Kendelse af 28-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har haft registeret adresse i [Sverige], Sverige, i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 og har det fortsat.

I de pågældende indkomstår har klageren været registret som grænsegænger og klageren har selvangivet som selvstændigerhvervsdrivende med udvidet selvangivelse for indkomståret 2018.

Endvidere har klageren i de pågældende indkomstår haft indkomst som lønmodtager fra [virksomhed1] A/S med CVR nr. [...1], der har registreret adresse i [by1], Danmark.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, samt ved opslag på virk.dk, at klageren har været henholdsvis stifter, i direktionen eller i bestyrelsen i en lang række af virksomheder, disse virksomheder er enten opløst, opløst efter konkurs, tvangsopløst eller under frivillig likvidation. Det fremgår endvidere ved opslag på virk.dk, at klageren har følgende aktive relationer; [virksomhed2] v/[person1], med CVR nr. [...2], klageren ses her registreret som fuldt ansvarlig deltager og [virksomhed3] IVS, med CVR nr. [...3], klageren ses her registreret som stifter og legal/reel ejer – det bemærkes, at virksomheden ses at være under konkurs. En række af de virksomheder, som klageren har været involveret i, ses at have haft eller har registreret adresse på [adresse1] i [by2]. Skattestyrelsen bemærker i deres afgørelse, at klagerens virksomheder siden den 1. september 2018 har været registreret på adressen, [adresse1] i [by2], Danmark. Der fremgår ikke oplyst, hvorvidt klagerens virksomheder har haft fast driftssted i Danmark.

Indsætninger på bankkonti

Skattestyrelsen har indhentet bankoplysninger og har i den sammenhæng modtaget kontoudskrifter fra [finans1] på fem konti og fra [finans2] på en konto.

Det fremgår af de indhentede kontoudskrifter fra [finans1] med konto nummer [...30], [...05], [...84], [...83] og [...08], at der har været et stort antal indsætninger og flere af disse indsætninger er af væsentlig beløbsmæssig størrelse.

Skattestyrelsen har på baggrund af kontoudskrifterne opgjort indsatte beløb til at udgøre 448.562,92 kr. i 2016, 661.172,77 kr. i 2017 og 73.680,80 kr. i 2018. Skattestyrelsen ses ved opgørelsen at have set bort fra lønudbetaling, børne- og ungeydelse, overskydende skat, spiludbetalinger og Mobile Pay indsætninger på under kr.

I de omhandlende indkomstår har klageren modtaget en række indsætninger på flere af sine kontoer, hvor teksten på indsætningen udgør ”[virksomhed4] (# nr. eller et længere nr.), indsætningerne stammer fra konto [...98]. I 2016 blev der indsat i alt 4.875,00 kr. I 2017 blev der indsat i alt 12.937,50 kr. I 2018 blev der indsat i alt 51.937 kr.

I de omhandlende indkomstår har klageren modtaget en række indsætninger på sine kontoer, hvor navnet ”[person2]” indgår i teksten, indsætningerne stammer fra konto [...88]. I 2016 er der i alt indsat 1.850 kr., i 2017 er der i alt indsat 93.000 kr. og i 2018 er der i alt indsat 1.500 kr. Det bemærkes, at der i 2017 fra klagerens konto med nummer [...84] overføres 90.006,72 kr. til kontonummer [...88] med teksten ”Løn [person2]” – overførslen sker samme dag, som der indsættes henholdsvis 34.000 kr. og 56.000 kr. fra selvsamme konto, teksten på overførslen til klager er ”Lån fra [person2]”.

I hvert af de tre indkomstår og på flere af klagerens kontoer er der indsat beløb, der ses at relatere sig til fakturanumre.

På kontonummer [...84] er der, udover de ovenfor nævnet indsætninger i relation til ”[person2]”, indsat en række beløb hovedsagelig i størrelsesordenen af 43.750 kr. og 12.500 kr. og indsætningerne stammer fra kontonummer [...80] og [...91]. De samlede beløb, der relaterer sig til fakturas ses at udgøre i alt 472.844 kr. Det bemærkes, at der løbende overføres beløb i størrelsesordenen af 10.000 kr. og op efter til kontonummer [...88] – en konto, der ses at relatere sig til navnet ”[person2]”.

På kontonummer [...83] ses der at være fortaget indsætninger for i alt 397.760 kr., der alene relaterer sig til fakturas. Dette er ud over de ovenfornævnte indsætninger i relation til ”[virksomhed4]” og kontonummer [...88]. Endvidere er der indsat 18.750 kr. den 12. december 2016 og igen den 30. november 2017 - teksten er i begge tilfælde ”[virksomhed1]” og begge indsætninger er sket fra kontonummer [...17]. Klageren er ansat hos og modtager løn fra [virksomhed1] A/S, lønnen indgår på klagerens konto [...30] med teksten ”LØNOVERFØRSEL” og er indsat fra kontonummer [...17]. Klagerens repræsentant har forklaret, at der formodentlig er tale om en lønoverførsel til ”[person2]” og ikke til klageren.

Udover lønindtægten fra [virksomhed1] A/S ses der ikke at være selvangivet yderligere indkomst eller anden form for indtægter af væsentlig karakter. Det bemærkes, at det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75) for indkomståret 2016 og 2017, at der er indberettet A-indkomst fra Forsvaret og Forsvarsministeriet på henholdsvis 1.672 kr., 2.912 kr. og 4.245 kr. Der ses at være indeholdt A-skat og AM-bidrag. Den 29. februar 2016, den 31. oktober 2017 og den 30. november 2017 indgår der henholdsvis 1.054 kr., 2.675 kr. og 1.688,46 kr. på klageres konto [...30].

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at alle indsætningerne relaterer sig til klagerens samarbejdspartner ”[person2]”. Som forklaring på indsætningerne har repræsentanten oplyst, at klageren har haft en mellemregningskonto for ”[person2]”, hvorved klageren har oprettet fakturas, som ”[person2]s” kunder har betalt til klageren og klageren har således efterfølgende overført pengene til ”[person2]”. Det er repræsentantens opfattelse, at klageren ikke er rette indkomstmodtager.

Klageren har senest fremlagt en opgørelse over den oplyste mellemregningskonto samt to mails fra en ”[person2]”. Det fremgår af den fremlagte opgørelse, at klageren har opgjort et samlet beløb i størrelsesordenen af cirka 900.000, som han har modtaget på vegne af ”[person2]” og efterfølgende overført til ”[person2]”. Den ene mail, dateret den 18. januar 2017, ses at vedrøre information angående tre fakturas, hvor ”[person2]” anmoder klageren om at sende ”dem” til ham, han vil efterfølgende videresende ”dem”. Den anden mail, dateret den 21. september 2017, ses ligeledes at vedrøre fakturering for oktober, november og december måned.

Befordring

Fra klagerens folkeregister adresse i [Sverige], Sverige og til klagerens arbejdsplads i [by1] er der cirka 60 km, forudsat at han benytter færge fra [Sverige] til [by3].

Klageren har oplyst Skattestyrelsen, at han benytter sig af offentlig transport hele vejen, herunder færge fra [Sverige] til [by3]. Den daglige transport er af klageren oplyst at udgøre mindst 5 timer dagligt.

Klageren har oplyst, at han har udgifter på 2800 SEK pr. måned. Klageren har under Skattestyrelsens sagsbehandling fremlagt et klippekort til færgen for indkomstårene 2018, 2019, 2020, et brev fra [trafikselskab] med oplysninger om optankning på et kort, et kort til [trafikselskab], samt et pendlerklubkort til færgen og et rejsekort til en cykel.

Klageren har endvidere oplyst, at udgiften til hans transport til og fra arbejde betales med et American Express, der er et ekstra kort tilhørende hans hustrus konto. Klageren har for Skattestyrelsen fremlagt betalingsoplysninger fra et American Express kort for dele af indkomstårene 2018 og 2019.

Klagerens arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S, har den februar 2020 oplyst Skattestyrelsen, at klageren kommer på arbejdspladsen i [by1] hver dag. Endvidere har arbejdsgiveren oplyst, at selskabets arbejdsopgaver kræver, at der arbejdes tæt i teams med daglig kommunikation. Arbejdsgiveren har henvist til, at han ikke er tilhænger af hjemmearbejdsdage.

