Kendelse af 11-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 05-11-2021

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2016, 2017 og 2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han i disse år derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er fra Polen. Af det Centrale Personregister fremgår, at han har haft folkeregisteradresse i Danmark siden den 27. maj 2008. Han har været registreret på sin nuværende adresse [adresse1], [by1], siden den 5. april 2016. Forinden var han registreret på adressen [adresse2], [by1], fra den 16. januar 2014 til den 5. april 2016.

Af vielsesattest fremgår, at klageren og hans hustru blev gift den 23. juni 1990. Af ankomstattest fremgår, at ægtefællerne er registreret på samme adresse i Polen.

Der er fremlagt ”Certificate of Fiscal Residence”, der er dateret den 4. maj 2020 og gælder fra den 18. august 1995 uden en ophørsdato. Heraf fremgår det, at klageren er fuldt skattepligtig til Polen.

Der er fremlagt tre bilag med oversigter over ”ture” i 2016 samt ”afgange og ankomster” i 2017 og 2018. I bilagene vedrørende ture og afgange/ankomster er der oplyst 54 ophold i 2016, 51 i 2017 og 52 i 2018. Det fremgår ikke, hvem der har udarbejdet bilagene.

Af klagerens skatteoplysninger fremgår, at [virksomhed1] A/S i indkomstårene 2016-2018 indberettede følgende oplysninger om klagerens A-indkomst, timeantal og ansættelsesperioder:

År

A-indkomst

Timeantal

Ansættelsesperiode

2016

395.452 kr.

1.676

1. januar til 25. december

2017

381.323 kr.

1.644

1. januar til 24. december

2018

384.621 kr.

1.613

1. januar til 23. december

I skatteoplysningerne er desuden angivet 214 arbejdsdage i 2016 og 212 dage i 2017.

I e-mail af 2. april 2020 til Skattestyrelsen oplyste klageren, at han i 2016, 2017 og 2018 var i Polen 46 gange. Han henviste til, at han i en separat e-mail ville sende kontoudtog vedrørende betaling for lejlighed i Danmark i 2018.

I e-mail af 2. april 2020 er der vedhæftet billede af indbetalingskort samt billeder af kontoudtog. Indbetaler ifølge indbetalingskortet er klageren og en anden person, begge med adressen [adresse1], [by1]. Beløbsmodtager er [virksomhed2] ApS.

Kontoudtogene vedrører tre perioder, henholdsvis fra den 31. december 2017 til den 13. februar 2018, fra den 21. marts til den 10. april 2018 og fra den 27. juni til den 10. juli 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2016, 2017 og 2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han i disse år derfor ikke er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen.

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Det er korrekt, som det angives i indsigelsen, at en grænsegænger kan være både begrænset skattepligtig og fuld skattepligtig (dobbeltdomicileret). Skattestyrelsen kan dog ikke tiltræde argumentet om, at man automatisk skal opfattes som værende dobbeltdomicileret, når man har bevaret skattepligt, bolig og ægtefælle i hjemlandet. Vurderingen heraf beror alene på en individuel vurdering af sagens faktiske forhold med henvisning til gældende intern ret samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det andet land.

Du har været ansat ved [virksomhed1] siden 2008. Skattestyrelsen kan dermed ikke anerkende, at du har været ansat på midlertidige kontrakter i 2016, da et ansættelsesforhold ved samme arbejdsgiver siden 2008 må siges at være fast og langvarigt. Der foreligger desuden ikke kopi af ansættelseskontrakter, der understøtter påstanden.

Du har siden 2008 været registreret som fuld skattepligtig til Danmark. Det er også Skattestyrelsens vurdering, at du har været fuld skattepligtig til Danmark siden din indrejse, da du har haft bopæl til rådighed, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens §§ 1 og 7. Når det er vurderet, at en borger er fuldt skattepligtig til Danmark efter gældende ret, og det samtidigt er konstateret, at samme borger har bopæl i et andet land, så skal denne borgers skattemæssige hjemsted afgøres ud fra bestemmelserne i den til enhver tid gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette andet land. I denne sag er det andet land Polen, og vurderingen af skattemæssigt hjemsted skal vurderes ud fra artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

a. han skal anses for hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til rådighed. Hvis han har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

b. hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

c. hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har et sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger.

d. hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Ved vurderingen af centrum for livsinteresser vil den familiemæssige tilknytning også indgå.

