|
|
Kendelse af 26-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021
Journalnr. 20-0068284
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 | |||
Resultat af selvstændig virksomhed nedsættes med | 549.882 kr. | Skattepligtig indkomst nedsættes med 954.318 kr. | 549.882 kr. |
Indkomstansættelse vedrørende nægtet fradrag for diæter forhøjes med | 1.504.200 kr. | 1.264.200 kr. | |
Indkomståret 2017 | |||
Indkomstansættelse vedrørende nægtet fradrag for diæter forhøjes med | 1.098.500 kr. | 0 kr. | 1.098.500 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. juni 2005 og var fra 13. maj 2011 registreret med branchekoden 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”. Virksomheden ophørte den 31. august 2017.
Der var ingen ansatte i virksomheden, hvor arbejdet blev udført af mandskab indlejet fra det polske selskab [virksomhed2] Ltd.
Den 6. februar 2018 traf SKAT afgørelse om ændring af klagerens skat og moms for 2014 og 2015. Herunder blev klagerens indkomst forhøjet med bl.a. henholdsvis 324.812 kr. og 578.000 kr. vedrørende nægtet fradrag for diæter for 2014 og 2015. Diæterne var ifølge det af klageren oplyste udbetalt direkte til medarbejdere i [virksomhed2] Ltd. Fakturaerne fra [virksomhed2] Ltd. omfattede derfor alene medarbejdernes nettoløn uden afregning af de af klageren betalte diæter, og klageren udbetalte diæterne uden at have modtaget fakturaer fra [virksomhed2] Ltd.
For indkomståret 2016 har klageren selvangivet et overskud af virksomhed på 26.800 kr., medens det indsendte regnskab udviser et underskud på 523.082 kr.
De indsendte regnskaber for virksomheden for 2016 og 2017 indeholder følgende hovedposter:
2016 | 2017 | |
Omsætning | 1.273.589 kr. | 980.900 kr. |
Fremmed arbejde | 81.424 kr. | 365.560 kr. |
Diæter | 1.504.200 kr. | 1.098.500 kr. |
Skattemæssigt resultat | -523.082 kr. | -640.628 kr. |
Der er løbende hævet kontanter, som er debiteret konto 65100 ”Kreditorer ubetalte regninger”. Ved udgangen af 2016 og den 30. september 2017 er et beløb på henholdsvis 1.214.200 kr. og 1.098.500 kr., som af såvel klageren som Skattestyrelsen anses som diæter, krediteret samme konto 65100 og debiteret på konto 4160 ”Diæter”. Størstedelen af de øvrige udgifter vedrørende diæter i 2016 er først debiteret på konto 4160 ”Diæter” og efterfølgende omposteret til konto 2900 ”Fremmed arbejde”, idet posteringsteksten ”Diæter” er fastholdt. Udgifter vedrørende diæter i januar og juni 2016 på i alt 70.000 kr. er dog ikke omposteret fra konto 4160 ”Diæter”.
Pr. 31. december 2017 er der desuden optaget en gældspost på 744.646 kr. som ubetalte regninger i bogføringsbalancen. I regnskabet for 2017 er optaget en leverandørgæld på 492.750 kr. Der foreligger ikke efterposteringer eller lignende, der forklarer differencen mellem beløbene.
I virksomhedens regnskab er der bogført en udgift til firmaet [virksomhed3], [adresse1], [by1]. Udgiften vedrører ”FakturaPlus abonnement”, og fakturaen er udstedt til [virksomhed2] Ltd. i Polen.
