Kendelse af 05-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 20-0064475

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed	Ja	Nej	Ja
Resultat af virksomhed	18.301 kr.	0 kr.	18.301 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har primo 2019 fra de hollandske skattemyndigheder modtaget oplysninger om personer bosiddende i Danmark, som i 2017 har haft indtægt ved at køre som chauffør via [virksomhed1]s app. [virksomhed1] er en digital tjeneste til formidling af persontransportydelse med europæisk hovedsæde i Holland. Klageren har kørt som [virksomhed1]-chauffør fra 2015 og indtil 18. april 2017, hvor [virksomhed1] kørsel ophørte i Danmark.

Af oplysningerne fremgår klagerens navn, indtægten vedrørende [virksomhed1]-kørsel, bankkontonummer, som [virksomhed1] har indsat penge på, registreringsnummer og bilmærke vedrørende den bil, som har været anvendt ved kørslen, samt antal ture.

Skattestyrelsen har på baggrund af kontroloplysningerne opgjort, at klageren i perioden 1. januar 2017 til den 18. april 2017 har kørt som chauffør for [virksomhed1] og optjent 28.424,85 kr., hvoraf 498 kr. udgør bonus.

Klageren har i indkomståret 2017 modtaget A-indkomst på i alt 189.186 kr. fra Kultur-/ Fritidsforv. Opr. [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS samt Styrelsen for Videregående/SU

Skattestyrelsen har på baggrund af de modtagne oplysninger sammenholdt med klagerens årsopgørelse konstateret, at klageren ikke har selvangivet indtægter ved kørsel for [virksomhed1].

Der er for Skattestyrelsen ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter eller redegørelse for, hvilke biler som er anvendt til [virksomhed1] kørslen. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af det skønnede skattemæssige resultat taget udgangspunkt i det generelle kørselsmønster for [virksomhed1]-chauffører og [virksomhed1]s prissammensætning for 2015.

Skattestyrelsen har anset klagerens [virksomhed1]-kørsel for erhvervsmæssig virksomhed og opgjort det skattemæssige resultat således:

Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (27.926,85 kr./80x100) 34.908,56 kr.

-provision til [virksomhed1], 20 % 6.981,71 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 27.926,85 kr.

-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 8.378,06 kr.

-moms af provision (provision x 25 %) 1.745,43 kr.

+bonus 498,00 kr.

I alt til beskatning 18.301,36 kr.

Klageren har ikke i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt dokumentation vedrørende [virksomhed1]-kørslen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed og forhøjet dennes skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med 18.301 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indkomst fra [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Udgifter kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vurderingen af om [virksomhed1]-kørsel anses som erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed beror på en konkret vurdering, og er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.

Hvis [virksomhed1]-kørslen opfylder både rentabilitetskriteriet og intensitetskriteriet, vil der være tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Rentabilitetskriteriet betyder, at virksomheden skal give overskud på den primære drift, have en rimelig forrentning af den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Intensitetskriteriet betyder, at virksomheden skal have et vist omfang for at blive anset for erhvervsmæssig.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med persontransport, og den af [virksomhed1] oplyste prisstruktur har en sådan karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet.

Vi vurderer, at din kørsel i 2017 har et omfang, som ud fra ovenstående kriterier anses for at være selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Dette betyder, at:

• Indkomsten opgøres efter de almindelige regler for erhvervsmæssig virksomhed

• Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten, da den er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4

• Du kan afskrive forholdsmæssigt på bilen efter afskrivningsloven § 11

• Såfremt virksomheden giver underskud kan dette fratrækkes i henhold til personskattelovens § 13.

Den omstændighed, at aktiviteten er ulovlig efter anden lovgivning, har ingen betydning for, hvorledes indkomsten skal opgøres moms- og skattemæssigt.

Udgifter

Hvis du bruger din private bil erhvervsmæssigt, kan du få fradrag for den erhvervsmæssige kørsel ved at trække udgiften fra i din virksomheds regnskab.

Du kan beregne udgiften til den erhvervsmæssige kørsel på to måder:

• Ud fra de faktiske erhvervsmæssige omkostninger (dvs. den erhvervsmæssige del af driftsudgifter og afskrivninger i forhold til årets samlede kørsel).