I indsigelsen henvises der til en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor en polak bliver anset for dobbeltdomicileret, og anmodningen om beskatning efter grænsegængerreglerne bliver godkendt. Det er dog ikke oplyst, hvilken sag det drejer sig om, og det har derfor ikke været muligt at gennemlæse sagen for at vurdere de faktiske forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Afgørelsen fra Landsskatteretten kan derfor ikke anerkendes som retskilde, der kan have indflydelse på udfaldet af nærværende sag.

Skattestyrelsen vil dog henlede opmærksomheden på en anden afgørelse fra Landsskatteretten. I sag med sags-ID LSR2019.18-0002033 traf Landskatteretten afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold. Udfaldet blev således, selvom polakken har bolig, ægtefælle og 2 mindreårige børn i Polen. Det fremgår af sagen, at de økonomiske forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Danmark, mens de personlige forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Polen. Vurderingen af skattemæssigt hjemsted blev derfor begrundet i sædvanligt ophold jf. DBO med Polen artikel 4, stk. 2, litra b.

Med udgangspunkt i de indsendte oplysninger er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark siden 2008 og skattemæssigt hjemmehørende her.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig, siden du flyttede til Danmark. Du har siden din indrejse været registreret som fuld skattepligtig.

Du har oplyst, at du har bopæl i Polen, hvor din ægtefælle bor. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2008 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Du har bopæl i Polen sammen med din ægtefælle. De personlige forbindelser vurderes at være i Polen, uagtet at der hverken foreligger vielsesattest eller bopælsattest. Dette taler for, at centrum for livsinteresser er i Polen.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser.

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Listen er ikke udtømmende.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Du har indsendt kontoudskrifter som dokumentation for dine rejser til Polen. Kontoudskrifterne vedrører alene 2018, og de dækker perioderne fra den 1. januar til den 26. januar, fra den 30. januar til den 13. februar, fra den 21. marts til den 10. april og fra den 27. juni til den 10. juli. Dokumentationen er således ikke fyldestgørende for 2018, og der foreligger ikke dokumentation for 2016 og 2017. Du oplyser, at du kører hjem 46 gange hvert år i 2016-2018.

Det fremgår dog af kontoudskrifterne, at du rejser til Polen 3-4 gange om måneden hen over en weekend. Vi vurderer, at du er af sted i 3-4 dage ad gangen. Vi formoder, at samme rejsemønster gør sig gældende for 2016 og 2017, og således er det Skattestyrelsens vurdering, at du har været i Polen i op til 150 dage om året i hvert indkomstår inkl. ferier.

Rejsedage til og fra Polen tæller med både som ophold i Polen og i Danmark. Derudover er du i Danmark for at varetage dit fuldtidsjob ved en dansk arbejdsgiver. Af denne grund er det Skattestyrelsens vurdering, at du opholder dig i minimum 220 dage om året i Danmark. Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Af denne grund anses du for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Du har i indkomstårene 2016-2018 været bosiddende på 2 adresser:

[adresse2], [by1], fra den 1. januar 2016 til den 6. april 2016.
[adresse1], [by1], fra den 6. april 2016 og indtil i dag, da du fortsat bor der.

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver.

Ifølge Google Maps er afstanden fra de to adresser til arbejdsstedet [adresse3], [by1], 8,4 km (4,2 km hver vej). Afstanden er for kort til at du kan få befordringsfradrag for denne kørsel.

Befordringsfradrag for 2016-2018 kan ikke godkendes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren skal beskattes som grænsegænger og anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen i årene 2016, 2017 og 2018 og derfor er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen i disse år.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført:

”Til vurdering af livsinteresser: Økonomisk, sociale

Vejledning til borgere.

Arbejde i Danmark

Hovedreglen er, at man betaler skat af den løn, man tjener i Danmark. Dog skelner man mellem fuld skattepligt og begrænset skattepligt. Det er bestemte forhold der afgør, om du kan blive begrænset skattepligtig til Danmark; det kan du f.eks., hvis du stadig har din faste bopæl i hjemlandet, eller hvis du er i Danmark i en begrænset periode pga. arbejde.

