Kendelse af 10-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2021

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2017 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er fra Polen. Af Det Centrale Personregister fremgår, at han har haft folkeregisteradresse i Danmark siden den 11. januar 2013.

Af ekstrakt af vielsesregistrering af 8. oktober 2012 fremgår, at klageren og hans hustru blev gift den 12. september 1998. Det fremgår af certifikat af 12. april 2018, at ægtefællerne er registreret bosat på den samme adresse i Polen.

Af 2 certifikater, der er dateret den 13. april 2018, fremgår, at klagerens hustru i 2016 og 2017 havde en indkomst på 0 polske zloty.

Klagerens arbejdsgiver har i henvendelse til Skattestyrelsen den 1. januar 2020 oplyst:

”Info om bopæl i Danmark: Det er en lejebolig vores firma [virksomhed1]s ejer [person1] har et værelse i hvor han bor sammen med andre polske kollegaer. Han ejer ingenting i Danmark og konen bor i Polen med børn.

Han arbejder 3 uger og er i Polen 1 uge. Så er der noget ekstra fri til påske, sommerferie og jul. Dvs. sådan ca. 220-240 dage i Danmark om året.

Info om bopæl i Polen: Det er en ejerbolig. Han er hjemme i julen hvor jeg håber han har skaffet et CFR-1 dokument om hans bolig så den sender vi når den kommer hertil om 1-2 uger. Kone og børn bor der også.

125-145 dage om året er han i Polen hvor han benytter boligen.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2017 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”For at få overført uudnyttede personfradrag fra ægtefællen, skal du opfylde betingelserne for at kunne bruge grænsegængerreglen efter kildeskattelovens §5A.

For at bruge grænsegængerreglen, skal du være fuld skattepligtig i både Danmark og Polen, men med domicil i Polen.

Vi mener, at du er fuld skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer hvilket land, der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler.

Vi vurderer, at:

Du har bolig og er hjemmehørende i begge lande. Se reglen i artikel 4, stk. 1
Du har de stærkeste personlige forbindelser i Polen på grund af familien. De stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark på grund af din arbejdsindtægt her. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra a
Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du har flere opholdsdage i Danmark end i Polen. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra b. Din arbejdsgiver, [person2], har oplyst os, at du opholder dig i Danmark ca. 220-240 dage om året.

Dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 er derfor Danmark, du er fuld skattepligtig i Danmark og med domicil i Danmark. Du kan derfor ikke bruge grænsegængerreglen, og vi kan ikke godkende overførsel af uudnyttede personfradrag fra ægtefællen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han beskattes som grænsegænger og derfor er berettiget til overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle.

Til støtte for påstanden har klagerens arbejdsgiver på vegne af klageren anført:

”Han har været ansat i mit firma siden 2016. Han har kone og børn i Polen og ingenting i Danmark. Han ejer et hus i Polen, som selvfølgelig beholdes mens, han er i Danmark.

Når jeg ansætter folk, stiller jeg værelse til rådighed til leje i en af mine ejendomme, jeg netop ejer til dette formål. Når de ikke længere er i firmaet, flytter de typisk ud af værelset igen, da de som ofte flytter tilbage til Polen.

Der stilles værelse, seng, skab, dyne/pude, sengetøj, håndklæder til rådighed pr. mand. Der betales intet depositum, og husleje er meget lav.

Huset er udstyret med alt, hvad der hører til i et hus, hvor vi også står for dette. De skal altså kun have deres egne personlige dele med herop.

Jeg hjælper selvfølgelig med alle de praktiske ting, når man ankommer såsom opholdtilladelse, sundhedskort osv. Jeg har selvfølgelig en arbejdsskadeforsikring på dem, og mange af dem opretter en ulykkesforsikring i Danmark, da ikke alle fra Polen virker i Danmark.

Ingen af dem opretter en a-kasse for intet arbejde, så tager de hjem til Polen igen.

Alle arbejder i et arbejdsrul på 3+1. De er 3 uger i Danmark og tager hjem fredag aften i uge 3 og er i Polen i 9 dage. Til Påske er de hjemme lidt flere dage og det samme til jul. I sommerferien har de 2 ugers ferie, da firma holder lukkede i uge 29-30. Vi oplever aldrig, de bliver bare en dag mere, inden de skal hjem eller kommer en dag før.

De arbejder mandag til lørdag og har kun fri søndag. Altså blot arbejde i Danmark og intet tilhørsforhold.

Jeg vedlægger en kopi af en af vores lejekontrakter, så I kan se, de blot bor til leje på værelse og intet har med noget af gøre. Jeg står også for vedligeholdelse osv af ejendom.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten finder, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017, da han siden den 11. januar 2013 har haft en bolig til rådighed her i landet, hvor han har taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten, og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, da hans ægtefælle og børn bor i landet, og da han har været skattepligtig i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Da klageren efter det oplyste har haft fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Retten lægger herved vægt på, at klageren har været registreret i det danske folkeregister siden den 11. januar 2013, og at han har arbejdet i [virksomhed2] siden 2016. Klagerens økonomiske interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren sin ægtefælle og børn boende i Polen, som han besøger. Klageren har således sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, finder retten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser. Retten finder derfor, at klageren skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Klagerens arbejdsgiver har oplyst, at klageren arbejder mandag til lørdag og kun har fri søndag. Han indgår i et fast arbejdsrul, hvor han arbejder i Danmark i 3 uger og herefter er i Polen i 9 dage. Til påske, jul og i sommerferien er han i Polen lidt flere dage. I alt er han i Danmark ca. 220-240 dage om året og i Polen ca. 125-145 dage.

Da klageren således opholder sig flere dage i Danmark end i Polen, finder retten, at han må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold i indkomståret 2017.

Retten henviser til sine afgørelser af henholdsvis den 12. september 2019 offentliggjort i SKM2019.603.LSR, og den 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51.LSR. I begge sager blev en polsk statsborger med familie i Polen, arbejde i Danmark og med bopæl i begge lande anset som hjemmehørende i Danmark.

Overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller

Hvis betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne er opfyldt, kan der ske overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 5 C.

De særlige grænsegængerregler i kildeskattelovens afsnit I A finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne, jf. kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt.

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og anses for at være hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2017, jf. ovenfor. Klageren opfylder således ikke betingelsen om at være hjemmehørende i en anden stat. Klageren betragtes derfor ikke som grænsegænger i indkomståret 2017 og kan derved ikke anvende grænsegængerreglerne til at opnå overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle.

De almindelige betingelser om sambeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, er heller ikke opfyldt, idet klagerens ægtefælle ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.