Kendelse af 28-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2021

Faktiske oplysninger

Ved gennemgang af regnskabsmateriale i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], har Skattestyrelsen konstateret, at fortjenester på 381.617 kr. ved handel med kryptovaluta er indtægtsført på konto 4380Valuta-difference som gevinst for indkomståret 2017. Selskabet er stiftet den 25. oktober 2010 og ejes 100 % af klageren.

Af cvr.dk fremgår, at ”Selskabets formål er bogføring og regnskabsvirksomhed og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.”

Det fremgår af fremlagt dokumentation, at klageren har handlet kryptovaluta på vekslingstjenesterne [tjeneste1] og [tjeneste2] i indkomstårene 2017 og 2018.

Klagerens dokumentation udgør bankkontoudtog, der viser hans overførsler af Fiat-valuta mellem hans private bankkonti i [finans1] og [finans2] og vekslingstjenesterne. Endvidere har klageren fremsendt skærmprint fra hans brugerkonti på vekslingstjenesterne samt CSV-filer og skærmprint indeholdende samtlige udførte transaktioner. Klagerens navn fremgår af skærmdumps og bankkontoudtog.

Af selskabets redegørelse fremgår bl.a. følgende:

”I 2017 har jeg haft en konto på [tjeneste2], hvor jeg har købt og solgt bitcoins. Jeg havde en fortjeneste på i alt 381.617 kr. De 381.617 kr. har jeg medtaget som indtægt i min virksomhed [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], hvilket jeg regner med er tilfredsstillende, da jeg har foretaget handlerne i firmaregi. Jeg har vedlagt en råbalance for året i denne mail, hvor det fremgår, at der er indregnet den nævnte fortjeneste i firmaets resultat. Der har fra tid til anden været indsætninger via privat konto, f.eks. hvis mit firmakort havde nået sin grænse, eller hvis jeg havde glemt det.”

Selskabets dokumentation udgør en saldobalance for perioden 1. januar - 31. december 2017. Heraf fremgår indtægtsførsel af 381.617 kr. på konto 4380Valutadifference, gevinst vedrørende handel med kryptovaluta. En delvis opgørelse over fortjenester og tab er endvidere modtaget, som dog kun dækker perioden 16. juni - 30. november 2017. Af den specificerede opgørelse fremgår en fortjeneste på 209.289 kr. Restbeløbet på samlet 172.328 kr. (150.000 kr. + 22.328 kr.) er udtryk for et skøn baseret på pengeoverførsler mellem vekslingstjenester og selskabets bank.

Endvidere har selskabet fremsendt et screenshot fra Google Ads, der viser et forbrug på 2.451 kr. vedrørende en reklame, hvor selskabet tilbyder handel med bitcoins på vekslingstjenesten [tjeneste3]. Reklamen var i sin tid at finde pa linket [...dk]bitcoins. Handlerne blev tilbudt med en fast kommission på 2 % i forhold til kursen på [tjeneste3].

Der foreligger ikke dokumentation for handler udført på vegne af klienter på vekslingstjenesten [tjeneste3].

Handel med kryptovaluta på vekslingstjenesterne

Klagerens handler med kryptovaluta på vekslingstjenerne er udført i perioden 3. januar 2017 – 5. marts 2018:

Klageren har ifølge Skattestyrelsen anført følgende til forslag til afgørelse:

”1. Indkomstmodtager

Alle handler er foregået fra firmaets kontor i [adresse1], [by1]. På [...dk] fremgik det et at det er selskabet og ikke [person1] personligt der tilbyder disse handler. Det fremgik at alle handler skete til de gældende kurser på handelstidspunktet med tillæg på 2,5 %. Kursen på handelstidspunktet blev på daværende tidspunkt taget fra børsen [tjeneste3], men det var ikke der handlerne fandt sted. Handlerne fandt altså hovedsageligt sted på [tjeneste2]. Salget er kun gået så godt qva hvem sælgeren var, nemlig [virksomhed1], som var et vellidt firma med nogle år på bagen.

I Skats forslag d. 11.05 fremgår det at handlerne tilbydes udført på [tjeneste3]. hvilket altså er en misforståelse fra Skats side. Derudover finder jeg det nødvendigt at præcisere at handlerne ikke er sket på vegne af klienter. Handler er sket på vegne af [virksomhed1]. Bitcoins er købt for [virksomhed1] til videresalg, men ikke på vegne af kunderne. Til yderligere at understøtte at selskabet er den handlende part fremvises annonce som har kørt på google:

...

Pga ovenstående mener jeg ikke at SKM2008.994.HR er sammenlignelig med denne sag.

