden på 29 år, som er sagens kerne og størrelsesmæssigt ikkeer omtvistet.

Jeg har betalt de opstående underskud i min personlige virksomhed som herefter er fratrukket i min personlige skattepligtige indkomst - fuldstændig som det fremgår af bilag 2.

Landsskatteretten har i afgørelsen af 21. august 2020, anført en række forudsætninger eller krav der skal være opfyldt for, at virksomhedens underskud kan fratrækkes i min personlige indkomst - krav som alle er opfyldt af mig og som bl.a. er dokumenteret i mine breve af henholdsvis den 25. og den 29. august 2020 til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsenmeddeler i sin afgørelse ved brev af 26. november 2019, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig.
Skatteankestyrelsen fremsender den 17. marts 2020, til udtalelse hos Skattestyrels en, et forslag til afgørelse i sagen, som Skattestyrelsen anerkender og returnerer hvorefter Skattankestyrelsen fremsender dette, som et forslag til Landsskatterettens afgørelse i sagen - og som er identisk med den senere afgørelse i Landsskatteretten.
Civilstyrelsen meddeler i sin afgørelseved brev af 17. august 2020, side 2, at min ansøgning om fri proces til hjælp i sagen, afvises med begrundelsen,

atsagen ererhvervsmæssig, fordi tvisten udspringer af "din" (tidligere) erhvervsvirksomhed.

Landsskatterettentager i sin afgørelseaf den 21. august 2020, side 22, stilling til sagen, og kommer frem til,

atvirksomheden ikkekan anses for erhvervsmæssig, samt

atvirksomheden ikkekan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Som følge af ovennævnte fremstilling af sagen vil jeg henvise - specielt - til mine breve til Skatteankestyrelsen af henholdsvis 25. august, der indeholder bemærkninger til Landsskatterettens afgørelse i sagen i en samlet oversigt støttet på faktum, samt mit brev af 29. august 2019, indeholder dokumentation for, at der allerede forud for sagens behandling i Landsskatteretten er sket en opfyldelse af de krav som Landsskatteretten har støttet sin afgørelse på - ved fremlæggelse af mit "Bilag", der tydeligt viser indtjeningen som berettiger til, at betegne min virksomhed - ikke alene - som en erhvervsmæssig virksomhed men også en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Skattestyrelsens medarbejder har beskrevet sagen set med øjne der ikke nødvendigvis er støttet på den lovgivning der er på området - hvilket synspunkt syntes bekræftet af Landsskatterettens bemærkninger i sin afgørelse.

Det bør bemærkes, at Landsskatteretten er meget uenig i denne fremstilling som på mange punkter er fuldstændig modstridende f.eks. at Landsskatteretten anfører, at der ikke er krav om overskud i et firma - men alene tale om hensigt til, at der sker indtjening set over en periode m.m.

Skattesankestyrelsens sender på baggrund af Skattestyrelsens afgørelse et forslag til afgørelse af sagen - til udtalelse hos Skattestyrelsen - som naturligvis returnerer dette uden bemærkninger til Skatteankestyrelsen.

Skatteankestyrelsen fremsender herefter sit forslag til afgørelse - nu til Landsskatteretten som foretager afgørelse på dette grundlag der stammer fra og er skrevet af Skattestyrelse n.

Civilstyrelsen, Skatteankenævnet og Landsskatteretten er uenige om den vurdering der skal ligge til grund for en "rimelig" afgørelse af sagen.

[...]

Min personlige virksomhed er ophørt pr. 31. december 2019, og afmeldt CVR-registret.

Det det er min opfattelse, at denne sag aldrig skulle være rejst af Skattestyrelsens medarbejder, idet grundlaget for sagen må betegnes som " ikke eksisterende", når Landsskatterettens afgørelse lægges til grund for denne vurdering.

[...]”

Klageren har den 27. oktober 2020 indsendt en kopi af brev fremsendt til Gældsstyrelsen den 27. oktober 2020. Af brevet fremgår følgende:

”[...]