• Eller efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, som i 2017 var på 3,53 kr./km indtil 20.000 km/år og 1,93 kr./km over 20.000 km/år.

Uanset om du vælger at foretage fradrag efter Skatterådets satser eller fradrag for faktiske udgifter, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre fordelingen mellem privat og erhvervskørsel. Det betyder, at du skal kunne fremvise en kørebog eller tilsvarende opgørelse over både den private kørsel og den erhvervsmæssige kørsel.

Generelle krav til faktiske udgifter

Gemte kvitteringer som dokumentation

For at du kan fratrække udgifterne ved [virksomhed1]-kørslen, skal du have dokumentation for dem. Det har du ved at have gemt kvitteringer (bilag) på alle dine udgifter for hele indkomståret 2017.

Fradrag for udgifter til drift og vedligeholdelse

Du kan få fradrag for den del af dine udgifter til drift og vedligeholdelse af bilen, der har knyttet sig til [virksomhed1]-kørslen. Det gør du ved at opgøre den forholdsmæssige del, som [virksomhed1]-kørslen udgør af årets samlede kørsel. Det vil sige, at hvis [virksomhed1]-kørslen udgør 10 % af den samlede årlige kørsel, vil du kunne fratrække 10 % af dine udgifter til løbende vedligeholdelse, benzin, grøn ejerafgift, forsikring m.v.

Fradrag for årets afskrivning

Du kan få fradrag for en forholdsmæssig del af årets afskrivning på bilen. Den forholdsmæssige del opgøres som [virksomhed1]-kørslens del af den samlede kørsel i bilen.

Dokumentation for kørsel

Den forholdsmæssige del af udgifterne, som du eventuelt ønsker at fratrække, skal du kunne dokumentere ved at have ført en kørebog.

I kørebogen skal du have noteret bilens kilometerstand ved indkomstårets begyndelse og ophør, og kilometerstanden ved [virksomhed1]-kørslens start og ophør. Se den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3 som du kan finde på skat.dk.

Genoptagelse på Skattestyrelsens initiativ

Skattestyrelsen kan ændre grundlaget for din skat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, for personer med enkle økonomiske forhold. Se bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og Den juridiske vejledning 2019, afsnit A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

Vi har primo april 2019 modtaget kontroloplysninger, hvor vi efterfølgende har identificeret dig som [virksomhed1]-chauffør, og vurderet at du driver erhvervsmæssig virksomhed, se begrundelsen øverst i punkt 1.4.

Det betyder at du ikke er omfattet af den korte frist, da du ikke længere har enkle økonomiske forhold. Du er herefter omfattet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvoraf det fremgår at skattestyrelsen skal sende varsel om ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Du har pligt til at selvangive din indkomst ved [virksomhed1]-kørsel på eget initiativ.

På dette grundlag foreslår vi nu at ændre din skatteansættelse, se nedenstående.

Skattestyrelsens forslag

Da vi ikke har oplysninger om dine udgifter og fordeling mellem [virksomhed1]-kørsel og øvrig kørsel herunder bilens kilometerstand, har vi opgjort det skattepligtige resultat af [virksomhed1]-kørslen skønsmæssigt. Se skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Ved udøvelsen af skønnet for 2017 har vi taget udgangspunkt i det generelle kørselsmønster for [virksomhed1]-chauffører og [virksomhed1]s prissammensætning for 2015, da vi vurderer, at dette efterfølgende ikke har ændret sig væsentligt.

Ved udøvelsen af skønnet i 2015 blev følgende forhold lagt til grund:

Modtaget beløb fra [virksomhed1]

• Antal ture

• [virksomhed1]s normale prissætning med:

- basis pris 20,00 kr.

- pris pr. minut 2,50 kr.

- pris pr. kilometer 9,00 kr.

Herefter blev der beregnet et skøn over antallet af kørte kilometer med passagerer efter følgende model:

• Samlet indtjening minus 20 % ([virksomhed1]s provision) minus startbeløb (antal ture x basis pris) = restindtjening.