Der er fremlagt fakturaer som følger fra [virksomhed2] Ltd. til virksomheden. For så vidt angår 2016 har klageren desuden i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt tilsvarende fakturaer, hvor navnet på leverandøren ikke fremgår:
Dato | Fakturanr. | Beløb | Specifikation jf. faktura |
05-01-16 | 1/2016 | 20.000 kr. | 1 x ”Prase serwisowe i ogólnobudowlane”. (Frit oversat: ”Service og generelle byggearbejder”.) Bankdetaljer: [finans1], konto nr. [...57]. Betalingsmetode: Overførsel |
09-02-16 | 2/2016 | 20.000 kr. | Som ovenfor |
08-03-16 | 3/2016 | 35.000 kr. | Som ovenfor |
12-04-16 | 4/2016 | 15.000 kr. | Som ovenfor |
10-06-16 | 5/2016 | 50.000 kr. | 1 x ”Prase serwisowe i ogólnobudowlane”. Ingen bankdetaljer. Betalingsmetode: Kontant |
03-08-16 | 6/2016 | 30.000 kr. | 1 x ”Prase serwisowe i ogólnobudowlane”. Bankdetaljer: [finans1], konto nr. [...57]. Betalingsmetode: Overførsel |
06-09-16 | 7/2016 | 30.000 kr. | Som ovenfor |
06-10-16 | 8/2016 | 30.000 kr. | Som ovenfor |
03-11-16 | 9/2016 | 30.000 kr. | Som ovenfor |
06-12-16 | 10/2016 | 30.000 kr. | Som ovenfor |
30-12-16 | 11/2016 | 1.214.200 kr. | 1 x ”Prase serwisowe i ogólnobudowlane”. Ingen bankdetaljer. Betalingsmetode: Kontant |
1.504.200 kr. |
Dato | Fakturanr. | Beløb | Specifikation jf. faktura |
02-01-17 | 1/2017 | 20.000 kr. | 1 x ”Prase serwisowe i ogólnobudowlane”. Bankdetaljer: [finans1], konto nr. [...57]. Betalingsmetode: Overførsel |
09-02-17 | 2/2017 | 15.000 kr. | Som ovenfor |
06-03-17 | 3/2017 | 15.000 kr. | Som ovenfor |
05-04-17 | 4/2017 | 25.000 kr. | Som ovenfor |
08-05-17 | 5/2017 | 20.000 kr. | Som ovenfor |
08-06-17 | 7/2017 | 30.000 kr. | Som ovenfor |
07-07-17 | 8/2017 | 40.000 kr. | Som ovenfor |
04-08-17 | 9/2017 | 40.000 kr. | Som ovenfor |
04-09-17 | 10/2017 | 40.000 kr. | Som ovenfor |
30-09-17 | 11/2017 | 1.098.500 kr. | Som ovenfor |
1.343.500 kr. |
Som dokumentation for de fratrukne udgifter har klageren videre i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt kvitteringer for bankoverførsler fra klagerens konto nr. [...41]7 til [virksomhed2] Ltd., IBAN-nr. PL[...], som følger:
Dato | Beløb | Betalingsbetingelser |
30-12-15 | 20.000 kr. | Czesc faktury (Frit oversat: En del af fakturaen) |
08-02-16 | 20.000 kr. | Czesc faktury |
04-03-16 | 35.000 kr. | Czesc faktury |
08-04-16 | 15.000 kr. | Czesc faktury |
01-08-16 | 30.000 kr. | Czesc faktury |
02-09-16 | 30.000 kr. | Czesc faktury |
04-10-16 | 30.000 kr. | Czesc faktury |
01-11-16 | 30.000 kr. | Czesc faktury |
02-12-16 | 30.000 kr. | Czesc faktury |
240.000 kr. |
Klageren har samtidig fremlagt oversigter over tilsvarende indbetalinger i 2016 fra virksomheden på [virksomhed2] Ltd.s konto.
I sagen foreligger desuden kvitteringer for bankoverførsler fra ”servicekonto [...41]” til [virksomhed2] Ltd., IBAN-nr. PL[...], som følger:
Dato | Beløb | Tekst til beløbsmodtager |
29-12-16 | 20.000 kr. | Czesc faktury (Frit oversat: En del af fakturaen) |
09-02-17 | 15.000 kr. | Czesc faktury |
02-03-17 | 15.000 kr. | Czesc faktury |
03-04-17 | 25.000 kr. | Czesc faktury |
04-05-17 | 20.000 kr. | Czesc faktury |
06-06-17 | 30.000 kr. | Czesc faktury |
05-07-17 | 40.000 kr. | Czesc faktury |
02-08-17 | 40.000 kr. | Czesc faktury |
01-09-17 | 40.000 kr. | Czesc faktury |
245.000 kr. |
Endvidere har klageren som dokumentation for de fratrukne udgifter i forbindelse med klagesagsbehandlingen bl.a. fremlagt eksempler på timesedler udfærdiget af medarbejdere i det polske selskab samt en intern opgørelse af diæter, hvoraf det fremgår, at der for 5 navngivne medarbejdere i det polske selskab er beregnet diæter på i alt 1.214.200 kr. i 2016 og 1.098.500 kr. i 2017. Som beregningsgrundlag for opgørelserne har klageren desuden fremlagt kopi af en international diætoversigt for 2016 udarbejdet af [virksomhed4], hvor kvoten for diæt i Danmark er anført som 1.300 kr. pr. døgn.