Skattepligt

Der skelnes mellem fuld og begrænset skattepligt. Når du flytter til Danmark for at bo og arbejde, bliver du normalt fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis du kun har en økonomisk tilknytning til Danmark, kan du være begrænset skattepligtig. Det er f.eks. tilfældet, hvis du bor i et andet land og har honorarer eller lønindtægt fra en Dobbeltdomicil.

En fysisk person kan godt være fuldt skattepligtig til, og dermed hjemmehørende, i to (eller flere) lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Modeloverenskomsten er imidlertid opbygget sådan, at kun ét af landene kan være bopælsland i overenskomstens forstand. Det andet land skal være kildeland i overenskomstens forstand. Se afsnit C.F.8.2.2.4.1.1.

DBO

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 1 sidste linje: ...dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat., samt 2, 2a.

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat”, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

Dobbeltdomicil

Der kan ikke være tvivl om, hvor centrum for hvor hans livsinteresser er.

Det skal vurderes ud fra økonomiske, familie, sociale og bopæls forhold.

Økonomisk forhold peger i 2 retninger,

1: arbejde og ”bopæl”, Hvis man kan kalde en mindre lejlighed beboet sammen med arbejdskoleger for en bopæl. (Se [avis1] og [tv] fra 04.08.2020)

Er kun i Danmark for at arbejde, alle ferier og fridage afholdes i Polen samt weekends og afspadsering af overarbejde som kan være mellem 5 – 8 uger pr. år.

2: Familie og fast bopæl i Polen.

hvor personen har sin familie Hustru og børn (en mand skal forsørge sin familie) som han må undvære og øvrige sociale tilknytning, venner og bekendte opbygget fra børnehave, skole, uddannelse ungdoms og sports aktiviteter og registret som skatte pligtig til Polen CFR1 m.v. samt statsborgerskab, hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter.

Så livsinteressen er størst i Polen if. punkt 2

Desuden er der fra skattestyrelsens vurdering anvendt 150 dage i Danmark, som begrundelse, men da der er 365 dage i et år, opholder han sig 215 dage i Polen

Han er derved berettiget til beskatning som Grænsegænger og Dobbelt domicileret. Og derfor bør ændringerne for 2016, 2017 og 2018 tilbage føres.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen fastholdes og har anført:

”Det er Skattestyrelsen indtryk med udgangspunkt i den indsendte klage, at klager anser sig selv for at være begrænset skattepligtig eller som minimum fuld skattepligtig og dobbeltdomicileret.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Når det skal vurderes, om en person er fuld eller begrænset skattepligtig, skal man vurdere de faktiske forhold i forhold til Kildeskatteloven (KSL). KSL § 1, stk. 1, nr. 1, fastslår, at hvis der er bopæl til rådighed i Danmark, som man har taget ophold i efter KSL § 7, stk. 1, så er man fuld skattepligtig. Klager har boet på en dansk adresse siden den 27. maj 2008. Klager anses derfor for at være fuld skattepligtig. Samtidigt er det Skattestyrelsens vurdering, at klager ikke er dobbeltdomicilleret, da det jf. den gældende DBO med Polen vurderes, at han er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Vurderingen begrundes med sædvanligt ophold.

Klager fremfører påstand om, at artikel 4, stk. 1, sidste linje, i DBO’en omfatter ham. Linjen er: ”dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat., samt 2, 2a.”

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Klager er ikke kun skattepligtig i Danmark udelukkende af indkomst her i landet. Klager anses for at være fuld skattepligtig på grund af at der er en bolig til rådighed, som han har taget ophold i.