Jeg vedhæfter "Bilag 2 rev. 31.07.2020" der er en oversigt fra SKAT over mine årsopgørelser påført mine personlige indkomster samt min personlige virksomheds resultater i perioden for indkomstårene 1990 -2018, - 29 år - hvor det fremgår, at mine driftstab er blevet udlignet af mine indkomster fra andet arbejde i hele perioden - der tillige har ført til positive skattepligtige indkomster gennem alle årene.

Oversigten viser følgende hovedpunkter,

Overskud i årene 1990 - 2005 på kr. 12.664.262
Underskud i årene 2006- 2019 på kr. 1.417.516
Underskud svarende til 11,19 % af overskuddene i årene

Der er således alene positive skattebetalinger fra mig gennem alle årene - uanset årene med driftstab i min personlige virksomhed.

[...]

Det er tillige min opfattelse, at der er stor sandsynlighed for et medhold ved de civile domstole bl.a. begrundet med, at min private virksomhed har været drevet siden 1983 frem til ultimo 2019, - gennem 31 år - uden nogen myndighed har anfægtet min drift og mine fradrag for tab eller i øvrigt de indleverede regnskaber - indtil indkomståret 2014.

Begrundelsen herfor er bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 21. august 2020, hvor jeg specielt henviser til Rettens bemærkninger om "Erhvervsmæssig virksomhed" på side 22, hvor følgende sætninger og brudstykker dokumenteres,

1) Udgifter som i årets løb er afholdt til at erhverve og sikre indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst...

2) Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig foretages ud fra en

samlet konkret vurdering af virksomheden ...

3) Efter praksis indgår det med betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet på en systematisk indkomsterhvervelse...

4) Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift...

Videre henviser jeg til afgørelsens side 23, hvor følgende gendrives,

5)Landsskatteretten skal end videre bemærke: at det i henhold til gældende praksis ikke kan kræves, at en virksomhed skal kunne fremvise et samlet nettooverskud for hele driftsperioden (i virksomhedens levetid) Der er alene krav om, at virksomheden er etableret med udsigt til at opnå et positivt resultat efter afskrivninger, finansiering og driftsherreløn.

6) Klageren ses ikke at have påvist dette...

Til opfyldelse af, samt dokumentation for afsnittene 1) – 6) henviser jeg til mit vedhæftede bilag 2, der på enhver måde opfylder de af Landsskatteretten nævnte krav om indtjening.

Bilag 2 har ikke være forevist Landsskatteretten og har derfor ikke indgået i afgørelsen herfra og bilaget opfylder alle de krav som Landsskatteretten anfører i sin afgørelse.

Såfremt jeg modtager medhold i min sag vil en følge heraf være, at ethvert krav bl.a. fra Skat vil bort falde.

Det er min absolutte opfattelse at denne eller disse sager aldrig burde være opstået fordi grundlaget herfor er ikke eksisterende og alene skabt af uforståelige grunde og/eller den manglende fremlæggelse af bilag 2.

[...]”

Klageren er den 28. november 2020 fremkommet med supplerende bemærkninger:

”[...]

Jeg vedhæfter mit Excel ark for 2019 der er mit grundlag for mit regnskab og bogføring og

dermed indberetning til Skat.

Jeg gør venligst opmærksom på, at jeg har afmeldt min tidligere virksomhed med SE.nr. [...1], pr. ultimo 2019, hvorfor indkomståret 2019 bliver mit "sidste" regnskab.

For god ordens skyld gør jeg også opmærksom det tidligere fremsendte og vedhæftede bilag 2., der viser indtjening og tab i de enkelte år for perioden 1990 - 2019 - gennem 30 år.

Jeg vedhæfter endvidere min Stævning mod Skatteministeriet af 20. november 2020 samt fremsendelsesbrevet til Retten i [by1], hvori jeg anmoder Retten om tilkendegivelse af min ret til skattemæssige fradrag for de omkostninger der er afholdt i tilknytning til de skattemæssige indtægter for perioden 1990 - 2019.