Endvidere har klageren fremlagt oversigter, der ifølge det oplyste viser [virksomhed2] Ltd.s EU-momsindberetninger over beløb modtaget fra den danske virksomhed henholdsvis [virksomhed2] Ltd.s årsindberetninger for 2016 og 2017.Beløbene på oversigten over [virksomhed2] Ltd.s EU-momsindberetninger er ikke fuldstændig identisk med de beløb, som selskabet ifølge de fremlagte indbetalingsoplysninger har modtaget i PLN (zloty) i 2016, ligesom der også er indrapporteret beløb, der tids- og størrelsesmæssigt er i tråd med kontantfakturaerne fra maj og december 2016.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens overskud med 549.882 kr. i indkomståret 2016.
Skattestyrelsen har desuden ikke godkendt fradrag for udgifter til diæter på henholdsvis 1.504.200 kr. og 1.098.500 kr. indkomstårene 2016 og 2017.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
1.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Da det ikke har været muligt at få nogen forklaring til afvigelsen mellem det selvangivne resultat af virksomhed og det resultat, der fremgår af det indsendte regnskab, ændres indkomstansættelsen i henhold til statsskattelovens § 4 således:
Vedrørende 2016: | |
Resultat af virksomhed er selvangivet til | +26.800 |
Resultat af virksomhed i henhold til det indsendte regnskab | -523.082 |
Resultat af virksomhed nedsættes med | -549.882 |
1.4 Dine bemærkninger
Din indsigelser indeholder ikke bemærkninger til dette punkt.
1.5 Skattestyrelsens bemærkninger og endelige afgørelse
Da du ikke har haft bemærkninger til dette punkt, træffes der afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag.
(...)
2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Der godkendes ikke fradrag for de udgiftsførte diæter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Begrundelsen herfor er, at det ikke er dokumenteret, at udgiftsposten vedrører et reelt forhold.
Der er ved denne vurdering lagt vægt på:
| • | Beregningsgrundlag er ikke dokumenteret. |
| • | Der er ingen dokumentation for betalingsstrømmen, ligesom der er en løbende stigende gældspost vedrørende skyldige diæter. |
| • | Underleverandørens faktureringsprogram er betalt af dig, hvilket kan indikere, at det også er dig, der udsteder de fakturaer, der danner grundlag for udbetalingerne. |
| • | Diæterne er af en sådan størrelse, at det ikke vil være realistisk, at udgiften vil kunne dækkes af de indtægter de pågældende medarbejdere genererer til din virksomhed. |
På dette grundlag forhøjes din indkomstansættelse således:
Vedrørende 2016: | |
Ikke godkendt fradrag for diæter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a | 1.504.200 |
Vedrørende 2017: | |
Ikke godkendt fradrag for diæter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a | 1.098.500 |
I alt | 2.602.700 |
2.4.Dine bemærkninger
Du har i mails af 31. marts og 29. april 2020 gjort indsigelse til dette forhold.
Indledningsvis anfører du at revisor har bekræftet, at regnskaberne er udarbejdet efter gældende regler og love, og at disse er korrekte.
Den specifikation af diæter, som Skattestyrelsen har bedt om, mener du er en intern opgørelse, som ikke er en del af årsopgørelsen eller regnskabet, da det ikke har noget betydning for regnskabet. Efter din opfattelse er det således tilstrækkeligt, at der foreligger en faktura på udgiften og at det er uden betydning, hvordan denne afvikles.
Du oplyser at diæter betales med kontante hævninger, samt i nogle tilfælde overførsel direkte til medarbejderen.
Endelig anfører du at diæter i 2016 ikke udgør 1.504.200 kr., men alene 1.214.200, idet du anfører at difference på 290.000 reelt dækker over fremmed arbejde og ikke diæter, idet du mener at revisor har lavet en fejl.
2.5. Skattestyrelsens bemærkninger og endelige afgørelse
Vi har gennemgået dine bemærkninger til vores ændringsforslag.
Du har argumenteret for, at du ikke behøver at indsende specifikation af diætudbetalingerne ligesom du ikke mener, at det er relevant om der sker betaling, når blot der foreligger en samlet årlig faktura.