Klageren har senest fremsendt oplysning om sin adresse i Sverige, herunder billeder af sin bopæl. Endvidere har klageren fremsendt to erklæringer fra henholdsvis sin arbejdsgiver og kollegaer – begge erklæringer oplyser, at klageren siden sin ansættelse har mødt ind på arbejdspladsen. Erklæringerne er ikke dateret. Klageren har på ny fremlagt en kopi af klippekort til færgen for indkomstårene 2018, 2019, 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 518.638 kr., 731.249 kr. og 73.680 kr. De angivne beløb dækker over indtægt, der af Skattestyrelsen ikke anses som selvangivet samt ikke-godkendt fradrag for befordring.

Skattestyrelsen har foretaget ændringen med følgende begrundelse:

”(...)

2. Indsætninger på bankkonti

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

2.4.1. Din personlige historik – aktive relationer i henhold til cvr.dk:

[virksomhed2] v/[person1] (CVR-nummer: [...2])

Virksomhedsstatus: Aktiv

Tilknyttet som: Fuldt ansvarlig deltager

Tiltrædelsesdato: 1. januar 2001

[virksomhed3] IVS under frivillig likvidation (CVR-nummer: [...3])

Virksomhedsstatus: Under frivillig likvidation

Tilknyttet som: Legal ejer

Ejerandel: 100 %

Stemmerettigheder: 100 %

Ændringsdato: december 2017

Tilknyttet som: Stiftere

Tiltrædelsesdato: december 2017

Tilknyttet som: Reel ejer

Ejerandel: 100,00 %

Stemmerettigheder: 100,00 %

Potentielle kapital- og/eller stemmeandele

Ændringsdato: december 2017

Tilknyttet som: Likvidator

Tiltrædelsesdato: 1. december 201
9

2.4.2. Din personlige historik – ophørte relationer i henhold til cvr.dk:

[virksomhed5] ApS (CVR-nummer: [...4])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 18. december 2011

Fratrådt: 3. juni 2014

[virksomhed6] (CVR-nummer: [...5])

Virksomhedsstatus: Ophørt

Tilknyttet som: Fuldt ansvarlig deltager

Tiltrædelsesdato: 1. juni 2001

Fratrådt: 1. marts 2002

[virksomhed2] SMBA (CVR-nummer: [...6]

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 28. maj 2008

Fratrådt: 26. januar 2012

[virksomhed7] ApS (CVR-nummer: [...7])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 7. september 2010

Fratrådt: 22. november 2012

[virksomhed8] ApS (CVR-nummer: [...8])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 29. marts 2011

Fratrådt: 21. juni 2012

[virksomhed9] ApS (CVR-nummer: [...9])

Virksomhedsstatus: Tvangsopløst

Tilknyttet som: Bestyrelse

Tiltrædelsesdato: 2. august 2011

Fratrådt: 2. august 2011

[virksomhed10] ApS (CVR-nummer: [...10])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 7. oktober 2014

Fratrådt: 30. september 2015

[virksomhed11] I/S (CVR-nummer: [...11])

Virksomhedsstatus: Ophørt

Tilknyttet som: Fuldt ansvarlig deltager

Tiltrædelsesdato: 25. september 2015

Fratrådt: 15. december 2015

[virksomhed3] IVS (CVR-nummer: [...12])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Legal ejer

Ejerandel: 100 %

Stemmerettigheder: 100 %

Ændringsdato: 1. marts 2016

Afhændelsesdato: 17. januar 2019

Tilknyttet som: Direktør

Tiltrædelsesdato: 1. marts 2016

Fratrådt: 31. august 2017

[virksomhed12] IVS (CVR-nummer: [...13])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Stiftere

Tiltrædelsesdato: 1. februar 2015

Fratrådt: 27. oktober 2017

[virksomhed12] IVS (CVR-nummer: [...13])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 1. februar 2015

Fratrådt: 8. august 2016

[virksomhed13] IVS (CVR-nummer: [...14])

Virksomhedsstatus: Tvangsopløst

Tilknyttet som: Direktør

Tiltrædelsesdato: 28. juli 2016

Fratrådt: 31. august 2017

[virksomhed3] IVS under frivillig likvidation (CVR-nummer: [...3])

Virksomhedsstatus: Under frivillig likvidation

Tilknyttet som: Formand

Tiltrædelsesdato: december 2017

Fratrådt: 1. december 2019

Tilknyttet som: Direktør

Tiltrædelsesdato: december 2017

Fratrådt: 1. december 2019

[virksomhed11] I/S (CVR-nummer: [...15])

Virksomhedsstatus: Ophørt

Tilknyttet som: Fuldt ansvarlig deltager

Tiltrædelsesdato: 1. september 2018

Fratrådt: 30. november 2019

Tilknyttet som: Reel ejer

Ejerandel: 100,00 %

Stemmerettigheder: 100,00 %

Har indirekte besiddelser

Potentielle kapital- og/eller stemmeandele

Ændringsdato: 1. september 2018

Afhændelsesdato: 30. november 2019

[virksomhed5] ApS og [virksomhed10] ApS har i 2014 været involveret i en momssag, hvor momsudbetaling er nægtet, fordi der ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation. Samtidigt er en licens fakturering anset for at være urealistisk i forhold til selskabets økonomiske formåen, og at transaktionen måtte anses for at være et forsøg på at opnå en umiddelbart økonomisk fordel af momsreglernes periodiseringsbestemmelser. Afgørelserne vedrørende de to selskaber er ikke blevet påklaget.

2.4.3.Gennemgang af bankkonti:

Vi har gennemgået dine bankkontooplysninger. Vi har konstateret væsentlige indsætninger på nogle af dine bankkonti i 2016, 2017 og 2018.

Adskillige af de indsatte beløb refererer tekstmæssigt til fakturanumre.

På baggrund af hyppigheden af indsætningerne og det forhold, at der er tale om kontantindsætninger samt beløbenes samlede størrelse, er det vores vurdering, at du ikke har selvangivet din skattepligtige indkomst korrekt.

Ud over din lønindtægt fra [virksomhed1] i [by1], har du ikke selvangivet lønindkomst i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Du har heller ikke selvangivet anden indkomst.

På baggrund af sagens oplysninger er det vores vurdering, at du har haft skattepligtig indkomst, som ikke er selvangivet. Vi mener derfor ikke, at du har selvangivet fyldestgørende, hvorfor vi er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Der henvises i denne forbindelse til § 5, stk. 3 i dagældende skattekontrollov, og § 74 i den gældende skattekontrollov.

Der foreligger ingen dokumentation for, at du har selvangivet indtægterne i Sverige, eller andre lande. Det er derfor vores udgangspunkt, at Danmark har beskatningsretten til indtægterne, idet det ikke er dokumenteret, at andre lande har beskatningsretten, ligesom det ikke er dokumenteret, at andre lande reelt har foretaget en beskatning.

I mangel af andre holdepunkter lægges det til grund, at der er tale om indtægter fra personligt arbejde i Danmark. Der lægges i denne forbindelse vægt på, at pengene er overført mellem to danske bankkonti, samt at du dagligt arbejder i Danmark for en dansk virksomhed. Det tillægges i denne forbindelse endvidere betydning, at du igennem mange år har drevet adskillige virksomheder i Danmark. Ingen af disse virksomheder syntes dog at have genereret indkomst, der er kommet til beskatning her i landet. Hverken i form af løn, udbytter eller driftsresultater.

Der er en formodning for, at beløb, som indsættes på en bankkonto, vedrører kontohaveren. Du har foreløbigt ikke haft bemærkninger til indsættelserne. Du har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på bankkontoen stammer fra allerede beskattede midler, jævnfør Østre Landsrets dom af 1. juli 2014 (SKM2014.521.ØLR). Du har heller ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne udspringer af et gældsforhold mellem udbetaler og modtager, jævnfør Højesterets dom af 7. marts 2011 (SKM2011.208.HR).

I henhold til vedlagte bilagsmateriale, er der (mindst) indsat følgende beløb på dine bankkonti:

Beløb, der kan henføres til overførsler mellem egne bankkonti, er ikke medtaget i opgørelsen. Ligeledes er der ikke medtaget lønudbetalinger, børne- og ungeydelse, overskydende skat, udbetalinger fra Danske Spil samt MobilePay betalinger på under kr.

For 2017 mangler faktura nummer 7, 8, 13 og 19 i indsættelserne på konto nr. [...84]. I mangel af andre oplysninger lægges det til grund, at disse manglende fakturaer vedrører månedlige betalinger fra konto nr. [...91], hvorfra der i henhold til de øvrige betalinger er modtaget 12.500 kr. om måneden. I alt skønnes indtægten at udgøre 50.000 kr.

