Kendelse af 04-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har arbejdet i Danmark fra 2013 og frem. Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, dateret og underskrevet den 23. juli 2013, at han har været ansat i Danmark fra den 1. august 2013 og forventeligt syv år frem. Ifølge kontrakten og ifølge en blanket indgivet af klageren i forbindelse med indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen,har ansættelsesforholdet hos arbejdsgiveren, [virksomhed1] ApS, varet frem til den 1. august 2020.

Klageren har i sin klage oplyst, at ansættelsesforholdet løber frem til den 31. december 2020. Klageren har den 22. september 2020 fremsendt en erklæring fra arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS, hvoraf det fremgår, at selskabet har lavet en kontrakt med klageren fra den 1. oktober 2013 og frem til den 31. december 2020. Endvidere fremgår det af erklæringen, at klageren deslige har arbejdet i udlandet for selskabet, eksempelvis i Tyskland og Sverige. Erklæringen er dateret, men er ikke underskrevet.

Oplysningen om, at klageren har arbejde i udlandet, ses ikke yderligere specificeret eksempelvis i form af oplysninger om en bopæl og varighed af opholdet, hverken fra selskabets eller fra klagerens side.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark siden 2013. Af Skattestyrelsens kontroloplysninger R75 fremgår det, at klagerens arbejdsgiver har indberettet, at klageren har arbejdet 1584 timer i indkomståret 2018 og 1480 timer i indkomståret 2019, hvorefter klagerens løn har udgjort henholdsvis 234.422 kr. og 257.687 kr. Ifølge ansættelseskontrakten er klageren ansat på timebasis med 37,5 time pr. uge og til 125 kr. i timen.

Ifølge en blanket, indgivet af klageren i forbindelse med indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen, og ifølge klagerens ansættelseskontrakt, har klageren haft en bolig til rådighed, på adressen [adresse1] i [by1], siden 2013. Klageren har oplyst Skattestyrelsen, at han deler bolig med sine kollegaer. Adressen ses at være identisk med arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS’ adresse, der ligeledes er registreret til at have adresse på [adresse1] i [by1].

Klageren har både under Skattestyrelsens og under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremsendt dokumentation for, at han er gift og har sammen adresse som sin hustru og børn i Polen. Endvidere har klageren fremsendt to attester fra de polske skattemyndigheder, en dækkende indkomståret 2018, og en dækkende indkomstårene 2014-2019. Af attesterne fremgår der ikke oplysninger om indkomst i Polen, eller at der har været foretaget en beskatning af anden indkomst.

Hvad angår klagerens ophold i Polen, har han oplyst Skattestyrelsen, at han arbejder tre uger i Danmark og herefter opholder sig en uge i Polen, herudover har han 25 dages ferie om året. Dette underbygges af erklæringen fra klagerens arbejdsgiver, idet der i erklæringen beskrives, at klageren arbejder tre uger, hvorefter han har en uge fri. Klageren har fremlagt informationskort om hospitalsbehandling i Polen i 2018 samt en lægeerklæring som dokumentation for, at han både i 2018 og i 2019 har tilset egen læge i Polen. Det fremgår af lægeerklæringen, at han har tilset lægen syv gange i 2018 og otte gange i 2019. Endvidere har klageren fremlagt syv færgebilletter dækkende perioden 2018 og 2019, samt kontoudskrifter fra [finans1] dækkende indkomstårene 2018 og 2019. Klageren har foretaget markeringer på kontoudskrifterne, som må forudsættes at skulle dokumentere hævninger i Polen. Markeringerne viser, at der har været foretaget i alt seks hævninger i 2018, fordelt over månederne februar, maj, juni og juli. For indkomståret 2019 viser markeringerne, at der har været foretaget i alt 19 hævninger, fordelt over månederne februar, april, juni, juli, august og december.

Klageren har ikke foretaget en specifik opgørelse over sine ophold i Polen, men har oplyst til Skattestyrelsen, at han opholder sig 130 dage i Polen om året.