Det oplyses at der løbende betales diæter til medarbejderne, men den udstedte faktura på diæter fra det polske selskab er ikke reduceret med nogen acontoudbetalinger.
Du bestrider, at det er dig, der har foretaget faktureringen fra det polske selskab, ligesom du anfører forskellige årsager til, at din virksomhed gav underskud.
Din forklaring om at en del af det beløb, der er fratrukket som diæter, reelt skulle være fremmed arbejde, vurderes ikke dokumenteret, hvorfor vi må henholde os til det beløb, som er anført i det af revisor udarbejdede regnskab.
Det er stadig vores opfattelse, at du ikke har dokumenteret, at den fratrukne udgiftspost vedrører et reelt forhold, og vi fastholder derfor at udgiften ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
(...)”
Skattestyrelsen har i en udtalelse til klagerens supplerende indlæg anført følgende:
”(...)
Der henvises i indlægget til skattesagen vedrørende 2014 og 2015. Der vedlægges kopi af afgørelsen i denne sag til belysning af de forhold, der blev behandlet i den forbindelse.
Afgørelsen for 2014 og 2015 vurderes indgående at have beskrevet, hvilke forhold den omhandlede, hvorfor der ikke findes grundlag for yderligere beskrivelse af dette forhold.
Det nu oplyste omkring de beregnede diæter har ikke tidligere været fremlagt i sagen, men det er
ikke vores vurdering, at materialet dokumenterer, at der har været afholdt reelle udgifter svarende til det fratrukne.
Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse, at vi har betvivlet virksomhedens eksistens. F.eks. står der i starten af afgørelsens punkt 2: ”Du driver en håndværksvirksomhed”.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at hans skattepligtige indkomst nedsættes med 954.318 kr. for indkomståret 2016 og med 1.098.500 kr. for indkomståret 2017.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
Påstand
Skat tilpligtes at anerkende, at min klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 nedsættes med 954.318 kr., for indkomståret 2017 nedsættes med 1.098.500 kr., samt at momstilsvaret for hele perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 nedsættes med i alt 418.122 kr.
Subsidiært tilpligtes Skat at anerkende en nedsættelse af min klients skattepligtige indkomst med et mindre beløb efter Landsskatterettens skøn.
Mere subsidiært begæres sagen henvist til fornyet behandling hos Skat.
Faktum
Sagen angår overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klager skal beskattes som følge af en afvigelse i det selvangivne beløb og indsendte regnskab samt, om Skats underkendelse af omkostninger skal beskattes hos klager. De deraf afledte effekter har betydning for momsopgørelsen, hvorfor momsreguleringen i det hele følger de skatteretlige problematikker.
Anbringender
Til støtte for den ovenfor nedlagte påstand, skal jeg hermed gøre gældende, at Skat uberettiget har tilsidesat omkostninger, der rettelig må anses for fradragsberettigede i klagers virksomhed.
(...)”
Klageren har i et supplerende indlæg anført følgende:
”(...)
Sagsfremstilling
[person2] (klageren) har drevet [virksomhed1], CVR-nr. [...2]. Virksomheden er personligt ejet og startede med aktivitet den 13.05.2011 jf. (Bilag 1).
Skattestyrelsen (daværende SKAT) foretog kontrol af virksomheden, vedrørende indkomstårene 2014 – 2015. ( Opfordring 1) Skattestyrelsen opfordres til at bekræfte kontrollen foregik. I forbindelse med kontrollen, blev det indskærpet overfor virksomheden, at diæter skulle faktureres fra underleverandøren, ellers ville disse blive underkendt. ( Opfordring 2) Skattestyrelsen opfordres til at bekræfte dette er korrekt samt bekræfte, at Skattestyrelsen (daværende SKAT) – ikke anså driften i virksomheden uden realitet.
Virksomheden anmodede herefter virksomhedens revisor [person3] v/ Mercantor om at foretage ændringerne fremadrettet i forbindelse med virksomhedens drift.
[virksomhed1]s resultater var desværre påvirket af en række svigtende forudsætninger, hvorefter virksomheden ikke opnåede de forventede resultater (Bilag 2).
[virksomhed1] forretningsmodel bestod i at benytte sig af arbejdskraft fra sin underleverandør i Polen. Virksomheden påtog sig herefter at løse en række opgaver.
Som eksempel på de udførte opgaver er der vedlagt en række mailkorrespondancer samt billedmateriale (Bilag 3). Der er mere end 1000 mails, hvorfor det kun er et udsnit, der er medtaget.