Sammenfattende er der lagt vægt på, at vi ikke har dokumentation for, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Det er derfor efter vores vurdering berettiget, at henføre det samlede beløb til din skattepligtige indkomst. Der henvises i denne forbindelse til statsskattelovens § 4, og personskattelovens § 3 (personlig indkomst).

Da det ikke på det foreliggende grundlag kan vurderes, om der er tale om momspligtige beløb, foretages der ikke korrektion af dine momsoplysninger.

Indkomsten beskattes som en honorarindtægt for personligt arbejde, idet der ikke foreligger oplysninger om, at der er tale om en lønindkomst. Der foreligger heller ikke oplysninger, der påviser, at indtægterne kan relateres til dine virksomheder.

Subsidiært skal det gøres gældende, at du har drevet uregistreret virksomhed i Danmark, og at du har undladt at selvangive resultat heraf. Virksomheden må antages at have fast driftssted i Danmark. Såfremt dette lægges til grund vil indkomsten skulle belægges med moms.

Da vi ikke har modtaget dokumentation for eventuelt fradragsberettigede udgifter, beskattes indtægten som en bruttoindtægt uden fradrag. Der henvises i denne forbindelse til statsskattelovens § 6a og Vestre Landsrets dom (SKM2013.49.VLR). Den omstændighed, at der ikke er identificeret erhvervsmæssige udgifter, indikerer efter vores vurdering, at der er tale om indtægter ved personligt arbejde.

Du har som reaktion på vores agterskrivelse oplyst, at du vil fremsende supplerende materiale. Dette materiale er dags dato ikke modtaget. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med vores agterskrivelse (forslag til ændring).

3.Befordring

(...)

3.4.Skattestyrelsens bemærkninger

På det foreliggende grundlag er det vores vurdering, at du hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du reelt har foretaget offentlig transport mellem din folkeregisteradresse i [Sverige] og din daglige arbejdsplads i [by1].

Du har i endvidere ikke redegjort for, hvorledes de selvangivne fradrag er beregnet.

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 kan du foretage et standardiseret fradrag for befordring mellem din sædvanlige bopæl og din arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakst. Hvor transportvejen nødvendiggør, at der anvendes ruteflytransport, er der fradrag for dokumenterede faktiske udgifter til ruteflytransport.

Du kan dog kun opnå fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt dig. Du må derfor i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at du rent faktisk har foretaget befordring mellem din bopæl og din arbejdsplads.

Din befordring mellem din bopæl i [Sverige] ([område]) og din arbejdsplads i [by1] ligger ud over det sædvanlige, og det der derfor vores vurdering at der påhviler dig en skærpet bevisbyrde for at dokumentere eller i det mindste sandsynliggøre at den selvangivne befordring har fundet sted, se SKM2004.162.HR.

Dokumenterede udgifter til fly- eller færgebilletter til og fra arbejde kan fradrages, efter bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler § 3 og § 4 (faktiske udgifter til fly/færge).

Det følger af SKM2018.11.LSR, at udgifterne anses for dokumenterede, når alle nedenstående betingelser er opfyldt:

De indhentede bankkontoudtog indikerer ikke i nævneværdig grad løbende afholdelse af opholdsudgifter i [område]. Det forekommer således udokumenteret at din folkeregisteradresse i [område] er din sædvanlige bopæl.

Betalingskortoplysninger fra 2019 og 2020 dokumenterer ikke betalinger i 2016 og 2017. Der er endvidere ikke dokumenteret, at det er dig, der har benyttet det Yoyo-kort fra [trafikselskab], der er indleveret oplysninger om.

Der foreligger ingen dokumentation for daglig færgetransport for 2016 og 2017. De fremlagte klippekort, der dækker perioden 2018 -2019 kan ikke lægges til grund for dine skatteansættelser for 2016 og 2017.

En erklæring fra din arbejdsgiver fra februar måned 2020 dokumentere ikke daglig transport fra [Sverige] til [by1] i 2016 og 2017, ligesom det ikke dokumenterer, at du har taget færgen mellem [Sverige] og [by3].

Det er vores vurdering, at der er en skærpet bevisbyrde for at den faktiske transport har fundet sted, idet der er tale om et usædvanlige transportmønster. Herunder henset til det tidsforbrug, der dagligt anvendes til transport mellem [Sverige] og [by1], samt den omstændighed at den oplyste transportrute indeholder daglig færgetransport, som du ikke har dokumenteret.

Du har således ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at du har afholdt fradragsberettigede udgifter til transport og færge i 2016 og 2017. Der kan efter vores vurdering ikke godkendes fradrag på baggrund af udokumenterede udgifter betalt til et rejsekort, der efter det oplyste kan bruges af hvem som helst.

Du har som reaktion på vores agterskrivelse oplyst, at du vil fremsende supplerende materiale. Dette materiale er dags dato ikke modtaget. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med vores agterskrivelse (forslag til ændring).

Øvrige punkter – Afgørelse fra Landsskatteretten af 3. februar 2020 (16-1555027)

Skattestyrelsen henviser som udgangspunkt kun til afgørelser fra Landsskatteretten, der er offentliggjort med SKM-nummer på Skattestyrelsens hjemmeside. Vi finder dog en nylig truffet afgørelse væsentlig for din vurdering af praksis og hjemmelsgrundlag for at beskatte indtægter i form af indsætninger på bankkonti.

Afgørelsen kan findes på afgørelsesdatabasen.dk

I sin afgørelse anfører Landsskatteretten blandt andet:

Indsætningerne på klagerens bankkonto benævnt ”[person1]” må som udgangspunkt udgøre indtægter for klageren, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om adskillige indsætninger over en længere periode med ikke uvæsentlige beløb på mellem 310 kr. og 30.000 kr. Endelig er der lagt vægt på, at indsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, således at klageren har haft en indtægtskilde, der ville kunne skabe den yderligere indtægt.

Klageren har oplyst, at de indsatte beløb stammer fra (i) tilbagebetaling af forskellige lån, herunder private lån ydet til klagerens familiemedlemmer og et lån ydet til [person4], (ii) optagelse af nye private lån hos klagerens familiemedlemmer og hos en af klagerens nære venner, (iii) klagerens tidligere forretningspartner [person3]’s betaling af et beløb til udligning af et indbyrdes gældsforhold, samt (iv) et pengebeløb modtaget ved salg af guld og smykker, som klageren og klagerens ekskones havde fået i bryllupsgave.

Klagerens forklaringer er ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at de indsatte beløb er midler, der er undtaget fra beskatning efter statsskattelovens § 5 eller allerede er beskattet. Landsskatteretten anser derfor indsætningerne med tekstangivelsen ”[person1]” på i alt 231.672 kr. for skattepligtige for klageren efter statsskattelovens § 4.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge de forskellige pengestrømme, idet der er tale om kontante indsætninger på klagerens bankkonto, samt at der ikke er fremlagt dokumentation, som kan underbygge klagerens forklaringer.

Landsskatteretten bemærker i denne forbindelse, at det fremlagte gældsbrev fra [person4] og brevet af 19. september 2013 fra [virksomhed7] ikke dokumenterer, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af lån ydet til [person4] og beløb modtaget fra [person3]. Der er henset til, at [person4]’s gæld til klageren ifølge det fremlagte gældsbrev skulle være tilbagebetalt forud for begyndelsen af indkomståret 2012, og at det ikke er dokumenteret, at der skulle være givet [person4] henstand med betalingen af gælden til klageren. Endvidere er der henset til, at brevet fra [virksomhed7] alene dokumenterer, at der den 19. september 2013 blev indgået en aftale om klagerens betaling af 15.000 kr. til [finans2] A/S, hvilket efter rettens vurdering ikke dokumenterer, at de kontante indsætninger på klagerens bankkonto i indkomståret 2012 er indsætninger af beløb modtaget fra [person3] i regres.

Da klagerens indkomst er forhøjet som følge af konkrete konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto, kan det ikke føre til et andet resultat, at klageren i indkomståret 2012 havde et fuldtidsarbejde og at SKAT endvidere har ansat klagerens overskud af køreskolevirksomhed til 135.873 kr.

(...)”

Skattestyrelsen er den 8. september 2020 fremkommet med en udtalelse til klagen, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Uagtet heraf skal vi dog bemærke følgende:

Vi er ikke enige i, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er baseret på bestemmelserne i statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet). Bestemmelsen nævnes således som det første i afsnit 2.3. (Retsregler og praksis).