Tabene for perioden 2014 - 2019 er relativt beskedne svarende til kun 11,19 % af indtægterne set over hele perioden på 30 år.

For den gode ordens skyld gør jeg opmærksom på posten i Excel-arket "CS -løn" der omfatter udbetalt løn som A-skat til min datter [person2] Cpr. [...], der primært har udført arbejdet for mig gennem mange år.

Jeg håber naturligvis fortsat på, at hele denne - efter min opfattelse - urimelige situation finder sin afslutning ved en anerkendelse af de faktiske tab der er bogført.

Det er ikke fradragenes størrelse Skat har gjort indsigelse overfor - men alene "fradragsretten" for omkostningerne der er tæt knyttet til indtægterne - alene tidsmæssig eller efterfølgende forskudt på grund af almindelige erhvervsmæssigt betingede forhold.

[...]”

Klageren er den 17. december 2020 fremkommet med følgende yderligere bemærkninger til sagen:

”[...]

Mit SE-nummer [...1] blev stiftet den 1. januar 1983 og har gennem årene frem til udgangen af 2019, hvor det blev afmeldt grundet ophør, opkrævet og afregnet moms for ydelser, der har bestået af;

? Udlejning af erhvervsejendomme
? Administrative ydelser for virksomheder, herunder tilsyn på et større by-projekt.
? Lønindkomst for drift af egen autoforretning

Disse ydelser er gennem alle årene faktureret med tillæg af gældende moms, fordi min virksomhed var, at betragte som erhvervsvirksomhed - også i skattemæssig forstand.

Skat har fra og med indkomståret 2014, ønsket, at ændre dette forhold med begrundelsen, at det ikke længere var en erhvervsvirksomhed og dermed heller ikke en virksomhed i skattemæssig forstand.

På dette tidspunkt i 2014 havde virksomheden bestået i 31 år og afregnet moms og skat af årets resultat efter afskrivninger og regler for skattemæssig virksomhed - uden indsigelser fra myndigheder som er fortsat indtil ultimo 2019 hvor min virksom hed blev afmeldt SE­registret.

[...]”

Klageren har den 9. januar 2021 fremsendt kopi af brev til Civilstyrelsen dateret den 15. juni 2020 samt kopi af afgørelse truffet af Civilstyrelsen den 17. august 2020. Af brevet til Civilstyrelsen fremgår følgende:

”[...]

Argumenter for at det er en erhvervsvirksomhed - nogle af flere:

? lværksætteri starter altid med underskud i flere år og mislykkes måske helt - er der så ikke fradragsret?
? Min virksomhed har ikke nogen herlighedsværdi eller f.eks. hobbylandbrug eller mulighed som en personlig realisering af en kunstnervirksomhed.
? Min virksomhed må betegnes som meget kedelig og kan derfor ikke betegnes som hobby- eller ikke-erhvervsmæssig eller kun for "sjov".
? Min virksomhedstype kan kun være anlagt med profit for øje - andet er umuligt og Skat skulle derfor forklare hvorfor den ikkeer anlagt med profit for øje!!
? Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed er erhvervsmæssig, vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel, dvs. hvis virksomheden over en længere periode giver overskud.
? I praksis foretages der alternativt syn og skøn, som kan hjælpe skatteyderen til at bevise, at der tale om erhverv.
? Et syn- og skøn betales ofte med 100 % af omkostningen af det offentlige og er altså omkostningsfrit for skatteyderen.
? Landsskatteretten bør imødekomme et ønske om syn- og skøn.
? Af litteraturen fremgår det bl.a.
? "Er der tale om erhvervsvirksomhed, vil driftsunderskuddet kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indtægt (se tillige bilag 2) og har ejeren eller dennes hustrus sideløbende lønindkomst, vil underskuddet ved erhvervsvirksomhed kunne modregnes i denne lønindkomst."
? Ligesom et eventuelt nettounderskud vil kunne fremføres til fradrag i senere års indtægter.
? Om virksomhedens omfang / varighed er af en vis størrelse: Til dette kriterium kan supplerende anføres, at det er yderst sjældent, at skattemyndighederne rejser sager om hobbyvirksomhed, hvis der ligefrem er ansat personale.