• Pris pr. minut tillagt pris pr. kilometer er omregnet til en samlet kilometerpris, ud fra at en gennemsnitshastighed ved bykørsel er skønnet til at være 30 km i timen.

• Kilometerpris divideres med restindtjening og der fremkommer herefter et skønnet antal kørte kilometer.

Personer, som driver erhvervsmæssig virksomhed, kan anvende Skatterådets satser for skattefri kørselsgodtgørelse. I vores skøn over udgifter pr. kørt km. ved [virksomhed1]-kørsel, har vi anvendt Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel, som i 2017 var 3,53 kr. Skatterådets satser er fastsat, så de både dækker løbende driftsudgifter til bilen samt årligt værditab.

På grundlag af ovenstående er der givet et skønsmæssigt fradrag, til dækning af udgifterne ved kørslen, på 30 % af det modtagne beløb fra [virksomhed1].

Ved udøvelsen af skønnet er der taget højde for øvrige udgifter, som ikke er indeholdt i ovenstående beregning med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel.

Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (27.926,85 kr./80x100) 34.908,56 kr.

- provision til [virksomhed1], 20 % 6.981,71 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 27.926,85 kr.

- godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 8.378,06 kr.

- moms af provision (provision x 25 %), se punkt 21. 745,43 kr.

+bonus 498,00 kr.

I alt til beskatning 18.301,36 kr.

1.5 Skattestyrelsens afgørelse

Du anser skattestyrelsens forslag for uberettiget, med henvisning til at alt [virksomhed1]-kørsel er strafbart, jf. Højesteretsdom af 13. september 2018. Hertil anfører du at en pusher aldrig vil blive opkrævet skat eller moms.

Højesterets dom vedrører ulovlig kørsel efter bl.a. taxilovgivningen. Dommen tog ikke stilling til den skattemæssige og momsmæssige behandling af indtjeningen ved kørsel via [virksomhed1] app.

At en indkomst er erhvervet ved en strafbar handling udelukker ikke i sig selv, at indkomsten kan beskattes, jf. statsskattelovens § 4. Det følger imidlertid af det almindelige retserhvervelsesprincip, Juridisk vejledning C.C.2.5.3.2.1 Retserhvervelsesprincippet, at der ikke sker beskatning af indtægter, der ikke er erhvervet ret til.

Du har udført kørsel via [virksomhed1] app, og dermed har du erhvervet ret til den indkørte indtjening, hvilken [virksomhed1] også har afregnet dig med. Der er derfor tale en om skattepligtig indtægt, omfattet af statsskattelovens § 4.

Der henvises til Højesterets dom af 18. december 1998 (j.nr. 237/1998), hvor det fremgår, at indtægt erhvervet ved en strafbar handling er skattepligtig. Dommen vedrører salg af bortfjernet europaller som blev videresolgt og Højesteret bemærkede, at fortjeneste som var opnået, ikke udelukkede beskatning af fortjenesten, uanset at disse var erhvervet ved en strafbar handling. Du har tidligere modtaget dommen med afgørelsen for 2016.

Da dine bemærkninger ikke har tilført sagen nye oplysninger, som kan begrunde en ændret ansættelse, fastholdes den påtænkte ændring.

Indkomsten er ændret med 18.301 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at han ikke skal anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til [virksomhed1]-kørslen, og at det af Skattestyrelsen skønnede resultat skal nedsættes til 0 kr., da han ikke har udført personbefordring. Subsidiært har han nedlagt påstand om, at der skal godkendes yderligere fradrag. Endelig er klageren af den opfattelse, at han er omfattet af reglerne om kort frist og derfor omfattet af bekendtgørelse om skatteydere med særligt enkle økonomiske forhold anvendelse.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

1. PÅSTAND

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende afgrænsning af erhvervsmæssig virksomhed hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

2. SUBSIDIÆR PÅSTAND

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ændring af moms og skat for 2017 nedsættes til 0, eller skønsmæssigt til et beløb lavere end Skattestyrelsens afgørelse.

3. SAGSFREMSTILLING

Sagen vedrører Skatteyders kørsel for [virksomhed1] i indkomståret 2017. Skattestyrelsen har taget stilling til indkomstårene 2015 og 2016 i særskilte sager. Skatteyder har klaget over disse afgørelser ved særskilte klager.