Vi forstår klagen således, at klager påberåber sig at være stråmand for en person ved navn [person2], som skulle være rette indkomstmodtager. Dette fremstår udokumenteret, ligesom identiteten på denne [person2] ikke er nærmere defineret. Det er ligeledes udokumenteret, at den pågældende person er enig i argumentets rigtighed.

Skattestyrelsen har også behandlet en række sager vedrørende klagers forretningspartner, der hedder [person2] til fornavn. Denne sagsbehandling syntes ikke at indikere, at der er enighed mellem de to forretningspartnere om, hvem der er rette indkomstmodtager.

Skattestyrelsen har gennem et længere sagsforløb bedt klager om at indsende dokumentation vedrørende sine indkomstforhold, herunder regnskabsmateriale og dokumentation vedrørende nogle noget usædvanlige gældsforhold. Det udbedte materiale er ikke modtaget. Der er som følge heraf foretaget en beskatning af de indbetalinger, der er konstateret på klagers bankkonto. Omhandlede bankkontoudskrifter er indhentet direkte hos klagers bankforbindelser, idet klager ikke ønskede at med­ virke til sagens oplysning.

Fradrag for befordring er ikke godkendt, fordi der ikke er indleveret dokumentation for at den oplyste befordring rent faktisk har fundet sted. Klager har fortsat ikke fremlagt oplysninger om, hvorledes det selvangivne fradrag er beregnet, og der indleveres ikke en opgørelse over det fradrag, der nu ønskes i stedet for det selvangivne fradrag. Klager fremkommer end ikke med oplysning om, hvor mange dage der ønskes befordringsfradrag for.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at han på daglig basis har transporteret sig mellem [Sverige] ([område]) og sin arbejdsplads på Sjælland. Skattestyrelsen betvivler således ikke, at klager har været på arbejde. Det er den daglige transportrute, der hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort. Det bedes i denne forbindelse bemærket, at klager har forbudt Skattestyrelsen at sende papirbreve til hans folkeregister adresse i [Sverige] ([område]).

Vi er ikke enige i, at der er fremlagt dokumentation for, at klager har betalt for de månedskort, der henvises til ([trafikselskab]). Det er fortsat heller ikke dokumenteret, at det omtalte månedskort kan relateres til klagers transport. Der er herudover også indleveret en fotokopi af et dansk Rejsekort (308430 139 748 9). Der er dog ikke vedlagt dokumentation for eventuelle udgifter, der er betalt med dette rejsekort. Hvis klager (til [trafikselskab]) har betalt for transport på Sjælland, syntes der ikke at være noget behov for også at betale herfor til et dansk transportselskab.

Med hensyn til officialprincippet skal det bemærkes, at Skattestyrelsen har pligt til at søge en afgørelsessag oplyst, inden der træffes afgørelse. Oplysningerne kan fremskaffes ved at bede skatteyder om at fremlægge dem, hvis skatteyder har mulighed herfor. Hvis skatteyder ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning, må afgørelsen træffes på baggrund af de foreliggende oplysninger. Der henvises i denne forbindelse til Juridisk Vejledning, afsnit A.A.7.4.3. Officialprincippet fastslår desuden, at Skattestyrelsen har pligt til at sikre at sager behandles enkelt, hurtigt og mest økonomisk.

Officialprincippet kan ikke udstrækkes til at pålægge Skattestyrelsen at undersøge, hvorledes en borger vælger at bruge sine skattepligtige indtægter. Såfremt dette er relevant for indkomstbeskatningen, må det nødvendigvis påhvile skatteyder at fremlægge disse oplysninger. Dette særligt i en situation, hvor skatteyder er blevet bedt om at fremlægge dokumentationen.

Klager har efter skattekontrolloven pligt til at oplyse om sine indkomstforhold og formueforhold, og efter anmodning redegøre for disse. Dette indeholder også en pligt til efter anmodning nærmere at redegøre for grundlaget for de afgivne oplysninger, således at Skatteforvaltningen har mulighed for at bedømme kvaliteten af disse.

I oplysningspligten ligger også, at den skattepligtige over for Skattestyrelsen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges processuel skadevirkning.

Klagen til Skatteankestyrelsen er ikke vedlagt dokumentations- og regnskabsmateriale vedrørende klagers virksomheder.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med en udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse den 16. februar 2021. Følgende fremgår heraf:

”(...)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev af 4. februar 2021 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I den foreliggende sag har Skattestyrelsen forhøjet klagers skatteansættelser for indkomstårene 2016 til 2018 med en række indsætninger på hans bankkonti, som klager ikke har godtgjort stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der har været et stort antal indsætninger og flere af disse indsætninger er af væsentlig beløbsmæssig størrelse.

Derudover har Skattestyrelsen ikke indrømmet klager fradrag for befordring i 2016 og 2017, da han ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at har haft offentlig transport mellem sin folkeregisteradresse i [Sverige] og sin daglige arbejdsplads i [by1].

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Indsætninger på bankkonti

Skattestyrelsen bemærker indledningsvist, at klager ikke skal beskattes af indsætningen på 1.054 kr. den 29. februar 2016, indsætningen på 2.675 kr. den 31. oktober 2017 og indsætningen på 1.668 kr. den 30. november 2017, da disse indsætninger vedrører løn fra Forsvarsministeriet.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom i SKM2011.208.HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, dette kan udledes af Byrettens dom i SKM2013.274.BR.

Det påhviler derfor skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af Højesterets dom i SKM2008.905H. Der lægges i denne forbindelse vægt på om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har løftet denne bevisbyrde. Dette begrundes med, at klager fortsat ikke har fremlagt dokumentation, der underbygger, at han ikke er rette indkomstmodtager.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen har anmodet klager om at indsende dokumentation vedrørende sine indkomstforhold, herunder regnskabsmateriale og dokumentation vedrørende nogle noget usædvanlige gældsforhold. Det udbedte materiale er ikke modtaget. Der er som følge heraf foretaget en beskatning af de indbetalinger, der er konstateret på klagers bankkonto.

At indsætningerne skulle relatere sig til en forretningspartner, som klager har haft en mellemregningskonto med, ændrer ikke ved, at klager ikke har godtgjort, at han ikke er rette indkomstmodtager.

Vedrørende den nu fremlagte opgørelse over indsætninger og overførsler samt 2 mails fra en ”[person2]”, så dokumenterer de heller ikke, at klager ikke er rette indkomstmodtager, der er således ikke fremlagt fakturas eller andet regnskabsmateriale, der underbygger hans påstand. Det forhold, at en række beløb indgår på klagers konto og efterfølgende overføres til en anden konto, som skulle tilhøre en ”[person2]”, anses ikke for en objektiv konstaterbar dokumentation og underbygger derfor ikke klagers påstand i tilstrækkelig grad.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at officialmaksimen ikke er tilsidesat, da Styrelsen i tilstrækkelig grad har undersøgt de omhandlende indsætninger. Skattestyrelsen har forsøgt at indhente oplysninger fra klager, men klager ses ikke at have medvirket ved tilvejebringelsen af oplysningerne, da han ikke har fremlagt oplysninger eller bemærkninger i øvrigt til de omhandlende indsætninger. Det bemærkes i den forbindelse, at bankkontoudskrifter er indhentet direkte hos klagers bankforbindelser.

Befordring

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke er berettiget til fradrag for befordring i indkomstårene 2016 og 2017, da han fortsat ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at befordring har fundet sted i det påståede omfang, herunder at fradraget kan opgøres til 70.077 kr. i begge indkomstår.

Ved den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på, at den fremlagte dokumentation, i form af betalingskortoplysninger samt klippekort til færge, vedrører indkomstårene 2018, 2019 og 2020 og således ikke indkomstårene 2016 og 2017. Endvidere dokumenterer den øvrige fremlagte dokumentation ikke, hvem der har anvendt transportkortene. Der er således ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for udgiften til færge, jf. Østre Landsrets dom i SKM2001.654.ØLR.

For så vidt angår den øvrige befordring mellem klagers bopæl i Sverige og arbejdspladsen i [by1], så er klager som udgangspunkt berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Klager har imidlertid ikke dokumenteret eller sandsynliggjort den daglige transportvej og har således ikke fremlagt en opgørelse over, hvorledes han har beregnet det påståede befordringsfradrag på 70.077 kr. for indkomstårene 2016 og 2017. I den forbindelse bemærkes, at befordringen mellem klagers bopæl og arbejdsplads alene udgør 60 km hver vej.