Derudover kan det oplyses, at der i det aflagte årsregnskab og bogføring er medtaget alle indtægter og udgifter vedr. bitcoins medtaget. I kontokortene i regnskabet ses det at der indgår overførsler til [tjeneste3]. [tjeneste2] osv. De kontante handler har været bogført i mit xls bogføringssystem på

den kontante kassebeholdning, og pengene har løbende været deponeret på firmaets konto i[finans2].

Det fastholdes altså at det er [virksomhed1] ApS der har lavet bitcoin handlerne, men hvis Skattestyrelsen fastholder at beskatningen skal ske personligt bør der samtidig omgøres mine lønudbetalinger fra selskabet i året (kr. 333.486) således at selskabets indkomst bliver forhøjet med dette beløb og min personlige indkomst bliver sænket tilsvarende. I da fald vil den udbetalte nettoløn i stedet være at betragte som et afdrag på det likviditets tilskud som Skat vil betragte bitcoinfortjenesten har bibragt selskabet.

2. Beskatningsform

Der gøre opmærksom på at der ikke er tale om handel med krytovaluta med spekulationshensigt, men at der er tale om ”arbitrage”-handel. Bitcoins er købt med henblik på videresalg, og salget er sket samme dag til omtrentlig samme kurs eller dagen efter til +2,5 %. Det har altså ikke været hensigten at opnå fortjeneste på kursgevinster, derimod har det været hensigten at opnå en fortjeneste på en ”vare”(bitcoin) der sælges videre umiddelbart efter køb.

3. Den skattemæssige opgørelse

Da bitcoin handlerne for alvor tog fart har selskabets ledelse løbende og dagligt noteret nye køb og salg i et regneark. Regnearkets værdiansættelse af bitcoins er sket på baggrund af en genanskaffelsespris.

Der er et hul i registreringerne i november 2017 hvor jeg var i stor modvind på den private front. Der var tale om et samlivs ophør hvor mig og min 10 årige søn dengang blev hjemløse, samt jeg mistede kontakten til min nyfødte datter. Det havde store konsekvenser for mig på mange fronter, bl.a. at jeg ikke længere kunne køre mit bogføringsfirma, som jeg frasolgte aktiviteterne vedr. til mine medarbejdere pr. 31.12.2017. Idet beregningsmodellen for kostpriser (hvor skat ønsker FIFO og jeg har ført regnskab udfra genanskaffelsesværdi) er underordnet ved ophørt aktivitet, havde jeg regnet med at Skat kunne anerkende mit regnskab trods valg af forkert model og på trods af huller, når nu der var foretaget en slutoptælling af kontanter og efterberegning for at ”lukke” hullet.

Det kunne I så ikke, hvorefter I har udarbejdet en ny opgørelse ud fra FIFO på baggrund af CSV filer tilsendt fra undertegnede fra [tjeneste3], [tjeneste2], og [tjeneste4].

Skat har konstateret at der manglede køb ideres egen opgørelse, og har derfor foretaget en nødvendig justering af beholdningen så den ikke bliver negativ, idet man ikke kan have en negativ bitcoin beholdning. Skat har derfor pr. 01.01.2017 taget 22,84 bitcoins ind i beregningen til en indkøbspris på 0kr. pr. bitcoin. Hvilket jeg ikke finder rimeligt idet jeg har købt og handlet fra dag til dag og jeg ved at dagsprisen er det samme som min indkøbspris (sådan ca.). Den primære difference mellem min og Skats opgørelse opstår altså pga en negativ beholdning idet der iSkats opgørelse mangler en primobeholdning. Skat mangler en primobeholdning fordi regnskabet ikke inkluderer 2016. Pr. 31.12.2016 var der en beholdning på 15,10424830 BTC = 101.944,96 DKK.

3.1 Nye FIFO rapporter for alle år

Eftersom der under alle omstændigheder skulle laves opgørelser fra tidligere år har jeg allieret mig med firmaet [virksomhed2] som kan hente transaktioner fra de forskellige vekslingstjenester og udfra disse data lave skatterapportering efter FIFO. [virksomhed2] har hentet alle transaktioner fra vekslingstjenesterne [tjeneste4], [tjeneste3] og [tjeneste2] for perioden 2013-2017. I 2013-2015 har jeg ikke lavet noget regnskab på tidligere tidspunkt, men fortjenesten har også været minimal idet jeg bl.a. måtte tilbagebetale et salg på 7.500 via Politiet til en der havde købt hos mig vedr. et stjålen bankkonto. (2-3.000kr) Min tilgang har istedet været at få alle bitcoin gevinster med i2017. Jeg ved godt det ikke er god regnskabsskik.

Men nu er de lavet for alle årene.

Der fremsendes:

Afsluttende bemærkninger

Det foreslås at nuværende beskatning fastholdes i [virksomhed1], og at der ikke foretages nogen ændring af det skattemæssige resultat.

...”.