Indeværende klage vedrører derfor udelukkende indkomståret 2017, hvor Skattestyrelsen har ændret Skatteyders årsopgørelse. Skattestyrelsen har i sin afgørelse henført 18.301,36 kr. til beskatning og har beregnet moms af provision til [virksomhed1] på i alt 1.745 kr.

Tvisten i sagen handler om, hvorvidt Skatteyder driver erhvervsmæssig virksomhed. Derudover handler tvisten om, hvorvidt Skattestyrelsens skøn over skat og moms er udøvet på et korrekt grundlag.

Som bilag 2 vedlægges skatteyders svar på Skattestyrelsens henvendelser. Bilag 2 vedrører indkomstårene 2015 og 2016, men bilaget er tilsvarende relevant for indkomståret 2017. Svarene er udaterede, men indeholder henvisninger til Skattestyrelsens afgørelser, som er dateret.

Af bilag 2 ses det, at Skattestyrelsen anmoder om dokumentation, som Skatteyder fremsender. I de tilfælde Skatteyder ikke har været i besiddelse af den efterspurgte dokumentation, har Skatteyder anmodet om vejledning til, hvordan en sådan dokumentation kan fremskaffes. Skatteyder anmoder tilsvarende om, at Skattestyrelsen konkretiserer den efterspurgte dokumentationen, således at dokumentationen kan identificeres.

Skattestyrelsens fremsender sin afgørelse for indkomståret 2017 den 14. maj 2020.

Afgørelsen indbringes ved indeværende klage for Skatteankestyrelsen, som uafhængig klagemyndighed. Skatteyder anmoder om en fuld prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse.

4. ANBRINGENDER

4.1 Erhvervsmæssig virksomhed

Indledningsvist bemærkes, at skattelovgivningen ikke indeholder en egentlig definition på begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed. Statsskattelovens § 4 giver enkelte eksempler på erhvervsmæssig virksomhed, men bestemmelsen er ikke udtømmende. Bestemmelsen kommer derudover ikke nærmere ind på, hvordan erhvervsmæssig virksomhed skal afgrænses overfor eksempelvis hobbyvirksomhed. Bestemmelsen skal derfor i høj grad sammenholdes med Skattestyrelsens juridiske vejledning, hvorved det afhænger af en konkret vurdering, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Det gøres overordnet gældende, at skatteyder ikke har udøvet erhvervsmæssig virksomhed, således som erhvervsmæssig virksomhed er afgrænset i Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.

Den af Skattestyrelsen påståede erhvervsmæssig virksomhed i den konkrete sag er ikke drevet erhvervsmæssigt af Skatteyderen, ligesom Skatteyders hensigt og adfærd ikke indikerer, at han har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Skatteyder har f.eks. ikke oprettet et CVR.nr. eller i øvrigt indrettet sig efter at drive en virksomhed. Dertil kommer, at Skatteyder har været studerende siden 2015 og er det fortsat i dag. Det klare udgangspunkt er derfor, at Skatteyder ikke kan anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

I Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3, fremgår hvilke kriterier der lægges vægt på, ved afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed. En konkret vurdering af Skatteyders forhold fører netop til, at Skatteyder ikke kan anses som selvstændig erhvervsdrivende i indkomståret 2017, alene fordi han har kørt for [virksomhed1].

Skatteyder har f.eks. ikke indrettet sin virksomhed med systematisk indtægtserhvervelse for øje. Skatteyder har heller ikke oprettet enkeltmandsvirksomhed eller oprettet særlige driftskonti. Skatteyder har ikke, forud for [virksomhed1] kørslen, undersøgt muligheder for rentabel drift og Skatteyder har hverken lagt budgetter eller gjort sig de store tanker i øvrigt, om at drive erhvervsvirksomhed. Derfor gøres det gældende, at kravet om rentabilitet ikke er opfyldt.