Hvis jeg ikke har udført erhvervsvirksomhed skattemæssig betydning? -

Hvad er det så?

? Jeg har i hele perioden haft lønnet kontorhjælp
? Jeg har haft erhvervs udlejningsejendom i [by2]
? Jeg har haft flere erhvervs udlejningsejendomme i [by3]
? Jeg har haft 80 lejligheder i [by3]
? Jeg har udstedt og opkrævet fakturaer med tillæg af moms!
? Jeg har ført momsregnskab og afregnet moms?
? Moms opkrævning kan kun ske fra en registreret erhvervsvirksomhed!

[person1] - ”Historik” over ”mit erhvervsliv”

Påbegyndt erhvervsvirksomhed som 18-årig (F:1945} ved videreførelse af faders isoleringsforretning der efter få år voksede fra 1-2 medarbejdere til 49 medarbejdere 1965 - 1984.

Byggerier for egen regning af 55+33+13+51 i alt af 152 rækkehuse samt en del erhvervsbyggeri i årene 1972 - 1976.

Erhvervsudlejningsejendomme i [by3] - opført og udlejet 1972 - 1975.

Erhvervede og administrerede ca. 80 lejligheder fordelt på 6 ejendomme i [by3] 1974-1982.

Byggerier og udlejning af erhvervsejendomme på [adresse1], [by3]1974 - 1976

Byggeri og videresalg af villaer på [adresse2], [by3], 1980 - 1982 Erhvervsudlejningsejendom i [by2] - erhvervet 1980 – 1994

Honorarlønnet vurderingsmand for [finans1] fra 1980 - 1985.

[virksomhed1] registreret i 1983 - modtog honorarer og dels udbytte eller indskud på kapitalpensioner og ratepensioner - for udført arbejde - fra nedenstående virksomheder.

1984 Syg pga. svær operation medførte stop af isoleringsfirma og vurderingsmand for [finans1] Erhvervede og drev [virksomhed7]1985 - 1990, med ca. 50 medarbejdere.

[bil] forhandler i 1990 - 2004 med 25 medarbejdere.

[person1] var på honorarlønnet basis projektleder 2004-2006 for [virksomhed8] A/S, med ansvar for renovering af området omkring [adresse3] i [by3] samt ved opførelse og ombygning af 3 større byggesager i [by3] og [by1].

2004- 2008 Finansielle Investeringer efter rådgivning fra [finans2] A/S' investeringsafdeling.

2008 Efter fatal rådgivning fra rådgiverne i [finans2] A/S førte dette til konkurs i 2009.

2011 Landsretten giver medhold i, at EU-direktiverne om investorbeskyttelse ikke er overholdt af [finans2] A/S

2017 Højesteret kommer frem til samme resultat

2017 Der er indbragt klager til EU-Kommissionen over Den Danske Stats manglende eller mangelfulde implementering af EU-direktiv 2004/ 39/ EF og EU-direktiv 2006/73/EF, om investorbeskyttelse.

2019 Dommene giver grundlag for, og mulighed for at anlægge erstatningssag mod Den Danske Stat for den manglende eller mangelfulde implementering af investorbeskyttelsesreglerne ved EU-direktiv 2004/39/EF og

EU-direktiv 2006/3/EF der ikke modsætningsvis opfylder kravene til betaling af erstatning når EU-direktiverne konstateres brudt.

2019 Menneskerettighedsdomstolen i Frankrig er anmodet om sin tilgang i sagen.

2020 Mulighederne for Pro Bono assistance til sagen mod Den Danske Stat forsøges understøttet og der ses muligheder for et sagsanlæg herom.