Klager fremfører påstand om, at hans livsinteresser er i Polen, og at hans økonomiske forhold peger i 2 retninger. Klager mener samtidigt, at den bopæl han har i Danmark ikke kan kvalificeres som bopæl.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Omfanget af den fulde skattepligt i Danmark står og falder med fortolkningen af bopælsbegrebet i nr. 1. Hvad der skal forstås ved bopæl defineres ikke nærmere i KSL. Det fremgår imidlertid klart af motiverne til KSL, jf. cirk. 1988 135, at bopæl skal forstås på samme måde som efter SL. I det nævnte cirkulære hedder det bl.a.: ”Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, følges hidtidig praksis, dvs. at der navnlig lægges vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet at han agter at have hjemsted her”. Der er med andre ord tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der både lægges vægt på objektive og subjektive tilknytningspunkter. Den vigtigste ingrediens i det brede tilknytningskriterium er dog stadig, om skatteyderen objektivt set har en bolig stående til rådighed i Danmark, og der foreligger en del afgørelser på området – f.eks. SKM 2004.257 H. Klageren har været tilmeldt en adresse i Danmark siden 2008, og han er tilmeldt sin nuværende adresse siden den 6. april 2016. [adressen] er registreret til beboelse, og der er tale om 23 lejligheder i komplekset. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at borgeren siden sin indrejse har haft bolig til sin rådighed i Danmark. Hvordan klageren har indrettet boligen, eller hvor mange personer klageren bor sammen med, er ikke relevant.

Derudover er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klagers økonomiske forbindelser alene er i Danmark. Klager har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da han siden 2008 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har klager i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret. Klagers erhvervsmæssige tilknytningsforhold og hans væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at klagers indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække. Dette taler for centrum for livsinteresser i Danmark. Det er samtidigt Skattestyrelsens opfattelse, at klagers personlige forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Polen, idet hans hustru og børn befinder sig dér. Skattestyrelsen er dog ikke enig i, at livsinteresserne er størst til Polen. Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, klager har sit centrum for livsinteresser. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning.

Klager fremfører påstand om, at Skattestyrelsen vurderer, at klager befinder sig i Danmark i 150 dage om året. Klager anfører videre, at han opholder sig 215 dage om året i Polen.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Det fremgår af afgørelsen dateret den 30. juni 2020, at det er Skattestyrelsens vurdering, at klager opholder sig i minimum 220 dage om året i Danmark, og at klager ikke opholder sig i Polen i mere end 150 dage om året. Der er ikke fremlagt dokumentation, der ændrer ved denne vurdering, og Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager har sædvanligt ophold i Danmark.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 30. juni 2020.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

Af klagerens repræsentants bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar fremgår:

”Han er skattepligtig til Danmark, fordi han får sin løn udbetalt i Danmark. Økonomi kan aldrig overstige familie, venner og social omgangskreds og han har sin Bolig. Økonomi er også at forsørge sin familie.

Livsinteresse er 100 % Polen. Og han er dermed dobbelt domicileret.

Skattestyrelsen skriver som årsag:”ved at grunde husstand, leje sig en bolig eller ved andre foranstaltninger, agter at have hjemsted her, og at det ikke har noget at sige, hvem bor sammen med.”

”Ved at grunde husstand”, Hvis man skal være i stand til arbejde skal man også sove, det er ikke at grunde husstand, når man bor med 3 arbejdskolleger.

”ved andre foranstaltninger agter at have hjemsted her”, Hvilke andre foranstaltninger?

”hvem han bor sammen med”, Har i høj grand noget at sige, i det her tilfælde er sammen 24 timer i døgnet. Det kan selv mange ægteskaber ikke klare.

Her ser de frem til at komme hjem i weekends, og længere perioder hvor de afspadserer overarbejdstimer. Hvilket holder dem i gang.

Han er kun i Danmark for at tjene penge.

Lejligheden er på 48 kv. meter beliggende på [adresse1]. [by1], Boligen ligger i et område med radonklasse 4, som giver den højeste risiko for radon.

Ifølge Sundhedsstyrelsen tager det typisk 10 til 40 år at udvikle radonrelateret lungekræft.

Med andre ord, burde bygningen rives ned, da den er sundheds skadelig.

Gennemsnit bolig i Danmark er 44 kv.m. per person. Lejeboliger er gennemsnit beboet af 1,3 person og er større end de 44 kv.m.

Skattelovene er lavet før man mangle arbejdskraft og bliver nu fortolket efter for godt befindende med negativ fortegn af en person, der er på arbejde 8 timer, hvorefter han tager hjem til familien. Han har sikkert heller aldrig været nødsaget til af forlade kone og børn i længere tid for at kunne forsørge dem.

I de 15 år jeg har arbejdet fortrinsvis med EU borger i Danmark har det ikke før været denne diskussion, selvom der løbende har været kontroller af kørsels fradrag.