Skattestyrelsens konklusion, hvorefter der er tale om erhvervsmæssig virksomhed er derfor ikke korrekt, da Skatteyders ”virksomhed” hverken har haft den fornødne intensitet eller seriøsitet, til at opfylde kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed. Kriteriet om at virksomheden skal have en nævneværdig størrelse eller varighed er heller ikke opfyldt. Det bekræftes af, at nettoindtægten for indkomståret 2017 alene har udgjort 27.926,85 kr. Et niveau, som ligger under det, der i gennemsnit tjenes på hobbyvirksomhed.

Skatteyder gør tilsvarende gældende, at [virksomhed1] kørslen ikke har haft nogen sammenhæng med Skatteyders øvrige indtægtsgivende erhverv. Dette kriterie er derfor heller ikke opfyldt. Skatteyder har ikke forud for [virksomhed1] kørslen, haft erfaring med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed og [virksomhed1] kørsel indgik ikke i Skatteyders langsigtede planer. Skatteyder har heller ikke haft særlige forudsætninger for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Den ”virksomhed”, som Skatteyder har drevet har heller ikke levet op til, den erhvervsmæssig standard der gælder for persontransport og som er reguleret i taxalovgivningen. Dette forhold taler tilsvarende imod, at Skatteyder har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Det har på intet tidspunkt været muligt for Skatteyder, at sælge hele og/eller dele af ”virksomheden” til tredjemand og som følge heraf, har det ikke været muligt at løsrive [virksomhed1] kørslen fra Skatteyderen.

Skatteyder gør gældende, at Skatteyder er omfattet af reglerne om kort frist og derfor finder bekendtgørelsen om Skatteydere med særligt enkle økonomiske forhold anvendelse. Skattestyrelsen har anført, at Skatteyder ikke er omfattet af reglerne om kort frist, hvilket er en direkte følge af, at Skatteyder vurderes at drive erhvervsmæssig virksomhed. Det kan i den forbindelse diskuteres, hvorvidt Skattestyrelsen har iagttaget sin begrundelsespligt jf. SKM2017.530BR.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, at der i de tilfælde, hvor Skatteydere er omfattet af reglerne om kort frist, og der efter udløbet af den korte frist kommer kontroloplysninger, kan Skatteforvaltningen kun ændre skatteansættelsen, hvis skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Den urigtige eller ufuldstændige skatteansættelse, skal være en direkte følge af, at den skattepligtige (eller nogen på den skattepligtiges vegne), har handlet forsætligt eller groft uagtsomt jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det gøres gældende, at Skatteyder har hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt i den konkrete sag og der er derfor ikke hjemmel til at ændre i Skatteyders skatteansættelse.

Skatteyders [virksomhed1] kørsel i indkomståret 2017, har altså ikke haft et omfang, som opfylder de kriterier der gælder for erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsens afgrænsning af erhvervsmæssig virksomhed i den konkrete sag er derfor ikke korrekt.

4.2 Opgørelse af skat

Med hensyn til den opgjorte skat har Skattestyrelsen lagt vægt på, at der ikke er sket væsentlige ændringer fra 2015 til 2017. Skattestyrelsen anfører:

"Ved udøvelse af skønnet for 2017 har vi taget udgangspunkt i det generelle kørselsmønster for [virksomhed1]-chauffører og [virksomhed1]s prissammensætning for 2015, da vi vurderer, at dette efterfølgende ikke har ændret sig væsentligt."

Skatteyder bestrider Skattestyrelsens skøn, som ikke er nærmere dokumenteret. Tværtimod har prisen været flydende og fastsat under hensyntagen til udbud og efterspørgsel. Derudover mødte [virksomhed1] en del modstand på det danske marked siden 2015 og har i princippet været under nedlukning, siden tjenesten kom til Danmark.

[virksomhed1] lukkede endeligt i Danmark den 18. april 2017 og derfor kan man med sikkerhed lægge til grund, at kørselsmønstret i 2017 for [virksomhed1]-chauffører, ikke har været den samme som i 2015. For 2017, har det derudover alene været muligt at køre [virksomhed1] knap i 3,5 måneder, hvortil der må påregnes en periode, hvor [virksomhed1] påbegyndte nedlukning administrativt, hvor det ikke har været muligt for [virksomhed1]-chaufførerne at tilgå [virksomhed1] platformen og hvor kunderne som følge af den omfattende presseomtale, har afholdt sig fra [virksomhed1]. Herved faldt efterspørgslen og som en naturlig følge, udbuddet.