Den efterfølgende udarbejdede erklæring fra klagers arbejdsgiver, er udarbejdet i 2020 kan ikke tillægges nogen bevismæssig vurdering og kan således ikke dokumentere den daglig transport i 2016 og 2017.

Den omstændighed, at klager nu har fremlagt billeder af sin bopæl i Sverige, to erklæringer fra henholdsvis hans arbejdsgiver og kollegaer, samt på ny har fremlagt dokumentation i form af et klippekort til færge for indkomstårene 2018, 2019 og 2020, ændrer ikke ved ovenstående.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har indledningsvist den 24. august 2020 fremsendt en klage, hvoraf det fremgår, at der alene er tale om en foreløbig klage. Klageren har ikke fremsendt en endelig klage til Skatteankestyrelsen.

Som begrundelse for den foreløbige klage har klageren anført følgende:

”(...)

1. PÅSTANDE

Påstandene er uden overskrifter delt op i skattepligtig indkomst og befordringsfradrag.

INDKOMSTÅRET 2016

PERSONLIG INDKOMST

PRINCIPALT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 448.561 kr.

PRINCIPALT:

Befordringsfradrag skal anerkendes med 70.077 kr.

SUBSIDIÆRT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal efter Landsskatterettens skøn nedsættes med et mindre beløb 448.561 kr. over 0.

SUBSIDIÆRT:

Befordringsfradrag skal efter Landsskatterettens skøn anerkendes med et mindre beløb end 70.077 kr. over 0.

MERE SUBSIDIÆRT:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

INDKOMSTÅRET 2017

PERSONLIG INDKOMST

PRINCIPALT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 661.172 kr.

PRINCIPALT:

Befordringsfradrag skal anerkendes med 70.077 kr.

SUBSIDIÆRT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal efter Landsskatterettens skøn nedsættes med et mindre beløb 661.172 kr. over 0.

SUBSIDIÆRT:

Befordringsfradrag skal efter Landsskatterettens skøn anerkendes med et mindre beløb end 70.077 kr. over 0.

MERE SUBSIDIÆRT:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

INDKOMSTÅRET 2018

PERSONLIG INDKOMST

PRINCIPALT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 73.680 kr.

SUBSIDIÆRT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal efter Landsskatterettens skøn nedsættes med et mindre beløb 73.680 kr. over 0.

MERE SUBSIDIÆRT

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

2. SAGSFREMSTILLING

2.1 DEN OMHANDLEDE INDKOMST

De omhandlede overførsler kan efter de foreliggende oplysninger alle via skriftlige beviser henføres til en samarbejdspartner ved navn [person2] og/eller til af ham kontrollerede juridiske personer. Der er således ingen reel indtægt hos [person1], idet de omhandlede beløb alle er tilbageført til [person2] og/eller til af ham kontrollerede juridiske personer.

2.2 BEFORDRINGSFRADRAG

[person1] har oppebåret befordringsfradrag, herunder normalfradrag, i overensstemmelse med sin faktiske befordring.

Dette fremgår af skriftlige beviser, herunder skriftlige erklæringer.

3. ANBRINGENDER

3.1 SKATTEPLIGTIG INDKOMST

Skattestyrelsen har bevisbyrden, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet, jf. TfS 2003, 401.

Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde under faktum, herunder i sammenhæng med officialmaksimen.

[person1] har efter de foreliggende oplysninger ikke oppebåret samtlige de omhandlede overførsler, og de kan efter de foreliggende oplysninger alle beviseligt henføres til en samarbejdspartner ved navn [person2] og/eller af ham kontrollerede juridiske personer. Der er således ingen reel

indtægt/udeholdt indkomst til beskatning, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

3.2 BEFORDRINGSFRADRAG

[person1] kan bl.a. via skriftlige erklæringer, betalt pendlerkort hver måned, udskrifter fra bankkonto samt arbejdssteder i ansættelseskontrakter bevise (tilstrækkeligt sandsynliggøre eller godtgøre), at han har oppebåret et retmæssigt befordringsfradrag, herunder normalfradrag, i overensstemmelse med sin faktiske befordring.

Der er en fri bevisbedømmelse ved Landsskatteretten, jf. princippet i retsplejelovens § 344, i fravær at direkte bevis- eller dokumentationskrav i lovgivningen.

[person1] kan i øvrigt fremlægge den omhandlede dokumentation, der er anført i Skattestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020, side 14, jf. bl.a. SKM2018.11.LSR.

[person1] opfylder både kravene i henhold til bl.a. ligningslovens § 9 C, stk. 1, og Den Juridiske Vejledning 2020-2, bl.a. afsnit C.A.4.3.3.2, i sig selv, jf. Om Den Juridiske Vejledning, Bindende virkning (hvis praksis skulle have en udvidet adgang til fradrag).

3.3 SKATTESTYRELSEN HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSIMEN MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen (en sag skal oplyses tilstrækkeligt faktisk og/eller retligt, inden en afgørelse træffes) med afgørelsens ugyldighed og annullation eller hjemvisning til retsfølge.

Sagens faktum er ikke tilstrækkeligt undersøgt, bl.a. fordi de ikke er undersøgt, hvorvidt de omhandlede overførsler tillige er gået videre og/eller tilbage igen.

Jus i sagen er forkert undersøgt eller ikke-tilstrækkeligt undersøgt, idet Skattestyrelsen har anvendt en skønsmæssig ansættelseshjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3, i stedet for statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, vedrørende udeholdt indkomst (bevis-/værdiskøn i stedet for den præcise angivelse af f.eks. udeholdte indsætninger på bankkonti).

Det har bl.a. den betydning, at Skattestyrelsen i hvert fald potentielt ikke har været tilstrækkelig grundig i sin faktiske gennemgang af de faktiske beløb, herunder videreførsel og/eller tilbageførsel, idet afgørelsen er truffet under en skønsmæssig ansættelseslovhjemmel.

Disse mangler/fejl er under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.

I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagens faktum var blevet tilstrækkeligt undersøgt, jf. bl.a. U.2015.3233H, U.1996.1462H og U.2005.1780H (konkret væsentlighedsvurdering).

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

3.4 SKATTEANKESTYRELSENS AFGØRELSE INDEHOLDER BEGRUNDELSESMANGLER MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Afgørelsen skulle være truffet i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, om udeholdt indkomst og ikke under skattekontrollovens § 5, stk. 3, om skønsmæssig indkomstansættelse.

Denne mangel/fejl er under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlig.

I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagen var blevet korrekt begrundet, jf. bl.a. U.2015.3233H, U.1996.1462H og U.2005.1780H (konkret væsentlighedsvurdering).

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

(...)

Den 16. januar 2021 har klagerens repræsentant fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forlag til afgørelse:

”(...)

Skatteankestyrelsen. Jeg har i forlængelse af tidligere både mundtlige og skriftlige oplysninger den 29. december 2021 indsendt en klage vedrørende samme klient vedrørende indkomståret 2018. De to selvstændige sager hænger sammen via bl.a. spørgsmål om afsmitning for omfattende, anden erhvervsmæssig virksomhed, og der er anmodet om sambehandling. Jeg skal i den forbindelse have bekræftet, at Skatteankestyrelsen berostiller denne sag (SANSTs j.nr. 20-006982) på 1) den anden sag og 2) på indhentelse af oplysningerne under nedenfor oplyste særlige omstændigheder. Skatteankestyrelsen ved, at der forsøges indhentet dokumentation fra en klient, der af forskellige årsager ikke har fået dem fremsendt. Og hvor Skatteankestyrelsen har fået dokumentation for, at repræsentanten fra 10. september 2020 har gennemgået en omfattende knæoperation/etbenet i 1,5 måned og er blevet tilført en infektion i knæet på hospitalet med langvarig indlæggelse og behandling frem til 26. december 2020 til følge, jf. fremsendte lægejournal. Sagen skal således ikke hastebehandles under 12-månedersfristen, der alene er fastsat administrativt borgervendt (til borgernes individuelle gunst). Og der vil i givet fald blive overvejet en klage til bl.a. Ombudsmanden. Retssikkerhedschefen og/eller overvejet en selvstændig inddragelse af spørgsmålet i sagen under f.eks. EU's grundrettigheder. Landsskatteretten skal oplyse sagerne retligt og faktisk tilstrækkeligt, inden en retmæssig afgørelse træffes. Og hvis der forsøges hastet noget klart underbehandlet igennem, så kan det som i andre sager blot betyde ugyldighed og f.eks. annullation ved domstolene. Der er nogle andre krav under officialmaksimen, herunder i forhold til anvendelse af tid på sagsoplysning. Den udarbejdede sagsfremstilling skal i givet fald laves om, når der kommer de supplerende i hvert fald faktiske oplysninger i sagen. Og Skatteankestyrelsen har en række andre sager, herunder med mig som advokat, hvor sagsbehandlingen foregår helt anderledes tidsmæssigt, herunder imod mine klienter.