Hvad angår klagerens transport mellem byggepladser, fremgår det af ansættelseskontrakten, at denne transport foregår i firmabil stillet til rådighed fra arbejdspladsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren som fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet klageren anses at have sædvanlig bopæl i Danmark. Herefter har Skattestyrelsen nedsat klagerens fradrag for befordring for indkomstårene 2018 og 2019. Endvidere har Skattestyrelsen ikke godkendt klagerens anmodning om at få sin ægtefælles personfradrag i indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse med følgende:

”(...)

År 2018 og 2019:

Skattestyrelsen har ændret grundlaget for beregning af din skat for 2018 og 2019 således det er fuld skattepligt og med Danmark som domicilland. Se reglen i kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen.

Det betyder, at vi ikke kan godkende din anmodning om at få din ægtefælles personfradrag for år 2018, og der ikke kan godkendes fradrag for befordring til dit hjemland for år 2018 og 2019.

For at få fradrag for overført ægtefælles personfradrag skal du opfylde betingelserne for at bruge grænsegængerreglen efter kildeskattelovens § 5A.

Grænsegængerreglen kan du bruge, hvis du er fuldt skattepligtig i både Danmark og Polen men med domicil i Polen.

Vi mener, at du er fuldt skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer, hvilket land der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler.

Vi vurderer, at:

Der tale om en prioriteret rækkefølge. I denne konkrete situation er dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 Danmark. Du er fuldt skattepligtig i Danmark og med domicil i Danmark. Du kan derfor ikke bruge grænsegængerreglen, og vi kan ikke godkende fradrag for så du får overført din ægtefælles personfradrag.

Som fuldt skattepligtig i Danmark med Danmark som domicilland skal du oplyse indkomst optjent både i og uden for Danmark. Det gælder også værdi af ejerbolig uden for Danmark. Se reglen i statsskattelovens § 4.

Hvis du har indkomst og formue i udlandet, skal du kontakte os med oplysning om beløbene.

Skattepligt:

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger at du har arbejdet i Danmark siden 1. august 2013.

Og i alle årene fra 2013 og frem til 2019 er du registreret som værende fuld skattepligtig til Danmark.

Af sagens oplysninger fremgår det, at du har bolig til rådighed hos din arbejdsgiver på [adresse1], [by1].

Du anses for fuld skattepligtig til Danmark, fordi du har bolig til rådighed jf. bestemmelserne i kildeskatteloven § 1 stk. 1 nr. 1.

Skattemæssigt hjemmehørende i Danmark:

Skattestyrelsen vurderer at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, da du har indsendt oplysninger om at du har bolig i Polen. Derfor har du bolig i begge lande.

De personlige interesser har du i Polen, da du har oplyst at have ægtefælle og børn.

De økonomiske interesser har du i Danmark, da du har indsendt erklæring fra de polske skattemyndigheder på, at du har indsendt selvangivelse, hvoraf der ikke fremgår indkomst. Der er henset til, at du har fået løn hele året i 2018 og du har haft 1.584 timer i Danmark. Da disse er ligestillede, skal der ses på hvor du sædvanligt opholder dig.

Det fremgår af dine indsendte oplysning på mail af 3. juni 2020, at du har haft 130 opholdsdage i Polen, idet du oplyser at være 3 uger i Danmark og 1 uge i Polen, og så 25-dages ferie. Det har du vurderet til 130 dage med ophold i Polen. Det betyder at du har haft 235 dage med ophold i Danmark. Da du har flest opholdsdage i Danmark anses du for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag:

Befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 1 kan kun indrømmes, såfremt kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads overstiger 24 kilometer dagligt jævnfør ligningslovens § 9 C, stk.2. Se også Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.1 Sædvanlig bopæl.

Der er kun en "sædvanlig bopæl" efter bestemmelsen. Begrebet er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis. I tvivlstilfælde må der foretages en fastlæggelse af den sædvanlige bopæl ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Opregningen er dog ikke udtømmende og er blot eksempler på, hvad der kan tillægges betydning.