Vi ser frem til at får en menneskelig fortolkning loven, da Skattestyrelsen fortolkning er helt i skoven.”

Klagerens repræsentant har den 9. november 2020 yderligere anført:

”Han er dobbelt domicileret med fuld skattepligtig til Danmark og Polen.

I øvrigt henvises til OECD modeloverenskomst artikel 4 stk. 2, men som sædvanlig læser man jo kun overskriften artikel 4 stk. punkt 15 står der:

Kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 4, stk. 2, punkt 15

15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Endvidere Skat egen information til arbejdsgivere:

Fra Skat: vejledning til arbejdsgivere.

Kørsel (befordring)

Kørselsfradrag for udenlandske medarbejdere

Transport mellem bopæl i Danmark og arbejdsstedet:

Dine udenlandske medarbejdere får fradrag på lige vilkår som danske ansatte.

Læs mere om og beregn kørselsfradrag.

kørselsfradrag grafik

Transport mellem hjemland og dansk arbejdssted:

Skattepligten afgør, om der er mulighed for fradrag.

= Ikke mulighed for fradrag = Mulighed for fradrag

Fuld skattepligt

Arbejder i Danmark

Har bolig i Danmark eller opholder sig her i mere end 6 måneder

Personlige og økonomiske interesser er i Danmark

Evt. ægtefælle eller samlever bor i Danmark

= Fuld skattepligt

------------------------------------------------------------------------------

Begrænset skattepligt

Dobbeltdomicil - hjemland som bopælsland

Arbejder i Danmark

Har bolig i både hjemland og Danmark

Personlige og økonomiske interesser er i hjemlandet

Evt. ægtefælle eller samlever bor i hjemlandet

= Dobbeltdomicil - hjemland som bopælsland

Dobbeltdomicil - Danmark som bopælsland

Rejser til hjemlandet skal kunne dokumenteres, så det er vigtigt at gemme kvitteringer m.v. som dokumentation.

Desuden er de sager omtalt fra landsskatteretten ikke relevant for denne sag. Så vi må anmode om at afgørelse ændres således at han bliver registreret som Dobbelt Domicileret med ret til fradrag. Da han opholder sig mere i Polen end Danmark, og OECD’s modeloverenskomst og skat vejledning til arbejdsgivere siger dette.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

I bemærkninger til sagsfremstillingen har repræsentanten anført:

”Retten finder, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, da han siden den 27. maj 2008 har haft en bolig til rådighed her i landet, hvor han har taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten, og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister.

Svar: Han er fuld skattepligtig til Danmark og taget ophold på arbejdspladsen, den såkaldte bopæl er et sted at sove mellem arbejdsdage, hvor han tager hjem til det vigtigste nemlig familien, sociale forbindelse, stedet hvor han har sine ejendele. Man kører da ikke flere hundrede kilometer hver og hver anden weekend, hvis familien ikke er vigtig. Bopælen i Danmark opfylder ikke en gang arbejdstilsynets krav til bolig. Der er 4 arbejdskoleger på ca. 27 kvm.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Svar: Man skriver hele tiden om OECD modeloverenskomst, men man læser jo ikke hele overenskomsten f.eks. art. 4, stk. 2, punkt 15 siger jo lige det modsatte end den dikterede fortolkning af lovgivningen. Han har på intet tidspunkt tænkt sig at tage fast ophold i Danmark. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

DBO taler for at økonomiske og familiemæssige skal vægtes lige, men hele forslaget til afgørelse viser at Skat anser økonomisk indkomst er vigtigere end familien og de hjemlige økonomiske forpligtigelser.

-----

Klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Retten lægger herved vægt på, at klageren har været registreret i det danske folkeregister siden den 27. maj 2008, og at han ifølge sine skatteoplysninger arbejdede i [virksomhed1] A/S i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Klagerens økonomiske interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren sin ægtefælle boende i Polen, som han besøger. Klageren har således sine personlige interesser i Polen.

Svar: Skat skriver altid ”stærke økonomiske forbindelser i Danmark”, men man glemmer, at han har stærke økonomiske forpligtigelse i Polen, hvor han har familien og en rigtig bopæl og også er fuld skattepligtig og registret. CFR 1 om skattepligt til Polen, bopælsattester m.v. er tidligere indsendt

At han er registreret i folkeregisteret er ikke relevant, da han også er registreret i Polen, og han derved er dobbelt domicileret.