(...)”

Klagerens repræsentant har den januar 2021 fremsendt følgende bemærkninger til sagen:

”(...)

I fortsættelse af styrelsens brev af januar 2021 skal jeg fastholde begæringen om retsmøde i sagen, ligesom de omhandlede forbehold om klage over sagsbehandlingen fortsat er til overvejelse, herunder vedr. styrelsens fremmelse af netop denne sag og ikke andre sager.

Der er i øvrigt indgivet en endelig klage, men der mangler - som oplyst - faktum fra klienten, hvilket materiale fortsat er under indhentelse. Formålet med Landsskatteretten er ikke, at sagerne på grund af mulig uretmæssig sagsfremmelse skal afgøres ved domstolene.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 29. januar 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 14. januar 2021. Det fremgår, at der alene er tale om foreløbige bemærkninger.

Følgende fremgår af bemærkningerne:

”(...)

Samtlige påstande fastholdes foreløbigt, jf. den oplyste frist på 17 dage til indgivelse og undertegnede advokats fortsatte bemærkninger til sagsbehandlingen, og følgende supplerende anbringender gøres gældende nedenfor.

1. PÅSTANDE

Påstandene er uden overskrifter delt op i skattepligtig indkomst og befordringsfradrag.

INDKOMSTÅRET 2016

PERSONLIG INDKOMST

PRINCIPALT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 448.561 kr.

PRINCIPALT:

Befordringsfradrag skal anerkendes med 70.077 kr.

SUBSIDIÆRT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal efter Landsskatterettens skøn nedsættes med et mindre beløb 448.561 kr. over 0.

SUBSIDIÆRT:

Befordringsfradrag skal efter Landsskatterettens skøn anerkendes med et mindre beløb end 70.077 kr. over 0.

MERE SUBSIDIÆRT:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

INDKOMSTÅRET 2017

PERSONLIG INDKOMST

PRINCIPALT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 661.172 kr.

PRINCIPALT:

Befordringsfradrag skal anerkendes med 70.077 kr.

SUBSIDIÆRT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal efter Landsskatterettens skøn nedsættes med et mindre beløb 661.172 kr. over 0.

SUBSIDIÆRT:

Befordringsfradrag skal efter Landsskatterettens skøn anerkendes med et mindre beløb end 70.077 kr. over 0.

MERE SUBSIDIÆRT:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

INDKOMSTÅRET 2018

PERSONLIG INDKOMST

PRINCIPALT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 73.680 kr.

SUBSIDIÆRT:

[person1]s skattepligtige indkomst skal efter Landsskatterettens skøn nedsættes med et mindre beløb 73.680 kr. over 0.

MERE SUBSIDIÆRT

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

2. SAGSFREMSTILLING

2.1. DEN OMHANDLEDE INDKOMST TIL BESKATNING/RETTE INDKOMSTMODTAGER

De omhandlede overførsler kan efter de foreliggende oplysninger alle via skriftlige beviser henføres til en samarbejdspartner ved navn [person2] og/eller til af ham kontrollerede juridiske personer. Der er således ingen reel indtægt hos [person1], idet de omhandlede beløb alle er tilbageført til [person2] og/eller til af ham kontrollerede juridiske personer.

[person1] har således alene haft en mellemregningskonto med [person2] og/eller med ham kontrollerede juridiske personer, og [person1] kan d.d. godtgøre eller sandsynliggøre, at [person2] har modtaget i alt 906.323 kr. i den omhandlede periode. I indkomståret 2016 udgør det omhandlede beløb 321.500 kr. I indkomståret 2017 udgør det omhandlede beløb 522.690 kr. I indkomståret 2018 inkl. overførsler i indkomståret 2019 udgør det omhandlede beløb 62.133 kr. Overførslerne i indkomståret 2019 skal ud over 18.750 kr. henføres til indkomståret 2018.

Opgørelsen af den omhandlede mellemregningskonto fremlægges som bilag nr. 2. Der tages forbehold for dokumentation for yderligere mellemregning. Den underliggende dokumentation via bankkontobilag fremsendes efterfølgende.

Årsagen til den omhandlede mellemregningskonto var, at [person1] fungerede som mellemmand for [person2] og/eller ham kontrollerede juridiske personer, hvilket bl.a. fremgår af e-mails henholdsvis 18. januar 2017 og 21. september 2017, der fremlægges som henholdsvis bilag nr. 3 og bilag nr. 4.

[person1] har hele tiden været af den opfattelse, at den fysiske eller juridiske person, som endeligt modtog pengene, skulle beskattes af dem (rette indkomstmodtager). Og alt er foregået elektronisk (bogføringsspor), så [person1] har aldrig forestillet sig eller kunne forestille sig, at der skulle opstå en skattesag hos ham vedr. indkomst, som han ikke selv har oppebåret. Dette vil fremgå af en evt. partsforklaring fra [person1] ved domstolene.

2.2. BEFORDRINGSFRADRAG

[person1] har oppebåret befordringsfradrag, herunder normalfradrag, i overensstemmelse med sin faktiske befordring.

[person1] har ikke taget fradrag for dobbelt husførelse hverken i Danmark eller i Sverige.

Befordringens omfang er i øvrigt sædvanlig.

Dette fremgår af skriftlige beviser, herunder skriftlige erklæringer. Disse skriftlige beviser er foreløbigt følgende og fremlægges som henholdsvis bilag nr. 5 - bilag nr. 9:

2.3. NYE FAKTISKE OG RETLIGE OPLYSNINGER VED SKATTEANKESTYRELSEN OG LANDSSKATTERETTEN

Der gøres for en ordens skyld opmærksom på, at [person1] har fremlagt nye faktiske og retlige oplysninger ved Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten, herunder efter Skatteankestyrelsens kontorindstilling er afgivet.

3. ANBRINGENDER

3.1 BEVISBYRDEN FOR SKATTEPLIGTIG INDKOMST

Skattestyrelsen har bevisbyrden, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet, jf. TfS 2003, 401.

Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde under faktum, herunder i sammenhæng med officialmaksimen, jf. bl.a. SKM2010.26.HR. Spørgsmålet om rette indkomstmodtager er af retlig karakter, og det må derfor følge SKM2010.26.HR, som i øvrigt er sententia posterior til SKM2008.905.HR, ligesom trinlavere retspraksis er underordnet Højesteret.

3.2 [person1] HAR INGEN UDEHOLDT SKATTEPLIGTIG INDKOMST, IDET HAN IKKE ER RETTE INDKOMSTMODTAGER

[person1] har efter de foreliggende oplysninger ikke oppebåret samtlige de omhandlede overførsler, og de omhandlede overførsler kan efter de foreliggende oplysninger alle beviseligt henføres til en samarbejdspartner ved navn [person2] og/eller af ham kontrollerede juridiske personer.

Der er således ingen reel indtægt/udeholdt indkomst til beskatning, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Retsgrundlaget vedrørende rette indkomstmodtager er i første række alene baseret på praksis og i anden række på statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen anser retsgrundlaget vedrørende rette indkomstmodtager for alene praksis, jf. C.D.2.2.1 (”...og således bestemt af praksis...”).

[person1] har i bilag nr. 2 fremlagt, hvilke af de omhandlede beløb som via mellemregningen er videreført til [person2].

Det er afgørende er således, at det er midler, som skal beskattes hos [person2] og ikke [person1].

Det er alene de dokumenterede eller beviste (tilstrækkeligt godtgjorte eller sandsynliggjorte) videreførsler til [person2], som ikke skal beskattes, jf. også den foreløbige karakter af dokumentations-/bevismaterialet.

Det er henset til bl.a. rentesatserne i de omhandlede perioder/indkomstår ikke opgjort en evt. rentefordel for [person1] under sin mellemregningskonto med [person2], jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

3.3 MANGLENDE LOVHJEMMEL TIL KVALIFIKATIONEN AF RETTE INDKOMSTMODTAGER (KORREKTIONSLOVHJEMMEL)

Retsgrundlaget vedrørende rette indkomstmodtager er i første række alene baseret på praksis og i anden række på statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen anser retsgrundlaget vedrørende rette indkomstmodtager for alene praksis, jf. Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.D.2.2.1 (”...og således bestemt af praksis...”).