Skattestyrelsen har vurderet at din sædvanlige bopæl er i Danmark, idet der er henset til at du har bolig til rådighed i Danmark, og du har været fastansat i Danmark siden 1. august 2013. Dine økonomiske interesser er i Danmark og opholdenes hyppighed i Danmark, da du er 3 uger i Danmark og 1 uge i Polen, og 25 dages ferie. Du opholder dig således mest i Danmark.

Da du har bopæl på arbejdsgivers adresse, og det fremgår af din ansættelseskontrakt, at transport mellem arbejdspladserne, sker med firmabil, har du ikke transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted i Danmark.

Du har ikke indsendt redegørelse for år 2018 for fratrukket befordring kr. 18.993, hvorfor det er vurderet det er transport til og fra Polen.

Transport til og fra Polen anses for en privat udgift som ikke berettiger til fradrag efter bestemmelserne i ligningsloven § 9C, idet sædvanlig bopæl er i Danmark.

For år 2018 forhøjes din indkomst med kr. 18.993. Og din anmodning om beskatning efter grænsegængerreglerne jf. bestemmelserne i kildeskatteloven § 5A- § 5D kan ikke imødekommes.

For år 2019 forhøjes din indkomst med kr. 13.242, idet det er vurderet at det er ligestillede forhold og at du har haft samme opholdsmønster i 2019, som du har oplyst om i 2018.

Henvisning til praksis:

Der henvises til afgørelse fra Landsskatteretten SKM2019.603 LSR som er offentliggjort 5. december 2019. Afgørelsen er vurderet ligestillet med din situation. Af afgørelsen fremgår:

Landsskatteretten fandt, at en skatteyders sædvanlige bopæl var i Danmark og ikke i Polen, hvorfor han ikke var berettiget til kørselsfradrag efter Ligningslovens § 9 C for kørsel mellem Polen og Danmark.

Klageren havde i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark herunder i de påklagede år. Der var i denne forbindelse henset til, at klageren siden 2010 havde haft arbejde her i landet.

Klagerens økonomiske interesser talte for, at klageren skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen havde klageren sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som klageren besøgte. Klageren havde således også personlige interesser til Polen.

Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, fandt Landsskatteretten, at klageren skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Afgørelsen finder du på www.skat.dk nederst under Jura - skat.dk/jura – vælg afgørelser og vælg afgørelser og domme – vælg år 2019 – vælg 2019.603 LSR.

Skattestyrelsen har modtaget mail fra dig den 13. juli 2020, hvor du gør indsigelse mod det fremsendte forslag af 22. juni 2020.

Du har anført følgende:

Jeg fremsender hermed mine bemærkninger vedr. forslog af rettelse årsopgørelse for 2018 og 2019

1. Iflg regler er jeg begrænset skattepligtig i Danmark, min bopæl er i Polen.

Iflg. Lov: "Du er begrænset skattepligtig til Danmark, når du arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver samtidig med, at du bor i et andet land."

2. Jeg har valgt at blive besketes som grænsegængerreglen fordi:

- jeg er begrænset skattepligtig til Danmark og tjener mindst 75 % af hele din indkomst i Danmark, opgjort efter særlige regler

3. Mine personlige og økonomiske interesser i Polen, Jeg er gift og bor i Polen med min kone og 2 børn. Jeg har et hus. Jeg forventer ikke at flytte til Danmark. I slutning af 2020 udrejser jeg fra Danmark.

Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen:

1. Du mener at være begrænset skattepligtig til Danmark, men Skattestyrelsen fastholder fuld skattepligt jf. Kildeskatteloven § 1 stk. 1 nr. 1. Der er tidligere indsendt blanket 04.063 i forbindelse med forskudsopgørelse, hvor det er oplyst at du bor i Danmark mens du arbejder i Danmark og arbejdsgiver stiller bolig til rådighed på adressen [adresse1], [by1].