I forbindelse med at arbejderne fra Polen arbejdede her i Danmark, blev der udfyldt timesedler af arbejderne. Eksempel herpå fremgår af (Bilag 4).
For de arbejder, der er udført, har det polske selskab modtaget betalingerne, og disse er indtægtsført (Bilag 5). Bilaget indeholder en sammenfatning af fakturaer, betalinger og kvittering hos det modtagende polske selskab.
Af hensyn til transaktionsomkostningerne for diæterne til de polske medarbejdere, hvilket beløb sig til ca. 20 %, blev det aftalt, at disse så vidt muligt skulle afholdes kontant. Betalingerne skulle ske løbende med eventuel efterregulering sidst på året. Kontantbetalingerne blev forestået ved hævning på virksomhedens konto og hos klagerens ægtefælles private konto, som følge af manglende likviditet.
I overensstemmelse med anvisningerne blev diæterne faktureret fra det polske selskab (Bilag 6). De er herefter posteret i den danske virksomhedens regnskab, hvilket fremgår af kontokortet for virksomhedens regnskab (Bilag 7).
Til brug for beregningerne blev der internt udarbejdet en opgørelse (Bilag 8). Beregningerne tog afsæt i diætoplysninger fra revisionsfirmaet [virksomhed4] (Bilag 9).
Det polske selskab har yderligere indberettet moms i EU's momssystemer (Bilag 10). Bilaget er en udskrift fra EU's momssystem.
De betalte diæter indgår i det polske selskabs drift som følge af indberetningen i EU systemet. Til orientering vedlægges det polske selskabs godkendte indberetninger til de polske myndigheder for henholdsvis 2016 og 2017 (Bilag 11). Det skal bemærkes, at dokumenterne er det endelige - vil sige godkendte og ”låste” indberetninger fra de polske myndigheder.
Som følge af en arbejdsskade hos en medarbejder i det polske selskab har der verseret en sag omkring sociale omkostninger. Sagen verserede mellem det polske selskab og den polske myndighed for sociale omkostninger, som ikke har en tilsvarende myndighed i Danmark (Bilag 12). Af dommen fremgår det klart, at de omhandlende medarbejdere er stationeret i Danmark - i forbindelse med arbejde, der skal udføres, og at medarbejdernes kontrakter forpligter dem til, at stå til rådighed for det polske selskab året igennem - uagtet, at de typisk udfører arbejde i Danmark i perioder på mellem 3-6 måneder om året.
Anbringender
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at klageren har løftet bevisbyrden for, at der er tale om realitet.
Ad Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsens afgørelse af 19. maj 2020 indeholder en skattemæssig del og en momsmæssig del.
Af pkt. 2.1 i afgørelsen må det forstås, at Skattestyrelsen accepterer det underskud, som fremgår af årsopgørelsen - men derimod har tilsidesat det indberettede ( Opfordring 3) Skattestyrelsen opfordres til at bekræfte, at dette er tilfældet.
Imidlertid udspringer de forskellige ansættelser som følge af samme spørgsmål.
Sagens centrale spørgsmål er, om hvorvidt Skattestyrelsens tilsidesættelse af en række fakturaer udstedt af en polsk underleverandør er korrekt.
Konsekvensen af tilsidesættelsen er, at klageren skal reguleres i skattemæssigt overskud samt moms som følge af den manglende fradragsret.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse lagt vægt på følgende forhold, der fremgår af afgørelsens s. 4-5:
- Der hæves løbende kontanter til betaling af diæter - med årlig regulering af konto 65100 i virksomhedens regnskab.
- Manglende specifikation af, hvordan diæterne til det polske er opgjort.
- Manglende betalingsstrøm som følge af kontant betaling.
- Der er bogført en udgift i den danske virksomhed vedrørende regnskabsprogram, som er udstedt til det polske selskab.
- Diæternes størrelse er for store i forhold til de indtægter, som medarbejderne genererer for den danske virksomhed.
- Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om et reelt forhold for så vidt angår de afviste fakturaer.
Ad beviseligheder
Det følger af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter der er nødvendige for at oppebære indkomst, ikke skal medtages ved den skattepligtiges indkomst.
Tilsvarende findes i momslovens § 37, stk. 1. Det følger af Momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, at:
”Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden”
Det afgørende for momsfradragsretten er, om ydelsen der er faktureret er leveret til virksomheden.