Mine erhvervsinteresser har været drevet gennem / via:

? [virksomhed9], (håndværk) - 49 medarbejdere
? Vurderingsmand for [finans1] (Vurdering fast ejendom)
? [person1] for [virksomhed1] v/[person1], og i selskabs regi, - 1 medarbejder
? [virksomhed3] A/S. (moderselsk ab) - 1 medarbejder
? [virksomhed4] A/S, (ejendomme) - 1 medarbejder
? [virksomhed7] A/S, (fremstilling af landbrugsmaskiner) - 50 medarbejdere
? [virksomhed5] A/S. (forhandling af [bil] automobiler) - 25 medarbejdere

[...]”

Af Civilstyrelsens afgørelse af 17. august 2020 fremgår følgende:

”[...]

Civilstyrelsen har nu behandlet din ansøgning om fri proces til en sag mod Skatteministeriet.

Civilstyrelsen kan ikke imødekomme din ansøgning, fordi kravet i sagen har forbindelse med dit (tidligere) erhverv.

Afgørelsen er truffet efter retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, hvoraf det fremgår, at der kun undtagelsesvis kan gives fri proces til sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed.

Det skyldes, at de sociale hensyn, der ligger til grund for reglerne om fri proces, kun ganske undtagelsesvis gør sig gældende i disse sager. Fri proces kan dog efter praksis gives i sager vedrørende erhvervsmæssige forhold, såfremt der er tale om en personligt drevet virksomhed, og det forhold, som sagen drejer sig om, er usædvanligt i forhold til virksomhedens normale drift. Der lægges efter praksis endvidere vægt på, om ansøgeren skønnes at have et afgørende behov for bistand i form af fri proces.

Det fremgår af sagen, at sagen udspringer af en tvist mellem dig og din modpart om, hvorvidt underskud i din (tidligere) virksomhed er fradragsberettiget i din personlige skattepligtige indkomst. Du gør til støtte for at underskuddet er fradragsberettiget gældende, at din virksomhed var erhvervsmæssig.

Det fremgår endvidere, at du har anlagt en sag mod din modpart med påstand om, at din modpart tilpligtes at anerkende, at du har ret til at få din klage over Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2014-

Civilstyrelsen finder, at sagen er erhvervsmæssig, fordi tvisten udspringer af din (tidligere) virksomhed.

Civilstyrelsen finder desuden, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i din sag, herunder sociale forhold, der kan medføre, at der bør ses bort fra sagens erhvervsmæssige karakter.

[...]”

Klageren er den 20. januar 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”[...]

Jeg anmoder derfor Skatteankestyrelsen om, at tage hensyn til indholdet og dermed mine påstande og argumenter i den fremsendte stævning i forbindelse ved færdiggørelsen af det fremsendte "forslag" for indkomståret 2019, idet mine indsigelser herimod fremgår heraf.

[...]”

Følgende fremgår af klagerens stævning mod Skatteministeriet ved Retten i [by1]:

”[...]

1.PÅSTAND:

1.1. Sagsøgtes tilpligtes,

1.1.1. at anerkende, at sagsøger er berettiget til, at foretage fradrag for omkostninger afholdt og knyttet til indtægterne i virksomheden.

1.1.2. at anerkende den skattemæssige fradragsret for afholdte omkostninger for indkomstårene 2014 - 2015, samt indkomstårene 2016, 2017, 2018. og 2019, i sagsøgers anden skattepligtige indkomst.

1.1.3. at anerkende, at sagsøger i perioden fra 1983 til ultimo 2014- gennem 31 år har drevet personlig registreret erhvervsmæssig virksomhed med SE-nr. [...1], der som en følge heraf har været og er blevet beskattet som erhvervsmæssig virksomhed gennem alle årene., idet alle resultater i driften er indregnet i sagsøgers andre skattemæssige forhold uden indsigelser fra Skattemyndighederne - og derved har SKAT skabt præcedens for dette forhold.

2.SAGSFREMSTILLING:

Denne sag handler om hvorvidt sagsøger er berettiget til, at modregne skattemæssige fradrag - tab i egen personlig drevet virksomhed - i anden personlig skattepligtig indkomst i de pågældende indkomstår.