Samme lovhjemmels- og hjemmelsproblem fremgik af TfS 1998, 199 (manglende lovhjemmel til korrektion).

Der foreligger således hverken lovhjemmel eller hjemmel til den foreliggende afgrænsning, jf. Grundlovens § 43, 1. led, § 3 og § 46, stk. 1, jf. for samme problemer i bl.a. TfS 2015, 282 der fremlægges som bilag nr. 10.

Derfor har Skattestyrelsen allerede efter sin egen retsopfattelse ikke lovhjemmel til at regulere skattebyrden, jf. også SKM2010.26.HR og SKM2008.994.HR, allerede hvorfor [person1] ikke skal beskattes, jf. for lign. tilfælde i bl.a. ”Støjberg-sagen”, ”Mink-sagen” og i ”FE-sagen”. Denne retsopfattelse ligger også i forlængelse af bl.a. Jan Pedersens ulovbestemte ”realitetsgrundsætning”.

[person1] lægger derfor uprøvet Skattestyrelsens fortolkning af den omhandlede retspraksis til grund i denne sag.

Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse lider derfor af hjemmelsmangler, idet indkomsten i det omhandlede tilfælde ikke kan korrigeres til og beskattes hos f.eks. [person1], hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig og skal annulleres.

3.3.1 FORHANDLINGSMAKSIMEN OG BL.A. RETSPLEJELOVENS § 96, STK. 2

Der skal i forbindelse med bl.a. den anførte retspraksis til Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.D.2.2.1, gøres opmærksom på retsplejelovens § 338 eller forhandlingsmaksimen.

Retspraksis skal derfor – uanset værnsreglerne i retsplejelovens § 129 og retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. De Advokatetiske Regler, pkt. 1, 9.1 og 18.1 - fortolkes ud fra de nedlagte påstande og fremsatte anbringender, jf. herom hos bl.a. Advokat Christian Dahlager, Civile Retssager, DJØFs Forlag, 2015, 2. udgave, p. 115 – 117, Lindencrone & Werlauff, Dansk Retspleje, 3. udgave, 2005, Thomson, Bernhard Gomard og Michael Kistrup i Civilprocessen, 7. udgave, 2013, Karnov Group, p. 578ff., Jon Stokholm, har i Højesteret – 350 år, Gyldendal, p. 351 – 353 og Frederik Waage, Det offentlige som procespart, 1. udgave, 2017, p. 381.

Højesteretsdommer Jon Stokholm, har i Højesteret – 350 år, Gyldendal, p. 351 – 353, skrevet således i skatte-, moms- og afgiftssager og forhandlingsmaksimen (mine understregninger):

”Generelle synspunkter vedrørende Højesterets stilling på skatteområdet i tiden efter ca. 1960

Højesterets virke på skatteområdet tager udgangspunkt i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 48 og 49 i samspil med retsplejelovens kapitel om den borgerlige retspleje. Skattesager behandles i Højesteret i den borgerlige retsplejes former; det vil sige ganske som alle andre sager, der ikke er straffesager. For Højesteret rummer sagsgangen i en skattesag intet særligt.

...

Sagen omfattes af sædvanlige civile procesretlige grundsætninger, navnlig forhandlingsmaksimen. Højesteret afgør sagen inden for de rammer, som parternes påstande, anbringender og bevisligheder udgør.

Højesteret tager ikke af egen drift skrift til oplysning af sagen og kan ikke nå til et resultat, der ligger uden for det processtof, som parterne tilvejebringer.

...

Kammeradvokatens stilling kan heller ikke sammenlignes anklagemyndighedens stilling med det særlige objektivitetskrav, som indeholdes i retsplejelovens § 96, stk. 2.

...”

Det samme gælder for praksis under officialmaksimen, bl.a. fordi forvaltningen, herunder Landsskatteretten, skal overholde retspraksis, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt.

Så i hvert fald potentiel ulovlig begrænset eller reduceret prøvelse ved domstolene fra både Skatteministeriets og skattesubjekternes advokater som følge af nedlagte påstande og fremsatte anbringender kan blive et cirkulært juridisk problem eller en ond juridisk cirkel.

Lovhjemmelsreferencer eller manglende lovhjemmelsreferencer i domshovederne i f.eks. SKM (Skattestyrelsens hjemmeside) er ikke indsat af domstolene, men af f.eks. Skattestyrelsen eller Kammeradvokaten, hvorfor lovhjemlerne i givet skal findes i præmisserne eller i anden række efter omstændighederne i påstandsdokumenterne, jf. retsplejelovens § 218 og 218 a, jf. retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen). Der har været eksempler på direkte forkerte domshoveder (klar ikke-kongruens), der nu er rettede, jf. bl.a. herom i TfS 2015, 282.

Der gøres ligeledes opmærksom på retsplejelovens § 96, stk. 2, analogt, eller en almindelig retsgrundsætning med et nær tilsvarende indhold. Skatteministeriet er forvaltningsretligt og dermed formentlig tillige procesretligt forpligtet til en sagsbehandling inden for gældende ret, jf. Garde m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 5. udgave, p. 380ø (tillige henvisning til Bent Christensen) og Waage, Det Offentlige som Procespart, bl.a. p. 357-358.

Der gælder således ikke noget såkaldt ”Pinocchio-princip” eller ”der er ingen bånd, der binder mig...” for Skatteministeriet. Selv om dette i hvert fald mundtligt er blevet hævdet af Skatteministeriet og Kammeradvokaten.

Skatteministeriet skal således i sin materielle retssagsførelse optræde som forvaltningsmyndighed eller som Skattestyrelsen eller Landsskatteretten skal gøre, ligesom Kammeradvokaten - uanset eventuelle forhold i retssagsvejledningen - skal informere Skatteministeriet om sagens principielle juridiske spørgsmål, jf. også retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. De Advokatetiske Regler, pkt. 9.2.

3.3.2 SKATTEANKESTYRELSENS FORESLÅEDE BEGUNSTIGENDE ÆNDRINGER AF [person1]S INDKOMST

Skatteankestyrelsens foreslåede ændringer til [person1]s reducerede indkomst vedr. perioden 1. februar – 29. februar 2016 og 1. oktober 2017 – 30. november 2017 kan uprøvet tiltrædes.

3.4 DER ER IKKE LOVHJEMMEL M.V. TIL ØKONOMISK DOBBELTBESKATNING

Der er heller ikke lovhjemmel til økonomisk dobbeltbeskatning, hvilken beskatningsform i øvrigt i sig selv kan være i strid med bl.a. EMRK TP 1, art. 1, jf. EMRK-loven, ligesom reglerne om rette indkomstmodtager alene er baseret på praksis, som [person1] – i givet fald – kan støtte ret på i medfør af en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger.

3.5 BEFORDRINGSFRADRAG

[person1] kan bl.a. via bilag nr. 5 – bilag nr. 9 (tilstrækkeligt sandsynliggøre eller godtgøre), at han har oppebåret et retmæssigt befordringsfradrag, herunder normalfradrag, i overensstemmelse med sin faktiske befordring. De omhandlede skriftlige erklæringer vil ved en domstolsprøvelse blive konverteret til vidneforklaringer, jf. også straffelovens § 163.

[person1] har bopæl i Sverige og havde bopæl i Sverige i indkomstårene 2016 – 2018, han har arbejdet i Danmark hver dag, og han har derfor skulle transportere sig frem og tilbage. Det må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort eller godtgjort i forhold til de i praksis fastlagte beviskrav.

Der er ud over lighedsgrundsætningen (bundet af fast praksis) fri bevisbedømmelse ved Landsskatteretten, jf. princippet i retsplejelovens § 344, i fravær at direkte bevis- eller dokumentationskrav i lovgivningen.

[person1] kan i øvrigt fremlægge den omhandlede dokumentation eller lignende, der er anført i Skattestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020, side 14, jf. bl.a. SKM2018.11.LSR. Landsskatteretten er bundet af sin praksis, herunder sine dokumentation-/bevisbedømmelser. Der er ikke grundlag for en skærpet bevisbedømmelse under en kilometerafstand på 60 km. selv med færge, jf. SKM2014.162.HR.

Det kan således ikke stilles selvstændige, individuelle beviskrav til skattesubjekterne, herunder [person1].

