Kendelse af 17-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2022

Journalnr. 20-0060222

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2009
Ekstraordinær genoptagelse	Afslag	Genoptagelse	Ugyldig

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har den 4. februar 2019 sendt en orientering til klageren. Det fremgår af orienteringen, at Skattestyrelsen den 21. januar 2019 har modtaget oplysninger om klageren fra politiet i form af fakturaer vedrørende salg af hunde til det Svenske forsvar (Försvarsmakten).

De modtagne fakturaer angiver, at klageren har solgt 2 hunde til det Svenske forsvar i indkomståret 2009.

På baggrund af oplysningerne fra politiet og de fremlagte fakturaer, har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 med 294.000 kr. Skattestyrelsen traf afgørelse den 14. november 2019. Skattestyrelsens afgørelse er påklaget til Skatteankestyrelsen den 23. januar 2020.

Klagerens repræsentant har den 5. marts 2020 anmodet Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009. Repræsentanten har som grundlag for anmodningen anført, at der er nye oplysninger i sagen i form af dokumentation for, at klageren har modtaget pengene for salg af hundene efter aftale med tredjemand, herefter JJ, og videregivet de modtagne penge til denne. Som dokumentation herfor har repræsentanten fremlagt bilag og svarskrifter fra en civil retssag anlagt ved retten i [by1], hvor JJ er sagsøgt af klageren samt to andre sagsøgere, herefter NLB og LEL. Bilag og svarskrifter fra retssagen angår klageren, NLB og LEL.

På baggrund af genoptagelsesanmodningen sendte Skattestyrelsen den 12. marts 2020 forslag til afgørelse og afgørelse den 27. april 2020.

På tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse dateret 27. april 2020 var klagen over Skattestyrelsens afgørelse dateret 14. november 2019 verserende ved Skatteankestyrelsen.

Klagerens repræsentant har til klagesagen yderligere fremlagt replik fra sagsøgernesamt duplik fra sagsøgte.

Af sagsøgernes replik fremgår det, at klageren har erkendt at have modtaget beløb fra det Svenske forsvar for salg af hunde. Klageren har hævet de modtagne beløb kontant og videregivet beløbene til JJ. I de videregivne beløb blev fratrukket 10.000 kr. pr. solgt hund.

Af sagsøgtes duplik fremgår det, at JJ har erkendt at være sælger af hundene, samt at det var aftalen mellem klageren og JJ, at klagerens bankkonto skulle bruges til modtagelse af betaling vedrørende salg af hunde. Klageren kunne beholde 10.000 kr. pr. solgt hund. Resten af de modtagne beløb skulle udbetales til JJ. Det fremgår også, at JJ havde underskrevet importanmodninger i klagerens navn, men at klageren fik kendskab til dette, da denne modtog de underskrevne importanmodninger fra [organisation1]. JJ påpegede i den forbindelse, at klageren ikke bestred dette ved overgivelsen af importanmodningerne til JJ.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende i deres afgørelse:

”(...)

4. Skattestyrelsens begrundelse
En borger, der ønsker genoptagelse, skal seneste den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb komme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen kan uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, give tilladelse til genoptagelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til genoptagelse, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til det, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides. Skattestyrelsen har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.4 Reaktionsfristen .

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2009 udløb 1. maj 2013. Fristen for genoptagelse er der for udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse af skatteansættelsen. Skattestyrelsen finder ikke, at du opfylder betingelserne for genoptagelse efter disse bestemmelser.

Af din advokats mail af den 6. april 2020 fremgår det, at han mener, at Skattestyrelsen ikke har begrundet afslaget på anmodning om genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen skal i den forbindelse henvise til Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit "A.A.8.2.2.2.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed". Heraf fremgår det, at reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kun kan anvendes på Skatteforvaltningens initiativ og derfor ikke er relevant, når borgeren beder om genoptagelse.

Da din advokat i nærværende sag har anmodet om genoptagelse på dine vegne, finder skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 således ikke anvendelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 "Særlige omstændigheder", at Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er en opsamlingsregel, der eventuelt kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kan med- føre ekstraordinær genoptagelse. Det fremgår endvidere heraf, at dette eksempelvis kan være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige forudsigelige tilfælde, der kan bebrejdes borgeren, herunder alvorlig sygdom.

