Kendelse af 24-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2021

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren udrejste fra Danmark til USA den 17. august 2012. Klagerens fulde skattepligt er i skatteforvaltningens systemer registreret som ophørt den 20. august 2012.

Klageren har oplyst, at han i perioden januar 2013 til juni 2015 udførte et forskningsprojekt på [universitet1], der blev finansieret af statslige forskningsmidler fra Danmark. Forskningsmidlerne blev administreret af [universitet2].

Ved brev af 27. juli 2015 fra SKAT til [universitet2] fremgår bl.a. følgende:

”SKAT fritager jer for at trække A-skat og AM-bidrag i løn m.v., som [person1], cpr-nr. [...] tjener ved arbejde uden for Danmark efter den 16. januar 2015.

Vi giver fritagelsen, fordi [person1]s fulde skattepligt til Danmark er ophørt.

(...)

I skal indberette lønnen i eIndkomst i felt 14, og I skal indberette den med indkomsttype 09.

(...)

Hvis [person1], uden at bosætte sig i Danmark, udfører en del af arbejdet i Danmark, er han begrænset skattepligtig af den del af lønnen, der vedrører arbejdet her. I det tilfælde skal I indeholde A-skat og AM-bidrag efter skattekort. I skal indberette denne del af lønnen i eIndkomst i felt 13, og I skal indberette den med indkomsttype 00.

(...)

Vi har sendt en kopi af dette brev til [person1].”

Det fremgår af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2015, at han er registreret som begrænset skattepligt til Danmark og er pålignet skat af hele af sin indkomst fra [universitet2].

Klageren har i henhold til dennes skatteoplysninger modtaget 224.000 kr. i stipendier og 86.841 kr. i bidragspligtig A-indkomst fra [universitet2] i perioden 1. januar 2015 til 30. september 2015.

I årsopgørelsen for indkomståret 2015 er klagerens personlige indkomst opgjort til 303.894 kr. og den skattepligtige indkomst til 296.903 kr.

Af årsopgørelsen fra 2015 fremgår, at klageren efter skattekontrollovens § 16 har pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af årsopgørelsen at underrette SKAT, hvis ansættelsen af indkomsten eller ejendomsværdiskatten er for lav.

Årsopgørelsen for indkomståret 2015 har været tilgængelig i klagerens skattemappe den 11. marts 2016.

Klageren anmodede den 18. juni 2019 Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Af anmodningen om genoptagelse af 18. juni 2019 fremgår bl.a. følgende:

”(...) I 2015 får [person1] oplyst, at han er fritaget for at betale skat i Danmark. Han får imidlertid senere at vide, at han har en stor skattegæld for 2015. Han tænker, at da man fra Skat har meddelt skattefrihed, vil man ved intern revision finde ud af, at der er sket fejl og naturligvis rette tingene.

I september 2018 opdager han, at det ikke er sket, da man har gjort udlæg i de penge, som han havde stående på en dansk konto i [finans1].

Efterfølgende har han forsøgt at finde ud af tingene, men han oplever det som næsten umuligt for ham at komme i kontakt med Skat. Han kan ikke ved hjælp af nem id komme på Skat.dk eller eboks. At telefonere til Skat vil for ham være en meget dyr affære med ventetider på minimum en halv time. Han har derfor bedt mig om at kontakte Skat på hans vegne.

Ved telefonisk kontakt til Skat d.d. får jeg oplyst, at [person1] ganske rigtigt har skattefritagelse gældende fra 16. januar 2015. [universitet2] har skatteanmeldt et bidragsfrit beløb, og en lønindkomst for [person1] for 2015. Der er fejlagtigt beregnet skat af både lønindtægten, som der er skattefritagelse for fra den 16. januar 2015 og det bidragsfrie beløb, som ifølge Skats medarbejder ikke er skattepligtigt. Denne beregning medfører fejlagtigt et større skattekrav til [person1] om betaling. Der er desuden påløbet renter i forløbet.(...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015.