Sagsøger fremlægger bilag 1, der indeholder Landsskatterettens afgørelse den 21. august 2020. Afgørelsen indbringes jf. nærværende Stævning for Byretten.

Sagsøger fremlægger bilag 2, der viser sagsøgers skattemæssige resultater i virksomhed samt anden skattepligtig personlig indkomst for indkomstårene 1990 til ultimo 2019, hvor den private virksomhed ophørte og blev afmeldt CVR registret.

Siden 1983 frem til ultimo 2019 har sagsøger drevet registreret og momspligtigvirksomhed under SE nr. [...1] - i alt 36 år.

Af bilag 2 fremgår det, hvorledes driften har været gennem årene 1990 - 2019, hvor der er betydelige overskud i de årene 1990 - 2005 på mere end 12,6 mio. kr.

I 2009 bliver sagsøger økonomisk ramt af flere problemer i forbindelse med investeringer af fri kapital efter rådgivning fra [finans2] A/S der førte til retssager om erstatning mod [finans2] A/S ved Østre Landsret samt Højesteret senest i 2017.

Alle omkostningerne er afholdt i en fortsættelse af - og derfor i tæt tilknytning til indtægterne i årene 1990 - 2019.

Disse omkostningers nære tilknytning til den tidligere indtjening fra 1990 -2019 er hovedargumentet for fradragsretten.

Det fremgår af Statsskattelovens §6, at indtægterne er, at fradrage de til indtægterne knyttede omkostninger.

En tidsmæssig forskydning ændrer ikke på indholdet i Statsskattelovens § 6.

Sagsøgte opfordres 1 til, at anerkende påstandenes punkt. 1.1.1, 1.1.2, og 1.1.3 - i modsat fald opfordres 2 sagsøgte til, at begrunde og dokumentere en eventuel afvisning heraf.

Af bilag 3, der er mit brev til Procesbevillingsnævnet af 7. september 2020, fremgår det bl.a., at

Skattestyrelsen meddeler i sin afgørelse ved brev af 26. november 2019, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig.
Skatteankestyrelsen fremsender den 17. marts 2020, til udtalelse hos Skattestyrelsen, et forslag til afgørelse i sagen, som Skattestyrelsen anerkender og returnerer hvorefter Skattankestyrelsen fremsender dette, som et forslag til Landsskatterettens afgørelse i sagen - og som er identisk med den senere afgørelse i Landsskatteretten.
Civilstyrelsen meddeler i sin afgørelse ved brev af 17. august 2020, side 2, Bilag 4, at min ansøgning om fri proces til hjælp i sagen, afvises med begrundelsen, at sagen er erhvervsmæssig, fordi tvisten udspringer af "din" (tidligere) erhvervsvirksomhed.

SAGSØGER ER ENIG MED CIVILSTYRELSEN - DET ER EN ERHVERVSVIRKSOMHED - OGSÅ I SKATTEMÆSSING HENSEENDE.

? Landsskatteretten tager i sin afgørelse af den 21. august 2020, side 22,

Bilag 1 stilling til sagen, og kommer frem til,

at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig, samt

at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Landsskatteretten bemærker i bilag 1 side 23 i sin afgørelse, at

"Landsskatteretten skal endvidere bemærke, at det i henhold til gældende praksis ikke kan kræves, at en virksomhed skal kunne fremvise et samlet nettooverskud for hele driftsperioden {i virksomhedens levetid). Der er alene krav om, at virksomheden er etableret med udsigt til at opnå et positivt resultat efter afskrivninger, finansiering og driftsherreløn. Klageren ses ikke at have påvist dette".