Det er den skattepligtige, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Ved mail af den 6. april 2020 har din advokat anført, af JJ ifølge din advokat har erkendt de faktiske forhold – og herunder at han har begået skatteunddragelse, og at han er parat til at tage sin straf for skatteunddragelsen.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af det fremsendte materiale. Det er fortsat vores opfattelse, at der i nærværende sag ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, såsom f.eks. myndighedsfejl eller svig fra tredjemand.

Oplysningen om, at du ifølge din advokat ikke har medvirket til skatteunddragelse, men derimod blev anmodet om at lade købesummer for salg af enkelte hunde indgå på din bankkonti, medfører ifølge Skattestyrelsen ikke, at der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det tidligere fremsendte materiale dokumenterer ifølge Skattestyrelsen ligeledes ikke, at der forelig- ger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Vi finder på denne baggrund ikke, at det er urimeligt at opretholde din skatteansættelse for indkomståret 2009. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at de nye oplysninger i sagen ikke udgør særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der kan medføre en ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2009.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, at hvis afgørelsesmyndigheden på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan afgørelsesmyndigheden uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse genoptage og ændre afgørelsen, hvis klager er enig heri.

Afgørende for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5 er, om klager og afgørelsesmyndighed er enige om, hvordan sagen kan afsluttes på det nævnte klageforhold.

Af din advokats e-mail af den 6. april 2020 fremgår det, at du ifølge din advokat ikke er rette skatte subjekt.

Skattestyrelsen mener ikke, at der på baggrund af det fremsendte i sagen er grundlag for at genoptage din afgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5. Det er vores opfattelse, at vi ikke er enige om, hvordan sagen kan afsluttes på det nævnte klageforhold.

På denne baggrund mener Skattestyrelsen ikke, at du kan få din skatteansættelse genoptaget for indkomståret 2009.

Skattestyrelsen skal afslutningsvist bemærke, at din klagesag fortsat verserer hos Skatteankestyrelsen.

(...)”

Skattestyrelsen er den 17. august 2020 kommet med følgende udtalelse i sagen:

”(...)
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Det er ubestridt at beløbene er indsat på [person1]s konto. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at da pengene har passeret hendes privatøkonomi, har hun haft råderet over beløbene, og som følge heraf fastholdes at der skal ske beskatning hos [person1].

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse at [person1] er rette skattesubjekt med de begrundelser som er anført i Skattestyrelsen afgørelse af 14. november 2019. Det er ubestridt at pengene er indgået på [person1]s bankkonto, samt at fakturaerne er udstedt til [person1]. At der efterfølgende er hævet kontant af flere omgange, begrunder ikke, at beløbene rettelig skulle tilhøre andre end [person1].

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse at der ikke er grundlag for at foretage genoptagelse, og at Skatteforvaltningsloven§ 27, stk. 1, nr. 8 og § 35a, stk. 5, ikke kan bringes i anvendelse.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Den 21. januar 2019 modtog Skattestyrelsen oplysninger fra politiet i form af fakturaer vedrørende klagers salg af hunde til det svenske forsvar. De modtagne fakturaer angiver, at klager har solgt to hunde til det svenske forsvar i indkomståret 2009.

Den 4. februar 2019 sendte Skattestyrelsen orientering til klager vedrørende ovenstående.

Skattestyrelsen har i afgørelse dateret den 14. november 2019 forhøjet klagers skatteansættelse for indkomståret 2009 med 294.000 kr. Skattestyrelsens afgørelse blev påklaget til Skatteankestyrelsen den 23. januar 2020.

Den 5. marts 2020 har klagers repræsentant anmodet Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af klagers skatteansættelse for indkomståret 2009. På baggrund af genoptagelsesanmodningen sendte Skattestyrelsen den 12. marts 2020 forslag til afgørelse og afgørelse den 27. april 2020, hvor Skattestyrelsen gav afslag på ekstraordinær genoptagelse. På tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse, dateret den 27. april 2020, var klagen over Skattestyrelsens afgørelse, dateret den 14. november 2019, verserende ved Skatteankestyrelsen.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, at told- og skatteforvaltningen ikke kan træffe afgørelse i en sag, i det omfang et skatteankenævn har taget stilling til sagen.