Forslaget tilsidesætter Landsskatterettens afgørelse i journal 12-0190376 hvor følgende tekst fremgår:

Hermed er teksten afgørelse fra Landsskatteretten:

” Du har anmodet om beskatning efter reglerne for grænsegængere.

Vi anser dig for dobbeltdomicileret”.

Vi anser dig for hjemme hørende i Polen på baggrund af de afgivne oplysninger, herunder at din indkomst fra personligt arbejde, der beskattes her i landet udgør mindst 75 % af indkomsten.

Din anmodning kan godkendes efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere.

Idet din ægtefælde ikke har haft indkomst, er de således berettiget til over af personfradrag, således at dette udgør kr.....”

-----

Efter ligningslovens § 9 C er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Svar

Familien er en vigtig faktor i hvert fald i Polen. Ud fra kørsels opgørelse kan man se at han har opholdt flere gange 2 uger med familien i Polen. Det er i forbindelse med overarbejde som kan afspadseres. Det viser at hans interesser er familien (livsinteresser) og dermed er han

dobbeltdomicileret.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten finder, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, da han siden den 27. maj 2008 har haft en helårsbolig til rådighed her i landet, hvor han har taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister. Retten finder, at der ikke kan lægges vægt på boligens karakter.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, idet hans ægtefælle bor i landet, og da han har været skattepligtig til Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Da klageren efter det oplyste ses at have fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Retten lægger herved vægt på, at klageren har været registreret i det danske folkeregister siden den 27. maj 2008, og at han ifølge sine skatteoplysninger arbejdede i [virksomhed1] A/S i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Klagerens økonomiske interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren sin ægtefælle boende i Polen, som han besøger. Klageren har således sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, finder retten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser. Retten finder derfor, at klageren skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

På baggrund af de fremlagte oplysninger finder retten, at det kan lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen.

Retten lægger herved særligt vægt på, at det af klagerens skatteoplysninger fremgår, at [virksomhed1] A/S indberettede 1.676 arbejdstimer i 2016, 1.644 timer i 2017 og 1.613 timer i 2018, og at der er angivet 214 arbejdsdage i 2016 og 212 dage i 2017.

Retten lægger desuden vægt på, at der er afgivet forskellige oplysninger om, hvor ofte klageren har opholdt sig i Polen. I e-mail af 2. april 2020 oplyste han, at han rejste til Polen 46 gange i 2016, 2017 og 2018. I bilagene vedrørende ture og afgange/ankomster er der oplyst 54 ophold i 2016, 51 i 2017 og 52 i 2018. Der er ikke fremlagt anden form for dokumentation vedrørende klagerens ophold i Polen. Retten bemærker, at kontoudtogene alene vedrører en del af 2018, og at der ikke er kontoudtog vedrørende 2016 og 2017.

Retten finder herefter, at klageren må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Retten henviser til sine afgørelser af henholdsvis den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.LSR, og den 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51.LSR. I begge sager blev en polsk statsborger med familie i Polen, arbejde i Danmark og med bopæl i begge lande anset som hjemmehørende i Danmark.

På denne baggrund finder retten, at henvisningen til kendelsen i sagsnr. 12-0190376 ikke kan føre til et andet resultat.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9 C er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

I de ovennævnte landsskatteretssager fik skatteyderne ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Polen, idet retten fandt, at centrum for skatteydernes livsinteresser var i Danmark, uanset at deres nærmeste pårørende opholdt sig i Polen.

Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 har været på adressen [...], henholdsvis [adresse2] og [adresse1], [by1], i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Retten lægger herved vægt på, at klageren har været registreret i det danske folkeregister på disse adresser (først i nr. 30 og efterfølgende i nr. 12) siden den 16. januar 2014, at han har opholdt sig her i forbindelse med erhvervelse af lønindkomsten, og at han i 2016, 2017 og 2018 må anses for at have opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen.

Ifølge skatteoplysningerne arbejdede klageren i [virksomhed1] A/S i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indkomstårene er derfor sket mellem klagerens bopæl i Danmark og arbejdspladsen i Danmark.

Retten anser derfor klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg som en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.