Skatteansættelsen er derfor langt mere skærpet, end hvad der må anses for at være rimeligt og nødvendigt, når omstændighederne omkring [virksomhed1] kørsel for 2017 tages i betragtning.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Skattestyrelsens skøn over de fradragsberettigende udgifter ikke er tilstrækkeligt dækkende i den konkrete sag. Det bemærkes at Skatteyder har fremsendt dokumentation og udfyldt de korrekte rubrikker ved indberetning. Det er Skatteyders opfattelse, at skønnet over udgifterne udgør mere end 30 % af det modtagne beløb for fra [virksomhed1].

(...)

4.4 Sammenfatning

På baggrund af ovenstående gør Skatteyder gældende, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på fornyet vurdering af, om Skatteyder opfylder kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2017. I den forbindelse gør Skatteyder gældende, at Skatteyder ikke opfylder kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed.

Såfremt Skatteankestyrelsen kommer frem til, at Skatteyder har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2017, gør Skatteyder gældende, at skønnet over skat og moms, er udøvet på et forkert grundlag og derfor skal skatten og momsen i den konkrete sag nedsættes.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har henført indtægter fra [virksomhed1] til selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, og om der er grundlag for at godkende yderligere fradrag for udgifter i forbindelse hermed.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol) som var gældende for indkomståret 2017.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 2006-06-15 nr. 648 - bogføringslovs § 10, at bogføringspligtige skal opbevare sit regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet er fastlagt i praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at klageren i 2017 har modtaget 28.424,85 kr. fra [virksomhed1], heraf udgør bonus 498 kr. Beregnet nettoindtægt udgør i alt 27.926,85 kr. Skattestyrelsen har lagt til grund, at der er beregnet 20 % i provision til [virksomhed1], hvorefter indtægten fra [virksomhed1] udgør i alt 34.908 kr. (27.296,85 kr. /80 x 100), og at kørslen er sket i klagerens bil.

Landsskatteretten finder, at klageren ud fra en samlet og konkret vurdering drev erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2017. Der er lagt vægt på følgende forhold:

•	Klageren anvender egen bil og afholder selv udgifter til bilen til [virksomhed1]-kørsel og har dermed den økonomiske risiko vedrørende aktiviteten. Ifølge standartkontrakten har klageren erstatningsansvar i forbindelse med kørslen, og skal selv afholde udgifter til lovpligtige forsikringer.
•	Klageren bestemmer selv, hvor og hvor ofte appen aktiveres. Når appen aktiveres, kan kunder reservere en tur med [virksomhed1]-appen. [virksomhed1] har derfor ikke instruktionsbeføjelser i forhold til antal af timer eller arbejdstidspunkter m.v.
•	Klageren har kørt [virksomhed1]-kørsel fra 2015 og frem til april 2017. Dette er af så væsentligt omfang og karakter, at indtægten og aktiviteten vurderes til at være indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse og med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, som kendetegner selvstændige erhvervsdrivende.

Ud fra karakteren af den erhvervsmæssige kørsel finder Landsskatteretten, at klageren må anses for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, hvor der systematisk er oparbejdet en fortjeneste, der ikke er af underordnet karakter. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren i indkomståret har modtaget anden A-indkomst i form af løn og SU.

Det forhold, at [virksomhed1] har oplyst, at der er tale om en samkørselstjeneste, hvor chauffør og passager deler udgifterne kan ikke føre til et andet resultat, idet der er modtaget betaling for en ydelse. Klagerens opfattelse af, at han ikke drev virksomhed ændrer ikke på, at kørslen over en årrække har haft et sådant omfang, at der er i henhold til praksis er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Klageren har heller ikke godtgjort, at kørslen udgør ikke-overskudsgivende samkørsel, og Landsskatteretten finder, at indkomsten fra [virksomhed1]-kørslen er oppebåret som led i selvstændig erhvervsvirksomhed med personbefordring, jf. i øvrigt en lignende situation i SKM2023.154.LSR.