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.F.1.1. at personer der har bopæl her i landet er fuld skattepligtige jf. Kildeskatteloven § 1 stk. 1 nr.1.

Jf. Den juridiske vejledning afsnit C.F.1.2. fremgår ved afgørelse af bopæl, skal der lægges vægt på de faktiske forhold og de subjektive hensigter.

De faktiske forhold – der er bolig til rådighed i Danmark på adressen [adresse1], [by1], og det er ikke tillagt betydning at du ikke er tilmeldt det danske folkeregister, da du har været registreret som fuld skattepligtig siden ankomsten til Danmark i 2013. Det fremgår direkte af Den juridiske vejledning afsnit C.F.1.2.1. Bopæl forudsætter, at skatteyderen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet

De subjektive hensigter – der er henset til at der er taget ophold i Danmark og der indtræder fuld skattepligt jf. Kildeskatteloven § 7 stk. 1, da du opholder dig i Danmark på grund af andet end ferie eller lignende.

Da der er bolig til rådighed i Danmark fastholdes den fulde skattepligt jf. Kildeskatteloven § 1 stk. 1 nr. 1.

2. Du mener at være begrænset skattepligtig til Danmark og tjener mindst 75 % af indkomsten i Danmark.

Da skattepligten er fastlagt som fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskatteloven § 1 stk. 1 nr. 1 på grund af bolig og der er taget ophold i boligen, kan du ikke anses for at være begrænset skattepligtig til Danmark. Da du anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, kan der ikke ske beskatning efter grænsegængerreglerne. Det skyldes, at du anses for hjemmehørende i Danmark på grund af flest opholdsdage i Danmark. Du har oplyst i mail af 3. juni 2020, at du opholder dig i Danmark i 235 dage og 130 dage i Polen.

Grænsegængerereglerne kan kun anvendes af personer der er begrænset skattepligtig til Danmark eller skattemæssigt hjemmehørende i et andet land end Danmark.

Da du er fuld skattepligt til Danmark jf. Kildeskatteloven § 1 stk. 1 nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, kan grænsegængerreglerne i Kildeskatteloven § 5A- §5D, ikke anvendes, og der kan ikke ske overførsel af ægtefælles uudnyttet personfradrag.

3. Du mener at både personlige og økonomiske interesser er i Polen.

Ved vurdering af hvor en person er skattemæssigt hjemmehørende skal der ses på bolig til rådighed, og så de personlige og økonomiske interesser, og hvis det ikke kan afgøres, skal der ses på hvor borger opholder sig.

Der er ingen tvivl om at dine personlige interesser er i Polen. Heller ikke at de økonomiske interesser er i Danmark, da du har din indkomst fra Danmark, og du oplyser under punkt 2, at du tjener mindst 75 % af din indkomst i Danmark.

Da det ikke kan afgøres ud fra livsinteresser, skal der ses på hvor du sædvanligvis opholder dig. Og det fremgår af dine oplysninger, at du opholder dig flere dage i Danmark end i Polen. Derfor anses du for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen art. 4 stk. 2 litra b.

Der henvises også til Skatterådets afgørelser vedrørende spørgsmålet om skattemæssigt hjemsted/hjemmehørende i SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR samt SKM2019.79.SR. Her kunne det ikke afgøres, i hvilken stat Spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Dette var begrundet i, at Spørger i disse sager i det væsentlige havde sine personlige interesser i én stat og sine økonomiske interesser i en anden stat. Spørger skulle derfor i disse sager anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han eller hun sædvanligvis havde ophold.

Skattestyrelsen har gennemgået dine bemærkninger til forslaget af 22. juni 2020, og der ses ikke at være fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde ændringer. Skattestyrelsen er fortsat af den overbevisning, at du er fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klagen vedrører årene 2018 og 2019 hvor borger klager over han ikke kan beskattes efter grænsegængerreglerne, og derved få ægtefælles personfradrag, og ikke har fået fradrag for befordring til og fra Polen. År 2017 er ikke genoptaget, men dette har borger ikke skrevet om i klageskriveisen.