Som begrundelse herfor er anført:

”Skattestyrelsen har ikke genoptaget din skatteansættelse for 2015.

Du har gjort indsigelse mod vores forslag af 21/4 2020, idet du mener, at forholdet kommen ind under Skatteforvaltningslovens (SFL) § 27 stk. 1 nr. 8 og stk. 1 nr. 5.

Det fremgår af juridisk vejledning A.A.8.2.2.2.2.5 at SFL § 27 stk. 1 nr. 5 at denne regel kun kan ”anvendes på Skatteforvaltningens initiativ og er derfor ikke relevant, når borgeren beder om genoptagelse.

Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 kan kun anvendes på Skatteforvaltningens initiativ, jf. bemærkningerne til L 175 af 12. marts 2003 og SKM2015.427.BR (nu SKM2016.585.VLR).

Reglen giver ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne, f.eks. en revisor, har handlet groft uagtsomt. Se SKM2002.371.LSR”.

For så vidt anvendelsen af SFL § 27 stk. 1 nr. 8 må vi henvise til juridisk vejledning. Det fremgår heraf i A.A.8.2.2.2.2.8, at ”Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren, herunder alvorlig sygdom”.

Af samme fremgår ”På samme måde som vedrørende de øvrige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, er det en betingelse at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt”

Det fremgår desuden deraf ”Det er som udgangspunkt ikke en fejl, hvis Skatteforvaltningen ikke af egen drift har korrigeret fejl i selvangivelsesmateriale. Efter omstændighederne vil passivitet hos Skatteforvaltningen dog efter en konkret vurdering kunne kvalificeres som fejl hos Skatteforvaltningen, f.eks. hvis Skatteforvaltningen ved aktiv behandling af det modtagne materiale overser iøjnefaldende fejl”.

Da der ikke har været en aktiv sagsbehandling, mener vi ikke denne bestemmelse kan bruges.

Vi fastholder således vores forslag. Vi skal i den forbindelse også henvise til, at reaktionsfristen ikke er overholdt. Dette argument er ikke imødegået i indsigelsen.

Forslag

Den 20. juni 2019 anmodede din mor på dine vegne om at få din skatteansættelse genoptaget for 2015.

Hun påpegede, at du var blevet beskattet af en løn fra [universitet2] på trods af, at der var givet en skattefritagelse fsv lønnen ved [universitet2].

I september 2018 opdagede du fejlen ved, at SKAT havde gjort udlæg i et indestående på en dansk bankkonto.

Genoptagelsesreglerne.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, at du senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde æn-dringen for at kunne få genoptaget ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat.

Dvs at dine muligheder for at anvende denne bestemmelse for indkomståret 2015 udløb den 1. maj 2019.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, er det muligt ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen, hvis der er opfyldt en af de givne betingelser.

Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. punktum, går ud på, at når en af betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt, er det en yderligere betingelse for tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt. Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Forslag til afgørelse.

Da du har indsendt din anmodning i august 2019, kan du ikke anvende skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 til at begrunde en ordinær genoptagelse.

Uagtet om du måtte opfylde betingelserne i skatteforvaltningslovens (SFL)§ 27 stk. 1 om ekstraordinær genoptagelse, så mener vi ikke, du har overholdt reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. punktum.

Vi foreslår, at skatteansættelserne for 2015 ikke genoptages, idet vi ikke kan se, at du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27.

Vi begrunder det med, at årsopgørelsen har været tilgængelig længe, idet årsopgørelse 1 blev dannet i 2016 og årsopgørelse 2 i 2017. Dertil kommer, at du efter dit kendskab til forholdet (da SKAT gjorde udlæg i din bankkonto) først reagerede ca. 9 måneder efter, hvorved 6 reaktionsfristen på 6 måneder er overskredet.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren skal have genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2015.