Sagsøger kan i bilag 2 dokumentere, at Landsskatterettens bemærkninger - uanset de ikke kræves opfyldt, - er opfyldt - fordi,

? At der er et nettooverskud - efter fratrukne tab - i hele perioden 1990-2019 på kr. 11.041.746,
? At tab i perioden kun er på 11,19 % af indtjeningen,
? At der er et gennemsnitligt årligt nettooverskud på kr. 620.914,
? At nettooverskuddet svarer til 82,81 % af indtjeningen efter tab,
? At de anførte nettooverskud alene er fradraget i anden indkomst.
1. CIVILSTYRELSEN, SKATTESTYRELSEN, SKATTEANKESTYRELSEN OG LANDSSKATTERETTEN

er uenige - om sagsøgers virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste, skal bedømmes ud fra driftsformen i det påklagede indkomstår.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens virksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i det påklagede indkomstår 2019. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at klageren i indkomstårene 2012-2019 har haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på mellem 100.000 – 300.000 kr. om året efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter.

Landsskatteretten bemærker herved, at klageren ikke har foretaget afskrivninger på driftsmidler i 2016-2017 og 2019, hvilket der efter gældende praksis skal indgå ved bedømmelsen. Vestre Landsret har udtalt, at afskrivninger ikke kan sættes til 0 kr., men at oplysninger om driftsbygningernes og maskinernes alder og stand kan medføre, at afskrivningerne sættes til meget beskedne beløb. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 5. oktober 2004, offentliggjort i SKM2004.432.VLR. Virksomhedens resultater vil i disse år således udvise et endnu større underskud efter afskrivninger og renter.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der på det foreliggende grundlag ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Retten har blandt andet lagt vægt på, at lønudgifterne til klagerens datter i fire ud af seks år alene oversteg indtægterne, samt det forhold, at klageren har afviklet virksomheden netop med den begrundelse, at der ikke var udsigt til overskud i virksomheden.

Tidligere års overskud i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] i perioden 1990-2005 kan ikke føre til, at driften af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person1] i det påklagede indkomstår 2019 skal anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste, skal bedømmes ud fra driftsformen i det påklagede indkomstår. Idet klageren har fortsat med samme underskudsgivende driftsform som i de forudgående år i perioden 2012-2018, ses der ikke at være udsigt til overskud inden for en kortere årrække.

Det forhold, at Civilstyrelsen har afvist klagerens ansøgning om fri proces, med den begrundelse at sagen er erhvervsmæssig, fordi tvisten udspringer af klagerens tidligere virksomhed, kan ikke føre til et andet resultat. Civilstyrelsen har truffet afgørelse efter retsplejeloven, mens Landsskatteretten har truffet afgørelse efter statsskatteloven. Der er således ikke tale om den samme vurdering af klagerens virksomhed ved Civilstyrelsen og ved Landsskatteretten. Landsskatteretten har alene truffet afgørelse om den erhvervsmæssige status i skattemæssig henseende.

Den omstændighed, at klageren har opkrævet og afregnet moms i virksomheden, kan heller ikke føre til, at virksomheden skal anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. Den momsretlige vurdering af, hvorvidt en virksomhed er en selvstændig økonomisk virksomhed, følger momslovens bestemmelser. Der er således ikke tale om den samme vurdering af klagerens virksomhed i momsmæssig forstand, som i skattemæssig forstand. Landsskatteretten har alene truffet afgørelse om den erhvervsmæssige status i skattemæssig henseende.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at klagerens henvisning til skattemyndighedernes eventuelle passivitet – det vil sige, at skattemyndighederne ikke måtte have reageret over for, at klageren har selvangivet underskud af virksomheden for tidligere indkomstår, eller tidligere måtte have taget stilling til, hvorvidt klagerens virksomhed er erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende - ikke kan føre til, at klageren har en retsbeskyttet forventning om, at klageren har ret til fradrag for virksomhedens underskud i det omhandlede indkomstår, jf. herved Østre Landsrets dom af 22. januar 2001, offentliggjort som SKM2001.123.ØLR.

På det foreliggende grundlag var der i det påklagede indkomstår således ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomståret 2019. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 122.692 kr. i indkomståret 2019.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.