Borger oplyser i sit klagebrev, at han også har boet i Tyskland og i Sverige i 2018 og i 2019. Det har Skattestyrelsen ikke tidligere været bekendt med. Der ses ikke at være vedlagt opgørelse eller dokumentation for opholdsdage og bopæl i henholdsvis Tyskland eller Sverige.

Skattestyrelsens vurdering af de nye oplysninger er, at borger skal dokumentere at han har haft op­ hold i Tyskland og i Sverige. Hvis han stadig har flest opholdsdage i Danmark, kan de nye oplysninger ikke begrunde ændring i afgørelsen af 16. juli 2020.

Men hvis han så ikke har flest opholdsdage i Danmark, så kan skattemæssigt hjemsted afgøres ud fra artikel 4 stk. 2 litra c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvor borger er statsborger. Jf. det danske folkeregister er borger statsborger i Polen.

Det kan betyde at han bliver skattemæssigt hjemmehørende i Polen, og at han kan anvende grænse­ gængerreglerne, forudsat alt dokumentation foreligger jf. kildeskatteloven§ 5A-§5D.

Angående befordringsfradragene der ses ikke at være indsendt specifikation af selvangivet befordringsfradrag for årene 2018 og 2019 i klageskrivelsen på henholdsvis kr. 18.993 og kr. 13.242. Hvis skattemæssigt hjemsted ændres og sædvanlig bopæl afgjort efter kriterierne i den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.1. også ændres, skal borger indsende specifikation med tilhørende dokumentation på, at befordringen har fundet sted, idet der er skærpet bevisbyrde ved ekstraordinære lange afstande jf. SKM2004.162.HR, hvis der kan opnås fradrag jf. ligningsloven § 9C.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at være omfattet af reglerne for grænsegængere for indkomstårene 2018 og 2019, hvorefter han skal indrømmes fradrag for befordring samt fradrag for uudnyttet personfradrag.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”(...)

Jeg er uenig med at jeg er fuldskattepligtig og med Danmark som domicillad.

Jeg beder Dig om at ændre min status som begrænseskattepligtig, beskatte som grænsegænger og rette min årsopgøresle for 2018 og 2019.

Begrundelse:

Mit firma udførte også arbejde i EU lande. I 2018 og 2019 boede jeg også i Tyskland, Sverig, hvor jeg udført arbejde for danske firma.

Jeg beder om godkendelse:

Bedfodringfradrag:

I 2019 år var jeg i Polen 11 gange x 700 km *2

I 2018 år var jeg i Polen 11 gange x700 km *2

Som bevis fremsender jeg: billeter, kontoudtog. Jeg eg er kronisk syg, og jeg har brug for at se en læge regelmæssigt. Vedlagt sender jeg et certifikat, hvilke dage jeg var hos lægen som bevis for, at jeg faktisk var i Polen

Ægteparfradrag:

Min kone har indkomst 2018 - 2.192 pln,

2019 år ingen indkomst

Grænsegengere:

I 2019 og 2018 år optjente jeg mindst 75 proc af min samlede skattepligtige indkomst i Danmark, og jeg ønsker at blive beskatte som grænsegænger.

I 2020 er det min sidste arbejdsår i Danmark, jeg holder mit arbejde op den 31.12.2020

(...)”

Klageren har efter modtagelse af Skattestyrelsens høringssvar fremsendt en erklæring fra arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

[virksomhed1] ApS (CVR: [...1]) erklærer, at medarbejderen [person1] CPR: [...] bo i [adresse2] 64, 72-405 [Polen] er ansætter i [virksomhed1] ApS fra 01.10.2013 i stilling Tækkemand på fuld tid. Kontrakten indgås i en bestemt periode indtil 31. december 2020. Arbejdet er udført i systemet tre uge arbejder og en uge fri. Medarbejder gør jobbet over hele landet såvel i udlandet f.eks i Tyskland og Sverige. Indkvartering er som regel tæt nuværende arbejdsplads

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden den 1. august 2013.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

I Østre Landsretsdom af 22. december 2006, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, blev en læge, der var bosat i Sverige, anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til, at han havde arbejde i Danmark ligesom klageren havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvilket var længere tid end klageren havde opholdt sig i Polen.