Folketingets Ombudsmand har i FOB 2007, s. 540-550 udtalt, at Skatteforvaltningen under en verserende klagesag ikke kan foretage ændringer vedrørende det påklagede spørgsmål, selvom klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse i sagen medmindre klager tilbagekalder den verserende sag ved klageinstansen.

Skattestyrelsen finder, at Skattestyrelsens afgørelse dateret den 27. april 2020 er ugyldig, da Skattestyrelsen ikke har haft den fornødne kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt klager opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, jf. FOB2007, s. 540-550.

Ved vurderingen har Skattestyrelsen lagt vægt på, at der på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse, dateret den 27. april 2020, om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2009, verserede en klagesag vedrørende samme indkomstår og samme forhold, som genoptagelsen vedrører, og klager har ikke tilbagekaldt denne, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse dateret den 27. april 2020 er ugyldig.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende i klage af 24. juli 2020:

”(...)

Jeg henviser til processkrifter og bilag fremsendt til Skatteankestyrelsen i denne dag og fremlægger yderligere replik og duplikker fra [JJ] og [DJ] i den verserende civile retssag mellem parterne.

I [DJs] duplik er situationen sammenfattet således af hendes advokat:

”[JJ] erkender i svarskrifterne af 24. februar 2020 samt duplikkerne af 29. maj 2020, at det er ham, der har stået bag de pågældende handler med hunde, og at det er ham, der er den reelle bagmand. Som det fremgår heraf, har [JJ] således indenretligt over for de tre sagsøgere og [DJ] med krav om erstatning, anerkendt at være rette skattesubjekt, og den reelle bagmand.

Faktuelt forholder det sig altså således, at [JJ] i samtlige af de sager, de sagsøgte har rejst over for [DJ] og [JJ], har anerkendt at være bagmanden bag og det rette skattesubjekt, og dette er såvel indenretligt, som i forbindelse med øvrige skattesager, der risikerer at påføre [JJ] både straf og en personlig forhøjelse af sin skatteansættelse”.

Det er derfor helt åbenbart – og der er enighed mellem parterne - at [JJ] er rette skattesubjekt for køb og salg af de 2 hunde i [person1]s skattesag, da [JJ] har erkendt at være bagmand og rette skattesubjekt.

Dette berettiger i sig selv til genoptagelse af alle øvrige implicerede parters skatteopgørelser – herunder [person1]s skatteansættelse – for det omhandlede indkomstår 2009.

Enhver frist for genoptagelse skal naturligvis først regnes fra Skattestyrelsens faktuelle genoptagelse af sagen.

Skattestyrelsen har alene begrundet afslag på genoptagelse med, at det ikke er Skattestyrelsens opfattelse, at der foreligger svig fra 3. mand, og at der ikke foreligger særlige omstændigheder.

Det strider mod faktum i sagen.

Det er et faktum, at [JJ] har erkendt, at han har foretaget skatteunddragelse – en oplysning som først er kommet [person1] til kundskab i forbindelse med den civile retssags skriftlige forberedelse.

I duplikken bekræfter [JJ], at [person1] ikke har købt eller solgt hundene, og at det henfører under Skat at træffe beslutning om, hvem der er rette skattesubjekt. Det er derfor helt åbenbart, at rette skattesubjekt er [JJ] og/eller [DJ]. Det fremgår imidlertid af den skriftlige forberedelse i den civile retssag, at hverken [JJ] eller [DJ] har hørt fra Skattestyrelsen, på trods af det faktum, at [JJ] har erkendt alle forhold og afventer, ”hvad der måtte ske, hvorefter han vil tage sin straf”.

Det er lige så åbenbart, at Skattestyrelsen skulle have iværksat en sag mod [JJ] og/eller [DJ], hvilket særligt må gælde, da faktum er blevet oplyst og kendt for Skattestyrelsen, hvilket senest er sket med fremlæggelse af svarskriftet fra [JJ].