Resultat af virksomhed

Idet Landsskatteretten finder, at klageren har drevet virksomhed i indkomståret 2017 uden at have udarbejdet regnskaber eller uden at kunne redegøre og dokumentere for selvangivet resultat, kan skatteansættelsen, jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3, fastsættes skønsmæssigt. At klageren ikke har oprettet et CVR nr. kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren skal beskattes af det overskud, han har haft efter fradrag af driftsudgifter.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har lagt de modtagne kontroloplysninger fra de hollandske skattemyndigheder til grund for ansættelsen af klagerens indtægter fra [virksomhed1]-kørsel i 2017. Klageren har ikke godtgjort, at der er fejl i oplysningerne.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovennævnte opgjort omsætningen:

Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (27.926,85 kr./ 80 x 100) 34.908,56 kr.

-provision til [virksomhed1], 20 % 6.981,71 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 27.926,85 kr.

For så vidt angår fradrag for driftsudgifter, er udgangspunktet som nævnt, at klageren i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må fremlægge dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved [virksomhed1]-kørslen. I mangel af en sådan dokumentation, eller såfremt den fremlagte dokumentation ikke er fyldestgørende, foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne.

Da klageren trods anmodninger herom ikke har fremlagt fyldestgørende dokumentation for sine udgifter ved [virksomhed1]-kørslen, er det med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat de fradragsberettigede udgifter.

Skattestyrelsen har i skønnet for 2017 taget udgangspunkt i det generelle kørselsmønster for [virksomhed1]-chauffører og [virksomhed1]s prissammensætning for 2015.

Klageren har ikke fremlagt oplysninger om udgifter og fordeling mellem [virksomhed1]-kørsel og øvrig kørsel, herunder bilens kilometerstand. Retten finder, at kørselsmønstret, uagtet at [virksomhed1] lukkede endelig ned i april 2017, har været det samme som i 2015.

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omsætning skønsmæssigt med udgangspunkt i kontroloplysningerne fra Holland. Skattestyrelsen har herefter fratrukket 20 % i provision til [virksomhed1] og beregnet et skønsmæssigt fradrag for transportudgifter m.v. på 30 % af indtægten efter provision. Ved beregning af virksomhedens resultat er der fratrukket moms af beregnet provision (erhvervelsesmoms med omvendt betalingspligt) og tillagt optjent bonus på 498 kr.

Landsskatteretten har i sag [sag1] truffet afgørelse om, at det er klageren som skal betale moms af den provision, [virksomhed1] har taget for at formidle kontakten mellem klageren og kunderne. Ifølge momslovens § 16, stk. 1, er der tale om en momspligtig formidlingsydelse med omvendt betalingspligt jf. momslovens § 46, stk. 1. nr. 3. Den beregnede moms af formidlingsydelsen (provision til [virksomhed1]) på 1.745,43 kr. kan ikke fratrækkes i momsgrundlaget, da købet vedrører en momsfri aktivitet, men kan i henhold til statsskattelovens § 6 a fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

På baggrund af de foreliggende oplysninger kan Landsskatteretten tiltræde Skattestyrelsens skøn over indtægter og udgifter for [virksomhed1]-kørsel. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der dokumenterer et andet og mere retvisende skøn, og at Skattestyrelsens skøn på det foreliggende grundlag vurderes at være retvisende.

Resultatet er på baggrund af ovennævnte opgjort:

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 27.926,85 kr.

- godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 8.378,06 kr.

- moms af skønnet provision (provision x 25 %) 1.745,43 kr.

+ bonus 498,00 kr.

I alt til beskatning 18.301,36 kr.

På den baggrund finder retten ikke grundlag for hjemvisning eller ændring af Skattestyrelsens afgørelse.

Frister

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 26, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Skattestyrelsen har sendt forslag til ændring af skat og moms den 23. marts 2020. Afgørelse blev sendt den 14. maj 2020.

Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger i april 2019 og efterfølgende identificeret klageren som [virksomhed1]-chauffør. Klageren har drevet uregistreret virksomhed med kørsel for [virksomhed1], hvorfor han ikke har simple økonomiske forhold og derfor ikke omfattet af reglerne om en forkortet ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Den foretagne ansættelse er således omfattet af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er således overholdt.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.