Klageren har til støtte herfor anført følgende:

”Som dansk skatteborger bosiddende i udlandet er det ikke muligt for mig, som ikke har særlig juridisk viden, at kende tidsgrænser for, hvornår en skattesag kan genoptages. Når en skattemedarbejder fortæller, at der tydeligt er sket fejl fra Skats side ved skatteansættelsen for 2015, og foreslår at jeg sender anmodning om genoptagelse af sagen, stoler jeg på denne vejledning. Der blev ikke sagt noget om tidsgrænser.

Skat sendte et brev den 27. juni 2015 til min arbejdsgiver med kopi til mig om fritagelse for at trække A-skat og AM-bidrag for mig. På trods af det, viser det sig, at der blev trukket A skat af både min løn og af et ikkeskattepligtigt beløb til forskningsforløbet.

[universitet2], som administrerer forskningsmidlerne, laver i dette tilfælde fejlen ved skattetræk.

Jeg stoler på, at Skats opgave er at sikre korrekt opkrævning af skat. Jeg stoler således på at fejlen rettes, men dette sker ikke. Jeg ved, at Skat er under pres, og at sagsbehandlingen er langsom, så jeg afventer.

Da det alene er [universitet2] og Skat i Danmark, der har fejlet, kan jeg ikke forstå eller anerkende, at det er mig som skatteborger, der alene skal bære ansvaret og bare betale.

Jeg vil derfor klage over, at Skat ikke vil genoptage min skattesag for 2015, så fejlen kan rettes.

Gennem hele forløbet har jeg prøvet på at bruge Skats hjemmeside, men opgivet det, da hjemmesiden meget ofte er nede, og fordi NEM-id login ofte ikke kan logge ind fra udlandet. Hertil kommer tidsforskellen og håbløse ventetider ved forsøg på telefonisk kontakt.”

Skattestyrelsens høringssvar til klagen

Skattestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse fastholdes.

Som begrundelse er anført:

”Skattestyrelsen henviser til afgørelsen af 7/5 2020. Vi har følgende bemærkninger til klagen.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i afgørelsen.

Indledende må vi fastholde, at det er en generel pligt at kontrollere sine årsopgørelser også selv om det er besværligt.

En skattefritagelse vedrører forskudsopgørelsen og forhindrer et utilsigtet skattetræk ved lønudbetalingen. Det bevirker ikke, at man dermed slipper for skulle tjekke sin årsopgørelse.

[person1] optjente ifølge oplysninger fra skattemappen sammenholdt med årsopgørelsen almindelig løn fra [universitet2] i 2014. I 2015 er der fra universitetet både konteret løn som almindelig bidragspligtig A-indkomst og en ikke bidragspligtig løn. Den løn der indberettes som almindelig A-indkomst vil normalt være den løn, som arbejdsgiveren ikke anser for at være omfattet af en skattefritagelse.

Dvs [universitet2] har sandsynligvis indberettet den løn, som de antager er skattefritaget, efter forskrifterne.

Skattestyrelsen har med rette kunne forvente, at den udskrevne årsopgørelse ville blive rettet af [person1], hvis den ikke er korrekt. Vi skal i den forbindelse bemærke, at forudsætningerne for en skattefritagelse kan have ændret sig, så Skattestyrelsen generelt ikke vil kunne være sikker på, at en løn skulle skattefritages.

Ukendskab til regelsættet for genoptagelser bevirker ikke, at der kan dispenseres reglerne for ekstraordinære genoptagelser som beskrevet i skatteforvaltningslovens § 27.

Vi mener derfor ikke skatteansættelsen skal genoptages.

Skattestyrelsen har ikke taget lavet en sagsbehandling med henblik på at tage stilling til, hvor stor en del af lønnen fra [universitet2], der vedrører en løn, der kunne beskattes i Danmark og hvor mange dage, der er arbejdet i Danmark.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen omhandler, hvorvidt der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skulle en anmodning om genoptagelse for 2015 senest være sendt til SKAT (nu Skattestyrelsen) den 1. maj 2019.