[person1] opfylder derfor både kravene i henhold til bl.a. ligningslovens § 9 C, stk. 1, og Den Juridiske Vejledning 2020-2, bl.a. afsnit C.A.4.3.3.2, i sig selv, jf. Om Den Juridiske Vejledning, Bindende virkning (hvis praksis skulle have en udvidet adgang til fradrag).

[person1] har i den forbindelse ikke taget fradrag for dobbelt husførelse hverken i Danmark eller Sverige, ligesom den omhandlede befordrings omfang er sædvanlig.

[person1] arbejder fortsat på at fremfinde og fremsende dokumentation for de faktiske udgifter til færge mellem [Sverige] og [by3]. Der er enighed om, at fradrag under statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kræver tilstrækkelig dokumentation, og at SKM2001.654.ØLR fastsætter denne dokumentation til at være de omhandlede færgebilletter eller lign.

Under alle omstændigheder har [person1] krav på et standardiseret fastsat befordringsfradrag, som i givet fald kan opgøres ved hjemvisning til Skattestyrelsen.

3.6 SKATTESTYRELSEN HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSIMEN MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen (en sag skal oplyses tilstrækkeligt faktisk og/eller retligt, inden en afgørelse træffes) med afgørelsens ugyldighed og annullation eller hjemvisning til retsfølge.

Sagens faktum er ikke tilstrækkeligt undersøgt, bl.a. fordi de ikke er undersøgt, hvorvidt de omhandlede overførsler tillige er gået videre og/eller tilbage igen.

Jus i sagen er forkert undersøgt eller ikke-tilstrækkeligt undersøgt, idet Skattestyrelsen har anvendt en skønsmæssig ansættelseshjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3, i stedet for statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, vedrørende udeholdt indkomst (bevis-/værdiskøn i stedet for den præcise angivelse af f.eks. udeholdte indsætninger på bankkonti).

Det har bl.a. den betydning, at Skattestyrelsen i hvert fald potentielt ikke har været tilstrækkelig grundig i sin faktiske gennemgang af de faktiske beløb, herunder videreførsel og/eller tilbageførsel, idet afgørelsen er truffet under en skønsmæssig ansættelseslovhjemmel.

Disse mangler/fejl er under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.

I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagens faktum var blevet tilstrækkeligt undersøgt, jf. bl.a. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H (konkret væsentlighedsvurdering).

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

3.7 SKATTEANKESTYRELSENS AFGØRELSE INDEHOLDER BEGRUNDELSESMANGLER MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Afgørelsen skulle være truffet i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, om udeholdt indkomst og ikke under skattekontrollovens § 5, stk. 3, om skønsmæssig indkomstansættelse.

Denne mangel/fejl er under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlig.

I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagen var blevet korrekt begrundet, jf. bl.a. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H (konkret væsentlighedsvurdering).

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

(...)”

Den 16. februar 2021 har klagerens repræsentant fremlagt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og sagen i øvrigt:

”(...)

Skatteankestyrelsen. I fortsættelse af Skatteankestyrelsens nye forslag til afgørelse vil [person1] - som hele tiden skriftligt oplyst - fremkomme med supplerende dokumentation i sagen. Han arbejder af bl.a. personlige grunde fortsat herpå, herunder med sin bank. Denne dokumentation m.v. vil - som hele tiden skriftligt oplyst - indgå i et sammenfattende processkrift med samtlige bilag til Landsskatteretten. [person1] fastholder i øvrigt sine juridiske skøn og bevisskøn.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Indsætninger på bankkonti

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1. (lov nr. 1535 af 19. december 2017).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at dokumentere, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 448.561 kr. i 2016, med 661.172 kr. i 2017 og med 73.680 kr. i 2018.

Klageren har forklaret, at der er tale om indsætninger, der relaterer sig til klagerens samarbejdspartner ”[person2]” og/eller af ham kontrollerede juridiske personer. Endvidere har klageren forklaret, at han har haft en mellemregningskonto for ”[person2]”, hvor ”[person2]s” kunder har indsat beløb – klageren har efterfølgende overført beløbene til ”[person2]”, hvorved klageren ikke er den reelle indkomstmodtager.

Landsskatteretten bemærker, at det af klagerens personlige skatteoplysninger R75 fremgår, at klageren har været ansat hos Forsvarsministeriet i perioden 1. februar til 29. februar 2016 og i perioden 1. oktober 2017 til 30. november 2017, og i de to perioder ses at have oppebåret løn, der er blevet beskattet. På den baggrund finder Landsskatteretten, at klageren ikke skal beskattes af indsætningen på 1.054 kr. den 29. februar 2016, indsætningen på 2.675 kr. den 31. oktober 2017 og indsætningen på 1.668 kr. den 30. november 2017.

For så vidt angår de øvrige indsætninger, finder Landsskatteretten, at disse skal beskattes som ikke selvangivet indtægt. Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation, der underbygger, at klageren ikke er rette indkomstmodtager. Det forhold at klageren har oplyst, at indsætningerne relaterer sig til en forretningspartner, som klageren har haft en mellemregningskonto på vegne af, finder Landsskatteretten ikke kan ændre på resultatet.

Klageren har senest fremlagt, en af ham, udarbejdet opgørelse over indsætninger og overførsler samt to mails fra en ”[person2]”. Landsskatteretten bemærker hertil, at de nye oplysninger ikke i tilstrækkeliggrad ses at dokumentere eller sandsynliggøre, at klageren ikke er rette indkomstmodtager. Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt fakturas eller andet regnskabsmateriale, der underbygger klagerens påstand. Det forhold, at en række beløb indgår på klagerens konto og efterfølgende overføres til en anden konto, som klageren har oplyst tilhører ”[person2]”, finder Landsskatteretten således ikke i tilstrækkeliggrad underbygger klagerens påstand, der henvises til, at der ikke er fremlagt objektiv konstaterbar dokumentation.

Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede.

Landsskatteretten finder i øvrigt ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige fastsættelse af indkomst vedrørende de manglende fakturaer. Fakturaerne er ikke fremlagt og der er heller ikke fremlagt kreditnotaer el.lign., som viser, at fakturaerne er annulleret. Skattestyrelsen ses således at have været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at de samlede indsatte beløb, fratrukket indsætningerne fra Forsvarsministeriet i februar 2016 samt oktober og november 2017, er at anse som skattepligtig indtægt.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, således klageren skal beskattes af 447.507 kr. i 2016, 656.809 kr. i 2017 og 73.680 kr. i 2018.

I øvrigt finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke har tilsidesat officialmaksimen, men at Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har undersøgt de omhandlende indsætninger, hvortil det bemærkes, at Skattestyrelsen har henvist til henholdsvis statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) og efterfølgende til skattekontrollovens § 5, stk. 3 (daværende). Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen har forsøgt at indhente oplysninger fra klageren, men klageren ses ikke at have fremlagt oplysninger eller bemærkninger i øvrigt til de omhandlende indsætninger. Landsskatteretten finder således ikke, at der er grundlag for at hjemvise eller annullere sagen på det foreliggende grundlag.

For så vidt angår klagerens anmodning om skattemæssig omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 bemærkes, at dette spørgsmål ikke har været afgjort af Skattestyrelsen, hvorfor klageren henvises til at rette henvendelse til Skattestyrelsen herom. Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsen har været pligtig at vejlede om omgørelse i det foreliggende tilfælde, ligesom det af klagerens repræsentant anførte i øvrigt ikke kan føre til afgørelsens ugyldighed.

Befordring

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der kan alene godkendes fradrag for den faktiske dokumenterede udgift til færge. Det følger af Østre Landsrets dom af 15. november 2001, offentliggjort i SKM2001.654.ØLR , hvor der ikke kunne godkendes fradrag for færgeudgiften på grund af mangel på dokumentation, selvom der var godkendt fradrag for skatteyders kørsel fra hjemmet i Sverige til arbejdsstedet i [by4].

Landsskatteretten finder, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren i indkomstårene 2016 og 2017 er berettiget til et kørselsfradrag for befordring mellem klagerens bopæl i Sverige og hans arbejdsplads i [by1] jf. ligningslovens § 9 C. Den i sagen foreliggende usikkerhed med hensyn til, hvordan det selvangivne fradrag er opgjort og om størrelsen af færgeudgifter, kan ikke føre til, at der ikke kan godkendes et fradrag.

Spørgsmålet hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på en skønsmæssig opgørelse af klagerens kørselsfradrag, hvor der, udover det standardiserede fradrag beregnet efter transportvejen mellem bopæl og arbejdsplads, også ydes et skønnet fradrag for færgeudgifter.