Det gøres gældende, at skatteyders bevisbyrde i denne sammenhæng er, at kunne sandsynliggøre, at der har været foretaget leverancer og, at de udstedte fakturaer dermed kan anses for at vedrøre reelle forhold - hvilket er i overensstemmelse med SKM2013.696.ØLR.
Det lægges derfor til grund, at det er den samme bevisbyrde, der skal løftes for så vidt angår spørgsmålet om skattemæssigt fradrag, som vedrørende momsfradrag.
Ad kontant betaling af diæter
Det gøres gældende, at betaling er sket og modtaget.
( Opfordring 4) Skattestyrelsen opfordres til at bekræfte, at de kontante hævninger foretaget i virksomheden, følger et mønster.
De kontante hævninger sker som led i den løbende drift i selskabet. Der er dog en ganske fin sammenhæng mellem hævningerne og kravet på diæter - hvorfor det må anses som sandsynliggjort, at de kontante hævninger vedrører betaling af de omstridte fakturaer for diæter.
Ad specifikation af diæter
Sammenholdes bilag 8 og 9 kan det udledes, at virksomheden har henholdt sig til de diæter, som medarbejderne havde krav på. Det skal her bemærkes, at medarbejderne ikke har modtaget de maksimale beløb, de kunne have opnået. Det gøres gældende, at der i relation til Skattestyrelsens betragtning om sammenhæng med indtægt i virksomheden må ses bort herfra. Årsagen hertil er, at der altid er en driftsrisiko - særligt ved den type virksomhed, som klageren har drevet, hvorfor dette i sig selv ikke med rette kan gøre udslaget for tilsidesættelse af de omtalte fakturaer på diæter.
Virksomhedens drift er risikofyldt, og for at virksomheden kunne være sikker på, at have det nødvendige mandskab til rådighed, har man været nødt til at indgå en aftale, der sikrede dette. Betydningen i relation til driften er ganske klar, da klagerens virksomhed hermed er kontraktuelt forpligtet til at dække disse omkostninger, uagtet om klagerens virksomhed kunne opnå de ønskede aftaler. Det er dog en driftsrisiko, som er udledt af selve konstruktionen for virksomheden.
Som det også fremgår af bilag 8, er der en fejl fra revisorens side vedrørende indkomståret 2016, jf. afgørelsen pkt. 2.4, vedrørende opgørelsen af de samlede diæter. Det fastholdes, at det reelle diættilsvar udgør 1.214.200 kr. for 2016.
Ad faktura for regnskabsprogram
Det skal bemærkes, at dette er korrekt. Men årsagen er, at driften i den danske virksomhed blev lagt ned - og det polske selskab ønskede adgang til den danske kundeportefølje. Dermed afholdte klagerens virksomhed omkostningen for fornyelse, da det polske selskab ellers ikke ville kunne få adgang.
Ad realitet
Det centrale spørgsmål i nærværende sag er, om der er realitet bag de fakturaer, der er udstedt, som Skattestyrelsen har tilsidesat.
Det må henstå en smule uklart på baggrund af den trufne afgørelse, hvad Skattestyrelsen mere konkret mener. Klageren skal dog forsøge herunder at udlægge sin forståelse.
Da Skattestyrelsen ikke har tilsidesat virksomhedens indtægtsside, må det antages, at Skattestyrelsen mener, at virksomheden har udført reelle arbejder for danske kunder. Dette understøttes også af bilag 3, hvori mails og billedmateriale viser, at der er tale om reel drift af virksomheden.
Hertil er der et spørgsmål, om det polske selskab har leveret ydelser til den danske virksomhed.
Det skal her bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har tilsidesat de fakturaer omhandlende selve arbejderne. Det bemærkes også, at disse fakturaer er udstedt, betalt og der er kvitteret for betaling af det polske selskab, jf. bilag 5.
Det kan derfor næppe ses som andet end en anerkendelse af, at det polske selskab har udført arbejder for den danske virksomhed.
Som det fremgår af bilagene 4, 8 og 9, er der sket en reel opgørelse på baggrund af det arbejde og de perioder, som de pågældende arbejdere har været i Danmark.
Hertil bemærkes, at der er afsagt en dom i Polen vedrørende sociale sikringsomkostninger, jf. bilag 12. Det er i dommen bevist - og lagt til grund af domstolen - at de pågældende medarbejdere har været i Danmark og udføre arbejde.