I tilknytning dertil bemærkes, at det vil være helt urimeligt at sætte [person1] i skat af en ikke eksisterede skattemæssig fortjeneste på køb og salg af hunde. Det kan faktuelt lægges til grund, at det eneste, [person1] har medvirket til - som en vennetjeneste – er, at købesummer for de af [JJ] og [DJ] solgte hunde til det svenske forsvar er indgået på hendes bankkonto og derefter udbetalt til [JJ].

Det forekommer derfor overraskende, at Skattestyrelsen nu anfører, at der ikke er enighed herom jf. Skatteforvaltningslovens § 35a stk. 5, idet der ikke er uenighed mellem parterne om de faktiske forhold.

Skattestyrelsens begrundelse:

”... det er vores opfattelse, at vi ikke er enige om hvordan sagen kan afsluttes på det nævnte klageforhold”

er fortsat helt uden begrundelse.

Det fremgår ikke af afgørelsen, hvorfor Skattestyrelsen ikke er enig i faktum, nu hvor alle parter – herunder i særdeleshed [JJ] – har erkendt, at det er ham, der har købt og solgt hunde og har fået købesummerne for hundene udbetalt.

For det tilfældes skyld, at [person1] ikke får medhold i den verserende klagesag over Skatteansættelsen, skal der i relation til en faktisk genoptagelse i hvert fald medtages de faktiske ”udgifter”, [person1] har haft – nemlig betaling af alle modtagne beløb fra det svenske forsvar til [JJ] som en ”fradragsberettiget” udgift, da det på et objektivt grundlag er helt urimeligt at opretholde den fulde beskatning hos [person1] af en ikke eksisterende skattemæssig fortjeneste.

Det gentages ordensmæssigt også her, at [person1] ikke har medvirket til nogen former for skatteunddragelse eller skattesvig - som udelukkende beror på [JJ] og [DJ]s forhold og manglende indberetning af skattemæssige indtægter fra køb og salg af hunde til det svenske forsvar.

[JJ]s svarskrift vil derfor blive tilbagevist under den civile retssag.

På denne baggrund fastholder jeg, at [person1]s skatteansættelse for 2009 skal genoptages.

(...)”

Repræsentanten har den 26. august 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

”(...)

I begge breve, som er en del af det samme sagskompleks med [JJ], som har erkendt, at han har foretaget skatteunddragelse og er parat til at tage sin straf, jf. erkendelser i processkrifter for Retten i [by1] - gør Skattestyrelsen sig nu til talsmand for at

”da pengene ubestridt er indsat på [person1]s bankkonti” – så har hun haft råderet over pengene og skal beskattes heraf.

Dette suppleres af det faktum, at Skattestyrelsen hæfter sig ved, at fakturaerne er udstedt til[person1].

Dette er ikke tilfældet og er faktuelt forkert.

Jeg forudsætter, at Skattestyrelsen i realiteten mener, at fakturaerne i sagskomplekset er udstedt af [person1]?

Dette er imidlertid også faktuelt forkert og ikke tilfældet.

Fakturaerne i sagen er erkendtligt udstedt som falske fakturaer af [JJ], som skal beskattes i sagen af de indkomne beløb for salg af hunde.

[person1] har ikke haft nogen som helst kendskab til eller viden om, at falske fakturaer blev udstedt i hendes navn, jf. i øvrigt alt tidligere anført i såvel den civile retssag mod [JJ] som i klagesagen i Skatteklagesystemet.

Det forhold at der indgår et beløb på en bankkonto medfører ikke i sig selv skattepligt og er i sig selv en selvbestaltet ”skøn under regel”, som Skattestyrelsen har indført uden den fornødne hjemmel, og uden at tage øvrige faktiske og erkendte omstændigheder og kendsgerninger i betragtning.

Det forhold at en erkendt skatteunddrager udsteder fakturaer i andre personers navne medfører heller ikke i sig selv skattepligt.