Henset til, at klageren har haft økonomiske forbindelser til Danmark siden 2013, hvor han både har haft arbejde og bopæl, finder Landsskatteretten således, at klageren har økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen, har klageren oplyst, at han bor med sin hustru og fælles børn i Polen. Klageren har fremsendt dokumentation for, at han har tilset læge m.v. i Polen og har oplyst, at han har opholdt sig i Polen i 130 dage om året. Landsskatteretten finder således, at klageren har personlige interesser i Polen.

Idet klageren har økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Ifølge oplysninger indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet 1584 timer i 2018 og 1480 timer i 2019, hvilket gennemsnitligt svarer til henholdsvis 30 timer og 28 timer pr. uge. Ifølge den fremlagte ansættelseskontrakt og de i øvrigt fremlagte oplysninger er klageren ansat til at arbejde 37,5 timer pr. uge, arbejdet udføres i tre uger, hvorefter klageren har fri i en uge. Klageren har hertil oplyst, at han herudover har 25 feriedage om året. Ud fra disse oplysninger har klageren opholdt sig cirka 116 dage i Polen i hvert indkomstår Klageren har oplyst, at han opholder sig 130 dage om året i Polen. Det må herefter forudsættes, at klageren har ophold sig de resterende dage af indkomstårene 2018 og 2019 i Danmark. Det forhold, at klageren og hans arbejdsgiver har oplyst, at klageren i indkomstårene 2018 og 2019 også har opholdt sig i Tyskland og Sverige, ses ikke dokumenteret i form af oplysninger om bopæl og varighed af opholdene og kan derved ikke tillægges betydning.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold. Det forhold, at klageren ikke er tilmeldt Det Centrale Personregister, ændrer ikke herved.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren er hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Der fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9C kan en skatteyder kun have én sædvanlig bopæl. Ifølge praksis afgøres tvivlsspørgsmål, om hvilken bopæl der må anses for den sædvanlige bopæl, ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. Ved vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmål kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen af 9. oktober 2009, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger anset som værende hjemmehørende til Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010, han havde haft rådighed over fast bolig samt havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg blev anset som en privat udgift, og derfor ikke omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at han har bolig og ægtefælle i Polen, endvidere har han oplyst, at han har to børn i Polen. Han har oplyst, at han besøger sin hustru og børn i Polen og har i den sammenhæng oplyst, at han arbejder tre uger i Danmark, for derefter at holde en uge fri, hertil kommer 25 fridage om året. Klageren har oplyst, at han tilser egen læge, når han er i Polen, idet han er kronisk syg.

Klageren har haft bopæl i Danmark siden den 1. august 2013 på adressen [adresse1] i [by1]. Klageren har siden 1. august 2013 været ansat hos [virksomhed1] ApS, der ligeledes har adresse på [adresse1] i [by1].

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har stærke økonomiske interesser i Danmark, idet han har været ansat hos samme arbejdsgiver siden 2013. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har haft bopæl i Danmark siden den 1. august 2013. Det forhold, at klageren ikke er tilmeldt Det Centrale Personregister, ændrer ikke herved.

Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, idet klageren har haft indtægtsgivende arbejde i Danmark siden 2013.

Klagerens kørsel i forbindelse med familiebesøg, konsultation hos egen læge m.v. anses på den baggrund som en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ægtefælles uudnyttet personfradrag

Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke kan beskattes efter grænsegænger reglerne, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D, idet klageren anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren kan således ikke få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag for indkomståret 2018.

For indkomståret 2019 har spørgsmålet ikke været behandlet materielt af Skattestyrelsen, hvorved Landsskatteretten ikke kan træffe afgørelse herom.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for 2018 på dette punkt.