Sammenholdes dette med, at det polske selskab for så vidt angår momsspørgsmålet har indberettet moms både i EU's momssystem, jf. bilag 10, og det polske selskabs indberetninger til de polske myndigheder, jf. bilag 11, er det efter klagerens opfattelse svært at nå frem til, at der ikke skulle være realitet bag de udstedte fakturaer.
Begge virksomheder har henholdsvis indtægtsført og udgiftsført de omkostninger, som retteligt kan afholdes med fradragsret efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og Momslovens § 37.
Det gøres på denne baggrund gældende, at Skattestyrelsen ikke med rette kan tilsidesætte de fakturaer, der er fremsendt til klagerens virksomhed - og som indgår i regnskabet.
(...)”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Skattestyrelsen har i en udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 29. april 2021.
Skattestyrelsen kan henset til de under klagebehandlingen fremlagte oplysninger tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at der kan godkendes fradrag for yderligere udgifter til fremmed arbejde på 240.000 kr. i indkomståret 2016.
Bortset fra det lige ovenfor anførte om det nu godkendte fradrag på 240.000 i 2016, er der efter Skattestyrelsen opfattelse hverken med klagen eller senere i øvrigt fremlagt oplysninger, der kan ændre på Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen er således fortsat af den opfattelse, at der skal ske stadfæstelse for alle øvrige påklagede punkter.
Overskud af virksomhed
For indkomståret 2016 har klageren selvangivet et overskud af virksomhed på 26.800 kr., mens det indsendte regnskab udviser et underskud på 523.082 kr.
Klager ses fortsat ikke at have fremlagt nogen forklaring på afvigelsen mellem det selvangivne resultat af virksomhed og det resultat, der fremgår af det af klagerens revisor udarbejdede og indsendte regnskab.
Skattestyrelsen fastholder derfor, at klagerens overskud af virksomhed skal nedsættes med 549.882 kr. for indkomståret 2016, jf. statsskattelovens § 4.
Udgifter til diæter
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige.
Den skattepligtige skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at eventuelle udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder, at udgiften henhører til det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges betegnelse for udgiften ikke er afgørende, men derimod, hvad udgiften reelt dækker over. Bevisbyrden skærpes, hvis der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne.
For indkomståret 2016 kan Skattestyrelsen - som allerede anført ovenfor - tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om og begrundelse for, at klageren nu i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er afholdt yderligere udgifter til fremmed arbejde på i alt 240.000 kr., og det uanset at beløbet i regnskabet er opført som diæter.
For så vidt angår de resterende udgifter til diæter på 1.264.200 kr., som klageren har fratrukket i 2016, og for så vidt angår de fratrukne udgifter til diæter på 1.098.500 kr. i 2017 er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klageren hverken har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort afholdelsen og størrelsen af udgifterne, eller at udgifterne er fradragsberettigede.
Som det også fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, er der ved denne vurdering blandt andet lagt vægt på følgende:
| • | Beregningsgrundlag er ikke dokumenteret. |
| • | Der er ingen dokumentation for betalingsstrømmen. Det er ikke muligt at følge betalingsstrømmen vedrørende de fratrukne udgifter til diæter på 1.264.200 kr. i 2016 og på 1.098.500 kr. i 2017. Klager har ikke betalt de anførte beløb til leverandøren via et penge- eller betalingsinstitut, og der er en løbende stigende gældspost vedrørende skyldige diæter. |
| • | Diæterne er af en sådan størrelse, at det ikke vil være realistisk, at udgiften vil kunne dækkes af de indtægter de pågældende medarbejdere genererer til klagerens virksomhed. |
Skattestyrelsen er dermed også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at de fratrukne udgifter til diæter ikke kan anses for reelle.
Skattestyrelsen er desuden også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at fordi udgifterne til diæter ikke er er betalt til leverandøren via et penge- eller betalingsinstitut, så ville der ikke være fradrag for disse udgifter, jf. ligningslovens § 8 Y, selv om de blev anset for reelle.
Selv hvis udgifterne til diæter måtte blive anset for reelle, vil fradragsret herfor ikke kunne indrømmes, jf. ligningslovens § 8 Y, allerede fordi betalingsbetingelserne i ligningslovens § 8 Y om, at betaling skal ske via et pengeinstitut eller betalingsinstitut ikke er opfyldt.