Af Tax report for 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 fremgår, at der i disse år er foretaget henholdsvis 13, 26, 22, 155 og 880 handler.

Klageren har fremlagt udskrift af anmeldelser fra Trustpilot vedrørende hans revisionsvirksomhed.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset de indtægtsførte fortjenester på 381.617 kr. ved handel med kryptovaluta i anpartsselskabet [virksomhed1] ApS for personlig indkomst for klageren, således at indkomsten er selskabet uvedkommende.

Det er lagt til grund, at udførte handler ikke er sket på vegne af selskabets klienter. Handlerne er udført på baggrund af kapitalejers (klagerens) personlige interesse.

Selskabet anses derfor ikke for at være rette indkomstmodtager af fortjenesterne ved handel med kryptovaluta, hvorfor de ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.D.2.2.1 Rette indkomstmodtager/udgiftsbærer. Der er henvist til Højesterets dom som SKM2008.994.HR, hvor en hovedaktionær foretager aktiehandler i eget navn, og hvor aktierne blev lagt i depot som navnenoterede i hovedanpartshaverens navn.

Nye oplysninger

Af selskabets indsigelse fremgår nye oplysninger. Der er bl.a. indsendt transaktionsoplysninger fra vekslingstjenesten [tjeneste3], herunder transaktionsoplysninger for alle indkomstår fra vekslingstjenesterne [tjeneste2], [tjeneste4] og [tjeneste3].

Endvidere har selskabet anvendt tjenesten [virksomhed2] til at hente transaktionsdata fra anvendte bruger­ konti fra vekslingstjenesterne [tjeneste2], [tjeneste4] og [tjeneste3], som står i kapitalejers navn.

[virksomhed2]-tjenesten har på baggrund af disse transaktionsdata opgjort fortjenester og tab for indkomstårene 2013 – 2017, hvor handlerne er udført.

Skattestyrelsens udarbejdede FlFO-opgørelse tager udgangspunkt i samme datasæt og kommer frem til ca. samme beregnede fortjenester, hvorfor fremsendte [virksomhed2]-rapporter godkendes.

Jævnfør [virksomhed2] Tax Report for 2017 udgør de samlede fortjenester 296.285,83 kr. og tab udgør 90.642,40 kr. Fordelingen ud på de enkelte handlede kryptovalutaer samt klagerens beholdninger pr. 31 december 2017 udgør følgende:

Kilde: Modtagne Tax Report fra [virksomhed2].

Der foretages et salg af 1,05 BTC (værdi 70.877 kr.) hos vekslingstjenesten [tjeneste1] den 5. marts 2018, som dog ikke er medregnet i disse [virksomhed2]-rapporter. Jævnfør [virksomhed2]-rapporten fra 2017 er beholdningen af BTC på ca. 0 BTC. Da der ikke er dokumentation for anskaffelse af disse solgte BTC, ansættes anskaffelsessummen til 0 kr. Herved skal der ske supplerende beskatning af de 70.877 kr. for indkomståret 2018 hos kapitalejer. Beløbet korrigeres dog til 70.638,22 kr. på baggrund af Skattestyrelsens egen FIFO-opgørelse ved salg af de 1,05 BTC i 2018.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018 skal ansættes til det selvangivne.

Klageren har gjort gældende, at hans selskab er rette indkomstmodtager af resultat af handel med kryptovaluta.

Klageren har anført, at når Skattestyrelsen betragter ham personligt som rette indkomstmodtager, reducerer de ikke selskabets indtægt tilsvarende, men betragter den som skattepligtig indkomst, som giver dobbelt beskatning af samme indtægt.

Landsskatterettens afgørelse

Bitcoins er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. SKM.2014.226.SR, eller af anden

særlovgivning på skatterettens område.

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videre- · salgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

Bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked har klageren mange gange siden 2013 handlet bitcoins. De foretagne køb anses derfor for at være sket med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at der således er købt bitcoins i spekulationsøjemed. Der henvises til SKM2020.85.LSR.

For så vidt angår rette indkomstmodtager bemærker Landsskatteretten, at klagerens selskab ([virksomhed1] ApS) har bogføring og regnskabsvirksomhed og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed som formål.

Landsskatteretten lægger til grund – som anført af Skattestyrelsen - at de udførte handler ikke er sket på vegne af selskabets klienter, og at handlerne er udført på baggrund af klagerens personlige interesse. Der er herved bl.a. lagt vægt på bankkontoudtog, hvoraf fremgår, at det er klageren, der har handlet bitcoins. Det forhold, at klageren i sin egenskab af eneejer af selskabet har valgt at angive indtægter og udgifter af handel med bitcoins i sit selskab, kan ikke føre til et andet resultat.

Det bemærkes, at der ikke er taget stilling til skatteansættelsen for klagerens selskab, idet det alene er Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klageren, der er påklaget.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.