På denne baggrund gør jeg gældende, at Skattestyrelsen – på trods af erkendelsen fra [JJ] – har valgt at vende det blinde øje til og Skattestyrelsen har ikke foretaget et pligtmæssigt skatteretligt skøn.

Skattestyrelsen burde – da de faktiske omstændigheder blev oplyst og kendt (og erkendt af [JJ]) have foretaget et pligtmæssigt skøn og sat [JJ] i skat af de beløb som i realiteten blev deponeret på mine klienters bankkonti og udbetalt til [JJ] – hvilket han har erkendt og stadig afventer sin straf for.

Den af Skattestyrelsen selvbestaltede skøn under regel, om at indgåede beløb på en bankkonto medfører skattepligt for en borger er såvel ulovlig som ugyldig.

Jeg fastholder derfor også, at Skattestyrelsen har pligt til at genoptage sagerne, hvilket særligt gælder, når der foreligger et erkendt og indrømmet forhold fra [JJ] omkring skatteunddragelse. Det siger sig selv, at disse nye oplysninger fra Skattestyrelsen om ”skøn under regel” uden hjemmel - og den nye argumentation om at indbetaling af et beløb på en bankkonto medfører skattepligt for kontoejer – også skal indgå i selve klagesagsbehandlingen, også fordi den tidligere afgørelse helt lider af en begrundelse for afgørelsen.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv undrer det i betydelig grad, at Skattestyrelsen - med den faktuelle viden der foreligger, og som der er enighed om - ikke blot beskatter [JJ] af den fortjeneste han har haft ved salg af hunde.

Han anfører direkte i processkrifter til Retten i [by1], at han afventer sin straf og de konsekvenser hans skatteunddragelse medfører, men har tilsyneladende intet hørt fra Skattestyrelsen?

Skattestyrelsen er orienteret herom, og har tilsyneladende intet fortaget sig overfor [JJ], som har erkendt at have modtaget købesummerne for de solgte hunde.

(...)”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Som telefonisk meddelt er det min opfattelse, at [person1] i lighed med [NLB] og [LEL] ikke er reelle skattesubjekter vedrørende de indtægter, som [JJ] er reel indkomstmodtager af, jf. samstemmende forklaringer fra de 3 personer og i særdeleshed [JJ]s egen forklaring i duplikken til Retten i [by1], hvor han erkender, at han er køber og sælger af de pågældende hunde.

Af samme årsag er det min opfattelse, at sagerne administrativt burde genoptages pga. disse faktiske kendsgerninger.”

Retsmødet

Repræsentanten har indsendt en skriftlig procedure til retsmødet i Landsskatteretten, hvori repræsentanten fastholder påstanden om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse følges. De var således enig i, at Skattestyrelsens afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse er ugyldig.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 1, at Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltning af lovgivning om skatter.

Endvidere fremgår det af skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 2, at et Skatteankenævn afgør klager over Told- og skatteforvaltningens afgørelse vedrørende fysiske personer om ansættelse af indkomstskat.

Af Skatteforvaltningslovens § 11, stk. 2, fremgår det, at Landsskatteretten afgør sager som skatteforvaltningen har henvist til afgørelse i Landsskatteretten.

Af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. følger, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan træffe afgørelse i en sag, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

Folketingets Ombudsmand har i FOB 2007, s. 540-550 udtalt at Skatteforvaltningen, under en verserende klagesag ikke kan foretage ændringer vedrørende det påklagede spørgsmål, selvom klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse i sagen, medmindre klageren tilbagekalder den verserende sag ved klageinstansen.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 27. april 2020 nægtet ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 med henvisning til, at klageren ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at der på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2009 verserede en klagesag vedrørende samme indkomstår og samme forhold, som genoptagelsen vedrørte, samt at klageren ikke har tilbagekaldt denne.

Retten bemærker, at Skattestyrelsen ved afgørelsen har taget stilling til om klageren opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, men at Skattestyrelsen ikke har haft den fornødne kompetence til at træffe afgørelse herom efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, jf. FOB2007, s. 540-550.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten derfor, at Skattestyrelsens afgørelse af 27. april 2020 er ugyldig.