Som anført ovenfor vil bevisbyrden for fradragsret være skærpet, hvis der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne. Af den af klagers repræsentant indsendte dom fra Polen om sociale omkostninger (Bilag 12) fremgår følgende om ejerforholdene (understregningerne er Skattestyrelsens):
”The Court determined as follows:
Since January 24th, 2007 R.S.’S Sp. z.o.o has been registered by the National Court Register under [...68]. The company registered office is at No. [adresse2] in T. The partners of the company are [person1] and [person4]. [person1] is the president of the company board and [person5] is the vice-president of the board. The company’s object of activity are broadly understood construction services, including service work and cleaning sites.
The company activity was suspended in the period from January 1st., 2012 to January 1st. 2014.
[person1] dealt with procuring clients, contact with Danish clients and organized the work of the interested parties. [person5] only administered correspondence. The company registered office was at [person5]’s place of residence, but he did not conclude a relevant agreement with the company.”
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Overskud af virksomhed
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.
For indkomståret 2016 har klageren selvangivet et overskud af virksomhed på 26.800 kr., medens det indsendte regnskab udviser et underskud på 523.082 kr.
Henset til det af klagerens revisor udarbejdede og indsendte regnskab finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat klagerens overskud af virksomhed med 549.882 kr. for indkomståret 2016.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på det påklagede punkt.
Udgifter til diæter
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald tilstrækkeligt sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår. Det fremgår af den dagældende § 8 Y i ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014 om påligningen af indkomstskat til staten).
For indkomståret 2016 finder Landsskatteretten, at klageren i fornødent omfang har sandsynliggjort, at han har afholdt yderligere udgifter til fremmed arbejde på i alt 240.000 kr., hvilket beløb dog i regnskabet er opført som diæter. Der er lagt vægt på klagerens forklaring om, at i alt 290.000 kr. af udgifterne i regnskabet fejlagtigt er opført som diæter i stedet for fremmed arbejde. Der er videre lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at virksomheden i 2016 skulle have opnået en samlet omsætning på 1.273.589 kr. alene ved hjælp af indlejet arbejdskraft til en samlet udgift på 81.424 kr. Desuden er der lagt afgørende vægt på den af klageren fremlagte dokumentation for løbende betalinger til [virksomhed2] Ltd. via pengeinstitut, der for 2016 i alt beløber sig til 240.000 kr., og som modsvarer en ligeledes løbende fakturering modtaget fra [virksomhed2] Ltd. i Polen. Den omstændighed, at fakturaerne generelt er dateret nogle dage efter betalingen, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker herved, at Skattestyrelsen for indkomståret 2017 har anset udgifter afholdt og faktureret efter et lignende mønster som fradragsberettigede udgifter for fremmed arbejde.
For så vidt angår de resterende udgifter til diæter på 1.264.200 kr., som klageren har fratrukket i 2016, og for så vidt angår de fratrukne udgifter til diæter på 1.098.500 kr. i 2017, finder retten, at klageren ikke i fornødent omfang har dokumenteret eller sandsynliggjort hverken afholdelsen og størrelsen af udgifterne, eller at udgifterne er fradragsberettigede.
Retten har i lighed med Skattestyrelsen lagt vægt på, at disse diæter har en sådan størrelse, at det ikke vil være realistisk, at udgifterne vil kunne dækkes af de indtægter, de pågældende medarbejdere genererer til klagerens virksomhed. De fratrukne udgifter til diæter kan derfor ikke anses for reelle. Herved er der desuden henset til, at de fratrukne diæter udgør et langt højere beløb, end det beløb, der er godkendt fratrukket for fremmed arbejde, hvilket ikke kan anses for realistisk, ligesom der i de afsluttende fakturaer ikke er fratrukket de beløb, der ifølge klageren løbende er udbetalt a conto.
Videre er der lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge betalingsstrømmen vedrørende de fratrukne udgifter til diæter på 1.264.200 kr. i 2016 og på 1.098.500 kr. i 2017, der ifølge det af klageren oplyste ikke er betalt til leverandøren via et penge- eller betalingsinstitut. Efter ligningslovens § 8 Y ville der således ikke være fradrag for disse udgifter, selv om de blev anset for reelle.
Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse på dette punkt, idet der godkendes fradrag for yderligere udgifter til fremmed arbejde på 240.000 kr. i indkomståret 2016.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fradrag for diæter i indkomståret 2017.