Klageren har den 18. juni 2019 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af lovbemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, om dispensation fra 6 måneders fristen fremgår:

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at det er ubestridt, at klageren er blevet beskattet af den del af sin indkomst fra [universitet2] som klageren har oppebåret ved sit arbejde i USA, selvom det fremgår af brev af den 27. juli 2015, at klageren var skattefritaget herfor.

På baggrund af Skattestyrelsens udtalelse lægges det endvidere til grund, at klagerens arbejdsgiver har indberettet denne del af indkomsten i overensstemmelse med brevet af 27. juli 2015.

Da SKAT i forbindelse med ansættelsen af indkomståret 2015 anser den skattefritagne indkomst som skattepligtig, må SKAT anses for at have begået myndighedsfejl. Henset til karakteren af myndighedsfejlen og beløbets størrelse må det anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Landsskatteretten finder på den baggrund, at betingelsen om ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Spørgsmålet er herefter, om klageren har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sker som udgangspunkt på grundlag af klagerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger. Af klagerens årsopgørelse for 2015 fremgår det tydeligt, at hele indkomsten fra [universitet2] i 2015 er opgjort som skattepligtig.

Selvom klageren er fraflyttet Danmark, skal han fortsat sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte. Landsskatteretten bemærker herved, at det tydeligt fremgik af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2015, at det i medfør af skattekontrollovens § 16 påhvilede ham at kontrollere rigtigheden af ansættelsen af hans indkomst. Landsskatteretten bemærker yderligere, at skattefritagelsen i brevet af 27. juli 2015 er oplyst som gældende fra den 17. januar 2015, og at klageren derfor også ved modtagelsen af kopien af brevet er informeret om, at han anses for begrænset skattepligtig af indkomsten for en del af indkomståret.

I overensstemmelse med Byrettens dom af 10. juni 2015, refereret i SKM2015.433.BR, skal reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor oplysningerne er tilgængelige i den skattepligtiges skattemappe.

Landsskatteretten finder herefter, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse den 3. februar 2017 ikke er fremsendt inden for fristen, idet årsopgørelsen for 2015 var tilgængelig i klagerens skattemappe den 13. marts 2016. Landsskatteretten bemærker yderligere, at det i anmodningen om genoptagelse oplyses, at klageren i september 2018 var bekendt med, at Skattestyrelsen som følge af ansættelsen for 2015 havde foretaget udlæg i et indestående beløb på klagerens danske bankkonto, hvilket er ca. 9 måneder, før anmodningen om genoptagelse er fremsat, og således også er udenfor fristen.

En anmodning om genoptagelse kan dog behandles efter denne frist, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, in fine.

Landsskatteretten bemærker, at muligheden for dispensation efter bestemmelsen skal fortolkes snævert. I den forbindelse henviser Landsskatteretten til to tidligere afgørelser, hvor der var tale om særlige omstændigheder. I Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2006.467.LSR var der mangelfuld selvangivelse pga. alvorlig psykisk sygdom, og i Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2006.412.LSR var der både tale om en åbenbar urimelig ansættelse samt klagerens personlige forhold i form af sygdom hos søn.

Klageren begrunder sin sene reaktion med, at han har haft problemer med sit NemID, at det var dyrt for ham at ringe fra USA, og at han har oplevet telefonisk ventetid hos Skattestyrelsen på mere end en halv time.

Landsskatteretten finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anse 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., for suspenderet, jf. § 27, stk. 2, sidste pkt. Hverken sagens karakter eller klagerens personlige forhold kan ud fra en konkret vurdering begrunde en fravigelse af fristen. Klageren havde mulighed for og burde have reageret inden for 6 måneder fra modtagelsen af årsopgørelsen i skattemappen.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015 er således ikke til stede.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.